Notat om regional udvikling og infrastruktur i Region Midtjylland

Notat om regional udvikling og infrastruktur i Region Midtjylland Overordnede konklusioner: Set i vesteuropæisk kontekst er der ikke tvivl om, at der eksisterer en sammenhæng mellem den regionale udvikling (i det efterfølgende lig økonomisk udvikling/arbejdspladser) og infrastruktur (i det efterfølgende er infrastruktur lig med bygning af veje/motorveje). - Lidt forenklet sagt kan det dokumenteres, at investeringer i infrastruktur styrker de områder, der allerede har en udvikling i form af relokalisering eller nylokalisering af virksomheder og svækker de områder, der ikke har en udvikling. Det betyder alt andet lige, at man må forvente en større og hurtigere udvikling i de områder, der har eller får de største infrastrukturinvesteringer. - Lidt forenklet sagt kan det også dokumenteres, at investeringer i infrastruktur skaber mere biltrafik og dermed på sigt et højere bilejerskab. Det betyder, at andre former for trafik, f.eks. kollektiv trafik, får et reduceret kundegrundlag, hvilket igen vil få konsekvenser for f.eks. landområder, der i forvejen er tyndt befolket, men også for tyndt befolkede byområder. - Lidt forenklet sagt kan det endeligt dokumenteres, at udviklingen fastlåses, når der investeres i infrastruktur. Det betyder, at lokaliseringen af infrastruktur får en afgørende indflydelse på det pågældende område, der investeres i. Men investeringerne får også afgørende indflydelse på de nærliggende områder, beliggende op til 45 minutters transporttid i bil. Udviklingen i de områder, der ikke får investering i infrastruktur, vil kunne ændres, men det kræver andre typer af massive private eller offentlige investeringer. Referencer: Web: Byen vejen og Landskabet http://www.bvl.aau.dk Web: "Bloeiende bermen verstedelijking langs de snelweg" http://www.ruimtelijkplanbureau.nl/nl-nl/content.aspx?cid=585&mid=18 Konsekvenser for Region Midtjylland (GIS analyser) For udviklingen i Region Midtjylland betyder det, alt andet lige, at der vil foregå tre forskellige typer udviklinger. For det første, i den vestlige del, en fortsat yderst afdæmpet demografisk og økonomisk udvikling, og her i specielle områder stagnation og tilbagegang. For det andet, i den midterste del af Region Midtjylland, en udvikling der vil være deltvist præget af udviklingen i den østligere del af Region Midtjylland. For det tredje, i Østjylland, en udvikling hvor der vil ske en forsat markant demografisk og økonomisk udvikling omkring de største byer og langs motorvejsnettet. Tilgængelighedskortene (figur 1) viser tydeligt, hvordan motorvejsudbygningen efterlader et aftryk på de områder, hvor motorvejene føres igennem i form af øget tilgængelighed til arbejdspladser. Den største udvikling i tilgængeligheden ses i Østjylland, hvor de fleste motorveje er opført i de sidste 20 år. Henrik Harder Hovgesen, lektor, Ph.d., HD(O) projektleder Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø Tlf. 96 35 84 30 Fax 98 15 35 37 e-mail: hhh@plan.aau.dk http://www.plan.aau.dk/~hhh/

1982 1992 2002 Figur 1: Udviklingen i tilgængeligheden opgjort som det antal arbejdspladser, der kan nås inden for 30 minutter i bil, de pågældende år. Sogne stedfæstet v. centroid af største byzone i sognet er benyttet som opgørelsesenheder. 