StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem i Stilladsklubben FYN af 1985 StilladsInformation: - Rene, der er jo flere grunde til, at redaktionen meget gerne ville have dig som dette blads side-9-mand; dels kan du jo den 14. maj fejre 25 års jubilæum i stilladsbranchen, og dels er det vist på høje tid med en side-9-mand fra Fyn. Hvordan kom du ind i branchen? Rene: - Jeg blev henvist fra arbejdsformidlingen til Fyens Stillads, efter at jeg havde arbejdet som brolæggermedhjælper i 2-3 år. Min makker dér begyndte at købe og sælge huse, så jeg måtte ud og prøve noget andet. Tilfældigvis blev det så stilladsarbejde. Startlønnen på Fyn var dengang ca. 60 kroner i timen, og det var noget mindre, end jeg var vant til at tjene som brolæggermedhjælper. En af de første dage røg jeg med som tredjemand ud på Ringe kirke, og jeg skulle jo med op i højderne omkring tårnet. Jeg var ikke meget for at gå rundt deropppe uden rækværk eller for at kigge ned, men det blev hurtigt en vane.
StilladsInformation: - Er det rigtigt, at du i samfulde 25 år har arbejdet i samme firma? Rene: - Ja, det er faktisk rigtigt, at jeg har været i samme firma - Fyens Stillads Co. - i 25 år. Det har været meget lærerigt og afvekslende. Jeg har haft mange forskellige makkere gennem årene; nogle holdt kun i to dage, så fandt de ud af, at det ikke var noget for dem at knokle med stillads, men jeg har da også haft nogle gode makkere - et par år af gangen. Når de så var oplært fik de en ny mand med. Sådan kørte det i mange år, men min nuværende makker har jeg kørt sammen med i ti år. De sidste par år har jeg været bundmand på grund af slitage i skulderen, og det har været godt nok med nogle andre arbejdsrutiner. Man burde nok fra starten af vænne sig til at skifte mellem top og bund... Det er de samme mestre, vi har haft i alle årene i firmaet, så dem er det altså ikke lykkedes mig at slide op - endnu... StilladsInformation: - Stilladsbranchen på Fyn for 25 år siden? Rene: - Dengang var vi ikke mere end 10-12 mand ved Fyens Stillads Co. Det var mere afslappende end i dag, og der var mere tid til socialt samvær med håndværkerne, end der er i dag - men dengang arbejdede vi jo heller ikke på akkord.
StillladsInformation: - hvordan synes du, at stilladsbranchen har udviklet sig igennem disse 25 år - generelt og i Odense? Rene: - Da jeg startede i -79 havde vi træstigestilladser med planker. Stilladserne blev fastgjort i murfugerne med en 6mm krog og træplugs. Vi havde også Witca stillads med 3,5 m gitre og 2,5 m opgange i stål - og så masser af planker. Witca var det første stillads, vi lavede akkord på, og jeg mener, at vi fik 11,- kr. op pr. kvadratmeter og 2/3 ned. Det kunne vi godt tjene penge på. Vi var tit tre mand i sjakket - en mand på jorden, en mand på stilladset til at stikke rammer, ryglæn og planker videre op til topmanden. Det var tit de nye folk, der fik det hårde job med at række grej op til topmanden. Når vi byggede høje stilladser op til ca. 22 meter, brugte vi håndhejs (cykelhjul), men småstilladser på 10-12 meter blev hevet op med håndtov - der er ikke noget at sige til, at mange topmænd fik dårlig ryg. Udviklingen indenfor stilladsbranchen er da heldigvis begyndt at gå den rigtige vej med flere tekniske hjælpemidler og i nogle tilfælde også lettere grej. Stilladsarbejderne ved Stjerne Stilladser og Fyens Stillads Co. var indtil den store strejke i 1985 ikke særligt sociale indbyrdes, men efter den tid kan vi godt stoppe og få en snak med hinanden, når vi har mulighed for det.
StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Rene: - Det var nok under isvinteren i vistnok 1982-1983. Vi var på arbejde om natten inde i byen, hvor vi skulle bygge et kæmpetelt i murerstillads. Tagsektionerne samlede vi på jorden og fik dem så hejst op med en stor BMS-kran. Derefter skulle vi fastgøre pressenningen med gummistropper, hvori der sad nogle buede metalkroge, som skulle bruges til at hægte på murergitrene på stilladset. Det var umanerligt koldt - minus 27-30 grader - og det betød, at det var meget stramt at trække gummistropperne langt nok ned til gitrene. Så var der en strop, der smuttede for mig, og jeg fik metalkrogen i øjet. Det var heldigt nok, at det var den buede side af krogen, der ramte mig, ellers havde jeg nok mistet det ene øje. Nu slap jeg med en lille flænge på øjenlåget, men jeg lavede ikke mere den nat.
StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Rene: - Ja, der har jo været mange, så det kan være svært lige at nævne den sjoveste stilladsoplevelse, men denne her var i hvert fald skide sjov. Det var under stilladsstrejken i 1985. Der foregik jo forskelligt, og en mørk aften, da vi var ude for at pille et stillads ned, kom politiet med deres hunde. Min makker og jeg var løbet ud på en mark, hvor vi kunne holde øje med politiet. Pludselig kunne vi mærke, at der var noget bagved os. Vi blev stive af skræk, for vi troede jo i øjeblikket, at det var en politihund. Da vi så vente os om, ja- så stod der et dum får og gloede på os... Da fik vi et gevaldigt grineflip StilladsInformation: - Hvordan tegner fremtiden sig for stilladsbranchen - set med dine øjne? Rene: - Jeg tror, at der i fremtiden stadig vil være masser af brug for stillads i hele landet, og jeg tror at der bliver mere og mere behov for murerstilladser og andre brede stilladstyper. Det bliver nok (forhåbentlig) mindre opslidende at arbejde med stillads i fremtiden, når vi får de nødvendige hjælpemidler såsom elevatorer, kraner, trucks, evt. motordreven trækvogn m.m. der vil være flere med stilladsuddannelse, og så tror jeg, at lønforskellen mellem København og provinsen vil blive udlignet indenfor den nærmeste fremtid. StilladsInformation: - Tak for interviewet og endnu en gang tillykke med det kommende jubilæum. Vi håber, at du får en festlig og uforglemmelig dag!