Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010

Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og andre dagligvarer... 6 Beklædning mv... 8 Andre forbrugsvarer... 9 Udviklingen i detailhandlens beskæftigelse... 10 Medlemsundersøgelsen... 12 2

Detailhandlens omsætning og forbrugertillid Detailomsætningen 1 er siden slutningen af 2007 dykket kraftigt. De første 9 måneder i 2010 har ikke decideret brudt med denne nedadgående trend, men faldet ser dog ud til at være stagneret. Siden detailomsætningen toppede i begyndelsen af 2008, er omsætningen faldet med 11 procent, således at vi på nuværende tidspunkt befinder os på samme omsætningsniveau som i 2004. Figur 1 Detailhandlens omsætningsindeks (faste priser) Januar 2005 til februar 2010 104 Indeks 2005=100 102 100 98 96 94 92 90 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Det private forbrug oplevede en hård nedtur i forbindelse med den økonomiske krise, men har siden andet halvår af 2009 vist positive takter og er samlet set vokset med 3,7 pct. Desværre har kun lidt af det øgede privatforbrug fundet vej til detailhandlen og vi har derfor endnu ikke set en markant stigning i detailomsætningen. Forbrugertilliden har siden slutningen af 2008 haft opadgående tendenser, men fra begyndelsen af 2010 er stigningen aftaget og i både september og oktober var forbrugertilliden aftagende. 1 Omsætningsudviklingen er her renset for inflation. Dette gør det muligt, at foretage en retvisende sammenligning mellem beløb i forskellige perioder. 3

Historisk set har forbrugertillidsindikatoren været tæt korreleret med privatforbruget og derigennem også med detailomsætningen. Den stigende optimisme siden krisens værste rasen har da også medført stigende privatforbrug. Figur 2 15 10 5 0-5 -10-15 -20 Forbrugertillidsindikatoren Kilde: Danmarks Statistik Den faldende forbrugertillid skyldes især forbrugernes syn på Danmarks økonomi sammenlignet med økonomien for et år siden, forbrugernes tilbageholdenhed med køb af forbrugsgoder for øjeblikket samt familiens økonomiske situation sammenlignet med for et år siden. 2 2 Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af forskellige spørgsmål om privatøkonomi og dansk økonomi. Yderligere information omkring tilblivelsen af forbrugertillidsindikatoren kan findes på: http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=001082 4

Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator Figur 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhverv forventer, at privatforbruget i indeværende år vil stige med 2,9 pct. Denne stigning kan først og fremmest tilskrives skattelettelser, stigende realløn, god eksportudvikling og mere stabilisering på arbejdsmarkedet. Der er dog fortsat usikkerhed om denne stabilitet, men udviklingen er med til at gøre forbrugerne mere positive i vurderingen af egne økonomiske situation og dermed øge forbruget. Dansk Erhverv forventer, at privatforbruget vil vokse yderligere i 2011, dog med en lavere vækstrate på 2,1 pct. De seneste tre år har detailbranchens andel af privatforbruget været vigende. Fra i starten af 2007 at udgøre 49,4 pct. til i dag at udgøre 40,7 pct. Sandsynligvis er dette primært et udtryk for konjunkturbetinget adfærd, og kun sekundært et tegn på en ændring i de grundliggende forbrugerpræferencer. Dansk Erhverv vurderer, at detailbranchens andel af privatforbruget vil stige marginalt resten af året og samme tendens vil gælde gennem 2011. Detailomsætningen er fortsat ikke kommet ordentligt i gang efter krisen, selv 2. kvartal 2010 dog har vist positive vækstrater ift. 2009. På den baggrund forventer Dansk Erhverv, at detailomsætningen i 2010 ender med en begrænset vækst på 0,6 pct. i forhold til 2009. Fra 2. kvartal 2010 3 og frem til 2. kvartal 2011 forventer Dansk Erhverv at detailomsætningen vil opleve en vækst på 2,7 pct. oppebåret af stigende privatforbrug, men en stigning i detailhandlens andel af det samlede privatforbrug vil ligeledes bidrage til væksten i omsætningen. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Selvom perioden med faldende omsætning menes at være overstået og at der forventes en moderat vækst i 2011, så vil vi stadig ikke nå omsætningsniveauet fra før krisen. 3 2. kvartal 2010 er seneste kvartal for tilgængelige data for Nationalregnskabet og dermed for opgørelse af privatforbrug og estimering af detailomsætningsudvikling. 5

