Aftale mellem Byrådet og Kulturhistorisk Museum Randers 2008
Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Kulturhistorisk Museum Randers Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi 7. Gensidige aftaleforhold Dato: 30. oktober 2007 2
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning, og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for 2008, og aftalen indgås mellem Kulturhistorisk Museum Randers og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav: Kulturhistorisk Museum er et kommunalt ejet og drevet statsanerkendt museum, der modtager statstilskud efter Museumsloven, Lov nr. 473 af 7. juni 2001. Museet er organisatorisk placeret under Kultur- og fritidsudvalget i Kultur og Borgerservice. Kulturog fritidsudvalget fungerer som museets bestyrelse. Kulturhistorisk Museum er som statsanerkendt museum overordnet forpligtet til at belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Det skal ske gennem det, der ofte benævnes museumslovens fem søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. På det mere praktiske plan er museet forpligtet til at varetage det antikvariske arbejde i sit geografiske ansvarsområde, som er Randers Kommune, samt at udarbejde arbejdsplaner, årsberetninger, budgetter og regnskaber og indsende disse til Kulturarvsstyrelsen Kulturhistorisk Museum henvender sig med sin brede formidling i form af udstillinger og arrangementer til alle borgere i kommunen og til byens besøgende. Museet har en aktiv skoletjeneste, der har særligt fokus på børn og unge fra 3 til 19 år. Kulturhistorisk Museum har en ambition om at være Danmarks bedste lokalmuseum. Det betyder, at museet på alle de felter, der udgør fundamentet for de statsanerkendte museers arbejde: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, vil være i front blandt de danske lokalmuseer - enten via egne initiativer eller gennem samarbejder med andre kultur- og forskningsinstitutioner. Museet vil herigennem bidrage til Randers Kommunes vision om, at kommunens kulturtilbud skal være landskendte, og at kommunens tilbud overalt skal være af høj kvalitet. Museet vil være en vigtig brik i 3
forhold til at forme og udvikle en fælles identitet i kommunen, og museet vil være med til at udvikle og bevare det kulturmiljø, som også er et væsentligt element i bevaringen af Randers som en attraktiv bosætnings- turisme- og erhvervsudviklingskommune. 3. Kulturhistorisk Museum Randers - hvem er vi? Kulturhistorisk Museum består af tre fysisk adskilte enheder: Kulturhistorisk Museum og Randers Lokalhistoriske Arkiv, der har til huse på hver sin etage i Kulturhuset, og Håndværksmuseet Kejsergaarden, som er placeret i et gammelt kornpakhus ved Laksetorvet. Hertil kommer, at museet har et fjernmagasin beliggende på Ørneborgvej, og at museet - på grund af pladsmangel midlertidigt har lejet lokaler i Underværket. Museet er der ud over i gang med byggeri af et nyt magasin på Lollandsvej. De fleste af museets medarbejdere er placeret i Kulturhuset. Museet er organiseret i fem faglige funktioner: Arkæologi; Nyere tid; Lokalhistorisk Arkiv; Bevaring og Formidling. Museets normering er på 18,5 stillinger, men i praksis er der betydeligt flere ansatte ofte op mod 50 medarbejdere - idet museet løbende gennemfører mange forsknings- og formidlingsprojekter, der er finansieret af eksterne midler. En væsentlig del af museets arbejde er administration af museumslovens kap. 8, hvor museet er udøvende myndighed i forbindelse med sikring af kulturarven ved fysisk planlægning og jordarbejder. Borgerne møder først og fremmest Kulturhistorisk Museum som gæster i udstillinger og arkiver. Mellem 40- og 50.000 aflægger årligt et fysisk besøg i museum og arkiv. Men her ud over servicerer museets medarbejdere årligt 5-10.000 borgere ved foredrag, byvandringer, busture, omvisninger på arkæologiske udgravninger, faglige forespørgsler og sagsbehandling. Som forskningsinstitution samarbejder Kulturhistorisk Museum med andre museer, konserveringscentre og universiteter i ind- og udland. På det kollegiale plan er museet medlem af Organisationen Danske Museer, Organisationen Danske Arkiver, Midtjyske Museers Udviklingsråd og Dansk ICOM (International Council of Museums). 4. Målene i aftalen Kulturhistorisk Museum Randers vil i 2008 fokusere på følgende mål: Det vigtigste overordnede mål for Kulturhistorisk Museum er i 2008 og de kommende år at virkeliggøre ambitionen om at være Danmarks bedste lokalmuseum. Museets strategi for årene frem til 2011 er beskrevet i strategiplanen Viden og tilgængelighed - Kulturhistorisk Museum Randers 2006-2011, der er fulgt op af museets lovpligtige arbejdsplan for fireårsperioden 2006-10, som er godkendt af Kultur- og fritidsudvalget, og hvori museets arbejde er beskrevet meget detaljeret. Museets strategiplan lægger især vægt på, at forskning og formidling skal udvikles, men også på bevaringsområdet vil der i 2008 være en række ekstraordinære mål, der rækker ud over museets daglige drift. Da museet i stort omfang er afhængig af mulighederne for at skaffe ekstern finansiering til udviklingsmålene, vil opfyldelse af en del 4
