Til: Skov- og Naturstyrelsen Hannenovvej 22 Tingsted 4800 Nykøbing F Att Claus Jespersen (CJE@sns.dk) CC: Torben Hviid (tohvi@nyk.mim.dk) Kari Hald (kah@sns.dk), Anders Walther (awh@sns.dk) Mikkel Bornø (mibor@sns.dk), Niels Chr Jørgensen (ncj@sns.dk) NOTAT: FAGLIGE KOMMENTARER VEDR. HØJVANDSSIKRING AF AVNØ NATURCENTER Tekst: Biolog Kåre Fog KS: PhD. Martin Hesselsøe 1. udgave 14. august 2009 (kun fremsendt elektronisk). AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, 70266500 Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: 70266500 Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, 40387859 Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173 Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664
Indhold: 1. INDLEDNING...3 2. HØJVANDSSIKRING...3 3. FOREKOMST AF NATURTYPER...4 4. FOREKOMST AF SALTVAND...5 5. FOREKOMST AF ARTER...5 5.1 Fugle...5 5.2 Padder...7 5.3 Situationen for paddearterne siden 2006...7 5.4 Muligheden for at grave en sø bag Muldvigdiget...8 6. SALTPÅVIRKNINGENS BETYDNING...8 7. VIRKNINGEN AF TERRÆNDIGER...9 8. KONKLUSION...11 BILAG 1. 8.1 Terrændiger...11 8.2 Ringvold om naturcenteret...11 8.3 Bemærkninger om padder i øvrigt...11 AVNØ (OVERSIGTSKORT)...12 BILAG 2. SALINITETSMÅLINGER (JULI 2009)...13 2
1. Indledning Ved en højvandsepisode d. 1. november 2006 skete der et digebrud, sådan at store dele af Avnø blev oversvømmet med havvand. Herved skete der stor skade på bygningerne ved Avnø Naturcenter. For at undgå at dette gentager sig, planlægges en forbedret sikring af Avnø ikke blot ved reparation og forhøjning af det brudte dige ved Muldvig, men også ved at lave forhøjninger / terrændiger / omfangsdige længere inde på Avnø. Skov- og Naturstyrelsen har fået udarbejdet to projektforslag til højvandssikring, og ønsker nu at få de naturmæssige konsekvenser vurderet. Skov- og Naturstyrelsen har anmodet miljøcenteret i Nykøbing samt det biologiske konsulentfirma Amphi-Consult om at vurdere projekterne. Amphi Consults vurderinger fremgår af dette notat. Man ønsker vurderet: 1) Hvilke påvirkninger digerne vil betyde for de naturtyper og arter som findes i området, herunder særligt udpegningsarterne (både padder og fugle). 2) En vurdering af de to modellers langsigtede påvirkning af de landskabelige værdier. 3) En sammenfattende vurdering af om modellerne kan anbefales i forhold til fredningen. Amphi-Consult meddeler hermed sin vurdering af projekterne. Der er tale om en vurdering inden for de fagområder, hvor firmaet har ekspertise. Vurdering af de landskabelige værdier og forhold til fredningen (punkterne 2 og 3) hører rettelig under de administrerende myndigheder, og disse punkter er da også behandlet i den udtalelse, som er indgivet fra Miljøcenter Nykøbing. I nærværende notat berøres derfor kun punkt 1. 2. Højvandssikring Da Avnø blev oversvømmet i 2006, var vandstanden i havet ca. 1,6 m over dagligt vande. En sådan højvandsepisode forventes kun én gang per hundrede år, men vandstanden var dog betydelig højere i november 1872, da Østersøen steg ca. 3 m over dagligt vande. Da verdenshavene for tiden stiger over 3 mm per år, kan det forventes at havniveauet om f.eks. 50 år vil være steget mere end 15 cm. Dertil kommer at stigningstakten formentlig vil øges betydeligt. Det er i praksis næppe muligt at sikre Avnø mod en episode som i 1872, men en sikring bør i hvert fald ske til et niveau betydelig højere end 1,6 m. Der er projekteret med en sikring til en højde af 2,25 m. Parkeringspladsen ved Avnø Naturcenter ligger i en kote på kun ca. 20 cm over havniveau. Om 50 år kan det forventes at svare til den tids havniveau. Den ene mulighed er at sikre naturcenteret med en ringvold uden om bygninger og parkeringsplads. Den løsning vil næsten ikke påvirke naturforholdene på stedet, men visuelt er den mindre heldig, da den betyder at man fra Avnø i jordhøjde eller gulvhøjde ikke kan se ud over landskabet. 3
