Baptistkirken i Danmark. Landskonference I Referat for Landskonferencens 1. samling, Sommerstævnet i Mariager onsdag d. 1.

Relaterede dokumenter
Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl til 17.00

Landskonference I på Lindenborg Torsdag den 25. juli kl til 17.30

Landskonference 1 på Lindenborg Torsdag den 24. juli kl til 17.00

Referat fra L2 lørdag den 12. november 2011 på Rosborg Gymnasium, Vejle.

Baptistkirken i Danmark

Referat fra landskonference I

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

13. årgang - uge 32 - onsdag den 8. august 2012

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Vanløse Frikirkes vedtægter

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland

Referat af Landskonference 2 lørdag den 30.oktober 2010

Vedtægter for Indre Missions samfund i Voel.

LOVE for Det Danske Missionsforbund

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus

Vedtægter for FrikirkeNet

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat af Landskonference 2, 2014, lørdag den 15. november i baptistkirken i Odense

Referat fra BaptistKirkens Landskonference 2, lørdag den 14. november 2015 Rosborg Gymnasium, Vestre Engvej 61, 7100 Vejle

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

FOR. 9.3 Ved opløsning af samfundet tilfalder alle midler Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 5. marts 2012

Referat af. Landskonferencens 1. samling, Missionsstævnet i Mariager. Onsdag den 20. juli 2011 kl

Dagsorden til 4Hs Landsmøde

Referat af ordinær generalforsamling på Ølstykke Bibliotek Tirsdag den 31. maj 2011 kl

E/F Herlev Vang GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Håndbold Foreningen MORS

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Referat fra ordinær generalforsamling. i Ejerforeningen Søbyen Afholdt den 4. april 2017 kl

Vedtægter for Indre Mission i Herlev.

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Vedtægter for Danske Kirkers Råd

Dato: Tidspunkt: Kl. 19,30. Deltagerantal 96

KFK Generalforsamling Referat

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Referat af Cystisk Fibrose Foreningens generalforsamling d. 10. april 2019

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat fra ekstraordinær generalforsamling den 8. juni 2017

Referat af generalforsamling i Bridge 82 den 22. maj Der var et fremmøde på 27 medlemmer inklusive bestyrelsen.

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat - Minutes of Meeting

Referat af 1. ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2012

Mødereferat fra Årsfest/Generalforsamling INDRE MISSION I DEJBJERG Den 2. marts 2016

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Referat fra generalforsamling

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

Referat af ordinær generalforsamling, den 20. februar I Bramdrupdam sports- og mødecenter. Antenneforeningen Bramdrup Øst.

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Ole Kaae, Iniz Tvillinggaard og Grethe Gottlieb blev valgt til stemmetællere.

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat. Generalforsamling

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Glostrup, den SA Referat Dato: kl

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

SØNDAG D. 2. AUGUST 2009 Prædiken af Søren P. Grarup Gammeltestementlig læsning: Salme 107 PRÆDIKENTEKST: EFESERBREVET KAP. 3 V.14 - KAP. 4 V. 16.

Referat Ekstraordinær generalforsamling Egense Sejlklub søndag den 5. marts 2017 vedr. vedtægtsændringer og eksklusion

Referat fra generalforsamling i Petanqueklubben Nordjylland

Indkaldelse til Generalforsamling 2018 i Havkajakroerne. Tid: Fredag den 4. maj kl Sted: Gammelbrovej 70, 6100 Haderslev

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra Generalforsamling i Guldborgsund Frivilligcenter den

Odense Referat af Seniorblæsernes generalforsamling tirsdag den 6. marts 2018.

VEDTÆGTER for Øster Snede Indre Mission

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011

Generalforsamling 22.november 2017

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Referat fra generalforsamlingen den 14. juni 2017, kl. 14:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande i Fredericia.

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus

Referat fra Generalforsamling i GF 163 Luftfart

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 3. april 2012 KL i Amager Kulturpunkt Loftet

Med disse bemærkninger blev regnskabet vedtaget med 63 stemmer for (254/260) og en imod (4/260).

Fejø Møllelaug. Indhold. Fejø Møllelaug 1. Fejø, den 5. februar Indhold 1

Odense Lærerforenings ordinære generalforsamling fredag den 14. marts 2014

Eurasier Klub Danmark

Referat af ordinær generalforsamling afholdt fredag den 19. april, 2013 kl i Cafe Fortegården Ellebjergvej 14 K, 8240 Risskov

Referat fra Silverstar Linedancers generalforsamling 29. november 2015

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Menighedens grundlag 3. Menighedens formål 4. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 5.

