Figur 1: Miljøledelsescirklen

Relaterede dokumenter
Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Certificering ISO 14001:2015

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Systemets baggrund og indhold

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Opfølgningsaudits, miljø og arbejdsmiljø oktober Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Århus Brandvæsen

Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S

Miljøledelse i Albertslund kommune

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Modenhedsvurderinger. Mål hvad kan I tage med hjem?

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Gældende formulering Ny formulering Bemærkning. kommunens eksterne revisors udførelse af (1) den lovpligtige revision

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

Miljøledelse Husdyrbrug

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

KOM I GANG MODEL VIRKSOMHEDENS FØRSTE MILJØSTYRINGSHÅNDBOG

Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår

Ny bekendtgørelse om krav til sikkerhedsledelsessystemer for virksomheder, der skal opnå sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Henrik Tofteng A/S Divello A/S

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Redegørelse vedr. Norddjurs Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøområdet

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Revideret Miljøledelsesstandard

IT-sikkerhedspolitik for

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Procesoptimering og Ledelsessystemer

Miljøtemadag. Den 14. juni 2016 HUSET, Middelfart

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Informationssikkerhedspolitik

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd ( )

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Titel Nr. Udgave dato Svendborg Kommunes overordnede kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

1. Aftalens parter. 2. Aftalens status og kontraktens opbygning

Analyserapport. inden sommerferien

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

Arbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik

Organisering og styring af informationssikkerhed. I Odder Kommune

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 11 Intern Kontrol Bilag 11.1 Intern Kontrol

Velkommen Gruppe SJ-2

Projekt Grøn Smiley i SUF Arbejdsmiljø- og miljøledelse. Implemetntering af Grøn Smiley

Styrket samspil på det samlede børneområde

Kvalitets- og miljøhåndbog

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016

Guide til en god trivselsundersøgelse

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Ballerup Kommune Politik for databeskyttelse

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik For Aalborg Kommune

Guide til en god trivselsundersøgelse

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

EMAS - praktiske anliggender

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Overordnet Informationssikkerhedspolitik

I KØBENHAVNS KOMMUNE (KFF-KBH) I

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Workshop 1. Hvad er Arbejdsmiljøledelse og hvorfor fokus på ulykkesforebyggelse?

Hovedbestyrelsen (herefter HB) agerer i henhold til følgende forretningsorden:

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. info@dbtechnology.dk

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Miljøledelseshåndbog. Bocentret Sundbygård Røde Mellemvej København S

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Procedure for intern audit

Procesplan for cykelhandlingsplan

Transkript:

Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har derfor besluttet, at alle forvaltninger inden udgangen af 2008 skal være miljøcertificeret efter den internationale standard ISO 14.001. I praksis betyder dette, at Socialforvaltninger skal indføre et miljøledelsessystem, som der fremover arbejdes med som del af den daglige drift og indgår i virksomhedsplaner og udviklingsplaner. Denne beskrivelse af miljøhåndbogen har til formål at give et overblik over, hvad der forventes af den enkelte leder og medarbejder i forbindelse med miljøledelsessystemet. Terminologien der er benyttet i denne beskrivelse miljøhåndbogen, stemmer overens med den, der benyttes i Miljøhåndbogen. Se miljøhåndbogen i sin fulde længde på nedenstående link: http://kknet/sites/s/socialforvaltningen/opgaveloesning/projekter/miljoeledelse/miljoehåndbog Miljøledelse Miljøledelsessystemet sætter miljøarbejdet i system. Det er et værktøj til at arbejde systematisk med de områder i forvaltningen, som påvirker miljøet. Miljøledelse skal skabe større opmærksomhed om miljøet hos ledere og medarbejdere og sikre, at vi ikke spilder ressourcer som f.eks. papir og el. I ISO 14.001 standarden stilles en række krav til miljøledelsessystemet, som systemet skal leve op til, for at enheden kan miljøcertificeres. Det er disse krav, der redegøres for i miljøhåndbogen og i denne beskrivelse af de overordnede linier i miljøhåndbogen. Arbejdet med miljøledelse følger miljøledelsescirklen (se figur nedenfor), som med en række trin sikrer systematik i miljøindsatsen. Formålet er at opnå løbende miljøforbedringer. Fremgangsmåder i miljøledelsessystemet I praksis handler det om at følge fremgangsmåder for, hvordan der arbejdes med miljø. Fremgangsmåderne skal følges af alle. Fremgangsmåderne udarbejdes i forhold til miljøkortlægning, miljøpolitik og opsatte mål (se beskrivelse under miljøledelsescirklen). Figur 1: Miljøledelsescirklen