1982 1992 2002 Figur 2: Udvikling i pendling vist som flows. Med flow menes passager, start eller slutpunkter for pendlere opregnet med udgangspunkt i luftlinierne mellem bolig og arbejdsstedssogn. Opgørelsen er foretaget på en 2x2 km grid, og kortene viser antal pendlere efter samme absolutte skala alle tre år. Den sideløbende udvikling af motorvejsnettet er lagt oven på flowkortet som en lilla streg. For 1982 og 1992 viser kortene nettets udstrækning ved årets begyndelse, mens den del af Hirtshalsgrenen samt Århus-Låsby, der åbnede i hhv. 2002 og 2003, er medtaget 2002 flowkortet (Nielsen, Thomas S. og Hovgesen, Henrik Harder (2004a)). Pendlerkortene (figur 2) viser lige så tydeligt, at udviklingen i pendling over et 20 års forløb, i perioden 1982 til 2002, følger motorvejsudbygningen meget snævert, specielt i Region Midtjylland, hvor væksten i pendlingen er størst og har bredt sig mest. Området omkring Århus får flere gule og røde farver. Andre knap så centrale områder - det er dem som har farven grøn - skrifter ikke farve over den 20 års periode, kortene dækker. Der er tale om områder hvor mindre end 1.000 mennesker starter, stopper eller passerer igennem. 2

Grunduddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Lang videregående uddannelse Figur 3: Pendling og uddannelsesniveau anno 2002. vist som flow. Med flow menes passager, start eller slutpunkter for pendlere opregnet med udgangspunkt i luftlinierne mellem bolig og arbejdsstedssogn. Opgørelsen er foretaget på en 2x2 km grid. Uddannelseskortene (figur 3) viser lige så klart, hvilken uddannelsesbaggrund pendlerne har, og hvor de pendler fra og til, dvs. hvor de henholdsvis bor og arbejder. Kortene viser klart, at pendlere med lang videregående uddannelse overvejende bor og arbejder tæt på eller i de større bycentre i Danmark og specielt i den østlige del af Region Midtjylland. Samtidig viser kortene ligeså klart, at pendlere med grunduddannelse ikke pendler langt dagligt men arbejder tæt på, hvor de bor. Et forhold der specielt gør sig gældende for den vestlige del af Region Midtjylland. Denne udvikling er forstærket i perioden 1982 til 2002 og til trods for periodiske udsving. Generelt kan man sige, at en stor gruppe pendlere uanset uddannelsesmæssig baggrund er presset ud af boligmarkedet i de største byer af økonomiske årsager. Men det betyder ikke, at de vælger at bosætte sig i landeområder. De finder ofte et sted at bo, hvor den daglige transportafstand/transporttid, til hvor de skal arbejde, er acceptabel, dvs. op til 45 min. daglig transport. For Region Midtjylland betyder det, at en række byområder i Østjylland vil komme til at fungere som forstæder til Århus. Her er der tale om Randers, Silkeborg, Skanderborg etc. Men det betyder også, at en række andre byområder, f.eks. Skive, Herning, Holstebro og Struer etc., har og vil få svært ved at tiltrække arbejdskraft med lang videregående uddannelse. Konsekvenser for Region Midtjylland (Interview analyser) Det er forventeligt, at relokalisering eller nylokalisering af erhvervsvirksomheder, og udviklingen i Region Midtjylland, vil dermed alt andet lige foregå på samme måde som i resten af Danmark. I den forbindelse er der generelt en række forhold og overvejelser, der går igen, når virksomhedernes beslutningstager interviewes. For det første ønsker virksomhedernes beslutningstagere at vælge en lokalisering, der gør, at man i virksomheden kan opstarte produktionen så hurtigt så muligt. For det andet ønsker virksomhedernes beslutningstagere generelt mulighed for at lokalisere virksomhederne, så medarbejdere og kunder let kan komme hen til virksomheder, og produkter kan distribueres fleksibelt og med de lavest mulige omkostninger. Kun de allerstørste virksomheder har mulighed for systematisk at beregne konsekvenserne af alternative lokaliseringer. Meget få virksomheder har, muligheden for at vælge mellem en række alternative lokaliseringer og beregne konsekvenserne af deres valg. I stedet for tages beslutninger ofte med støtte i anden viden. I den forbindelse spiller følelser og fornemmelser en stor betydning for beslutningstagerne. En vigtig parameter er synliggørelsen af