Generalforsamling i Foreningen Kurbad Limfjorden F.M.B.A. Mandag 9. april 2018.

Herresiden holdt ikke divisionsstatus, men generelt tilfredsstillende på både herre og damesiden.

Ordinært afdelingsmøde vedrørende budget 2018 i AKB Lundtoftegade. Tirsdag den 19. september 2017, kl

Vedtægter for Skive Bykirke

Guide til gaver BASAL INFORMATION OM REGLER FOR GAVER TIL INDRE MISSION

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Transkript:

Baptistkirken i Danmark. Landskonference I - 2012 Referat for Landskonferencens 1. samling, Sommerstævnet i Mariager onsdag d. 1. august 2012 1. Valg af ordstyrere og sekretærer Hans Ullemose Pedersen, Østervrå Baptistmenighed, og Jan Christensen, Sæby, blev valgt som ordstyrere, og Susanne Kofoed, Tølløse, og Gitte Elleby Jørgensen, BaptistKirken, blev valgt som sekretærer. 2. Valg af stemmetællere Karin Heilesen, Midtsjælland; Torsten Wendel-Hansen, Odense; Aksel Mølbæk, Aarhus; Ann Bylund, DBS, Camilla Gaarden, Bethelkirken og Ulla Holm, kasserer i BiD blev valgt. 3. Fortegnelse over stemmeberettigede Der var fremmødt 145 repræsentanter fra 45 menigheder og fem organisationer foruden ledelsen. 4. Forelæggelse af dagsorden Ordstyreren forelagde dagsordenen og konstaterede, at alle formalia var overholdt i henhold til vedtægterne. Dagsordenen blev gennemgået og godkendt. 5. Formandens beretning v. Mogens Andersen Det er en begivenhedsrig sommer i år. I hvert fald hvad sport angår. EM i fodbold er afsluttet, Touren er slut og OL er i fuld gang. Milliarder af tv seere følger sportsbegivenheden verden over. 113 atleter deltager fra Danmark. De har alle forberedt sig i årevis på at kunne præstere det bedste, de overhovedet formår. Det er spændende at følge konkurrencerne. På TV får vi flotte billeder helt tæt på, og resultaterne kommer just in time med 1/100 sekunds nøjagtighed. Atleterne har i årevis forfulgt deres vision om en plads på podiet, en plads i top 10, eller hvad det nu er, de satser på. De har lagt planer for deres træning, og de har fulgt den minutiøst, for topresultater kommer ikke af sig selv. Og hvad har BaptistKirken så med OL at gøre? Paulus taler om livets sejrskrans. Han skriver til menigheden i Korinth (9,24): Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Jeg bliver fascineret af at høre om atleter, der satser al deres tid og penge på deres sport. Det får mig til at overveje, hvad det er, jeg brænder allermest for. Ledelsen har gennem det sidste år arbejdet meget med BaptistKirkens vision. Vi har bearbejdet de mange impulser, vi fik fra jer på regionale møder og landskonferencer. Derfor var det en glæde for os, at vi ved årets begyndelse kunne præsentere den ny vision. Og vi har efterfølgende arbejdet meget med, hvordan vi kan hjælpe hinanden til at opfylde visionen som kirkesamfund og som menigheder. Men det hele afhænger i sidste ende af din og min indsats. Vil vi virkelig være i mission? Gå nye veje? Nå nye mennesker med evangeliet? Eller er vi tilfredse med Status Quo? Lad mig lige citere selve visionen: BaptistKirken er et synligt fællesskab af levende menigheder, der har en autentisk, Kristus-centreret ledelse, som udruster og opmuntrer til missional tjeneste Visionen har tre hovedudfordringer: Missionale menigheder Uddannelse og udvikling Synlighed I kan selv læse videre på side 52 i håndbogen... Mange af jer er i fuld gang med spændende aktiviteter. Det fik vi indblik i på de regionale møder, hvor vi kunne præsentere fem menigheder, der på forskellig vis er i gang med missionsprojekter, der demonstrerer Jesu kærlighed i praksis. Tak for jeres medvirken i de fem små videoer og for den inspiration, I dermed gav os andre. Fra Lones besøg i vore 55 menigheder ved vi, at en del af jer er usikre på, hvilken vej I skal gå med jeres missionsudfordring. Nogle føler, at kræfterne ikke når længere end til at holde det hele kørende og sikre den - 1 -

