Dimensionering på IKK uddannelsessamarbejde og ressourceeffektivisering

Århus 18.09.2015 Dimensionering på IKK uddannelsessamarbejde og ressourceeffektivisering Introduktion I slutningen af august og begyndelen af september 2015 blev en første version af dette oplæg til, hvordan vi på IKK skal tackle de uddannelsesøkonomiske udfordringer forbundet med dimensioneringen og andre eksterne politiske indgreb præsenteret og drøftet i instituttets studienævn, institutforum ag ledelseskreds. Drøftelserne viste en generel tilslutning til nødvendigheden af at afbøde de negative effekter gennem øget ressourceeffektivisering og uddannelsessamarbejde. Kommentarerne i instituttets fora pegede imidlertid også på, at de dogmer og retningslinjer, der skal gøres gældende, bør være mere sensitive over for instituttets faglige diversitet, herunder lokale faglige traditioner, uddannelsernes størrelse, og velfungerende pædagogiske og didaktiske praksisser. Der blev i den forbindelse derfor også udtrykt et ønske om øget VIP og studenterinddragelse i udarbejdelsen af de konkrete initiativer, der nødvendigvis skal tages. Det er på den baggrund besluttet, at bede studienævnet udpege medlemmer til en tværgående task force bestående af VIP'er og studerende fra en bred vifte af IKK's fagmiljøer. Task forcen får til opgave at kvalificere dette udspil til ressourceeffektiviseringer og uddannelsessamarbejder og på den baggrund at udarbejde yderligere forslag til initiativer og samarbejder. Sideløbende med task forcens arbejde vil institutledelsen gennemføre bilaterale drøftelser med IKK's ni uddannelsesnævn. Disse drøftelser skal bidrage til at sikre, at der tages de ønskede hensyn til lokale forhold, når den endelige beslutning om besparelses- og effektiviseringsinitiativer skal tages sidst på året. De bilaterale drøftelser og task forcens arbejde skal nemlig afsluttes ultimo november, hvorefter institutledelsen tager endelig beslutning om indholdet af kommende initiativer. Arbejdet med at implementere beslutningerne indledes på et fælles uddannelsesseminar for medlemmer af studienævn og uddannelsesnævn den 17. og 18 december 2015. Baggrund En af konsekvenserne af dimensioneringen er, at der som bekendt i foråret 2015 blev iværksat et større uddannelseseftersyn på ARTS. Som en del af denne proces har vi udsendt en række analyser og opspil til mulige initiativer, der kan bidrage til at afbøde de negative konsekvenser af dimensioneringsindgrebet. I juni 2015 var vi på en besøgsrunde på alle instituttets lokationer, hvor vi bl.a. drøftede et indledende papir, der redegør for nødvendigheden af en langt større grad af uddannelsessamarbejde på tværs af instituttet, end vi nogensinde før har været vant

til (og i nogle tilfælde med partnere uden for instituttet). Notatet Dimensionering på IÆK det næste skridt: samlæsning og sammenlægning, som blev sendt ud forud for besøgsrunden, indeholdt et tentativt og forsigtigt regnestykke, der viste, at vi skulle foretage ressourceeffektiviseringer og uddannelsessamarbejder, der i forhold til niveauet i 2013 giver besparelser svarende til den undervisning, der normalt er forbundet med 123 kurser (målt i VIP-timer og DVIP-udgifter). Senest har vi med udsendelsen af første version af dette notat redegjort for de positive konsekvenser af de effektiviseringstiltag, der er foretaget siden 2013. Som det fremgår af udregningerne nedenfor, vurderer vi på den baggrund, at det for nuværende ser ud til, at det er muligt at komme i mål med knap så drastiske effektiviseringer. Drøftelserne under besøgsrunden i juni viste, at der er en generel og begrundet bekymring angående de mulige negative konsekvenser for kernefagligheden og uddannelseskvaliteten ved så omfattende samarbejder og effektiviseringer, men drøftelserne viste også en generel tilslutning til at forsøge at imødegå endnu værre konsekvenser ved at gå netop effektiviserings- og samarbejdsvejen. Der kom derfor også mange gode og konstruktive forslag til, hvordan vi kan komme videre med processen. En del af disse forslag er opsummeret i Niels' nyhedsbrev fra den 24. Juni, men for god ordens skyld gengiver vi hovedkoordinaterne her: Der blev efterlyst et ledelsesudspil, der aftegner mulige samarbejdsflader mellem beslægtede uddannelser. Der blev efterspurgt et antal dogmeregler, der