Områdeudvalg sundhed og omsorg REFERAT Sted: Rådhuset Dato: Onsdag den 31. august 2016 Start kl.: 11:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: Fraværende: Søs Fuglsang Anne Ahrensbach Anette Overgaard Eriksen Anette Hjelm Anne Aastrup Dorte Bitsch Jeanette Rokbøl Lone Juncher Karina Kreutzfeldt Lisbeth Steffensen Ellen Birthe Christensen Carsten Jens Christian Povlsen Søs Fuglsang Anne Aastrup Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Laila F. R. Christensen Liselotte Lønsgren Lone Munk Rita Langelund Thomassen Susan Bach Birgitte Bastiansen Else Margrethe Molbech Kristine Sloth Hansen (sekretær) Carsten Jens Christian Povlsen Norddjurs Kommune
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Budget 2017 - Udarbejdelse af høringssvar...2 3. Budgetopfølgning Juli 2016...4 4. Arbejdsmiljøarbejdet...6 5. Drøftelse af regler om arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid...10 6. Godkendelse af Virksomhedsgrundlag for Sundhed og Omsorg...12 7. Drøftelse og godkendelse af kompetenceprofiler for pædagoger og SSH...13 8. Drøftelse af rehabiliteringsindsatsen...15 9. Orientering om Transfer Strategien...17 10. Orientering om arbejdet med akutindsatsen...18 11. Orientering om indkøb af automatisk vendesystem...20 12. Orientering om indkøb af digital sundhedsplatform...23 13. Orientering om status på organisationsændringen...26 14. Information fra medarbejderne...27 15. Information fra ledelsen...28 16. Drøftelse af information og kommunikation fra OMU...30 17. Eventuelt...31 18. Evaluering af mødet...32 Bilagsoversigt...33 Norddjurs Kommune
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 1. Godkendelse af dagsorden 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Der lægges op til, at mødet afholdes efter den skitserede dagsorden. Forventet tidsplan Kl. 09.00 Formøde for medarbejdersiden (afholdes i Gæstekantinen, Grenaa Rådhus) Kl. 10:30 Formøde for ledersiden (afholdes i Mødelokale 03, Grenaa Rådhus) Kl. 11.00 Mødet starter (afholdes i Gæstekantinen, Grenaa Rådhus) Kl. 12.00 Frokost i kantinen Kl. 15.00 Mødet slutter Velkommen til Lisbeth Steffensen Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 - Opsamling på fælles MED-møde tilføjes punktet eventuelt. - Status på indkøbsaftaler tilføjes under punktet eventuelt. - Punktet Transfer-strategi udsættes til næste møde. Dagsordenen godkendes med ovenstående rettelser. 1
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 2. Budget 2017 - Udarbejdelse af høringssvar 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Økonomiudvalget har på deres møde den 24. august besluttet at sende behandlingsbudget for budgetåret 2017 og overslagsårene 2018-2020 til kommunalbestyrelsens 1. behandling. Budgetforslaget sendes i høring. Høringsperioden er fra den 25. august 2016 til den 13. september 2016 kl. 10.00. Det er muligt at indsende høringssvar via kommunens hjemmeside på www.norddjurs.dk/budget2017. Høringsmateriale eftersendes, så snart det udkommer. Til orientering vedhæftes områdeudvalgets høringssvar til Sparekatalog 2017, som blev udarbejdet på områdeudvalgets møde i maj måned. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til budgetforslaget. Bilag: 1 Åben Høringssvar vedr. Sparekatalog 2017 111691/16 2 Åben Borgmesterens informationsbrev om 1. behandlingsbudgettet 117835/16 3 Åben Budgetbemærkninger 117838/16 4 Åben Referat fra Økonomiudvalgets 1. behandlingsbudget og budgetbalance 117840/16 5 Åben Udvidelses- og besparelsesforslag 117842/16 6 Åben Ændringsforslag fra SF 117844/16 7 Åben Øvrige bilag (takstoversigt, bevillingsniveau, budgetbalance (teknisk 117846/16 budget) 2
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 På mødet drøftes punkter til høringssvar fra områdeudvalget. Det besluttes af følgende punkter skal indgå i høringssvaret. - I forhold til det præsenterede forslag til budget 2017 med sparekatalog, ønsker vi at genfremsende tidligere høringssvar, som stadig vurderes gældende. - I forhold til selve budgetprocessen ønsker vi at gøre opmærksom på, at den langvarige behandling med trusler om meget store nødvendige besparelser, som alligevel ikke besluttes, medfører uhensigtsmæssig drift med stop, kør, stop, kør, stor utryghed for medarbejdere og borgere over meget lang tid. Det betyder, at man ikke kan langtidsplanlægge, samt at vore budgetter kunne bruges bedre og mere stabilt hen over hele året/årene. - I forhold til den manglende fremskrivning af budgetterne (ikke løn), vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at der er tale om store skjulte besparelser, og at de vedvarende besparelser efterhånden er af et omfang, så det flere steder er nødvendigt at konvertere personaleudgifter (varme hænder) til drift. Samtidig lægges der op til yderligere besparelser på driften, ved at høste de rationaliseringsgevinster, der skulle hjælpe med at gøre besparelsen mulig. - OMU opfordrer til, at der fra politisk side træffes de nødvendige varige beslutninger, så det bliver muligt at arbejde med en stabil drift. Kristine skriver udkast til høringssvar, som sendes til områdeudvalgets medlemmer til gennemlæsning med mulighed for at komme med kommentarer. 3
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 3. Budgetopfølgning Juli 2016 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling På nuværende tidspunkt forventes sundheds- og omsorgsområdet samlet set at få et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. (Mio. kr.) Budget 2016 Forbrug juli Sundheds- og omsorgsområdet Forventet regnskab 2016 494,3 275,7 490,1 4,1 Forventet afvigelse Mindreforbruget skyldes: - Uanvendte puljemidler til klippekortsordningen, som skal anvendes til puljens formål i 2017. Det betyder, at ca. 1,0 kr. skal overføres til næste år. - At regningerne for flere dyre bil- og boligsager i hjælpemiddelafdelingen først forventes at komme i 2017. Som følge heraf forventes et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr. - At 0,7 mio. kr. sat af til indkøb af træningsredskaber til de nye lokaler i Glesborg forventes overført til næste år. - At 0,4 mio. kr. sat af til indkøb af inventar til nye lokaler som erstatning for Østergade 36 forventes overført til næste år. Opmærksomhedspunkter - Dyre enkeltsager - Tomgangsleje - Kompetenceudviklingsprojekt - Værdighedspuljen Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser 4
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Indstilling Formanden indstiller at orienteringen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning juli 2016 oversigt 111911/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Anne Ahrensbach orienterer om budgetopfølgning for juli 2016. Fra medarbejdersiden er der; - Spørgsmål til Sundhedsskolens placering i budgetoversigten. Budgettet for Sundhedsskolen er endnu ikke flyttet ind under Sundhed og Træning i opgørelsen, hvorfor Sundhedsskolen i oversigten stadig er placeret under Administration og Udvikling. - Spørgsmål ang. opgavefordelingen mellem bostøtte og praktisk hjælp. Der informeres om opstart af nyt laboratorieprojekt: Udvikling af sammenhængende tilbud til borgere, der både modtager ydelser efter Servicelovens 83 og 85. - Spørgsmål til tomgangsleje og visitation af boliger. Kun borgere, der er egnet til at bo i plejebolig, visiteres. Det er lavet prøveboliger i tomme lejligheder blandt andet på Plejecenter Glesborg for at tiltrække borgere. Der er opmærksomhed på dyre enkelsager. Der er tilkøbt timer hos juridisk konsulent til at kigge på området. Orienteringen tages til efterretning. 5
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 4. Arbejdsmiljøarbejdet 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling 1. Statistik over arbejdsulykker Vedlagt dagsordenen findes statistikken over arbejdsulykker for 2. kvartal 2016. 2. Fraværsstatistik Vedlagt dagsordenen er fraværsstatistikken for 1. halvår af 2016. Materialet består af en samlet fraværsstatistikker for områdeudvalgene samt et faktaark der beskriver, hvordan de enkelte elementer i statistikken er fremkommet. I fraværsstatistikken sammenlignes perioden 1. januar til 30. juni 2016 med den tilsvarende periode for 2015. 3. Nærvedhændelser Siden arbejdsmiljødagen den 6. juni 2016 har Norddjurs Kommunes interne system til registrering af nærvedhændelser været i funktion. Der er indtil nu kun registreret to hændelser i systemet, så det er fortsat for tidligt at sige noget generelt om antal og karakter af nærvedhændelser i Norddjurs Kommune. 4. Tilsyn Styrelsen for patientsikkerhed har gennemført tilsyn på Plejecenter Glesborg den 4. april 2016. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. 5. Behandling af arbejdsmiljørapporter i HMU HMU har på mødet den 22. August 2016 haft den årlige arbejdsmiljødrøftelse med udgangspunkt i de indsendte arbejdsmiljørapporter. På mødet orienteres om HMUs drøftelser. 6. Arbejdsmiljøindsatsen generelt HMU nedsatte i maj måned en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en guide til arbejdet med mobning og krænkende adfærd. Arbejdsgruppen orienterede den 22.august om status på arbejdet. Drøftelsen ledte frem til, at der ud over guiden skal udarbejdes retningslinjer, som 6
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 også rammer den del af vold mm., som ligger uden for arbejdstiden (se særskilt dagsordenspunkt). Arbejdet er nu delt mellem arbejdsgruppen og HR-afdelingen. HR-afdelingen udarbejder en værktøjskasse, som skal hjælpe de lokale udvalg. Alle arbejdspladser i Norddjurs Kommune skal lokalt aftale retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen (personalepolitikken). 7. Arbejdsmiljødagen Arbejdsgruppen mødes den 13. september mhp. planlægning af dagen, som fortsat er den 3. november 2016. Arbejdsgruppen består af Anette Hjelm, Christina Rumley og Laila Christensen, Søs Fuglsang og Anne Ahrensbach.. 7. Valg til arbejdsmiljørepræsentant til OMU På arbejdsmiljødagen afholdes der valg til arbejdsmiljørepræsentant for OMU. På mødet drøftes valget. Næstformanden indstiller, at kandidater til valget melder deres kandidatur senest 7 dage inden valget, så der er mulighed for lokale drøftelser. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at: - Arbejdsulykkestatistikken og fraværsstatistikken drøftes. - Information om tilsyn på Plejecenter Glesborg tages til efterretning. - Retningslinjer for vold og krænkende adfærd drøftes, samt at OMUs rolle besluttes. - Valg til arbejdsmiljørepræsentant til OMU drøftes. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport Glesborg Plejecenter 2016 111142/16 2 Åben Arbejdsulykkestatistik 2. kvartal (opdateret) 111888/16 3 Åben Fraværsstatistik 2. kvartal 2016 (opdateret) 111890/16 7
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 1. statistik over arbejdsulykker Laila Christensen informerer om HMUs drøftelse af udvikling af arbejdsskadestatistikken. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af trivselskonsulent og arbejdsmiljørepræsentant i HMU, der skal se på dette. Der opfordres til, at alle husker at indberette arbejdsulykker. Forslag om drøftelse af arbejdsulykker og indberetningskultur samt forskel på arbejdsulykker og voldsanmeldelser på OMUs arbejdsmiljødag. Arbejdsgruppen tager forslagene med i planlægning af arbejdsmiljødagen. 2. Fraværsstatistik Hjemmeplejen Glesborg kan ikke genkende tallene i fraværsstatistikken. Det besluttes, at fraværsstatistikken udsendes til alle aftaleholdere på sundheds- og omsorgsområdet til kontrol. Drøftelse af hvordan fokus på fravær kan vendes til noget positivt. Opfordring om, at gode ideer til sænkning af fravær deles. På OMUs næste møde i november vil der være mulighed for at byde ind med gode idéer til, hvordan der kan arbejdes positivt med fraværet. Forslag om at fravær drøftes på OMUs arbejdsmiljødag. Arbejdsgruppen tager forslaget med i planlægningen af arbejdsmiljødagen. 3. Nærvedhændelser Ellen Birthe Christensen informerer om pjecer om arbejdsulykker og nærvedhændelser fra HMU. Pjecerne ligger på kommunens hjemmeside under HR, hvor der også er mulighed for at printe folderne ud. På HMUs arbejdsmiljødag blev der informeret om pjecerne. Links til pjecerne vil indgå i den fælles arbejdsmiljøhåndbog for Sundhed og Omsorg, som er under udarbejdelse. 4. Tilsyn Orientering om tilsyn på Plejecenter Glesborg tages til efterretning. Jeanette Rokbøl informerer om omlæggelse af Embedslægens faste tilsyn på plejecentre til risikobaserede tilsyn på alle behandlingssteder på sundheds- og omsorgsområdet. Den strategiske ledergruppe vil i løbet af efteråret diskutere, hvordan kommunens tilsyn fremadrettet skal organiseres. Ledere og medarbejdere vil blive inddrage i udformningen af tilsynene. 8
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 5. Behandling af arbejdsmiljørapporter i HMU Ellen Birthe Christensen informerer om HMUs årlige drøftelse af områdeudvalgenes indsendte arbejdsmiljørapporter. HMU vil gerne have fokus på de gode arbejdsmiljøhistorier. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på processen med udarbejdelse af områdeudvalgenes arbejdsmiljørapporter. 6. Arbejdsmiljøindsatsen generelt Ellen Birthe Christensen informerer om HMUs arbejdsgruppes arbejde med vold, mobning og krænkende adfærd samt forebyggelse af vold uden for arbejdstiden. Arbejdsgruppen vil udarbejde en værktøjskasse. Der opfordres til, at alle lokaludvalg udarbejder retningslinjer for vold og krænkende adfærd. Opmærksomhedspunkt til den fælles arbejdsmiljøhåndbog for Sundhed og Omsorg. 7. Valg til arbejdsmiljørepræsentant i OMU Ellen Birthe Christensen informerer om valg til arbejdsmiljørepræsentant til OMU. Det besluttes, at kandidater melder deres kandidatur, senest 7 dage inden valget, til Ellen Birthe Christensen. Opfordring om, at LMU-oversigten på g-drevet opdateres. Anne Ahrensbach informerer alle ledere om, at de skal videreformidle til deres arbejdsmiljørepræsentanter, at kandidatur skal meldes senest 7 dage inden arbejdsmiljødagen. 9
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 5. Drøftelse af regler om arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Den 1. januar 2016 trådte nye regler i kraft om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Jf. de nye regler har arbejdsgiveren nu også pligt til at forebygge risikoen ved arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Forebyggelse af risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, når det er relevant, skal håndteres og forebygges på samme måde som andre arbejdsmiljømæssige risici. De nye regler er relevante for virksomheder, hvor ansatte udfører et arbejde, der kan medføre risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Der vil typisk være tale om virksomheder, hvor der i forvejen er risiko for vold i arbejdet, dvs. i arbejdstiden. Det kan fx være virksomheder, hvor der arbejdes med mennesker, der er udadreagerende eller hvor der udføres kontrol- eller myndighedsopgaver. Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid er vedhæftet som bilag. HR-afdelingen kommer med et udspil vedr. vold mod ansatte. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at de nye regler om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid drøftes. Bilag: 1 Åben Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid 111449/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Det besluttes, at de enkelte lokaludvalg forholder sig til, hvad de nye regler betyder for dem. OMUs yderligere drøftelser af de nye regler udskydes til hovedudvalgets værktøjskasse er klar. 10
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 6. Godkendelse af Virksomhedsgrundlag for Sundhed og Omsorg 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Virksomhedsgrundlaget for Sundhed og Omsorg er færdigt og sendes til endelig godkendelse i områdeudvalget. Virksomhedsgrundlaget samt tilhørende plakat er vedhæftet som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at virksomhedsgrundlaget godkendes. Bilag: 1 Åben Virksomhedsgrunddag Sundhed og Omsorg 112258/16 2 Åben Plakat - Virksomhedsgrundlag 112257/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Virksomhedsgrundlaget godkendes. Virksomhedsgrundlaget udsendes til alle aftaleholdere til formidling til lokaludvalgene, hvor implementering af virksomhedsgrundlaget drøftes lokalt. 11
