REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET: University of Southampton HOSPITAL: Basingstoke and North Hampshire hospital PRAKTIKPLADS: Theatre, ITU og ED BESLUTNINGEN HVORFOR VALGTE DU AT TAGE PÅ UDVEKSLING? Det har fra starten af min uddannelse været mit mål når jeg var færdiguddannet, at ville rundt i verden og arbejde som sygeplejerske, så jeg så et ophold i udlandet under en af mine praktikker som et lille skridt på vejen og næsten som en nødvendighed for at indfri mit langsigtede mål. HVORFOR VALGTE DU DET SPECIFIKKE STED? Jeg har altid godt kunne tænke mig at arbejde i et udviklingsland, så valget var svært. Det kunne være spændende at komme til østen eller asien, men tænkte at det skulle jeg nok få oplevet senere, så jeg valgte at målet med min praktik i udlandet skulle være at lære klinisk sygepleje engelsk så jeg senere hen ville kunne befærde mig alle steder og valget faldt derfor på England. Hvor i England havde ingen betydning, så da jeg skulle prioritere byer i England, valgte jeg ud fra hvad jeg havde hørt og hvad min vejleder i Danmark kunne anbefale. DIN FORBEREDELSE TIL UDVEKSLINGSOPHOLDET (ØKONOMI, REJSEN, VACCINATIONER OSV.) Der var ikke de store forberedelse og de kunne sagtens have gået problemfrit, men kontakten til udvekslingsstedet i England blev lidt forsinket, så meget blev ordnet i sidste øjeblik + det var op til en sommerferie, så mange ting var i forvejen forsinket eller lukket, som fx min læge. De påkrævede vaccinationer (hepatitis b + børnevaccinationer) havde jeg i forvejen, men det skulle dokumenteres på engelsk og underskrives af en læge. Det sene svar om endelig godkendelse gjorde det svært at planlægge ferie og arbejde, og jeg fik af flere grunde ikke sparet så meget op til mit ophold i England. Heldigvis bliver man af Erasmus fonden tildelt 5000 kr., hvilket kunne dække over halvdelen af min husleje (ca. 8.500) i England. Derudover kan man finde billige flybilletter med Ryanair, som næsten kan bestilles i sidste øjeblik. Derudover har der ikke været mange omkostninger andet end til kost og fritid, hvilket afhænger meget af den enkelte person og hvad man vil have ud af sit ophold kultur og turist mæssigt. Man kan derfor regne med stort set det samme forbrug som i Danmark (priserne på mad, drikke, tøj osv. er næsten de samme).
DET FAGLIGE HVORDAN ARBEJDEDE DU MED LÆRINGSMÅLENE? Inden jeg tog hjemmefra fik jeg, af min internationale vejleder, udleveret læringsmålene for modul 11 oversat på engelsk. På den måde havde jeg noget at rette mig efter og jeg kunne tilmed vise dem til min vejleder, så de også havde en fornemmelse af hvad jeg skulle igennem. Da læringsmålene herovre er meget specifikke (der er beskrevet hver enkelt handling den studerende skal igennem og man får et kryds når man har gjort det tilfredstillende) havde de fleste svært ved helt at forstå hvad vores praktik gik ud på og hvad vi helt præcist skulle igennem. Derfor blev det meget op til en selv at få opnået de forskellige mål og hele tiden gøre opmærksom på hvad man måtte/kunne/skulle prøve. Det var en god øvelse, men det kræver at man er motiveret og engageret! HVORDAN VAR KONTAKTEN TIL VEJLEDERE? Eftersom der var 2 andre danske studerende blev vi delt ud på 3 forskellige afdelinger, hvor vi efter hver måned byttede rundt, således at vi prøvede at være på 3 forskellige afdelinger i løbet af de 3 måneder. Kun på en af afdelingerne var der en bestemt person som fungerede som vores vejleder, men eftersom han ikke var sygeplejerske brugte man ikke tid med ham, men i stedet med forskellige sygeplejersker hver dag. Det var stort set sådan på alle 3 afdelinger, at jeg blev hæftet på en sygeplejerske når jeg mødte om morgenen og en anden den næste dag. Det var der selvfølgelig både fordele og ulemper ved. Det var fint at man fik gentaget nogle ting og nogle sygeplejersker var bedre end andre til at undervise og medinddrage