DEN DANSKE AKKREDITERINGSINSTITUTION Akkrediteringsrådet og ACE Denmark: Akkrediteringsinstitutionens selvevalueringsrapport DRAFT - NOT FOR CIRCULATION 2 0 1 0 Akkrediteringsinstitutionen /// The Nordic quality assurance agencies use of experts /// - 1 -
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Selvevalueringens disposition...2 Kapitel 1: Akkreditering i Danmark...3 1.1 Historisk overblik...4 1.2 Akkrediteringsinstitutionen...4 1.3 Et akkrediteringssystem med to faglige operatører...6 1.4 Akkrediteringssystemets organisatoriske struktur...7 1.5 Oversigt over det videregående uddannelsessystem i Danmark...9 1.5.1 Højere læreanstalter og videregående uddannelser...9 1.5.2 Kvalifikationsniveauer i det videregående uddannelsessystem i Danmark...10 1.5.3 ACE Denmark og EVA s akkrediteringsområder...11 Kapitel 2: Akkrediteringsrådet som beslutningstager...12 2.1 Rådets særlige ansvar...13 2.2 Rådets beslutningsproces...13 2.3 Rådets kvalitetssikring af operatørernes arbejde...14 2.4 Relationen mellem Rådet og EVA...15 2.5 Relationen mellem Rådet og ACE Denmark...16 Kapitel 3: Akkrediteringsrådet og ACE Denmarks compliance med ESGstandarderne for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser...17 3.1 Akkrediteringskriterierne...18 3.2 Rådet og ACE Denmarks compliance med ESG-standarderne for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser...19 ESG 2.1 Brug af interne kvalitetssikringsprocedurer...19 ESG 2.2 Udvikling af eksterne kvalitetssikringsprocesser...21 ESG 2.3 Beslutningskriterier...26 ESG 2.4 Hensigtsmæssige processer til sikring af mål og formål...29 ESG 2.5 Rapportering...33 ESG 2.6 Opfølgningsprocedurer...34 ESG 2.7 Periodiske evalueringer...36 ESG 2.8 Systemdækkende analyser...37 3.3 Rådet og ACE Denmarks compliance med ESG-standarderne for eksterne kvalitetssikringsinstitutioner...39 ESG 3.1 Brug af eksterne kvalitetssikringsprocedurer til videregående uddannelser.39 ESG 3.2 Officiel status...39 ESG 3.3 Aktiviteter...40 ESG 3.4 Ressourcer...41 ESG 3.5 Mission...43 ESG 3.6 Uafhængighed...45 ESG 3.7 Eksterne kvalitetssikringskriterier og -processer anvendt af kvalitetssikringsinstitutioner...47 ESG 3.8 Ansvar...48 Kapitel 4: Perspektiverende bemærkninger til Akkrediteringsrådet og ACE Denmarks praksis...53 4.1 Konsistens (forskelle mellem ministerieområder)...54 4.2 Udvikling (kvalitetsstandarder)...54 4.3 Troværdighed (kvaliteten af indstillinger og afgørelser)...55 4.4 Gennemskuelighed (dokumentationens omfang)...55 Kapitel 5: Afsluttende bemærkninger...57
Indledning Denne evaluering af Akkrediteringsinstitutionen, der bestilt og iværksat af Institutionen, har ét hovedformål: At undersøge, om Akkrediteringsinstitutionen lever op til kravene i Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (3 rd edition) udstedt af The European Association for Quality Assurance in Higher Education i 2009, Helsinki. Dette dokument indeholder Akkrediteringsinstitutionens selvevaluering, som udgør en del af ansøgningen om optagelse i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer, European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR). Selvevalueringen afsendes medio april 2010 med henblik på, at det eksterne evalueringspanel kommer på besøg ultimo juni 2010. Den politiske aftale med Folketinget, der danner grundlag for etableringen af Akkrediteringsinstitutionen, foreskriver, at der senest tre år efter etableringen skal ske en vurdering af Akkrediteringsinstitutionen med henblik på at sikre, at Institutionen lever op til de gældende krav i Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area. Det er en målsætning i akkrediteringsloven, at Akkrediteringsinstitutionen skal optages i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse fra Akkrediteringsrådet og ACE Denmark. Øvrige medlemmer af Rådet og medarbejdere i ACE Denmark har været inddraget i relevante emner. København, d. 16. april 2010 Søren Barlebo Rasmu ssen Jette Frederiksen Formand Direktør Akkrediteringsrådet ACE Denmark Side 1 af 59
Selvevalueringens disposition Rapporten er opdelt i følgende kapitler: Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af den lovgivning, som ligger til grund for Akkrediteringsinstitutionens oprettelse og arbejde, samt beskrivelse af de organisationer, der tegner det samlede system for akkreditering af videregående uddannelser i Danmark. Ligeledes gives et overblik over strukturen for de videregående uddannelser, der er genstand for akkrediteringerne. Kapitel 2 beskriver Akkrediteringsrådet som beslutningstager og dets løbende arbejde med kvalitetssikring af de faglige operatørers processer og metoder. Kapitel 3 indeholder rapportens selvevalueringsdel, hvor der redegøres for, hvordan Akkrediteringsrådet og ACE Denmark lever op til ESG erne. Kapitel 4 diskuterer en række af de udfordringer Akkrediteringsrådet og ACE Denmark står overfor. Endelig fremlægges der i kapitel 5 afsluttende bemærkninger til rapporten. Til rapporten er vedhæftet en række bilag, som vil kunne understøtte læsningen af selvevalueringen. De øvrige bilag af betydning for selvevalueringen vil være til rådighed for ekspertpanelet i forbindelse med besøget sidst i juni 2010. Side 2 af 59
Kapitel 1: Akkreditering i Danmark Side 3 af 59
Denne del af rapporten beskriver den historiske og lovgivningsmæssige kontekst for det danske akkrediteringssystem og giver en oversigt over de organisatoriske enheder, der omtales i rapporten. 1.1 Historisk overblik Den danske akkrediteringsinstitution blev oprettet ved lov i 2007. Oprettelsen lå i naturlig forlængelse af Danmarks tilslutning til Bolognadeklarationen i 1999, hvori Danmark forpligtede sig til, at kvalitetssikring skal indgå i den danske uddannelseslovgivning for videregående uddannelser. Danmark forpligtede sig endvidere til at indgå i samarbejder omkring kvalitetssikring på europæisk plan. Forud for oprettelsen af Akkrediteringsinstitutionen havde Evalueringscenteret (1992 99) og siden Danmarks Evalueringsinstitut (fra 1999) (herefter EVA) gennemført en række eksterne programevalueringer af de danske videregående uddannelser. Der var tale om en systematisk evaluering af samtlige videregående uddannelser i en samlet turnusplan. Evalueringernes resultater var dog ikke juridisk bindende, ligesom evalueringerne ikke kunne have økonomiske konsekvenser for institutionerne. Da den danske regering i 2006 præsenterede Globaliseringsstrategien med henblik på at styrke Danmark i den øgede internationale konkurrence, blev der tilføjet et yderligere tiltag til kvalitetssikringen af de danske uddannelser. Det var et formuleret mål i Globaliseringsstrategien, at de danske videregående uddannelser skal være i verdensklasse. For at nå dette mål skal alle videregående uddannelser blandt andet leve op til internationale kvalitetsstandarder, og uddannelserne skal desuden kunne opfylde samfundets behov for højtuddannet og konkurrencedygtig arbejdskraft. På den baggrund blev det nuværende danske akkrediteringssystem iværksat. 