1. OVERBLIK UDSIGTER FOR DETAILHANDLEN DETAILHANDLENS OMSÆTNING Detailhandlen generelt...4 Detailhandlen brancheopdelt...

Transkript

1 1

2 INDHOLD 1. OVERBLIK UDSIGTER FOR DETAILHANDLEN DETAILHANDLENS OMSÆTNING... 4 Detailhandlen generelt...4 Detailhandlen brancheopdelt KONKURSER BESKÆFTIGELSE OG LØNUDVIKLING... 8 Beskæftigelse...8 Lønudvikling KONJUNKTURBAROMETER Aktuel situation og forventninger

3 1. Overblik udsigter for detailhandlen Opbremsning i økonomien Dansk økonomi Dansk økonomi har udvist relativt høje vækstrater gennem den senere årrække, og det forbrugerdrevne opsving har i høj grad slået igennem inden for detailhandlen. De seneste tal indikerer imidlertid en opbremsning i økonomien og et fald detailomsætningen målt i mængder. Dansk Erhverv forudser, at væksten i den danske økonomi vil ende på blot 0,1 procent i Den lave vækst skyldes først og fremmest tilbageholdende efterspørgsel i både ind- og udland, stagnerende boligmarked, og generel usikkerhed som følge af finanskrisen. Således vurderes opbremsningen at være hårdere end hidtil antaget, men der er samtidig ingen forventninger om, at bunden vil blive slået ud af den danske økonomi. Omsætning i detailsektoren forventes at falde i 08 og 09 Detailhandlens omsætning Det forventes, at detailhandlen vil opleve faldende salg som følge af den generelle økonomiske afmatning. De sidste års imponerende omsætningsstigninger forventes således at blive efterfulgt af fald i 2008 og 2009, hvor vi forventer at se vækstrater i omsætningen målt i mængder på henholdsvis -2,5 og -1,0 procent. Som konsekvens heraf forventes antallet af konkurser at stige, hvilket allerede nu kan aflæses i konkursopgørelserne. Endvidere vil antallet af beskæftigede i detailhandlen falde, om end dette fald forventes at være beskedent. Flere konkurser Konkurser inden for detailhandlen Antallet af konkursbegæringer har været kraftigt stigende gennem 2008, hvilket i høj grad skal tilskrives den stagnerende økonomiske udvikling. Stigningen i antallet af konkurser indikerer, at den danske økonomi for alvor er ved at sætte farten ned, og det er Dansk Erhvervs vurdering, at flere virksomheder end hidtil må dreje nøglen om i den kommende tid. Moderat faldende beskæftigelse forventes inden for detailhandlen Detailhandlens beskæftigelse De danske ledighedstal er ufortrødent droslet ned gennem den seneste årrække og gør, at Danmark i dag har en historisk lav ledighed. De nye arbejdspladser er primært blevet skabt i serviceerhvervene, og de mange nye job i servicesektoren skyldes for en stor dels vedkommende vækst i detailhandlen. Givet udviklingen inden for branchen forventes beskæftigelsen imidlertid at falde moderat i den kommende tid. Blandede forventninger i detailhandlen Detailhandlens konjunkturbarometer Detailhandlens forventninger til den beløbmæssige omsætning i 2008 er betydelig mere moderate end tidligere. Generelt set er der tale om negative nettoforventninger til omsætningen i 2008, mens forventningerne er noget mere optimistiske, hvad angår det nye år. 3

4 2. Detailhandlens omsætning Detailhandlen generelt Kraftigt stigende handel erstattet af mærkbart fald Markant fald i detailsalget Efter flere år med kraftig vækst skete der i 2007 en afmatning i detailhandlens mængdeomsætning, og den årlige vækst endte på blot 1,2 procent. Noget mere dystre er udsigterne for 2008, hvor væksten gennem årets første ni måneder er på -1,9 procent sammenlignet med samme periode året før. Især fra april til juli var faldet kraftigt, hvorefter omsætningen syntes at blive stabiliseret, jævnfør figur 2.1. Det faldende detailsalg skal dog ses i relation til den kraftige stigning, der fandt sted i perioden , hvor salget steg med 25 procent. 130 Figur 2.1: Detailomsætningsindeks (sæsonkorrigerede mængder) Januar september Indeks 2000= Kilde: Danmarks Statistik DE forventer fortsat fald Det er fortsat Dansk Erhvervs forventning, at detailomsætningsindekset på lidt længere sigt vil falde tilbage mod 2004-niveau, da kraftigt faldende forbrugertillid og en forventet stigning i arbejdsløsheden ikke danner grobund for at opretholde det høje privatforbrug. Faldende boligpriser rammer handlen Afmatningen på boligmarkedet mindsker desuden danskernes friværdi, og det må derfor forventes, at den negative udvikling på dette marked vil indvirke på detailmarkedet. De fleste fremskrivninger viser, at faldet på boligmarkedet vil forsætte i 2009, men hvor kraftigt dette fald bliver, afhænger bl.a. af hvor meget ECB og Nationalbanken sænker renten. 4