sætter konkrete rammer for de ressourceeffektiviseringer og samarbejder, der skal gennemføres. Undervisere og fagmiljøer skal inddrages i udviklingen af disse rammer. Der bør tænkes i både ressourceeffektiviseringer forstået som initiativer der kan bidrage til optimere ressourceforbruget inden for rammerne af hver enkelt uddannelse - og i samarbejde og sammenlægninger forstået som initiativer der går på tværs af vores uddannelser. Rationalet er her, at jo mere vi er i stand til at effektivisere inden for hver enkelt uddannelse, desto færre samarbejder vil det være nødvendigt at etablere. Der vil være tale om omfattende forandringer med konsekvenser for kursusindhold, didaktik og pædagogik. Der bør derfor afsættes midler til udvikling af kurserne og til pædagogisk kompetenceudvikling. I dette notat vil vi bestræbe os på at imødekomme disse ønsker. Nedenfor er derfor formuleret en rækker dogmer og retningslinjer, der er vores foreløbige bud på de retningslinjer, som alle fagmiljøer skal anvende i arbejdet med at implementere ressourceeffektiviseringer i de studieordninger, der skal gøres gældende fra 2017. Dogmerne skal opfattes som fleksible påbud i dobbelt forstand. For det første kan de som nævnt ovenfor blive revideret som et resultat af den proces, der nu sættes i gang. Det betyder helt generelt, at intentionerne skal fastholdes, og besparelserne skal findes, men det omvendt kan være, det viser sig muligt at finde dem på anden vis. For det andet skal det i respekt for den faglige diversitet være muligt at finde

frem til lokale løsninger, dog under forudsætning af at de overordnede effektiviseringskrav indfries. Ressourceeffektiviseringer Den samlede reduktion i ressourceforbruget skal som nævnt ovenfor ses i forhold til udgifterne i 2013. Foranlediget af sidste sparerunde har vi imidlertid i løbet af 2014 og 2015 allerede gennemført en række effektiviseringer på en del af vores uddannelser. Det er desværre endnu for tidligt at lave vandtætte beregninger på besparelserne, men et skøn baseret på bl.a. udviklingen i DVIP-forbruget leder os frem til, at vi på nuværende tidspunkt har effektiviseret for udgifter svarende til ca. 3 mio. kr., eller ca. 25 kurser, hvis vi anvender samme regnemetode, som vi præsenterede i vores papir fra 10. juni 2015. Endelig har vi i foråret 2015 taget en beslutning om fordeling af pladsreduktionerne foranlediget af dimensioneringsindgrebet, der betyder, at vi fremover vil kunne drive vores tre store BA-uddannelser i Nordisk, Medievidenskab og Engelsk med færre hold. Vi regner med, at det vil give besparelser svarende til ca. 30 kurser årligt. Vi vurderer derfor, at vi blot skal effektivisere yderligere for udgifter svarende til ca. 70 kurser. Selvom dette heldigvis letter trykket noget, vil det tydeligvis være nødvendigt at fortsætte arbejdet med at tilrettelægge uddannelserne og undervisningen på en endnu mere ressourceeffektiv måde. Jo større en indsats, vi formår at gøre på dette område, jo mindre vil behovet for uddannelsessamarbejder på tværs af uddannelser selvfølgelig være. Vi henviser fortsat til tidligere papirer om ressourceeffektiviseringer, hvor det er muligt at finde inspiration til mulige initiativer. Det siger sig selv, at det ikke lader sig gøre at udarbejde generelle og standardiserede retningslinjer for ressourceeffektiviseringer. Dertil er vores uddannelser og faglige traditioner for forskellige. Men da vi som bekendt står over for en meget vanskelig situation, tillader vi os at lægge op til følgende dogmeregler, der skal tages højde for i ressourceeffektiviseringsarbejdet: 1. Kurser med en 10 ECTS vægtning tilrettelægges som udgangspunkt med max. 39 konfrontationstimer (VIP-timer). Der skal dog være plads til variation, fx hvis en del af forløbet tilrettelægges med instruktortimer, eller der på store uddannelser arbejdes med fællesforelæsninger og supplerende øvelsestimer. Endelig skal kravet ses som et gennemsnit, idet man lokalt kan tilrettelægge forløb med flere udbudstimer, hvis der på andre forløb udbydes færre konfrontationstimer. 2. Hvis antallet af studerende betyder, at et forløb skal tilrettelægges med flere end et hold, bør en del af undervisningstimerne tilrettelægges som fællesforelæsninger. Antallet af konfrontationstimer kan i disse tilfælde overstige 39 K-timer.