ugentlige gudstjeneste. Nogle er usikre på, hvordan man kan komme i kontakt med nye mennesker og få spredt evangeliet til de mange, der ikke kender Jesus. Opgaven er ikke let, for tiden vi lever i forandrer sig hastigt. Vi lever nu i en efterkristen tid, hvor folk som udgangspunkt ikke kender noget til det kristne evangelium, men samtidig er enormt søgende efter et eller andet grundlag at bygge livet på. Hvordan kan vi her i 2012 få givet velsignelsen videre? For det er jo det, der er vores opgave. Gud velsigner os, for at vi kan give velsignelsen videre til vore medmennesker. Medens jeg forberedte denne tale, kom jeg til at tænke på Simon Peter, der en dag sagde: jeg tager ud for at fiske. Og så drog han ud på Genesarets sø sammen med fem af disciplene. Efter en hel nats arbejde uden fangst nærmede de sig bredden. Skuffede, trætte og sultne. På bredden står Jesus, men da det var efter opstandelsen, kendte de ham ikke. Han råber har I noget at spise, og det må de jo desværre svare nej til. kast nettet ud til højre for båden, så kommer der fisk i garnet. Måske havde de en anelse om, at det var Jesus, for de havde jo allerede oplevet to tilfælde, hvor han pludselig var i blandt dem. Så de gør, som han siger, og kaster garnet ud på højre side af båden. Og underet sker. Garnet er ved at sprænges. 153 store fisk er gået i garnet. Så ved disciplene, at det er Jesus, der har talt til dem. Måske har vi følt, at vi har fisket og fisket. Slidt og slæbt, uden de store resultater. Måske prøvet med nye garn, finere masker, roet endnu længere ud på søen, eller fisket på andre tider, men uden resultat. Hvad var årsagen til disciplenes succes? Var det fordi de smed garnet ud på højre side af båden? - Nej! De var super erfarne fiskere, og de vidste alt om, hvordan man fik fisk i garnene. Nej, det var fordi de kastede garnet ud på Jesu ord. Om to år kan Baptistkirken i Danmark fejre 175 års jubilæum. Ledelsen har bedt en Jubilæums Tænketank om at overveje, hvorledes denne anledning bedst kan fejres og udnyttes til livgivende aktiviteter i menighederne. Idekataloget ligger her så sørg for at få et eksemplar med hjem til jeres menighed, så I kan begynde at tænke frem mod denne spændende begivenhed. For vi ønsker at benytte anledningen til både at mindes og til en kickstart af de næste 175 år. Ledelsen er i fuld gang med at etablere en ressourcebank med ideer, forslag og tilbud, der kan hjælpe menighederne til at være missionale menigheder. Senere i dag får I præsenteret fire tilbud, der kan hjælpe jer med missionsopgaven. På fredag vil vi præsentere et femte forslag for jer. Det sker kl. 15.30 i Frikirkens lille sal. Det må I ikke snyde jer for. Det er Jerry Byrd fra International Commission, en amerikansk Baptist organisation, der hjælper menigheder over hele verden med missionsprojekter. Vi opfordrer alle menigheder til at overveje, om jeres menighed kan være base for et ekstraordinært missionsprojekt i 2014. International Commission skaffer teams af frivillige missionsmedarbejdere, der hjælper menighederne med gennemførelse af et missionsprojekt. Få meget mere at vide om det på fredag, når Jerry Byrd fortæller om organisationen. Det er en oplagt mulighed for jer til prøve noget, I ellers ikke har kræfter til at gøre Disciplene kastede garnet ud på Jesu ord. Vi er også nødt til at handle på Jesu ord, ellers går vi forgæves. Jeg ved ikke, hvordan I beder i jeres menighed. I min menighed er der god plads i kirkesalen, når vi tirsdag eftermiddag samles til bøn. Vi bekræfter ofte hinanden i, at bøn er afgørende for os. Min opfordring skal derfor være: Lad os satse mere på bøn! Både personligt, i cellegrupperne og i menighedens fællesskab. Lad os benytte bønnens mulighed for at hente kraft og inspiration hos vores Herre og Mester. Han vil vise os, hvor vi skal kaste garnet ud til fornyet fiskedræt. Lad bønnen blive indledningen til det kommende jubilæum, til en fornyet tjeneste for Gud. Jeg vil ønske, at vi alle sammen vil benytte det næste år til at planlægge, hvilket projekt vi kan sætte i værk i jubilæumsåret. Når vi i disse dage ser atleterne på sejrsskamlerne i London, så er det ingen tilfældighed, hvem der står øverst. Det er resultatet af, at deres sport har fået den absolutte førsteplads. De gør det, selv om de ved, at der ikke går mange år, før kroppen ikke kan følge med mere til topidræt. Vort mål er en sejrskrans, der aldrig visner. Et evigt liv, sammen med Jesus. Så lad os da arbejde målrettet og energisk på at give Gud førstepladsen i vort liv, og give velsignelsen videre til alle dem, der endnu ikke har mødt Jesus. Og Han har lovet os at være med os alle dage indtil verdens ende. Læser man BaptistKirkens årsberetning, som findes i håndbogen side 22 til 36, så ser man, at BaptistKirken er ramme om mange aktiviteter. Det er kun muligt, fordi der er så mange, der gør en indsats for vort kirkesamfund, og fordi vi har nogle få, men meget engagerede medarbejdere. En stor tak skal derfor lyde til enhver, der er med til at få vort kirkesamfund til at fungere, enhver der folder hænderne og beder for BaptistKirken og dens menigheder, til jer, der møder op og deltager aktivt, når vi kalder sammen til landskonferencer og regionale møder. Og en stor tak til alle jer, der kommer med positive og opmuntrende ord til dem, der slider med tingene. Det betyder meget at mærke opbakning og opmuntring. Gud velsigne os alle og inspirere os til at give velsignelsen videre. Der var ingen kommentarer eller spørgsmål til formandsberetningen. - 2 -