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 7. Drøftelse og godkendelse af kompetenceprofiler for pædagoger og SSH 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Der er nedsat en styregruppe, der skal udarbejde kompetenceprofiler for alle faggrupper. Kompetenceprofilerne er gældende for både socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Styregruppen har udarbejdet udkast til kompetenceprofiler for hhv. pædagoger og social- og sundhedshjælpere, som ønskes drøftet på mødet med henblik på godkendelse. Udkaste til kompetenceprofilerne er vedhæftet som bilag. På mødet giver Karina Kreutzfeldt en kort status på styregruppens arbejde med kompetenceprofilerne. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at kompetenceprofilerne for hhv. pædagoger og social- og sundhedshjælpere drøftes og godkendes med evt. rettelser. Bilag: 1 Åben Kompetenceprofil for pædagoger 111106/16 2 Åben Kompetenceprofil for SSH 111103/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Karina Kreutzfeldt informerer om styregruppens arbejde med kompetenceprofilerne. Alle kompetenceprofiler for sundhedspersonalet er nu udarbejdet (med undtagelse af terapeuterne). Styregruppen vil nu påbegynde opgaven med at udarbejde funktionsbeskrivelser for alle faggrupper. I forhold til udarbejdelse af funktionsbeskrivelser er det et opmærksomhedspunkt, at medarbejderne bliver involveret i processen. Kompetenceprofilerne for pædagoger og social- og sundhedshjælpere godkendes. 12
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 8. Drøftelse af rehabiliteringsindsatsen 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune er det afgørende, at borgerne oplever, at rehabilitering og sundhedsfremme indgår som centrale elementer i alle tilbud, så indsatserne giver den enkelte mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Etablering af en rehabiliteringskultur er derfor også en del af Sundheds- og omsorgsområdets vision, som fremgår af virksomhedsgrundlaget. Samtidig er der i budget 2016 indarbejdet en besparelse via personalereduktion i hjemmeplejen, der opnås ved hjælp af en øget rehabiliteringsindsats. Målet er derfor, at der skal etableres en rehabiliteringskultur i alle afdelinger af Sundhed og Omsorg, hvor der i højere grad er fokus på rehabilitering frem for økonomi. I Sundhed- og omsorgsområdet er der derfor igangsat et samlet projekt hen imod en rehabiliterende organisation. Projektet er i sin helt indledende fase. Der arbejdes aktuelt på en overordnet projektbeskrivelse for hele rehabiliteringsindsatsen samt en projektbeskrivelse for delprojektet Rehabiliteringsteam. De to indledende udkast til projektbeskrivelser er vedhæftet som bilag. Der lægges op til, at der dannes en projektorganisation med en helt overordnet styregruppe og relevante projektgrupper. Der lægges op til, at der indgår medarbejdere og ledere i alle grupper. Formanden anbefaler, at den til enhver tid siddende næstformand i OMU bliver medarbejderrepræsentant i styregruppen. Der lægges op til en drøftelse af projektet med fokus på proces, ejerskab og medarbejderinvolvering Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 13
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Indstilling Formanden indstiller, at proces, ejerskab og medarbejderinvolvering drøftes og at Næstformanden for OMU udpeges til medarbejderrepræsentant i styregruppen. Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse - Rehabiliteringskultur 112278/16 2 Åben Projektbeskrivelse 83a - Rehabiliteringsteam 112275/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Jeanette Rokbøl informerer om rehabiliteringsindsatsen i Norddjurs Kommune. Visionen er, at den rehabiliterende tankegang skal gå igen på tværs af hele organisationen. Rehabiliteringsteamet forventes nedsat og udformet inden udgangen af året, gerne 1. november. Styregruppen består af Søs Fuglsang, Jeanette Rokbøl og næstformanden for OMU. Camilla Klein er ansat som projektleder på projektet. For rehabiliteringsteamet står Dorthe Bligaard og Grete Ølgaard. Arbejdsgrupper for de enkelte delprojekter er endnu ikke nedsat Fra medarbejdersiden er der spørgsmål til den besparelse der er i 2016 ved en øget rehabiliteringsindsats. Besparelses nås ikke i 2016. Målet er, at vi som udgangspunkt kan klare os med de samme ressourcer på trods af et øget pres - udfordring at regionerne sender borgerne tidligere hjem. Hvordan besparelsen i 2017 bliver udmøntet er endnu ikke fastlagt. Eventuelle konsekvenser i 2017 vil blive drøftet i OMU inden udgangen af 2016. 14
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 9. Orientering om Transfer Strategien 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en transfer-strategi, hvor målet er at sikre, at medarbejdernes nyerhvervede kvalifikationer og kompetencer implementeres og er værdiskabende for borgerne og/eller arbejdspladsen. Definitionen af transfer er: Overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation (Wahlgren). Transfer-strategien er vedhæftet som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Transfer-strategi (opdateret) 111360/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Punktet udsættes til næste møde. 15
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 10. Orientering om arbejdet med akutindsatsen 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Det nære sundhedsvæsen er i en rivende udvikling. Norddjurs Kommune arbejder målrettet med at styrke det nære sundhedsvæsen. Der igangsættes løbende nye tiltag, der justeres i takt med, at kommunen får mere viden om indsatsernes effekt. Scrum-modellen med kommunale laboratorier er anvendt til udarbejdelse af beslutningsgrundlaget for den fremtidige akutindsats. Inspiration er blandt andet hentet i: - God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. KL 2014. - Kvalitet i akut funktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen 2014. Målet er at borgerne bliver mindst muligt syge, at forebygge unødvendige indlæggelser/genindlæggelser og at få mest muligt sundhed for pengene. En arbejdsgruppe har haft fokus på: - Organisering - Ensartethed i begreber. Tilbud og dokumentation - Information om tilbud - Udvikling i samarbejdet med de praktiserende læger - Kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen består af: Inge Bukart Plejecenter leder Digterparken Jane Bang Vester Forløbskoordinator Træningscenter Auning Marlene Ditlevsen Forløbskoordinator Akutafsnittet Digterparken Heidi Rytter Sygeplejerske Akutafsnittet Digterparken Birgitte Hoberg Sygeplejerske Hjemmeplejen Grenå Kristel Boje Sygeplejerske hjemmeplejen Allingåbro Ninna Thomsen Konsulent 16
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status på arbejdet med akutindsatsen 112164/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Anne Ahrensbach informerer om arbejdet med akutindsatsen. Laboratorie-modellen forklares kort. Arbejdsgruppen har udarbejdet anbefalinger vedr. akutindsatsen. Akutindsatsen skal være rettet mod alle voksne borgere, der bor i Norddjurs Kommune. Der er tale om en bredere måde at tænke akutindsats på, end vi tidligere har gjort Akutindsatsen skal starte i eget hjem og kunne slutte der uden brug af en akutplads i fx Digterparken. Arbejdsgruppen arbejder videre med definitionen af, hvornår der er tale om en akutindsats, og hvordan der skal dokumenteres. Det endelige produkt vil blive præsenteret i OMU, når det er færdigt. 17
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 11. Orientering om indkøb af automatisk vendesystem 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017-2019 er det blevet besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. (Mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Besparelse ved brug af velfærdsteknologi Besparelsen skal svare til det investerede beløb. 0,5 mio. kr. (netto) 1,0 mio. kr. (netto) 1,5 mio. kr. (netto) Det blevet besluttet at indkøbe et automatisk vendesystem, som skal medvirke til realiseringen af besparelsen. Det automatiske vendesystem vil gøre det muligt at vende borgerne automatisk om natten, uden at personalet skal forstyrre borgerens søvn. Ved at fjerne den arbejdsgang der er, ved manualt at skulle vende borgere, kan personaletimer spares væk. Udgiften svarende til indkøbet af det automatiske vendesystem, skal afgive den samme besparelse de steder, hvor systemet implementeres. Dette er for at sikre, at besparelsen svarer til det investerede beløb, som det er aftalt i budgettet for i 2016. Midlerne til indkøb af det automatiske vendesystem stammer fra velfærdsteknologipuljen. Medarbejder konsekvenser Anvendelsen af det automatiske vendesystem vil ændre arbejdsgangen de steder, hvor systemet vil blive implementeret. Konsekvensen af dette vil være, at nogle arbejdsopgaver forsvinder, mens andre arbejdsopgaver lettes. Der arbejdes aktuelt på at identificere den mulige afledte besparelse. Hvis det medfører personalereduktion, vil de ske i overensstemmelse med MED-aftalen og personalepolitikken i Norddjurs Kommune. 18
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Jeanette Rokbøl Peter Karkov Jakobsen Steen Gottlieb Lotte Dalsgaard Pedersen Lene Ballegaard Lone Susanne Thorup Juncher Økonomiske konsekvenser Antallet af indkøbte automatiske vendesystemer bliver bestemt ud fra mængden af borgere, som er i målgruppen for at anvende systemet. Automatisk Antal Pris pr. styk Samlet investering vendesystem Ekamove 30 30.000 kr. Ca. 900.000 kr. Der forventes indkøbt omkring 30 vendesystemer til ca. 30.000 kr. stykket, og dermed en samlet udgift på ca. 900.000 kr. Desuden kan der alt efter indkøbsaftale komme yderligere udgifter i form af reparation og service. Indstilling Formanden indstiller at: - Orientering om indkøb af automatisk vendesystem tages til efterretning. - Involvering af medarbejdere i omlægningsprocessen drøftes. Bilag: 1 Åben Afprøvning af automatisk vendesystem - Digterparken 112186/16 2 Åben Projekt automatisk vendeenhed - Aarhus Kommune 112189/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Jeanette Rokbøl informerer om indkøb af automatisk vendesystem. Arbejdsgruppen er undersøgende på, hvor mange borgere, der er i målgruppen. Det endelige antal automatiske vendesystemer, der skal indkøbes, er endnu ikke besluttet. 19
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Arbejdsgruppen forventer at være færdige med det undersøgende arbejde midt i september, hvorefter de automatiske vendesystemer indkøbes. Orienteringen tages til efterretning. 20
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 12. Orientering om indkøb af digital sundhedsplatform 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017-2019 er det blevet besluttet at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. (Mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Besparelse ved brug af velfærdsteknologi Besparelsen skal svare til det investerede beløb. 0,5 mio. kr. (netto) 1,0 mio. kr. (netto) 1,5 mio. kr. (netto) Desuden er der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017-2019 blevet besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet. (Mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Besparelse ved styrket rehabiliteringsindsats 1,0 mio. kr. 3,0 mio. kr. (netto) 4,0 mio. kr. (netto) 5,0 mio. kr. (netto) Det er blevet besluttet, at der skal indkøbes en digital sundhedsplatform, som skal medvirke til realiseringen af besparelsen. Den digitale Sundhedsplatform vil gøre det muligt at behandle borger uafhængigt af tid og sted. Medarbejder og borgere vil kunne fortage konsultationer/træning uden at skulle bruge tid på kørsel frem og tilbage mellem destinationer. Desuden vil det være muligt for borgeren selv at fortage målinger, som skal bruges i dennes behandlings- eller rehabiliteringsforløb. Midlerne til at indkøbe den digitale sundhedsplatform stammer fra velfærdsteknologipuljen. Medarbejder konsekvenser Ved implementering og udrulning af en digital sundhedsplatform vil der ske ændringer i strukturen og arbejdsgangen for de involverede medarbejder. 21
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Medarbejderne vil opleve: - Ny organisering af arbejdsgangen. - Udvikling af kompetencer. - Den digitale sundhedsplatform vil være et dagligt værktøj. - En ny og anderledes service/behandling/pleje af borgerne. De involverede medarbejder vil opleve en udvikling af deres kompetencer i forhold til arbejdet med IT og den digitale sundhedsplatform. Der har været nedsat en arbejdsgruppe og en styregruppe, som har scannet området for mulige leverandører. Scanningen peger på to mulige leverandører. Kravsspecifikationen skal nu gøres færdig inden udgangen af september, og der skal træffes beslutning om det endelige indkøb. Styregruppen har bestået af: Søs Fuglsang Hanne Nielsen Casper Lund Nielsen Mads Kempel Sørensen Maiken Bjerre Sørensen Arbejdsgruppen har bestået af: Peter Karkov Jakobsen Jens Christian Hostrup Krogsøe Carsten Koust Pedersen Anne Ahrensbach Pia Christensen (medarbejderrepræsentant) Birgitte Amdi Bastiansen (medarbejderrepræsentant) Christina Kahlen Frandsen (medarbejderrepræsentant) Til det fremadrettede arbejde foreslås styregruppen udvidet med en medarbejderrepræsentant. Formanden foreslår Birgitte Bastiansen. Der vil ske medarbejderinvolvering i forhold til det sidste arbejde med kravsspecifikation. Der vil indgå medarbejdere i de efterfølgende arbejdsgrupper. Der er endnu ikke udarbejdet en tidsplan for implementering. 22
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Økonomiske konsekvenser Investeringen af en digital sundhedsplan sker på baggrund af en markedsundersøgelse, og vil blive indkøbt igennem SKI 02.19 som sikre et mindstekrav for at leverandørerne overholder den fælles kommunale rammearkitektur for ASP- og Cloud services, samt at leverandørerne leverer de nødvendige integrationer. Digital sundhedsplatform xx Investering Ca. 1.000.000 kr. Indstilling Formanden indstiller, at orientering om indkøb af en digital sundhedsplatform tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Anne Ahrensbach informerer om indkøb af digital sundhedsplatform (telemedicinsk værktøj). Styregruppen skal inden årets afslutning tage stilling til, om den digitale platform skal i udbud, eller om vi kan tilslutte os et af de to firmaer, som SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) har godkendt, evt. med tillægsaftaler. Indkøbet foretages i samarbejde med socialområdet. Kort drøftelse af implementering af platformen, og de udfordringer der kan medfølge. Orienteringen tages til efterretning. Det besluttes, at Birgitte Bastiansen indtræder i styregruppen. 23
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 13. Orientering om status på organisationsændringen 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling På mødet orienteres om status på organisationsændringen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Anette Eriksen informerer om opslået afdelingslederstilling. Der er kommet 11 ansøgninger. Første samtalerunde afholdes torsdag den 1. september, og 2. ansættelsesrunde afholdes mandag den 5. september. Karina Kreutzfeldt informerer om Plejecenter Farsøhthus og Møllehjemmets arbejde med at få et fælles sygeplejeteam på tværs af to matrikler op at køre. Jeanette Rokbøl informerer om, at Visitation, Hjælpemiddel og Hjælpemiddeldepotet har skiftet navn til Visitation og Hjælpemiddeldepotet. Information om status på arbejdet med LOSen. Spørgsmål fra medarbejdersiden om organisationsændringen bliver udgiftsneutral. Målsætningen er, at vi er udgiftsneutrale i starten af 2017. Der er varsel af lønreduktion og lønstigninger, som ikke er trådt i kraft samtidig, hvorfor der er en periode med ekstra udgifter. Der, hvor lønreduktion/lønstigning ikke går lige op, er der en buffer, der kan trækkes på. Tildelingsmodellen vil i 2017 udligne ubalancer. 24