virksomheden og dermed virksomhedens produkter i egne og andres øjne. Indfaldsviklen var, at vi skulle finde et sted, hvor vi kunne placere et fælleskontor, og det skulle helst være sådan, at ingen af kontorerne følte, at man forlod sin by og blev slået samme med det andet kontor. Og så faldt det lige for her på stedet Det var samtidigt væsentligt for os, at vi her på stedet kunne skabe den synlighed, som vi ikke havde før, hvor vi lå gemt godt af vejen inde i byen. Vi følte også, at der var alt for mange, der ikke vidste, hvem vi var eller kunne finde derhen, hvor vi tilfældigvis boede. Lars Bæk, Partner, PricewaterhouseCoopers, Lillebælt om den beslutningsproces der førte til samlingen af Fredericia og Middelfart afdelingerne i et nyt fælles kontor ud til motorvejen v. Lillebælt. 3

Netop behovet for at synliggøre den enkelte virksomhed går igen. I den forbindelse henviser virksomhedernes beslutningstagere, der har placeret deres virksomhed ved siden af infrastruktur, til, at de får mange uopfordrede ansøgninger fra mulige fremtidige medarbejdere. Og kun i begrænset omfang eller slet ikke behøver de at annoncere efter medarbejdere. Samtidig peger virksomhedernes beslutningstagere på muligheden for at kunne rekruttere fra et stort geografisk område, som igen gør det muligt at få og nå mere kvalificeret arbejdskraft. Vi havde ingen lokale kunder, det var ude i hele landet, så derfor var det naturligt for os at tænke på hvad er så den optimale placering for os, og så udviklede vi et koncept der handlede om at gøre en immateriel virksomhed som en kommunikationsvirksomhed som vores er, prøve at gøre den til noget materielt. Kunne vi skabe sammenhæng mellem vores navn, vores fysiske tilstedeværelse og det kommunikationsrådgivningskoncept vi arbejder med, så var det jo fint, også for at se om vi kunne transformere vores mærke til et varemærke, en mærkevare i bedste fald Tom Elert, Direktør for 727-communications i Stilling ved Skanderborg om de overvejelser der førte til etableringen ved motorvejen med et passagerfly som en markant del af bygningen Synliggørelsen af virksomheden over for virksomhedernes kunder er ofte et lige så vigtigt argument for en lokalisering langs infrastruktur som hensynet til potentielle fremtidige medarbejdere. Mange beslutningstagere i virksomhederne vurderer, at det er afgørende for dem, at deres virksomhed er fysisk synlig for kunderne. Dette er tilfældet, selv om virksomhederne ikke har eller producerer produkter, der kan impulskøbes. En fysisk synlig lokalisering gør det imidlertid let for kunder at komme på besøg, og fornemmelsen eller følelsen af at kunne tilbyde kunderne denne mulighed, understreges ofte af virksomhedernes beslutningstagere. vi har boet lige ovre på den anden side af motorvejen, hvor der i dag er Telecom center og Metax og McDonald s. Det er reelt vores gamle bygninger, og faciliteterne var for små, der var ikke nogen udvidelsesmuligheder og her lå en grund af en passende størrelse og med en passende infrastruktur lige op og ned af, altså lettere tilkørselsforhold osv. Plus at vi har yderligere ekspansionsmulighed. Så det var de ting, der gjorde sig gældende. Det var tæt på det gamle, så vi flyttede ikke så langt, at folk ikke kunne finde os længere. Christian Kjær, IT- og Marketingschef, P. Christensen/Mercedes i Odense om overvejelser i forbindelse med flytningen af virksomheden til en ny lokalitet. Antallet af nye virksomheder, der har råd til at etablere sig, i et nyt domicil langs infrastruktur i Danmark, er ikke stort. Ofte ønsker virksomhedernes beslutningstagere generelt heller ikke at flytte virksomheden langt væk, fra dér hvor virksomheden er grundlagt, idet det vil rumme en række praktiske problemer f.eks. i forhold