Branchespecifikke omsætningstal Detailbranchen kan opdeles i tre underbrancher; føde- og dagligvarebranchen, beklædningsbranchen, og andre forbrugsvarer. Beklædningsbranchen og branchen for andre forbrugsvarer er langt mere konjunkturafhængige end føde- og dagligvarebranchen. Indtil videre har analysen udelukkende omfattet detailhandlens samlede omsætning. Omsætningen er defineret som den omsatte mængde multipliceret med den gennemsnitlige pris. Således kan faldende omsætning forklares af to forhold; prisændringer og mængdeændringer. I de følgende afsnit vil de branchespecifikke omsætningstal blive præsenteret og analyseret. Fødevarer og andre dagligvarer Udsvingene i føde- og dagligvareomsætningen er generelt forholdsvis små, hvilket skyldes, at denne varegruppe hovedsageligt består af forbrugsgoder, der kan betragtes som basale, og derfor ikke vil blive sparret væk i krisetider. Dog har man set, at noget forbrug er blevet skåret væk. Figur 4 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90 Fødevarer og andre dagligvarer Januar 2005 til september 2010 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Omsætning Priser Mængder Siden slutningen af 2007 har føde- og dagligvareomsætningen været faldende, hvilket primært skyldes fald i den omsatte mængde. Mindre forbrugerefterspørgsel har derfor været med til at trække omsætningen ned. 6

Prisudviklingen har derimod været med til at holde hånden under den ellers vigende omsætning. Vi har dog de seneste måneder set en lille stigning i omsætningen, hvilket næsten udelukkende er drevet af prisstigninger. Siden slutningen af 2007 og frem til starten af i år, har fødevarepriserne udviklet sig markant hurtigere end det generelle prisniveau. Prisudviklingen har siden starten af i år nogen lunde fulgt udviklingen i det generelle prisniveau, dog stadig ligget lidt højere. Figur 5 126 124 122 120 118 116 114 112 110 Prisudvikling fra januar 2007 til september 2010 Generelle forbrugerpriser Fødevarer Kilde: Danmarks Statistik 7

Beklædning mv. Figur 6 120 115 110 105 100 95 90 85 Beklædning mv. Januar 2005 til september 2010 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Omsætning Priser Mængder Gruppen beklædning mv. dækker over tøj- og skobutikker. Omsætningen i disse butikker har været kraftigt faldende siden 2007, hvilket primært skyldes faldende mængdeomsætningen, men også priserne har været faldende. Netop mængdeomsætningen er meget konjunkturafhængig, og det ses, at mængdeindekset de seneste måneder har været for opadgående. Samtidig har priserne fortsat været en smule aftagende, hvilket har resulteret i næsten uændret omsætning. Siden omsætningen toppede i august 2007 er den faldet med 17,5 pct. 8

Andre forbrugsvarer Figur 7 115 Andre forbrugsvarer Januar 2005 til september 2010 110 105 100 95 90 85 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Omsætning Priser Mængder Andre forbrugsvarer dækker over artikler til boligen og fritidsudstyr. I modsætning til noget beklædning og især fødevarer, kan andre forbrugsgoder sjældent karakteriseres som nødvendighedsgoder. Dele af forbruget vil endda blive karakteriseret som lukusvarer. Overordnet set kan meget af det skæres væk i tider, hvor økonomien strammes eller i hvert fald udskydes. Dette gør andre forbrugsgoder til en konjunkturfølsom varegruppe, da forbrugerne har relativt nemmere ved at fravælge disse varer. Omsætningen oplevede et stort dyk lige optil og under krisen. I løbet af 2009 og 2010 er omsætningen dog begyndt at stabilisere sig, dog på et niveau langt under det vi oplevede før krisen. 9

