Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben. Støvler og flyverdragter er ved at være for varme, men nogle dage er vinden lidt kold, og så er det er smart med en ekstra varm trøje, hvis det er lidt for koldt til en forårsjakke e.l.. Vi starter snart op med skole/hjem samtaler. Bh.kl., 1. kl. og 2. kl. har samtaler tirsdag d. 5. maj og onsdag d. 27. maj. Der hænger snarest sedler i klasserne. Skriv jer på/se hvilken tid I har fået. 3. kl. har tirsdag d. 28. april, tirsdag d. 5. maj og tirsdag d. 19. maj. Der er seddel i børnenes tasker mandag. Vi glæder os til at snakke med jer alle sammen om jeres børnj På vegne af indskolingen, Anne Rengøring: Uge Børnehaveklassen 1. og 2. klasse 3. klasse 15 Malou Mads Anna 16 Rasmus Magnus (1. kl) Birk
Info fra grupperne: Børnehaveklassen: Kære børnehaveklasse forældre. Så kom vi godt i gang igen efter en dejlig påskeferie. Det er da bare så skønt at mærke, at foråret nu for alvor er vendt tilbage, vi benyttede os også af det i ugens løb og var ude og lufte os ind imellem i timerne med bl.a. bogstav jagt og jagten på Det gyldne skind. Tirsdag skulle børnene lige finde deres ben igen alle var vist meget glade for at se hinanden, der var i hvert fald rigtig meget snak hele dagen. Men onsdag var vi tilbage til normalen igen, det var dejligt. Jeres børn har fået nye arbejdspladser, og det er så skønt at se, hvordan det skaber nogle nye relationer, hver gang der bliver nye konstellationer. I pige gruppen er der lige nu lidt udfordringer i - for nogle af dem - at finde ud af, hvem der skal lege med hvem, og hvad nu hvis man lovede en i går at lege næste dag, kan man så ændre på det? Vi snakkede en del om det, og snakken fortsætter i den kommende tid, hvor vi også inden frikvarteret vil snakke om legerelationerne i kommende pause og efter pausen finde ud af, hvordan det så gik. Jeg tror, at dette kan være med til, at hjælpe dem videre på vej. Jeg er helt sikker på, at I også snakker med dem hjemme om dette. Fagligt handlede det om matematik og så arbejdede vi med d lyden, denne er der fokus på i den kommende uge også. Udover dette skal vi arbejde videre med vores egen dyrehistorie for som et af børnene sagde: Dyr starter jo også med d. Vi skal digte og illustrere historien, så det vil fylde en del i kommende uge. Men der skal også lyttes til andres gode dyrehistorier. Inden onsdag skal klassen høre lidt om Guatemala, så vi er klar til det fælles oplæg i Baunen, dette kan I læse mere om andetsteds. Som I også kan læse er skole/hjem samtalerne på trapperne, jeg hænger en seddel op i klassen i løbet af næste uge, her kan I skrive det tidspunkt på der passer jer bedst. God weekend Kærlig hilsen Bodil 1. klasse: Kære forældre i 1. klasse. Ugen der er gået: Så er vi tilbage. Jeg skal lige love for de to første dage var med fart på. Der var fuld knald på klassen, og det hele var meget uroligt og larmende. Langsomt men sikkert er vi tilbage med ro, arbejdsiver og gode skoledage fedt! Udgangspunktet for de kommende forældresamtaler er fire forskellige opgaver/test, som eleverne har lavet i uge 15. De har som formål at evaluerer elevernes udvikling indenfor følgende sproglige områder:
