Fra Redaktionen Af Anders Flensborg Iversen, 6. semester

) ) ) ) 41. å r ga ng nr. 1, j a nua r2009 Udgi ve saffor e ni nge nf ordans kelandi ns pe kt ør s t ude r e nde

Fra Redaktionen Af Anders Flensborg Iversen, 6. semester Så er vinteren over os. Den kolde mørke tid som for mange betyder sved på panden i form af eksamenslæsning. Men I behøver ikke være nervøse, for husk det gamle ordsprog: Eksamen er den flittige elevs fest. Siden sidste blad har der været en række aktiviteter på studiet, såvel faglige som sociale. Bladet rummer artikeler fra alle disse aktiviter samt den sædvanlige information fra Fo- FoDaLa s formand. Som lidt ekstra krydderi er der også kommet en målehistorie fra en virkelig hændelse i forbindelse med pratikopholdet på 9. semester. Her ses en liste over artiklerne i bladet. - - - - - - Formanden Faglig fredag Målehistorie Videofredagsbar Afslutning på 8. semester studietur Julefrokost Det er således lagt op til lidt god læsning her i den kolde tid. God fornøjelse! På redaktions vegne vil jeg også gerne ønske jer alle sammen et godt nytår. Redaktionen håber at I også i det nye år vil fortsætte med at komme med artikler og andre bidrag til Ørkentrompeten. Vi venter spændt på at se, hvilke historier det nye år vil bringe. I den forbindelse vil redaktionen gerne takke Thomas Assumsen for de flotte billeder der pryder forsiden. Billederne stammer fra en opmålingsopgave i forbindelse med et 6. semester projekt sidste forår. Og for jer, der ikke har været til eksamen endnu, så held og lykke! Ørkentrompeten udgives af Foreningen for Danske Landinspektørstuderende Redaktion: Anders Flensborg Iversen 5. sem - (ansvarshavende redaktør) Email: afiv07@land.aau.dk Rasmus R. Riisager 9. sem., Søren H. Pedersen 9. sem., Signe Maj Holm 7. sem. Morten A. Smith 7. sem., Søren S. Thomsen 5. sem., Andy Klarholt 5. sem., Line Sæderup 3. sem., Majbrit Juel Mortensen 3. sem. 2

Vi takker FoFoDaLas sponsorer, da de er med til at sikre Ørkentrompetens udgivelse i fremtiden Folia A/S Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn LIFA A/S Landinspektører Østergade 61 5000 Odense C Skel & Mål Riddergade 7 S, Tv 4700 Næstved Nellemann & Bjørnkjær Strandvejen 18 Postboks 20 9100 Aalborg Lsp. Erik H. Petersen Brodersens allé 3 2900 Hellerup LandCAD A/S A.C. Jacobsens Vej 29 9400 Nørresundby Landinspektørgruppen 98 Rørholmsgade 6 9500 Hobro Lsp. Jens E. Rasmussen Rådhusgade 18 8300 Odder Geopartner A/S Håndværkervej 6 8600 Silkeborg Hvenegaard A/S Egensevej 15 5700 Svendborg Tvilum Landinspektørfirma A/S Søndre Jernbanegade 4E Postboks 19 3400 Hillerød Boe, Kristiansen & O.Larsen Vesterbrogade 35,3 1620 København V Lsp. Erik Juhl Christensen Vestergade 35 4930 Maribo August Olesens eftf. Sveasvej 3 3700 Rønne Landmålergården I/S Søndre Allé 5 Postboks 36 4600 Køge 3

