Scan koden og besøg os på nettet. Lærling en god forretning.

Transkript

1 Scan koden og besøg os på nettet Lærling en god forretning

2 ...en god forretning Forord Et værktøj til dig Lærling - en god forretning som du nu sidder med i hånden, er et værktøj til dig som lærling. Pjecen kan du bruge til at vise, at du er en god økonomisk investering for mester/ virksomheden. Pjecen kan også bruges af dig, som søger en læreplads, til at vise en virksomhed, at du er en god investering, mens du er i lære. Men du skal også huske, at det ikke kun i forhold til din løn og indtjening, at du er en god investering. Det er også værd at bemærke, at elbranchen er en branche, som altid har været i konstant udvikling at det er en branche, som kræver den rette arbejdskraft for at kunne løse alt fra almindelige eltekniske løsninger til de mere komplicerede løsninger, som samfundet efterspørger at det er en branche, som er på forkant med udviklingen og forstår at følge med teknologien i dag og i morgen, med den rette og ikke mindst den fornødne arbejdskraft. Det kan altid betale sig for mester/virksomheden at investere i fremtiden og den arbejdskraft, der vil blive brug for. På de efterfølgende sider kan du se de udregninger, der viser økonomien ved at ansætte en lærling. Udover det, så skal man også lægge den nye viden, en lærling kan bidrage med, de spørgsmål en lærling har til arbejdsmetoder og vaner, som virksomheden måske ikke har tænkt så meget over. Mange fornuftige virksomheder synes, det er berigende, at der måske kommer en anden indgangsvinkel og et andet syn på mange ting, som måske kan bruges til udvikling og innovation i virksomheden. Nu har du pjecen og kan bevise, at du er en god investering for virksomheden. Med venlig hilsen Dansk El Forbund Ungdom din kontakt og sikring 02

3 03

4 ...en god forretning Fakta om elektrikeruddannelsen Elektrikeruddannelsen veksler mellem praktik i en virksomhed og teoretisk undervisning på en erhvervsskole. Uddannelsens indhold og varighed afhænger af, hvilket speciale du vælger. De fem specialer er: Installationsteknik, 4 år Styrings- og reguleringsteknik, 4½ år Kommunikationsteknik, 4½ år Bygningsautomatik, 4 år Elmontør, 2 ½ år Skoleopholdene er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb med fire skoleperioder henholdsvis H1, H2, H3 og H4. Der er 35 erhvervsskoler over hele landet, som tilbyder grundforløbet, og 19 skoler, hvor du kan tage hele elektrikeruddannelsen inden for et eller flere specialer. Enkelte skoler har skolehjem, hvilket betyder, at du bor på skolen under hele skoleperioden. Praktiktiden Den praktiske del af uddannelsen foregår i en virksomhed, som er godkendt til at uddanne elektrikere. Inden eller senest ved påbegyndelse af den praktiske del af uddannelsen, skal lærlingen indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed. Enkelte meget specialiserede virksomheder har ikke mulighed for at give en tilstrækkelig bred praktisk uddannelse. Disse tilfælde anbefaler vi, at uddannelsen deles imellem to virksomheder. Det vil sige, at der indgås en såkaldt kombinationsaftale, hvor begge virksomheder enten underskriver uddannelsesaftalen, eller der etableres en udstationeringsaftale. Prøvetid De første tre måneder af uddannelsestiden i virksomheden er gensidig prøvetid. Både lærling og virksomhed kan i denne periode, uden varsel og uden begrundelse, ophæve uddannelsesaftalen. Ved sygdom og skolegang inden for prøvetiden forlænges denne tilsvarende. Du skal vælge speciale, samtidigt med at du indgår uddannelsesaftalen. Valg af speciale aftales mellem virksomheden og lærlingen, og der tages udgangspunkt i virksomhedens arbejdsområder samt lærlingens evner. 04