5 Tabel 2.1: Detailomsætningen (procentvis vækst i mængdeomsætning) , , , ,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse. Fortsat fald i detailsalget Den nedadgående tendens i 2008 forventes at fortsætte i Set i et nyere historisk perspektiv vil salget i detailhandlen i midlertidig fortsat være relativt højt, dog ikke på niveau med salget i de sidste par år. Kraftigt faldende forbrugertillid og aftagende privatforbrug Forbrugertilliden i frit fald Forbrugernes forventninger til fremtiden er i sjælden grad dystre, hvilket afspejles i den faldende forbrugertillidsindikator, som er en sammensat indikator over danskernes forventninger til både deres egen og Danmarks økonomi. Forbrugertilliden har været i frit fald siden starten af 2007, og forbrugertillidsindikatoren har ikke været på tilsvarende lave niveau siden I november synes forbrugertilliden dog at have stabiliseret sig om end på et meget lavt niveau jævnfør figur 2.2. Det er vigtigt at understrege, at forbrugertillidsindikatoren ikke siger noget om forbrugernes faktiske adfærd, så skønt den faldende forbrugertillid unægteligt tyder på, at privatforbruget vil falde, er det usandsynligt, at det reelle fald vil modsvare det kraftige fald i indikatoren. 12,5 Figur 2.2: Privatforbrug og forbrugertillid 10,0 7,5 5,0 2,5 Procent 0,0-2,5-5,0-7,5-10,0-12, Forbrugertillidsindikatoren (januar november 2008) Privatforbrug, sæsonkorrigeret, 2000-priser (1. kvartal kvartal 2008) Kilde: Danmarks Statistik 5

6 Ser man på privatforbruget er udviklingen også her mindre positiv end tilfældet var for et par år siden, om end der fortsat er positive vækstrater. Vækstraten fra 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2008 var således på 2,5 procent udregnet på baggrund af kædede værdier 1. Det er bemærkelsesværdigt, at privatforbruget fortsat stiger, når man tager det kraftige fald i forbrugertillidsindikatoren i betragtning. Dette afspejler, at danskerne anskuer samfundsøkonomien betydeligt mere dystert end deres egen privatøkonomi. En del af forklaringen skal givetvis findes i, at det lave ledighedsniveau bevirker, at kun de færreste frygter arbejdsløshed, hvilket stimulerer forbrugslysten. 1 Kædede værdier bruges som udtryk for den mængdemæssige udvikling af nationalregnskabets størrelser. Detailhandlen brancheopdelt Fortsat stigende privatforbrug Det fremgår af figur 2.3, at den generelle forbrugsstigning ikke har været ligeligt fordelt over alle varegrupper. Således steg omsætning (omsatte mængder) for beklædning og sko og andre forbrugsvarer kraftigt frem til starten af 2007, mens omsætningen for fødevarer var nogenlunde stabil. Figur 2.3: Omsætningsindeks fordelt på varegrupper (sæsonkorrigerede mængder) Januar september Indeks 2000= Andre forbrugsvarer Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning Kilde: Danmarks Statistik Omsætningen i dagligvarebranchen er forholdsvis stabil Dagligvarebranchen Danskernes forbrug af føde- og dagligvarer har jævnfør figur 2.3 de sidste år været forholdsvis konstant, hvis man alene betragter de indkøbte mængder. Salget faldt godt nok med ca. 5 procent over sommermånederne i 2008, men konvergerer tilsyneladende hastigt tilbage mod det oprindelige niveau. Det er tvivlsomt, om den økonomiske afmatning vil bevirke, at danskerne køber færre føde- og dagligvarer. Alligevel vil krisen sandsynligvis have en effekt, idet forbrugerne i takt med at 6