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 14. Information fra medarbejderne 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Fra medarbejderne informeres om aktuelle emner. På mødet informeres om følgende: Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Laila Christensen informerer om spørgsmål ang. overordnet forflytningspolitik i Norddjurs Kommune. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en overordnet forflytningspolitik for kommunen, men derimod lokale retningslinjer. OMU har godkendt politik for brug af lifte. Anne Ahrensbach udsender politik for brug af lift til alle aftaleholderne til videreformidling. Anne Ahrensbach og Laila Christensen vil i forbindelse med den fælles arbejdsmiljøhåndbog for Sundhed og Omsorg komme med forslag til områder i forflytningspolitikken, der kan være fælles for hele sundheds- og omsorgsområdet. Ellen Birthe Christensen ønsker at gøre opmærksom på, at det er uretfærdigt at sundheds- og omsorgs opkvalificerede plejehjemsassistenter, der er omskolet til SSA, skal blive på løntrin 27, mens socialområdets er endt på løntrin 29. 25
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 15. Information fra ledelsen 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Fra ledelsen informeres om aktuelle emner. På mødet informeres om: - Arbejdsmiljøkurser: På kursusportalen er det åbnet for tilmelding til arbejdsmiljøuddannelsen for nye arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Arbejdsmiljøkurserne afholdes i oktober/november. Tilmelding foregår på kursusportalen https://norddjurs.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=18143 - Arbejdsmiljø kursus/konferencedag: Den 26. september afholdes der i samarbejde med arbejdsmiljøcenteret en kursus/konferencedag med forskellige arbejdsmiljøtemaer. Dagen er et led i den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Tilmelding foregår på kursusportalen https://norddjurs.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=34023 - OMU-temadag den 24. november 2016. - Orientering om materiale fra Hovedudvalget vedr. det at være arbejdsmiljørepræsentant i Norddjurs Kommune, pjece om arbejdsulykker og nærvedulykker samt registrering af nærvedulykker. Materialet kan findes på kommunens hjemmeside: http://www.norddjurs.dk/norddjurs/medarbejderportal/hr/arbejdsmiljoe Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. 26
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Bilag: 1 Åben At være arbejdsmiljørepræsentant i Norddjurs Kommune 112217/16 2 Åben Folder om arbejdsulykker og nærvedulykker 112221/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Informationen tages til efterretning. Træningsområdet: Hjemmeplejen i Glesborgs gamle lokaler skal laves til nye træningslokaler, når hjemmeplejen flytter. En arbejdsgruppe påbegynder arbejdet med at undersøge, hvordan lokalerne bedst kan udnyttes. Der er tale om nye træningssteder med terapeuter fra træningsområdet ikke et nyt aktivitetscenter. Kommunens nøglebokse står for at skulle udskiftes. Der er netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, om der kan findes et alternativ til disse nøglebokse. Arbejdsgruppen består af Bo Bendtsen, Lone Juncher, Peter Karkov, Søs Fuglsang og en medarbejder fra Indkøb. Status på svamp på Sygehusvej Anette Hjelm informerer om renovering af sygehusvej. Renoveringen er nu påbegyndt og løber fra uge 34 til uge 45. 27
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 16. Drøftelse af information og kommunikation fra OMU 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Områdeudvalget har besluttet som fast punkt at drøfte, om der på baggrund af mødet er emner, der skal informeres om til resten af organisationen. Derudover drøftes indsatser, der generelt kan forbedre information og kommunikation mellem HMU/OMU/LMU og resten af sundheds- og omsorgsområdet. - Informationsfolder Områdeudvalg for Sundhed og Omsorg er vedhæftet som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Informationsfolder om OMU 112209/16 Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Virksomhedsgrundlaget for Sundhed og Omsorg udsendes til alle aftaleholdere med henblik på videreformidling til lokaludvalgene, hvor implementering af virksomhedsgrundlaget drøftes. Informationsfolder om Områdeudvalg for Sundhed og Omsorg udsendes til alle lokaludvalg. Det besluttes, at OMUs årshjul evalueres på næste OMU-møde i november. 28
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 17. Eventuelt 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling - Væsentlige punkter fra Hovedudvalgets dagsorden Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Anette Eriksen informerer om nye indkøbsaftaler. Der er indgået nye indkøbsaftaler på forbrugsartikler (Abena), sygeplejeartikler (Mediq Danmark), kaffe og benzin (Circle K Der hvor Circle K ikke er, skal Q8 og dernæst OK bruges). - Sygeplejeartikler: Alle depotansvarlige samles torsdag den 1. september til et opstartsmøde, hvor de vil blive introduceret til de nye artikler. Lignende forløb for de depotansvarlige på plejecentrene. Arbejdsgruppe undersøgende på, om der kan effektiviseres, så der ikke er mere på lager, end der er behov for. Opfølgning på det fælles OMU-møde. Det besluttes, at det på næste OMU-møde drøftes, hvad det vil sige at have en sund arbejdsplads. Drøftelse af forholdet mellem OMU og LMU. Opmærksomhed på, om informationen når ud til LMU og fra LMU til OMU. Forslag om at Med-aftalen lægges ind i OMUs årshjul. 29
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 18. Evaluering af mødet 81.38.05.A00 15/20648 Åben sag OMU Sagsfremstilling Punkter til kommende møder - Oplæg om fælles arbejdsmiljøhåndbog for Sundhed og Omsorg. - Orientering om HMUs drøftelse af brugen af sociale medier Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at mødet evalueres. Beslutning i Områdeudvalg Sundhed og Omsorg den 31-08-2016 Mødet evalueres Lokale: Forslag om, at OMUs møder afholdes i Rådssalen i stedet for Gæstekantinen. Det besluttes, at næste OMU-møde afholdes i Rådssalen. Det besluttes, at i forbindelse med opdatering af årshjulet drøftes OMUs dagsordens-form. 30
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Bilagsoversigt 2. Budget 2017 - Udarbejdelse af høringssvar 1. Høringssvar vedr. Sparekatalog 2017 (111691/16) 2. Borgmesterens informationsbrev om 1. behandlingsbudgettet (117835/16) 3. Budgetbemærkninger (117838/16) 4. Referat fra Økonomiudvalgets 1. behandlingsbudget og budgetbalance (117840/16) 5. Udvidelses- og besparelsesforslag (117842/16) 6. Ændringsforslag fra SF (117844/16) 7. Øvrige bilag (takstoversigt, bevillingsniveau, budgetbalance (teknisk budget) (117846/16) 3. Budgetopfølgning Juli 2016 1. Budgetopfølgning juli 2016 oversigt (111911/16) 4. Arbejdsmiljøarbejdet 1. Tilsynsrapport Glesborg Plejecenter 2016 (111142/16) 2. Arbejdsulykkestatistik 2. kvartal (opdateret) (111888/16) 3. Fraværsstatistik 2. kvartal 2016 (opdateret) (111890/16) 5. Drøftelse af regler om arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid 1. Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (111449/16) 6. Godkendelse af Virksomhedsgrundlag for Sundhed og Omsorg 1. Virksomhedsgrunddag Sundhed og Omsorg (112258/16) 2. Plakat - Virksomhedsgrundlag (112257/16) 7. Drøftelse og godkendelse af kompetenceprofiler for pædagoger og SSH 1. Kompetenceprofil for pædagoger (111106/16) 2. Kompetenceprofil for SSH (111103/16) 8. Drøftelse af rehabiliteringsindsatsen 1. Projektbeskrivelse - Rehabiliteringskultur (112278/16) 2. Projektbeskrivelse 83a - Rehabiliteringsteam (112275/16) 9. Orientering om Transfer Strategien 1. Transfer-strategi (opdateret) (111360/16) 10. Orientering om arbejdet med akutindsatsen 1. Status på arbejdet med akutindsatsen (112164/16) 11. Orientering om indkøb af automatisk vendesystem 1. Afprøvning af automatisk vendesystem - Digterparken (112186/16) 2. Projekt automatisk vendeenhed - Aarhus Kommune (112189/16) 15. Information fra ledelsen 1. At være arbejdsmiljørepræsentant i Norddjurs Kommune (112217/16) 31
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 2. Folder om arbejdsulykker og nærvedulykker (112221/16) 16. Drøftelse af information og kommunikation fra OMU 1. Informationsfolder om OMU (112209/16) 32
Områdeudvalg sundhed og omsorg 31-08-2016 Underskriftsside Søs Fuglsang Anne Ahrensbach Anette Overgaard Eriksen Anette Hjelm Anne Aastrup Dorte Bitsch Jeanette Rokbøl Lone Juncher Karina Kreutzfeldt Lisbeth Steffensen Ellen Birthe Christensen Carsten Jens Christian Povlsen Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Laila F. R. Christensen Liselotte Lønsgren Lone Munk Rita Langelund Thomassen Susan Bach Birgitte Bastiansen Else Margrethe Molbech Kristine Sloth Hansen (sekretær) 33
Bilag: 2.1. Høringssvar vedr. Sparekatalog 2017 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111691/16
Afdeling: Områdeudvalg, Sundhed og Omsorg Dato: 17.05.2016 Høringssvar vedr. Sparekatalog 2017 Områdeudvalg for Sundhed og Omsorg har på sit møde den 11. maj 2016 drøftet Sparekatalog 2017 og afgiver hermed høringssvar. Områdeudvalget anerkender, at det er nødvendigt med en besparelse. Sundheds- og omsorgsområdet er dog i forvejen meget presset. Områdeudvalget er stærkt bekymret for, hvordan kommunens visioner 'plads til alle' og 'alle med' vil påvirkes på baggrund af besparelsesforslagene. At rulle ældremilliarden tilbage er en mulighed, men det vil give væsentlige forringelser i serviceniveauet. Besparelserne vil betyde en opstramning af serviceniveauet, hvor den enkelte borgers valgfrihed begrænses. Borgerne vil derfor i mindre grad have mulighed for at få indflydelse på, hvordan tilbuddene konkret skal udmøntes. Sundheds- og omsorgsområdet oplever i dag en kraftig udvikling i opgavernes omfang og kompleksitet. Dette skyldes blandt andet, at sygehusbehandlinger flyttes ud i borgerens eget hjem, og at visse behandlinger til borgere med kroniske sygdomme ligeledes bliver sygeplejerskeopgaver i eget hjem. Dette kræver kompetenceudvikling og øget fokus på specialistuddannelser for at kunne løse opgaverne forsvarligt. I kraft af det øgede krav til medarbejdernes faglighed og kompetencer, kan vi forudse problemer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere fremadrettet. Vi er på sundheds- og omsorgsområdet gode til at forebygge indlæggelser og skabe sammenhængende forløb for borgerne. I dag er der ingen borgere fra Norddjurs Kommune, som venter på at blive udskrevet, og vi betaler derfor ingen ventepenge. Norddjurs Kommune er desuden den kommune i Region Midtjylland, hvor flest borgere vælger at dø i eget hjem frem for på sygehuset. Ovenstående skyldes tiltag og den faglighed, der er lagt i området i de seneste år. Når besparelsesforslagene drøftes, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at besparelserne ikke vil føre til budgetudvidelser på andre områder - fx den aktivitetsbestemte medfinansiering. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 10.00-15.00 Torsdag: 10.00-17.00 Fredag: 10.00-12.00 E-mail: norddjurs@norddjurs.dk Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk
Ensomhed fører til mange sygdomme. I Norddjurs Kommune yder vi en forebyggende indsats i forhold til ensomhed blandt andet i form af netværksrehabilitering, og en besparelse på området kan derfor potentielt være medvirkende til sygdomme hos nogle af kommunens svageste borgere. Demensområdet er under konstant udvikling - både i forhold til antallet af borgere med demens og kompleksiteten i sygdommen. Vi skal være opmærksomme på, at der skal være plads til denne udvikling på området. Norddjurs Kommune har ifølge statistik fra National Videnscenter om Demens mellem 650-725 borgere med demens. En del af kommunens borgere med demens modtager et målrettet demens-dagtilbud med træning, samvær og aktivitet. Kommunens aktivitetstilbud for lettere demente borgere kan være medvirkende til, at holde sygdommen nede i en periode. Tilbuddene har også en aflastende funktion for borgerne og deres pårørende, der kan medvirke til, at borgeren kan blive længere i eget hjem. På det rehabiliterende område og på velfærdsteknologiområdet er Sundhed og Omsorg allerede nu i gang med den tredje besparelse. Venlig hilsen Områdeudvalget for Sundhed og Omsorg 17. maj 2016. 2
Bilag: 2.2. Borgmesterens informationsbrev om 1. behandlingsbudgettet Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117835/16
Afdeling: Borgmesteren Dato: 25. august 2016 Reference: Jesper Kaas Schmidt E-mail: økonomi@norddjurs.dk Journalnr.: 16/14 Information om Budget 2017 2020-1. behandlingsbudgettet Økonomiudvalget har den 24. august 2016 indstillet budgetforslag for 2017-2020 til 1. behandling i kommunalbestyrelsen. Budget 2017 2020 1. behandlingsbudgettet tager udgangspunkt i følgende: - Det vil være målet for de kommende budgetforhandlinger at der i perioden 2017-2020 er en økonomi i balance, med en gennemsnitlig kassebeholdning på mindst 80 mio.kr. - Udover de foreslåede ændringer til budget 2017-2020 vil budgetdrøftelserne tage udgangspunkt i det udarbejdede katalog over besparelser Katalog 2017. - Tidligere indsendte høringssvar vil blive anvendt sammen med nye høringssvar. - Der er i oplægget ikke taget højde for, om Norddjurs Kommune får tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, likviditetstilskud og låneadgang. Udspillet skal ses i den sammenhæng, idet budgetforhandlingerne vil foregå efter der er givet svar på disse ansøgninger. Der forventes svar herpå senest den 31. august 2016. Derudover skal følgende emner drøftes i budgetforhandlingerne med henblik på, at finde en finansiering (er ikke indarbejdet i budgetforslaget): - Byggesagsgebyrer. Det vil koste 2,2 mio.kr. at afskaffe gebyrerne fra 2017 - Økonomisk understøtning af Kyst- og Fjordcentret - Økonomisk løsning for Grenaa Marina - Almene boliger i Grenaa og Auning - Djurslandsskolens afdelinger i Stenvad og Fjellerup samles i Fjellerup - Nedrivningspuljen finansiering af det kommunale bidrag - En ny klima- og energipolitik - Det samlede anlægsbudget, herunder medfinansieringspuljen - Trafikafvikling og parkering ved daginstitutioner i Grenaa og Auning, hvor der i budgettet foreløbigt er afsat 0,350 mio.kr. til mindre trafiksikkerhedsprojekter/mobilitetsstrategi Udover at inddrage en række spareforslag fra Katalog 2017, er der afsat nye midler til at afhjælpe og støtte lokale krigsveteraner. Fritidsområdet tilføres ekstra midler (Der er i budget 2016 afsat 0,5 mio. kr., så med dette forslag vil der være 1,0 mio. kr.). Hvordan midlerne fordeles afgøres i forbin- Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 10.00-15.00 Torsdag: 10.00-17.00 Fredag: 10.00-12.00 E-mail: norddjurs@norddjurs.dk Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk
delse med de kommende budgetforhandlinger. Bymidten i Grenaa og Auning forskønnes igen med blomsterkummer. Budgettet bygger på en uændret skatteudskrivning for både indkomstskatten og grundskylden i 2017. Som en del af opgave med at skabe balance i budgettet, er der ansøgt Social- og indenrigsministeriet om tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Der er endvidere ansøgt om lånedispensation til dækning af en del af anlægsbudgettet, samt fra lånepulje til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der er i 1. behandlingsbudgettet ikke foretaget en prisfremskrivning på en række indkøbsarter, dette er med til at mindske ubalancen i budgetforslaget. 1. behandlingsbudgettet oversendes hermed til høring. Efter høringsperioden vil forhandlingerne gå i gang med henblik på at udarbejde et budget for 2017-2020. Venlig hilsen Jan Petersen Borgmester 2
Bilag: 2.3. Budgetbemærkninger Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117838/16
Budgetbemærkninger Budget 2017-2020 1