5 Elektrikeruddannelsens struktur Start i virksomhed Start på teknisk skole GF H1 H2 H3 H4 Installationsteknik: 4 år 20 uger 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger Styrings- og reguleringsteknik: 4 1/2 år 20 uger 10 uger 10 uger 8 uger 10 uger Kommunikationsteknik: 4 1/2 år 20 uger 10 uger 10 uger 8 uger 10 uger Bygningsautomatik: 4 år 20 uger 10 uger 8 uger 7 uger 8 uger Elmontør: 2 1/2 år 20 uger 9 uger 10 uger Praktikperioder i virksomheden Farvede felter er teoriperioder på teknisk skole Valgfrie specialefag 2 uger 05

6 ...en god forretning Retningslinjer for virksomheder Alle virksomheder skal godkendes hvert 4. år En virksomhed skal normalt have eksisteret mindst ét år for at kunne opnå godkendelse som praktiksted Virksomheden kan normalt ikke godkendes til et større antal lærlinge end antallet af langtidsbeskæftigede, faglærte elektrikere i virksomheden (inkl. indehaver(e)) Såfremt ejer (autorisationsindehaver) ikke selv er uddannet elektriker, skal virksomheden beskæftige mindst én faglært elektriker, som skal stå for uddannelsen af lærlingen. (Gælder kun ved godkendelse af virksomheder til specialerne Installationsteknik og Elmontør) Såfremt virksomheden ikke har autorisation skal virksomheden beskæftige mindst én faglært elektriker, som skal stå for uddannelsen Uddannelsesaftalen kan først godkendes, når virksomheden er godkendt som praktiksted af EVU (El- og VVS branchens uddannelsessekretariat) Hvor flere virksomheder indgår i et uddannelsesforløb, skal der udarbejdes enten kombinationsaftale, der indeholder den samlede uddannelsesperiode eller en udstationeringsaftale, hvor én eller flere virksomheder forpligter sig til i nærmere angivne perioder at uddanne lærlinge Virksomhederne skal i begge aftaletyper være godkendt af EVU til den pågældende uddannelse Ved ejerskifte i en virksomhed skal denne på ny godkendes af EVU Virksomhedens tidligere godkendelse overføres ikke direkte til den nye indehaver. Endvidere skal der oprettes tillæg til uddannelsesaftalen til de bestående uddannelsesaftaler i virksomheden, såfremt lærlingeuddannelsesaftalerne ønskes videreført i den nye virksomhed Uddannelsesaftalen udleveres af de tekniske skoler og skal underskrives af parterne, inden lærlingen påbegynder sin uddannelse. Uddannelsesaftalen skal straks returneres til den tekniskeskole. Ansættelse af lærlinge At uddanne lærlinge i et vekseluddannelsessystem kræver 3 primære parter, nemlig praktikvirksomheden, lærlingen og erhvervsskolen. Uddannelsesforløbets succes afhænger af en god, kontinuerlig dialog mellem disse 3 parter. Undersøgelser har vist, at lærlinge generelt er tilfredse med, at deres uddannelse veksler mellem ophold på en erhvervsskole og i en virksomhed, men også at dialogen mellem skolen og virksomheden kan forbedres. Der er altså god grund til at styrke dette samarbejde. For at forbedre dialogen, har virksomhederne brug for at få et mere klart billede af, hvilke muligheder og forpligtelser, der følger med at antage en lærling. Den følgende information skal bruges som støtte til virksomhedernes etablering og håndtering af læreforhold. Uddannelsesansvar Når virksomheden ansætter en lærling, er det vigtigt at erindre, at der er tale om et kontraktmæssigt forhold mellem de to parter. Ansvaret for, at uddannelsesforløbet bliver gennemført tilfredsstillende, er juridisk alene et anliggende mellem lærlingen og virksomheden, der jo begge har underskrevet kontrakten. 06