1.2 Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsinstitutionen er lovmæssigt forankret i Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser fra 2007 (herefter akkrediteringsloven (1)). Ansvaret for loven ligger hos Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling (herefter Videnskabsministeren). Loven formulerer Institutionens opgave, som er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en akkreditering ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet af eksisterende og nye uddannelser. De videregående uddannelser i Danmark er forankret i forskellige ressortministerier, og akkrediteringskriterierne varierer afhængigt af de regler, der er gældende på de forskellige ministerområder. Som et resultat af det danske system udmøntes akkrediteringsloven således i tre forskellige bekendtgørelser med tre forskellige kriteriesæt. Én bekendtgørelse for uddannelser under Videnskabsministeren, én for uddannelser under Undervisningsministeren og én for uddannelser under Kulturministeren. For alle uddannelser gælder, at akkreditering er obligatorisk og er en forudsætning for opnåelse af offentlige midler. At akkrediteringssystemet har et Side 4 af 59
ansvar i forhold til flere ministerier, er en udfordring i relation til den konsistens og gennemsigtighed, der i øvrigt kan forventes af et akkrediteringssystem (se kapitel 4). Akkrediteringsinstitutionens akkrediteringsopgaver er følgende: Akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende bachelor, kandidat og masteruddannelser 1 ved universiteterne Akkreditering af nye og eksisterende professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser sa mt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser Akkreditering af nye og eksisterende bachelor, kandidat og masteruddannelser under Kulturministeriet, herunder de kunstneriske bachelor, ka ndidat og masteruddannelser Desuden fremgår det også som et vigtigt element i akkrediteringsloven, at Akkrediteringsinstitutionen skal samle og formidle relevant national og international akkrediteringserfaring. I henhold til akkrediteringsloven består Akkrediteringsinstitutionen formelt set af: Akkrediteringsrådet, som træffer afgørelser om alle de ovenfor nævnte videregående uddannelser. Rådets formelle kompetence til at træffe afgørelser gælder således på tværs af de forskellige ressortministerier og akkrediteringsoperatører. Et rådssekretariat, som varetager sekretariatsbetjening af Rådet Et fagligt sekretariat, som varetager faglige opgaver i forhold til akkreditering af forskningsbaserede uddannelser på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings (herefter Videnskabsministeriet) område. Videnskabsministeren ansætter en direktør efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, som også godkender stillingsopslaget. Direktøren refererer i det faglige arbejde til Rådet og er dermed ikke i så henseende underlagt ministerens instruktionsbeføjelse. I budgetmæssig og forvaltningsretlig henseende refererer ledelsen til Videnskabsministeren, idet ledelsen er underlagt de almindelige regler i den statslige forvaltning. Direktøren har i dialog med Rådets formand haft ansvaret for at opbygge organisationen. Som det fremgår af beskrivelsen af de lovbestemte organisatoriske enheder, er der defineret en klar arbejdsdeling, hvilket også afspejles i direktørens endelige konstituering af organisationen. Således er Akkrediteringsrådet som beslutningsmyndighed en selvstændig enhed i Akkrediteringsinstitutionen, hvor 1 I det danske uddannelsessystem skelnes der på den ene side mellem kandidatuddannelser, der er fuldtidsuniversitetsuddannelser, som hovedsageligt henvender sig til studerende med en gymnasieuddannelse, og på den anden side masteruddannelser, der primært tilbydes folk på arbejdsmarkedet som deltidsvidereuddannelse på universitetsniveau. Side 5 af 59
sekretariaterne hver har deres særskilte opgaver. I praksis og for yderligere at markere arbejds og ansvarsfordelingen er sekretariaterne konstitueret som en samlet organisation under navnet ACE Denmark. Ud over Rådssekretariatet og Det Faglige Sekretariat består ACE Denmark af Ledelsessekretariatet, der varetager en række støttefunktioner, herunder økonomi, jura og almene servicefunktioner. Figur 1: Organisationsdiagram for Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Direktør Ledelsessekretariatet Rådssekretariatet Det Faglige Sekretariat Denne selvevaluering vedrører alene de opgaver, Akkrediteringsrådet og ACE Denmark har med akkreditering af de forskningsbaserede uddannelser på Videnskabsministeriets område. 1.3 Et akkrediteringssy stem med to faglige operatører Som en konsekvens af at de videregående uddannelser er delt imellem forskellige ressortministerier, er der en opdeling af det operationelle ansvar for akkreditering af uddannelser mellem to operatører, nemlig ACE Denmark og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Fordelingen fastlægges dels i akkrediteringsloven og dels i de tre bekend tgørelser, og s er ud som følger: ACE Denmark er ansvarlig for at udarbejde akkrediteringsrapporter for universitetsuddannelser på Videnskabsministeriets område. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er ansvarlig for at udarbejde akkrediteringsrapporter for de videregående uddannelse r på henholdsvis Undervisningsministeriets og Kulturministeriets område. Der udbydes et meget begrænset antal erhvervsrettede uddannelser ved institutioner henhørende under andre ministeriers ressortområder, f.eks. Forsvarsministeriet, Økonomi og erhvervsministeriet og Justitsministeriet. Side 6 af 59
