Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat præsenterer fremskrivningerne vedrørende ungdomsuddannelser på landsplan 1. Det har siden 2006 været målsætningen, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skulle opnå mindst en ungdomsuddannelse, dvs. en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Denne målsætning er nu udløbet, og dette notat viser de endelige resultater. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe om bedre veje til ungdomsuddannelse, der som en af opgaverne skal se på, hvordan man kan nytænke målsætningen om uddannelse for de unge. Ekspertgruppen forventes at komme med sine anbefalinger i starten af 2017. Hovedresultater: 92 procent af ungdomsårgang 2015 forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til 2014-årgangen: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, er faldet med 1 procentpoint fra et stabilt niveau fra 2011-2014 på 93 procent til 92 procent for ungdomsårgang 2015. Et fald var forventeligt pga. indførslen af karakterkrav i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Da hvert år bliver beregnet ud fra de seneste to års adfærd, slår den slags ændringer igennem med det samme. Hvis eleverne bruger tid på opkvalificering og efterfølgende fortsætter på en erhvervsuddannelse, vil dette først slå igennem de efterfølgende år. 95-procents målsætningen er dermed på trods af de nye adgangskrav kun 3 procentpoint fra at være opfyldt. 95 procent af pigerne af ungdomsårgang 2015 forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Samlet opfylder pigerne målsætningen, mens det for drengene kun er 90 procent, som opnår mindst en ungdomsuddannelse. Det er især drenge med udenlandsk, som ligger lavt med 81 procent. Faldet i andelen af en ungdomsårgang, der forventes mindst en ungdomsuddannelse fra 2014 til 2015, ses primært blandt drengene af dansk Faldet i andel af unge, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, er størst for drenge af dansk. Fra 2014 til 2015 er andelen af en ungdomsårgang faldet lidt over 1 procentpoint fra 92 procent til 91 procent efter at 1 Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 10-11, hvor også centrale begreber står defineret, herunder begrebet mindst en ungdomsuddannelse.
Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 2 af 8 have ligget stabilt for 2011-2014, hvorimod andelen, som for 2011-2014, fortsat er på 81 procent for drenge af udenlandsk. Andelen af piger af både dansk- og udenlandsk, som forventes at få en ungdomsuddannelse, er kun faldet en lille smule og er stadig på samme niveau som for 2011-2014 på henholdsvis 95 procent og 92 procent. Lille stigning i andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en gymnasial uddannelse og fortsat fald i andel, der forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse: Størstedelen af både pigerne og drengene opnår en gymnasial uddannelse. 62 procent af drengene og 76 procent af pigerne forventes at opnå en gymnasial uddannelse. Andelen af en ungdomsårgang, der samlet set forventes at få en gymnasial uddannelse, er steget med lidt over et halvt procentpoint fra 68 til knap 69 procent fra 2014 til 2015. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet med 1,7 procentpoint fra over 31 procent for 2014 til knap 30 procent for 2015. Elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, er hurtigere til at komme i gang end elever, der forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse: Gymnasiale uddannelser bliver i høj grad fuldført inden for fem år efter endt 9. klasse, mens andelen, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, stiger markant også efter de fem år, faktisk helt op til 15 år stiger andelen betydeligt. 3 procent forventes ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse i løbet af de første fem år efter 9. klasse: Der er flere resultater, også om højeste fuldførte uddannelse, herunder de videregående uddannelser på http://www.uvm.dk/profilmodel Resultaterne for ungdomsårgangene 1990-2015 er genberegnet på det opdaterede datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på baggrund af opdateringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne kan afvige fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år for de samme årgange. Se evt. mere om dette på samme link i notatet Om profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser. Hovedresultaterne uddybes og illustreres i det følgende. Mindst en ungdomsuddannelse: 92 procent forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 viser, at 92 procent af ungdomsårgang 2015 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Ungdomsårgangen 2015 forventes dermed at være 3 procentpoint fra at opfylde målsætningen. Samlet opfylder pigerne målsætningen, mens det for drengene kun er 90 procent, som opnår mindst en ungdomsuddannelse. Det er især drenge med udenlandsk, som ligger lavt med 81 procent. Som det fremgår af figur 1, ligger drenge af udenlandsk for ungdomsårgang 2015 lavest med en forventet andel, der vil opnå mindst en ungdomsuddan-
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Andel i procent Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 3 af 8 nelse, på 81 procent. Drenge af dansk ligger på 91 procent. Piger af udenlandsk ligger på niveau med det samlede landsresultat med en forventet andel på 92 procent. Piger af dansk ligger højest med en forventet andel på 95 procent. Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2015, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, fordelt på køn og. 100 90 70 92 93 95 95 90 91 86 81 Alle Drenge Piger 92 Alle Dansk Udenlandsk Fald på 1 procentpoint fra 2014 til 2015 i andel af en ungdomsårgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er faldet med 1 procentpoint fra et stabilt niveau fra 2011-2014 på 93 procent til 92 procent for ungdomsårgang 2015. Fra 2009 til 2010 steg andelen markant fra 88 procent til 91. Tendensen er således, at andelen er stagneret de seneste år, men med et fald for 2015, jf. figur 2. Faldet var forventeligt pga. indførslen af karakterkrav i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Figur 2 Andel af en ungdomsårgang i 2006-2015, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse, fordelt på køn og. 100 90 Alle 70 50 Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk Piger - udenlandsk Ungdomsårgang Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks
Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 4 af 8 Faldet i andel af en ungdomsårgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, er størst for drenge af dansk. Fra 2014 til 2015 er andelen af drenge med dansk, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, faldet lidt over et procentpoint fra 92 procent til 91 procent efter at have ligget stabilt for 2011-2014, hvorimod andelen, som for 2011-2014, fortsat er på 81 procent for drenge af udenlandsk. Andelen for piger af både dansk- og udenlandsk er stadig på samme niveau som for 2011-2014 på henholdsvis 95 procent og 92 procent, jf. figur 2. Gymnasial- og erhvervsfaglig uddannelse Størstedelen af både piger og drenge opnår en gymnasial uddannelse Samlet set forventes 69 procent af ungdomsårgang 2015 at opnå en gymnasial uddannelse, 30 procent en erhvervsfaglig uddannelse, heraf forventes 12 procent at fuldføre begge typer ungdomsuddannelse, jf. figur 3. Lidt under 2 procent forventes at tage en STU. Figuren viser også fordelingen opdelt på køn og. Figur 3 viser blandt andet, at der uanset er en højere andel af piger end af drenge, der forventes at opnå en gymnasial uddannelse. Den viser også, at andelen af ungdomsårgang 2015, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, er højere blandt unge af dansk sammenlignet med unge af udenlandsk og højest blandt drenge af dansk. Figur 3 Andel af ungdomsårgang 2015, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, fordelt på køn og. 40 20 0 69 62 76 30 35 27 20 22 12 12 13 6 9 2 2 1 2 1 Alle Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk 73 Piger - udenlandsk Gymnasial ungdomsuddannelse heraf begge kompetencer Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse STU Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at få en gymnasial uddannelse, er stadig stigende, og andelen, der forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, er stadig faldende. Figur 4 viser andelen af ungdomsårgangene 2006-2015, fordelt på forventede fuldførte ungdomsuddannelser inklusiv mindst en ungdomsuddannelse, i løbet af 25 år efter 9. klasse.