7 Misligholdelse af en sådan aftale bliver betragtet som kontraktbrud og kan i yderste konsekvens medføre sanktioner mod lærlingen eller virksomheden. Eksempler på misligholdelse kan for lærlingen f.eks. være udokumenterede forsømmelser og for virksomheden være mangelfuld oplæring i praktikperioderne. Uddannelsesaftale Det mest almindelige er at få en uddannelsesaftale med én installatør/virksomhed for hele uddannelsen. Flere og flere installatører/virksomheder har dog i de senere år specialiseret sig og har dermed ikke mulighed for at give en bred uddannelse. Dette kan dog klares ved, at to eller flere installatører/virksomheder, der tilsammen dækker hele uddannelsen, deles om at uddanne lærlinge. Det kan gøres på to måder. Kombinationsaftaler En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale, som omfatter flere installatører/virksomheder. For hver installatør/virksomhed indgås der en uddannelsesaftale, som i dette tilfælde kaldes en delaftale. Delaftalerne skal tilsammen dække den samlede uddannelsestid. På enkelte delaftaler skal samtlige andre deltagende installatører/virksomheders navne, delaftalernes varighed og deres kalendermæssige placering angives, og det skal fremgå, hvilke skoleog praktikophold den enkelte installatør/virksomhed er part i og har ansvar for. Dette angives i en særlig rubrik på formularen: Uddannelsesaftale. Delaftalerne skal alle være oprettet og underskrevet, inden eleven begynder på praktikuddannelsen. Der løber kun en prøvetid, som regnes fra begyndelsen af første praktikperiode. Den installatør/ virksomhed der først har lærlingen skal senest 3 uger inden udløbet af prøvetiden konsultere den/de efterfølgende om forløbet af prøvetiden. Udstationeringsaftaler En udstationeringsaftale er en uddannelsesaftale, i hvilken en installatør/virksomhed forpligter sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed. Det er den installatør/virksomhed, der har indgået uddannelsesaftalen, som over for eleven har ansvaret for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode, inden for den aftalte uddannelsestid, og at den installatør/virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af praktiskuddannelsen. Der indgås kun en uddannelsesaftale, hvor oplysninger om udstationering angives i en særlig rubrik på formularen Uddannelsesaftale. Installatøren/virksomheden indsender straks aftalen til registrering på skolen. Aftalen skal være oprettet og underskrevet, inden eleven begynder på praktikuddannelsen. Registrering af uddannelsesaftaler Alle uddannelsesaftaler skal registreres. Det gøres på erhvervsskolerne. Uddannelsesaftalerne er først godkendt, når dette er gjort. EVU og erhvervsskolerne vil være behjælpelige med rådgivning om indgåelse af uddannelsesaftaler. 07

8 ...en god forretning Hvad koster det så at uddanne en elektriker? Bagerst i dette hæfte er der to bilag. Det ene viser, hvad man i 2002 tjente på at uddanne en lærling, og det andet bilag viser, hvad man tjener på at uddanne en lærling i De tal der refereres til, kan du finde i bilagene som hele regneeksempler. I 2002 har man taget udgangspunkt i de timer, som kan faktureres til kunderne. Timer til skole, ferie, sygdom med mere er ikke taget med og det giver et tal, som siger, at 75 % af timerne kan der fås betaling for. Indtægten fra fakturering og refusion af lønudgifter ved skoleophold er på kr. Udgiften, når løn og feriepenge samt diverse andre udgifter er lagt sammen er på kr. Det vil sige, at der er et overskud på at have en lærling hvor 75 % af timerne er faktureret på kr. og i procenter giver det 28,75 %. I 2012 er indtægten kr. og udgifterne er , så overskuddet er på kr. og i procenter giver det 33,7 %. Hvis man får betaling af kunderne for alle de timer, som kan faktureres, kan man have indtægter på kr. og stadig kun udgifter for kr. Det vil sige et overskud på kr. eller 48 % Hvis man kun kan fakturere 50 % af timerne, så er indtægten kr. og udgiften kr. altså stadig et overskud på kr. Så undskyldningen om, at der ikke er tid og penge i at have en lærlingen, holder ikke. Tager man ikke en lærling, har man ikke forstand på at investere i fremtiden! Så vær med til at sikre fremtidens arbejdskraft. Et overskud på op til kr. pr. lærling i 2002 i 2012 over kr. I 2002 sagde Installatør og formand for Herningsholm Erhvervsskole, Peter Yde, til Dansk El-Forbunds Fagblad Elektrikeren, at der er virkelig god økonomi i at have lærlinge. I skoleformandens egen forretning er der et sandt mylder af elektrikerlærlinge, og når man spørger han om hvorfor, lyder svaret: - der er naturligvis mange grunde. Dels har vi en pligt til at uddanne vores egen arbejdskraft, og dels skaber det da også liv i virksomheden. Herudover skal man imidlertid ikke være blind for, at der er en virkelig god økonomi i at have lærlinge. Jeg har i øjeblikket 20 lærlinge, ud af en stab på 60 elektrikere. På flere af lærlingene laver jeg et overskud på kr. hen over hele uddannelsesforløbet, og når så mange installatører tøver med at tage lærlinge, skyldes det nok i høj grad, at de ikke kender de økonomiske realiteter omkring det. Det gør vi imidlertid i min virksomhed, og samtidig med, at det skulle være så besværligt, ikke sandt. Det skal simpelthen bare planlægges rigtig under hensyn til 08

