Ryslingestammen Denne stammes dannelse kan forfå lges tilbage til begyndelsen af 40-erne, og til forskel fra Holevstammen er det her et enkelt fortrinligt dyr, hvorfra stammen er udga et. Pa det anfå rte tidspunkt kom ikke sj½ ldent drifter af slesvigsk kv½ g gennem Ryslinge, na r de var pa rejse over Fyn for at få res til Kå benhavn. En stor må rkerå d ko af en sa dan drift k½ lvede i Ryslinge og få dte en kviekalv, som smed Lars Jakobsen der i byen fik til till½ g. Denne kalv udviklede sig til at blive byens stå rste og smukkeste ko, og den blev senree moder til en tyrekalv, avlet ved en tyr, som skå nnes at have v½ ret af delvis slesvigsk afstamning. Denne tyrekalv blev tillagt af ga rdejer, senere landstingsmand Christian Rasmussen i Ryslinge; den vokste st½ rkt til og blev i forhold til de sma, spinkle, fynske kå er, som bes½ tningen den gang bestod af, af meget betydelig stå rrelse. Efter denne tyr - som allerede solgtes til slagtning, da den var 3 a r gammel - faldt en kviekalv, der som ko fik navnet "Store Sp½ ttede." Den beskrives som en stor, dyb ko med noget uregelm½ ssig ryg, af rå d farve, men med sma hvide pletter henad ryggen, lidt hvidt i lyskerne og ned ad benene; den var en fortrinlig malker. Denne ko ma betragtes som den egentlige stammoder til den nuv½ rende Ryslingestamme. En datter af "Store Sp½ ttede", som blev kaldt "Unge Sp½ ttede", var ogsa en fortrinlig ko og smukkere af ryg og kryds end moderen; den vandt anerkendelse ved Svendborg Amts landå konomiske Selskabs dyrskue i 1858. "Unge Sp½ ttede" blev moder til "Den Stj½ rnede", som var af lysere farve end moder og bedstemoder og havde en hvid stjerne i panden. Det var en meget god ko med fortrinlig bygning og med moderens gode dybde og bredde. Fra denne ko nedstammer bes½ tningerne hos Chr. Rasmussens fire så nner: Forpagter R. Christiansen, Br½ nderupga rd; ga rdejer Jå rgen Christiansen, Birkelund; ga rdejer Hans F. Christiansen, Ryslinge, og ga rdejer L. Christiansen, Vindinge Så ga rd. En indkå bt Anglertyr blev i nogle a r brugt til kå er i Chr. Rasmussens bes½ tning, men afkommet efter denne blev for sma t og fattedes den gode dybde og bredde, som udm½ rkede de kå er, der stammede fra "Store Sp½ ttede". Der er ellers stadig brugt tyre af egen stamme, na r undtages, at der i begyndelsen af 60-erne blev benyttet en pr½ mietyr, som tilhå rte ga rdejer A. Madsen i Ryslinge, og som var faldet efter en sa kaldt Anglertyr i Ellerup. Efter meddelelse fra forpagter R. Christiansen anses det dog for mest sandsynligt, at denne Anglertyr har v½ ret af Ballumrace, og i sa fald bliver det sa meget lettere forklarligt, at den kunne å ve indvirkning pa stammens dannelse, idet dens anl½ g og bygning da ma have svaret temmelig godt til de egenskaber, der var ga et iarv fra "Store Sp½ ttede", som rimeligvis har v½ ret af delvis Ballumrace. Fra det her n½ vnte tidspunkt skal Ryslingestammen v½ re vedligeholdt i sig selv og uden nogen indblanding af fremmed blod. Ryslingekoen beskrives i 1886 af A. Appel som "en ko af middelstå rrelse (ma ske lidt over) med fortrinlig kropbygning, god dybde ba de for og bag, krydset temmelig 1 of 5 08-08-03 15:09
