Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
\)ZÅX. v^^a. Spp^j
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 8
I. Den danske Rigsdags Resolution af 23. Oktober 1918.»Efter at have hørt Ministeriets Meddelelser fastslaar Rigsdagens Fællesmøde, at der er Enighed om at fortsætte den til alle Sider ligelige Neutralitetspolitik, som hele det danske Folk har givet sin Tilslutning, at ingen anden Ændring i Slesvigs nuværende Stilling end en Ordning efter Nationalitetsprincippet stemmer med det danske Folks Ønske, Følelse og Interesse, og, under den forestaaende Gennemførelse af det fra begge de krigsførende Parters Side godkendte Nationalitetsprincip: Folkenes Selvbestemmelsesret, at ønske Løsningen tilvejebragt paa en saadan Maade, at der ikke voldes Skade i Forholdet til nogen af Siderne, hvorved ogsaa Genforeningens fremtidige Sikkerhed betrygges-.
2 2. Rigsdagsmand H. P. Hanssens Henvendelse til den danske Regering. Aabenraa, den 18. November 1918. Til Den danske Regering. Paa de danske Nordslesvigeres Vegne over- : rækker jeg hermed ærbødigst den danske Regering en Resolution, som deres politiske Organisation, Vælgerforeningen for Nordslesvig, den 17. November d. A. har vedtaget paa et Møde i Aabenraa. Samtidig vedlægger jeg en Skrivelse fra Udenrigsministeren for den tyske Republik, hvis Regering dermed under Henvisning til Præsident Wilsons Fredsprogram anerkender vor Ret til selv at bestemme vor Fremtidsskæbne paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret. Idet jeg henviser til disse Aktstykker, beder jeg Regeringen om ved en Henvendelse til de Allierede at foretage de Skridt, der er nødvendige for at den danske Befolkning i Nordslesvig under Forhandlingerne om Verdensfreden kan faa sin Ret anerkendt og dermed i en nær Fremtid sit brændende Ønske om at blive genforenet med sit gamle Fædreland Danmark opfyldt. 1 Ærbødighed H. P. Hanssen. Rigsdagsmand.
3 Bilag \»1. Vi ønsker det nordslesvigske Spørgsmaat løst paa den Maade, at Nordslesvig opfattes som en Helhed, hvis Befolkning ved at stemme med Ja eller Nej tilkendegiver, om den vil genforenes med Danmark. 2. Nordslesvig er den Del af Hertugdømmet Slesvig, der ligger nord for en Linje, som gaar fra Sydpynten af Als ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten, op langs Krusaadalen, sønden om Frøslev saaledes, at Padborg bliver Grænsestation, og derpaa følger Skellet mellem Slogs og Kær Herred, Skelbækken og til sidst Sønderaaen og Vidaaen til dens Bøjning mod nord, hvorfra den gaar lige ud til Vesterhavet og videre ud om Nordpynten af Sild. 3. Stemmeret har alle over 20 Aar gamle Mænd og Kvinder, a) som er fødte og har hjemme i Nordslesvig, b) eller har boet i Nordslesvig i mindst 10 Aar. c) eller er fødte i Nordslesvig, men udviste af de hidtilværende Magthavere. 4. Stemmeretten udøves skriftligt under Former, som sikrer hver enkelts frie Viljesytring. De hidtilværende Myndigheder maa ikke øve Indflydelse paa Afstemningen. 5. Vi betragter det som en Selvfølge, at tilstødende Distrikter i Mellemslesvig, som rejser Kravet, har Ret til ved en særskilt Afstemning at tilkendegive, om de ønsker at komme tilbage til Danmark. Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsraad. Advokat Andersen, Haderslev. Jens Andresen, Skovrup.