3. På alle uddannelser bør mindst 15 % af undervisningen organiseres som kollektiv vejledning. Kollektiv vejledning af grupper af studerende og hold omfatter typisk vejledning relateret til (skriftlige) eksamensopgaver og projektopgaver og kan bl.a. anvendes på forløb, hvor arbejdet med eksamensopgaverne igangsættes tidligt i forbindelse med selve undervisningen, jf i øvrigt punkt 5 nedenfor. På forløb med mange undervisningstimer tilrettelagt som kollektiv vejledning kan antallet af konfrontationstimer på et 10 ECTS forløb overstige 39. 4. Der bør udarbejdes studieordninger baseret på store, kompakte discipliner. Helt grundlæggende skal alle studieordninger bestå af discipliner af en størrelse, der ikke vægter mindre end 10 ECTS, og det anbefales kraftigt at udarbejde studieordninger, hvor der også indgår discipliner på 15 og/eller 20 ECTS. Hensigten er ikke at reducere udbuddet af undervisningstimer. Sådanne reduktioner er nemlig vanskelige at gennemføre uden at gå på kompromis med kvaliteten, og så er der som bekendt et stort politisk pres på, at vi rent faktisk øger udbuddet. Rationalet er derimod at spare på eksamensudgifterne samt at øge gennemførelsen og mindske frafaldet. 5. Det bør overvejes, om det uddannelsesinterne undervisningssamarbejde kan intensiveres. Der kan f.eks. indføres vertikalt undervisningssamarbejde mellem 2. og 4. semester på nogle BA-uddannelser og/eller samarbejde mellem BA- og KA-udbud. Langt det meste undervisning på de mindre og gymnasierettede tilvalg er allerede samlæst med de tilsvarende BAuddannelser. Men det er sikkert også muligt at tænke samlæsning i forbindelse med udbuddet af undervisning på de tværgående tilvalgsuddannelser. 6. Undervisning og eksamen bør så vidt muligt sammentænkes således, at store dele af den studerendes eksamensarbejde integrereres i selve undervisningen. Det er selvfølgelig ikke muligt i alle forløb. Men i mange tilfælde kan undervisningen fx tilrettelægges på en måde, der sikrer, at de studerende arbejder med skriftlige eksamensopgaver og synopsis som en del af selve undervisningen. Dette initiativ kan med fordel kombineres med indførelsen af kollektive vejledningsformater. Meget tyder på, at sådanne initiativer fremmer gennemførslen og mindsker frafaldet. Endelig har det også den fordel, at datoen for indlevering af eksamensopgaverne kan rykkes frem, hvilket sikrer mere tid til bedømmelsen (pga. fremdriften og reglerne for andet eksamensforsøg er det et stigende problem, at der kun er lidt tid til at bedømme skriftlige eksamensopgaver). 7. Der bør tænkes i initiativer til at fremme gennemførslen på kandidatuddannelserne. Der bør især ses på mulighederne for at sammentænke 3. og 4. semester. Vil det fx være muligt at tage lokale initiativer for at igangsætte specialeprocessen allerede i begyndelsen af tredje semester, fx gennem tidlig tildeling af vejleder og tilrettelæggelsen af

en række workshops? (Dette initiativ er ikke blot vigtigt mhp. ressourceeffektivisering, men i lige sø høj grad af hensyn til fremdriftsreformen.) Uddannelsessamarbejde hvor meget skal vi samarbejde? Det fremgår ovenfor, at vi regner med, at der på nuværende tidspunkt allerede er foretaget effektiviseringer svarende til, at vi i 2019/20 skal have indført besparelser i driften af vores uddannelser svarende til de ressourcer, der normalt er forbundet med ca. 70 kurser. Det er selvfølgelig vanskeligt at vurdere, hvor langt vi egentlig kan komme gennem de yderligere uddannelsesinterne effektiviseringer, vi nu skal til at arbejde videre med. Men vi vurderer, at det rent faktisk er muligt at hente en del midler gennem især en reduktion af frafaldet på BA og via øget gennemførsel på KA. Hvis vi regner med, at vi via de fremlagte dogmer effektiviserer for yderligere 2-3 mio. kr., eller udgifter svarende til yderligere 18-25 kurser, når vi frem til at skulle etablere samarbejder, der reducerer instituttets samlede udbud med 55 kurser hvert år. Derudover regner vi med, at en kommende reform af BA-strukturen, hvor nye rammer for udbud af