AFTALELOVEN En aftale er en aftale. Når den foreligger har både parterne og samfundet en interesse i at den holdes. Skete det ikke ville hele samfundets udveksling af varer og tjenester bryde sammen. Der er ingen formkrav til en aftale, d.v.s. den kan være både mundtlig, skriftlig og endda i visse tilfælde stiltiende. Den der ønsker at påberåbe sig en aftale må imidlertid kunne bevise at den findes, og da er skriftlighed jo en god ting. Der er ikke forskel på retsvirkningen af en skriftlig og en mundtlig aftale, de er nøjagtigt lige forpligtende. Tilbud/Accept En aftale indgås ved at A fremsætter et tilbud til B og B efterfølgende accepterer det. Vupti, så eksisterer der en aftale efter aftaleloven. Loven bestemmer selv at den er deklaratorisk idet den angiver kun at gælde, hvis andet ikke følger af tilbud eller accept eller af handelsbrug eller anden sædvane. Altså loven gælder når alle andre muligheder er udtømt (dette gælder dog kun nogle af bestemmelserne, se senere) Tilbud. Et ordentligt tilbud indeholder oplysning om: Art af vare eller tjeneste, mængde, kvalitet, pris, leveringstid, leveringssted og måde og tilbudets varighed, særligt naturligvis hvis nogle af elementerne er usædvanlige. A bliver bundet af tilbudet i det øjeblik det kommer til B s kendskab. Hvis A fortryder skal hans tilbagekaldelse af tilbudet være fremme hos B tidligere eller samtidig med tilbudet. Samtidig vil sige i samme postomdeling. Man antages at læse HELE posten samtidig. Der findes kun få domme vedrørende e-mails, men der findes en som sidestiller en e- mail med et almindeligt brev. Dette må betyde at et tilbud fremsat via e-mail som hovedregel ikke KAN tilbagekaldes. Dog må A, som overfor en dommer kan fremlægge et e-mail tilbud og en tilbagekaldelse sendt med 30 sekunders mellemrum, gøre det temmelig svært for B at overbevise dommeren om, at han kun kendte til tilbudet. Er tidsforskydningen derimod en time er det nok lettere. (Dette om e-mails er mine egne spekulationer). Et tilbud kan være forsynet med betegnelsen uden obligo eller fritblivende eller uden forbindende. I så fald er det IKKE forpligtende for afgiveren, men må opfattes som en opfordring til modtageren om at afgive købstilbud. Betegnelsen så længe lager haves i et tilbud angiver, at der er tale om en vare (måske tjeneste?) som ikke er tilgængelig i vilkårlige mængder og at tilbudsgiveren kun er forpligtet så længe varen ikke er udsolgt. Er tilbudet ved en fejl blevet mere gunstigt end tilsigtet er det alligevel forpligtende for A med mindre B indså eller burde indse at der forelå en fejl. Accept. Hvis B afslår tilbudet er A ikke længere forpligtet uanset at acceptfristen ikke er udløbet. A står ligeledes frit når acceptfristen er udløbet og B ikke har reageret.
Hvis accepten fra B kommer for sent opfattes den som et nyt tilbud. Her er dog en krølle. Hvis accepten kommer for sent, men A indså eller burde indse at B tror at accepten er rettidig (f. eks. på grund af postforsinkelse) så er A stadig forpligtet, med mindre A uden ugrundet ophold meddeler B at accepten er kommet for sent. Undladelse heraf vil forpligte A til at opfylde aftalen. Indså eller burde indse. Dette begreb forekommer mange steder, både i denne og andre love. Det betyder at man ikke kan vinde en ret ved at stille sig dum an. Afgørelser efter dette begreb vil normalt ende i retten, hvor dommeren får den sikkert besværlige afgørelse af, om den pågældende udmærket vidste at forholdene var anderledes end han lod som om, eller om en gennemsnitligt begavet dansker ville have indset det. (Bonus Pater) Uden ugrundet ophold. Også et begreb som forekommer mange steder. Det betyder at man ikke kan vinde en ret ved at smøle. Det er ikke nok til grundet ophold at man lige havde travlt med så meget andet. Grundet ophold betyder at det ikke var praktisk muligt at foretage aktiviteten tidligere. Uoverensstemmende accept. Hvis B fremsender en accept som ikke er enslydende med tilbudet anses den blot som et nyt (anderledes) tilbud. Men hvis afvigelsen er fremkommet ved en fejl og A indså eller burde indse dette skal han uden ugrundet ophold meddele B at accepten er uoverensstemmende, ellers bliver han forpligtet efter accepten. Acceptfristen. Hvis tilbudet indeholder en acceptfrist, så er det den der gælder. (derfor indeholder et ordentligt tilbud en angivelse af hvor længe det gælder). Hvis intet er angivet skal tilbudet gælde en passende tid. Denne afhænger af omstændighederne. Hvis tilbudet gælder en vare hvis pris dagligt varierer er acceptfristen nok kort. Hvis derimod tilbudet gælder et stykke jord er fristen nok længere. Hvis et tilbud fremsættes gennem et hurtigt medie (telegram) forventes det at accepten sendes på samme hurtige eller endnu hurtigere måde. Tavshed. Et tilbud fra A som fremsættes med angivelse af at tavshed vil blive betragtet som accept er normalt ikke forpligtende for B. Dog skal B hvis han efterfølgende forespørges om han vil acceptere tilbudet afgive erklæring herom. Undlader han dette er tilbudet bortfaldet. Mundtlige tilbud som fremsættes uden angivelse af acceptfrist skal accepteres umiddelbart for at forpligte tilbudsgiveren. Ovenstående er en beskrivelse af aftalelovens kapitel 1, Dermed er det også slut på den deklaratoriske del. De resterende kapitler indeholder regler om Fuldmagt, Ugyldige viljeserklæringer og sluttelig et par paragraffer om forbrugeraftaler.