Den anden mulighed er at sikre en større del af Avnø ved at anlægge terrændiger der forbinder de højdedrag på øen der når op over kote 2,25 m. Alt hvad der ligger inden for terrændigerne, vil herefter være sikret mod indtrængende saltvand. En sådan løsning vil gøre en mærkbar forskel for naturværdierne på stedet, og kommentaren her vil hovedsagelig være en vurdering af denne løsning. På kortet over Avnø (Bilag 1) er med skravering omtrentligt vist de dele af øen, der ligger over kote 2,25 m, ifølge foreliggende opmålinger. De skraverede arealer kan forbindes ved anlæg af terrændiger som antydet med dobbelt stiplet linje. Det bemærkes, at de terrændiger der er indtegnet på figuren, ikke svarer præcis til det kort, der er fremsendt fra Skovog Naturstyrelsen. De indtegnede diger på det pågældende kort stemmer ikke overens med oplysningerne om højdeforhold. Denne uoverensstemmelse har dog ringe betydning for vurderingen af konsekvenserne for fugle og padder, da det ikke gør nogen forskel m.h.t. hvilke vandsamlinger der ligger uden for og inden for terrændigerne. Kortet (Bilag 1) viser permanente og udtørrende vandsamlinger på Avnø, ferske såvel som salte. De er navngivet med bogstaver fra A til N. Vandhullerne C og K ligger så højt i terrænet, at de hele vejen rundt er omgivet af terræn i koter højere end 2,25 m. Vandhullerne A, B, D, E, I, J, L, M og N ligger lavere end 2,25 m og vil ikke blive sikret af terrændigerne. De vandhuller der får ændrede forhold, er derfor kun vandhullerne F, G og H, som vil komme til at ligge inden for den omkreds, der med terrændiger er sikret op til kote 2,25 m. Det skal bemærkes, at man kunne overveje at sikre også mergelgraven vandhul I, sådan at den blev inkluderet i det sikrede område. 3. Forekomst af naturtyper Avnø blev tidligere anvendt som flyveplads, og terrænet var bevokset med kulturgræsser. Efter fredningen blev drænsystemerne i det lave terræn vest og syd for naturcenteret brudt. Det skete ultimo 2004. Derefter har vandsamlingerne F, G og H dannet sig. I februar 2005 blev vandsamlingen G uddybet maskinelt, og F blev uddybet i et enkelt ganske lille område. Vandsamlingen D har fungeret som vandhul i længere tid. J opstod i 2003. Stadigvæk er alle disse vandsamlinger kun temporære - de tørrer ud hvert år i sensommeren. E og H tørrer ud temmelig tidligt, D, F, G og J senere. A, B, I og K er gravede små vandhuller - dels kvægvandinger, dels mergelgrave. De tørrer ud i tørre somre. I årene efter fredningen blev den åbne græsbevoksning stadig mere varieret, dvs. med flere og flere plantearter. Visse dele begyndte at minde lidt om overdrevsvegetation, og den stigende rigdom på blomster gav bl.a. en rigdom af sommerfugle. Frem til oversvømmelsesepisoden var der dog stadig meget præg af kulturgræsser, og de lavtliggende tidvis oversvømmede områder havde (endnu?) ikke fået præg af eng. Efter oversvømmelsesepisoden blev saltvand stående længe på de lave dele af Avnø, og vegetationen her har ændret sig betydeligt. Der er nu indvandret flere arter af 4
strandengsplanter. Bl.a. ses i et mindre område nord for vandsamling G en bevoksning af strandasters. Der er dog ikke udviklet en egentlig strandengs-vegetation indtil nu. Vegetationsmæssigt er de lave områder endnu ikke hverken eng eller strandeng, men de vil formentlig kunne blive det efterhånden, afhængigt af om der kommer eller ikke kommer flere oversvømmelsesepisoder. Vandsamlingerne D, E, F, G og J vil muligvis med tiden kunne udvikle sig til habitattype 1310, "Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand", såfremt der i fremtiden sker yderligere saltpåvirkning. 