Christian Bitz: 'Jeg følte mig ikke god nok' Han lever af at rådgive om mad og sundhed. Han har selv kæmpet med maden, men i modsætning til mange danskere, spiste han for lidt. Først den dag Christian Bitz med vilje stak to fingre i halsen erkendte han, at det var gået for vidt. Af Helle Lho Hansen, 04. februar 2013
03 'Jeg følte mig ikke god nok' 10 Fakta om Christian Bitz 2
'Jeg følte mig ikke god nok' En aften i begyndelsen af 00 erne var Christian Bitz på en sjælden mission. Han var i byen i London. Sammen med en kammerat havde han fået et par øl og delt en pizza på vejen hjem. Af Helle Lho Hansen Men den dårlige samvittighed var allerede på nakken af ham. Knap var han hjemme på hotellet, før han styrtede ud på toilettet og stak to fingre i halsen for at kaste op. Den aften måtte han erkende, at han havde et problem med mad. Ernæringsekspert Christian Bitz hjælper overvægtige og usunde danskere til et sundere og lettere liv. Men han har også selv skullet kæmpe for at få et sundt forhold til kost og sundhed. Han har hevet 140.000 danskere gennem Go kur på Go Morgen Danmark og har skrevet flere bestseller-bøger om sund mad og slankekure. Men det lå ikke i kortene, at Christian Bitz skulle blive selvstændig sundhedsekspert. Han er vokset op i en kernefamilie i Albertslund. Både moren og faren arbejdede i en bank, 3
selv drømte han om at blive ingeniør eller måske arkitekt. I hvert fald var planen, at få et trygt 9-17 job. Men en koncert med Kashmir i slutningen af 1990erne ændrede alt. Før koncerten var han en ung mand af den helt gennemsnitlige slags, der ikke ragede op over de andre. Men til Kashmirkoncerten mødte han en smuk kvinde, der ville tage billeder af ham. Christian Bitz var fuld og håbede, at det var en kæk scorebemærkning. Men det handlede ikke om hurtig kærlighed. Kvinden ville caste ham som fotomodel. Selv har Christian Bitz aldrig syntes, at han ser specielt godt ud. Det er noget med ørerne, der efter hans mening stritter for meget og næsen, der er lidt for stor. Allligevel fik han hurtigt gang i karrieren. Han gik sit første modeshow for designeren Paul Schmidt i Paris. Her sad selveste Madonna på tilskuerpladserne. Senere skulle det blive til en film med Jude Law. Det vender vi tilbage til. I første omgang er det vigtigt at forstå, at modeljobbet vendte op og ned på Christian Bitz selvbillede og drømme. Albertslunddrengen, der var podet med grundlæggende værdier om ikke at skille sig for meget ud, opdagede pludselig, at det er ok, at være unik. - Når man pludselig flyver verden rundt og bliver booket til store kampagner, så begynder man at tro på, at man kan noget. Modelkarrieren gav mig troen på, at det var ok at gå efter noget, der var større. Men dengang havde jeg slet ikke den selvtillid, der skulle til, siger han ærligt. Mad var overlevelse Vi sidder i hans køkken i Charlottenlund, hvor han er i gang med frokosten. Tykke skiver af godt brød toppet med avocado, kylling, tomater og parmasanost. På toppen har han drysset salt, peber og tabasco. Ingen tvivl om, at han efterlever sit eget budskab om at mad skal smage af noget, og at det skal være en nydelse at spise.sådan har det ikke altid været. Da han startede som model, var mad ren overlevelse og et præstationsfremmende middel. - Jeg har altid haft svært ved at tro på, at jeg var god nok, siger han. Den følelse blev ikke mindre af at være feteret model, nærmest tværtimod. - Jeg var meget nervøs, når jeg skulle på job. Følte mig ikke god nok, eller lige så pæn som de andre, så jeg gjorde 4
ekstremt meget ud af at træne i stedet for at gå i byen med de andre, husker han om de første år, hvor han sideløbende med sine studier dyrkede modelkarrieren i Paris, Milano og London. Jagten på den perfekte krop Christian Bitz har altid været typen, der går all-in. Hans liv er alt eller intet. Han er dårlig til at gøre ting halvt og kan bedst lide at gøre sig umage. Sådan var det også, da det gjaldt jagten på den perfekte krop. Han begyndte at træne ikke bare lidt men hele tiden og så meget, at da han til casting som undertøjsmodel for stormagasinet Marks&Spencer blev bedt om ikke at spænde mavemusklerne, måtte svare: Det gør jeg heller ikke. - Jeg trænede min krop til perfektion, og der var stort set ikke var et gram fedt på den. I dag er han ikke i tvivl om, at han kæmpede for at få kontrol i en situation, hvor han var usikker på sit eget værd. Han kæmpede så hårdt, at han var ved at blive syg af det. Christian Bitz levede i flere år af at være model i Paris, Milano og London. Han blev opdaget til en koncert og gik sit første modeshow foran sangerinden Madonna. - Jeg har ikke haft en egentlig spiseforstyrrelse. Men der er ingen tvivl om, at jeg lå på grænsen til det, man i dag kalder ortoreksi. Ortoreksi eller Den fjerde spiseforstyrrelse karakteriseres ved en 5