Fuldmagter. Det er et stort og kompliceret område hvor vi kun vil behandle enkelte dele. En fuldmagt indebærer at en person (fuldmægtigen) kan indgå en aftale med tredjemand på vegne af fuldmagtsgiveren således, at fuldmagtsgiveren bliver forpligtet på samme måde som hvis han selv havde indgået aftalen. Fuldmagter kan være udtrykkelige (d.v.s. normalt, men ikke nødvendigvis, skriftlige) og de indeholder så en aftale om nøjagtigt hvad der er fuldmagtsgiveren A forventer (og ikke forventer) udført af fuldmagtshaveren B. Der er et stort og kompliceret regelsæt om hvorledes de udstedes og (navnlig) hvordan de tilbagekaldes. Det er ikke interessant i vor sammenhæng. Fuldmagter kan også være stiltiende, og alligevel være forpligtende for A. Der er ingen tvivl om at den skolepige som ansættes i kiosken på hjørnet har fuldmagt til at sælge kioskens bolcher til forbipasserende kunder. Hun er indehaver af en stillingsfuldmagt selv om hun ikke ved hvad det betyder. Hvis hun (fejlagtigt) sælger en pose bolcher for kr. 5.- selv om prisen faktisk er kr. 6.- har forretningens indehaver ikke kr. 1.- til gode hos de kunder der har betalt for lidt. Pigen har indgået en handel på hans vegne og den der i god tro har købt bolcherne for billigt har bare gjort en god forretning. Indehaverens har kun to muligheder 1.) at instruere sin fuldmægtig bedre eller 2.) at afskedige hende. Gør han det sidste vil det også for kunderne være tydeligt at hun ikke har stillingsfuldmagten længere. Hun er jo ikke i forretningen. Det er kundens pligt at overveje om den handel han indgår med pigen ligger indenfor den stillingsfuldmagt hun har som ekspedient. Hvis hun tilbyder hele kiosken til en forbipasserende handelsrejsende er det sidstnævntes pligt at overveje, om hun mon har ret til at indgå en sådan handel på ejerens vegne, og han bør komme til den slutning at det har hun nok ikke. Køber han den alligevel af hende, vil dommeren (når ejeren forlanger at handelen skal gå tilbage) til den handelsrejsende sige at han burde indse at hun handlede udenfor fuldmagten og at ejeren derfor ikke er forpligtet. Alle ansatte optræder i et vist omfang på arbejdsgiverens vegne og indgår aftaler som forpligter ham økonomisk. Både de selv og dem de handler med bør overveje hvor grænsen for fuldmagten går. På byggepladser, hvor der ofte skal træffes hurtige beslutninger om hvordan et pludseligt opstået problem skal løses, kan det være vigtigt for en virksomhed (en mester) at dens / hans folk er grundigt instrueret om hvor store beføjelser de har til at træffe beslutninger på dens / hans vegne. Den leverandør, som laver en aftale med en der optræder som leder på byggepladsen, vil formodentlig forpligte firmaet / mesteren hvis ikke enhver kan indse at han disponerer ud over hvad en byggepladsleder normalt kan beslutte.