Miljøledelsescirklen gentages hvert år, og trinene følger opbygningen i ISO 14.001 standarden, som ses nedenfor. Fase 1: Planlægning Der udarbejdes en miljøkortlægning, som giver et samlet overblik over stedets miljøpåvirkninger og opfyldelse af lovgivning på miljøområdet (denne skal være tilgængelig på den enkelte enhed). På baggrund af miljøkortlægningen vurderes det, hvilke miljøforhold, der er væsentlige. De væsentlige miljøforhold er samtidig de forhold, det besluttes at arbejde mere målrettet på at forbedre, ved at der opsættes miljømål og handlingsplaner til opfyldelse af målene. Dette kunne fx være i forhold til el, vand og varme. Som del af planlægning udarbejdes en miljøpolitik en vision for miljøarbejdet. Denne vurderes hvert år, men der er ikke krav om, at denne fornys årligt. Miljøpolitikken udgør den overordnede ramme for miljøindsatsen. En enhed kan vælge at udforme en selvstændig miljøpolitik indenfor rammerne af Socialforvaltningens, eller blot benytte sig af den miljøpolitik der gælder for hele Socialforvaltningen. Fase 2: Drift I dette trin skal miljøpolitik, miljømål, fremgangsmåder for miljøarbejdet og information om miljøledelsessystemet kommunikeres ud til alle og tages i brug i dagligdagen. Der skal fx kommunikeres til nye ansatte om miljøpolitik mm. Fase 3: Kontrol Det skal vurderes hvorvidt, der er sket opfyldelse af de opsatte mål, og om miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten. Hvis det viser sig, at der steder, hvor fremgangsmåder ikke følges (fx at affaldssorteringen ikke blev overholdt som aftalt) eller andet, som viser, at systemet ikke fungerer som planlagt, skrives dette ned, så der kan rettes op på systemet. Dette kaldes en afvigelse. En afvigelse er således en indikator for, hvor der skal følges op på systemet. Kontrollen af systemet foregår ved at dokumentationen for systemet gennemgås, og der udføres intern revision. Intern revision består i, at en række medarbejdere og ledere bliver interviewet omkring deres viden om systemet, fremgangsmåder i miljøarbejdet og deres respektiver ansvarsområder. Intern revision udføres af medarbejdere i organisation. Til kontrollen hører ligeledes målinger og overvåning af væsentlige miljøforhold. Fase 4: Tilpasning og opfølgning Ud fra materiale fra intern revision og miljødata vurderer ledelsen ved Ledelsens gennemgang, om der skal ske ændringer af systemet, og der opsættes nye mål for miljøindsatsen. Efterfølgende revideres miljøledelsessystemet af en ekstern revisor i Københavns Kommune er denne Det Norske Veritas. Som det kan ses af det ovenstående, er der således en række opgaver, der skal udføres under hvert element i cirklen (se figur 1). Disse opgaver og ansvarsområder er fordelt mellem ledere og medarbejdere. Det er vigtigt, at disse opgaver tænkes ind i den almindelige drift. Ansvar I miljøledelsessystemet er det vigtigt at vide, hvem der er ansvarlig for hvilke områder af miljøledelsessystemet og at dokumentere, at systemet virker efter hensigten. Derfor er der udarbejdet en