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetbemærkninger Økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 201 7 Velfærdsdirektørområdet Udviklingsdirektørområdet Arbejdsmarkedsdirektørområdet Økonomiudvalget Andre udvalg Kommunaldirektørområdet Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 282,8 275,2 273,2 272,7 Kommunaldirektørområdet 101,5 99,9 100,9 100,8 Velfærdsdirektørområdet 44,1 42,8 42,8 42,8 Udviklingsdirektørområdet 35,0 33,8 33,8 33,8 Arbejdsmarkedsdirektørområdet 102,2 98,7 95,7 95,2 Udenfor serviceramme: 30,1 30,3 30,3 30,3 Arbejdsmarkedsdirektørområdet 30,1 30,3 30,3 30,3 Udvalget i alt 312,9 305,6 303,5 303,0 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 2
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, velfærdsdirektøren, udviklingsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren. I Norddjurs Kommune findes: 372 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. Direktionen har blandt andet til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et a n- det styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordinationen på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager u d- gangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen. Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, der sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på ledelse af medarbejdere, demokrati, omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder samt økonomi i balance. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram 3
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation o Kommunalbestyrelsesmedlemmer o Kommissioner, råd og nævn o Valg mv. Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. o Fælles IT og telefoni o Jobcentre Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 4
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Lønpuljer mv. o Løn- og barselspuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer o Generelle reserver Øvrige administrationsområder Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Lønpuljer m.v. Administrativ organisation Øvrige Politisk organisation Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget 2017-2020 er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område. 2017 forventes blandt andet at være præget af den fælleskommunale og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale strategi for 2016-2020 har som mål at fremme en nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv offentlig service. Strategien består af en række temaer og ca. 60 indsatsområder, der i 2016 er blevet udmøntet i en handlingsplan, der implementeres og udbygges løbende i perioden 2016-2020. I 2017 vil der blandt andet være særligt fokus på implementering af monopolbrudssystemerne Sag s- overblik/partskontakt (SAPA), Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD). Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen, KL og Danske Regioner har i samarbejde udviklet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 under overskriften Et stærkere og mere trygt digitalt samfund. I Aftale om kommunernes økonomi for 2017 er der årligt afsat 30 mio. kr. af bloktilskuddet til finansiering af projekter i handling s- planen. Udbetaling Danmark Når etableringslånene på de oprindelige og nye opgaver er betalt ud ved udgangen af 2017, vil kommunerne mærke gevinsterne i form af et lavere administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Siden 2016 har kommunerne kunnet begynde at høste gevinsterne ved konkurrenceudsættelsen af de KMD-systemer, Udbetaling Danmark bruger. Implementeringen af Udbetaling Danmarks nye it-løsninger vil tilsvarende med- 5
Budgetbemærkninger økonomiudvalget føre, at de fremtidige it-omkostninger vil blive opkrævet gennem et særskilt it-administrationsbidrag. I 2017 forventes de nye løsninger for pension og familieydelse at blive sat i drift, mens boligstøtte forventes at blive sat i drift i 1. halvår 2018. Bedre indkøb KL og SKI har igangsat et dataprojekt som Norddjurs Kommune har tilsluttet sig. Projektet har til hensigt at synliggøre og forbedre kommunernes overholdelse af de forpligtende aftaler ( compliance ). De første erfaringer fra projektet er så positive, at der ventes indført en permanent model for fælles indkøbsdata. Budgettal Økonomiudvalgets område Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 262,8 251,2 248,7 248,7 Politisk organisation 10,5 9,3 11,3 11,3 Administrativ organisation 199,3 189,5 185,2 185,2 Lønpuljer m.v. 28,2 27,5 27,1 27,1 Øvrige 24,9 24,9 24,9 24,9 Udenfor serviceramme: 31,3 31,5 31,5 31,5 Øvrige 31,3 31,5 31,5 31,5 Området i alt 294,2 282,7 280,1 280,1 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende blandt andet faste ejendomme, sundhedsområdet, boligsikring samt boligydelse til pensionister. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2017 en samlet lønudgift på 200,7 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. Ændringen vedrører alene de variable udgifter, der udgør ca. 86 % af økonomiudvalgets budget. På baggrund af en forventet stigning i befolkningstallet i 2017 på 535 personer i forhold til den tidligere prognose, er der således basis for en budgetudvidelse på 3,2 mio. kr. i 2017. Ændringen i forventninger til befolkningstallet skyldes hovedsagelig tilgangen af flygtninge til kommunen. I budget 2017 foreslås de ekstra midler derfor afsat til styrkelse af integrationsindsatsen, administration og sagsbehandling på flygtningeområdet. I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde. 6
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Kommunaldirektørområdet Budget 2017 udgør 101,5 mio. kr., hvoraf de 60,7 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger til direktionen, øvrige personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Direktionssekretariatet Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine, rengøringspersonale og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter, fx abonnementer, kontingent til KL, fotokopi og trykning, porto og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og centrale puljer, herunder midler til organisations- og kompetenceudvikling. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommunal-, folketings- og EU-valg, folkeafstemninger samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa (rådhuset), Glesborg og Alling å- bro. Hertil er Østergade 36, Grenaa tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, va r- me, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. 7
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Økonomisk sekretariat Økonomisk sekretariat varetager alle centrale økonomiske funktioner i kommunen. Sekretariatet er org a- nisatorisk opdelt i afdelingerne løn, opkrævning og bogholderi og budget, regnskab og analyse, indkøb og en dataanalyseenhed. Løn, opkrævning og bogholderi Løn, opkrævning og bogholderi løser opgaver inden for løn, pensioner, opkrævning af kommunale tilgodehavender, bogholderi mv. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter og jubilæumsgratialer. Beløbene udmøntes løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn, opkrævning og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen og udbetalingen af pensioner, mens der modtages refusion fra genforsikringen for pensionerede tjenestemænd. Budget, regnskab og analyse Budget, regnskab og analyse varetager en bred vifte af opgaver inden for budget, løbende budgetopfølgninger, regnskab, diverse økonomiske analyser, befolkningsprognoser mv. Afdelingen afholder endvidere udgifter til finansiel rådgivning, IT-licenser, udgifter til revision af kommunens regnskaber mv. Budget, regnskab og analyse er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Afdelingen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde Foto: Colourbox og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med blandt andet finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøb Indkøb står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området ove r- holdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøb er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen er medlem af det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb (JYFI), hvilket medfører konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbspo r- tal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om de indkøbsaftaler, kommunen har indgået. Dataanalyse I dataanalyse samles og styrkes i de kommende år forvaltningens ekspertise inden for ledelsesinformation, indkøbsanalyse og dataanalyse generelt. Inden for ledelsesinformation ydes der blandt andet faglig sparring til udvikling af ledelsesinformationsrapporter fra systermerne LIS og FLIS, og der leveres sygefraværsrapporter til hovedudvalgene. Afdelingen understøtter indkøbsfunktionen med blandt andet analyser til anvendelse i udbudsprocesserne samt analyser vedrørende kommunens forbrugsadfærd. Derudover arbejdes med vedligeholdelse af det lineære organisationssystem (LOS), som har snitflade til samtlige fags y- stemer i kommunen, herunder økonomisystemet KMD OPUS. 8
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Velfærdsdirektørområdet Budget for 2017 udgør ca. 44,1 mio. kr., hvoraf 42,0 mio. kr. går til lønninger. Herudover er der en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Velfærdssekretariatet Velfærdssekretariatet er en central og tværgående s e- kretariatsfunktion, der yder sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for socialt udsatte og dialogforrum for integrationsområdet. Endvidere understøttes udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker samt løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og udviklingsopgaver mv. Endelig foretages sagsbehandling i forbindelse med fx ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde. Velfærdssekretariatet understøtter også det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune ved blandt andet at give råd og vejledning til frivillige foreninger og afholdelse af workshops og lignende aktiviteter. Under velfærdssekretariatet budgetteres desuden med administrationsbidrag vedr. Djurs Mad I/S. Skole- og dagtilbudsområdet Under skole- og dagtilbudsområdet hører administrationen af undervisningsområdet, dagtilbud til børn og unge samt PPR. Pladsanvisningen anviser pladser til børn i kommunale og private pasningstilbud og laver herunder løbende kapacitetsberegninger, håndterer afregning af privat pasning over kommunegrænser, håndterer regulering af økonomiske fripladser samt udarbejder månedlige budgetopfølgninger på området. På undervisningso m- rådet administreres visitation til specialklasser og specialskole, der håndteres kommunale og mellemkommunale betalinger i forhold til almenskole, specialklasse og specialskole, administration af kørsel til specialforanstaltninger, den centrale elevadministration i almen skole og specialtilbud - herunder betalinger, kontrol og opfølgning på indberetninger til ministerier samt månedlige budgetopfølgninger. Administrati o- nen udarbejder statistiske oplysninger og prognoser på området blandt andet til brug ved analyseopgaver. I PPR varetages administration af indstillede sager til PPR samt samarbejde med eksterne parter. Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdets budget indeholder løn til visitatorer, der visiterer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Endvidere varetager området administration af dyre enkeltsager, mellemkommunale betalinger, ældreboliger samt omsorgssystemet. 9
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Socialområdet Budgettet for myndighedsafdelingen indeholder primært løn til sagsbehandling vedrørende udsatte børn eller handicappede unge og voksne. Det gælder såvel borgere bosiddende i Norddjurs Kommune som borgere fra Norddjurs Kommune, som er bosiddende i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handle- og betalingskommune. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Udviklingsdirektørområdet Foto: Colourbox Budgettet for 2017 udgør netto 35,0 mio. kr., mens lønudgifterne udgør 39,1 mio. kr. At lønudgifterne er højere end nettobudgettet skyldes, at flere stillinger finansieres af administrationsbidrag fra diverse anlæg. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Sekretariatet Budgetområdet omfatter sekretariatsfunktioner for udviklingsdirektøren, herunder dagsordensproduktionen, ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat, tilsyn med almene boliger, køb og salg af jord, beboelse i sommerhuse, redningsberedskab, mobilitetsstrategi, markedsføring samt GIS og Kort. GIS (Geografisk Informationssystem) er en samling computerprogrammer til lagring og bearbejdning af geografiske kort og data. Endvidere budgetteres med indtægter vedrørende skorstensfejning. Afdeling for planlægning, kultur og natur Afdeling for planlægning, kultur og natur varetager opgaver, som omfatter fysisk planlægning, by-, og landdistriktsudvikling, turisme, natur og vandløb samt kultur- og fritidsområdet. Opgaverne inden for fysisk planlægning omhandler arbejdet med plan- og udviklingsstrategi, kommune- og lokalplanlægning samt overordnet infrastruktur. Revision af Kommuneplan 2013 er påbegyndt i 2016 og godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen medio 2017. Herudover udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplaner efter behov. I forhold til by- og landdistriktsudvikling arbejder afdelingen med områdefornyelsesprogrammer i Grenaa og Auning og udvikling af de mindre byer. Opgaverne løses i videst muligt omfang med inddragelse af lokalbefolkningen. Foto: Colourbox Naturområdet beskæftiger sig blandt andet med klimatilpasning, vandløbsvedligehold, vandplaner, natura2000-planer, skovdrift, naturpleje, rekreative indretninger i skove og natur samt administration vedrørende offentlighedens adgang til naturen, beskyttet natur, fredninger mv. 10
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Turisme er en tværgående indsats i afdelingens arbejde og på tværs af forvaltningen. Specielt arbejdet med rammebetingelser for turismeudviklingen med tilgængelighed til naturen og fokus på kysten er i f o- kus. Naturpark Randers Fjord og udvikling af Fjellerup, Bønnerup og Grenaa er omdrejningspunkter for turismearbejdet i 2017 og omfatter kompetencer på tværs af forvaltningen. Kultur- og fritidsområdet omfatter folkeoplysningsområdet med samarbejde med idrætsforeninger, aftenskoler, spejdere og kulturelle forening. Herudover er Norddjurs Bibliotek, Kulturskole Norddjurs og Grenaa Egnsarkiv/det kommunale arkiv aftaleholdere. Afdelingens budget består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der inden for udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, herunder drift af digital kommuneplan, udgifter til GIS og opgaver inden for overordnet planlægning. Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøafdelingen varetager opgaver til fremme af erhvervsudviklingen og erhvervsservice samt myndighedsopgaver i relation til virksomheder, landbrug, byggesagsbehandling og til beskyttelse af drikke- og badevand. På erhvervsområdet udarbejdes og implementeres erhvervspolitikken og erhvervsstrategier for de prioriterede indsatsområder og erhvervsmæssige styrkepositioner. Dette sker i samarbejde med blandt andet Central Denmark EU-kontor, Region Midtjylland, Business Region Aarhus og Destination Djursland. Erhvervsområdet arrangerer endvidere både individuelle møder og fællesmøder for virksomheder og understøtter den enkelte virksomhed i at forfølge udviklingsmål. Foto: Colourbox På miljøområdet varetages myndighedsopgaver i relation til affald og opbevaring af kemikalier, jordforurening, støj, lugt, spildevand, vand- og varmeforsyning samt miljøtilsyn og godkendelser på virksomheder og landbrug. Ud over myndighedsopgaverne arbejdes der på miljøområdet med strategisk energiplanlægning og forsyningssikkerhed i samarbejde med andre aktører i Norddjurs Kommune. På byggesagsområdet varetages alle trin af byggesagsbehandling, herunder også sager vedrørende landz o- ner, sundhedsskadelige bygninger, klager, brand, uregistrerede bygninger mm. Ud over administrativ sagsbehandling foretages besigtigelser i forbindelse med sagsbehandling og der sa m- arbejdes tæt med beredskabet og forvaltningens andre afdelinger. Vej og ejendom Vej og ejendom varetager opgaver på jordforsynings-, fritids-, vej- og ejendomsområdet. Jordforsyning vedrører administration af udlejning og forpagtning samt anlæg. Fritidsområdet omhandler drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. På vejområdet ligger vejmyndighedsopgaven samt administration af vejvedligeholdelsen, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Endvidere varetages administrationen af bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger (institutioner m.v.), offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og midlertidigt tomme kommunale bygninger. Endelig varetager området administrationen af den kollektive trafik, herunder færgedrift og letbaneprojekterne. 11