Evnen til at læse ord Evnen til at læse lyde Evnen til at skrive ord Evnen til at skrive lyde Jeg har hængt sedler med tider op ved døren til klassen. Skriv jer meget gerne på. Jeg glæder mig til samtalerne, og eleverne er meget velkomne. Derudover får vi besøg af læsekaravanen på onsdag, og dette bruger vi et modul på. Eleverne har i fredags fået en bog med hjem. Den må de beholde. Vi har læst om børnene i bøgerne, kigget på Guatemala på verdenskortet og set film om landet på læsekaravanens hjemmeside kig evt. med derhjemme. Dansk: Der er ikke mange fine måder at sige det på vores nye højtlæsningsbog er forfærdelig. Victors verden har ellers en spændende handling, men det er skrevet i et så indforstået sprog at selv jeg enkelte gange giver op. Vi har besluttet at se hvordan den ender, og så tror jeg ellers bare vi glemmer denj Vi skal fortsætte med opstarten af det nye kapitel, og derfor er der i denne uge en del nye lytte- og drilleord. Ugens sproglige arbejde er: Konsonantklynger Sammensatte ord De 120 mest benyttede ord (ordjagt onsdag) Matematik: I fredags arbejdede vi med side 24-25 i matematikbogen. Det var der mange der havde svært ved. Derudover har jeg kigget alle elevers matematikbog igennem, og sat kryds ved de opgaver, som de mangler at lave. Derfor har alle elever også fået deres matematikbog med hjem. Mandag Tirsdag Fredag I bedes øve følgende lytte og drilleord: Dansk Lytteord Øl Salat Solen Farmors Tæppe/tæppet Madkurv/madkurven Smed Pilot Raket Sidder Pizza Hjelm Været Drilleord Matematik Lav siderne med kryds på i ugens løb. Der er den del der mangler at lave opgaver, der efterhånden ligger langt tilbage.
2. klasse: En dejlig påskeferie er slut og vi er kommet godt i gang med skolearbejdet igen. Den forgangene uge har budt på mange forskellige aktiviteter og opgaver for børnene. Vi startede ugen med at tale, skrive og læse op om vores ferie. Derudover fik vi arbejdet med minus i matematik. Onsdag lavede vi butikker og købmandsforretninger i klassen, vi lånte lidt mønter i SFO en og så blev der ellers shoppet igennem. en god måde at lære at minus på. Torsdag smilte foråret til os og vi var uden for hele dagen. Vi fik besøg af 3 studerende fra Roskilde seminarium som fulgte klassen hele dagen. De havde nogle gode matematik-udeundervisningsaktiviteter med som børnene var meget engageret i. Jeg havde ligeledes planlagt nogle dansk-aktiviteter og på den måde fik vi alle, både børn og voksne, lært noget den dag. Vi sluttede af med, at lave skumfiduser over bålet. Fredag lavede vi diktat og det ser rigtig godt ud. I næste uge får vi travlt. Vi skal for det første fortsat arbejde med minus i matematik. Onsdag kommer der nogle folk fra Hele verden i skolen og fortæller om deres projekter i Guatemala (jeg har skrevet om organisationen i et tidligere ugebrev). Derfor kommer undervisningen i starten af uge til at kredse om dette emne. Vi skal se lidt film fra landet og læse i Læseraketten og skrive om emnet. I forbindelse med, at der snart er skole/hjemsamtaler har Mads og jeg købt et danskfagligt evalueringsværktøj, som består af en masse tests. Disse vil jeg bruge en del tid på i den kommende uge. Derfor vil der ikke være tid til diktat i næste uge og desuden vil de kommende diktater have en anden form frem til sommerferien, men mere om det i næste ugebrev. Apropos skole/hjem-samtaler, så bliver de tirsdag d. 5. maj samt onsdag d. 27. maj og der hænger allerede et opslag på døren til klassen, hvor i bedes skrive jer på ved den tid som passer jer bedst. God solrig weekend, Thomas.