til kunder. Når virksomhedernes beslutningstagere vælger at flytte sin virksomhed, er det oftest, fordi den eksisterende lokalitet ikke giver mulighed for udvidelse, ved f.eks. vækst eller fusion, eller ved mangel på kvalificeret arbejdskraft. At kunne lokaliserer virksomheden langs en motorvej er således typisk ikke et argument i sig selv. I den forbindelse er valget af lokalisering af virksomheder langs infrastruktur et mere end 2000 år gammelt og velafprøvet valg. Historisk set er langt de fleste virksomheder inden for handel/produktion netop anlagt ved udmundingen af åløb, ved naturlige havne, ved steder hvor det var hensigtsmæssigt at lave en togstation og dermed at møde kunder eller sælge/transportere sine varer. Infrastruktur som motorveje, tilbyder i dag nøjagtigt denne sammen mulighed. Og på langt størstedelen af motorvejsnettet passerer der langt flere mennesker dagligt, end der dagligt passerer over et torv i en typisk provinsby, i f.eks. Region Midtjylland, hvilket mange beslutningstagere i virksomheder allerede har erkendt. Generelle - Referencer Adam af Bremen (ca. 1075), De Hamburgske Ærkebispers Historie og Nordens Beskrivelse,, overs. af Carsten L. Henrichsen, 1930. Genoptr. DIH Kildebind. Aitken, S. C., Fik, T. J. (1988), The Daily Journey to Work and Choice of Residence, The Social Science Journal, vol. 25, issue 4, pp 463-475 Anas, Alex, Arnott, Richard and Small, Kenneth A. (1997), Urban Spatial Structure, UCTC No. 357, University of California Transportation Center, University of California at Berkeley Andersen, Anne Kaag (2002), Are commuting areas relevant for the delimitation of administrative regions in Denmark?, Regional studies, 36(8), 833-844 4

Architekten, XXIX. 2., (1927), Betænkningen vedrørende Københavns Trafiklinier som forarbejde til Københavns regionplan, Akademisk Architechtforening, København Arthur, W. B. (1988), Urban Systems and Historical Path Dependence, In: Ausubel, J. H., Herman, R. (eds.), Cities and Their Vital Systems: Infrastructure Past, Present and Future, National Academy of Sciences Baerwald, Thomas (1982), Land use changes in suburban clusters and corridors, Transportation research record 861, pp 7-12 Baerwald, Thomas J. (1978), The emergence of a new downtown, Geographical review, vol. 68, iss. 3 Bellomo, Salvatore J.; Dial, Robert B. og Voorhees, Alan M. (1970), Factors, trends and guidelines related to trip length, National Coorperative Highway Research Program report 89, Highway Research Board, Washington D. C. Bendtsen, P.H. (1960), artikel i Politiken 11. feb. 1960, s. 10 Berry, Brian (1959), Recent studies concerning the role of transportation in the space economy, Annals of the association of regional geographers, vol. 49, issue 3, pp 328-342 Berry, Brian J. L. (1968). A synthesis of formal and functional regions using a general field theory of spatial behaviour. In: Brian J. L. Berry and Duane F. Marble. Spatial Analysis. Prentince-Hall Inc., Englewood Cliffs, New Jersey Boarnet, Marlon G. og Chalermpong, Saksith (2001), New highways, house prices, and urban development: A case study of toll roads in Orange county, CA, Housing Policy Debate, vol. 12, issue 3, pp 575-605 Cervero, Robert (2001), Induced demand: An urban and metropolitan perspective, Paper prepared for Policy forum: Working together to address induced demand, U.S. E.P.A., F.H.A., U.S. D.o.T., and Eno transportation foundation Christiani & Nielsen et al. (1936): Motorveje med Broer over Storebælt og Øresund, København, Egmont H. Petersen Christiani & Nielsen et al. (1937): Motorveje med Broer over Storebælt og Øresund. Supplerende bemærkninger til forslag af 9. marts 1936, København, Egmont H. Petersen Christoffersen, Henrik (2003), Det danske