HUM-fag og tilvalgskurser på 5. semester vil give mulighed for at reducere i det samlede udbud med ca. 10 kurser. Vi er altså nede på at skulle finde besparelser via samarbejde svarende til ressourceforbruget forbundet med udbud af 35-45 kurser. Selvom det fortsat er en stor udfordring, er det formentlig ikke en helt urealistisk opgave, især fordi vi både kan skabe samarbejder på vores BA-, KA- og tilvalgsuddannelser. Matematikken for vores udregninger af, hvad der skal til for at nå i mål mht. uddannelsessamarbejderne, er relativt enkel: Hvis der etableres et fuldt samarbejde om et enkelt fælles udbud mellem to uddannelser, vil det føre til besparelser svarende til de udgifter, der normalt er forbundet med et helt kursusudbud (typisk 13 x 3 kontakttimer). Hvis samarbejdet giver anledning til en ændring i kursusformatet, fx med parallelhold i dele af kursusforløbet, bliver besparelserne selvfølgelig mindre. Etableres der fuldt samarbejde mellem tre uddannelser, udløses en besparelse svarende til to kurser (2x3x13 kontakttimer). Det er dog nok ikke realistisk, at forestille sig alt for mange fulde samarbejder af denne type, idet de typisk vil resultere i et behov for flere paralleltimer, ligesom der utvivlsomt vil opstå logistiske problemer. Der er naturligvis mulighed for andre typer af samarbejder end disse to. Men de er nævnt her for at vise, hvordan besparelserne bør tænkes med ind i de konkrete samarbejder, der skal etableres. Eksemplerne viser nemlig, at man både har mulighed for at indføre fulde samarbejder på forholdsvis få discipliner og for mindre intensive samarbejder på flere af uddannelsernes discipliner. Vi har bestræbt os på også at efterkomme ønsket om dogmeregler i forbindelse med etableringen af uddannelsessamarbejder. Nedenstående dogmeregler (der alle tænkes at indgå i udviklingen af nye studieordninger i 2017) tager udgangspunkt i

det fælles mål at finde besparelser via samarbejde svarende til ressourceforbruget forbundet med udbud af 35-45 fulde kurser: 1. Alle BA-uddannelser bør indgå i et samarbejde om udbuddet af mindst én kernefaglig disciplin. Med kernefaglig disciplin menes fag, der ikke allerede udbydes i fællesniveauet såsom HUM- og profilfag. Der kan således både være tale om valgfag og obligatoriske discipliner. I denne sammenhæng tæller Studium Generale ikke som en kernefagligt fag (se dogme nr. 2). Samarbejdet kan etableres med én eller flere beslægtede BA-uddannelser ved instituttet (og i nogle tilfælde vil et eventuelt samarbejde over institutgrænsen også kunne komme på tale). Da instituttet er ansvarligt for 15 BA-uddannelser, satser vi på at opnå besparelser på dette område svarende til ca. 8 kurser. 2. Alle BA-uddannelser bør udbyde Studium Generale i samarbejde med mindst én anden uddannelse. Vi vurderer, at der her vil kunne indhentes besparelser svarende til ca. 5 kurser. 3. Alle KA-uddannelser bør indgå i samarbejde om udbud af mindst én fuld kernefaglig disciplin udbudt på uddannelsernes 1. eller 2. semester. De samarbejder, som var etableret før 2013, tæller desværre ikke med her, da de ikke kan indgå i regnestykket over nye besparelser. Samarbejdet kan etableres med én eller flere beslægtede KA-uddannelser. Samarbejdsfladerne skal primært søges internt på instituttet, men det vil selvfølgelig også være muligt at søge samarbejdet med eksterne parter. Da instituttet er ansvarligt for 20 KAuddannelser, skønner vi, at der kan effektiviseres svarende til ca. 10-12 kurser. 4. Der bør etableres samarbejder omkring vores tilvalgsuddannelser. Instituttet udbyder 15 BA-uddannelser men er samtidig ansvarlig for 24 BA-tilvalg. Selvom en del af disse tilvalg er samlæst med den tilsvarende BA-uddannelse, vurderer vi, at der her kan effektiviseres en hel del gennem samarbejder og egentlige sammenlægninger af BA-tilvalg. Dette gælder især, men ikke udelukkende, de BA-tilvalg, der er ikke er rettet mod et underviserjob i gymnasieskolen. Vi mener, at det er muligt at skabe sammenlægninger og samarbejder på denne front svarende til ca. 8 kurser.