Udviklingen i detailhandlens beskæftigelse Detailbeskæftigelsen faldt kraftigt ved krisens indtræden i slutningen af 2008 og frem til 4. kvartal af 2009. I alt faldt beskæftigelsen med 39.000 personer, svarende til 6,7 pct. Faldet ser dog ud til at være stoppet og i første kvartal 2010 så vi en stigning i detailbeskæftigelsen. Stigningen er ikke fortsat, men stagneret i andet kvartal. Figur 8 Detailbeskæftigelsen, 1000 pers. 590 580 570 560 550 540 530 520 Kilde: Danmarks Statistik Skønt detailbranchens beskæftigelse i dag er en anelse lavere end inden krisen, har faldet i detailbeskæftigelsen ikke været mere markant end i den øvrige økonomi. Konsekvensen er, at den andel af beskæftigelsen, som befinder sig i detailbranchen i dag er den samme som før krisen. 10

Figur 9 Detailbeskæftigelses andel af samlet 20,0% 19,8% 19,6% 19,4% 19,2% 19,0% 18,8% 18,6% 18,4% 18,2% 18,0% 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Figur 9 viser, at detailbeskæftigelsen i dag udgør næsten 20 procent af den samlede beskæftigelse. Andelen har siden 2003 været stigende, dog med enkelte undtagelser, bl.a. under finanskrisen. Detailhandlens beskæftigelsesandel er dog allerede i dag på før-krise-niveau. Det skyldes dog i høj grad, at den generelle beskæftigelse også er faldet markant under krisen, og at den stadig er faldende, i modsætning til detailbeskæftigelsen, som i 1. og 2. kvartal 2010 er stagneret. 11

Medlemsundersøgelsen I forbindelse med udarbejdelsen af Dansk Erhvervs Økonomiske prognose udsendes et digitalt spørgeskema til alle medlemmer, hvor der dels spørges om den aktuelle økonomiske situation, og dels om forventningerne til den økonomiske udvikling. I dette afsnit præsenteres resultaterne af detailmedlemmernes besvarelser. Figur 10 Sammenlignet med 2009 forventes den samlede omsætning i 2010 at: Stige 39% Være uændret 25% Falde 36% Note: I spørgeskemaet bedes der om for så vidt muligt at respondenterne korrigerer for sæsonudsving i deres besvarelser. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september og oktober 2010 Netto 4 forventer 3 procent af detailmedlemmerne en omsætningsfremgang i 2010, hvilket må betegnes som neutralt. Dermed lader det ikke til, at 2010 bliver væsentligt bedre end 2009 var for detailhandlen, selvom større købelyst i forbindelse med julehandlen vil kunne nå at ændre ved dette billede. Sammenlignet med samme undersøgelse foretaget i april, er detailhandlen blevet langt mindre optimistisk for omsætningen i år. I april forventede netto 43 pct. en stigning i omsætningen sammenlignet med 2009. Der er altså nogle forventninger til 2010 som ikke er blevet indfriet. 4 Dvs. andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald 12

Figur 11 Sammenlignet med 2009 forventes det samlede antal ansatte i 2010 at: Stige 11% Være uændret 58% Falde 31% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september og oktober 2010 Samlet set forventer medlemmerne en nedgang i antallet af ansatte i 2010 i forhold til i 2009. Netto forventer 20 pct. et fald i det samlede antal ansatte. Forventningerne til beskæftigelsen er blevet en smule mere negative end de var i april måned, hvilket sagtens kan hænge sammen med, at den forventede omsætning ikke er realiseret Samlet set er detailhandlen afventende. 2010 har indtil nu ikke været væsentligt bedre end 2009, og har i hvert fald ikke givet anledning til voksende optimisme i detailhandlen hvad angår resten af det indeværende år. 13