miljøhåndbog som beskriver ansvarsfordelingen. Til miljøhåndbogen er knyttet en række registre, som giver konkret information om miljøarbejdet i forbindelse med miljøledelse. Miljøhåndbogen skal benyttes i forbindelse med miljøledelse på enheden til opslag undervejs. Nedenfor gives en oversigt over hvem, der har ansvar for hvilke opgaver. Indledningsvist gives en ordforklaring af betegnelser for ansvarlige. miljøgruppe Miljøansvarlig på den enkelte enhed De enkelte puljer Revisorer Styregruppen Figur 2: Ansvarsbetegnelser En enhed Dækker bl.a. over en institution, et værested, et center, centralforvaltning m.m. Ledelsen af den Dækker decentralt over lederen/forstanderen på enheden og i centralforvaltningen enkelte enhed over styregruppen. Lederen / Forstanderen af den enkel- Projektkontorets chef, som formand af styregruppen. Dækker decentralt over selve lederen/forstanderen og i centralforvaltningen over te enhed Den overordnede Dækker over de 4 MR kontorers repræsentanter i miljøgruppen med Miljøkoordinatoren i centralforvaltningen som miljøgruppe formand. Dækker over tovholdere på hver enhed, som står for miljøledelse på enheden. I centralforvaltningen dækker dette over miljøgruppen (som består af 8 repræsentanter fra forskellige kontorer med miljøkoordinatoren som miljøgruppe formand). Der findes en række puljer som samarbejder om miljøledelse indenfor de forskellige MR områder. Medarbejdere der er godkendt som interne revisorer. Styregruppen består af 4 kontorchefer i centralforvaltningen se KKnet for yderligere information. Alle medarbejdere skal: - holde sig orienterede om miljøledelsessystemets indhold og efterleve de krav, der stilles i miljøledelsessystemet. - henvende sig til den miljøansvarlige på enheden, hvis de opdager et sted hvor systemet ikke fungerer. - videreformidle eksterne henvendelser om miljøarbejdet til den miljøansvarlige på enheden. Alle medarbejdere kan: - handle med det samme, hvis de opdager et sted hvor systemet ikke fungerer. - komme med oplæg til målsætninger og mål for miljøarbejdet. Ved certificering skal alle medarbejdere have viden om: - hovedtræk i miljøpolitik for forvaltningen og kommunen. - de indsatsområder, der er relevante for dem dvs. målsætninger, mål. - hvor de kan få mere information hvor findes miljøhåndbogen. - hvem de henvender sig til i forbindelse med afvigelser eller gode forslag. - hvad de gør i tilfælde af brand. - de fremgangsmåder der er sat op for miljøarbejdet på arbejdspladsen. Ledelsen af den enkelte enhed (for centralforvaltningen = styregruppen) skal:

- sikre kommunikation af Københavns Kommunes og Socialforvaltningens miljøpolitik samt evt. lokal miljøpolitik (se miljøhåndbog - miljøpolitik). - fastsætte målsætninger, mål og handlingsplaner for enheden indenfor rammerne af Socialforvaltningens overordnede miljømålsætninger og -mål. - sikre, at der opstilles fremgangsmåder for enheden, og at disse kommunikeres ud til personale og andre, hvor dette er relevant (se miljøhåndbogen - driftsstyring). - sikre, at enheden registrerer medarbejdernes uddannelse, kursusaktiviteter og lignende inden for miljøområdet (se miljøhåndbogen uddannelse). - sikre, at der tages de nødvendige miljøhensyn, når der udføres arbejde for enheden (se miljøhåndbog uddannelse). - vurdere og iværksætte justeringer af miljøledelsessystemet i forhold til evt. afvigelser og forebyggende handlinger for enheden og sikre dokumentation af dette (se miljøhåndbogen afvigelser ). - gennemføre Ledelsens gennemgang på enheden årligt, hvilket vil sige at gennemgå miljøledelsessystemet, beslutte om der skal ske ændringer i systemet og godkende det efterfølgende referat fra Ledelsens gennemgang. - sikre, at der til en hver tid er opstillet en beredskabsplan for brand og uheld (se miljøhåndbog beredskab). Ligger dette ansvar hos formanden for arbejdsmiljøudvalget frafalder dette ansvar. - sikre, at der i forbindelse med beredskabshændelser foretages en gennemgang og eventuel opdatering af beredskabsplanen (se miljøhåndbog beredskab). Ligger dette ansvar hos formanden for arbejdsmiljøudvalget frafalder dette ansvar. - sikre, at der en gang årligt foretages en gennemgang af beredskabsplanen (se miljøhåndbog beredskab). Ligger dette ansvar hos formanden for arbejdsmiljøudvalget frafalder dette ansvar. Lederen / Forstanderen af den enkelte enhed skal: - godkende nye dokumenter ved at påføre sit navn i dokumentfoden. - sikre, at de beslutninger, der tages ved Ledelsens gennemgang, gennemføres. Nærmeste leder skal: - sikre, at medarbejdere, der arbejder med miljøarbejdet, har den fornødne uddannelse og/eller træning ved nyansættelser eller jobrokeringer. - sikre og følge op på, at medarbejdere har kendskab til miljøledelsessystemet og medarbejdernes ansvar (se miljøhåndbog uddannelse ). Formand for arbejdsmiljøudvalget skal: - sikre, at der til en hver tid er opstillet en beredskabsplan for brand og uheld (se miljøhåndbog beredskab). - sikre, at der i forbindelse med beredskabshændelser foretages en gennemgang og eventuel opdatering af beredskabsplanen. - sikre, at der en gang årligt foretages en gennemgang af beredskabsplanen (se miljøhåndbog beredskab).