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 5 af 8 Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse, er steget fra et niveau på 54-55 procent i 2006-2008 til 68 procent i 2014, og er nu på knap 69 procent for 2015-ungdomsårgangen. Tendensen for erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er modsat gymnasiale uddannelser faldende. Fra 2006 til 2014 faldt andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en erhvervsuddannelse, fra 38 procent til 32 procent, og for 2015- ungdomsårgange er andelen faldet til 30 procent. Faldet på de erhvervsfaglige uddannelser ses for begge køn og for både dansk og udenlandsk. For drenge af udenlandsk er andelen faldet 3 procentpoints, for både drenge af dansk og piger af udenlandsk er faldet på 2 procentpoint, og for piger af dansk er faldet på 1 procentpoint (fremgår ikke af figur 4). Figur 4 Andel af ungdomsårgangene 2006-2015, fordelt på forventede fuldførte ungdomsuddannelser inklusiv mindst en ungdomsuddannelse, i løbet af 25 år efter 9. klasse. 100 40 Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse 20 0 Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Både erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse Ungdomsårgang Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Som det også ses af figur 4, kan den lille stigning i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse fra 2014 til 2015, ikke opveje faldet i samme periode i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, er hurtigere til at komme i gang end elever, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 5 viser, at 73 procent af ungdomsårgang 2015 forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse inden for de første 5 år efter 9. klasse. Efter 10 år er tallet 86 procent, og efter 20 år er andelen 91 procent. Derved er stigningen størst inden for de første 10 år, hvilket betyder, at langt de fleste elever vil afslutte en ungdomsuddannelse inden for de første 10 år efter endt 9. klasse. For elever, der opnår en gymnasial uddannelse, vil størstedelen fuldføre indenfor fem år af afsluttet 9. klasse. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en gymnasial uddannelse, stiger fra 61 procent til 69 procent over perioden fra fem år efter endt 9. klasse til 25 år efter.
Andel i procent Andel Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 6 af 8 For de erhvervsfaglige uddannelser er det anderledes. Her opnår 10 procent af ungdomsårgangen en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse inden for de første fem år. Efter 15 år har 27 procent opnået en erhvervsfaglig uddannelse, og efter 25 år har 30 procent opnået en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Således er eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser længere tid om at opnå deres uddannelse. Som vist i figur 5, er stigningen inden for erhvervsfaglige uddannelser højest inden for de første 10 år. Figur 5 Andel af ungdomsårgang 2015, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på type af ungdomsuddannelse og antal år efter 9. klasse. 100 40 20 0 5 10 15 20 25 År efter 9. klasse Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse 3 procent er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse efter fem år. 3 procent af ungdomsårgang 2015 forventes ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse i løbet af de første fem år efter 9. klasse. Figur 6 Andel af ungdomsårgang 2015, som ikke forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse, fordelt på køn, etnicitet og antal år efter 9. klasse. 6 5 4 3 2 1 0 5 10 15 20 25 År efter 9. klasse Alle Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - udenlandsk Piger - udenlandsk Bemærk: Elever, som er i gang mindre end én måned, tæller ikke som påbegyndt.
Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 7 af 8 Som vist i figur 6, ligger andelen højere for drenge og piger af udenlandsk sammenlignet med drenge og piger af dansk. For elever af dansk er den forventede andel 3 procent. For unge af udenlandsk er den forventede andel, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, ca. 4 procent for piger og ca. 6 procent for drenge. Mere om profilmodellen og resultaterne derfra Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på http://www.uvm.dk/profilmodel. På websiden finder man også profilfigurer og adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om metoden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og opgørelse af historiske 9. klasse årganges faktiske uddannelsesniveau. Væsentlige definitioner og forudsætninger Vi redegør for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. Ungdomsårgang: Vi definerer her en ungdomsårgang som en 9. klasse årgang. Fx betegner 2015- ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en 9. klasse i skoleåret 2014/2015. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 2011 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve, og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx for sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, med under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:
Styrelsen for It og Læring, december 2016 Side 8 af 8 Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i 8. og 9. klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid blandt andet målt ved størrelsen af andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og 20 år efter 9. klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.