bymønster og landdistrikterne, AKF forlaget. Dansk Vejtidsskrift (1936), Forslaget til anlæg af motorveje I Danmark. Med broer over Storebælt og Øresund, årgang 1936, nr.3, s. 146 Downs, Anthony (2004), Still stuck in traffic, Washington D.C., Brookings Institution Press Erickson, Rodney A og Gentry, Marylynn (1985), Suburban nucleations, Geograhical review, vol. 75, iss. 1 Fisher, Howard T. (1962), Radials and circumferentials an outmoded urban concept?, I: Urban survival and traffic, T.E.H. Williams (editor), E. and F. N. Spon limited, London Giuliano, G. (1989), Research policy and review 27. New directions for understanding transportation and land use, Environment and planning A, vol. 21 Glaeser, Edward L.; Kolko, Jed og Saiz, Albert (2001), Consumer city, Journal of Economic Geography, vol. 1, pp. 27-50 Golledge, R. G. og Stimson, R. J. (1997), Spatial behavior, The guilford press, New York Hanson, Susan (1986), The geography of urban transportation, The Guildford Press Horton, F. E. og Reynolds, D. R. (1971), Effects of urban spatial structure on individual behavior, Economic Geography, vol. 47, pp 36-48 Huang, William (1994), The effects of transportation infrastructure on nearby property values. A review of the literature, Working paper 620, University of California at Berkeley Humlum, Johannes (1960), kronik i Politiken 07. feb. 1960, s. 29 Humlum, Johannes (1961): Landsplanlægning I Danmark, Ugleserien, Gyldendals Forlag, København 1961 5

Humlum, Johannes (1966): Landsplanlægningens Problemer, Munksgaards Forlag, København 1966 Hägerstrand, Torsten (1970), Tidsanvänding och omgivningsstruktur, I: Urbaniseringen i Sverige en geografisk samhällsanalys, Bilag 4, SOU 1970:14, Statens offentliga utredningar, Stockholm Illeris, Sven et al. (1973): Regional udvikling i Danmark, en artikelsamling om anvendelsen af regionanalytiske metoder på danske forhold, Den Private Ingeniørfond Janelle, Donald G. (1969), Spatial reorganisation: A model and a concept, Annals of the association of American geographers, vol. 59, issue 2, pp 348-364 Judge, E. J. (1983), Regional issues and transportation infrastructure: some reflections of the effects of the Lancashire-Yorkshire motorway, In: Button, K. J. and Gillingwater, D. (ed.), Transport, location and spatial policy, England, Gower Jørgensen, Elmer, S (2001): Fra Chaussé til motorvej, Dansk Vejhistorisk Selskab, Odense Unversitetsforlag, Odense Kveiborg, Ole (2005), Personlig kommunikation m. Ole Kveiborg, der er forsker v. Danmarks Transportforkning Landsplanafdelingen (1970), Landsplanlægning, status og fremtidsperspektiver, Publikation nr. 21., landsplansudvalgets sekretariaet 1970, S. L. Møllers Boggtrykkeri. København Landsplanafdelingen (1996), Revideret forslag til landsplanredegørelse, Danmark og europæisk planpolitik, Miljø og Energiministeriet. Landsplanafdelingen (2000), Landsplanredegørelse 2000, Lokal identitet og nye udfordringer, Miljø og Energiministeriet. Levinson, David, Harder, Kathlen, Bloomfield, John og Winiarczyk, Kasia (2005), Weighting waiting: Evaluating the perception of in-vehicle travel time under moving and stopped conditions, Journal of The Transportation Research Board, Washington D. C. [under udgivelse] Matthiessen, Christian Wichmann (1985), Danske Byers Vækst, København, C.A. Reitzels forlag Matthiessen, Christian Wichmann og Andersson, Åke E. (1993), Øresundsregionen. Kreativitet, integration, vækst, Munksgaard, København Moon, Henry E (1988), Modelling land use change around non-urban interstate highway interchanges, Land use policy, October Ned Levine & Associates, 1999, Crimestat, Program created under grant from National Institute of Justice (grants 1997-IJ-CX-0040 and 