Miljøansvarlig på den enkelte enhed skal: - indkalde og rapportere til Ledelsens gennemgang årligt (se miljøhåndbog Ledelsens gennemgang, - driftsstyring, - revision, - målsætninger, - dokumentstyring, - miljøforhold ). - udarbejde et skriftligt referat af Ledelsens gennemgang på enheden, og arkivere det godkendte referat. - indsende dokumenter til Ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen (se miljøhåndbog dokumentstyring). - tage ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af miljøledelsessystemet på enheden. - udarbejde handlingsplaner til miljømål og vurdere graden af resultatopnåelse ved handlingsplanens afslutning (se miljøhåndbog målsætninger ). - Registrere, besvare og opbevare alle eksterne henvendelser vedr. miljøledelsessystemet til enheden. - sikre dokumentation af miljøledelsessystemet på enheden (se miljøhåndbog dokumentstyring, - afvigelser ). - fastlægge hvilke data og målinger, der er nødvendige for at kunne følge og overvåge væsentlige miljøforhold på den enkelte enhed (se miljøhåndbog miljøforhold ). - vedligeholde register på den enkelte enhed registerfortegnelse fremgår af miljøhåndbogen. Revisorer skal: - forberede, gennemføre og vurdere den interne revision efter checklister og om nødvendigt udfylde afvigelsesskemaer til opfølgning på afvigelser (se miljøhåndbog revision, - afvigelser ). - udarbejde en samlet konkluderende rapport på den interne revision til Ledelsens gennemgang på enheden. De enkelte puljer er ansvarlig for: fordeling af revisorerne til intern revision på de enkelte enheder i puljen. Styregruppen Styregruppen har to roller i miljøledelsessystemet, dels udgør de den øverste ledelse i forhold til miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen, og dels fungerer de som ledelsen af den enkelte enhed i forbindelse med miljøledelse i centralforvaltningen. Styregruppens ansvar og kompetence skal derfor ses både under styregruppen og under ledelsen af den enkelte enhed. Som del af Styregruppens arbejde skal styregruppen: - sikre, at der opstilles fremgangsmåder overordnet for Socialforvaltningen i det omfang, det er nødvendigt og kommunikere fremgangsmåderne (se miljøhåndbogen - driftsstyring).

- gennemføre Ledelsens gennemgang årligt ved at gennemgå miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen og beslutte, om der skal ske ændringer i systemet. - vurdere og iværksætte justeringer af systemet i forhold til evt. afvigelser og forebyggende handlinger overordnet for Socialforvaltningen og sikre dokumentation af dette (se miljøhåndbogen afvigelser ). - fastsætte krav til forvaltningens interne revisorer og retningslinier for gennemførelse af den interne revision (se miljøhåndbogen ansvar og kompetence + revision ). Formand for Styregruppen skal: - godkende miljøledelsesdokumentationen overordnet for Socialforvaltningen ved at påføre sit navn i dokumentfoden og oprette registre. - sikre, at de beslutninger, der tages ved Ledelsens gennemgang, gennemføres. Direktionen skal: - vedtage Socialforvaltningens miljøpolitik. - fastsætte og godkende nye målsætninger, mål og handlingsplaner overordnet for Socialforvaltningen, samt ændre eksisterende målsætninger og mål. Den overordnede miljøgruppe skal: - rapportere til Ledelsens gennemgang overordnet for Socialforvaltningen i form af nødvendige dokumenter fra de decentrale enheder og forslag til miljøforbedringer (se miljøhåndbog - ansvar, - dokumentstyring, - målsætninger ). Miljøkoordinator i Centralforvaltningen skal: - videreformidle miljølovgivning og andre bestemmelser af miljømæssig karakter til de decentrale enheder (se miljøhåndbog lovbestemte krav ). - besvare eksterne henvendelser om miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen. - registrere medarbejdernes uddannelse, kursusaktiviteter og lignende inden for miljøområdet på baggrund af Ledelsens gennemgang på den enkelte enhed. - sikre dokumentation af miljøledelsessystemet overordnet for Socialforvaltningen (se miljøhåndbog dokumentstyring, - afvigelser ). - indkalde og udarbejde materiale til Ledelsens gennemgang årligt (se miljøhåndbog Ledelsens gennemgang, - driftsstyring, - revision, - målsætninger, - dokumentstyring, - miljøforhold ). - udarbejde et skriftligt referat af Ledelsens gennemgang på enheden, og arkivere det godkendte referat. - vedligeholde registre overordnet for Socialforvaltningen registerfortegnelse fremgår af miljøhåndbogen.