mig, men det gjorde det svært at følge op på nogle handlinger eller øvelser og man måtte ofte gentage sig selv mange gange og igen var det utrolig vigtigt at man fik orienteret de enkelte sygeplejersker om hvor langt man var i sin uddannelse og hvad man var der for og hvad man skulle igennem af mål ellers kunne der godt være tilbøjelighed til at tro at man bare var der for at observere og det var jo bestemt ikke meningen. Heldigvis var næsten alle sygeplejerskerne meget åbne og interresserede i at have studerende med på slæb for en dag. HVORDAN VAR KONTAKTEN TIL PATIENTERNE? Jeg fik lært rigtig meget ved at snakke med patienterne. Det var den bedste måde at øve sit kliniske engelsk på og dermed også sin anatomi og fysiologi. England er, i forhold til Danmark, langt mere multikulturel og de fleste (både patienter og personale) er derfor vant til forskellige normer, udseende og accenter. Jeg faldt derfor bare ind i mængden og det var mest af alt mig der skulle vænne mig til alle de forskellige accenter og etniciteter. Der var selvfølgelig ikke den store patient kontakt på operationsgangen, men både på intensiv og skadestuen fik man rig mulighed for at snakke og orientere patienterne om deres sygdom og evt. behandling af denne.
DET KULTURELLE HVORDAN VAR LANDETS KULTUR? Som sagt er England et meget multikulturelt samfund, hvor nationaliteter fra hele verden mødes. Der virker til at være større kultur for at gå ud og spise (det er også lidt billigere end i Danmark) og en stor del købte da også mad i kantinen på hospitalet. Derudover har de mange fraser man lige skal vænne sig til, så som are you alright? hvilket svarer til det danske hvaså? det fik vi vsarte lidt for detaljeret på de første mange gange vi stødte på folk som vi ikke engang rigtig havde mødt før. Noget andet jeg skulle vænne mig til var deres brug af ordene; love, honey, darling osv. som næsten bliver placeret i slutningen af hver sætning. Som studerende kan man nogle gange føle sig overset og måske også lidt nytteløs og så var det da altid rart med lidt søde ord! OM KULTUREN I LANDETS SUNDHEDSVÆSEN? NHS (National Health Service) er navnet for det engelske offentlig finanserede sundhedssystem, som minder meget om det danske. Det blev oprettet i opfattelsen af, at sundhedsydelser bør være tilgængelige for alle, uanset baggrund og økonomi. Med undtagelse af afgifter for visse ydelser som øjen-og tandlæge, forbliver NHS gratis. Det dækker alt fra screening og rutine behandlinger for hoste og forkølelse til åben hjertekirurgi, ulykker og akut behandling og palliativ pleje. HVORDAN VAR SYGEPLEJEKULTUREN? Da jeg var på nogle meget akutte og kritiske afdelinger var sygeplejen meget intensivt rettet mod 1-1 pleje, dvs. 1 sygeplejerske til en patient. Samarbejdet mellem læger og sygeplejersker virkede til at fungere godt, hvor sygeplejersken havde et stort ansvar for både plejen og behandlingen af den syge patient. På de forskellige afdelinger rundt om på hospitalet (som jeg fik et glimt af når patienten blev overflyttet) var det dog noget anderledes. Her kunne 1 sygeplejerske have ansvaret for op til 12 patienter, hvor opgaverne var mere rettet mod det fysiske håndværk dvs. sår pleje, medicinadministration og papir arbejde ved indlæggelse og udskrivelse. Det var så sundhedsassistenternes opgave at klare hygiejne og observationer. Bl.a pga. landets store udbredelse af MRSA blev hver patient screenet ved indlæggelse. Der var også meget fokus på hygiejne, man skulle fx have et forklæde på hver gang man var i kontakt med en patient og det meste udstyr var engangsting, som fx kolber, bækken, sakse og forklæder. Der var også et infektions team som konstant gik rundt på afdelinger og tjekkede personalet, som derefter blev informeret om deres hygiejne standart. Men som alt andet fungerer det ikke helt i praktisk som man har lært teoretisk og håndhygiejnen var bestemt ikke optimal alle steder.