Vi sondrer altså mellem "dogmeregler" rettet mod BA- og KA-niveau. Med henblik på at kunne arbejde så fleksibelt som muligt tænker vi imidlertid, at det bør være muligt at samarbejde mere på fx BA-niveau mod til gengæld at indføre færre samarbejder på KA. Det skal også nævnes, at de foreslåede estimater på, hvor langt vi kan nå med anvendelsen af de anviste dogmeregler, ikke når helt i mål, da der kun opnås 33 kursusreduktioner. I forbindelse med de drøftelser, der ligger til grund for dette papir, blev det imidlertid fremhævet, at vores forslag om to samlæste discipliner på kandidatuddannelsens første to semestre var for radikalt. Vi har derfor indskrænket dogmet til kun at omfatte en enkelt samlæsning og sætter samtidig vores lid til, at nogle af de ørige estimater er for pessimistiske. Uddannelsessamarbejde hvilke samarbejdsflader skal etableres? Under besøgsrunden blev der som nævnt efterlyst ledelsesforslag til, hvilke samarbejdsflader der kan etableres. Som et oplæg til drøftelserne havde vi inden besøgsrunden udsendt et notat, hvori vi formulerede en række modelovervejelser, der grundlæggende tog udgangspunkt i det, vi kaldte vores arbejdsmarkedsmæssige styrkepositioner. Vi valgte at foretage en forsigtig sondring mellem sådanne fire styrkepositioner: IT-sektoren (Informationsvidenskab og Digital Design, men også dele af Medievidenskab) De kreative erhverv og kultursektoren (Oplevelsesøkonomi, Medievidenskab, Digital Design og de Æstetiske fag). Kommunikationsområdet (Medievidenskab, Nordisk, Retorik, en del af de æstetiske fag, Semiotik, Lingvistik og sprogfagene). Uddannelsessektoren (Nordisk, sprogfagene, Medievidenskab og en del af de æstetiske fag). Hensigten med denne sondring var først og fremmest at inspirere til at tænke i mulige samarbejdsflader, der både kunne gå på tværs af de fire styrkepositioner og bygge på andre mere fagimmanente principper. Drøftelserne under besøgsrunden viste da også, at især indre faglige hensyn bør spille en mere fremtrædende rolle. En gruppering af instituttets uddannelser baseret på faglige slægtskaber kan fx tage udgangspunkt i dels institutorganiseringen før fusionen i 2011, dels i vores nuværende interne organisering i 9 uddannelsesnævn. Dette princip kan give anledning til at sondre mellem følgende faglige styrkepositioner: 1. Engelsk, Tysk og romanske sprog 2. Nordisk og Oplevelsesøkonomi 3. Kognitiv semiotik, Lingvistik og Kognitionsvidenskab 4. Informationsvidenskab og Digital Design 5. Medievidenskab og journalistiske fag 6. Litteraturhistorie og Retorik 7. Kunsthistorie, Æstetik og Kultur, Dramaturgi og Musik.