sygelig trang til at spise og leve sundt. For Christian Bitz resulterede ønsket om en sund og veltrænet krop i en kost bestående af store mængder pastasalat med tun og dåsemajs, havregryn med mælk, rosiner og banan, stegt kylling og kogt broccoli. Mens han omhyggeligt undgik alle former for fedt. - Var der olie på en salat, lod jeg den stå. Mit forhold til mad var blottet for nydelse. Mad var målrettet mod at optimere min præstation, når jeg skulle træne eller løbe. Maden skulle holde mig slank eller gøre mig endnu slankere, siger han. - Jeg holdt op med at spise på restaurant eller spiste hjemmefra, så jeg kunne nøjedes med at bestille et glas vand, når jeg var ude. Og jeg havde altid havregryn med, når jeg skulle spise hos folk. I modelbranchen var der jobs i at gå ud og drikke øl en gang imellem og møde en fotograf, alligevel lå jeg derhjemme og lavede mavebøjninger, når de andre gik til fester. Så syg ud Når sundhed får sociale konsekvenser, er det kommet for vidt, mener han og refererer til Anders Matthesen, der engang har sagt: Sixpack er et tegn på kedsomhed. - Det er måske lidt sat på spidsen, men træner man så meget, at man glemmer alt omkring sig, så er det kammet over. Jeg var trænet og tynd, mine kinder var udhulede og jeg var bleg. Det kan godt være jeg have sixpack, men jeg så syg ud. Maden var blevet årsag til dårlig samvittighed, og når han en sjælden gang gik ud og drak en øl, fortrød han det bagefter. Det var efter en af de sjældne byture, at han måtte erkende, at jagten på sundhed var kammet over i det stik modsatte.- Jeg opdagede, at det var stukket af for mig den aften, hvor jeg bevidst kastede op. Bagefter tænkte jeg: Det her er ikke helt normalt, det er for meget, siger han ærligt. Livet var blevet besværligt og han havde desperat brug for, at det blev mindre kompliceret. Men han var ikke længere ude, end at han kunne redde sig selv i land igen. Han droslede træningen ned, begyndte at dyrke studielivet mere intenst, gik til fester, og opdagede at mad faktisk smager helt fantastisk. Læste for at blive sundere Det var i jagten på den perfekte krop, at han begyndte at studere ernæringsvidenskab. - Helt ærligt begyndte jeg at læse for selv at blive sundere. Dengang handlede det sgu ikke om, at jeg skulle ud og redde verden eller gøre Danmark sundere. Det gør det i dag. Han går ikke efter helsetosserne, der allerede har skåret alle former for kulhydrater ud af kostpyramiden, og som skal have gang 6
raw food, stenalderkost, proteinkuren eller Atkinsdiæten den bedste vej til smallere liv? Christian Bitz har flere gange været ude med riven efter andre sundhedsapostle, men det er slut. Han bliver mere og mere sikker på, at der ikke findes én rigtig måde at spise på. - Jeg har peget fingre, men jeg gør det ikke mere. Jeg er træt af, at vi skal svine hinanden til. Jeg vil godt kritisere ting, jeg ikke er enig i. Men at jeg ikke er enig, er ikke nødvendigvis det samme som, at det de andre siger er forkert. Christian Bitz er efterhånden blevet et kendt ansigt også på den røde løber til diverse premierer. Foto Morten Germund i pulsur og kalorieberegner for at løbe rundt om søerne i København. Men den brede befolkning. Især den, der er allerbredest. - Mit erklærede mål er at gøre de mest usunde lidt sundere. På den måde kan vi opnå enormt meget samfundsmæssigt. Han færdes i en branche, der er befolket af alt fra kokke og ernæringseksperter til stewardesser, der selv har tabt sig. Der udgives et hav af bøger om sundhed og ernæring. Blandt sundhedseksperterne går diskussionerne indimellem højt, for er - Jeg er ikke den klogeste ernæringsekspert, der findes. Men jeg gør mig umage og er formentligt den kønneste, siger han med et bredt grin. Selvironien fejler ikke noget. Det er den, han benytter, når han er på vejene med sine foredrag for at give danskere et tiltrængt spark i den måske lidt velpolstrede bagdel. - Når jeg står velfriseret og i mit lille fine jakkesæt får jeg i løbet af de første minutter pillet mig selv ned, siger han og giver et eksempel. I dag vejer han et sted mellem 80 og 85 kilo, men man kan ikke rigtigt se forskellen, for det sætter sig på røv og baller. Er det ikke en dameting? - Jo, men jeg er også lidt fisset. Og ekstremt forfængelig. Nogle går ned og 7
