Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift



Relaterede dokumenter
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Renovering af erhvervsbygninger

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Løsninger der skaber værdi

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Energi i bygningsplanlægning

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

27. Oktober

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Bæredygtighed og Facilities Management

Markedet for energieffektivisering

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by:

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

BMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra , Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energi-guide til bygherrer

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Lavt forbrug. Højt forbrug

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

EU direktivet og energirammen

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

LivingLab by DOVISTA

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder kwh fjernvarme

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 3,80 MWh fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Billede 1:

mod en 2020-lavenergistrategi

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el

Kursus i energiregler og energiberegninger

Diagrammer & forudsætninger

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Dansk Center for Lys

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr kr. 7.9 år

Postfunktionærernes Andels-Boligforening

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Der er 9 lokale Energitjenester

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag kwh el kr kr.

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Transkript:

Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1

Energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse 2

Energikrav til byggeriet Bygningen skal overholde de nye energiregler Hvis væsentlige byggearbejder udgør 25 % af klimaskærmen eller derover Hvis arbejdet udgør mere end 25 % af bygningens værdi. Et tiltag behøves kun gennemført, hvis det er rentabel. Tiltag vurderes enkeltvis. For at en foranstaltning skal være rentabel skal det gælder, at: Besparelse x Levetid / Investering 1,33 Ovenstående rentabilitetsregel er dog ikke den endegyldige betingelse for, om der skal laves tiltag eller ej. 3

Eksempel påp renovering af erhvervsejendom for Datea Bygherre: Datea, Arkitekt: Dissing og Weitling, Ingeniør: COWI 4

Eksempel påp renovering af erhvervsejendom for Datea Eksisterende ejendom: Kontorbygning fra 1962. I alt ca. 4.500 m². Er isoleret i henhold til kravene på opførelsestidspunktet (i 1962 var der kun få krav til isolering). Har tidligere gennemgået en vinduesrenovering, hvor en stor del af bygningens 1-lagsruder blev udskiftet til lavenergiruder. Ingen eller ringe ventilation. Primært cellekontorer. Lav etagehøjde. Ingen udvendige solafskærmning. 5

Eksempel påp renovering af erhvervsejendom for Datea Elementer i renoveringen: Ny facade. Nyt tag. Ny solafskærmning. Ny ruminddeling og indvendig aptering. Ventilationssystem og køling. Nye IT- og elinstallationer. Ny belysning. Eksisterende lavenergiruder bevares. Eksisterende varmesystem bevares. Der monteres ikke solvarme, solceller eller anden vedvarende energi. 6

Eksempel påp renovering af erhvervsejendom for Datea Efterisolering af klimaskærm: Areal Nuværende isolering Ny isolering Årlig besparelse Rentabilitet Tag 1628 m² 20 mm +200 mm 92 MWh 2,3 Murværk 2071 m² Ingen +150 mm 124 MWh 4 Brystning 1666 m² 75 mm +125 mm 26 MWh 1,35 U=0,20 W/m²K Vinduer 251 2 lags Lavenergi 27 MWh 0,9 Ved beregning af rentabilitet af efterisolering er der regnet med, at facaden alligevel skulle renoveres. 7

Eksempel påp renovering af erhvervsejendom for Datea Økonomiske nøgletal for efterisolering af klimaskærm: Samlede omkostninger Årlig besparelse Simpel tilbagebetalingstid ca. 2,3 mil. kr. ca. 190 tkr. ca. 12 år. Økonomiske nøgletal for forbedring af indeklima: Samlede omkostninger Årlige meromkostninger til energi og drift ca. 10 mil. kr. ca. 250 tkr. Produktivitetsforbedring ved bedre indeklima +5 % 400 pers. * 400.000 kr./pers. * +5 % ca. 8 mil. kr. Simpel tilbagebetalingstid ca. 1 år og 3 måneder 8

Bygherreøkonomi kontra lejerøkonomi 9

Erfaringer med de nye energiregler - renovering Stor interesse for reduktion af energibehovet. Indeklimaforbedringer betales tilbage i form af øget produktivitet. Større renoveringsopgave bør indholde en arkitektonisk, energi- og indklimamæssig helhedslønsning. Solceller, solvarme og lignende fravælges. 10

Renovering 2010 11

Eksempel: Vestas udviklingscenter Areal 18.250 m2 Glasareal udgør 2.864 m², svarende til ca. 16 % Stor bygningsdybde Orientering (N, SØ og SV) Gode U-værdier Lavenergibelysning Solafskærmende glas + udvendig afskærmning Arkitekt: Arkitema 12

Vestas Ventilation Kombineret naturlig og mekanisk ventilation Effektiv varmegenvinding N Belysning Dagslysstyring Lavt energiforbrug Køling Stor kølebehov i BSim Store interne varmebelastninger 13

Eksempel: Vestas udviklingscenter Beregning af energibehov Resultat af Be06 beregning efter energioptimering af facade og installation inkl. belysning: Energiramme Opvarmning El til ventilation El til pumper El til køling El til belysning Total Uden fak. 2,5 27,3 kwh/m² 9,3 kwh/m² 1,0 kwh/m² 0 kwh/m² 14,3 kwh/m² 62 kwh/m² Med fak. 2,5 95,1 kwh/m² 27,3 kwh/m² 23,3 kwh/m² 2,5 kwh/m² 0 kwh/m² 36 kwh/m² 88,7 kwh/m² Lavenergiklasse 3 kan opfyldes uden VE men lavenergiklasse 2 kræver 1250 m² solceller 14

Eksempel påp boligblok beregnet inden Tillæg g 12-14 Beregnet energiforbrug, varme og el: 70 kwh/m² Skønnet forbrug til brugsvandsopvarmning: 12 kwh/m² Samlet energiforbrug: Energiramme i Tillæg 12: 82 kwh/m² 79 kwh/m² Belysning medtages ikke Minimumskrav for denne type byggerier kan overholdes vha. traditionelle løsninger (isoleringstykkelse, VGV m.m.) 15

Erfaringer med de nye energiregler - nybyggeri Boliger har færre justeringsmuligheder i energiberegninger. Be06 er et godkendelsesværktøj - beregner ikke det reelle energiforbrug. Minimalt elforbrug (især belysning) er afgørende for at overholde lavenergiklasserne. God tæthed af bygninger har stor betydning i praksis. Brede bygninger har lettere ved at overholde krav. Orientering af vinduer essentiel. Nye energibesparende løsninger (termoaktive konstruktioner, naturlig ventilation, solenergi m.m.). 16

Sammenfatning og fremtid Kræver nye samarbejdsmodeller mellem arkitekt, ingeniør og bygherre. Byggeriet bliver mere spændende - flere muligheder, men arkitekturen ændres. Der skal tænkes i energikoncepter under indledende projektfaser (forsyning, facader, ventilation, termoaktive konstruktioner). Større anvendelse af alternative energiformer fremtidssikring af byggeriet. Energi vil blive det største markedsområde indenfor dansk byggeri de nærmeste år. 17