Endelig er det vigtigt ikke at glemme alle de samarbejdsflader, der enten allerede er etableret eller er under udvikling, ligesom det kan vise sig at være en god ide at tage nogle af de samarbejdsflader, der eksisterede før fusionen i 2011, op af skuffen igen. Disse samarbejder har vidt forskellige indbyggede rationaler og går ofte på tværs af de arbejdsmarkedsvendte og faglige styrkepositioner, der er aftegnet ovenfor. Det drejer sig bl.a. om: 1. Samarbejde mellem Nordisk, Retorik og Litteraturhistorie 2. Sprogfagene ved romansk og tysk og Litteraturhistorie omkring tilvalget i globalisering og kulturel identitet 3. Musik og Digital Design omkring Sound Studies 4. Kernefagssamarbejdet på Katrinebjerg 5. Mediesamarbejde mellem Medievidenskab og Engelsk 6. Fælles æstetiske fag på kasernen 7. Samarbejder omkring Studium Generale i og på tværs af en række af vores 9 uddannelsesnævn. 8. Samarbejde mellem Æstetik og Kultur og Digital Design Der kan utvivlsom udtænkes helt andre principper, som også peger i andre samarbejdsretninger. Men vi mener ikke desto mindre, at det er muligt at udtænke konkrete samarbejdsflader baseret på en kombination af de tre principper. Nedenfor ses vores forslag til sådanne mulige samarbejdskonstellationer. Forslagene skal opfattes som udgangspunkter for videre bilaterale drøftelser. De er alene medtaget her, fordi der er blevet fremsat ønske om, at ledelsen angiver de muligheder for samarbejde, der bliver synlige fra et helikoptersperspektiv. Uddannelsesnævn for Litteraturhistorie, Retorik og Børnelitteratur. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i LITRET vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder Det anbefales, at BA-uddannelsen i litteraturhistorie indgår i et intensiveret udbudssamarbejde om fællesæstetiske fag på fx uddannelsernes 4. semester. Det anbefales ligeledes, at der etableres et kasernesamarbejde om udbud af Studium Generale. Det anbefales, at tilvalget i Litteraturhistorie bevares i sin nuværende form (dvs. som selvstændigt udbud), men at der etableres fuld eller næsten fuld samlæsning med BA-uddannelsen. På KA-niveau kan Litteraturhistorie indgå i samarbejde med KA-uddannelserne ved Nordisk (A-linje) og Retorik. Tilsvarende kan Retorik etablere samarbejde med Nordisk og Litteraturhistorie. Det kan overvejes, om børnekulturmiljøet vil kunne indgå som udbydere i nogle af de nye samarbejder.

Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare: På BA-niveau vil Litteraturhistorie kunne etablere samarbejde med sprogfagene. På KA-niveau vil der også kunne etableres samarbejder med fx Medievidenskab. BA-tilvalget i Litteraturhistorie vil også kunne indgå i samarbejde med tilvalget i Film og Medier. NB: Tilvalget i Retorik kan også etablere yderligere samarbejder med fx Nordisk. Uddannelsesnævn for Æstetik og Kultur og Kunsthistorie. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i Æstetik og Kultur, Kunsthistorie og Muesologiske studier vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder. Det anbefales, at BA-uddannelserne ÆK og Kunsthistorie indgår i et intensiveret udbudssamarbejde om fællesæstetiske fag på fx uddannelsernes 4. semester. Det anbefales ligeledes, at der etableres et kasernesamarbejde om udbud af Studium Generale. Uddannelsesnævnet er ansvarligt for tre BA-tilvalgsuddannelser. Tilvalget i billedkunst og visuel kultur bør bevares, idet det er rettet mod gymnasiesektoren. Det bør overvejes at erstatte de to øvrige tilvalg i æstetisk kommunikation og museologi med et erhvervsrettet tilvalg rettet mod kultursektoren (herunder museer). Hvis de skal bevares, bør der etableres et udbudssamarbejde om minimum én disciplin. Samarbejdet kan også inkludere andre BA-tilvalg, herunder begivenhedskultur. På KA-niveau kan ÆK indgå i samarbejde med Nordisk KA og/eller kunsthistorie. KA i Kunsthistorie kan indgå i samarbejde med ÆK. Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare. Der kan udvikles fællesæstetiske udbud på KA-niveau. ÆK og Kunsthistorie (KA) vil kunne etablere samarbejde med Digital Design og med KA-tilvalget i Film og Medier. Uddannelsesnævn for Dramaturgi og Musik. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i Dramaturgi og Musikvidenskab vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder. Det anbefales, at BA-uddannelserne i Dramaturgi og Musikvidenskab indgår i et intensiveret udbudssamarbejde om fællesæstetiske fag på fx uddannelsernes 4. semester. Det anbefales ligeledes, at der etableres et kasernesamarbejde om udbud af Studium Generale.