EVA er ansvarlig for at udarbejde akkrediteringsrapporter for uddannelser på disse ministeriers områder. Disse uddannelser akkrediteres på baggrund af Bekendtgørelsen om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Det danske uddannelsessystem uddybes i afsnit 1.5. Akkrediteringsrådets ansvar og organisering uddybes i afsnit 1.4. 1.4 Akkrediteringssystemets organisatoriske struktur Af hensyn til overskueligheden er akkrediteringssystemet illustreret nedenfor. Figur 2: Organisationsdiagram for det danske akkrediteringssystem Kulturministeriet Undervisningsministeri et Andre ministerier Akkrediteringsrådet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling EVA ACE Denmark Akkrediteringsrådet ansvar og organisering I henhold til akkrediteringsloven er Akkrediteringsrådet den enhed, der træffer afgørelser om akkreditering af alle videregående uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af de to faglige operatører. Rådet har kompetence til at give akkreditering, betinget akkreditering eller afslag på akkreditering af alle videregående uddannelser. Rådets afgørelser er baseret på indstillinger i akkrediteringsrapporterne. Akkrediteringsrådet afholder ca. 11 rådsmøder årligt. På rådsmøderne træffer Rådet sine afgørelser om akkreditering af uddannelser og udbud af uddannelser og behandler i øvrigt en række uddannelsesfaglige spørgsmål, som er væsentlige for akkrediteringsopgaven. Side 7 af 59
Akkrediteringsrådet fastsætter alle procedurer og metoder uafhængigt af såvel politiske som andre institutionelle interesser. Rådet har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet og relevans af de videregående uddannelser. Rådets afgørelser og grundlaget herfor er offentligt tilgængelige, idet både afgørelser og akkrediteringsrapporter offentliggøres på www.acedenmark.dk. Derudover har Rådet særlig foku s på kvalitetssikring af de faglige operatørers processer og metoder. Ud over rådsmøderne afholder Rådets formandskab og næstformandskab (rådsformandskabet) og ACE Denmark samt EVA regelmæssige møder for at diskutere spørgsmål om generelle procedurer og retningslinjer samt proceduremæssige og principielle problematikker, som opstår i det løbende akkrediteringsarbejde. Desuden mødes Rådet og dets operatører med eksterne interessenter såsom ressortministerierne og uddannelsesinstitutionernes interesseorganisationer med henblik på at drøfte spørgsmål af principiel karakter. Akkrediteringsrådets sammensætning Akkrediteringsrådet har en formand, en næstformand samt yderligere syv medlemmer. Rådet akkrediterer uddannelser på henholdsvis Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder. Ministrene for de respektive ministerier er derfor involveret i udpegningen af Rådets medlemmer. Formanden udnævnes af Videnskabsministeren i samråd med Undervisningsministeren og Kulturministeren. Videnskabsministeren udpeger derudover otte medlemmer, hvoraf tre er indstillet af Undervisningsministeren og en er indstillet af Kulturministeren. Videnskabsministeren udpeger tre medlemmer. Det sidste medlem er en studerende, som udpeges af Videnskabsministeren efter indstilling fra studerende, som er bestyrelsesmedlemmer ved videregående uddannelsesinstitutioner. Medlemmerne af Akkrediteringsrådet er alle udpeget på baggrund af deres erfaring og viden inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold. Mindst et af medlemmerne skal have international erfaring med akkreditering. Rådsmedlemmerne skal udgøre en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Formanden og medlemmerne er udpeget for fire år, dog er de studerendes repræsentant udpeget for ét år. Genudpegning kan ske én gang. ACE Denmark Som det fremgår af beskrivelsen i afsnit 1.2, er ACE Denmark operatør på uddannelser på Videnskabsministeriets ressortområde, ligesom ACE Denmark indsamler national og international viden af betydning for akkreditering. ACE Denmarks varetagelse af sin opgave og ansvar beskrives yderligere i kapitel 3. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ansvar og organisering EVA er en uafhængig statslig institution under Undervisningsministeriet med egen lovgivning, bestyrelse og ledelse. EVA gennemfører evalueringer, er operatør på Side 8 af 59
akkrediteringer, undersøgelser og udviklingsaktiviteter over et bredt felt af dagtilbud til børn og grundskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser samt voksen og efteruddannelse. EVA ligger organisatorisk uden for Akkrediteringsrådet og ACE Denmark. EVA er faglig operatør vedrørende eksisterende og nye uddannelser og udbud på Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder. Der udbydes et meget begrænset antal uddannelser ved institutioner henhørende under andre ministeriers ressortområder, f.eks. Forsvarsministeriet og Justitsministeriet. EVA er den faglige operatør, der udarbejder akkrediteringsrapporter for uddannelser på disse ministeriers områder. Andre operatører Akkrediteringsloven åbner mulighed for, at Rådet af egen drift eller efter anmodning fra et universitet helt eller delvis kan lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt aktør til grund for afgørelsen om akkreditering, i det omfang rapporten er udarbejdet efter samme kriterier som øvrige akkrediteringer på området. Denne mulighed er endnu ikke benyttet. 1.5 Oversigt over det videregående uddannelsessystem i Danmark Som nævnt ovenfor er de videregående uddannelser i Danmark spredt over forskellige ressortministerier. Dette afsnit giver en oversigt over de videregående uddannelser i Danmark samt henholdsvis ACE Denmarks og EVA s akkrediteringsområder. 1.5.1 Høje re læreanstal ter og videregående udda nnelser De danske videregående uddannelser er inddelt i forskningsbaserede og erhvervsbaserede uddannelser. Formålet med de forskningsbaserede uddannelser er at tilbyde studerende uddannelser af højeste internationale standard i og på tværs af de forskningsbaserede fag, mens formålet med de erhvervsrettede uddannelser er at sikre uddannelser, der er tæt forbundet med praksis og er på et internationalt niveau, der tilfredsstiller behovet for velkvalificerede fagfolk i den private og offentlige sektor. De eksisterende uddannelser på ACE Denmarks område er forskningsbaserede. Akkrediteringsrådet akkrediterer alle forskningsbaserede og erhvervsrettede uddannelser. De forskningsbaserede uddannelser udbydes af otte universiteter og er reguleret af universitetsloven (bilag 16). Der er ca. 1.050 uddannelser med ca. 121.000 studerende. ACE Denmark er faglig operatør vedrørende disse forskningsbaserede videregående uddannelser på universitetsområdet. Side 9 af 59