4 Johan Andresen, Ullerup. C. An dersen, Harres. Carl C. Biehl, Graasten. A. Blad, Augustenborg. N. Christensen Nielsen, Mjang. Peter Clausen, Smedager. N. Evald, Gram. Olav Fink, Brendstrup. Carl C. Fischer, Aabenraa. N. J. Gott hardsell, Nørmark. Jørgen G ram, Gabøl. Andreas Grau, Flensborg. Peter Gra u, Pøl. H. J. Hansen, Graasten. H. P. Hanssen, Aabenraa. Peter Hansen, Skærtoft. Holger Hollensen, Sønderborg. N. J. H ø r 1 iick, Rurup. Chr. Iversen, Sønderballe. Kr. Iversen, Avnbøl. H. ]. J ef sen, Skærbæk. J. Jensen sen., Gøllinggaard. A. J e p s e n, Rørkær. Peter Kaad, Vollerup. Th. Kaufmann, Bovrup. Andr. Krog, Skovbølling. Christian Lassen, Østerby. And. Lebeck, Haderslev. Falle Lil holdt, Løjtkirkeby. J. P. Mærsk, 0. Aabølling. Herløv Møller, Aabenraa. A. C. Nielsen, Hønkys. Julius Nielsen, Damager. Nis Chr. Nissen, Viby. Nis Nissen, Nordborg. Jo lis. Paulsen, Faustrup.
5 P. S. Paulsen, Tandslet. R. P. Rosse n, Tønder. Dr. Sarauw, Augustenborg. O. Schack, Schackenborg. J. H. Schmidt, Vojensgaard. Tandlæge J. Smith" Haderslev. Waldemar Schmidt, Haderslev. P. Sibbesen, Overskov. Martin Simonsen, Flovt. N. F. Simonsen, Hyrup. C. Skytt, Maugstrup. A. L. Skov, Bevtoft. H. D. Kloppenborg Skrumsager, Københoved. J. N. H. Skrumsager, Københoved. Niels H. Smidt, Søbækled. P. T e r p, Vellerup. Th. T homsen, Toghale. Th. Thøstesen, Fæsted. P. J. Tønd er, Birkelev. H. Ty ch sen, Frøslev. Martin Wiuff, Sillerupgaard. J. Zachariassen, Dybbøl. Undertegnede tiltræder foranstaaende Resolution med det Forbehold, at a. Flensborg efter vor Mening hører med til Nordslesvig, om end ikke til det danske Nordslesvig, b. den eventuelle Afstemning i de tilstødende Distrikter efter vor Mening bør ske samtidig med Afstemningen i det danske Nordslesvig. Christian Ravn, Flensborg. P. Bndach, Hornskov.
6 Bilag 2. Auswärtiges Amt Berlin, den 14. November 1918. Sehr geehrter Herr Abgeordneter Han s sen. Zu dem Inhalt des mir von Euer Hochwohlgeboren freundlichst übermittelten Aufrufs der Organisationen der dänisch sprechenden Bevölkerung Nord- Schleswigs darf ich ergebenst Bezug nehmen auf die Erklärung, die ich am 24. Oktober d. J. im Reichstag abgegeben habe. Die deutsche Regierung steht danach auf dem Standpunkt, dass auch die nord-schleswigsche Frage gemäss dem Friedens-Programm des Präsidenten Wilson auf der Grundlage des Selbstbestimmungsrechts der in Betracht kommenden Bevölkerung zu lösen ist. Ich gebe mich der zuversichtlichen Hoffnung hin, dass durch diese Stellungnahme der Deutschen Regierung ein reibungsloses, freundnachbarliches Verhältnis zwischen dem dänischen und deutschen Volke für die Zukunft gewährleistet wird. Mit dem Ausdruck der vorzüglichsten Hochachtung Euer Hochwohlgeboren ergebener Soll".