Formanden informerer Af Mads Henrik Jacobsen, 6. semester Hej alle, så nærmer vi os jul og årets sidste udgave af ØT er på gaden. Derfor skal i heller ikke snydes for en smule nyt fra FoFoDaLa. Siden sidst Siden sidst er der blevet afholdt et par enkelte arrangementer. Først fik 9.semester afholdt en video-fredagsbar, der som altid var en fantastisk succes, med masser af freebies fra et gavmildt semester. Fredag d. 20. november blev der afholdt en faglig fredagsforelæsning via konference-udstyret, i samarbejde mellem Esben Munk Sørensen og FoFoDaLa. Arrangement blev afviklet i Ballerup, hvor jeg selv deltog, og hvor der var besøg af direktøren for KMS, Jesper Jarmbæk, der holdt et oplæg. Arrangementet blev således vist både i Ballerup og Aalborg, og efterfulgt af en lille fredagsbar begge steder. Arrangementet må siges at være en kæmpe succes, og vil blive efterfulgt af en række lignende arrangementer i det kommende år. Endeligt blev der d. 4. December, efter 5. Semester havde afleveret deres projekter, afholdt en lille beskeden julefrokosten. Festen blev holdt af 7. semester på værtshuset Frederiksberg i Vejgaard, og for første 4 gang var 1. semester inviteret, hvilket resulterede i et deltagerantal på hele 99 stud. geom. ud af 110 mulige, hvilket må siges at være utroligt flot, og i øvrigt flere end Instituttet kunne mønstre til deres julefrokost, ud af 150 ansatte. Rigtig flot med så stort et fremmøde, vi takker for et godt arrangement, det håber vi selvfølgelig er stilen fremover også! SFU I SFU har vi haft et enkelt møde siden sidst, hvor vi havde besøg af DdL s nye journalist Jesper, der skal flettes ind i SFU arbejdet. Jesper skal primært arbejde med DdL s medlemsblad, men også med hjemmesiden blivlandinspektoer.nu, og derfor også med at gøre landinspektør-faget og studiet mere synligt i medierne, hvilket forhåbentlig kan resultere i nogle flere studerende. Derfor har Jesper brug for os studerendes hjælp til at finde den gode historie, hvorfor alle hermed skal være velkomne til at henvende sig til bestyrelsen hvis de mener de har noget der kan have interesse for Jesper, eller der kan være med til at fremme interessen for faget på nogen måde. Han har allerede godt fat i nogle historier rundt omkring på studiet, og jeg håber at i vil være behjælpelige med at skaffe

historier til ham, gerne bare lidt stikord (bare rolig der er ingen arbejde i det ;) ) så vi kan få skabt noget interesse for studiet. Kommende arrangementer Lige om lidt er det jul, hvilket også betyder i alle sammen snart skal aflevere og til eksamen. Derfor er det lidt tyndt med arrangementer i den næstkommende tid. Første arrangement falder i sidste weekend i januar, hvor DdL traditionen tro afholder fagligt møde på Nyborg Strand Hotel. Fredagen efter, d. 6. februar, bliver årets første fredagsbar afholdt af 3. semester der for første skal prøve kræfter med det. Udgangspunktet er en lille dart-konkurrence, men som tidligere nævnt er det tilladt at finde på andre og sjovere ting. Det var alt for nu, held og lykke med afleveringer og eksamener herfra, og så en god jul og et godt nytår! 5

Videofredagsbar Af Line Sæderup, 3. semester Bedst som man troede, at strabadserne omkring dåben var et overstået kapitel, kom dagen hvor 9. semester skulle afholde video fredagsbar. Alle fra 3. semester var meget spændte på, hvilke pinlige situationer der var blevet fanget på kameraet og hvordan disse ville blive præsenteret i videoen. Spændingen var især stor med hensyn til, hvordan det havde set ud, da folk blev kaste rundt med bind for øjnede i starten af dåben. Da vi ankom til fredagsbaren var bordene gjort klart med saltstænger, popkorn og de resterende øl fra dåben, så grundlaget for en god gang videohygge var i hvert fald på plads. Da folk var ved at være på plads og havde fået skyllet halsen lidt blev spændingen udløst og videon sat i gang. Mange gode detaljer og et godt klippearbejde sørgede for, at der ikke var mange øjeblikke, hvor lattermusklerne fik ro. Eksempelvis blev der sat en stor fed streg under at sodavand ikke egner sig til at blive drukket af en tragt, hvilket Regitse, 3.semester så flot kunne demonstrere. Sørgelig nok var det ikke alt der blev fanget på video. Tror der er flere af os fra 3. semester, der gerne ville have set Magda s vilde flugt fra motorsavsmassakren. Hun slap dog ikke helt, da hendes diller udtryk var blevet fanget. Da latteren over videoen havde lagt sig, blev det tid til en lille konkurrence. Man kunne købe tre dartpile og så gjalt det ellers om at skyde så mange balloner ned som muligt. Nogle af ballonerne indeholdt en præmie og den mest eftertragtede var en flaske rødvin, så der blev spillet flittigt. Som bekendt var det 9. semester sidste fredagsbar og de skulle have tømt deres lager, så der var grundlag for at få nogle gode rabatter. Man må da også sige, at de kom med noget af et knaldtilbud; En pølse kunne erhverves for 5kr og brød for 2.5kr og så kunne man på tilbud købe to pølser med brød for 15kr. Den havde de godt nok regnet godt ud. Senere blev alle priserne dog sat ned og der var mulighed for at prutte lidt om priserne. Til dem der holdt ud længe nok, var der mulighed for at smage på den første juleøl og endnu bedre gratis øl hvilket jo er svært at sige nej til. Tak til 9. semester for et vellykket arrangement 6