De erhvervsrettede uddannelser, der har ca. 83.000 studerende, udbydes primært af syv professionshøjskoler og ti erhvervsakademier. Hvor universitetsuddannelsernes vidensgrundlag er forskning, er disse uddannelser baseret på udvikling og en tæt kontakt til praksis. Disse uddannelser og institutioner er reguleret af Undervisningsministeriet. Uddannelserne er reguleret af Lov om erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser. En tredje og mindre gruppe af uddannelser, der hører under Kulturministeriets område, omfatter kunstneriske uddannelser, der tilbydes til ca. 5.000 studerende ved 15 institutioner. De kunstneriske uddannelser er reguleret i Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt Lov om Danmarks Biblioteksskole. Det skal nævnes, at bestemte institutioner på Kulturministeriets område også udbyder forskningsbaserede uddannelser. Endelig er der de erhvervsrettede uddannelser, der tilbydes ved institutioner henhørende under andre ministeriers ressortområder, f.eks. Forsvarsministeriet, Økonomi og erhvervsministeriet og Justitsministeriet. De fleste af de danske videregående uddannelsesinstitutioner er inden for de seneste år fusioneret til større enheder. Dette betyder både, at institutionerne er blevet styrket med flere studerende og større uddannelsesudbud, men også at de administrative systemer er under tilpasning og udvikling. 1.5.2 Kvalifikationsniveauer i det videregående uddannelsessystem i Danmark De videregående uddannelser i Danmark er organiseret i fire kvalifikationsniveauer med et antal både almindelige videregående uddannelser og videregående voksenuddannelser på hvert niveau som vist nedenfor i figur 3. Den danske kvalifikationsramme beskriver systematisk de forskellige uddannelsestyper i det danske uddannelsessystem. Side 10 af 59
Figur 3: Kvalifikationsniveauer i det videregående uddannelsessystem i Danmark 1.5.3 ACE Denmark og EVA s akkrediteringsområder Som en følge af de danske videregående uddannelsers spredning over forskellige ressortministerier samt opdelingen af det faglige arbejde i forbindelse med akkreditering mellem to operatører akkrediterer ACE Denmark således alle universitetsuddannelser på Videnskabsministeriets område, hvilket omfatter bachelor, kandidat og masteruddannelser. Sidstnævnte hører under videregående voksenuddannelser. EVA er tilsvarende ansvarlig for akkrediteringsrapporterne på erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser. Inden for det videregående voksenuddannelsessystem akkrediterer EVA erhvervsakademiuddannelser (VVU) og diplomuddannelser (bachelorniveau). Herudover akkrediterer EVA bacheloruddannelser/bacheloruddannelser inden for kunstfag, kandidatuddannelser/kandidatuddannelser inden for kunstfag og masteruddannelser/masteruddannelser inden for kunstfag samt diplomuddannelser på Kulturministeriets område. I Danmark er det fra politisk side besluttet, at der ikke stilles krav om akkreditering af ph.d. uddannelser. Side 11 af 59
Kapitel 2: Akkrediteringsrådet som beslutningstager Side 12 af 59
I de følgende afsnit beskrives, hvorledes Akkrediteringsrådet varetager sit særlige ansvar for det samlede danske akkrediteringssystem og som myndighed med afgørelseskompetence. Desuden beskrives det, hvorledes Rådet udmønter sin overordnede kvalitetssikring af de to faglige operatører med henblik på at sikre kvaliteten af sit beslutningsgrundlag. 2.1 Rådets særl ige ansvar Rådet træffer afgørelse om akkreditering af alle videregående uddannelser, uanset hvilket ressortministerium uddannelserne hører under, og hvilken operatør der udarbejder beslutningsgrundlaget. Det er i den egenskab, at Rådet kan siges at have et særligt ansvar for det samlede danske akkrediteringssystem. Rådet varetager konkret denne rolle ved blandt andet at indgå i en bred dialog med de væsentligste interessenter. Således har særligt rådsformandskabet løbende dialog med de relevante ministerier og med de forskellige rektorforsamlinger/rektorformandskaber. Hertil kommer, at Rådet er vært for konferencer, der bringer de mange forskellige aktører på områderne for de videregående uddannelser sammen med henblik på at drøfte spørgsmål relateret til kvalitetssikring. Rådsformanden har ligeledes deltaget på flere eksterne konferencer med oplæg om akkreditering og kvalitetssikring af uddannelser. Endelig skal det fremhæves, at Rådet med sin afgørelseskompetence har offentlighedens interesse i forbindelse med, at afgørelserne offentliggøres, og konsekvenserne for de akkrediterede uddannelser dermed formidles. 2.2 Rådets beslutningsproces Rådet træffer selvstændig faglig beslutning på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af de faglige operatører. Som det fremgår af kapitel 3, indeholder rapporterne indstillinger, som Rådet træffer afgørelse på baggrund af. Rådet er dog ikke bundet af indstillingerne, men kan gå imod dem, såfremt begrundelserne herfor er angivet. Rådet har været begunstiget af en stor stabilitet med hensyn til rådsmedlemmer i de første år af Rådets levetid. Selvom det skaber et godt grundlag for sammenhæng og kontinuitet i Rådets beslutninger, så arbejder Rådet samtidig løbende på at optimere beslutningsprocessen, herunder den forberedelse der er nødvendig for effektivt og troværdigt at kunne træffe beslutninger på baggrund af et stort antal akkrediteringsrapporter. Med henblik at skabe et solidt, fælles erfaringsgrundlag, valgte Rådet forud for de første akkrediteringer, at hvert rådsmedlem skulle læse samtlige rapporter lige grundigt igennem. Sidenhen er der defineret roller som henholdsvis primære og sekundære fremlæggere af konkrete akkrediteringsrapporter, hvilket betyder, at Side 13 af 59