7 3. Udenrigsministeriets Svar til Rigsdagsmand H P. Hanssen. Udenrigsministeriet, den 25. November 1918. Hr. Rigsdagsmand H. P. Hanssen. Den danske Regering har med hjertelig Glæde modtaget Deres Henvendelse af 18. November, hvorved De paa de danske Nordslesvigeres Vegne overrækker en Resolution, som Vælgerforeningen for Nordslesvig den 17. November har vedtaget paa et Møde i Aabenraa, og hvori De endvidere, under Vedlæggelse af en Skrivelse fra Udenrigsministeren for den tyske Republik, beder den danske Regering om ved en Henvendelse til de Allierede at foretage de Skridt, der er nødvendige, for at den danske Befolkning i Nordslesvig under Forhandlingerne om Verdensfreden kan faa sin Ret anerkendt og dermed i en nær Fremtid sit brændende Ønske om at blive genforenet med sit gamle Fædreland Danmark opfyldt. Den danske Regering har ikke ment, at Danmark burde træde frem for Verden med nogen Udtalelse om Nordslesvig, forinden de danske Nordslesvigere havde fremsat deres Krav paa selv at bestemme deres Fremtidsskæbne paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret. Men den har, da begge krigsførende Partier havde tilkendegivet deres Tilslutning til dette Princip, samraadet sig med den danske Rigsdags Medlemmer, og i et Fællesmøde den 23. Oktober har disse foruden den offentlige Tilkendegivelse af, at det danske Folk knytter sine
8 Forhaabninger til en retfærdig Gennemførelse af Nationalitetsprincippet vedtaget en Udtalelse, som Regeringen derefter har meddelt de krigsførende Magters herværende Repræsentanter, og som den nu beder Dem bringe til de danske Nordslesvigeres Kundskab. Udtalelsen er saalydende: «Efter at have hørt Ministeriets Meddelelser fastslaar Rigsdagens Fællesmøde: at der er Enighed om at fortsætte den til alle Sider ligelige Neutralitetspolitik, som hele det danske Folk har givet sin Tilslutning, at ingen anden Ændring i Slesvigs nuværende Stilling end en Ordning efter Nationalitetsprincippet stemmer med det danske Folks Ønske, Følelse og Interesse, og, under den forestaaende Gennemførelse af det fra begge de krigsførende Parters Side godkendte Nationalitetsprincip Folkenes Selvbestemmelsesret at ønske Løsningen tilvejebragt paa en saadan Maade, at der ikke voldes Skade i Forholdet til nogen af Siderne, hvorved ogsaa Genforforeningens fremtidige Sikkerhed betrygges«. Den danske Regering, der med dyb Tilfredshed har erfaret, at de danske Nordslesvigeres politiske Organisation, Vælgerforeningen for Nordslesvig, i sin Resolution af 17. November har udtalt sig for den Løsning af Spørgsmaalet, der stemmer med det danske Folks af Rigsdagens Medlemmer tolkede Ønske, Følelse og Interesse, vil nu henvende sig til de associerede Magters Regeringer for under Forhandlingerne om Verdensfreden at faa de danske Nordslesvigeres Ret anerkendt, idet den samtidig under Henvisning til Skrivelsen til Dem fra den tyske Re-
g publiks Udenrigsminister giver denne Meddelelse herom. Den danske Regering udtrykker sin tillidsfulde Forvisning om, at hermed -alle Danskes brændende Ønske om Genforening vil være sin Opfyldelse nær. I Ærbødighed Erik Scavenius.
10 4. Redaktør Andreas Graus Henvendelse til den danske Regering. f. T. København, den 17 / 12 1 ( J18. Til Danmarks Regering. Paa danske Mellemslesvigeres Vegne beder vi herved i Ærbødighed den danske Regering at modtage en Samling Petitioner, udsprungne af de i Mellemslesvig stadig stærkere tilkendegivne Ønsker om Genforeningen med Danmark, idet vi dog samtidig betoner, at disse Petitioner kun er et ufuldstændigt Udtryk for Folkestemningen, fremkomne som de er i Løbet af faa Dage og under ufrie Forhold. Vi beder Regeringen om ved en Henvendelse til de Allierede at foretage de Skridt, der er nødvendige, for at ogsaa Befolkningen i Mellemslesvig under Forhandlingerne om Verdensfreden kan faa sin Ret anerkendt til fri Afstemning, og vi henviser derved til det fra alle Sider anerkendte Princip om Folkenes Selvbestemmelsesret, til hvilket ogsaa den danske Rigsdag ifølge sin Udtalelse af 23. Oktober d. A. knytter sine nationale Forhaabninger. Paa det mellemslesvigske Udvalgs Vegne Andreas Grau Redaktør, Flensborg.