6. Forelæggelse af BaptistKirkens årsberetning 2011/2012 (side 22 til 36 i Baptisternes Håndbog 2012) Mogens Andersen tilføjede, at Diakonissestiftelsen ikke længere kan huse biblioteket, der tidligere har stået på seminariet i Tølløse. Det er blevet delt ud på tre dele. En del til SALT i Sverige, en del til 3K-uddannelsen i København, og Højskolen i Mariager har fået en tredje del. Hans Ullemose Pedersen tilføjede, at udkastet til forslag om nye retningslinjer for løn bliver fremsat på et personalemøde senere på ugen, og det forventes behandlet på landskonferencen i november. Årsberetningen blev enstemmigt godkendt. 7. Forelæggelse af BaptistKirkens reviderede årsrapport med status (side 37 til 44 i Baptisternes Håndbog 2012) Ulla Holm fremlagde resultatopgørelsen og fortalte, at basisbudgettet i store træk er overholdt, økonomien er stabil og likviditeten er god takket være overskud i 2010 og 2011. Vi havde i 2011 et overskud på driften på 240.949 kr. efter indtægter på næsten 8 mio. kr. og udgifter på 7,6 mio. kr. Der er indbetalt knap 3 mio. kr. fra menighederne til basis og projekter, og der er indgået godt 1,7 mio. kr. fra private givere. Andre indtægter - især tips/lottomidler, renteindtægter og projektbidrag udgjorde 1,2 mio. Desuden har vi modtaget 2,2 mio. i eksterne projektmidler. Menighedernes indbetalinger viser en lidt vigende tendens, og faldet er sket i projektindtægterne. Basisbidraget nåede 99 % af budgettet. Omkostningerne er fordelt med 2,7 mio. kr. til basis, 3,2 mio. kr. til vores egne projekter og 1,8 mio. kr. til eksternt finansierede projekter. Herefter fortalte Erik Søndergaard om balancen. Økonomien er forbedret, der er stabilitet i aktivitets- og udgiftsniveauet, og egenkapitalen er steget, så vi nu har 2,7 mio. i frie midler. Tips/lottomidlerne for 2011 blev først udbetalt i 2012, hvilket betyder, at tilgodehavender er ret store i regnskabet. Egenkapitalen er forøget med 193.029 kr. i 2011. Den frie likviditet er faldet fra 451.160 kr. til 314.578 kr., men hvis tips/lottomidlerne havde været udbetalt, ville den have været på 720.134 kr. BaptistKirken har i året i alt haft 6,5 ansatte. Der blev herefter givet mulighed for at kommentere eller stille spørgsmål, og Svend Eli Jensen, Vodskov, undrede sig over, at statistikken viser, at der er samlet ca. 4 mio. mere ind i menighederne ift. sidste år, men menighedernes indbetalinger til basis er ikke steget tilsvarende. Ulla Holm forklarede det med, at der er gjort et stort arbejde for at indhente statistiktal fra flere menigheder end tidligere, og dermed er flere menigheders indsamlinger med i statistikken ift. tidligere år. Svend Eli Jensen spurgte også til bemærkningen om en principiel sag om godkendelse iflg. Ligningslovens 8A og 12, stk. 3 i ledelsens beretning til regnskabet under andre basisudgifter. Mogens Andersen orienterede om, at International Baptistkirke på Amager har søgt om godkendelse, men fik afslag med begrundelse i, at menigheden består af mindre end 50 medlemmer. Det, mente ledelsen, var helt forkert og kørte derfor en sag mod SKAT, som desværre er afsluttet med samme resultat. Ledelsen arbejder med at løse problematikken ved at oprette menigheden som et projekt, hvor menighedens medlemmer kan indbetale deres bidrag via BaptistKirken og derved få fradrag. Der er ikke tegn på, at godkendelser tilbagetages, hvis man kommer under 50 medlemmer, men der er rygter om, at der måske kommer stramninger senere. Årsrapporten blev herefter enstemmigt godkendt. 8. Vedtagelse af budget for året 2013 Behandles på landskonference II den 10. november 2012. 9. Forslag fra ledelsen vedrørende aflevering af BaptistKirkens kirkebøger I det udsendte bilag kunne læses følgende orientering: På Landskonference II, 2010 fik ledelsen opbakning til at forhandle med Kirkeministeriet om afskaffelse af menighedernes ret/pligt til at føre kirkebøger. Baggrunden herfor var de vanskeligheder der efterhånden er med at leve op til de krav, der knytter sig til denne opgave herunder: - at mange menigheder ikke har præster der kan føre kirkebøgerne - at nogle menigheder er ophørt med at føre kirkebøger helt eller delvis - at de mange nye migrantmenigheder ikke kan løfte denne opgave - 3 -

