AT VÆRE EN PRAKTIKPLADS I BLIKKENSLAGERBRANCHEN BLIK OG RØR
Ansættelse af lærlinge inden for Vvs og blikkenslagerspecialet Virksomheder, der beskæftiger sig med blikkenslagerarbejde, laver typisk uddannelsesaftaler med lærlinge inden for specialet Vvs og blikkenslager, da de kompetencer, som uddannelsen giver, matcher virksomhedernes forretningsområder bedst. En færdiguddannet Vvs og blikkenslager har kompetencer inden for følgende arbejdsområder: Udfoldning og forarbejdning af tyndplade til tagrender og nedløb Beklædning af tage, tårne og facader i kobber, zink, aluminium, rustfast stål eller stål Skiferdækning af tage, tårne og facader Inddækning af bygningsdele og ved gennembrud i tage og facader Afslutningsdetaljer i tyndplade ved murværk, træ-, plast-, beton-, glas-, stål- og tagkonstruktioner Beklædning af tage og facader med præfabrikerede pladeelementer Installation og reparation af: Vandinstallationer fra vandværk til taphane Gas til komfurer, varmtvand og rumopvarmning Varme med olie- eller gasfyr samt varmepumper Fjernvarme fra kraftværk til radiator Køkkenvask, håndvask, toilet, bidet, brusekabiner og andet inventar i køkken, bad og bryggers Afløb i bygninger Mindre ventilationsanlæg Uddannelsen Uddannelsen til Vvs og blikkenslager varer 4 år hvoraf grundforløbet har en varighed på ½ år, og uddannelsen gennemføres som en kombination af skole og praktikophold, jf. nedenfor: Start i virksomhed eller start på teknisk skole H1 H2 H3 H4 Grundforløb Vvs og blikkenslager Praktikperioder i virksomheden Teoriperioder på teknisk skole Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikdelen af uddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens kompetencemål iht. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg, nr. 858 af 11/07/2011, bilag 15. I praktikdelen af uddannelsen Vvs og blikkenslager arbejder lærlingene typisk med pladeopgaver i zink, kobber, aluminium og med skifer, men også med almindeligt vvs-installationsarbejde som vand-, afløbs- og varmeinstallationer samt vejledning af brugere.
Hvis virksomheden ikke udfører vvs-arbejde En række virksomheder inden for vvs-branchen har primært sine forretningsområder inden for tag- og facadeområdet og udfører aldrig eller kun sjældent opgaver inden for vvs-området. Disse virksomheder har også mulighed for at uddanne lærlinge inden for specialet Vvs og blikkenslager. Virksomheden skal så ved indgåelse af en uddannelsesaftale sikre, at lærlingen får sin praktik på vvsdelen, herunder rørarbejde, enten som værkstedsundervisning på en erhvervsskole eller i en anden vvs-virksomhed, jf. nedenfor. Vvs-delen, herunder rørdelen, udgør ca. 15 % af den samlede uddannelsestid på 4 år. Det vil sige ca. 10 uger af uddannelsestiden på skolen og ca. 5 måneder af praktiktiden. Praktiktiden vil dog kunne bero på en individuel vurdering. Det skal bemærkes, at lærlingen på 3. skoleperiode skal gennemføre en særskilt rørprøve, der efterfølgende vil indgå som en del af lærlingens svendeprøve på 4. skoleperiode. Praktiktiden for vvs-delen, herunder rørdelen, fordeles derfor mest hensigtsmæssigt således, at der er ca. 3 måneders praktik mellem skoleperiode 1 og 2 og ca. 2 måneders praktik mellem skoleperiode 2 og 3. Indgåelse af uddannelsesaftalen Virksomheder, der ønsker at indgå en uddannelsesaftale, skal altid forinden godkendes hertil, jf. afsnittet om Bliv godkendt som praktikvirksomhed i dag. Virksomheder, der kan uddanne lærlinge inden for hele vvs og blikkenslagerområdet, indgår blot en helt almindelig uddannelsesaftale, jf. afsnittet Fakta om indgåelse af uddannelsesaftaler. Virksomheder, der ikke udfører vvs-arbejdsopgaver, kan også udfylde en helt almindelig uddannelsesaftale og under pkt. 8 i uddannelsesaftalen skrive vvs-delen af uddannelsen foretages af anden virksomhed eller som værkstedsundervisning på X erhvervsskole, og så sammen med den pågældende erhvervsskole aftale helt konkret, hvordan vvs-praktiktiden løses. Erhvervsskolen har, jf. kontaktoplysningerne på bagsiden, mulighed for enten at være behjælpelig med at finde en virksomhed eller gennemføre rørdelen som værkstedsundervisning. Virksomheden kan også selv finde en anden virksomhed, som vil påtage sig uddannelsesforpligtelsen for den del, der vedrører vvs-delen af uddannelsen, og sammen med denne virksomhed indgå enten en samarbejdsaftale eller en kombinationsaftale, jf. nedenfor. Det er en forudsætning, at denne virksomhed også er godkendt til at uddanne Vvs og blikkenslagerlærlinge. Der skal så udarbejdes en uddannelsesplan for, hvornår lærlingen er i de respektive virksomheder, og hvad lærlingen skal lave.