disse har et særligt ansvar for at gå mere ned i detaljer med de rapporter, de får tildelt, end de øvrige rådsmedlemmer. Endelig har de to operatører, ACE Denmark og EVA, i dialog med Rådet udarbejdet et sæt principper for, hvilke akkrediteringsrapporter alle rådsmedlemmer skal forberede sig særligt på med henblik på en mere fokuseret drøftelse af bestemte problemstillinger på rådsmødet. Samlet set kan der siges om beslutningsprocessen, at der hele tiden arbejdes på at kombinere grundig forberedelse med et målrettet fokus i drøftelserne. Endelig skal det nævnes, at operatøren altid sidder med på rådsmøder med henblik på at kunne besvare evt. spørgsmål fra rådsmedlemmerne. Rådsmedlemmerne anmodes om at sende sådanne spørgsmål til operatøren nogle dage forinden, således at operatøren kan forberede sig. 2.3 Rådets kvalitetssikring af operatørernes arbejde I forbindelse med opbygningen af det danske akkrediteringssystem har det været vigtigt for Rådet at være tæt på de to faglige operatørers opgavevaretagelse. Herunder har det været vigtigt for Rådet at have et godt kendskab til de procedurer og metoder, der ligger til grund for det beslutningsgrundlag, som Rådet præsenteres for. Nedenstående liste viser eksempler på væsentlige emner, der løbende har været genstand for drøftelser mellem Rådet og de faglige operatører i opbygningen af det danske akkrediteringssystem. Vejledninger: Processen omkring vejledninger samt deres indhold. Vejledninger er helt centrale redskaber i akkrediteringen, idet vejledningerne udmønter bekendtgørelser i krav til uddannelsesinstitutionernes dokumentation. Rådet er derfor løbende inddraget i operatørernes arbejde med at udvikle vejledningerne. Akkrediteringsrapporter: Akkrediteringsrapporterne udgør Rådets beslutningsgrundlag. Rapporternes form er fastlagt i dialog mellem Rådet og operatørerne. Konsistenssikring: Konsistenssikring af rapporternes indhold er en hjørnesten i arbejdet med kvalitetssikring. Rådet har haft en løbende dialog med operatørerne om deres arbejdsmetoder til konsistenssikring. Samtidig har Rådet på grundlag af sin tværgående læsning af rapporter haft konkret mulighed for at forholde sig til vurderinger på tværs af de enkelte uddannelser og udbud. Ekspertpaneler: Principper for sammensætning af ekspertpaneler samt eksperters habilitet, udvælgelse, træning, anvendelse og relation til operatørerne i akkrediteringsprocessens forskellige faser har været genstand Side 14 af 59
for generelle drøftelser i Rådet. Desuden har emnet også været genstand for nærmere granskning i forbindelse med konkrete akkrediteringsafgørelser. Høringer: Principper for indarbejdelse af høringssvar fra uddannelsesinstitutionerne har løbende været drøftet, herunder princippet om altid særskilt at oplyse om ændringer i kriterievurderinger og indstillinger på baggrund af høringssvar. Autorisationsgivende uddannelser: For autorisationsgivende bachelor og kandidatuddannelser på de danske universiteter, der danner grundlag for autorisation til udøvelse af lovregulerede erhverv (f.eks. læger), er der drøftet og vedtaget særlige principper for akkreditering, herunder brug af eksperter ved akkreditering af nye uddannelser og fastlæggelse af yderligere kriterier i henhold til akkrediteringsbekendtgørelsens 3 (Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (bilag 2)). I opstartsfasen var den løbende dialog mellem Rådet og operatørerne naturligvis også præget af sidstnævntes interesse i at få fastlagt Rådets forventninger i forhold til operatørernes aktiviteter. Endelig skal det fremhæves, at minimumsstandarden for kvalitet og relevans løbende er genstand for drøftelser mellem operatørerne og Rådet. Rådet vil fortsætte den konstruktive dialog med operatørerne og har fuld tillid til operatørernes opgavevaretagelse. Der er taget skridt til at systematisere dialogen yderligere ved, sammen med operatørerne, at definere et periodehjul for kvalitetssikring. Periodehjulet baserer sig på en gennemsigtig og forudsigelig gennemgang af udvalgte dele af operatørernes processer og metoder. Den fremtidige kvalitetssikring er beskrevet i kapitel 3, ESG 3.8. 2.4 Relati onen mel lem Rådet og EVA Som omtalt ovenfor er EVA den faglige operatør på Undervisningsministeriets og Kulturministeriets område. Det er bekendtgørelsesfastsat, at Rådet og EVA skal varetage akkrediteringsopgaver i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer, og at Rådet i sin kvalitetssikring skal have særligt blik for følgende: EVA s udvælgelse og brug af faglige eksperter At akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier At kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent EVA deltager i Rådets møder om akkreditering af Undervisningsministeriets og Kulturministeriets uddannelser og udbud og fungerer som faglig operatør for Rådet i forhold hertil. Side 15 af 59
Ud over rådsmøderne afholder rådsformandskabet og EVA regelmæssige møder for at drøfte spørgsmål om generelle procedurer og retningslinjer samt proceduremæssige og principielle problematikker, som opstår i det løbende akkrediteringsarbejde. Rådet og EVA har i den forbindelse også i flere tilfælde taget initiativ til fælles møder med Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og rektorforsamlinger med flere for at drøfte og afklare særlige problemstillinger. 2.5 Relationen mellem Rådet og ACE Denmark Hvad angår uddannelserne på Videnskabsministeriets område er det som tidligere nævnt ACE Denmark, der er operatør. Samarbejdet omkring opgavevaretagelsen fremgår af ESG beskrivelserne i kapitel 3. Ud over akkrediteringerne er der et tæt samarbejde med udgangspunkt i det fælles ansvar for Akkrediteringsinstitutionens samlede opgavevaretagelse. Der afholdes systematisk møder mellem rådsformandskabet og direktøren og rådssekretariatslederen med henblik på at tilrettelægge Rådets ca. 10 11 årlige møder. Herudover mødes rådsformandskabet og ACE Denmark regelmæssigt for at diskutere spørgsmål om generelle procedurer og retningslinjer samt proceduremæssige og principielle problematikker, som opstår i det løbende akkrediteringsarbejde. Desuden mødes rådsformandskabet og ACE Denmark med eksterne interessenter såsom Videnskabsministeriet og universiteternes rektorforsamling Danske Universiteter med henblik på at drøfte spørgsmål af principiel karakter. Side 16 af 59
Kapitel 3: Akkrediteringsrådet og ACE Denmarks compliance med ESG standarderne for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser Side 17 af 59