7

Målehistorie: Hvad jeg ikke ser, har ingen ondt af Af Jan Mortensen, 9. semester Nærværende historie er fra baseret på forfatterens oplevelser på 9. semesters praktikophold hos Landmålergårdens afdeling i Vordingborg. Historien og dens nuancer er for dramatikkens skyld blevet forsimplet. En gammel mand midt i 80 erne ringer og rekvirerer landinspektøren til en skelretablering. Hans ejendom har vejret via et koteletben, og da han ikke har langt igen, ønsker han at få retableret skellet omkring vejen, så der er styr på vejforholdene. Mandagen ugen efter ankom jeg og en landinspektør for at måle op - som aftalt. Vi og ringede på. Ingen åbnede. Vinduet stod åbent, og landinspektøren råbte: Hallo! Er der nogen hjemme?!, hvorefter en stemme inde fra værelset prustede: Hvem er du?! Det er landmåleren! råbte landinspektøren pædagogisk Hvad er klokken? lød det inde fra værelset 9.30 - vi blev lidt forsinkede Hvilken dag er det råbte manden mandag svarede landinspektøren sagte Shit mand Er det allerede mandag.. sukkede han inde fra værelset og tilføjede: Jeg skal bare lige have nogle bukser på, så kommer jeg ud med det kort i skulle bruge Vi havde af forskellige årsager intet kortmateriale med, og et kvarter efter havde vi mandens kort. Ejendommen afgrænser sammen med en kommunevej og koteletbenet en lille firkantet mark. Skelpunkterne omkring denne mark var ifølge mandens måleblad retableret med jernrør i 1970 erne. Efter en del møje og besvær fandt vi en del jernrør langs denne mark - problemet var, at de alle var uautoriserede jernrør som var malet lyseblå og sikkert var taget fra et køkken og skåret til med en nedstryger. Størstedelen af jernrørene passede elendigt sammen indbyrdes eller var slet ikke at finde. De kunne næppe være sat af en landinspektør! Tre af dem passede dog fint sammen indbyrdes, og det var endda muligt at lave en fri opstilling over dem. Men hvorfor passede de så godt? Og hvorfor ikke med resten? Hvorfor var de blå?! Og hvem havde sat dem?!! En time senere måtte vi konstatere, at vi ikke troede på noget som helst, og at vi i den grad var på herrens mark. Vi fandt en gammel kone på naboejendommen, som den lille firkantede mark tidligere var udstykket fra. Hun gav os en del oplysninger, hvoraf mange ikke var særlig brugbare. En oplysning, som viste sig at være relevant, var dog, at hendes blinde mand var på plejehjem, men det var ikke mange år siden han kørte rundt og pløjede den lille mark - inden han blev helt blind. Vi foretog nogle supplerende under- 8