Bliv godkendt som praktiksted allerede i dag Ansøgningsskema til godkendelse af virksomhed som praktiksted kan findes på www.evu.dk under virksomhedsservice. Når skemaet er udfyldt, skrevet ud og underskrevet, sendes det til El- og Vvsbranchens Uddannelsessekretariat. Inden for de efterfølgende 2 uger vil virksomheden modtage svar fra det faglige udvalg for Vvs-energiuddannelsen, der skal godkende virksomheden. Hvis virksomheden angiver ikke at udføre vvs-opgaver, vil godkendelsen være betinget af, at virksomheden ved indgåelse af uddannelsesaftaler sikrer, at vvs-delen af uddannelsen udføres i en anden virksomhed eller som værkstedsundervisning.
Fakta om at indgå en uddannelsesaftale En uddannelsesaftale kan indgås mellem virksomhed og lærling enten før eller efter, at lærlingen har gennemført uddannelsens grundforløb. Uddannelsesaftalen er virksomhedens og lærlingens ansættelseskontrakt. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes som en prøvetid, der kan opsiges af begge parter uden angivelse af varsel eller begrundelse. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Uddannelsesaftalen kan downloades fra www.tekniq.dk, www.evu.dk eller erhvervsskolens hjemmeside. Uddannelsesaftalen skal underskrives af begge parter. Er lærlingen under 18 år, skal forældre også underskrive uddannelsesaftalen. Uddannelsesaftalen skal herefter straks sendes til erhvervsskolen. Der findes flere forskellige former for uddannelsesaftaler. Den ordinære uddannelsesaftale Denne aftaleform er den almindelige og velkendte måde at lave en uddannelsesaftale på. Aftalen omfatter alle praktik- og skoleophold og kan indgås før eller efter grundforløbet. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Lærlingen ansættes i virksomheden som lønmodtager med lærlingeløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for lærlinge. Under skoleopholdet modtager arbejdsgiveren refusion fra AER 2.180/4290 kr. om ugen for henholdsvis lærlinge under og over 25 år pr. 1. januar 2012. Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen kun kan opsiges, hvis aftalen misligholdes. Kombinationsaftale I en kombinationsaftale indgår lærlingen aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertilhørende skoleophold. Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed. Under skoleopholdet modtager arbejdsgiveren refusion fra AER 2.180/4290 kr. om ugen for henholdsvis lærlinge under og over 25 år pr. 1. januar 2012. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hver deres aftaleperiode. Samarbejdsaftale I en samarbejdsaftale indgår lærlingen aftale med én virksomhed, der tegner en samarbejdsaftale med en anden godkendt virksomhed, som kan påtage sig praktikoplæring af lærlingen i nærmere aftalte arbejdsopgaver fx vvs-delen af Vvs og blikkenslageruddannelsen. Når virksomheden indgår samarbejdsaftalen, fastlægges det, hvilke perioder lærlingen er i praktikoplæring i samarbejdsvirksomheden. Den virksomhed, der har indgået uddannelsesaftalen med lærlingen har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden og modtager refusion fra AER under skoleophold samt betaler løn undtagen i den periode, hvor lærlingen er på samarbejdsvirksomheden.
Erhvervsskoler med Vvs og blikkenslagerspecialet Oversigt over de skoler der udbyder Vvs og blikkenslagerspecialet og formidler samarbejds- eller kombinationsaftaler med virksomheder, der kan udfylde uddannelsesmål i forhold til rørdelen i uddannelsen. De skoler, der er markeret med *, tilbyder også værkstedsundervisning i vvs-delen. AARHUS TECH, Halmstadsgade 6, 8200 Aarhus N, Tlf. 89 37 35 33 Kontaktperson: René Villefrance Henriksen *Construction College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Tlf. 72 50 52 00 Kontaktperson: Kim Knudsen Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Tlf. 48 29 00 00 Kontaktperson: Max Pedersen EUC Sjælland, Jagtvej 2, 4700 Næstved, Tlf. 55 75 33 00 Kontaktperson: Leif Dam Pedersen EUC Syd, Grundtvigs Alle 88, 6400 Sønderborg, Tlf. 74 12 42 42 Kontaktperson: Torben Leth EUC Vest, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg, Tlf. 79 13 45 11 Kontaktperson: Poul Arne Hvid Callesen Hansenberg, Skovvangen 28, 6000 Kolding, Tlf. 79 32 01 00 Kontaktperson: Flemming Nielsen Herningsholm Erhvervsskole, Lillelundvej 21, 7400 Herning, Tlf. 72 13 45 00 Kontaktperson: Peter S. Nielsen Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 04 00 Kontaktperson: Peder Lund *Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5100 Odense, Tlf. 70 10 99 00 Kontaktperson: Fin Knudsen TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Ndr. Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg, Tlf. 38 17 70 00 Kontaktperson: Torben Jørgensen Flere oplysninger kan fås hos EVU, El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat, Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf.: 3672 6400, evu@evu.dk, www.evu.dk
Få flere informationer om uddannelsen El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71 2610 Rødovre Tlf.: 3672 6400 Fax: 3672 6433 evu@evu.dk www.evu.dk EVU - marts 2012