Kapitel 3 indeholder analysen af Rådet og ACE Denmarks compliance med European Standards and Guidelines (ESG). En forudsætning for at forstå analysen er de akkrediteringskriterier, som danske universitetsuddannelser skal leve op til. Derfor præsenteres akkrediteringskriterierne først, hvorefter analysen af Rådet og ACE Denmarks compliance i forhold til ESG erne følger. 3.1 Akkrediteringskriterierne Udgangspunktet for akkrediteringerne er de kriterier, som Videnskabsministeren har fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsen. Kriterierne fremgår af boksen nedenfor. Akkrediteringsbekendtgørelsens kriterier Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Fra akkrediteringsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1402 af 14/12/2009 De fem kriterier er vedtaget i december 2009 på baggrund af en revisionsproces, som beskrives i afsnit ESG 2.2. Rådet og ACE Denmark har indtil revisionen arbejdet ud fra ti kriterier for kvalitet og relevans. De fem kriterier er gældende fra akkrediteringsrunderne med afleveringsfrist juni og juli 2010 og fremover. I kriterium 1 skal universiteterne redegøre for behovet for uddannelsen. Det handler blandt andet om inddragelse af relevante interessenter i udviklingen af uddannelsen og om den kommende dimittends beskæftigelsesmuligheder. I kriterium 2 skal universiteterne beskrive deres forskningsmiljø i relation til uddannelsen. De skal blandt andet vise, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens indhold, og at uddannelsens undervisere er aktive forskere. Derudover skal universiteterne dokumentere kvaliteten og styrken af forskningsmiljøet. Side 18 af 59
I kriterium 3 skal universiteterne dokumentere, at uddannelsens niveaubeskrivelser lever op til kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser, samt at uddannelsen har den rette titel. I kriterium 4 skal universiteterne dokumentere en række forskellige elementer, blandt andet sammenhæng og struktur i uddannelsen, internationalt studiemiljø, fysiske forhold og undervisernes pædagogiske kompetencer. I kriterium 5 skal universiteterne dokumentere, at de har en kvalitetssikringspolitik og en praksis for løbende og systematisk kvalitetssikring. Netop kriterium 5 er udgangspunktet for ESG 2.1, som beskrives i det følgende. 3.2 Rådet og ACE Denmarks compliance med ESG standarderne for ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser I dette afsnit beskrives Rådet og ACE Denmarks compliance med ESG ernes del 2. ESG 2.1 Brug af interne kvalitetssikringsprocedurer STANDARD: I de eksterne kvalitetssikringsprocedurer bør der tages højde for effektiviteten af de interne kvalitetssikringsprocesser, som er beskrevet i del 1 i ESG standarderne. VEJLEDNING: Standarderne for intern kvalitetssikring, der er indeholdt i del 1, udgør et værdifuldt grundlag for den eksterne kvalitetssikringsproces. Det er vigtigt, at der foretages en omhyggelig evaluering af uddannelsesinstitutionens egne interne politikker og procedurer i løbet af de eksterne procedurer m ed henblik på at afklare, i hvilket omfang institutionen lever op til standarderne. Hvis de højere læreanstalter er i stand til at påvise, at deres egne interne kvalitetssikringsprocesser er effektive, og hvis disse processer på passende vis sikrer kvaliteten og overholdelse af standarderne, kan de eksterne processer evt. være mindre dybtgående end normalt. Rådet og ACE Denmark er af den opfattelse, at de lever op til standarden i del 1 i det omfang, at akkrediteringsprocessen i kriterium 5 gennemgår universiteternes kvalitetssikringssystemer. Side 19 af 59
Universitetet skal i kriterium 5 for det første dokumentere Institutionens kvalitetssikringspolitik (enten på universitets eller fakultetsniveau) og vise, at systemet har en klar ansvarsfordeling og transparente procedurer. Kvalitetssikringssystemet skal leve op til ESG ernes del 1. For det andet skal universiteterne redegøre for, hvordan kvalitetssikringssystemet bliver anvendt i forhold til den enkelte uddannelse. Kvalitetssikringssystemet skal monitorere centrale forhold for kvalitet på uddannelsen, så problemer kan opfanges. Hvis der er identificeret problemer på uddannelsen, eksempelvis i forhold til frafald, dimittendernes beskæftigelsesegnethed eller de studerendes tilfredshed med deres uddannelse, skal studieledelsen sikre, at kvalitetssikringssystemet løbende undersøger årsager til problemer og håndterer de identificerede problemer (bilag 3, Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser). Akkreditering er ét væsentligt eksternt element, der er rettet mod sikring af universitetsuddannelsernes kvalitet. Et andet element er uddannelseslovgivningen for videregående uddannelser, som ligeledes danner en væsentlig ramme om uddannelsernes tilrettelæggelse og kvalitetssikring. F.eks. sikrer lovgivningen, at de studerendes bedømmelser baserer sig på offentliggjorte kriterier, regler og procedurer. Disse er indeholdt i følgende bekendtgørelser: eksamensbekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen og censorbekendtgørelsen. Universiteterne har inden for de seneste år bestræbt sig på at etablere og systematisere deres arbejde med interne kvalitetssikringssystemer. På nuværende tidspunkt er der variation imellem, hvor langt de forskellige universiteter er kommet selv inden for det enkelte universitet er der forskelle fra fakultet til fakultet. Universiteternes kvalitetssikringssystemer har på den baggrund været et væsentligt fokuspunkt for den nye vejledning for akkreditering af universitetsuddannelser med virkning fra marts 2010 (beskrives i afsnit ESG 2.2). I den nye vejledning knytter kravene til universiteterne sig tæt op af del 1 i ESG standarderne. Det danske system til kvalitetssikring af videregående uddannelser er baseret på en politisk beslutning om at fokusere på akkreditering på individuelt uddannelsesniveau. Denne beslutning har naturligvis konsekvenser for akkrediteringsprocessen i forhold til et universitets interne kvalitetssikringssystem. Akkrediteringsinstitutionen skal på overordnet niveau og i overensstemmelse med ESG standarderne sikre, at det enkelte universitet har et sådant samlet, internt kvalitetssikringssystem på plads. Samtidig skal Akkrediteringsinstitutionen også undersøge det operationelle aspekt af kvalitetssikringen på individuelt programniveau samt fastslå, hvor godt det er integreret i kvalitetssikringssystemet. Side 20 af 59