søgelser og kørte hjem. Nogle dage efter ankom nogle mål fra KMS og vi undersøgte det nærmere. Efter en del undersøgelser lykkedes det os at resonere os frem til en sandsynlig løsning på mysteriet om de blå vandrør. Vandrørene var i sin tid retableret korrekt af en landinspektør, men han havde anvendt skelafmærkninger, som i den grad var hjemmelavede. I de efterfølgende år har den blinde mand på naboejendommen så pløjet størstedelen af skelpælene op - uden at han rigtig kunne se, hvad han lavede. Eventuelle oppløjede jernrør har han efterfølgende bare sat i det sted, hvor han nu kunne huske, at han havde set, de stod... Sagen er et godt eksempel på, hvad man som privatpraktiserende landinspektør kan risikere komme ud for. Vi skulle - i princippet - bare sætte et par nye jernrør det rigtige sted, hvilket endte med at tage 3-4 timer. Intet passede, og da forvirringen var på sit højeste, viste det sig dog, at en partsinddragelse kan berige en landinspektør med detaljer, som kan kaste så meget lys over sagen, at det hele ligefrem kommer til at give mening. Nogle gange er man heldig - andre gange ikke. Men det skader jo aldrig at spørge en sød gammel kone 9

Vi udfører: matrikulære arbejder bygningsafsætninger opdeling i ejerlejligheder projekteringsgrundlag ledningsregistrering industrimålinger præcisionsmålinger GPS-måling søopmåling offshore QC præcisionsmålinger 3D laserscanning - ved nyeste edb og opmålingsudstyr LANDINSPEKTØRFIRMAET Nellemann & Bjørnkjær STRANDVEJEN 18 POSTBOKS 20 DK-9100 AALBORG TLF. 98 13 46 55 FAX 98 11 56 26 E-MAIL: nb@nb.dk www.nb.dk 10

8. semesters studietur til Island april 2008 Af Søren Hasling Pedersen 9. semester The Icelandic National Planning Agency Efter en uges ophold i Islands hovedstad og det omgivende landskab var der ingen af de landinspektørstuderende der med deres altid kritiske blik for bebyggelsesplanlægning og landskabelige værdier havde undladt at bemærke, at landet er i en sørgelig forfatning på det område målt efter dansk standard. Rodede og himmelråbende uensartede bebyggelser samt frygtindgydende byspredning i det åbne land, havde jævnligt givet anledning til en spydig kommentar, og den udbredte brug af rustens bølgeblik som beklædning af husfacader faldt vist heller ikke i nogen af de kræsne gæsters smag. Derfor var vi optændte af nysgerrighed, da vi onsdag morgen mødte op på Skipulagsstofnun, der også kendes som The Icelandic National Planning Agency. Efter at Þorbjörg Kr. Kjartansdóttir havde fortalt lidt om organisationens bestræbelser på at koordinere brugen af geografiske data, fik lederen i afdelingen for plan- og byggesager Hafdís Hafliðadóttir omsider ordet. Hun introducerede os for et planhierarki, der med region-, kommuneog lokalplaner minder meget om det forhenværende danske, dog med den væsentlige forskel, at regionplanerne er frivillige. Hun forsøgte ikke selv at fortie de tydelige tegn på manglende regulering, og forklaringen, vi fik, var, at der hersker en udpræget selvstændighedsfølelse både hos kommunerne og hos borgerne, som gør, at alle instanser er tilbageholdende med at bruge deres beføjelser til at håndhæve planlægningen. En mindst lige så vigtig forklaring på den udvikling i det åbne land, som også bekymrede afdelingslederen, er at landet ikke har en zoneopdeling, men hun forsikrede os om, at der bliver arbejdet målrettet mod at få en landsplan indført. Det var ligeledes forbløffende, at Island som følge af den til steder lave befolkningstæthed har ca. 50 kommuner med mindre end tusind indbyggere og kun 3 kommuner med mere end tyve tusinde indbyggere, men oplysningen hjalp dog til at formilde vores forargelse over den slappe reguleringsadfærd. 11