3. klasse: Vi har nu afsluttet vores arbejde med Grundtvig. Før påske havde vi et ret godt og effektivt gruppearbejde om Grundtvig, der endte op i en fremlæggelse for klassen. Alle grupper havde lavet en planche, hvor de havde skrevet en masse om alt det de havde hørt og læst om Grundtvig. Til fremlæggelse bad jeg dem FORTÆLLE og IKKE læse op. Det var ret så grænseoverskridende for dem, men de klarede det simpelthen så flot. Det var lidt svært for ungerne at forstå, at det var ok, at de bare fortalte lidt, fordi de jo umuligt kunne huske alt det de havde skrevet, men jeg tror de lidt forstod hvad jeg mente, når jeg forklarede, at det er dødsygt at se/høre en fremlæggelse, med en der bare står og læse højt. Tilskuerne kan jo ikke huske alt, hvad der bliver læst alligevel, så hellere vælge hvad man synes er vigtigst, og f o r t æ l l e det! De fik meget ros og jeg var stolt af dem! Sådan 3. kl.! I denne uge har vi arbejdet med Grundtvigs salmer. Børnene blev igen delt ind i grupper, og hver gruppe fik en salme. Der blev arbejdet med Det er så yndigt at følges ad, Morgenstund har guld i mund og Nu falmer skoven trindt om land. Opgaven var, at salmen sprogligt skulle gøre mere nutidig. De skulle forstå, hvad det var sangen betød og ændre teksten. Det var godt nok mindre vellykket. Ungerne havde meget svært ved at se, hvad de kunne lære ud af det arbejde, men vi kom da igennem. I næste uge starter vi op igen med Hele Verden i Skole. Alle børnene får en læsebog, som vi skal læse i sammen, og der er massere af super gode ideer til opgaver omkring arbejdet. Det er i år Guatemala der er fokus på, og jeg er sikker på, jeres børn om nogle uger ved en masse om, hvordan det er at være barn netop der. I må meget gerne hjemme læse i bogen gerne det vi har læst sammen i klassen. Sidste år var børnene meget optagede af at arbejdet med Hele Verden i Skole, så jeg glæder mig til at komme i gang med det, og se hvor meget mere de nu kan få ud af det, fordi de blevet er et år ældre, og alle vældig meget dygtigere J I matematik er vi startet op på et emne der hedder Byg. Vi arbejder bl.a. med det tredimensionelle bygger små figurer i centicubes der bagefter skal tegnes på isometrisk papir. Det er indtil videre gået over al forventning jeg har før oplevet, at det for nogle er meget svært, men vores klasse har umiddelbart let ved at overføre en figur til papir. Måske er jeres barn ikke blevet helt færdige med arbejdet i klassen tjek om der er et X på en side. Her i ugebrevet skriver jeg hvilke sider vi i kommende uge skal arbejde med, men det sker, at noget går hurtigere eller langsommere end forventet. Derfor kan der være et kryds lidt før eller efter i forhold til det jeg har meldt ud. Det plejer nu at passe meget godt J Mht. Skole/hjem samlerne, så får jeres børn en seddel i tasken mandag, hvor I bedes skrive ALLE de tidspunkter der passer jer. Sedlen skal retur til mig slut næste uge. Næste uge skal vi lave s. 43 i Pirana, diktat tirsdag, s. 18-21 i Kolorit samt Fredagshistorie fredag. Foråret har jo sneget sig ind på os, og planer var og er jo, at vi skal i gang med at løbe i stedet for at gå. Derfor er det tid til gummisko gerne løbesko så vi ikke ødelægger fødderne. Når jeres børn kommer i 4. klasse skal de også løbe hver uge, når de får Sundhed og Bevægelse, så en investering i et par løbesko er en god ide. Jeg ved, at vi har nogle drenge, der kan løbe solen sort, men mange af os er måske ikke lige der i vores
såkaldte løbeform ;) Derfor bliver det skiftevis løbe gå de første uger, og så må vi se hvor hurtigt formene tillader en reel løbetur. De hurtige får tilbudt at løbe turen to gange, eller smutte op i klassen og læse lidt ekstra. Det var vist alt for nu. God weekend. Kærlig hilsen Anne