9 virksomhedens behov og lærlinges ditto. Hos os sker det på computeren, og det er ikke noget, der kræver den store indsats, når først man har fået systemet på at køre, siger Peter Yde. Regnestykket i pjecen kan selvfølgelig kun bruges overfor installatører/ virksomheder, der har indtægter hos kunder. De uddanner i øvrigt ca. 75 % af fagets lærlinge. Regnestykket er et godt udgangspunkt til at få indblik i økonomien ved at have Dels har vi en pligt til at uddanne vores egen arbejdskraft, og dels skaber det da også liv i virksomheden. Peter Yde, Installatør og formand for Herningsholm Erhvervsskole, lærlinge. Regnestykket ændres selvfølgelig, hvis lærlingen får en højere løn eller installatøren/ virksomheden får en bedre kundepris osv. De praktiske oplysninger kan bruges af alle, der vil uddanne lærlinge inden for faget. Hvad koster det at uddanne en elektrikerlærling? I det efterfølgende viser vi, hvilke udgifter og indtægter en installatør/virksomhed har på en lærling. Hvor et er bestemt af love, overenskomster eller andet, henvises der til dem. Lærlingen skal have sin timeløn i hele læretiden. Men for nogle af timerne kan installatøren få betaling hos kunderne. For at finde installatørens/virksomhedens udgifter og indtægter på disse timer, må vi have opdelt timeforbruget for hele læretiden. Dernæst beskriver vi de andre udgifter og indtægter, for så til sidst at sætte regnestykket op. Opdeling af lærlingetimerne Læringens timer fordeler sig på følgende måde: Arbejde hos installatøren På erhvervsskole Holder ferie Holder feriefridage Sygefravær Lovlig fravær, fx lægebesøg og session Samt på de efterfølgende 12 Søgne- og helligdage: 1. maj (når den falder på en normal arbejdsdag), 5. juni (Grundlovsdag når den falder på en normal arbejdsdag), Skærtorsdag og Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, Juleaftensdag, 1. og 2. juledag (når de falder på normale arbejdsdage), Nytårsdag (når den falder på en normal arbejdsdag). Det er i gennemsnit 1924 timer pr. år, hvor lærlingen skal have løn. Dem kalder vi løntimer. Nogle af disse 1924 timer pr. år kan installatøren få betalt af kunderne. Dem kalder vi kundetimer. For at finde hvor mange kundetimer der er, må vi først finde ud af, hvor mange af løntimerne installatøren ikke kan få betaling for hos kunderne. 09