7 deres privatøkonomi bliver mere trængt, muligvis foretage en større andel af deres indkøb i discountforretninger. Således må det forventes, at den økonomiske afmatning forstærker den strukturelle forandring, som branchen undergår, hvor antallet af discountforretninger stiger, mens antallet af supermarkeder er konstant. Kraftig stigning i udvalgsbranchen afløst af fald Udvalgsvarebranchen At forbrugerne har tabt gejsten ses mest tydeligt i handelen af andre forbrugsvarer, hvor den omsatte mængde i de første ni måneder i 2008 faldt med 6 procent. Omsætningen er således på niveau med Det må forventes, at den økonomiske afmatning vil ramme de forskellige underbrancher med forskellig styrke. Især byggemarkederne og mere luksusbetonede markeder som fx guldsmede- og urmagere må forventes at opleve faldende omsætning det kommende år. Også faldende omsætning i beklædningsbranchen Beklædningsbranchen Omsætningen i beklædningsbranchen har været aftagende i år, og var i september 2008 hele 11 procent lavere end samme måned året før. Især skotøjsbutikkerne har oplevet en kraftig tilbagegang i de omsatte mængder. Tilbagegangen i salget i beklædningsbranchen skal dog ses i lyset af den kraftige vækst, der fandt sted fra starten af 2004 til 2007, hvor omsætningen steg med 40 procent. Beklædningsbranchens omsætning må forventes at falde yderligere, efterhånden som forbrugernes rådighedsbeløb reduceres. 3. Konkurser 41 % flere konkurser i 2008 Stigende antal konkurser gennem 2008 Udviklingen i antallet af konkursbegæringer afspejler med ca. et halvt års forsinkelse udviklingen i den samlede økonomi eller branche, og er således meget konjunkturafhængig. Fra 2006 til 2007 steg antallet af konkurser i økonomien som helhed med næsten 21 procent, hvilket er et tydeligt tegn på, at den danske økonomi er ved at geare ned. Til trods for denne forholdsvis kraftige stigning, lå antallet af konkursbegæringer i 2007 forsat under niveauet i perioden Der har de seneste år ikke været nogen klar trend i antallet af konkurser, men det må forventes, at antallet vil stige i takt med, at en økonomisk afmatning indtræffer. At en sådan er under opsejling bekræftes således af, at antallet af konkurser de første ti måneder af 2008 overstiger antallet i de tilsvarende måneder i 2007 med hele 41 procent. 7

8 Figur 3.1: Konkurserklæringer Januar oktober Antal konkurser Antal konkurser Mange konkurser i oktober Konkurser i alt Konkurser i detailhandlen Kilde: Danmarks Statistik Værst ser det ud i oktober måned, hvor tallet steg med 71 procent i forhold til oktober Tallet er imidlertid meget sæsonbetonet og genstand for hyppige men kortvarige udfald. Man skal derfor være forsigtig med at lægge for meget i, at antallet i en kortere periode ligger over normen. Ikke desto mindre viser tallene for 2008, at antallet af konkurser er opadgående, og det er Dansk Erhvervs vurdering, at antallet af konkurser i 2009 vil være markant højere end tilfældet har været i de forgangne år. Flere konkurser forventes inden for detailhandlen Også flere konkurser inden for detail Udviklingen i antallet af konkurser i detailhandlen afspejler den generelle udvikling. Fra januar til oktober 2008 indtraf i alt 247 konkurserklæringer, mod 168 i tilsvarende periode sidste år. Dette tal skal ses i sammenhæng med den faldende omsætning, og må således forventes at stige yderligere idet det påregnes, at den nuværende nedadgående trend i omsætningen fortsætter ind i Beskæftigelse og lønudvikling Beskæftigelse Meget lav, men stigende ledighed Ledigheden har ramt bunden De danske ledighedstal er ufortrødent droslet ned gennem den seneste årrække og gør, at Danmark i dag(oktober 2008) havde en ledighed på blot fuldtidspersoner, svarende til 1,7 procent af arbejdsstyrken. De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik bevidner dog, at ledigheden har ramt bunden og 8