Selve planlægningen fejler ikke noget, hvis bare nogen ville rette sig efter den. Typisk bybillede i Reykjavik. m3 vand pr. sekund. Måske kunne præsentationen få nogle af de frafaldne GIS-brugere på andre tanker, når de oplevede, at GIS kan bruges til andet end detailhandelsstruktur og skovbyggelinjer. Vi hørte desuden lidt om den nyeste teknologi inden for søopmåling samt om de strabadser, en land -måler hos Icelandic Coast Guard kan komme ud for. Icelandic Coast Guard At Carsten Bech mente det alvorligt med sin forsikring om, at der var rigelige muligheder for faglige aktiviteter i Reykjavik, fik vi at føle, da han med en dags varsel fik arrangeret et besøg hos Icelandic Coast Guard som erstatning for et aflyst virksomhedsbesøg. At vi var skuffede over at gå glip af en eftermiddag på egen hånd er måske så meget sagt, men vores forventninger til den landinspektørfaglige relevans af besøget var ikke store. Det viste sig dog snart, at vi blot ikke havde haft fantasi til at forestille os, hvilken dramatisk betydning for liv og død, brugen af GIS kan have, hvis den udnyttes til risikovurdering for naturkatastrofer. På storskærm fik vi vist en computersimulation af, hvordan en flodbølge fra en såkaldt glacial river surge udbreder sig over beboede landområder med 300.000 I hænderne på kystvagten er GIS ikke til at spøge med. Simulation af glacial river surge. Turistudflugter Skønt de faglige aktiviteter viste sig at være en rejse til Island værd, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at vores forventninger til turen langt overvejende var fokuseret på de naturoplevelser, som landet kan byde på, og da det blev fredag fik vi endelig chancen for at komme ud og se. Den altid overlegne planlægningsgruppe havde sørget for at leje tre minibusser til formålet, og Thomas, Morten og Sjanten havde fået det tunge ansvar at være chauffører, mens nogle andre havde fået til op- 12

13

gave at være guider på turene. Det er altid forbundet med en vis spænding at tage på turistudflugt uden for sæsonen, men hvis nogen havde forberedt sig på at skulle vade gennem hoftehøje snedriver frem til stivfrosne vandfald, så blev deres pessimisme gjort til skamme af et strålende forårsvejr, hvor temperaturen aldrig faldt til under ti grader. De seværdigheder vi besøgte var i sandhed ubeskrivelige, så der skal ikke spildes mange ord på at gøre forsøget her, men et par oplevelser fra vores udflugter skal læseren alligevel have med. Om fredagen bevægede konvojen sig ud på en køretur langs Islands sydkyst, hvor de første stop blev gjort i to fiskerbyer. Her kunne vores veloplagte guide fortælle om alle de spændende attraktioner i form af en sæsonlukket hummerrestaurant, flere sæsonlukkede museer og kunstudstillinger og adskillige andre turistaktiviteter, der også var lukkede, men det kunne vores guide jo ikke gøre for. Seljalandsfoss viste sig til alt held ikke at være sæsonlukket, og vi fik oplevelsen af at gå hele vejen rundt om vandfaldet. Skógarfoss var et lige så imponerende vandfald, hvor vi kunne gå ad trapper op til toppen, eller stå i bunden og betragte den nærmest mytologiske regnbue. Det næste stop på turen var gletsjertungen Solheimajökull, hvor de mest dumdristige trodsede faren for at falde i afgrundsdybe sprækker og bevægede sig på vandring, mens andre valgte at betragte vidunderet fra neden. Allermest bevægende var måske oplevelsen af de kulsorte strande med lavaklipper, hvor kolossale bølger tilføjede en vis dramatik. Her kunne de mest kåde medlemmer af selskabet frivilligt eller ufrivilligt boltre sig i det iskolde vand. Turens endemål var byen Vik, hvor vi hen på aftenen fik arrangeret en fælles middag på en pizzarestaurant, hvor selv den mest dedikerede osteelsker, kunne få stillet sin sult og mere til. Sidste mand i vandet er en hængerøv! Sydkysten. Der var ikke lagt program for lørdagen, og det udnyttede de ivrigste turister til at arrangere spontane udflugter med minibusser nordpå og i Reykjaviks omegn. Disse ture, som undertiden satte de firhjulstrukne minibusser og deres chauffører på prøve, bød på endnu flere vandfald men også på en strabadserende vandretur i bjergene, som blev belønnet med en dukkert i en varm kilde midt ude i den autenti- 14