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Arbejdsmarkedsdirektørområdet Budgettet for 2017 udgør 132,3 mio. kr., hvoraf de 58,9 mio. kr. er udgifter til løn. 30,1 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser. Arbejdsmarkedsdirektørområdet dækker arbejdsmarkedsområdet og fra 2016 tillige IT- og digitaliseringsafdelingen. Hovedparten af arbejdsmarkedsområdets budget under økonomiudvalget går til administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Sekretariat Arbejdsmarkedssekretariatet er en tværgående funktion, der blandt andet omfatter betjening af arbejdsmarkedsudvalget og Norddjurs Beskæftigelsesråd samt understøtter chefgruppen på arbejdsmarkedsområdet i udarbejdelse af større udviklings- og analyseopgaver samt implementering af tiltag, der involverer flere afdelinger. Afdelingen varetager desuden andre tværgående opgaver vedrørende administration, lovgivning, klagebesvarelse og ledelsesinformation, ligesom der er opgaver af mere økonomisk karakter som projektregnskaber, mellemkommunale betalinger og betaling af fakturaer. Job og udvikling I job og udvikling er der to underafdelinger, sygedagpengeafdelingen og beskæftigelsesafdelingen. Sygedagpengeafdelingen omfatter sygedagpengemodtagere, forlængende s ygedagpengesager, jobafklaringsindsatsen samt revalidering. Herudover hører rehabiliteringsteamet også til i job og udvikling. Beskæftigelsesafdelingen omfatter de borgere over 30 år, som er vurderet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, borgere i ressourceforløb, fleksjobbere, borgere som modtager hjælpemidler og borgere som modtager personlig assistance. Førtidspensionister i skånejob hører ligeledes til i denne afdeling. Fælles for de to afdelinger er, at de via en tæt opfølgning understøtter borgeren i at blive fastholdt på arbejdsmarkedet og/eller i at få udviklet deres arbejdsevne, så de kan genindtræde på arbejdsmarkedet. Job og udvikling har fokus på den enkelte borgers ressourcer og de indsatser, som kan iværksættes. Afdelingen har udgangspunkt i arbejdsmarkedet og er primært virksomhedsrettet. Foto: Colourbox 12
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Virksomhed, integration og beskæftigelse Virksomhed, integration og beskæftigelse yder gratis behovstilpasset service til alle offentlige og private virksomheder. Afdelingen aflægger mange virksomhedsbesøg, hvor der orienteres om tilbuddene til virksomhederne på Djursland. Det drejer sig fx om ansættelse/rekruttering af nye medarbejdere, opkvalificering af nuværende eller kommende medarbejdere, afprøvning af nye medarbejdere via virksomhedspraktik og løntilskud samt tilskud ved ansættelse af voksenlærlinge. Virksomhed, integration og beskæftigelse har ansvaret for jobformidling, jobsamtaler og afgivelse af tilbud til forsikrede ledige, modtagere af arbejdsmarkedsydelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i integrationsforløb. Norddjurs Kommune tildeles årligt en flygtningekvote, og de modtagne flygtningene indgår i et treårigt integrationsforløb. I integrationsforløbet skal flygtningene indgå i danskundervisning og i en virksomhedsrettet aktiveringsindsats. Virksomhed, integration og beskæftigelse har desuden ansvaret for modtagelsen og boligplaceringen af integrationsborgere, således at integrationsborgernes boliger fordeles jævnt over hele kommunen - aktuelt med tyngden på de vestlige dele af kommunen tæt på forbindelser til gode beskæftigelsesmuligheder. Der samarbejdes med virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesudbydere og øvrige aktører på arbejdsmarkedet og i forbindelse med integrationsindsatsen desuden med frivillige og asylcentre i kommunen. Al virksomhedsservice har et dobbelt formål: Dels at sikre, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft, og dels at understøtte borgerne i at blive helt eller delvist selvforsørgende. Virksomheder og borg e- re er ligeværdige brugere af denne tjeneste. Ungeindsats og UU Djursland Norddjurs Kommune har vedtaget, at der skal etableres én ungdomsorienteret indgang for alle unge med henblik på, at flere unge kommer i uddannelse og i job. Dette er iværksat med den nye afdeling, der rummer Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter for unge op til 30 år samt udbetalingen på omr å- det. Hermed opnås, at den unge ikke skal opsøge flere forvaltninger, men kan sættes i gang med aktivitet umiddelbart efter den første henvendelse. Endvidere sikres det, at den viden, forvaltningen har om den enkelte unge fra det 13. år, bliver bragt i spil i forhold til at igangsætte den helt rig tige indsats for den enkelte. Afdelingen er placeret i umiddelbar nærhed af ungdomsuddannelserne i Grenaa. Borgerservice og udbetaling Borgerservice og udbetaling varetager modtagelse af borgere på rådhuset i Grenaa, modtagelse og fordeling af digital og fysisk post samt telefoni på kommunens hovednummer. Borgerbetjeningen foregår primært i Grenaa i modtagelse- og receptionsområdet, hvor der også er mulighed for digital selvbetjening med og uden hjælp fra medarbejderne. Derudover er der borgerbetjening mandag og tirsdag i Ørsted samt onsdag og torsdag i Auning, hvor der også er mulighed for digital selvbetjening. Borgerservice og udbetaling varetager opgaver med beregning og udbetaling af hjælp til forsørgelse, ti l- skud til enkeltydelser, beregning og udbetaling af sygedagpenge og refusioner, ekspedition af henvendelser vedrørende pas, kørekort, folkeregister, bosætning, skat, brevstemmer og vielser mm. Opgaven med forebyggelse og opklaring af socialt snyd foregår også i borgerservice og udbetaling. Borgerservice og udbetaling varetager således mange opgaver på tværs af arbejdsmarkedsområdet og hele administrationen samt på vegne af og i samarbejde med Udbetaling Danmark, Rigspolitiet og Skat. IT- og digitaliseringsafdelingen IT- og digitaliseringsafdelingen servicerer hele organisationen og løser en lang række opgaver på ITområdet, herunder drift af netværk, opdatering og backup af servere, IT-support til kommunens ansatte, indgåelse af IT-kontrakter og information om kommunens sikkerhedspolitik mv. 13
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Til IT- og digitaliseringsafdelingens opgaver hører blandt andet ansvar for drift og service på den centrale serverdrift samt vedligeholdelse af fællesprogrammer, e-mail platformen, fagsystemer og hovedparten af de KMD-programmer, kommunen anvender. Hertil kommer drift og vedligeholdelse af systemer hos institutioner og mellemkommunale enheder, f.eks. bibliotekerne og beredskabet. Endvidere har afdelingen ansvaret for telefonomstilling og kommunikation mellem rådhus og administrationsbygninger, support af tynde klienter, bærbare pc er mv. samt drift og vedligeholdelse af skole IT, inklusiv IT-udstyr på skolerne. Endelig er det afdelingens opgave at understøtte kommunens digitaliseringsstrategi, herunder projektledelse af tværorganisatoriske digitaliseringsprojekter, monopolbrudsprojekterne og den fælleskommunale rammearkitektur samt mobil- og bredbåndsdækning. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan ved hjælp af ECO-nøgletallene sammenlignes med gennemsnittet for henholdsvis alle landets kommuner, kommuner i regionen og en gruppe sa m- menlignelige kommuner. I perioden 2011-2015 er administrationsudgifterne pr. indbygger i Norddjurs Kommune steget i alt ca. 7%. Den stigende tendens ses også på landsplan og i sammenligningsgruppen, mens der i Region Midtjylland under ét næsten har været status quo. I sammenligningsgruppen er stigningen fra 2012-2014 afløst af et fald i 2015, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune og sammenligningsgruppen har samme udgifter pr. indbygger i 2015, hvor Norddjurs Kommune hidtil har ligget lavere. Begge ligger dog ca. 12% over kommunerne i Region Midtjylland og 9% over landets kommuner samlet. I forhold til alle tre referencegrupper havde Norddjurs Kommune i 2015 relativt høje udgifter pr. indbygger til byggesagsbehandling, naturbeskyttelse, turisme, jobcentre og kommunalbestyrelsen. Omvendt havde kommunen forholdsvis lave udgifter til løn- og barselspuljer og tjenestemandspensioner. I forhold til sammenligningsgruppen var der i 2015 endvidere lave udgifter til erhvervsservice og iværksætteri. I budgettallet for 2016 ses udgifterne for Norddjurs Kommune at falde. Årsagerne er blandt andet aftalte besparelser i forbindelse med budgetlægningen for 2016, herunder udmøntning af omprioriteringsbidraget. En tredje væsentlig årsag er imidlertid, at budgettallene ikke inkluderer overførsler mellem regnskabsår e- ne. Forbruget af disse vil først fremgå af regnskabstallene for 2016 og figuren skal derfor læses med forbehold. Udgifterne pr. indbygger i 2016 må forventes at bliver højere, end figuren viser. 14
Budgetbemærkninger økonomiudvalget Administrationsudgifter pr. indbygger (2017-priser) 6.600 Administrationsudgifter pr. indbygger (kr.) 6.400 6.200 6.000 5.800 5.600 Norddjurs Kommune Sammenlign.gruppen Region Midtjylland Hele landet 5.400 2011 2012 2013 2014 2015 B2016 * *) For 2016 vises budgettallet, der er eksklusiv overførsler mellem regnskabsårene. Forbruget af disse vil først fremgå af regnskabstallene for 2016 og figuren skal derfor læses med forbehold. Udgifterne pr. indbygger i 2016 i Norddjurs Kommune må således forventes at bliver højere, end figuren viser. Kilde: ECO-nøgletal, KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioner s Analyse og Forskning. Sammenligningskommunerne er i 2015 Bornholm, Nyborg, Ringsted, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Vordingborg og Lolland Kommuner. 15
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 201 7 Andre udvalg Jobcenter Norddjurs Arbejdsmarkedsudval get Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 8,8 8,8 8,6 8,6 Jobcenter Norddjurs 4,5 4,5 4,4 4,4 UU-Djursland 4,3 4,3 4,2 4,2 Udenfor serviceramme: 516,6 516,0 517,1 513,7 Jobcenter Norddjurs 506,1 505,7 506,8 503,4 Kommunale virksomhedscentre* 3,7 3,7 3,7 3,7 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Seniorjob** 5,9 5,7 5,7 5,7 Udvalget i alt 525,4 524,8 525,7 522,3 * Virksomhedscentrene montagen og Hjælpemiddeldepotet hører under velfærdsdirektørens område ** Seniorjob hører under Direktionssekretariatet Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 16
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: Udviklingen på arbejdsmarkedet Lovgivning og lovændringer Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejds markedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Jobafklaringsforløb Øvrige områder Forsikrede ledige og kontantydelse Ressourceforløb Kontant- og uddannelseshjælp Førtidspension Integration Revalidering og forrevalidering Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder samt arbejdsmarkedets parter herunder særligt a-kasserne med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver retter sig imod: 17
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Forsikrede ledige Kontant- og uddannelseshjælp Førtidspension Sygedagpenge Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Revalidering ledighedsydelse Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU) sammen med Produktionsskolen. EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Inden for de lovgivningsmæssige rammer er Norddjurs Kommune arbejdsmarkedspolitiske vision, at borgeren understøttes i sin ambition om at have et arbejdsliv med den tryghed og livskvalitet, der følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. Arbejdsmarkedsområdet kerneopgave er derfor, at understøtte at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet. Ungeindsatsens nye lokaler på GD-grunden Borgerne inddrages i beslutninger, der vedrører deres arbejdsliv på en anerkendende og inkluderende måde med udgangspunkt i, at borgerne har forskellige behov, når de møder arbejdsmarkedsområdet. Indsatsen for de borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, hviler på den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Udgangspunktet ved ethvert møde mellem Norddjurs Kommune og borgeren er derfor, at ønsker og forudsætninger identificeres individuelt og den nødvendige hjælp og vejledning ydes helhedsorienteret rettet imod områder med gode beskæftigelsesmuligheder. En del borgere har brug for en arbejdsmarkedspolitisk indsats, fordi de i udgangspunktet ikke har den fulde erhvervsevne, er ramt af sygdom, funktionsnedsættelse eller på andre måder er sårbare. Den sårbarhed møder Norddjurs Kommune anerkendende og løsningsorienteret med det udgangspunkt, at borgeren har brug for hjælp til udvikling af ressourcer, perspektiv for det fremtidige arbejdsliv og de hurtigste veje til et fremtidigt liv helt eller delvist på arbejdsmarkedet. 18
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete måltal for i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2017 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Beskæftigelsesministerens mål i 2017 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, her- under nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i ud- kanten af arbejdsmarkedet. 2. Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, s kal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 19
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 100.000 personer frem mod 2020. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Budgettal Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 8,8 8,8 8,6 8,6 UU-Djursland 4,3 4,3 4,2 4,2 Servicejob -0,1-0,1-0,1-0,1 Ledige i løntilskud i NDK 3,0 3,0 3,0 3,0 Tilskud til produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 Pulje til ny arbejdsmarkedspolitik 1,0 1,0 1,0 1,0 Udenfor serviceramme: 516,7 516,0 517,0 513,6 Forsikrede ledige 72,4 72,3 71,5 71,0 Kontantydelse 0,9 Kontanthjælp 54,5 55,8 54,5 53,9 Uddannelseshjælp 23,9 22,4 22,7 22,7 Integration 41,4 40,7 38,8 38,7 Revalidering og forrevalidering 4,6 4,6 4,6 4,6 Førtidspension 148,2 148,0 147,5 146,6 Ressourceforløb 10,6 10,7 10,8 10,7 Fleksjob 37,5 39,0 39,6 39,6 Ledighedsydelse 15,1 15,1 15,0 14,8 Sygedagpenge i alt 49,6 49,6 52,4 51,8 Jobafklaringsforløb 20,1 20,2 18,8 18,6 Seniorjob 5,9 5,8 5,7 5,7 EGU 0,9 0,9 0,9 0,9 Bsk.indsats, pers.tillæg mv. 31,0 30,9 34,2 34,0 Arbejdsmarkedsområdet i alt 525,4 524,8 525,7 522,3 20