4. Forekomst af saltvand Vandhul L i kanten af strandengen viste i 2003 ingen tegn på at der var kommet saltvand ind. I 2004 blev der målt saltholdighed i den næsten nyopståede vandsamling J. Vandet var meget fersk (salinitet 0,07 promille). I november 2006 blev der målt saltholdighed i de sidste sjatter af vand i hovedbygningen i Avnø Naturcenter. Niveauet lå på ca. 15 promille, og det antages at alt det havvand, der kom ind, havde ca. denne saltholdighed. Siden da har vandet i de berørte vandsamlinger været saltpræget. I dagene 2.-3. juli 2009 blev der målt saltholdighed i de vandsamlinger, der ikke var udtørret endnu. Resultatet er vist på kortskitse. Man ser at i de vigtigste berørte vandsamlinger ligger niveauet på 2,2 til 3,3 promille. Det vil sige at en del af saltet er blevet i området selv 2½ år efter oversvømmelsen. I det sydøstlige strandengsområde er salinitetsniveauerne meget højere. I vandhul L, der i 2003 ikke bar præg af saltvandsoversvømmelser, var niveauet nu 8,3 promille, og i de øvrige vandhuller var niveauerne over 10 promille. 5. Forekomst af arter 5.1 Fugle Avnø besøges af talrige fuglearter. Ikke mindst de fladvandede vandsamlinger F og G tiltrækker mange fugle. I forårstræktiden kan f.eks. ses mange arter af svømmeænder og vadefugle. De første år efter fredningen var der næsten ingen gæs på Avnø, men i de seneste år er der begyndt at forekomme store gåseflokke. DOF-basen indeholder oplysninger om observation af 197 fuglearter. Arter med mindst 100 observationsdage (ud af mere end 700) er: skarv fiskehejre knopsvane sangsvane grågås bramgås gravand pibeand knarand krikand spidsand gråand 5
skeand havørn rørhøg blå kærhøg spurvehøg musvåge tårnfalk vandrefalk blishøne strandskade klyde stor præstekrave hjejle strandhjejle vibe almindelig ryle brushane dobbeltbekkasin lille kobbersneppe storspove sortklire rødben hvidklire svaleklire tinksmed hættemåge sanglærke landsvale bysvale engpiber hvid vipstjert stær tornirisk bomlærke Langt hovedparten af disse fuglearter er trækfugle eller strejffugle. Det lader sig ikke umiddelbart udlede af DOFbasen, hvilke arter der er ynglefugle, men observatøren Finn Jensen har venligt oplyst følgende: I de forskellige lavvandede søer (D, E, F, G og J) yngler vibe og rødben hvert år, og knarand, atlingand og skeand de fleste år. Blishøns forsøger at yngle hvert år, men det mislykkes altid. I det første år da oversvømmelserne eksisterede, forsøgte også et par klyder at yngle. Det lykkedes ikke for dem, og også siden har klyder visse år gjort forgæves yngleforsøg. Grågås har ynglet ét år, og lille lappedykker har ét år produceret yngel, som dog omkom i et uvejr. Antallene af ynglepar fremgår indirekte af følgende tal, der angiver antal fugle observeret af Finn Jensen sidst i maj og først i juni i årene 2007 til 2009: Gråand: 0-7 Knarand: 1-3 Skeand: 0-10 Atlingand: 1-2 Strandskade: 4-6 Rødben: 4-18 Vibe: 4-28 Stor præstekrave: 0-2 Sanglærke: 25 Engpiber: 10 Gul vipstjert: 0-2 De fuglearter, der har held med at yngle, anbringer reden et eller andet sted i de udstrakte græsbevoksninger, og med lidt held undgår de at reden opdages af ræven. Når ungerne er klækket, søger de ud til søerne, hvor de kan flygte ud i vandet hvis ræven kommer. Derimod er blishønsenes reder altid synlige, og klyder lægger også sin rede et sted som er let at finde. I skoven ved Avnøgård yngler en stor koloni af råger, og et mindre antal fiskehejrer. Af småfugle i området yngler i hvert fald bysvale, sanglærke og bomlærke. 6