ESG 2.2 Udvikling af eksterne kvalitetssikringsprocesser STANDARD: Før selve processerne udvikles, bør målene og formålet med kvalitetssikringsprocesser være fastlagt af de ansvarlige (herunder de højere læreanstalter), og de bør offentliggøres med en beskrivelse af de procedurer, som skal anvendes. VEJLEDNING: For at sikre overskuelige formål og gennemsigtige procedurer bør de eksterne kvalitetssikringsmetoder udformes og udvikles i et forløb, hvor væsentlige interessenter, herunder højere læreanstalter, inddrages. De procedurer, der træffes endelig aftale om, bør offentliggøres og bør indeholde tydeligt erklærede mål og formål med processerne samt en beskrivelse af de procedurer, der skal anvendes. Eftersom ekstern kvalitetssikring stiller krav til de involverede uddannelsesinstitutioner, bør der foretages en indledende vurdering af indvirkningen for at sikre, at de procedurer, der skal vedtages, er hensigtsmæssige og ikke unødigt griber ind i de højere læreanstalters almindelige arbejdsopgaver. Interessenter bliver i stort omfang løbende inddraget i udvikling og tilpasning af det samlede akkrediteringskoncept. Rådet og ACE Denmark er samtidig kontinuerligt opmærksom på, at inddragelsen ikke skal ske på bekostning af Akkrediteringsinstitutionens uafhængighed. Derudover offentliggør Rådet og ACE Denmark akkrediteringsvejledninger i god tid inden akkrediteringer med klart beskrevne procedurer og dokumentationskrav. På den baggrund mener Rådet og ACE Denmark at leve op til (be compliant with) ESGstandard 2.2. Akkrediteringskonceptet justeres løbende, og særligt universiteterne, men også Videnskabsministeriet, studerende og aftagere er væsentlige interessenter, der løbende involveres. I det efterfølgende afsnit redegøres for, hvordan interessenterne løbende har været involveret i udviklingen af akkrediteringskonceptet og i særlig grad vejledningerne. Endeligt fremgår ACE Denmarks procedure for offentliggørelse af vejledninger og akkrediteringsrapporter af det sidste afsnit. Formål og baggrund for akkreditering i Danmark fremgår af kapitel 1, hvorfor det ikke beskrives yderligere her. Side 21 af 59
Løbende udvikling og tilpasning For at sikre et effektivt akkrediteringskoncept med gennemsigtige og forudsigelige kriterier har Rådet og ACE Denmark løbende udviklet og tilpasset akkrediteringskonceptet. Vejledningen har således været igennem to væsentlige udviklings og tilpasningsprocesser: Pilotakkrediteringerne i 2008 En ny bekendtgørelse i 2009 med en efterfølgende ny vejledning i 2010 Pilotakkrediteringerne i 2008 Den første akkrediteringsrunde i sommeren 2008 blev tilrettelagt som en pilotfase. Formålet var dels at indhente erfaringer med at udmønte kriterierne i bekendtgørelsen og de tilknyttede vejledninger, dels at Rådet og ACE Denmark ville opnå erfaringer med universiteternes dokumentation og akkrediteringspanelets vurderinger på baggrund af dokumentationen. Hele pilotfasen blev fulgt af en følgegruppe, som bestod af kvalitetskoordinatorer fra alle universiteterne. ACE Denmark gennemførte en løbende erfaringsopsamling, hvor følgegruppen bidrog med deres erfaringer med vejledningen samt med forslag til ændringer. Pilotfasens erfaringer mundede ud i en intern evaluering, som var værdifuld og gav anledning til præciseringer af kravene til dokumentation af uddannelsens struktur og til kvalitetssikringssystemet. For at lette universiteternes dokumentationsbyrde blev det desuden muligt for universiteterne at dokumentere en bachelor og kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af hinanden, i én samlet dokumentationsrapport for begge uddannelser. Revision af bekendtgørelse og vejledninger 2009 10 Universiteterne har siden de første akkrediteringer adskillige gange udtrykt kritik over dokumentationsomfanget forbundet med akkrediteringerne. I takt med Rådet og ACE Denmarks erfaringer med anvendelsen af kriterierne blev det da også klart, at bekendtgørelsens kriterier kunne reduceres og fokuseres med henblik på at blive mere fit for purpose. På den baggrund indledte Rådet og ACE Denmark en dialog med Videnskabsministeriet om revision af akkrediteringsbekendtgørelsen. Processen for revisionen beskrives i figur 4. Side 22 af 59
Figur 4: Oversigt over processen for revision af bekendtgørelsen og vejledningerne August 2009 Rådet og ACE Denmark sender forslag til ny bekendtgørelse til Videnskabsministeriet December 2009 Videnskabsministeriet offentliggør ny bekendtgørelse 1. marts 2010 Rådet og ACE Denmark offentliggør vejledninger for nye og eksisterende uddannelser - Fællesmøder med universiteterne 17. juni, 25. juni og 18. august - Møde med studenterorganisationer 21. august - Videnskabsministeriet sender forslaget til ny bekendtgørelse i høring - Forslaget præsenteres for studerende og aftagere på dialogforum - Individuelle møder med alle universiteter i december - Fællemøde med universiteterne 14. januar - Møde med aftagere og studerende 25. januar - Vejledningerne i høring 1.-15. februar De væsentligste formål med revisionen var: at eliminere en række overlap mellem de enkelte kriterier med henblik på at undgå redegørelser og dokumentation for det samme emne i flere kriterier at skabe fokus på de væsentligste dokumenterbare måleområder inden for et kriterium frem for bredt at afdække alle elementer inden for kriteriets emne at reducere omfanget af dokumentation under hensyntagen til stadig at kunne foretage tilpas grundige vurderinger af uddannelserne I de nye vejledninger er dokumentationskravene til akkrediteringsansøgningerne blevet reduceret. Antallet af kriterier er ændret fra ti til fem. Overlappet mellem kriterier er reduceret, hvilket mindsker omfanget af redegørelser for beslægtede emner (bilag 2, Gældende og historisk akkrediteringsbekendtgørelse). Selvom vejledningens udmøntning af de nye kriterier reducerer dokumentationsomfanget, sikrer kriterierne dog stadig fuldt ud, at den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation om uddannelsernes kvalitet og relevans bliver tilvejebragt til brug for akkrediteringspanelernes vurderinger og Rådets afgørelser. Det skal nævnes, at universiteterne i høringen over de seneste vejledninger udtrykker tilfredshed med kriteriereduktionen. De forholder sig dog stadigt kritiske til, om dokumentationsomfanget reelt blive r reduceret. Universiteterne samt studenter og aftagerorganisationer bliver systematisk inddraget, når der sker større ændringer af betydning for akkrediteringskriterierne. Som det fremgår af figur, 4 gælder inddragelsen også i forbindelse med revisionen af akkrediteringsbekendtgørelsen og den efterfølgende vejledningsrevision i 2009/10. Side 23 af 59