10 ...en god forretning Følgende løntimer kan man ikke få betaling for hos kunder Bilag 1. Beregning for indtægter og udgifter for en lærling 2012 I 2012 ser det således ud: Søgne- og helligdage: Ud fra et gennemsnit de sidste 20 år er der 10,5 dag pr. år, i alt 78 timer. Overenskomsten 17 stk. 4.6 Ferie: Feriefridage: Sygdom/fravær: Lærlinge har 5 ugers ferie om året med løn Ferieloven 7 og Overenskomsten 17 stk. 8 Lærlingen har ret til 5 feriefridage i hvert ferieår i læretiden, i alt 37 timer pr. år. Overenskomsten 17 stk. 4.6 Vi har sat dette til 5 6 % af den samlede læretid i firmaet, i alt 76 timer pr. år. Overenskomsten 17 stk. 6 Timer på skoleophold Ved valg af specialet Installations- og bygningsautomatik (4 år) er timefordelingen følgende: > Grundforløbet, 20 uger... = 740 timer i første læreår > Skoleperiode H1, 10 uger... = 370 timer i andet læreår > Skoleperiode H2, 8 uger... = 296 timer i tredje læreår > Skoleperiode H3, 9 uger... = 333 timer i fjerde læreår > Skoleperiode H4, 8 uger... = 296 timer i fjerde læreår Ved valg af specialerne Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) eller Kommunikationsteknik (4,5 år) er timefordelingen følgende: > Grundforløbet, 20 uger... = 740 timer i første læreår > Skoleperiode H1, 10 uger... = 370 timer i andet læreår > Skoleperiode H2, 10 uger... = 370 timer i tredje læreår > Skoleperiode H3, 10 uger... = 370 timer i fjerde læreår > Skoleperiode H4, 10 uger... = 370 timer i femte læreår Det var alle de løntimer, installatøren ikke kan få betaling for hos kunderne. Dem trækker vi fra det samlede antal løntimer og kommer dermed frem til kundetimerne. Hvor mange kundetimer er det så? Dem kommer vi frem til i de efterfølgende opstillinger/udregninger. 10

11 Installations og bygningsautomatik læretiden er 4 år Løntimer pr. år Minus 1. år 2. år 3. år 4. år SH-dage Ferie Feriefridage Sygdom/fravær Skoleophold Kundetimer pr. år Kundetimer i hele læretiden på 4 år = timer Styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik læretiden er 4,5 år. Løntimer pr. år Minus 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 962 SH-dage Ferie Feriefridage Sygdom/fravær Skoleophold Kundetimer pr. år Kundetimer i hele læretiden på 4,5 år = timer Virksomhedens indtægter består af: Kundetimepris Ved at spørge ind til kundeprisen ved forskellige installatører store og små og dækkende for hele Danmark er gennemsnitskundeprisen sat til 250 kr. AER-refusion AER-lov 5 (Arbejdsgivernes ElevRefusion). Beløbene er gældende for uddannelsesaftaler indgået efter 31. oktober Når en lærling er på skole, får installatøren refunderet følgende beløb pr. uge/ time fra AER: > 1. læreår... kr kr..58,92 > 2. læreår... kr kr..65,68 > 3. læreår... kr kr..76,78 > 4. læreår... kr kr..82,70 > 5. læreår... kr kr..82,70 + præmie og bonus. I 2012 får virksomheden kr. for at tage en lærling. 11