Generelt begrænses antallet af ynglende vandfugle, både i lavningerne på Avnø og de tilgrænsende strandenge på Svinø, af at fuglene er dårligt sikret mod ræve. Det betyder at der kun er få ynglepar i forhold til hvad terrænet i øvrigt indbyder til. 5.2 Padder Følgende arter af padder kendes fra Avnø: Lille vandsalamander: Lok. C. Tidligere også D og L. Springfrø: Ægklumper i vandhullet ved Avnøgård, i aftagende antal. Måske ikke til stede længere. Spidssnudet frø: Forekomsten er ikke nøje kortlagt. Ynglede i hvert fald i 2004 i D. Grøn frø: Især i C. Holder også til i branddammen øst for naturcenteret. I visse perioder vandrer frøerne ud i vandhul G, og forsøger at yngle her. Fløjtetudse (= grønbroget tudse). Har længe forekommet i området. Begyndte at kvække i år 2002 i strandengen sydøst for naturcenteret (L). I 2005 kvækkede dyrene i vandsamlingerne J og G, og i 2006 især i F og G. Der blev fanget en del haletudser i G. I sommeren og efteråret 2006 var arten uhyre talrig, med talrige tudser i alle størrelser krybende omkring i og ved bygningerne. Efter oversvømmelsen stadig til stede, men meget mere fåtallig. Strandtudse. Forsøgt udsat i området med yngel fra Dybsø. I 2002 blev der udsat yngel ved sydkysten af Svinø. I 2004 udsattes ca. 200 haletudser i J, i 2005 ca. 7.000 æg i F og G, og i 2006 ca. 300 haletudser i G. I 2006 hørtes to hanner kvække i G, og der blev fanget en enkelt haletudse. Efter oversvømmelsen er den vistnok ikke registreret. Derudover findes usikre oplysninger om forekomst af klokkefrø i vandhul C ved Avnøgård. Det forlød, at arten var set der i 2000, men ved undersøgelser i 2001 kunne det ikke bekræftes. Dernæst angives et eksemplar at være fanget i april 2009. Afstanden til det nærmeste vandhul på Svinø, hvor der er udsat (nogle få) opdrættede klokkefrøer, er 1200 m, og det kan ikke udelukkes, at et af de opdrættede dyr er vandret til Avnø. I øvrigt er de udsatte klokkefrøer desværre aldrig genfundet på udsætningslokaliteten. 5.3 Situationen for paddearterne siden 2006 I dagene efter oversvømmelsen i november 2006 blev der fundet en hel del døde fløjtetudser, som lå og flød i vandoverfladen, men der blev også fundet nogle levende eksemplarer. I årene efter har der slet ikke været nær så mange tudser som før. Selv om fløjtetudserne faktisk har kvækket i vandsamlingerne, også i 2007, er det usikkert om de har ynglet. Der ses stadigvæk tudser omkring Avnøs bygninger i sommernætterne, men ikke nær så mange som før. Længere væk er der flere. Der er f.eks. mange fløjtetudser der opholder sig ved Strandbækgården. Deres ynglested er formentlig på Avnø. Strandtudsen var formentlig på vej til at etablere en bestand på Avnø og ved Svinøs sydkyst, men efter oversvømmelsen foreligger der ikke oplysninger om observationer her. 7
Den nærmeste aktuelle forekomst er på det nordvestlige Svinø, men her er kun få dyr, og der er ikke nogen aktuelle ynglemuligheder. Det skønnes at de store lavvandede vandhuller på Avnø, især D, F, G og J, som de ligger nu er velegnede som ynglesteder for de to tudsearter. Når antallet af tudser alligevel ikke har formået at komme op igen efter oversvømmelses-katastrofen, skyldes det formentlig andre årsager. Her tænkes især på bestanden af fiskehejrer, som æder de voksne tudser, men også andre fugle, som kan æde æg eller haletudser. Det meget store antal andefugle betyder at æggene med stor sandsynlighed bliver ædt, og de nyklækkede haletudser i vandkanten vil kunne ædes af viber, rødben m.m. For at tudserne skal have held med at yngle, skal de finde mindre vandhuller der ikke besøges så meget af fuglene. Både D, E, F og G besøges af store mængder af grågæs, men H og J får besøg af færre fugle og kunne have en chance for at fungere som ynglested for tudser. Det er således usikkert om man ved at sikre optimale vandhuller - så som F og G - kan opretholde bestanden af fløjtetudser. Man skal snarere sørge for sub-optimale vandhuller. Vandhul H, der tørrer ret tidligt ud, kunne måske i fremtiden fungere som ynglested for strandtudsen, hvis arten blev genindført. Desuden kunne der måske gøres noget for at mindske saltvandspåvirkningen af vandhullerne L og M. 5.4 Muligheden for at grave en sø bag Muldvigdiget Diget