langt og fladt med god bredde. Dette flade, noget lange kryds er meget karakteristisk som stammem½ rke. Lemmerne st½ rke og noget brede. M½ lkeorganerne vel udviklede, gennemga ende store m½ lkea rer og et rummeligt yver; ret godt spejl, men ha rkl½ dningen dog noget grov pa yver og spejl. Hovedet er det mindst tiltalende, det er ikke frit for at v½ re lidt flovt. Hornene temmelig korte og fine, men st½ rkt s½ nkede, hvilken stilling det ma ske skyldes, at hovedet tillige synes noget langt. Lå ddet meget konstant og betegnende, lyserå dt n½ rmest, med må rkere hoved og lemmer og med må rkere stjerner i den lysere grundfarve." Stammen har ord for at v½ re k½ rnesund, og lungetuberkulose skal v½ re ukendt i de bes½ tninger, som er udga et fra den. En betydelig nedarvningsevne udm½ rker Ryslingestammen, hvilket ikke alene giver sig sig til kende i ensartethed i bygning og pr½ g, men s½ rlig tr½ der frem i lå ddet, idet "Store Sp½ ttede"s hvide pletter endnu af og til dukker frem s½ rlig i lyskerne, pa la rerne og under bugen. Tyren Herkules II af Ryslingestammen tilhå rende R. Christiansen Br½ nderupga rds bes½ tning er 1899 anerkendt som avlscenter, og avlscenterudvalget fremh½ ver i sin beskrivelse af bes½ tningen den pa faldende ensartethed "selv om nogle af individerne skiller sig fra den almindelige type. Det er gennemga ende vel voksne, lavbenede,, udpr½ gede kå er med gode malketegn, bygningen lå s og a ben og knokkelsystemet ret fint. Hovedet er ret fint, hornstillingen gennemga ende god, halsen ret fin, boven lå s, brystet s½ rdeles vel udviklet med god ribbensbygning, ryggen tå r, pa mange individer meget smuk, pa enkelte noget uregelm½ ssig, bugen vel formet og lyskedybden god; krydset er i almindelighed lige, s½ rdeles vel udviklet og vel formet, la rene gode, lemmerne meget vel stillede, yveret vel udviklet og som regel vel formet; pattestillingen er i almindelighed tilfredsstillende og patteformen ogsa, men denne lader dog pa flere individer noget tilbage at å nske, navnlig tr½ ffes af og til grove patter; m½ lkea rerne er pa flere individer fortrinlige, men 2 of 5 08-08-03 15:09
gennemga ende er sa vel a rer som navnlig m½ lkehuller mindre udviklede, end m½ lkeudbyttet lader formode; spejlet er gennemga ende godt, pa adskillige individer mindre fremtr½ dende pa den af den lyse farve; huden er i almindelighed noget sv½ r og ikke s½ rlig blå d; lå ddet er mellemrå dt, for å vrigt mere variabelt efter a rstiderne end almindeligt, aftegn meget sj½ ldne. 6 kå er af slesvigsk afstamning har lys mule." Koen Mariane II tilhå rende R. Christiansen Ved kappestriden i 1903-05 fik Br½ nderupga rds bes½ tning 1ste anerkendelse. Den bestod af da 50 kå er og 32 yngre hundyr. Heraf var pa må derneside 36 af ren Ryslingeafstamning og 31 stammede fra 3 i a rene 1885 og 1888 indkå bte slesvigske kå er. Afstamningen var ukendt for 5 stammå dre. Pa f½ derneside var det sa godt som udelukkende tyre af Ryslingeafstamning, der har v½ ret benyttet. Tyren Taurus, få dt 1894, og som gjorde tjeneste endnu i 1905, har å vet en meget betydelig indflydelse, idet den var fader til 28 kå er og 24 unge dyr i den dav½ rende bes½ tning pa Br½ nderupga rd. Denne tyr er 5 gange tilkendt 1ste klasses afkomspr½ mie. Br½ nderupga rds bes½ tning er tilkendt en r½ kke pr½ mier for samlinger af malkekv½ g. (Som de v½ sentligste anfå res) Så lvmedaille ved verdensudstilligen i Paris 1878 4de pr½ mie ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878. 4. pr½ mie ved den nordiske udstilling i Kbh. 1888. 2den pr½ mie ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900. Endvidere et stort antal pr½ mier ved stedlige skuer. For små rkå er: tre pr½ mier ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900 samt 3die pr. for en kofamilie og 4de pr. for en tyrefamilie ved samme skue. M½ lkeudbyttet har v½ ret: Gennemsnit for 20 a r 6021 pd. (1879-1898) 3 of 5 08-08-03 15:09