Aftalers (U)gyldighed Forhold der gør aftaler ugyldige. Når en aftale foreligger kan der fremsættes stærke og svage indvendinger mod at aftalen skal stå ved magt. De stærke indvendinger er FUT (Falsk, Umyndighed eller Tvang). Disse indsigelser er så stærke at de også rammer en eventuel senere erhverver af aftalen, som er i god tro. Falsk Et eksempel: A skriver under på at have lånt (og dermed at skylde) B kr. 1000.-. B er imidlertid i pengeforlegenhed og videresælger gældsbrevet til C for kr. 9.500 men først efter at have rettet beløbet til kr. 10.000.-. Altså en forfalskning. C har ikke den ringeste grund til at tro der skulle være noget usædvanligt ved gældsbrevet. Når A og C mødes medbringer A kr. 1000.- medens C forventer at få kr. 10.000.- C har nu tabt kr. 8.500.- fordi A s fotokopi af gældsbrevet klart viser at der er tale om en forfalskning og at gælden kun er på kr. 1000.- Herefter har C naturligvis et krav på B, men der er jo nok ikke meget at hente, årsagen til svindlen var jo pengeforlegenhed. Umyndighed. En umyndig kan ikke forpligte sig ved at indgå en aftale. Aftalen eksisterer slet ikke. Hvis nogen i god tro køber en aftale, der viser sig at være indgået af en umyndig, ændrer dette ingenting. Aftalen eksisterer ikke så han har altså købt noget som ikke findes. Tvang. Den der er tvunget gennem udøvelse af vold eller trussel om vold bliver ikke forpligtet af den således fremkaldte aftale. Her er dog en lille krølle. Det kan jo være at tvangen er udøvet af en anden end løftemodtageren. Eksempel: A vil gerne låne penge af B men B forlanger en kaution. A tvinger med trusler om vold C til at kautionere overfor B, som ikke ved og ikke burde vide at der foreligger tvang. Her hænger C på kautionen, selv om den er fremkaldt ved tvang, med mindre han, så snart tvangen ophører uden ugrundet ophold meddeler B at løftet er fremkaldt ved tvang. Normalt kan denne meddelelse komme frem til B inden den underskrevne kautionserklæring. Svage indsigelser er indsigelser der ikke uden videre bevarer deres vægt overfor den der i god tro erhverver (betyder normalt køber) retten ifølge aftalen. Normalt vil den der selv modtager aftalen være i ond tro. Det kan ske på følgende måder: 1) Svig: Svig opstår når nogen opnår en aftale ved bevidst at give urigtige oplysninger eller fortie vigtige oplysninger. Det kræves her at de forkerte oplysninger har en vis grovhed. Hvis ekspedienten i en tøjforretning siger: Disse bukser er uopslidelige, så er det oplagt løgn, men køberen får ikke ret i, at den løgn er så grov at aftalen om købet bliver ugyldig. Fortæller sælgeren derimod en fantastisk (frit opfundet) historie
om hvorledes Fremmedlegionen bruger samme slags bukser, fordi de kan holde til det hårde liv i årevis og det derpå viser sig at de bliver slidt som almindelige bukser, så foreligger der urigtige oplysninger i en sådan grad at det må kaldes svig. Det bliver bare svært at bevise. Et andet eksempel: A køber nogle aktier af B efter at være blevet vejledt af C. C giver bevidst fejlagtige oplysninger, som bliver den direkte anledning til at A køber. Hvis B ikke vidste eller burde vide at købet er baseret på C s svigagtige oplysninger står handlen ved magt. Ellers bliver den annulleret. 2) Stridende mod almindelig hæderlighed: Hvis nogen besidder særlig indsigt, som ikke er tilgængelig for andre, og benytter denne viden til at fremkalde en gunstig aftale, kan denne senere annulleres med henvisningen til at det ville stride mod almindelig hæderlighed at fastholde den. Insiderhandel med værdipapirer er et sådant eksempel. 3) Udnyttelse: Hvis en løftemodtager udnytter en afgivers vanskeligheder, manglende indsigt, letsindighed eller allerede bestående afhængighedsforhold til at opnå en aftale, hvor der er et åbenlyst misforhold mellem de to ydelser, er løftet ikke bindende for afgiveren. I lånesager kaldes det for åger. 4) Fejltagelse: Hvis en løftegiver ved en fejl får afgivet et løfte, som er mere fordelagtigt for modtageren end tilsigtet, bliver han bundet af løftet, med mindre modtageren indså eller burde indse at der var (måtte være) tale om en fejl. Hvis et B&O fjernsyn i et vindue er annonceret til salg med et prisskilt til 49,95 pr. stk. Pudsigt nok samme pris som de uaktuelle CD er på hylden lige over, så svarer det sig nok ikke at prøve at lokke dommeren til at tro, at du faktisk var overbevist om at forretningen for tiden solgte B&O fjernsyn for 49,95!!. JAU dec 2001 K:\UndervisMateriale\Virksomh\JURA\Aftale.doc