træner halvanden time for bagefter at kunne gå på McDonalds eller tage en ekstra kage. Det er der noget befriende i. Men sådan har jeg det ikke. For mig er målet at få det fysisk bedre, så jeg kan præstere optimalt i en ekstrem travl hverdag og måske også en smule kosmetisk, indrømmer han. Og Christian Bitz er goodlooking. Så godt at han på et tidspunkt var mere lækker end skuespilleren Jude Law og derfor havde fået en rolle i Hollywoodfilmen Alfie. I filmen skulle Christian Bitz forestille at være stukket af med Susan Sarandon og komme op af et boblebad, mens Jude Law siger: Hvad har han, som jeg ikke har udover det lange hår? - Jeg var til casting fire gange på den absurd lille rolle. Ventede i tre dage på at indspille scenen, som i øvrigt blev skudt med tre forskellige modeller. Først et halvt år senere fik jeg at vide, at jeg var udvalgt. Pressemeddelelsen, der blev sendt ud før premieren, lokkede med budskabet: Kom og se hvilken dansker, der er mere lækker en Jude Law. Til biografpremieren ventede Christian Bitz spændt til allersidste scene, før han måtte erkende, at badescenen var klippet ud. 8
Så Christian Bitz fokuserede, satsede på sundhedsbutikken og droppede fotoopgaverne. For nylig har han taget det op igen. Han er netop blevet valgt som nyt ansigt for Tøjeksperten og kan ikke sige sig fri for at være smigret. - Jeg har ikke brug for modeljobbet for at få bekræftelse i dag. Men nu kan jeg endelig nyde det. Og er glad for at der er nogen, der gider booke sådan en gammel rotte som mig, for der er mange andre pænere og yngre derude. Selv om han i dag har styr på ortoreksien, skal han stadig tage sig i nakken. Ligesom overvægtige, der taber sig, hele livet skal kæmpe for ikke at tage på igen, skal han anstrenge sig for det modsatte. - Det var så pinligt. Jeg kravlede ud af biografen. I dag kan han grine af det, men dengang var det et såret ego, der måtte kæmpe sig hjem. Tilbage som model Modeljobbet lagde han væk, da en tvreklame for cider kolliderede med sundhedsstudierne. Flere professorer på Landbohøjskolen mente ikke, at reklamen var karrierefremmende. - De mente, det var useriøst at studere ernæring og samtidig reklamere for børnesodavand. Det kunne jeg egentligt godt se. - Jeg er ikke 100 pct. normal, men kan mærke den (ortoreksien, red.) i perioder, hvor jeg træner mere end ellers. Så vil jeg gerne løbe længere eller kan godt pludselig stå foran spejlet og spænde mavemusklerne og sige: Nå, det kører da for dig, siger han med et anerkende nik til sit eget spejlbillede. - Så skal jeg lige tage mig selv i nakken. Og overtale mig selv til at drikke et glas rødvin eller spise en kage med ungerne. Han tog en alvorlig snak med sig selv, så sent som få timer før vi mødes til interviewet. For han var nede og træne i morges og var også ude at løbe i går. 9
Det er opgaven for Tøj-eksperten, der spøger. - På grund af det job har jeg tænkt, nu skal den lige have en skalle. Men jeg har altså også drukket rødvin de sidste to dage, forsikrer han. Pengene for fotoopgaven donerer han til Røde Kors. Han er med i Klub 10, hvor danskere forpligter sig til i løbet af et år, at samle så mange penge som muligt ind til Røde Kors. Som altid kan han ikke bare samle lidt ind. Nej, Christian Bitz har besluttet sig for at satse højt. Han vil være det Klub 10 medlem nogensinde, der får samlet flest penge ind. Som sagt: Han går all-in. Han har netop lavet et one- man show, der samlede 300.000 kroner ind til sagen og han planlægger at gentage successen i Herning. - Det er smukt, at jeg kan bruge det her semikendis til noget. Men jeg er bevidst om, hvad jeg siger ja til. Det skal generere nogle penge. Jeg må indrømme, at jeg også selv får det godt af at give. Så kan jeg klappe mig selv på skulderen og tænke, at jeg sgu er en fed fyr, siger han med et grin. Fakta om Christian Bitz Fast ernæringsekspert på Go morgen Danmark på TV2. Uddannet cand.scient. i human ernæring, forfatter og forskningschef på Herlev Hospital. Kendt fra landets foredragssale, hvor han holder omkring 150 foredrag om året blandt andet under titlen Luk munden og let røven. Sundhedsmission: Sundhed skal smage og føles fantastisk og ikke baseres på hokus-pokus-helse eller asketiske kostprincipper. Tidligere fotomodel blandt andet for Paul Smith. Har blandt andet skrevet Bitz din Sundhed, Verdens Bedste Kur og VBK 2.0 10