9 steg dermed fra 1,6 procent i september til 1,7 procent i oktober. De forringede afsætningsmuligheder som finanskrisen og den generelt faldende efterspørgsel har medført, vil sandsynligvis nødvendiggøre afskedigelser inden for de fleste sektorer også inden for detailhandlen. Dansk Erhverv forventer jævnfør tabel 4.1, at ledigheden i det kommende år vil stige med altså næsten fordobles. I et historisk perspektiv må dette dog fortsat betragtes som værende en lav ledighed. Tabel 4.1: Ledighed (1000 personer) Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse oktober 2008 Stigende ledighed gør det lettere at finde arbejdskraft Den stigende ledighed vil formodentlig lægge pres på det private forbrug, og derfor forstærke den økonomiske afmatning. I 2009 nedsættes indkomstskatterne yderligere med 7,3 mia kr. som følge aftalen om lavere skat på arbejde fra september 2007, hvilket forventes at få en understøttende effekt på privatforbruget. Beskæftigelsen inden for detailhandlen har nået sit højdepunkt Faldende beskæftigelse inden for detailhandlen Beskæftigelsen inden for detailhandlen er steget med ca. 13 procent siden begyndelsen af I 2. kvartal 2008 vendte udviklingen imidlertid, og beskæftigelsen faldt en anelse, jævnfør figur

10 Indeks 2000= Figur 4.1: Beskæftigelsen i detailhandlen (sæsonkorrigerede, 1000 beskæftigede) 1. kvartal kvartal Beskæftigelse i alt Beskæftigelse i detailhandlen Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne beregninger Forventning om beskedent fald i beskæftigelsen inden for detailhandlen Dansk Erhverv forventer, at antallet af beskæftigede i detailhandlen vil være faldende i 2009, som konsekvens af faldende omsætning og flere konkurser. Den relative stigning i beskæftigelsen i detailhandlen i årene med højkonjunktur har dog ikke været lige så eksplosiv som tilfældet er i økonomien generelt. Derfor forventes det heller ikke, at en økonomisk afmatning vil have nogen voldsom afsmittende effekt på beskæftigelse i detailhandlen. Lønudvikling Stort lønpres Kapacitetspres presser lønningerne op De danske virksomheder har de seneste år i stigende grad kæmpet om arbejdskraften, og til trods for en solid tilgang af udenlandsk arbejdskraft, har presset på arbejdsmarkedet været stadigt tiltagende. Derfor har der gennem de sidste kvartaler været en kraftigt vækst i den årlige nominelle timefortjeneste, og i 2. kvartal af 2008 observeredes en årlig ændring på 4,5 procent den højeste i 7 år. Den forventede stigning i arbejdsløsheden det kommende år vil imidlertid bryde den ovennævnte udvikling, og på sigt medføre lavere lønstigninger. Denne effekt forventes dog ikke at slå fuldt igennem i 2009, hvor lønstigningstakten forventes at være omkring 4 procent. Svagere lønudvikling i detailhandlen end i den øvrige økonomi Det er værd at bemærke, at den årlige lønudvikling i detailbranchen har været svagere end lønudviklingen inden for andre sektorer. Dette var dog ikke tilfældet i 2. kvartal 2008, hvor lønstigningstaksten i detailbranchen var 5,2 procent mod 4,3 procent på det samlede arbejdsmarked. Ikke desto mindre er det overordnede billede, at lønnen inden for detailbranchen siden 2002 samlet er steget med 2,2 procent mindre end tilfældet er for det generelle arbejdsmarked. 10

11 5,5 Figur 4.2: Lønudvikling i detailhandlen 1. kvartal kvartal ,0 4,5 4,0 3,5 Procent 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Nominelle lønudvikling Reale lønudvikling Kilde: Danmarks Statistik samt Dansk Erhvervs egne beregninger Stigende inflationspres Danskernes løn Højere lønkrav falder typisk i udgangen af en højkonjunkturperiode, efterhånden som tiltroen til økonomien når sit højdepunkt. Således steg de danske forbrugerpriser fra 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2008 med 4 procent. Det forventes dog, at inflationen i 2009 vil være ca. et procentpoint lavere end tilfældet var i 2008, hvilket især skyldes faldende energi- og fødevarepriser. 5. Konjunkturbarometer Baggrund Dansk Erhverv udarbejder fire gange årligt en analyse af detailhandlen, og i den forbindelse foretages en undersøgelse blandt medlemmerne for at se, hvordan de vurderer deres nuværende situation, og hvad de forventer af fremtiden. Medlemmerne er blandt andet blevet bedt om at forholde sig til deres forventede beløbsmæssige udvikling i omsætningen. Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder er primært inden for service, og repræsenterer de brancher, der har oplevet den største beskæftigelsesfremgang overhovedet. Serviceerhvervene, herunder detailhandlen, beskæftiger klart flest danskere i det private erhvervsliv (over mod i industrien). Aktuel situation og forventninger Detailvirksomheder nedjusterer Efterspørgslen efter tjenester er mere vedholdende i forhold til industrielle produkter og er 11