Bilag I. Petition. I Henhold til Wilsons Program om Folkenes Selvbestemmelsesret, som er antaget af den tyske Regering som Fredsgrundlag, kræve vi undertegnede Mænd og Kvinder over 20 Aar fra Mellemslesvig, at der ved fri Afstemning gives os Lejlighed til at tilkendegive, om vi ønsker at genforenes med Danmark, saaledes at Afstemningen efter nærmere fastsatte Regler foretages distriktsvis inden for de af os beboede Omraader. Som Danmark har taget sig af Nordslesvigs Sag, beder vi det ogsaa varetage vore Interesser over for Fredskongressen, og virke for, at vi kan faa Lejlighed til at udøve Selvbestemmelsesretten.
12 5. Opgørelse af Petitionernes Stemmetal i Mellemslesvig og Flensborg. De til Udenrigsministeriet indleverede underskrevne Petitioner har henholdsvis i Flensborg By og det mellemslesvigske Landdistrikt faaet 3,401 og 876 Underskrifter i Overensstemmelse med nedenstaaende Opgørelse: Agtrup 67 Lister 150 Stemmer, Barderup 11 Lister 22 Stemmer, Bramsted 12 Lister 30 Stemmer, Bra ru p 17 Lister 33 Stemmer, Ellund 1 Liste 56 Stemmer, Frørup 1 Liste 11 Stemmer, Gotrupel 1 Liste 21 Stemmer, Hanved 21 Lister 70 Stemmer, Harreslev 2 Lister 56 Stemmer, Haurup 3 Lister 7 Stemmer, Hyllerup 4 Lister 12 Stemmer, (ardelund 24 Lister 59 Stemmer, Klægsbøl 16 Lister 30 Stemmer, Ladelund 14 Lister 45 Stemmer, Meden 18 Lister 38 Stemmer, Nyhus 1 Liste 28 Stemmer, Ondaften 1 Liste 10 Stemmer, Oversø 34 Lister 76 Stemmer, Skovlund 14 Lister 25 Stemmer, Valsbøl 17 Lister 41 Stemmer, Veding 5 Lister 13 Stemmer. Ørsted (Westerholz) 1 Liste 3 Stemmer, Østerby 17 Lister 40 Stemmer. ialt 876 Stemmer. Flensborg By 310 Lister 3401 Stemmer, ialt 4277 Stemmer.
6. Den nordslesvigske Vælgerforenings Erklæring af 30. December 1918. Paa et Møde af Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsraad, som afholdtes i Aabenraa den 30. ds., blev der med efterstaaende Motivering for Nordslesvigs Vedkommende besluttet ikke at deltage i Valget til den tyske Nationalforsamling: Efter at Ententen har sejret, og Tyskerne antaget Wilsons Program som Grundlag for Verdensfreden, betragter vi vor nær forestaaende Adskillelse fra Tyskland og Genforening med Danmark som en Kendsgerning. Skønt vi endnu er tyske Statsborgere og som saadanne fuldt berettigede til at deltage i Valgene til den tyske Nationalforsamling, betragter vi det dog under disse Forhold som urigtigt at øve Indflydelse paa det tyske Folks indre Anliggender. Vi opfordrer derfor alle danske Sønderjyder til at afholde sig fra Deltagelse i det forestaaende Valg til Nationalforsamlingen. Aabenraa, den 30. December 1918. Advokat Andersen, Haderslev. Jens Andresen, Skovrup. Johan Andresen, Ullerup. C. Andersen, Harres. Carl C. Biehl, Graasten. A. Blad, Augustenborg. P. Bu dach, Hornskov. L. Christensen, Haderslev.
14 N. Christensen Nielsen, Mjang. E. Christiansen, Flensborg. Peter Clausen, Smedager. P. Damgaard, Bramsted. N. Evald, Nybølgaard. Olaf Fink, Brendstrup. Carl C. Fischer, Aabenraa. N. J. Gott hard sen, Nørmark. Jørgen Gram, Gabøl. Andreas Grau, Flensborg. Peter Grau, Pøl. H. J. Hansen, Graasten. H. P. Hanssen, Aabenraa. Peter Hansen, Skærtoft. Holger Hol len sen, Sønderborg. N. J. Hør 1 ück, Rurup. Chr. Iversen. Sønderballe. Kr. Iversen, Avnbøl. H. J. Je fsen, Skærbæk. J. Jensen, sen., Gøllinggaard. A. Jepsen, Rørkær. Niels Hansen, Bramsted. Peter Kaad, Vollerup. Th. Kaufmann, Bovrup. Andr. Krog, Skovbølling. Christian Lassen, Østerby. Anders Lebeck, Haderslev. Falle L il holdt, Løjtkirkeby. Anders Lorenzen, Ellund. M. Mathiesen, Bylderup. J. P. Mærsk, Øster Aabølling. Herløv Møller, Aabenraa. A. C. Nielsen, Hønkys. Julius Nielsen,' Damager. Nis Chr. Nissen, Viby. Nis Nissen, Norctborg.