Formålet med universiteternes inddragelse var at indhente universiteternes erfaringer med at dokumentere på baggrund af vejledningens kriterier. Der var særligt fokus på dokumentationens og vurderingernes validitet, pålidelighed og anvendelighed i forhold til universiteternes eksisterende dokumentation og kvalitetssikringspraksis. Ud over den beskrevne inddragelse havde universiteterne, studenterorganisationer og aftagerorganisationer naturligvis også en mulighed for en formel tilbagemelding i forbindelse med den formelle høring over vejledningerne i februar 2010. Af hensyn til uafhængigheden i valget af metoder og processer er det selvsagt vigtigt at understrege, at selvom interessenterne i høj grad inddrages, så er det alene Rådet og ACE Denmark, der er ansvarlige for den endelige udmøntning af vejledningen. Denne uafhængighed understreges yderligere af, at Rådet f.eks. ikke er direkte involveret i ACE Denmarks mere detaljerede dialog med universiteterne om dokumentationserfaringer. Dermed sikres Rådet i sin rolle som beslutningstager en mere formel afstand til interessenterne samtidig med, at input fra interessenterne indgår i Rådets beslutningsgrundlag. Løbende inddragelse af interessenter Rådet og ACE Denmark er løbende i dialog med universiteterne, Videnskabsministeriet og andre ministerier samt studerende og aftagere. I forhold til universiteterne er der hyppig kontakt med universiteternes kvalitetskoordinatorer i forhold til de enkelte akkrediteringer. Derudover deltager universiteternes kvalitetskoordinatorer med løbende feedback i forbindelse med størr e revisioner af akkrediteringskonceptet. Drøftelserne spænder fra konkrete praktiske udfordringer til mere principielle og overordnede problemstillinger. ACE Denmarks ledelse mødes derudover med ledelsesrepræsentanter fra universiteterne, når der er konkret anledning til det. Disse møder foregår både i regi af Danske Universiteter, men også ved løbend e kontakt til de enkelte universiteter. I forbindelse med den omtalte revision af akkrediteringsbekendtgørelsen har der været en dialog mellem ACE Denmark og Videnskabsministeriet, men derudover er der løbende kontakt med Videnskabsministeriet vedrørende de formelle lovgivningsmæssige forhold, som Universitets og Bygningsstyrelsen (UBST), der hører under Videnskabsministeriet, skal godkende samt vedrørende resultatkontrakter (yderligere oplysninger om resultatkontrakter fremgår af afsnit ESG 3.8). Rådet og ACE Denmark er endvidere løbende i dialog med Danske Studerendes Fællesråd (DFS). DSF bidrager til at sprede kendskabet til ACE Denmarks online database for studerende, som gerne vil deltage i akkrediteringspanelerne. DSF har også flere gange medvirket i dialogen omkring vejledningen. Side 24 af 59
Aftagere (employers) er også dialogpart for Rådet og ACE Denmark. Aftagere har medvirket til udviklingen af vejledningen gennem møder, og de har desuden fået vejledningen sendt til høring. Dialogforum og konferencer Dialogforum, der er blevet etableret til mere overordnede og generelle drøftelser, har repræsentanter fra alle universiteterne, studerende og erhvervslivet i alt 30 personer. Dialogforum mødes ca. fire gange om året med skiftende temaer på dagsordenen. Derudover afholdes der en gang om året en konference med typisk 150 200 deltagere fra de højere læreanstalter samt aftager og studenterorganisationer. Konferencernes overordnede formål er at skabe rum for dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling imellem Rådet, ACE Denmark, EVA og uddannelsesinstitutionerne. Systematisk opsamling af brugernes synspunkter ACE Denmark foretager også systematiske evalueringer af brugernes holdninger til og erfaring med både vejledning og akkrediteringsproces. Et første eksempel på dette er den brugerundersøgelse rettet mod universiteterne, som blev gennemført i efteråret 2009 (bilag 14). Denne brugerundersøgelse planlægges gentaget med jævne mellemrum som en del af de feedbackmekanismer, Rådet og ACE Denmark anvender i deres bestræbelser på at forbedre arbejdet med akkreditering. Processerne er kendte og offentlige Hele akkrediteringsprocessen er beskrevet på hjemmesiden www.acedenmark.dk og i vejledningen. Ved opstarten af hver akkrediteringsrunde kan universiteterne finde vejledning inkl. en trinvis beskrivelse af akkrediteringsprocessen på hjemmesiden. Derudover gennemfører ACE Denmark et opstartsmøde på de universiteter, som har uddannelser i den kommende akkrediteringsrunde (bilag 24, Program for opstartsmøde). Side 25 af 59
ESG 2.3 Beslutningskriterier STANDARD: Alle formelle beslutninger, der tages på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsaktivitet, bør tage udgangspunkt i tydelige, offentliggjorte kriterier, som anvendes konsekvent. VEJLEDNING: Formelle beslutninger taget af kvalitetssikringsinstitutioner har en betydelig indvirkning på de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der bedømmes. Med henblik på at sikre retfærdighed og pålidelighed bør beslutninger baseres på offentliggjorte kriterier og fortolkes konsekvent. Konklusioner bør baseres på dokumenteret materiale, og kvalitetssikringsinstitutioner bør have metoder til at moderere konklusionerne, om nødvendigt. Rådet og ACE Denmark har en systematisk praksis for at sikre konsistens i vurderingerne af uddannelserne. Derudover er Rådet og ACE Denmarks processer og kriterier kendte og offentlige forud for akkrediteringerne, som det fremgår af sidste afsnit i ESG 2.2. På den baggrund mener Rådet og ACE Denmark at leve op til (be compliant with) ESG standard 2.3. Rådets afgørelser om akkreditering Universiteterne er informerede om, at Rådet kan træffe følgende afgørelser om akkreditering af de eksisterende uddannelser: Positiv akkreditering, såfremt Rådet vurderer, at uddannelsen samlet set lever op til akkrediteringskriterierne. Betinget positiv akkreditering, såfremt Rådet vurderer, at uddannelsen ikke fuldt ud opfylder betingelserne for en positiv akkreditering, men det vurderes, at der vil kunne rettes op på forholdene inden for en kortere periode. Rådet angiver en tidsplan for, hvornår forholdene skal bringes i orden. Afslag på akkreditering, såfremt Rådet vurderer, at uddannelsen samlet set ikke lever op til akkrediteringskriterierne. For så vidt angår ansøgninger om nye uddannelser, kan Rådet enten give en positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. Akkrediteringskriterierne er beskrevet i det indledende afsnit i kapitel 3. Det bør dog nævnes, at Rådet i det omfang det skønnes nødvendigt fastsætter yderligere Side 26 af 59