12 Vedholdende efterspørgsel efter serviceprodukter ikke særlig konjunkturfølsomme. Det samme gør sig til en vis grad gældende inden for detailhandlen, hvor visse produktgrupper kategoriseres som nødvendige goder og altså er noget af det sidste, familierne vil skære ned på. Nedgangen i det private konsum smitter dog tydeligt af på forventningerne inden for branchen, hvor man forventer nedgang i omsætningen resten af året. Svagt negative forventninger til 2008 Overordnet set har de adspurgte virksomheder generelt svagt negative forventninger til deres økonomiske formåen i Således forventer 2,4 procent (netto) af virksomhederne at omsætningen i indeværende år vil blive lavere i forhold til Deres indtryk er da også, at den realiserede omsætning i 3. kvartal af 2008 er lavere sammenlignet med sidste kvartal og også i forhold til samme kvartal Hele 20,5 procent (netto) vurderer, at omsætningen i dette kvartal ikke lever op til deres forventninger. Dette tyder på, at det faldende privatforbrug har været til nogen overraskende for forretningerne, og at de skal til indstille sig på lavere vækstrater end hidtil. Det er både blandt de helt små forretninger (mikro-virksomheder med under 10 ansatte) og SME erne (små og mellemstore virksomheder), at optimismen omkring omsætningen i det indeværende kvartal bevares. Risiko for negativ vækst Dansk Erhverv vurderer, at detailhandlen i den kommende tid skal forberede sig på lavere eller direkte negativ vækst i omsætningen. En sådan udvikling er uundgåelig i en tid, hvor højkonjunkturen slipper sit tag i den danske økonomi. Mere optimistiske forventninger til 2009 Forhåbningsfulde virksomheder Alle indikatorer taler for, at de mangeårige relativt høje vækstrater i omsætningen har fået sin ende. Alle nøgletal indikerer, at den danske økonomi for alvor ved at sagtne farten, og specielt forbruget, dansk økonomis store drivmotor, er sat ned i gear. Vendes blikket mod forretningernes forventninger til omsætningen i det kommende kvartal, tegner der sig da også et noget mat billede. Lidt over 7 procent (netto) forventer at se et fald i omsætningen i 4. kvartal 2008 i forhold til det foregående. Noget mere optimistisk forholder virksomhederne sig til Her forventer ca. 40 procent at se en stigning i omsætningen, mens ca. 26 procent forventer at se et direkte fald. Samlet indikerer udviklingen i konjunkturbarometeret, at forretningerne har følt konsekvenserne af den økonomiske afmatning og nu skruer ned for deres hidtil høje forventninger. At barometeret ikke er værre skyldes virksomhedernes tro på de danske familiers fortsat solide købeevne. Antallet af ansatte forventes at falde Ansættelsesstop Af medlemsundersøgelsen fremgår det, at forretningerne ikke gør sig forhåbninger om at ansætte mere arbejdskraft hverken i år eller næste år. Netto forventer ca. 6 procent, at antallet af ansatte i deres virksomhed vil falde i 2008 i forhold til Barometeret indikerer hermed, 12

13 at flere forretninger direkte forventer at afskedige personale. Samme udvikling gør sig gældende for 2009 og endda mere udtalt eftersom ca. 28 procent (netto) forventer at se en nedgang i personalebeholdningen. De lavere forventninger kan til dels forklares med, at forretningerne forbereder sig på lavere aktivitet. Forventningerne dækker desuden over, at over halvdelen af virksomhederne forventer en uændret udvikling i antallet af ansatte. Konklusion Samlet set vurderes det, at detailhandlen går en periode i møde med faldende omsætning og færre beskæftigede. De strukturelle ændringer på dagligvaremarkedet forventes at fortsætte med discountbutikker som vindere. Branchen selv tilkendegiver også markant moderate forventninger til både 2008 og Dertil hører dog, at forventningerne til 2009 er noget mere optimistiske end de for