15 H. D Karsten Outzen, Eilum. Johs. Paulsen, Faustrup. P. S. Paulsen, Tandslet. Advokat Ravn, Flensborg. R. P. Rossen, Tønder. Dr. Sarau w, Augustenborg. O. Schack. Schackenborg. J. H. Schmidt, Vojensgaard. Tandlæge J. Smith, Haderslev. Waldemar Schmidt, Haderslev. P. Sippesen, Overskov. Martin Simonsen, Flovt. N. P. Simonsen, Hyrup. C. S k y 11, Maugstrup. A. L. Skov, Bevtoft. Kloppen borg Skr um sager, Københoved. J. N. H. S krumsager, Københoved. Niels H. Smidt, Søbækled. Nicolai Svendsen, Haderslev. A. Svensson, Flensborg. P. Terp, Vellerup. Kr. R. Thomsen, Aabenraa. Tli. Thomsen, Toghale. Th. Th øste sen, Fæsted. P. J. Tønde r, Birkelev. H. Tychsen, Frøslev. Martin Wiuff, Sillerupgaard. J. Zachariassen, Dybbøl.
16 7. Den nordslesvigske Vælgerforenings to Resolutioner af 30. December 1918. Idet vi slutter os til det Standpunkt, som den danske Rigsdag liar indtaget med den os af den danske Udenrigsminister i Svaret paa vor Henvendelse meddelte Resolution af 23. Oktober 1918, udtaler vi paany, at vi ønsker Grænsespørgsmaalet løst paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret under betryggende Garantier for dens frie Udøvelse. Aabenraa, den 30. December 1918. Den nordslesvigske Vælgerforening. II. Idet den nordslesvigske Vælgerforenings Bestyrelse og Tilsynsraad paany har fastslaaet en Løsning af Nationalitetsspørgsmaalet i Sønderjylland paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret som svarende baade til Ret og Billighed for begge Parter og som stemmende overens med de Anskuelser, der næres af det store Flertal indenfor den sønderjydske Befolkning, udtaler den samtidig følgende: 1) Vi nedlægger en skarp Protest imod, at man fra de tyske Magthaveres Side i Mellemslesvig søger at hindre den derværende danske Befolkning i gennem en fri Udøvelse af Forsamlings- og Petitionsretten at skabe Grundlaget for en fri Afstemning.
17 2) Vi fastslaar, at gennem ovennævnte Fremgangsmaade fra tysk Side er Selvbestemmelsesretten foreløbig gjort illusorisk for det danske Mellemslesvigs Vedkommende. 3) Vi henstiller til den danske Regering, naar den varetager vore Interesser ved Fredskonferencen, at gøre opmærksom paa, at den danske Befolkning i Mellemslesvig under disse Forhold ikke kan haabe paa at opnaa sin nationale Ret ved Hjælp af en Afstemning. Aabenraa, een 30. December 1918. Den nordslesvigske Vælgerforening.