Tallene for de få rste 13 a r g½ lder kun kå er over 4 a r; for de sidste 7 a r er kvierne medregnet. I de to a r under den sidste konkurrence var m½ lkeudbyttet som gennemsnit for hele bes½ tningen: 1903-04 7201 pd. pr. ko 1904-05 7163 pd. pr. ko Vinterfodret bestod i disse to a r gennemsnitlig af 6-7 pd kraftfoder, 40-56 pd. roer, 3 pd. hå og 5-6 pd. halm. Om sommeren blev givet 1Æ -2 pd. kraftfoder som tilskud til gr½ s og grå nfoder. Af avlsdyr har forpagter R. Christiansen siden 1867 solgt i alt 187 tyre, deraf 57 til foreninger, 132 kvier eller kviekalve samt mange tyrekalve og omtrent 90 kå er. Bes½ tningen hos ga rdejer J. Christiansen, Birkelund i Så dinge fik i 1899 få lgende beskrivelse af avlscenterudvalget: "Bes½ tningen er et ensartet. Det er gennemga ende vel byggede, dybe og brede, lavstammede kå er med til dels gode m½ lkeorganer og mellemrå dt lå d med gul grundtone. Aftegn er meget sj½ ldne. I almindelighed er hovedet noget grovt, hornene vel stillede, undertiden noget sv½ re, halsen ret fin, boven lå s, brystet rummeligt, men ribbensbygningen hyppig noget t½ t, pa enkelte individer dog a ben, bugen vel formet, lyskedybden meget god, krydset bredt og lige, vel formet, nogenlunde tå rt og nogenlunde finknoklet, la rerne kraftige med fyldigt mellemkå dsparti, lemmerne ret fine og s½ rlig vel stillede, yveret vel udviklet og pa et par undtagelser n½ r vel formet med vel dannede og vel stillede patter, m½ lkea rer og m½ lkehuller mindre fremtr½ dende, end m½ lkeudbyttet lader formode, spejlet meget variabelt, hyppigst godt, undertiden ligefrem da rligt, huden noget sv½ r, ikke s½ rlig lå s og blå d". M½ lkeudbyttet har for a rene 1883-98 v½ ret i gennemsnit 6420 pd. Koen Lise tilhå rende H.F. Christiansen, Ryslinge 4 of 5 08-08-03 15:09
Bes½ tningen hos ga rdejer Hans F. Christiansen i Ryslinge, der ligeledes er af ren Ryslingestamme, har som gennemsnit for a rene 1885-97 ydet 6106 pd. m½ lk. Den fjerde bes½ tning af Ryslingestammen tilhå rer ga rdejer L. Christiansen, Vinding Så ga rd (tidligere érenlund i Ryslinge), M½ lkeudbyttet opgives som gennemsnit for 17 a r til 6338 pd. I mange a r indtog Ryslingestammen stadig den mest fremragende stilling pa dyrskuerne i Svendborg Amtrs landå konomiske Selskab. I midten af 80erne blev sa ledes ved et af disse dyrskuer uddelt 6 pr½ mier for samlinger af malkekv½ g og heraf tilfaldt 1,2,3 og 5 pr½ mie brå drene Christiansen. I de senere a r er der dog flere bes½ tninger i Svendborg amt, som kan udstillet samlinger, der er Ryslingestammen j½ vnbyrdig, men stammen h½ vder fremdeles en fremskudt stilling pa de fynske dyrskuer og har i lå bet af de sidste 35 a r taget et meget stort antal pr½ mier. Stammen indtog ogsa en meget smuk stilling ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900, s½ rlig bes½ tningen pa Br½ nderupga rd. 5 of 5 08-08-03 15:09