12 ...en god forretning Virksomhedens udgifter består af: Lærlingelønnen Vi bruger lærlingens aktuelle timeløn pr. 1. marts NB: Flere lærlinge får mere end denne mindsteløn. Elektrikeroverenskomsten 17, stk. 5 > 1. læreår, 1. lønperiode...= kr. 56,35 * > 2. læreår, 2. lønperiode...= kr. 64,35 > 3. læreår, 3. lønperiode...= kr. 76,40 > 4. læreår, 4. lønperiode...= kr. 91,30 > 5. læreår, 5. lønperiode...= kr. 105,60 ** 1 % ferietillæg Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.1 Lærlinge får løn under ferie og skal oveni denne ferieløn have 1 % af den indtjente løn i virksomheden fra det forudgående kalenderår. Dog ikke af de lønninger, der er udbetalt i forbindelse med ferie. 1,25 % fritvalgsordning Elektrikeroverenskomstens 17 stk ,5 % feriepenge - Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.6 Når lærlingen er udlært, skal de have 12,5 % i feriepenge af optjent løn til det/de efterfølgende ferieår. Det gælder også evt. ikke afholdt ferie i ferieåret på udlært-tidspunktet (er du i tvivl, så spørg din fagforening). ATP Lov om arbejdsmarkedstillægspension 15 Bidraget er kr pr. år. Finansieringsbidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond (LG) Beløbet er p.t. fastsat til 962 kr. pr. år Svendeprøve Lov om erhvervsuddannelser 33 stk. 3 Faget har fastsat et beløb på p.t kr. til afholdelse af svendeprøven, som arbejdsgiveren skal betale. Transport (Skoleophold) Elektrikeroverenskomsten 17. stk. 3 Lærlinge, der har en samlet skolevej på 20 km eller derover, fra hjem til skole og tilbage, har ret til at få betalt transporten 100 %. Arbejdsgiveren får dækket 80 % af udgifterne hos AER. Vi har sat de 20 % installatøren skal betale til 500 kr. pr. 10 ugers skoleophold, hvilket er højt som gennemsnit, da de færreste har større transportudgifter. Forsikringer Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring beløber sig til kr. pr. år. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring beløber sig p.t. til 376 kr. pr. år. Arbejdsmiljøomkostninger er kr. pr. år * For uddannelser, hvor uddannelsesaftalen med virksomheden først er gældende efter Grundforløbet skal kun det første halve år af læreforholdet aflønnes med satsen i 1. lønperiode. ** Sidste halve år i specialerne Styrings- og reguleringsteknik samt Kommunikationsteknik 12

13 Beregning 2012 For bedre at kunne overskue udregningerne og for nemheds skyld, har vi set bort fra de uddannelsesforløb, der først begynder efter grundforløbet. Ganske vist er det ad denne vej, de fleste læreforhold begynder (ca. 75 %), men installatørens/virksomhedens overskud er næsten det samme. Kundetimerne ganger vi med 250, og ganger derefter med 0,75, så vi derved kalkulerer med, at installatøren/virksomheden kun får dækket 75 % af kundetimerne. Løntimerne ganger vi med lærlingens aktuelle timelønninger pr. marts Installations- og bygningsautomatik (4 år) Indtægter Præmie og bonus kr kundetimer x 250 x 075= kr. AER-refusion på skole 1. år 2. år 3. år 4. år I alt kr. Installatørens indtægter I alt kr. Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år I alt Løntimer kr. 1% feriepenge kr. 12% feriepenge kr. 1,25% fritvalgsordning kr. ATP kr. Svendeprøve kr. Transport skole kr. Forsikringer 4,113 4,113 4,113 4, kr. Finansieringsbidrag kr. Erhvervssygdomsforsikring kr. Installatørens udgifter i alt kr. Overskud kr. Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) Kommunikations- og sikringsteknik (4,5 år) Indtægter Præmie og bonus kr kundetimer x 250 x 075= kr. AER-refusion på skole 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år i alt kr. Installatørens indtægter I alt kr. 13

14 ...en god forretning Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) Kommunikations- og sikringsteknik (4,5 år) Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt Løntimer kr. 1% feriepenge kr. 12% feriepenge kr. 1,25% fritvalgsordning kr. ATP kr. Svendeprøve kr. Transport skole kr. Forsikringer kr. Finansieringsbidrag kr. Erhvervssygdomsforsikring kr. Installatørens udgifter i alt kr. Overskud kr. Værktøjet, arbejdstøj, firmabil og lign. er ikke sat som en udgift for installatøren, og den fortjeneste installatøren har på de materialer, lærlingen bruger hos kunden, er ikke sat som indtægt. Det er indtægter og udgifter installatøren også har, når han ansætter en svend i stedet for en lærling. 14