I Iv8 8. Udenrigsministeriets Svar til Redaktør Andreas Grau. Udenrigsministeriet den 20. Januar 1919. Hr. Redaktør Andreas Grau, Flensborg. Det har været den danske Regering en Glæde at modtage Deres Henvendelse af 17. December f. A., hvorved De paa danske Mellemslesvigeres Vegne overrækker en Samling Petitioner, udsprungne af de danske Mellemslesvigeres stadig stærkere tilkendegivne Ønsker om Genforening med Danmark, idet De dog samtidig betoner, at disse Petitioner kun er et ufuldstændigt Udtryk for Folkestemningen fremkommet som de er i Løbet af laa Dage og under ufri Forhold. Ligeledes har den danske Regering senere modtaget de underskrevne Petitioner, hvoraf fremgaar, at disse er underskrevne af ialt 4277 Mænd over 20 Aar, og deraf 3401 fra Flensborg By. I Petitionerne og i Deres medfølgende Skrivelse henvises til det fra alle Sider anerkendte Princip om Folkenes Selvbestemmelsesret, og den danske Regering opfordres til ved en Henvendelse til de Allierede at foretage de Skridt, der er nødvendige, for at ogsaa Befolkningen i Mellemslesvig under Forhandlingerne om Verdensfreden kan faa sin Ret anerkendt til fri Afstemning. Den danske Regering, der med dyb Tilfredshed har erfaret, at de danske Mellemslesvigere har udtalt
19 sig for den Løsning af Spørgsmaalet, hvortil ogsaa den danske Rigsdag ifølge sin Udtalelse af 23. Oktober f. A. knytter sine nationale Forhaabninger, har nu taget Skridt til, at de danske Mellemslesvigeres Ønske i Overensstemmelse med den af Vælgerforeningen for Nordslesvig fremsatte Udtalelse vedrørende»de tilstødende Distrikter i Mellemslesvig, som rejser Kravet«kan blive ført frem overfor de Allierede og Verdensfredskongressen. Den har ligeledes draget Omsorg for, at den i Aabenraa-Resolutionen af 30. December f. A. fremsatte Tilføjelse om Nødvendigheden af Forholdsregler til at sikre en fri Afstemning samtidig kan blive forelagt. Den danske Regering udtaler sin tillidsfulde Forvisning til, at herefter de danske Mellemslesvigeres Ønske om ved fri Afstemning at faa Lejlighed til at tilkendegive, at de ønsker at genforenes med Danmark og saaledes at udøve Selvbestemmelsesretten, maa blive opfyldt. 1 Ærbødighed. Erik Scavenius.
20 9. Ritzaus Bureaus Meddelelse af 24. Januar 1919. I Tilslutning til det til det mellemslesvigske Udvalg givne Svar er Ritzaus Bureau sat i Stand til at meddele, at den danske Regerings Standpunkt med Hensyn til Grænsespørgsmaalets Afgørelse paa Fredskonferencen er følgende: For Danmark er det nordslesvigske Spørgsmaal udelukkende et nationalt Spørgsmaal. Den danske Nation haaber og længes efter, at alle, der taler og føler dansk, forenes i Kongeriget Danmark, men en anden Interesse end den nationale knytter sig ikke til dette Spørgsmaal, idet Danmarks Styrke som Stat ikke forøges ved Besiddelsen af en større Del af Slesvig end den, hvor Befolkningen virkelig ønsker at slutte sig til Danmark, medens en saadan større Besiddelse vilde skabe Danmark store politiske og administrative Vanskeligheder. Samtlige Rigsdagens Partier og derved det danske Folks overvældende Flertal har ved Rigsdagsresolutionen den 23. Oktober f. A. udtalt sig for en Løsning efter rent nationale Linier som ene stemmende med det danske Folks Ønsker, Følelser og Interesser. Denne det danske Folks Synspunkt falder ganske sammen med den dansk-slesvigske Befolknings Ønsker, idet denne ogsaa har udtalt sig for en Løsning efter de nationale Linier, jfr. den d. 17. November f. A. paa et Møde i Aabenraa af de danske Nordslesvigeres Vælgerforening og Tilsynsraad vedtagne Resolution.