Ledelsen har forhandlet med både Kirkeministeriet og Familiestyrelsen, som er den myndighed trossamfundene udenfor Folkekirken hører under. I den forbindelse kan vi oplyse, at der er stor forståelse for vores ansøgning aflevering af kirkebøgerne, og de vil arbejde for at finde den bedste løsning på sagen. I skrivende stund ved vi ikke præcis hvordan sagen ender, men vi har brug for et klart mandat for at kunne forhandle sagen helt færdig. På baggrund heraf foreslår ledelsen følgende: Landskonferencen beslutter, at menighederne i Baptistkirken i Danmark afleverer kirkebøgerne snarest muligt. Ledelsen bemyndiges til at føre forhandlingerne med myndighederne til ende og træffe de nødvendige aftaler i forbindelse med sagen, herunder en eventuel ændring af status fra Anerkendt kirkesamfund til Godkendt kirkesamfund. Søren P. Grarup fremlagde forslaget: Hvis vi beslutter, at vi vil ophøre med at føre kirkebøger, skal bøgerne overdrages til en offentlig myndighed, som kan udskrive gyldige attester fra vore bøger. Der arbejdes på den enkleste løsning, at Landsarkivet overtager vore kirkebøger. Ministeriets jurister undersøger i øjeblikket, hvad en aflevering af kirkebøger vil betyde i forhold til vores statsanerkendelse. Mest sandsynligt vil vi overgå til at være godkendt trossamfund i stedet for statsanerkendt trossamfund. Den eneste forskel er kirkebøgerne. Baptistforældre kan ikke navngive deres børn til en baptistkirkebog, men kun til folkekirkens elektroniske kirkebog. Ved overgangen vil de præster, som har stående vielsesbemyndigelse beholde den, så længe han/hun er i den stilling, hvortil bemyndigelsen er givet. Men de stående vielsesbemyndigelser bliver udfaset både under vor nuværende anerkendelse og under en evt. kommende godkendelse. Familiestyrelsen har anlagt en ny praksis, så kun præster, der kan sandsynliggøre, at de vil have mindst én vielse om måneden, kan få stående vielsesbemyndigelse. Ledelsens anbefaling er, at vi genindfører den praksis, at brudefolk først går på rådhuset og bliver juridisk viet og derefter i kirken til kirkelig velsignelse. Men ønsker man, at den juridiske del også skal foregå i kirken, må præsten søge en ad hoc vielsesbemyndigelse. Øvrige rettigheder er de samme for Anerkendte og Godkendte trossamfund. En statusændring vil ikke berøre skattefradragsretten. Vi vil stadig være høringspart i forbindelse med relevante lovforslag. Hvis vi vedtager forslaget, bliver udfaldet af ledelsens forhandlinger med Familiestyrelsen bindende for alle menigheder. Det er jo ikke os selv, men staten, der afgør, hvad der skal ske med vore kirkebøger og tildeler anerkendelse og godkendelse. Efter en kort diskussion om, hvordan det praktiske fremover skal forløbe, og om Landskonferencen kan pålægge menighederne denne beslutning blev forslaget sat til afstemning: 111 stemte for, 6 stemte imod og 6 stemte hverken for eller imod. 10. Forslag indsendt fra menighederne. Der var ikke modtaget forslag fra menighederne. 11. Valg a) Formand for Baptistkirken i Danmark (valgperiode et år) Mogens Andersen valgt med138 ud af 143 afgivne stemmer. Mogens takkede for valget og fortalte, at dette bliver hans sidste periode som formand. Han opfordrede menighederne til at tænke i mulige kandidater allerede nu. b) to medlemmer til ledelsen (valgperiode to år) Lone Møller-Hansen præsenterede de tre kandidater. Evelyn K.J. Amara fra ICBC i København, Andreas Højmark Andersen Fra Bethelkirken i Aalborg og Lotte Holm Boeriis fra Korskirken i København. Herefter takkede Mogens Andersen de afgående ledelsesmedlemmer Anita Lindholst og Erik Søndergaard for indsatsen i BaptistKirkens ledelse. 144 stemmer blev afgivet. Andreas Højmark Andersen valgt med 122 stemmer. Evelyn K.J. Amara valgt med 94 stemmer. Lotte Holm Boeriis valgt som suppleant med 69 stemmer. c) Revisor (valgperiode to år) Ledelsen foreslår genvalg af Evan Klarholt, der blev valgt med139 ud af 142 afgivne stemmer. 12. Ressourcer til menighedernes udvikling - 4 -