af målene være betinget af, at den nødvendige finansiering tilvejebringes. Målsætninger Formidling På formidlingsområdet er der følgende konkrete målsætninger, som rækker ud over de almindelige særudstillinger og løbende arrangementer: Tag formidlingsmaskinen ind i middelalderen: Der gennemføres et projekt, som via Internettet giver skoleklasser adgang til individuelt at tilrettelægge det visuelle udtryk i museets nye middelalderudstilling. Projektet finansieres med midler fra Kulturarvsstyrelsens pulje til styrkelse af museernes formidling Midtjysk Oplevelsesproduktion: Museet indgår i et konsortium med bl.a. Århus Universitet, Animationsværkstedet i Viborg og Teatret Katapult i Århus om udvikling af IT-baserede oplevelser med et kulturarvsindhold rettet mod børn og unge. Konsortiet ansøger om at blive et af Region Midtjyllands fyrtårne inden for oplevelsesøkonomien Undervisningsmateriale til museets faste udstilling: Der udarbejdes materiale til 3-6 klassetrin til museets nye middelalderudstilling og til udstillingsafsnittet om byens nyere historie Fra købstad til industriby. Materialet til middelalderudstillingen finansieres med støtte fra Kulturarvsstyrelsens pulje til styrkelse af museernes formidling Ny hjemmeside: Museets hjemmeside overføres til Det Digitale Randers og får helt nyt og meget stort indhold af materiale, som fortæller om kommunens historie. Hjemmesiden bliver således det sted på Internettet, hvor man kan få mest at vide om byens og egnens historie fra de ældste tider til i dag. Hjemmesiden får en række indgange og søgemuligheder, som giver borgerne adgang til meget historisk stof, der ikke hidtil har været tilgængeligt på nettet Katalog og guide til museets samlinger: Et mangeårigt ønske om at tilbyde publikum et skriftligt katalog til museets omfangsrige samlinger og en guide til brug i museets udstillinger realiseres med to udgivelser. Kataloget vil blive til salg i museets butikker, mens guiden vil blive udleveret gratis til publikum Håndværksmuseet Kejsergaarden: Der vil blive arbejdet med at udvikle et nyt koncept for indretning og formidling på håndværksmuseet, som efter mere end 10 års drift trænger til en foryngelseskur Forskning, indsamling og registrering På forsknings-, indsamlings og registreringsområdet har museet ud over den daglige drift og administration af museumsloven - som mål i 2008 at gennemføre, påbegynde eller afslutte en række forskningsprojekter, der for manges vedkommende vil være afhængige af tilstrækkelig tilførsel af eksterne midler. På det arkæologiske område drejer det sig om: Nekrochorio: Et projekt om gravskik i ældre jernalder, der er finansieret med støtte fra Farumgårdfonden. Projektet afsluttes med publikation i bogform Fuglsøgaard Mose: Fortsat undersøgelse af en offermose fra førromersk jernalder. Projektet finansieres med egne midler Nibakken: Bearbejdning af et gravfund fra stenalderen med blandt andet 6-700 ravperler. Undersøgelser af ravperler og naturvidenskabelige undersøgelser gennemføres for egne midler i 2008 5
Tjærby Ødekirkegård: Fortsatte udgravninger af en nedlagt kirkegård fra middelalderen. Udgravningerne finansieres af Kulturarvsstyrelsen Ved Ålehøj: Bearbejdning og publikation i artikelform af en gravplads fra perioden 250-500 e.kr. Projektet forventes finansieret af Kulturarvsstyrelsen Hørning sogn fra stenalder til middelalder: Fortsatte bebyggelsesundersøgelser i samarbejde med Nottingham University og Århus Universitet. Projektet finansieres med egne midler og midler fra britiske fonde Kulturhistorisk Museums forskningsprojekter på det historiske område omfatter: Randers Amtsavis og Viborg Stifts Folkeblad: En undersøgelse af forskelle og ligheder mellem to provinsaviser. Projektet forventes finansieret af Kulturarvsstyrelsen Detailhandlerne i Randers 1860-1901: En undersøgelse af en vigtig samfundsgruppe i den første industrialiseringsperiode. Undersøgelsen finansieres af egne midler og via fondsmidler Fodbolden i Randers 1899-2007: En undersøgelse af