1999- IJ-CX-0044), http://www.icpsr.umich.edu/nacjd/crimestat.html Nielsen, Bue (2001). Pendlingen I Danmark og udviklingen I 90erne. Working paper, Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministeriet, København Nielsen, Mette Plejdrup et al. (1999), Erhvervsarealer langs motorveje og overordnede veje, Århus, Aarhus Offset Nyvig, Anders (1963), Den nationale vejplan, særtryk af Ingeniørens Ugeblad maj 1963 pp 1 12 Palmquist, Raymond B. (1986), Impact of highway improvements on property values in Washington state, Transportation research record 887, pp 22-29 Payne-Maxie Consultants og Blayne-Dyett, Urban and regional planners (1980), The land use and urban development impacts of beltways, Final report, US Department of Transportation, US Department of housing and urban development, Washington D.C. Perspektivplanlægning 1970-1985 (1971), Redegørelse fra den af regeringen i november 1968 nedsatte arbejdsgruppe, H. J. Schultz Forlag, Ryan, Sherry (1999), Property values and transportation facilities: finding the transportation-land use connection, Journal of Planning literature, vol. 13, issue 4, pp 412-427 SACTRA, The standing advisory committee on trunk road assessment (1994), Trunk roads and the generation of traffic, The department of transport, London Sanchez, Thomas (2004), Land use and growth impacts from highway capacity increases, Journal of urban planning and Siethoff, Ben ten og Kockelman, Kara M. (2002), Property values and highway expansion. Timing, size, location and use effects, Transportation research record 1812, pp. 191-200 6

Steinitz, C. (1968), Meaning and the congruence of urban form and activity, Journal of the American institute of planners, vol.34, pp 233-247 Van Ham, M., Hooimeijer, P., og Mulder, C. H. (2000), Urban form and job access: disparate realities in the Randstad, Tijd-schrift voor Economische en Sociale Geografie, vol. 92, pp 231-246 Van Ham, M., Mulder, C. H. og Hooimeijer, P. (2001), Spatial flexibility in job mobility: macrolevel opportunities and micro-level restrictions, Environment and Planning A, vol. 33, pp 921-940 Vejdirektoratat (2004b), Nye veje samt Ombygning af veje, projektoversigt publiceret på Vejdirektoratets hjemmeside (se http://www.vejdirektoratet.dk/tema.asp?page=dept&objno=74353 Og http://www.vejdirektoratet.dk/tema.asp?page=dept&objno=76636) Vejdirektoratet (1955-2004), Trafikrapport, årgange fra 1955 til og med 2004, Vejdirektoratet, København (data fra 1980 og frem findes publiceret elektronisk på Vejdirektoratets hjemmeside under overskriften Trafikarbejde efter vejtype se : http://webapp.vd.dk/interstat/display.asp?theme_id=1&page_id=742&pagecategory=401). Vejdirektoratet (1962), Anlæg af motorveje i Jylland, Vejdirektoratet November 1962, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet (1981-2004), Trafikrapport 1980 samt efterfølgende årgange af publikationen trafikrapport og trafik på det rutenummererede vejnet som med de seneste årgange alene er blevet publiceret elektronisk under overskriften Trafikken på det rutenummererede vejnet (http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=81181). Vejdirektoratet (1996), Per Milner, Vejdirektør, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet (1999), Erhvervsarealer langs motorveje og overordnede veje, Rapport nr. 180, 1999, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet (2000), Trafikvækstens anatomi, København Vejdirektoratet (2004): Vej- og trafikteknisk Ordbog, Vejdirektoratet - Vejregelrådet April 2004, (http://www.vejregler.dk/html/pdffiler/net_vr5_ordbog_040608.pdf) Vejdirektoratet (2004a), Vejlængde, Tal for vejlængder publiceret på Vejdirektoratets hjemmeside (http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=79733) Vejplanudvalgene 