ske natur. Andre tog det mere roligt og brugte fridagen til museumsbesøg og andre sysler i Reykjavik. men bare rolig, det nåede vi på vejen til lufthavnen den sidste dag. En interimistisk stendæmning samlede det kolde og varme vand i et perfekt tempereret soppebassin. Om søndagen stod den på rendyrket masseturisme med en fælles udflugt i minibusserne til Islands mest omtalte attraktioner, der alle findes på en rute kaldet Den Gyldne Cirkel. I nationalparken Þingvellir, der i vikingetiden lagde jord til AlÞing, kunne vores belæste guide fra egne rækker berette om gamle tiders skik og brug, hvilket han gjorde med en sådan indlevelse, at enhver tilhører kunne mærke historiens vingesus. Gejseren Strokkur er et must see for turister i Island, og der var ingen vej uden om det glade Disneyland, der var opstået på stedet. Så ja, den så vi også. Det sidste højdepunkt på Den Gyldne Cirkel var vandfaldet Gullfoss, og nøj hvor var det flot, og så var vi færdige og kunne vende næsen hjemad. Derfra manglede vi kun at bade i Den Blå Lagune for at kunne sige, at vi har været i Island, 15 Enhver chance for hvile skulle udnyttes under den krævende færd i vildmarken. Reykjavik Som læseren vil vide, blev størstedelen af tiden på vores rejse til det storslåede Island tilbragt i Reykjavik, så afslutningsvist skal der siges et par ord om opholdet i byen. Vi boede på et beskedent hotel, hvorom det var os en gåde, hvordan det har gjort sig fortjent de tre stjerner, det skilter med, men forklaringen kan meget vel være dets perfekte beliggenhed kun fem minutters gang fra byens centrum. Reykjavik er ikke større end Aalborg, og hvis udbuddet af spisesteder havde været tilsvarende stort, så er det tvivlsomt, om vi havde fået lige så mange gode oplevelser med at spise ude, som vi gjorde. Men Reykjavik er ikke Aalborg, og vi led ingen nød, for der var lammespecialiteter, grillet fisk, hummersuppe til spotpris og tårnhøje hamburgers foruden indisk, kinesisk og spansk mad og alt muligt andet, som maven kunne begære, og det

16

kostede sjældent mere end en tur på Jensens Bøfhus, skønt kvaliteten som regel var noget bedre. Vi nød så godt af, at den islandske krónur allerede dengang var styrtdykket i pris, at vi næsten glemte at føle sympati med vores broderfolks voksende (relative) elendighed. Selv om en øl fortsat kostede det samme som en hovedret, havde vi endda råd til at gå ud om aftenen, og der kunne vi opleve den ejendommelig måde, de unge islændinge går i byen på, for faktisk tilbringer de tilsyneladende det meste af tiden med at trille langsomt op og ned ad hovedgaden i deres vanvittigt store biler. De af os, der havde set frem til at bruge enhver ledig stund henslængt i et af de berømte varme bade, fik også rig mulighed for at udleve denne sælsomme tilbøjelighed, og det blev gjort i selskab med de trofaste lokale badegæster, der kunne betro os, at netop denne tradition er årsagen til islændingens forbløffende høje levealder. Et langt liv har de i hvert tilfælde fortjent de gæve islændinge, der sammen med rejsearrangøren Torben, planlægningsgruppen og Carsten Bech samt alle deltagerne sørgede for, at vi fik en uforglemmelig og vellykket studietur. Vi skylder i lige så høj grad at takke alle studieturens sponsorer for deres økonomiske bidrag, som de gav i blind tiltro til, at vi kunne få andet og mere end et par gode snapshots af en gejser med hjem fra en rejse til den afsidesliggende atlanterhavsø. Island kan varmt anbefales som rejsemål for de kommende studerende på 8. semester, og snart koster hele rejsen sikkert ikke mere end en tur til Legoland. Artiklen bygger delvist på frie gengivelser af studieturrapporten. Måske er det en skrøne, at varme bade forlænger livet, men pigerne ville alligevel være på den sikre side. Den Blå Lagune. 17