Undervisningen tilrettelægges på en måde, som gør, at BA- og KA-tilvalgene i Dramaturgi og Musikvidenskab altid er samlæst med BA- og KA-uddannelserne. BA-tilvalget i Musikkultur bør indgå i et udbudssamarbejde med øvrige tilvalg på kasernen. Musik kan på KA-niveau intensivere samarbejdet med Digital Design (Audiodesign) og udbyde fælles fag inden for Sound Studies. Dramaturgi kan på KA-niveau indgå i samarbejde med Litteraturhistorie og Medievidenskab (Film). Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare. Det kan overvejes at indføre fællesæstetiske fag på KA-niveau. Musik kan indføre udbudssamarbejde med Digital Design på BA-niveau (Sound studies). Uddannelsesnævn for lingvistik, kognitiv semiotik, og kognitionsvidenskab. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i Lingvistik, Kognitiv Semiotik og Kognitionsvidenskab vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder. Kognitionsvidenskab og Lingvistik kan indgå i samarbejde om Studium Generale. Lingvistik kan indgå i BA-udbudssamarbejde med sprogfagene, herunder Nordisk og Engelsk. Der kan indføres samarbejde mellem BA-tilvalget i Kognitiv Semiotik og BA i Kognitionsvidenskab. Der kan etableres udvidet kandidatsamarbejde mellem Lingvistik og Kognitiv semiotik. Tilvalgene i Lingvistik skal altid samlæses med BA-uddannelsen i Lingvistik. Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare. Der kan indføres fuld samlæsning mellem KA i Kognitiv Semiotik og tilvalget i Kognitiv Semiotik. Uddannelsesnævn for Nordisk og Oplevelsesøkonomi. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i Nordisk, Oplevelsesøkonomi, Vikingestudier og Begivenhedskultur vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder. Nordisk vil kunne indgå i udbudssamarbejde om Studium Generale med Engelsk og/eller øvrige sprogfag.

På BA-niveau vil Nordisk kunne etablere samarbejde med bl.a. Litteraturhistorie, Lingvistik og Medievidenskab. Tilvalget i begivenhedskultur og KA i Oplevelsesøkonomi kan indgå intensivt kursussamarbejde. På KA-niveau vil Nordisk kunne intensivere samarbejdet med Retorik og Litteraturvidenskab. På KA-niveau vil Nordisk ligeledes kunne samarbejde med Lingvistik og Medievidenskab. Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare. Oplevelsesøkonomi kan indgå i samarbejde med Æstetik og Kultur og evt. Digital Design. Nordisk KA vil evt. kunne samarbejde med den kommende uddannelse i interkulturelle studier (hvis denne godkendes i akkrediteringsinstitutionen). Begivenhedskultur vil kunne indgå i udbudssamarbejde med nogle af tilvalgene ved kasernen, herunder f.eks. museologiske studier og æstetisk kommunikation. Uddannelsesnævn for Informationsvidenskab og Digital Design. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i Informationsvidenskab og Digital Design vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder. Samlet Katrinebjergsamarbejde om Studium Generale. Udbudssamarbejde på BA mellem Informationsvidenskab og Digital Design. Udvikling af nyt tilvalg rettet mod IT-sektoren. Tilvalget skal erstatte de to nuværende tilvalg i Informationsvidenskab og Digital Design. Hvis eksisterende tilvalg bevares, bør der etableres udbudssamarbejde om en eller to discipliner. Intensiveret fællesudbud af kernefag på andet semester af kandidatuddannelserne, også i samarbejde med Medievidenskab. Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare. Digital Design kan samarbejde med Oplevelsesøkonomi og Æstetik og Kultur. Digital Design kan intensivere BA-samarbejdet med Musik omkring Sound Studies. Uddannelsesnævn for Medievidenskab og Journalistik. Nedenfor er angivet forslag til, hvilke samarbejdsflader uddannelserne i Medievidenskab, Journalistik, Journalistisk formidling samt Film og Medier vil kunne indgå i eller intensivere. Afslutningsvis formulerer vi forslag til alternative samarbejdsmuligheder.