15 Beregning for indtægter og udgifter for en lærling 2002 Bilag 2. Overenskomsten 17 stk. 4.6 I 2002 så det således ud: Søgne- og helligdage: Ud fra et gennemsnit de sidste 20 år er der 9,5 dag pr. år, i alt 70 timer Ferie: Feriefridage: Sygdom/fravær: Lærlinge har 5 ugers ferie om året med løn Lærlingen har ret til 5 feriefridage i hvert ferieår i læretiden, i alt 37 timer pr. år. Vi har sat dette til 5 6 % af den samlede læretid i firmaet, i alt 76 timer pr. år Timer på skoleophold Ved valg af specialet Lys- og energiteknik (4 år) er timefordelingen følgende: > Grundforløbet, 20 uger... = 740 timer i første læreår > Skoleperiode H1, 10 uger... = 370 timer i andet læreår > Skoleperiode H2, 10 uger... = 370 timer i tredje læreår > Skoleperiode H3, 10 uger... = 370 timer i fjerde læreår > Skoleperiode H4, 5 uger... = 185 timer i fjerde læreår Ved valg af specialerne Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) eller Kommunikations- og sikringsteknik (4,5 år) er timefordelingen følgende: > Grundforløbet, 20 uger... = 740 timer i første læreår > Skoleperiode H1, 10 uger... = 370 timer i andet læreår > Skoleperiode H2, 10 uger... = 370 timer i tredje læreår > Skoleperiode H3, 10 uger... = 370 timer i fjerde læreår > Skoleperiode H4, 10 uger... = 370 timer i femte læreår Det var alle de løntimer, installatøren ikke kan få betaling for hos kunderne. Dem trækker vi fra det samlede antal løntimer og kommer dermed frem til kundetimerne. 15

16 ...en god forretning Hvor mange kundetimer er det så? Dem kommer vi frem til i de efterfølgende opstillinger/udregninger. Lys- og energiteknik læretiden er 4 år Løntimer pr. år Minus 1. år 2. år 3. år 4. år SH-dage Ferie Feriefridage Sygdom/fravær Skoleophold Kundetimer pr. år Kundetimer i hele læretiden på 4 år = timer Styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik læretiden er 4,5 år. Løntimer pr. år Minus 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år 962 SH-dage Ferie Feriefridage Sygdom/fravær Skoleophold Kundetimer pr. år Kundetimer i hele læretiden på 4,5 år = timer Virksomhedens indtægter består af: Kundetimepris I 2002 blev store og små virksomheder, der dækkende hele Danmark spurgt om deres kundepris. Og gennemsnitskundeprisen blev sat til 160 kr. AER-refusion AER-lov 5 (Arbejdsgivernes ElevRefusion). Beløbene er gældende for uddannelsesaftaler indgået efter 31. oktober Når en lærling er på skole, får installatøren refunderet følgende beløb pr. uge/time fra AER: > 1. læreår... kr kr..42,56 > 2. læreår... kr kr..47,29 > 3. læreår... kr kr..52,43 > 4. læreår... kr kr..57,83 > 5. læreår... kr kr..57,83 16