DET SOCIALE HVILKE SOCIALE ERFARINGER GJORDE DU DIG? Man kommer langt med et smil og lidt åbenhed det gjorde det generelt let at komme i kontakt med folk og de fleste var utrolig interesserede i den danske kultur og ikke mindst geografi. Det overraskede mig hvor lidt folk vidste om Danmark, de fleste troede det var Holland eller en by i Sverige. Men det var let at se at den engelske befolkning er langt mere vant til udlændinge end i Danmark, det faldt dem mere naturligt at spørge ind til vores kultur og normer og de var generelt mere opmærksomme på hvilke forskelle der måtte være for os ved at komme til et andet land og var interesserede i at høre om vores opfattelse og forståelse af England. HVORDAN BLEV DU MODTAGET AF KOLLEGER? Stort set intet personale på nogle af afdelingerne vidste at jeg kom, hvem jeg var eller hvorfor jeg skulle være på afdelingen, men de var alle nysgerrige og spurgte gerne ind til alt hvad der måtte undre dem, hvilket gjorde det let at komme i snak og føle sig velkommen. Jeg synes derfor modtagelsen var rigtig god taget i betragtning af at det var en overraskelse for de fleste. HAVDE DU KONTAKT TIL LOKALBEFOLKNINGEN? Jeg var meget sammen med de 2 andre danske piger og vi faldt hurtigt i snak med den lokale befolkning. Det var let eftersom en del folk, næsten helt naturligt, henvendte sig til os hvis de hørte vi snakkede et andet sprog eller hvis vi selv indbød bare en smule til samtale. Vi boede i et bolig kompleks ved siden af sygehuset. I disse boliger boede der også andre studerende fra andre engelske byer, personale fra sygehuset og pårørende til indlagte patienter. De andre studerende var søde til at invitere os med til forskellige arrangementer og en havde endda bagt rugbrød som velkomst gave. Erasmus fonden sendte også mails om arrangementer og fester som vi løbende blev inviteret til. VAR DER ANDRE STUDERENDE AT DELE OPLEVELSERNE MED? Jeg tog som sagt til England alene, men endte med at bo sammen med 2 andre danske studerende, hvilket helt sikkert var et plus. Det var rart at have nogle at komme hjem og dele oplevelser og erfaringer med. Det gjorde så nok at jeg ikke var så social på det lokale plan, da vi ofte gjorde noget sammen i weekenderne og derfor ikke havde så meget behov for at møde mange nye mennesker. Boligkomplekset vi boede i havde ca. 10 huse med 32 værelser i hver, 4 værelser med eget toilet på hver gang. Fælles stort køkken og opholdsstue. Vi var kun os 3 på vores gang og vi købte fælles ind, da byen lå ca. 20-25 gang (5 min. og 1,70 pund med bus) fra hospitalet hvor vi boede. Vi forsøgte derfor at købe ind 1-2 gange om ugen og delte det hele, både for at spare penge og tid. De engelsk studerende som også boede i bolig komplekset kom først i oktober og eftersom vi kom i august ville det have været lidt ensomt hvis der kun havde været mig, så hvis man vælger at rejse selv skal man nok lige overveje hvad der er af muligheder for
at møde andre i samme situation eller i det hele taget hvor og hvordan man kommer til at bo. Jeg har været heldig, da det ikke var noget jeg havde overvejet specielt meget inden min afrejse.