21 Opgaven ved Fredskonferencen er derfor at gennemføre de af den danske Befolkning i Slesvig fremsatte Krav saaledes, at Spørgsmaalet paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret bliver løst efter de nationale Linier, og at en Afstemning i Sted i Slesvig finder Overensstemmelse hermed. Med de Danske i Slesvig er Regeringen enig i den Opfattelse, at en Afstemning vil skabe det sikreste Grundlag for Genforeningens Uangribelighed i Fremtiden. 1 Overensstemmelse med Aabenraa-Resolutionen anser Regeringen det for det rigtigste, at det nordslesvigske Spørgsmaal løses paa den Maade,»at Nordslesvig opfattes som en Helhed, hvis Befolkning ved at stemme med Ja eller Nej tilkendegiver, om den vil genforenes med Danmark«, jfr. Aabenraa-Resolutionens Punkt 1. Den utvivlsomt dansk-nationale Del af Slesvig, som i Aabenraa-Resolutionen betegnes som Nordslesvig, angives i Resolutionens Punkt 2 saaledes:»nordslesvig er den Del af Hertugdømmet Slesvig, som strækker sig i en Linie, som gaar fra Sydspidsen af Als ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten, op langs Krusaadalen, sønden om Frøslev, saaledes at Padborg bliver Grænsestation, og derpaa følger Skellet mellem Slogs og Kær Herred, Skelbækken og tilsidst Sønderaaen og Vidaaen til dens Bøjning mod Nord, hvor den gaar lige ud til Vesterhavet og videre ud mod Nordpynten af Sild«. Derimod vil i Mellemslesvig en retfærdig Afgørelse kun kunne ventes efter en distriktsvis Afstemning, i Overensstemmelse med Aabenraa-Resolutionens Punkt 5. - Skulde det mod Forventning vise sig, at en Afstemning i det danske Nordslesvig ikke kan gennemføres hvad Regeringen ingen Grund liar til at an-
22 tas^e inaa den i Aabenraa-Resolutionens Punkt 2 omtalte Grænse lægges til Grund ved Spørgsmaalets Afgørelse, idet man ikke nærer Betænkelighed ved, at den Nord for denne Grænse liggende Del af Slesvig tilfalder Danmark uden Afstemning. I Aabenraa-Resolutionens Punkt 5 udtales, at det betragtes som en Selvfølge,»at de tilstødende Distrikter i Mellemslesvig, som rejser Kravet, har Ret til ved en særskilt Afstemning at tilkendegive, om de ønsker at komme tilbage til Danmark«. Saafremt det ogsaa for disse Distrikters Vedkommende maatte være ugørligt at opnaa en Afstemning hvad Regeringen ingen Grund har til at antage mener man dog at kunne modtage de enkelte Sogne sønden for Grænsen, der utvivlsomt har et dansktalende Flertal, jfr. Henvendelsen til den danske Regering fra det mellemslesvigske Udvalg og den dermed følgende Petition, underskrevet af 876 danske Mænd og Kvinder over 20 Aar i de paagældende Distrikter. Dog mangler endnu Petitionen fra nogle Kommuner. Anderledes stiller Forholdet sig derimod med Hensyn til Flensborg og dens nærmeste Omegn. Man vil ikke kunne gaa med til, at disse Distrikter forenes med Danmark uden en udtrykkelig Tilkendegivelse i saa Henseende ved en fri Afstemning, idet de utvivlsomt har en overvejende tysk Befolkning. Petitionen fra Flensborg By er underskrevet af 3401 Mænd og Kvinder over 20 Aar. Disse Aldersklasser maa i Flensborg regnes i deres Helhed at omfatte 40,000 Mennesker. Regeringen vil virke for, at de danske Nordslesvigeres Ønsker med Hensyn til Garantier for Afstemningens Frihed (udtrykt i den 2. Aabenraa-Resolution af 30. December 1918) kan blive gennemført paa Fredskonferencen.
INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 1 Den danske Rigsdags Resolution af 23. Oktbr. 1918 1 1. Rigsdagsmand H. P. Hanssens Henvendelse til den danske Regering 2 3. Udenrigsministeriets Svar til Rigsdagsmand H. P. Hanssen 7 4. Redaktør Andreas Graus Henvendelse til den danske Regering ]() 5. Opgørelse af Petitionernes Stemmetal i Mellemslesvig og Flensborg ^ j 9 6. Den nordslesvigske Vælgerforenings Erklæring af 30 December 1918 13 7. Den nordslesvigske Vælgerforenings to Resolutioner af 30. December 1918 16 8. Udenrigsministeriets Svar til Redaktør Andreas Grau 18 9. Ritzaus Bureaus Meddelelse af 24. Januar 1919 20