Fodboldspillets og fodboldklubbernes udvikling set i sammenhæng med industribyens udvikling. Forventes finansieret af Kulturarvsstyrelsen og/eller private fonde Bevaring På bevaringsområdet vil Kulturhistorisk Museums hovedmål udover den daglige drift af museets konserveringsafdeling - i 2008 være: Etablering af i et nyt museumsmagasin på Lollandsvej i Randers syd. Magasinet opføres i samarbejde med syv andre østjyske museer. Magasinet står klart i begyndelsen af året, og indflytning vil ske løbende over hele året. Kulturhistorisk Museum varetager projektledelsen ved magasinets etablering. Magasinet finansieres med støtte fra Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen og Århus Amt. Randers Kommune stiller grund til rådighed for projektet Færdiggørelse af et nationalt projekt omkring udarbejdelsen af en web-baseret manual for god museumsmagasinering, som Kulturhistorisk Museum er tovholder og udfarende kraft i. Magasinmanualen vil blive offentliggjort i 2007 og færdigudviklet i 2008. Projektet finansieres af Kulturarvsstyrelsen Sygefravær Kulturhistorisk Museum har et meget lavt sygefravær, som det vil være vanskeligt at nedbringe yderligere. Museet vil dog følge sygefraværet nøje og have som mål, at det holdes på et niveau, der ligger på under seks sygedage pr. medarbejder. Randers Lokalhistoriske Arkiv Endelig er det Kulturhistorisk Museums mål, at der i løbet af 2008 bliver udarbejdet et forslag til etablering af et stadsarkiv i Randers (arkiv efter 7 i arkivloven) gennem en sammenlægning af Randers Lokalhistoriske Arkiv og Kommunearkivet, og at forslaget fastlægger stadsarkivet som en del af Kulturhistorisk Museum. 6
5. Opfølgning på målene Kulturhistorisk Museum gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser af publikums tilfredshed med museumsbesøget. I 2008 vil der endvidere blive gennemført en større kvantitativ og kvalitativ undersøgelse vedrørende publikums oplevelse af museets nye middelalderudstilling. Kulturhistorisk Museum udarbejder hvert år en årsberetning, som detaljeret redegør for museets aktiviteter på alle områder. Årsberetningen indeholder også nøgletalsoversigter over museets økonomi og aktivitetsniveau, og den skal godkendes af hovedtilskudsyderen, Randers Kommune, og indsendes til Kulturarvsstyrelsen. I forbindelse med dialogmødet med Kultur- og fritidsudvalget udarbejdes en skriftlig opfølgning på målene i aftalen. 6. Økonomi: Randers Kommune er Kulturhistorisk Museums hovedtilskudsyder. Museet modtager desuden tilskud fra staten og har herudover en ikke ubetydelig egenindtægt i form af brugerbetaling i forbindelse med arkæologiske undersøgelser og konservering samt tilskud fra offentlige og private fonde og sponsorstøtte. En meget stor del af museets forsknings- og formidlingsprojekter er afhængige af, at der opnås ekstern finansiering. Oversigtstabel over indtægter og udgifter. 1.000 kr. / 2008-priser Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Kulturhistorisk Museum Lønsum samt lønrefusioner 6.151 6.151 Lederløn 0 Samlingens forvaltning 278 278 Drift af Kejsergården 132 132 Undersøgelser og erhverv. 124 124 Konservering 272-236 36 Udstillinger + formidling 427 427 Administration 205 205 Bet. for unders. iht. museumsloven 1.116-1.118-2 Kiosk og caferiavirksomhed 138-216 -78 Grunde og bygninger 124 124 Energi 276 276 Statsrefusion -800-800 Lokalhistorisk arkiv Lønsum samt lønrefusioner 512 512 Materialeudgifter 25 25 Administrationsudgifter 19 19 Grunde og bygninger 23 23 I alt 9.546-1.570 0 276-800 0 7.452 7
Ovenstående tabel viser budgettet for 2008 opdelt i overførselsberettigede udgifter/indtægter og ikke-overførselsberettigede udgifter/indtægter. Lønsum samt lønrefusioner er overførselsberettiget i henhold til reglerne vedrørende lønsumsstyring. Lederlønnen er ikke indregnet i lønsummen. Kulturhistorisk Museums store og svingende - egenindtægter betyder, at museets regnskab ofte vil vise indtægter og udgifter, der er større end budgetteret. I 2006 var der således indtægter ved arkæologiske udgravninger på godt 9 mio. kr., tilskud fra fonde og sponsorer på godt 1.1 mio. kr. og indtægter ved konserveringsvirksomhed på godt 1 mio. kr. Samlet betød det, at regnskabet balancerede på 19.455.110 kr. mod budgetteret 11.024.700 kr. Af samme årsag og idet Kulturhistorisk Museums indtægter er skævt fordelt over året og ikke nødvendigvis er tidsmæssigt sammenhængende med museets udgifter, vil der af hensyn til museets drift være behov for forholdsvis store overførsler mellem årene. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold. 8