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Budgetforudsætninger Borgere i forsørgelse Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, Integrationsydelsesmodtagere, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressource- og jobafklaringsforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister samt sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal helårspersoner. 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen Budget Borgere i forsørgelse (helårspers.) 5.350 5.321 5.283 5.254 Antallet af borgere på forsørgelsesydelse i budgetårene 2017-2020 er baseret på befolkningsprognosen 2017-2020, ledighedsprognose 2017 samt forventningen til hele år 2016. Forsikrede ledige Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 Budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 72,4 72,3 71,5 71,0 Helårspers. 806 805 798 793 Enhedspris (hele kr.) 89.826 89.814 89.599 89.533 Budgettering af udgifterne til de forsikrede ledige er baseret på en forventning om faldende ledighed. I budgettet er antaget et fald på 34 helårspersoner fra 840 i 2016 til 806 i 2016. Til grund for udviklingsskønnet er lagt prognose fra Arbejdsmarkedsråd Østjylland, som viser et fald i ledigheden i Østjylland på 4,0 pct. fra 2016 til 2017. Endvidere indgår skøn på baggrund aktivitetstal pr. ultimo juni. Fra 2018 fastholdes niveauet, dog korrigeret for faldet i befolkningsprognosen. Idet området for de forsikrede ledige finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter, vil en faldende udgift give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Kontantydelse Udenfor servicerammen Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 0,9 Helårspers. 20 Enhedspris (hele kr.) 46.250 2017 2018 2019 2020 Budget Muligheden for at modtage arbejdsmarkedsydelse er gradvist blevet udfaset frem mod midten af 2016. Kontantydelse sikrer ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter 1.1.2015, forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Ydelsen er midlertidig og bliver udfaset, så de, der opbruger retten til dagpenge i 1. halvår 2017, er de sidste, der kan få kontantydelsen. 21
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Kontanthjælp 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 54,5 54,8 54,5 53,9 Helårspers. 474 474 467 460 Enhedspris (hele kr.) 114.979 117.722 116.702 117.174 Uddannelseshjælp Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 23,9 22,4 22,7 22,7 Helårspers. 303 302 302 302 Enhedspris (hele kr.) 78.878 74.172 75.166 75.166 Antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp er budgetteret væsentligt lavere i budget 2017-2020 end i 2016. Fra juni 2016 gælder integrationsydelse for alle der ikke har haft ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Det betyder, at en del af dem der i 1. halvår af 2016 har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp er overgået til integrationsydelse fra 1. juni 2016 og først overgår til anden ydelse, når de har haft ophold i Danmark i 7 ud af 8 år. Det forventes at 200 borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i 2017 vil være overgået til integrationsydelse. Integrationsydelsen for ikke-forsørgere er i 2016 6.010 kr./md. Integration 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 41,4 40,7 38,8 38,7 Helårspers. Enhedspris (hele kr.) 539 539 537 536 76.809 75.510 72.253 72.201 Den fra staten udmeldte kvote for 2017 lyder på 152, herudover forventes det, at der kommer 80 familiesammenførte (232 i alt, udover de 200 der flyttes fra kontanthjælp til integrationsydelse). Da kvote flygtninge og familiesammenførte ankommer løbende igennem hele året, forventes antallet af helårspersoner at være 116. 22
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering og forrevalidering Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 4,6 4,6 4,6 4,6 Helårspers. 40 40 40 40 Enhedspris (hele kr.) 115.000 115.000 115.000 115.000 I første halvår af 2016 har der været et fald i antal personer på revalidering og forrevalidering. Det forventes, at niveauet vil være stabilt resten af 2015 og ind i 2016, hvorved antallet af helårspersoner på revalidering vil være 40. Førtidspension Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 148,2 148,0 147,5 146,6 Helårspers. 1.681 1.679 1.667 1.656 Enhedspris (hele kr.) 88.162 88.148 88.482 88.527 På sigt forventes et fald i udgifter til førtidspension, hvilket hænger sammen med førtidspensionsreformen, som på landsplan har lagt en dæmper på antallet at nytilkendelser. Det tværfaglige rehabiliteringsteam ved jobcenter Norddjurs indstiller, men træffer ikke afgørelser ved tildeling af førtidspension. Det er kommunens pensionsnævn som afgør tildelingen. I overslagsårene skyldes det udregnet fald i førtidspensionister udelukkende det faldende befolkningstal jævnfør befolkningsprognosen, førstnævnte forhold er endnu ikke medregnet. Ressourceforløb Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 10,6 10,7 10,8 10,7 Helårspers. 93 93 93 92 Enhedspris (hele kr.) 113.978 115.054 116.129 116.304 Der har i slutningen af 2015 og 1. halvår af 2016 været et stigende antal borgere på ressourceforløb. Det forventes at antallet af borgere på ressourceforløb fremover vil ligge stabilt på omkring 90 personer. Fleksjob 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 37,5 39,0 39,6 39,6 Helårspers. 602 601 597 594 Enhedspris (hele kr.) 62.292 64.892 66.332 66.667 23
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget I 1. halvår af 2016 har der været en tilgang af borgere, der har fået fleksjob eller minifleksjob, det skyldes, at Jobcenter Norddjurs har haft fokus på at få borgere i fleksjob fremfor ledighedsydelse. Det forventes at antallet af borgere i fleksjob fremover vil ligge på omkring 600 helårspersoner. I overslagsårene 2018-2020 forventes et fald som følge af befolkningsprognosen. Ledighedsydelse 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 15,1 15,1 15,0 14,8 Helårspers. 63 63 62 62 Enhedspris (hele kr.) 239.683 239.683 241.935 238.710 I 1. halvår af 2016 har der været et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Faldet i antallet af helårspersoner på ledighedsydelse forventes at stabiliserer sig i løbet af 2. halvår 2016, og 2017 forventes dermed at ende på 63 helårspersoner. I overslagsårene 2018-2020 forventes et fald som følge af befolkningsprognosen. Sygedagpenge 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 49,6 49,6 52,4 51,8 Helårspers. 462 458 454 454 Enhedspris (hele kr.) 107.359 108.297 115.419 114.097 Den 1. juli 2014 indførtes med sygedagpengereformen en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen betyder at personer, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til ressourceforløbsydelse. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel vedrørende livstruende, alvorlig sygdom. På grund af denne model er der sket et væsentligt fald af helårspersoner på sygedagpenge i 2015 og 2016 mens antallet af jobafklaringsforløb er steget. Det forventes at antal helårspersoner på sygedagpenge og jobafklaringsforløb stabiliseres i 2016 således at samme tendens vil være gældende i 2017. Derudover er budgettet korrigeret for et fald i helårspersoner som følge af befolkningsprognosen. Jobafklaringsforløb Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 20,1 20,2 18,8 18,6 Helårspers. 175 175 174 173 Enhedspris (hele kr.) 114.857 115.539 108.122 107.517 24
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Med sygedagpengemodellen fra 2014 indførtes jobafklaringsforløb, som betyder at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere) kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Et af hovedformålene med sygedagpengemodellen er, at sygemeldte i højere grad end tidligere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Med et fremrykket revurderingstidspunkt inden 22 uger sikres, at kommunen på et tidligere tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats der bedst bidrager til, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet Antallet af helårspersoner i jobafklaringsforløb har været støt stigende siden 2014. I 1. halvår af 2016 er der sket et svagt fald som forventes at fortsætte resten af året. På trods heraf forventes der stadig flere helårspersoner i budget 2017 end i budget 2016, således at antallet af helårspersoner i jobafklaringsforløb i budget 2017 er hævet til 175. I overslagsårene 2018-2020 forventes et svagt fald som følge af befolkningsprognosen. Servicejob Indenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) -0,1-0,1-0,1-0,1 Helårspers. 1 1 1 1 Enhedspris (hele kr.) -100.000-100.000-100.000-100.000 Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang. På arbejdsmarkedsområdet budgetteres med statens tilskud til servicejob, som er indenfor servicerammen. Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 2017 2018 2019 2020 Indenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 3,0 3,0 3,0 3,0 Helårspers. 30 30 30 30 Enhedspris (hele kr.) 100.000 100.000 100.000 100.000 Udgiften til løn til forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune vil være væsentligt lavere i budget 2017 sammenlignet med budget 2016. Antallet af ledige i løntilskud i kommunen har været faldende siden 2. halvår af 2015 og der budgetteres derfor med 40 helårspersoner mindre i 2017 end i 2016. Årsagen er dels, at fokus i 2016 har været på at skabe løntilskudstilbud i private virksomheder i kommunen, da analyser viser, at dette har en markant bedre beskæftigelseseffekt, og dels at reglerne for hvornår og hvor længe forsikrede ledige kan komme i offentligt løntilskud er ændret. Løntilskud varer nu i gennemsnit 3 måneder og tilbydes først efter 6 måneders ledighed. Det betyder at de forventede 30 helårspersoner svarer ca. til at 120 forsikrede ledige kommer i offentligt løntilskud i Norddjurs Kommune i 2017. 25
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Seniorjob Udenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 5,9 5,7 5,7 5,7 Helårspers. 36 36 36 36 Enhedspris (hele kr.) 163.889 158.333 158.333 158.333 Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2016 ligget stabilt på 38 fuldtidspersoner, hvilket er lidt lavere end i efteråret 2015. Det forventes at niveaet vil falde lidt i resten af 2016 og derfor budgetteres der i 2017 med 36 helårspersoner i seniorjob. Indsats- og driftsudgifter (mio. kr., 2016 pl) 2017 2018 2019 2020 budget Beskæftigelsesindsats 25,5 25,4 25,1 24,9 Helbredstillæg 7,0 7,0 7,0 7,0 Enkelte ydelser 0,7 0,7 0,8 0,8 Integrationsindsats -2,2-2,2 1,3 1,3 Tilskud til produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 Pulje til beskæftigelsespolitik 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt indsats- og drift 32,5 32,4 35,7 35,5 heraf udenfor servicerammen 31,5 31,4 34,7 34,5 heraf indenfor servicerammen 1,0 1,0 1,0 1,0 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt enkelte/engangsydelser. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen budgetteres på baggrund af forventet regnskab 2016 opjusteret med satsreguleringen. Integrationsindsatsen er opjusteret på baggrund af flygtningekvoten for 2017 samt forventningen til antallet af familiesammenførte. I 2017 og 2018 er statens grundtilskud til kommunerne forhøjet med 50%. Grundtilskuddet er kompensation for kommunernes øgede udgifter til flygtninge samlet set og der er således ikke krav om at beskæftigelsesindsatsen skal forøges, som følge af forhøjelsen af grundtilskuddet. Kommunen yder hvert år et tilskud til Grenaa Produktionsskole, beløbet er uændret i budget 2017-2020. Arbejdsmarkedsudvalget råder over en pulje til implementering af nye arbejdsmarkedspolitikker, puljen er i budget 2017-20 på 1 mio. kr. per år. UU-Djursland Indenfor servicerammen 2017 2018 2019 2020 budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 4,3 4,3 4,2 4,2 UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge fra 7. klasse og til de fylder 25 år. UU-Djursland er et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Norddjurs og Syddjurs kommuner budgetterer 26
Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget særskilt for UU-Djursland, således at der er mulighed for at kommunerne kan have et forskelligt serviceniveau. UU- Djurslands vejledningsbudget er blevet opjusteret fra 2016 til 2017 med 0,5 mio. kr. Opjusteringen sker på baggrund befolkningsprognosen, som viser at antallet af unge i alderen 13-24 år stiger i alle årene 2017-2020. Derudover har det vist sig, at andelen af unge, der vurderes som værende ikke-uddannelsesparat, og derfor skal igennem individuelle vejledningsforløb i UU-Djursland, er væsentligt højere, end der hidtil har været grundlaget for budgettet. EGU 2017 2018 2019 2020 Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 0,9 0,9 0,9 0,9 Helårspers. 25 25 25 25 Enhedspris (hele kr.) 37.480 37.520 37.520 37.520 Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er et tilbud til unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan starte på en ordinær ungdomsuddannelse. EGU er en praktisk tilrettelagt uddannelse der varer 2-3 år. Der budgetteres i 2017-2020 med at 25 unge er i et erhvervsgrunduddannelsesforløb. 27
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Dagpasningsomr ådet Børne- og ungdomsudvalge t Skoleområdet Andre udvalg Socialområdet Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 686,0 676,5 669,6 667,1 Skoleområdet 374,3 364,2 360,7 358,4 Dagtilbudsområdet 126,0 127,6 125,5 125,6 Socialområdet 185,7 184,7 183,4 183,1 Udenfor serviceramme: -1,1-1,1-1,1-1,1 Socialområdet -1,1-1,1-1,1-1,1 Udvalget i alt 684,9 675,4 668,5 666,0 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 28
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, specialundervisning, SFO, PPR samt bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og ungdomskostskoler. I Norddjurs Kommune findes følgende kommunale tilbud: 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole og daginstitution på Anholt. 7 af skolerne indgår i børnebyer sammen med daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. Der er et 10. klasse-center placeret i Grenaa. Der er én kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved fire af de almene skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Specialundervisning i regionale tilbud Befordring Kommunale specialskoler Efter- og videreuddannelse i folkeskolen (Statslige kompetencemidler) Skolefritidsordninger Bidrag til statslige og private skoler Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Folkeskoler 29
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Skolereformen Gennemførelse af skolereformen, som trådte i kraft fra skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen har i 2014 truffet en lang række beslutninger vedrørende økonomi, indhold og organisering i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Se drejebogen for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen på http://www.norddjurs.dk/media/1080150/drejebog-15-april-2014.pdf Beslutninger vedrørende indholdet i de enkelte indsatsområder i folkeskolereformen kan ses på http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne Overordnet skole- og dagtilbudspolitik I 2017 påbegyndes udarbejdelsen af en overordnet skole- og dagtilbudspolitik Inklusion og synlig læring Kompetenceudvikling vedrørende inklusion og synlig læring for eleverne Digitaliseringen af skolerne herunder kompetenceudvikling på it-området Lederudviklingsforløb omlægning til læringsledelse Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats o Udvikling af specialvejledernes kompetenceudviklende funktion o Iværksættelse af 3-årigt inklusionsprojekt jf. bevilgede puljemidler o Iværksættelse af projekt Fagligt løft af inklusionsindsatsen i samarbejde med Skanderborg Kommune jf. bevilling fra A. P. Møller Fonden Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) understøtter de ovenstående indsatser på skolerne gennem sparring, vejledning og rådgivning i forhold til både konkrete problemstillinger og til generel udvikling af skolernes inklusionsmiljøer. Øvrige indsatsområder 3-årigt naturfagsprojekt Sammen skaber vi Fremtidens Skole i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, det lokale erhvervsliv samt Viborg og Herning Kommuner jf. midler fra A. P. Møller Fonden Implementering af politikken for folkeskolens 7.-10. årgang Implementering af politikken for it og læring Brugen af it i folkeskolen herunder implementering af lovbestemt læringsplatform Tidlig og forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med socialområdet. Hertil kommer gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre i de kommende år som følge af et faldende børnetal. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at sætte fokus på og prioritere hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. 30