øst for naturcenteret - Muldvigdiget - skal repareres og forhøjes. En del af jorden til dette kan graves op lige vest for diget, hvorved der kunne opstå et stort vandhul - næsten en sø. Det har tidligere været på tale at grave en sø her med henblik på udsætning af klokkefrøer. En sø på det sted vil ligge meget attraktivt i forhold til naturformidlingen. Der vil kommer mange mennesker, også fordi der er indrettet spiseplads m.m. lige ved siden af. Erfaringsmæssigt vil hejrerne holde sig væk fra vandhuller, hvor der kommer mennesker meget ofte, og den bedste chance for at ophjælpe Avnøs paddebestande er måske derfor at skabe et stort næsten hejrefrit vandhul her. 6. Saltpåvirkningens betydning Der er øjensynlig stadig en del salt i jorden omkring naturcenteret på Avnø, hvad der afsløres ved at der vokser visse strandengsplanter. Saltpåvirkningen er dog ikke så stor, at der kun vokser salttålende arter, og på de højereliggere partier er der ingen tegn på saltpåvirkning. Da antallet af plantearter på en strandeng som hovedregel er lavere end på en tilsvarende fersk eng, og da arter knyttet til fersk eng nok er mere truede end dem knyttet til strandeng, er der ud fra botanikken ingen særlig grund til at ønske at området saltpræges. En del af de arter der kræver salt, kan klare sig på de store strandenge på det sydøstlige Avnø, hvorimod plantearter fra ferske enge kun har få voksesteder i omegnen. Til en vis grad er vandsamlingernes saltholdighed uden betydning for fuglene. Svømmeænder og vadefugle på træk fouragerer lige godt, hvad enten der er tale om ferskvand eller brakvand. Fødeudbuddet afhænger givetvis af saltholdigheden, men der kan ikke siges noget nærmere om hvordan. Hvis saltholdigheden bliver høj, kan det indskrænke 8
mængden af føde og antallet af fuglearter, der kan udnytte arealet. Men præcis hvilke salinitets-niveauer, der udgør tærskelværdier, kan næppe siges. For padderne kan der gives nogle mere præcise retningslinjer. De fleste paddearter kan yngle i hvert fald ved op til 3 promille salt. Spidssnudet frø yngler på Svinø i strandengsvandhuller og kan formentlig tåle lidt mere. Grøn frø synes at kunne yngle ved op til ca. 5 promille salt. De arter, der tåler mest, er de to tudsearter. De kan i hvert fald yngle ved op til 8 promille, og der kendes visse steder vellykket yngel af fløjtetudse ved i hvert fald 9 promille. I foråret 2007 kvækkede der fløjtetudser i vandhullerne F og G, selv om saliniteten på det tidspunkt formentlig har været omkring 10 promille. Det betyder, at de nuværende saltholdigheder i vandhullerne på det centrale Avnø ikke er noget problem for padderne. Anderledes er det med vandhullerne i kanten af den sydøstlige strandeng. I det bedste vandhul er saliniteten lidt over 8 promille, altså i overkanten, men nok så vigtigt har vandhullerne her fået dårlig vandkvalitet efter oversvømmelsen. Vandet er mørkt og brunt og der mangler helt undervandsvegetation. Der er indvandret hundestejler, som ikke fandtes der i 2003, og som er til skade for paddeyngelen. Der er næppe nogen padder tilbage her overhovedet. I den østligste vandsamling er saliniteten næsten 20 promille. Her er det helt udelukket at padder kan trives. Hvis der igen kommer oversvømmelser ind på det centrale Avnø, vil saliniteten atter stige, og da der er en del salt i forvejen, er det muligt at saltholdigheden efterhånden kan blive så stor, at selv de mest tolerante arter, tudserne, ikke kan yngle mere. 7. Virkningen af terrændiger Hvis der anlægges terrændiger på en sådan måde, at hele den centrale del af Avnø er omkranset af terræn med en højde på mindst 2,25 m, så vil der ikke i en overskuelig fremtid ske nogen saltvandspåvirkning af de centrale områder. Det betyder at vandsamlingerne her - F, G og H - efterhånden igen vil blive stort set ferske. Saltet vil