Festlig faglig fredag og fredagsøl Af Morten Aaby Smith, 7. semester Fagligt fællesforedag og fredagsøl for FoFoDaLa s forrygende fotogene fadølsentusiaster. Fredagens arrangement var fælles foredrag for de studerende i Aalborg og i Ballerup over videokonference. I Aalborg må et især flot fremmøde fra tredje semester nævnes, hvor femte og syvende stillede med en håndfuld studerende hver, og niende med en enkelt. Esben Munk indledte seancen og bød velkommen til den første festlige faglige fællesfredag for FoFoDa- La s forstyrrende flotte fadølsentusiaster. Herefter bød Henning Elmstrøm også velkommen og roste det gode initiativ. Så gik dagens hovedspeaker, Jesper Jarmbæk direktør for KMS, på og talte den næste lille time om Stedet som digital indgang. Undervejs i foredraget blev der for at holde en lidt festlig stemning i Aalborg serveret øl og peanuts. Jesper Jarmbæk snakkede bl.a. om Inspire og om det kommende fællesskab af data, hvor det bliver muligt for alle ministerier at tilgå de samme data. I den forbindelse nævnte han også de muligheder det digitale beredskab vil få med fællesskabet af data. Derudover snakkede han om lovforslaget til loven om Geodata, og andre nye tiltag som løbende sagsorienteret ajourføring af data, som skal sikre at data indsamles ensartet, og dermed at data er tidstro. Desuden nævnte han også at mini- Maks forventes at være oppe og køre 100 % inden for et par måneder. 18

Efter foredraget blev det tid til lidt spørgsmål fra publikum, som bl.a. omhandlede de muligheder der ville komme med hensyn til brug af KMS s data i forbindelse med tjenester som Google Earth eller lignende. Her blev KMS s nye funktion Vis Stedet fremhævet som det helt nye, som skal bruges i den offentlige administration fremover. Lidt blær blev det også til da der blev stillet spørgsmål til KMS s hjemmeside, som åbenbart er blevet til den højeste rating muligt fra staten. Efter endt arrangement blev kameraerne slukket og yderligere en omgang (eller mange) øl blev knappet op, og stemningen steg endnu et par grader. Idet det ikke var en officiel fredagsbar sluttede festlighederne allerede kl. 16, men det var et fint arrangement hvor man igen havde mulighed for at snakke lidt med studerende fra andre semestre. 19

Julefrokost 2008 Af Anders Flensborg Iversen, 6. semester Torsdag den 6. december var det endelig blevet tid til den årlige julefrokost. Traditionen tro var 7. semester bagmændene bag denne festivitas, og i år med den tvist at 1. semester var blevet inviteret med. Herved kom antallet af deltagere op på omkring 100 mennesker. Kl. 16.30 mødtes alle festens gæster på diverse mere eller mindre skumle bodegaer rundt omkring i Aalborg. Her blev der fortalt røverhistorier for alle pengene inden vi alle skulle samles på Café Frederiksberg. Dette hyggelige sted med sin stilrene minimalistiske indretning havde indvilliget i at huse denne årlige julefrokost. Det var en julefrokost som lige som alle tidligere, bød på masser af god mad samt lidt til at slukke tørsten med. Der var blevet arrangeret, at fri bar kunne tilkøbes, hvilket jeg tror langt de fleste af gæsterne benyttede sig af. Efter at maden var kommet indenbords, forstatte mange festen i selskabslokalet. Enkelte sneg sig også til at høre lidt jazz inde på caféen. Festen fortsatte frem til kl. 02 på caféen. Herefter lukkede stedet og de, der ikke havde fået slukket tørsten endnu, begav sig ind mod Jomfru Ane Gade. Alt i alt må det siges at have været en rigtig god julefrokost. Tusind tak for det 7. semester! Nu må vi vente i spænding på at se, hvorledes næste 7. semester vil klare denne opgave i julen år 2009. 20

LANDINSPEKTØRFIRMAET LE34 LE34 Århus Ryhavevej 7 8210 Århus Tlf. 8615 9011 LE34 Skel & Ejendomme Resultater gennem dialog Vi dækker hele landet fra vores kontorer i: Ballerup Tårnby Frederikssund Århus Randers Odense www.le34.dk 21

Kalender for studieåret 2008/2009 4. dec. Julefrokost 7. semester 30.-1. feb. Nyborgmøde DdL 6. feb Ordinær generalforsamling FoFoDaLa 6. feb. Fredagsbar 3. semester (Dartturnering) 20. feb. SuperBowl FoFoDaLa 13. mar. Fredagsbar 6. semester (Bordfodboldturnering) 26. mar. Pokerturnering FoFoDaLa 17. april Fredagsbar 6. semester (Bob) 1. maj Forårsfest 4. semester 22