Simon Skårhøj, Jan Kornholt, Poul Asger Beck og Thomas Willer fremlagde hver deres tilbud om hjælp til menighedernes fremtidige udvikling. Efterfølgende blev der udleveret et bilag med oplysninger fra hver oplægsholder og menighederne diskuterede hver især mulighederne. Der var også mulighed for at melde tilbage til ledelsen, hvilke andre redskaber der efterlyses til udvikling. 13. Fastsættelse af tid og sted for afholdelse af missionsstævne og Landskonferencer - landskonferencens anden samling i 2012 den 10. november 2012 i Vejle - landskonferencens første samling i 2013 på missionsstævnet - missionsstævnet i 2013 i uge 30 i Mariager De nye ledelser i Missionsforbundet og BaptistKirken har aftalt drøftelser af evt. fremtidigt samarbejde om stævner. 14. Eventuelt Jakob Broholm Møller, Karmelkirken, orienterede om, at der holdes Danske Kirkedage i Aalborg 9.-12. maj 2013. Menighederne skal have plakater og postkort med hjem. Poul-Erik Bjerg, Ingstrup, opfordrede til at overveje, om der skal være syv medlemmer i BaptistKirkens ledelse. Emil Lauge Ibsen, Østervrå Baptistmenighed, informerede om projektet Kildegården, som hjælper misbrugere. Der har været 30 års jubilæum og arbejdet bærer frugt. Opfordring til at hjælpe Kildegården økonomisk. Tak for støtte fra BaptistKirken. Anita Lindholst, Aarhus, opfordrede menighederne til at tage deres ansvar på sig i forhold til de opgaver, som ledelsen opfordrer og udfordrer til. Doris Trudslev, Sæby, takkede ledelsen for det store arbejde, de lægger i BaptistKirken. Konferencen sluttede med forbøn for ledelsen og for de ansatte ved Solveig Nielsen. Tølløse den 9. august 2012 København den 9. august 2012 Susanne Kofoed, sekretær Gitte Elleby Jørgensen, sekretær Tårs den 11. august 2012 Sæby den 12. august 2012 Hans Ullemose Pedersen, ordstyrer Jan Christensen, ordstyrer Nørresundby den 30. august 2012 Mogens Andersen Søren P. Grarup Evelyn K.J. Amara Claus Mester-Christensen Andreas Højmark Andersen - 5 -