gradvis blive vasket ud af jordbunden, og plantearter knyttet til strandeng vil gå tilbage, men måske ikke forsvinde helt. Der vil således blive en ret varieret natur - vandsamlingerne D, J og eventuelt E vil af og til blive påvirkede af saltvand, dog sådan at meget af saltvandet vil løbe ud igen, og der vil derfor på langt sigt komme mellemhøje saltniveauer her. Hvorimod F, G og H vil blive ferske, og L, M og N vil blive temmelig salte eller ekstremt salte. Alle grader af saltpåvirkning vil være repræsenteret. Det næste spørgsmål er, om områdets grundvandsstand vil blive påvirket. Områderne ved F og G dræner ud til ringkanalen omkring naturcenteret, hvorfra det pumpes ud i havet. Her vil grundvandsstanden næppe blive ændret. Vandsamlingen H kunne blive påvirket, idet den ligger i et dalstrøg, der skråner mod syd ud mod stranden. Hvis der lægges et terrændige på tværs af dalen syd for H, kunne man tænke sig at det ville virke opstuvende. For at undersøge denne mulighed, er jordbundsforholdene undersøgt med jordbor i et punkt syd for H, hvor terrænet ligger 9
skønsvis 70-80 cm over havniveau. Jordprofilen viste, regnet i cm fra hullets overkant og ned: 0-30 cm; muldblandet finsand med en anelse ler 30-115 cm: groft sand 115-125 cm: groft sand med ret meget ler 125-140 cm: groft sand 140 cm og derunder: stift blåler Et nogenlunde vandtæt lag findes altså først i 140 cm dybde, dvs. skønsvis 70 cm under havniveau. Over det er der mest tale om groft sand. Hvis der lægges et dige oven på det eksisterende terræn på dette sted, vil vandet i jorden simpelt hen kunne løbe igennem grovsandet ud under diget. Der forventes derfor ikke nogen indvirkning på grundvandsforholdene. Der er ikke foretaget boreprøver andre steder. Det forventes at området ud imod Muldvigdiget har mere lerholdig jord, og at jorden der til en vis grad egner sig til at blive indbygget i et dige. Det må dog komme an på nærmere undersøgelser med prøvegravninger. 10
8. Konklusion 8.1 Terrændiger Hvis der anlægges de påtænkte terrændiger, vil det område der omkranses af digerne, efterhånden igen blive helt ferskt. Grundvandsstanden i området vil næsten ikke blive påvirket. Der forudses ikke nogen konsekvenser for fuglelivet eller for paddefaunaen. Områdets bestand af padder forventes ikke at klare sig specielt godt fremover, men denne udvikling vil være knyttet til andre forhold (prædation fra fugle). Ligeledes vil der ikke være nogen væsentlige konsekvenser for ynglefuglene, da disses forekomst formentlig holdes nede af helt andre forhold (prædation fra ræve). Terrændiger kunne muligvis være attraktive som steder hvor ræve kan lave ynglegrave. Den lave hældning (max 1:10) indbyder dog ikke særligt til dette. Skulle ræve begynde at lave grave i terrændiger, vil det være hensigtsmæssigt at forhindre dem i det. 8.2 Ringvold om naturcenteret Hvis naturcenteret sikres med en ringvold, vil terrænet ude omkring ikke være sikret mod nye havoversvømmelser. Det kan da forventes, at der om et ukendt antal år igen sker en oversvømmelse, som hæver saltholdigheden i vandhullerne F, G og H. Med de forventede klimaændringer i fremtiden vil sådanne oversvømmelser måske ske gradvis hyppigere, og der er en risiko for, at området på meget langt sigt permanent bliver så salt, at padder ikke kan trives. 8.3 Bemærkninger om padder i øvrigt Hvis det kommer til at indgå i projektet, at der udgraves et vandhul eller en sø mellem Muldvigdiget og naturskolen, vil det sandsynligvis have en positiv virkning på områdets bestande af padder. Hvis der vælges en løsning med terrændiger, kan det overvejes, at der gøres endnu et forsøg på at etablere en bestand af strandtudser i området.. 11
Bilag 1. Avnø (oversigtskort) Bilag 1: Avnø (oversigtskort)
Bilag 2. Salinitetsmålinger (juli 2009) Bilag 2: Salinitetsmålinger (juli 2009)