17 Virksomhedens udgifter består af: Lærlingelønnen Vi bruger lærlingens aktuelle timeløn pr. 1. marts NB: Flere lærlinge får mere end denne mindsteløn. Elektrikeroverenskomsten 17, stk. 5 > 1. læreår, 1. lønperiode... = kr. 39,25 * > 2. læreår, 2. lønperiode... = kr. 45,40 > 3. læreår, 3. lønperiode... = kr. 54,35 > 4. læreår, 4. lønperiode... = kr. 65,15 > 5. læreår, 5. lønperiode... = kr. 76,05 ** 1 % ferietillæg Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.1 Lærlinge får løn under ferie og skal oveni denne ferieløn have 1 % af den indtjente løn i virksomheden fra det forudgående kalenderår. Dog ikke af de lønninger, der er udbetalt i forbindelse med ferie. 12,5 % feriepenge - Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.6 Når lærlingen er udlært, skal de have 12,5 % i feriepenge af optjent løn til det/de efterfølgende ferieår. Det gælder også evt. ikke afholdt ferie i ferieåret på udlært-tidspunktet (er du i tvivl, så spørg din fagforening). ATP Lov om arbejdsmarkedstillægspension 15 Det beløb arbejdsgiveren skal betale er p.t. 78,60 kr. pr. 14. dag. Du betaler selv kr. 39,30 pr. 14. dag. Finansieringsbidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond (LG) Beløbet er p.t. fastsat til 400 kr. pr. år Svendeprøve Lov om erhvervsuddannelser 33 stk. 3 Faget har fastsat et beløb på p.t kr. til afholdelse af svendeprøven, som arbejdsgiveren skal betale. Transport (Skoleophold) Elektrikeroverenskomsten 17. stk. 3 Lærlinge, der har en samlet skolevej på 20 km eller derover, fra hjem til skole og tilbage, har ret til at få betalt transporten 100 %. Arbejdsgiveren får dækket 80 % af udgifterne hos AER. Vi har sat de 20 % installatøren skal betale til 300 kr. pr. 10 ugers skoleophold, hvilket er højt som gennemsnit, da de færreste har større transportudgifter. Forsikringer Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring beløber sig til ca kr. pr. år. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring beløber sig p.t. til 376 kr. pr. år. * For uddannelser, hvor uddannelsesaftalen med virksomheden først er gældende efter Grundforløbet skal kun det første halve år af læreforholdet aflønnes med satsen i 1. lønperiode. ** Sidste halve år i specialerne Styrings- og reguleringsteknik samt Kommunikationsteknik 17

18 ...en god forretning Beregning 2002 For bedre at kunne overskue udregningerne og for nemheds skyld, har vi set bort fra de uddannelsesforløb, der først begynder efter grundforløbet. Ganske vist er det ad denne vej, de fleste læreforhold begynder (ca. 75 %), men installatørens/virksomhedens overskud er næsten det samme. Kundetimerne ganger vi med 160, og ganger derefter med 0,75, så vi derved kalkulerer med, at installatøren/virksomheden kun får dækket 75 % af kundetimerne. Løntimerne ganger vi med lærlingens aktuelle timelønninger pr. marts Lys- og energiteknik (4 år) Indtægter Præmie og bonus kr kundetimer x 160 x 075 = kr. AER-refusion på skole 1. år 2. år 3. år 4. år I alt kr. Installatørens indtægter I alt kr. Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år I alt Løntimer kr. 1% feriepenge kr. 12% feriepenge kr. ATP kr. Svendeprøve kr. Transport skole kr. Forsikringer kr. Finansieringsbidrag kr. Installatørens udgifter i alt kr. Overskud kr. Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) Kommunikations- og sikringsteknik (4,5 år) Indtægter kundetimer x 160 x 075= kr. AER-refusion på skole 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt kr. Installatørens indtægter I alt kr. 18

19 Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt Løntimer , kr. 1% feriepenge kr. 12% feriepenge kr. ATP kr. Svendeprøve kr. Transport skole kr. Forsikringer kr. Finansieringsbidr kr. Installatørens udgifter i alt kr. Overskud kr. Værktøjet, arbejdstøj, firmabil og lign. er ikke sat som en udgift for installatøren, og den fortjeneste installatøren har på de materialer, lærlingen bruger hos kunden, er ikke sat som indtægt. Det er indtægter og udgifter installatøren også har, når han ansætter en svend i stedet for en lærling. 19

20 Din lokalafdeling Bornholm Esbjerg Fyn København Lillebælt MidtVest Nordjylland Nordsjælland Randers Storstrøm Sønderjylland Vestsjælland Østjylland Dansk El-Forbund Ungdom Vodroffsvej Frederiksberg C T E. ungdom@def.dk H.