Medievidenskab kan indgå i udbudssamarbejde om Studium Generale med øvrige Katrinebjerg BA-uddannelser. Medievidenskab kan indgå i BA-samarbejde med Nordisk, Engelsk og en række af kasernefagene. Der kan laves udbudssamarbejde mellem de to tilvalg i Film og Medier og Journalistisk formidling. På KA-niveau kan Medievidenskab samarbejde med øvrige katrinebjergfag om udbud af kernefag. Medievidenskab kan ligeledes indgå i kandidatsamarbejde med Nordisk, Engelsk og Litteraturhistorie. KA-uddannelsen i Journalistik (Cand. public.) udbydes i samarbejde med BSS og DMJX. Der bør snarest muligt indledes drøftelse med samarbejdspartnerne om, hvordan uddannelsen kan effektivisere. Der findes en række alternative samarbejdsmuligheder, som kan overvejes, især hvis ovenstående ikke skønnes realiserbare. Kan der etableres udbudssamarbejde mellem Medievidenskab og tilvalget i Film og Medier? På BA-niveau? På KA-niveau? Samarbejde mellem tilvalget i Journalistisk formidling og Cand.public. en. Uddannelsesnævn for Tysk og Romanske sprog. Der er igangsat en proces, der har til formål at intensivere samarbejdet mellem de kultursproglige uddannelser i Spansk, Fransk og Tysk med de erhvervssproglige uddannelser ved BSS. Projektet vil efter al sandsynlighed udmunde i intensiveret samarbejde på både BA- og KA-niveau. Inden for rammerne af samarbejdet med BSS bør mulighederne for interne samarbejder med øvrige uddannelser ved IKK også undersøges. Følgende tiltag bør overvejes: Samarbejde med Litteraturhistorie på både BA- og KA-niveau. Tilvalget i globalisering og kulturel identitet kan rettes indholdsmæssigt mod de kommende kandidatuddannelser i Interkulturelle Studier (såfremt disse akkrediteres), og i den forbindelse bør et samarbejde eller en sammenlægning med tilvalget i International Communication in English overvejes. Det bør overvejes, hvad der skal ske med tilvalget i Litterær og Kulturel Oversættelse, ikke mindst i lyset af det kommende samarbejde med erhvervssprog. Uddannelsesnævn for Engelsk. Der er i gangsat en proces, der har til formål at intensivere samarbejdet mellem engelskuddannelserne ved hhv. Arts og BSS. Projektet vil efter al sandsynlighed udmunde i et intensiveret samarbejde på både BA- og KA-niveau. Inden for rammerne af samarbejdet med BSS bør mulighederne for interne samarbejder med øvrige uddannelser ved IKK også undersøges. Følgende tiltag bør overvejes.

Samarbejde med Medievidenskab, Litteraturhistorie og Lingvistik på BA og KA-niveau. udbudssamarbejde mellem eller sammenlægning af International Communication in English og tilvalget i globalisering og kulturel identitet. Om behovet for pædagogisk og didaktisk udvikling. Afslutningsvis et par enkelte ord om den fornødne ressourcemæssige understøttelse. Det er en relativt stor pakke af effektiviserings- og samarbejdsinitiativer, vi lægger op til. Vi vurderer, at omlægningerne både fordrer, at der allokeres ressourcer (først og fremmest i form af VIP-tid) til at foretage de konkrete nytænkninger af studierne, og at der sættes midler af til pædagogisk og didaktisk udvikling. Det er derfor intentionen at prioritere midler til at muliggøre omlægningerne inden for de til enhver tid gældende institutbudgetrammer. Med venlig hilsen Ken og Niels