1974 (1975), Skitse til Vejplan for perioden 1975-90, Vejdirektoratet Voith, Richard (1991) Transportation, Sorting and House Values, AREUEA Journal, vol. 109, issue 2, pp 117-137 Whebell, C. F. (1969), Corridors: A theory of urban systems, Annals of the association of American geographers, vol. 59, issue 1 Zahavi, Yacov og Talvitie, Antti (1980) Regularities in Travel Time and Money Expenditures, Transportation Research Record 750, TRB, National Research Council, Washington, D.C., 1980, pp. 13-19. BVL - Referencer Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2005 / 2006), "Urban fields in the making - new evidence from a Danish context", Fortcomming in: Tijdschrift voor Economishe en Sociale Geografie, Blackwell Nielsen, J. B., Schultz, A. T. Hovgesen, H. H. og Nielsen, T. S. (2005), "Byen, Vejen og Landskabet: Motorvejen - landskabskunst og hverdagslandskab", Skov og Landskab, København Nielsen, T. S., Hovgesen, H. H. (2005), "GIS-baserede kortlægninger af interaktionsdata", paper for Kortdage 2005, Geoforum Danmark, Hotel Comwell, Kolding, 16-18 november 2005 Nielsen, T. S., Hovgsen, H. H. og Lassen, C. (2005), "Exploratory mapping of commuter flows in England and Wales", Paper for the RGS- IBG Annual International Conference, London, August 31 - September 2 Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2005), "Do motorways shape urban growth? Analysis of growth patterns with micro-level data - before and after road openings in two Danish motorway corridors.", Paper presented at the 45th congress of the European Regional Science Association, 23-27 August 2005, Amsterdam Hovgesen, H. H. og Nielsen, Thomas S. (2005), "Motorways and urban development in Denmark", Paper for the AESOP-congress, Vienna, Austria, July 13-16, 2005 7

Hovgesen, H. H, Nielsen, T. S. og Kappel, M. (2005), "Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS", Paper for Kortdage 2005, Hotel Comwell, Kolding, 16-18 november 2005 Johannsen, H. H. W., Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2005), "Polarisation tendencies in the spatial regional fabric in Denmark - Challenges on the road towards a more balanced regional spatial and economic development", Paper for the AESOP-congress, Vienna, Austria, July 13-16, 2005 Nielsen, T. S. (2005), "Infrastrukturens betydning for byydvikling og bebyggelse I det åbne land", Skov og Landskabskonferencen 2005, Skov og Landskab, Hørsholm Nielsen, T. S., Hovgesen, H. H. og Nielsen, Jens B. (2004), "Byen, Vejen og Landskabet - Kortlægninger og resultater", Institut for samfundsudvikling og planlægning skrift nr. 298, Aalborg Universitet, Aalborg (ISBN 87-90893-74-3m, ISSN 1397-3169) Nielsen, T. S., Hovgesen, H. H. og Nielsen, Jens B. (2004) Byen, Vejen og Landskabet - Metodiske problemstillinger og datakvalitet, Institut for samfundsudvikling og planlægning skrift nr. 299, Aalborg Universitet, Aalborg (ISBN 87-90893-75-1, ISSN 1397-3169) Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2004), "How do motorways shape commuting patterns? An evaluation based on time series.", Paper for the European Transport Conference, Strasbourg, Oct. 4-6 Hovgesen, H. H. og Nielsen, T. S. (2004), "Motorveje og byudvikling i Danmark", Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 23-24 august Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2004), "GPS in pedestrian and spatial behaviour surveys", Paper for the 5th International Conference on Walking in the 21st Century, Cities for People, Copenhagen, June 9-11 Nielsen, T. S. og Hovgesen, H. H. (2004), "Projekt byen, vejen og landskabet - analyser af pendling og byudvikling", Paper til 5te møde i Regional science association i Danmark, 22-23 april 2004, Falsterbo, Sverige 8