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Skoleområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 374,3 364,2 360,7 358,4 Folkeskoler 208,3 201,7 198,4 196,0 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 6,6 6,5 6,3 6,3 Skolefritidsordninger 18,3 17,9 17,9 18,0 Befordring 11,6 11,1 11,1 11,1 Specialundervisning i regionale tilbud 1,6 1,6 1,6 1,6 Kommunale specialskoler 93,5 91,1 91,1 91,1 Bidrag til statslige og private skoler 19,0 18,8 18,8 18,8 Efterskoler og ungdomskostskoler 5,9 5,9 5,9 5,9 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 4,7 4,7 4,7 4,7 Produktionsskoler 5,0 5,0 5,0 5,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Skoleområdet i alt 374,3 364,2 360,7 358,4 Budgetforudsætninger Folkeskoler Budgettet anvendes til drift af de kommunale folkeskoler og betalinger for folkeskoletilbud i andre kommuner. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, 10-12 årige, 13-15 årige og 16 årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 6 årige 345 369 360 364 360 Antal 7-9 årige 1.153 1.129 1.111 1.108 1.122 Antal 10-12 årige 1.230 1.209 1.230 1.188 1.156 Antal 13-15 årige 1.305 1.277 1.243 1.270 1.245 Antal 16 årige 455 484 463 430 454 Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen. Den mængderegulerede ramme til almenundervisningen fordeles til de enkelte skoler efter følgende principper: en elevtalsbaseret model med timetallene 30, 33 og 35 timer for henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6 kl. og 7.-9. kl. som vægtning af eleverne. skoler med 0-99 elever tildeles 1,0 mio. kr. i grundbeløb, skoler med 100-199 tildeles 0,8 mio. kr., og skoler med 200-299 elever tildeles 0,6 mio. kr. 10. Klasse-Center Djursland tildeles ikke grundbeløb. der afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser. den overordnede udmøntning af budgetrammen for de variable decentrale udgifter på henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-10. kl. sker efter det faktiske elevtal pr. august året forud for budgetåret. 31
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Pædagogisk, psykologisk rådgivning (PPR) PPR yder rådgivning til forældre og skoler samt udfærdiger pædagogisk psykologiske vurderinger vedrørende, børn der skal have specialpædagogisk bistand i skoler og daginstitutioner. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 7-16 årige 4.143 4.099 4.047 3.996 3.977 Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger vedrører pasningstilbud for elever i 0. til 3. klasse efter skoledagens ophør. Enkelte skoler tilbyder også mulighed for pasning i 4. klasse. Tilbuddene er delvist brugerfinansieret. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 6-9 årige 1.498 1.498 1.471 1.472 1.482 Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. Befordring Området omfattet skolebuskørsel til almen og specialskoler samt sygekørsel af elever, som ikke er i stand til selv at befordre sig til skole. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Specialundervisning i regionale tilbud Området vedrører betaling for elever i regionale specialskole tilbud samt abonnementsbetalinger til høreog blinde institutter. Specialundervisning På specialundervisningsområdet er der fra 2015 indført en ny ressourcetildelingsmodel baseret på socioøkonomiske parametre. Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialsk ole (Djurslandsskolen) er at understøtte målsætningen om: At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en procentdel af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen. Budgettet mængdereguleres samme med almenskolen i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Midlerne fordeles efterfølgende på grundlag ressourcetildelingsmodellen. 32
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Bidrag til statslige og private skoler Området vedrører udgifter til kommunal medfinansiering af betaling for elever på statslige og private skoler. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Efterskoler og ungdomskostskoler Området vedrører udgifter til kommunal medfinansiering af betaling for elever på efterskoler og ungdomskostskoler. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Den specialpædagogiske bistand er organiseret i PPR, som samarbejder med forældre, skoler og daginstitutioner om den specialpædagogisk bistand, for herigennem at give de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge med vanskeligheder. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Produktionsskoler Området vedrører udgifter til kommunal medfinansiering af betaling for elever på produktionsskoler skoler. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. 33
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Dagtilbudsområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagtilbudsområdet er struktureret i 7 børnebyer og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. I Norddjurs Kommune findes: 18 daginstitutioner - inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. En specialinstitution - Krabberne i tilknytning til Stjernehuset. Institutionerne og dagplejen er organiseret i områder og børnebyer. Dagtilbudsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Daginstitutioner Tilskud til private institutioner og privat dagpleje Særlige dagtilbud Fælles formål Merindskrivningspuljen Opnormering i dagtilbud Dagplejen Forældrebetaling inkl. fripladser og søskenderabat 34
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Kvalitet i dagtilbud 3- årigt udviklingsprojekt En forskel for livet o Reflekteret praksis med fokus på læring, trivsel og inklusion o Målrettet forældreinddragelse o Stærk evalueringskultur o 7 temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagpleje Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) understøtter de ovenstående indsatser i dagtilbuddene gennem sparring, vejledning og rådgivning i forhold til både konkrete problemstillinger og til generel udvikling af dagtilbuddenes inklusionsmiljøer. I projektet En forskel for livet har PPR en række konkrete opgaver i forhold til at understøtte udviklingen af en reflekteret pædagogisk praksis samt opbygning af en stærk evalueringskultur i dagtilbuddene. Fortsat fokus på sprogvurdering og sprogstimulering jf. kvalitetsstandarden herfor. Kompetenceudvikling ledere Lederudviklingsforløb omlægning til læringsledelse. Øvrige indsatsområder Koordinering og organisering af kommunikationsområdet (høre, tale, syn og hjælpemidler) Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med socialområdet Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for it og læring. Hertil kommer arbejdet med gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skole- og dagtilbudsområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. 35
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Dagtilbudsområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 126,0 127,6 125,5 125,6 Daginstitutioner 65,0 65,0 65,0 65,0 Dagplejen 51,6 51,6 51,6 51,6 Fælles formål 10,9 12,4 10,4 10,6 Merindskrivningspuljen 7,8 7,8 7,8 7,8 Opnormering i dagtilbud 5,6 5,6 5,6 5,6 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskenderabat -24,3-24,3-24,4-24,4 Tilskud til private institutioner og privat dagpleje 8,6 8,6 8,6 8,6 Særlige dagtilbud 0,8 0,8 0,8 0,8 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Dagtilbudsområdet i alt 126,0 127,6 125,5 125,6 Anm.: Det bemærkes, at mængdereguleringen på dagtilbudsområdet under ét er placeret under fælles formål, som samlet puljebeløb med henblik på senere udmøntning på de forskellige områder. Budgetforudsætninger Daginstitutioner Området vedrører udgifter til drift af de kommunale daginstitutioner. Udgifterne dækker overvejende løn til pædagogisk personale samt udgifter til materialer og bygninger. Daginstitutionerne er med undtagelse af Område Grenaa og Område Auning organiseret i børnebyer med tilknytning til den lokale skole. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 0-2 årige 966 974 1.014 1.017 1.020 Antal 3-5 årige 1.059 1.056 1.030 1.026 1.025 Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner. Dagplejen Området vedrører udgifter til drift af den kommunale dagpleje. Udgifterne dækker overvejende løn til dagplejere samt udgifter til tilsynsførende dagplejepædagoger. Dagplejen er udbredt i hele kommunen. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Fællesformål Området vedrører primært mellemkommunale betalinger for børn i dagtilbud i andre kommuner samt indtægter for børn fra andre kommuner, som benytter dagtilbud i Norddjurs Kommune. Budgettet mængdereguleres samme daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. 36
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Merindskrivningspuljen Merindskrivningspuljen anvendes til merindskrivning i daginstitutionerne for antallet af børn som overstiger grundnormeringen. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Opnormering i dagtilbud Området vedrører midler afsat af staten til opnormering i dagtilbud. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forældrebetaling inkl. fripladser og søskenderabat Området vedrører forældrenes brugerbetaling for benyttelse af kommunale pasningstilbud samt kommunale udgifter til fripladser for familier, som ikke har råd til at betale den fulde brugerbetaling. Familiernes økonomiske formåen vurderes efter objektive kriterier. Desuden gives der søskenderabat til familie med flere børn i kommunale pasningstilbud. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Tilskud til private institutioner og private dagplejere Området vedrører udgifter til kommunale tilskud til private daginstitutioner samt tilskud til forældre som vælger at benytte private dagplejere. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Særlige dagtilbud Vedrører kommunale udgifter til børn med særlige behov, som går i specialbørnehaver ( 32 institutioner) i andre kommuner. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. 37
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter sagsbehandling og visitation af børn og unge med særlige behov for forebyggende foranstaltninger og anbringelser i egne kommunale tilbud og eksterne tilbud. Der laves undersøgelser og handleplaner med henblik på at vurdere behovet for støtte og eventuel iværksættelse af foranstaltninger til børn, unge og deres familier. Herudover har socialområdet ansvaret for en række øvrige tilbud med fokus på børn- og unges sundhed og udvikling. Udover tilbuddene på børn- og ungeområdet, dækker socialområdet også tilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. I Norddjurs Kommune findes: Tilbud til børn og unge med særlige behov: -Børne- og Ungecentret Norddjurs -Familiehusene Øvrige tilbud: -UngNorddjurs -Tandplejen -Sundhedsplejen -Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Kontaktperson- og ledsageordninger Refusionsindtægter Plejefamilier Merudgift tabt arbejdsfortjeneste Socialøkonomiske fripladser Ungdomsskolevirksomhed Forebyggende foranstaltninger Opholdssteder Tandplejen Sundhedsplejen Anm.: Refusionsindtægter er indregnet under de enkelte områder. 38
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet vil i 2017 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af en ny organisationsstruktur samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. Desuden vil der fortsat være et særligt fokus på udviklingen af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af vidensnetværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Implementering og udarbejdelse af nye politikker Gennem det seneste år er der vedtaget en lang række nye politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. Der er udarbejdet politikker på følgende områder: Sammenhængende børnepolitik Sundhedspolitik Socialpolitik Velfærdsteknologipolitik Ungdomspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Frivilligpolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Overbygningspolitik. Kvalitetsstandarder Tilbuddene på socialområdet udarbejder løbende kvalitetsstandarder. På socialområdet er der kvalitetsstandarder på følgende områder: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Børne- og Ungecentret Norddjurs s tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. Samarbejde med Socialstyrelsens Task Force I 2015 har Task Forcen og Norddjurs Kommune lavet aftale om et længerevarende samarbejdsforløb, som skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sagsbehandlingen for børn og unge med særlige behov. Samarbejdsforløbet tager udgangspunkt i Task Forcens analyserapport fra december 2014. Samarbejdsforløbet vedrører både kompetenceudvikling af alle rådgivere, der arbejder med udsatte børn og unge samt udarbejdelse og implementering af retningslinjer. Når samarbejdsforløbet med Task Forcen er afsluttet forventeligt i 1. kvartal 2017, udarbejder Task Forcen en statusrapport for de igangsatte aktiviteter og en vurdering af i hvilken grad Task Forcens anbefalinger er blevet implementeret. Der iværksættes i samarbejde med Socialstyrelsens Task Force også et kompetenceudviklingsforløb, der skal medvirke til at sikre, at der sker en tidlig opsporing af børn og unge, der er i mistrivsel. Derved kan der handles rettidigt og med en mindre indgribende indsats. Udviklingsforløbet igangsættes sammen med skole- og dagpasningsområdet. 39
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at sætte fokus på og prioritere hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 185,7 184,7 183,4 183,1 Socialøkonomiske fripladser 1,6 1,6 1,6 1,6 Ungdomsskolevirksomhed 25,2 25,1 24,9 24,6 Tandplejen 17,2 17,2 17,1 17,0 Sundhedsplejen 5,3 5,3 5,3 5,3 Opholdssteder 9,8 9,8 9,8 9,8 Forebyggende foranstaltninger 38,0 38,0 38,0 38,0 Plejefamilier 31,8 31,8 31,8 31,8 Døgninstitutioner 54,6 53,7 52,8 52,8 Sikrede døgninstitutioner 2,2 2,2 2,2 2,2 Kontaktperson- og ledsageordninger * 0,0 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: -1,1-1,1-1,1-1,1 Refusionsindtægter -5,5-5,5-5,5-5,5 Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 4,5 4,5 4,5 4,5 Socialområdet i alt 184,6 183,6 182,4 182,0 Anm.: *Der er et budget på 0,02 mio. kr. i hvert budgetår. Budgetforudsætninger De rammeaftalebelagte områder følger de fælles retningslinjer for udarbejdelsen af budgetter og takster. Socialøkonomiske fripladser Vedrører kommunale udgifter til sociale fripladser i dagtilbud eller SFO for familier hvor barnet har et udtalt behov for pædagogisk pasningsordning. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolens opgave er at danne rammen om de unges fritidsliv, samtidig med at de unge støttes og opmuntres i udviklingen fra barn til voksen. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 11-17 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 11-17 årige 3.090 3.051 3.028 2.990 2.940 40
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Tandplejen Tandplejen varetager tandpleje for børn fra 0-18 år samt omsorgs- og specialtandpleje for fysisk og psykisk udviklingshæmmede og andre udsatte borgere. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 0-17 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 0-17 årige 7.031 6.971 6.951 6.883 6.829 Sundhedsplejen Sundhedsplejen omfatter spædbarns- og skolesundhedspleje samt rådgivning og vejledning til hele børneområdet. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for 2016-2025. Forventninger til udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for 2016-2025 fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategori 2016 2017 2018 2019 2020 Antal 0-6 årige 2.370 2.399 2.404 2.407 2.405 Opholdssteder Området vedrører udgifter til private opholdssteder i forbindelse med, at myndighedsafdelingen visiterer socialt udsatte børn og unge hertil. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Forebyggende foranstaltninger Når det på grundlag af en undersøgelse må antages, at et barn eller ung har brug for særlig støtte, kan der iværksættes en række særlige hjælpeforanstaltninger. Støtten ydes sådan, at det er den mindst indgribende, men fagligt forsvarlige foranstaltning, der vælges. Plejefamilier Området vedrører udgifter til børn anbragt i plejefamilie. Udgifterne vedrører primært løn til plejefamilierne. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Døgninstitutioner Området vedrører udgifter til børn anbragt i døgninstitution, når barnets, den unges eller familiens problemer ikke kan løses på anden vis. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Sikrede døgninstitutioner Vedrører udgifter til børn anbragt i kriminalforsorgens døgninstitutioner for unge, der er idømt en behandlingsdom. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Kontaktperson og ledsageordninger Vedrører udgifter til kontaktperson og ledsageordninger for unge, som ikke kan færdes alene på grund af betydelige og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiskske funktionsevne. 41
Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Refusionsindtægter Vedrører primært statsrefusion i forbindelse med særligt dyre enkelt sager. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Merudgifter til forsørgelse og tabt arbejdsfortjeneste Vedrører merudgifter til forsørgelse og tabt arbejdsfortjeneste til familier med børn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Aktivitetsdata For budget 2017 forventes følgende aktivitetsdata for budgetområderne med tilbud til børn og unge med særlige behov. Medio 2017 2016 Forventet Område antal antal Opgørelsesmetode Socialøkonomiske fripladser 102 102 Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning 73 75 Personer Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier 90 90 Børn/unge - Netværksplejefamilier 16 16 Anbringelser/årspersoner - Opholdssteder 19 19 Anbringelser/årspersoner - Kost- og efterskoler 1 4 Årspersoner - Eget værelse 4 4 Årspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner 20 20 Aflastninger - Aflastning i plejefamilier 43 43 Aflastninger Døgninstitution for børn og unge (Børne- og Ungecentret Norddjurs) 16 16 Personer Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) 15 15 Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner 5 1 Aflastninger Merudgifter til forsørgelse af børn i eget hjem 89 89 Personer Tabt arbejdsfortjeneste ifm. pasning af børn i eget hjem 53 53 Personer 42
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 201 7 Andre udvalg Udviklingsområdet Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 49,9 49,4 49,3 49,3 Kulturområdet 47,1 46,4 46,4 46,4 Udviklingsområdet 2,9 3,0 3,0 3,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 49,9 49,4 49,3 49,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 43
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter: Administration af folkeoplysningsloven Fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter I Norddjurs Kommune findes: 1 hovedbibliotek samt 3 lokal-biblioteker, 9 kulturhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 museer, ca. 200 foreninger, 3 foreningsdrevne og et kommunalt egnsarkiv, 8 tilskudsberettigede aftenskoler m.v. Drift af biblioteker og kulturskole Kulturaftale i Kulturring Østjylland med Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kommuner Kulturby Aarhus 2017 projekter Museum Østjylland Øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner Udviklingsprojekter i forbindelse med kultur- og fritidsområdet Børneteater Tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen). Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Kulturområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Stadion og idrætsanlæg Folkeoplysende voksenundervisning Andre kulturelle opgaver Folkebiblioteker Musikarrangementer Teatre Museer Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse 44
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget for alle i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter, ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for 2017 er en 1 årig forlængelse af den netop afsluttede kulturaftale for perioden 2013-2016. De projekter der videreføres, koncentrerer sig om overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Budgettal Kulturområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 47,1 46,4 46,4 46,4 Stadion og idrætsanlæg 7,1 7,1 7,1 7,1 Folkebiblioteker 14,5 14,5 14,5 14,5 Museer 5,7 5,7 5,7 5,7 teatre 0,2 0,2 0,2 0,2 Musikarrangementer 2,5 2,5 2,5 2,5 Andre kulturelle opgaver 5,4 4,9 4,8 4,8 Folkeoplysende voksenundervisning 1,2 1,2 1,2 1,2 Frivilligt folkeoplys. Foreningsarbejde 1,9 1,9 1,9 1,9 Lokaletilskud 8,7 8,6 8,6 8,6 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Kulturområdet i alt 47,1 46,4 46,4 46,4 Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg og midler til renovering af haller og idrætsanlæg. Midler til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Midlerne indgår i driftsbudgettet med 1 mio. kr. i 2017 og overslagsår. Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drive og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS driver boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter og kunstgræsbanen ved GIS. Ridehaller 45
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Den kommunale bygningsmasse i rideklubben er overdraget til Djurslands Rideklub, og de varetager derfor driften af alle bygninger. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75 % af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Stald og rytterstue i Ørsted Rideklub er kommunale ligesom bygningerne inkl. foreningsejet hal ligger på kommunal jord. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokal-bibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek (Kulturperronen) samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogen-kommer ordning. Der arbejdes på at skabe tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker i forbindelse med indførelse af nyt bibliotekssystem. Folkebibliotekernes samlede besøgstal er i perioden fra 2013 til 2016 faldet med ca. 21.000 besøg, mens antallet af fysiske udlån er faldet med ca. 53.000 udlån. Tendensen med faldende udlån og stagnerende besøgstal følger den nationale tendens. Antal besøgende i 2013, 2014 og 2015: 2013 2014 2015 Antal besøgende 176.059 164.939 154.786 Antal udlån i 2013, 2014 og 2015: 2013 2014 2015 Fysiske udlån 282.965 258.454 244.662 Net-udlån 37.350 28.899 22.572 Samlet udlånstal 320.315 287.353 267.234 Digital borgervejledning: 2013 2014 2015 Lektioner 393 462 346 Deltagere 1.733 1.162 496 Individuel vejledning af borgere og virksomheder tælles som 1 lektion. Museer Museerne omfatter Museum Østjylland og Gammel Estrup Herregårdsmuseum samt Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup. Museum Østjylland er navnet på fusionen pr. 1. januar 2011 af de statsanerkendte museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers, hvor henholdsvis Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Randers Kommune er hovedtilskudsydere. Der opnås stordriftsfordele, større synlighed, markant forbedret og moderniseret formidling, øgede samarbejdsmuligheder og et større publikumstal er allerede en kons ekvens. Herudover imødegås Kulturstyrelsens krav til kvaliteten af museernes arbejdsområder og opgaver. Norddjurs Kommune støtter statsinstitutionen Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup med et årligt driftstilskud samt den selvejende institution statsanerkendte Gammel Estrup Herregårdsmuseum med årligt tilskud dels til driften, og dels tilskud til at holde museet vinteråbent samt tilskud til skoletjeneste. Besøgende på Museum Østjylland i 2015 46
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget I 2015 var der 173.650 gæster i Museum Østjylland fordelt med 15.840 gæster i Grenaa, 114.598 gæster i Ebeltoft og 43.212 gæster i Randers. Samlet set en forøgelse på 22.393 gæster i forhold til 2014. Der har været et fald i antal besøgende i Grenaa på grund af ombygning af udstilling. Med mere end 170.000 gæster er Museum Østjylland et af de mest besøgte museer i landet. Blandt de statsanerkendte kulturhistoriske museer kommer Museum Østjylland således ind som det 10. mest besøgte i landet. Teatre Teatre omfatter køb af forestillingerne til børn i alderen 3 6 år samt et årligt tilskud der udbetales til Kulturhuset Pavillonen til køb af 4 6 teaterforestillinger til voksne. Målet er at give børn og voksne tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Der er oprettet et børneteatersamvirke der udvælger og bestiller et antal forestillinger til børn i alderen 3 6 år. Musikarrangementer (Kulturskolen) Børn, unge og voksne i kommunen tilbydes undervisning i musik, drama og billedkunst. Der er til området afsat 64 kr. pr. indbygger. Der er ca. 440 elever og 20 lærere. Kulturskolen har en bred vifte af musiktilbud for børn, unge og voksne. Lige fra en legende begynderundervisning til den mere konservatorierelevante undervisning. Der undervises i et bredt udvalg af instrumenter og stilarter, og der er et mangfoldigt tilbud i holdundervisning. Inden for billedkunst tilbydes en meget varieret undervisning af høj kvalitet. Undervisningen er for børn og unge, som ønsker at udvikle deres kreative evner og forståelse for kunst. Drama er et fritidstilbud til børn og unge. Der undervises i de grundlæggende skuespilteknikker, karakterarbejde, stemme- og kropsudtryk, sammenspil og improvisation. Kulturskolen har udarbejdet en strategiplan, som bl.a. sætter fokus på tværfagligheden mellem de kreative fag, talentudviklingen i KulturAkademiet og inklusion af socialt udsatte. Betalingsprincipper er fastlagt i henhold til bekendtgørelse af lov om musik, hvoraf det fremgår at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Egenbetalingen for elever på 25 år og derover udgør 100 %. Betalingens størrelse fremgår af takstbladet til budgettet og godkendes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Der er til kulturskolen årligt afsat 0,350 mio. kr. til husleje til Kulturhus Pavillonen i Grenaa. Der arbejdes for at styrke Pavillonen som kommunens kulturhus, herunder centrum for talentarbejdet på kulturområdet. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver omfatter følgende: Andre kulturelle opgaver Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Kulturhuse 2,9 2,9 2,9 2,9 Kulturelle midler 0,8 0,9 0,9 0,9 Kulturprojekter 1,2 0,6 0,5 0,5 Egnsarkiver 0,4 0,4 0,4 0,4 Andre kulturelle opgaver i alt 5,4 4,9 4,8 4,8 Kulturhus Pavillonen Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Aftalen forudsætter, at der ydes tilskud til den ordinære drift, tilskud til aktiviteter (musik), ind- og udvendig vedligeholdelse samt 47
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget lokaletilskud i forbindelse med fritidsbrugeres benyttelse af huset. Pavillonens bestyrelse arbejder med at styrke positionen som kulturelt fyrtårn og centrum for talentudvikling. Små kulturhuse Omfatter følgende huse: Baunhøj Mølle, Albøgegården, Stationen Trustrup, Enslevgården ved Grenaa, Fjellerup Kulturcenter og medborgerhus i den tidligere SFO på Voldby Skole samt en biblioteksfilial, der fungerer som lokalt kulturhus i Gjerrild. Desuden er der afsat midler til musikarrangementer i Pakhuset, Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter. Kulturelle midler: Midler større kulturprojekter Formålet med midlerne til større kulturprojekter er at understøtte kulturprojekter, som øger Norddjurs Kommunes attraktivitet, understøtter bosætning og turisme, og som understøtter de kulturpolitiske sigtelinjer. Midler mindre kulturprojekter Der ydes støtte til nyskabende og inspirerende kulturelle aktiviteter. Støtten skal fremme kulturelle aktiviteter inden for alle kunstarter. Enkeltpersoner, kommunale institutioner, grupper og foreninger kan søge. Fleksmidler kulturprojekter Midlerne kan udmøntes af forvaltningen til projekter, som har brug for et mindre beløb max. 5.000 kr., som ikke kan afvente en politisk behandling. Kulturprojekter Voksenkultur Omfatter følgende aktiviteter: Kulturdag, Liv i forsamlingshusene, kortræf Djursland, og tilskud til en række kunst- og musikforeninger. Børnekultur Omfatter: Kulturdag, kortræf Djursland, Børnekulturugen i efterårsferien og sommerferieaktiviteter. Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad Der er igangsat en række aktiviteter så Norddjurs Kommune støtter op om Kulturby 2017. Der er i budgettet for 2017 afsat 0,666 mio. kr. som Norddjurs Kommunes bidrag til Kulturby 2017. Kulturring Østjylland Bidrag til Kulturring Østjylland er afsat med 0,108 mio. kr. årligt. Egnsarkiver Arkiverne omfatter det kommunale egnsarkiv i Grenaa og de 3 foreningsdrevne arkiver i tidligere Sønderhald-, Rougsø- og Nørre Djurs Kommuner. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Området administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er desuden afsat midler til udvikling af folkeoplysningsområdet samt kompetenceudvikling af trænere og ledere. 48
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Voksenundervisning i aftenskolerne Der fastsættes en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budgettet til aftenskolerne svarer til et tilsagn på 85 % af det maksimale tilskud i 2016. Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud pr. medlem på 163 kr. pr. år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra foreningerne. Midler under fritidsområdet: Midler til udviklingsprojekter Der ydes støtte til nyskabende aktiviteter indenfor folkeoplysningen, der kan være med til at inspirere organiserede og selvorganiserede grupper såvel som enkelte personer. De nyskabende aktiviteter kan være videreudvikling af eksisterende tilbud eller helt nye tiltag. Leder- og instruktørmidler Der ydes tilskud til træner- og lederuddannelse inden for det frivillige foreningsarbejde. Træner- og lederuddannelsen skal være til gavn for foreningen for at være berettiget til tilskud. Der ydes tilskud til rejse- opholds-, og kursusudgifter samt udgifter til kursusmateriale. Fleksmidler fritidsområdet Midlerne kan udmøntes af forvaltningen til projekter, som har brug for et mindre beløb max. 5.000 kr., som ikke kan afvente en politisk behandling. I midlerne er indeholdt midler til synliggørelse og anerkendelse af frivilligt arbejdet. Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i 2007. Gebyrreglerne betyder, at alle foreningerne bidrager til at sikre ensartede vilkår for at dyrke idræt i Norddjurs Kommune. Lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller Lokaletilskud til foreninger beregnes en gang årligt og refunderes med 75 % af tilskudsberettigede udgifter. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum Aktivcenter, Nørre Djurs Hallen, Åstrup Fritidscenter, Grenaa Idrætscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Der er desuden indgået aftaler om benyttelse af halfaciliteter på Djurslands Efterskole. Foreningsmedlemmer pr. 31. december: Medlemmer 2012 2013 2014 2015 Idrætsforeninger 12.922 11.942 12.119 11.614 Spejderforeninger 686 694 513 636 Rideklubber 687 540 465 577 Bemærk: Tallene er ikke udtryk for det samlede konkrete antal personer i foreningerne, men foreningstal overordnet set. Flere personer kan optræde i flere foreninger, og dermed bidrage til et højere tal. Fritidsanalysen I forbindelse med analyse på fritidsområdet er der afsat et beløb på 0,5 mio. kr. til udmøntning af forslag i forbindelse med den gennemførte fritidsanalyse. Det forudsættes, at der i 2017 findes en endelig løsning for den fremtidige økonomi på fritidsområdet. 49
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter: Bosætning Byudvikling og landdistriktsudvikling Naturformidling Planlægning med udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan, udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner Driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner (Fjordcentret, Djursland for Fuld Damp, Stenvad Mosebrugscenter) Området er reguleret af planloven. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Udviklingsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Udvikling af yder- og landdistriktområder Andre fritidsfaciliteter 50
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål De politiske visioner på planlægningsområdet er beskrevet i udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, som er vedtaget i 2016. Planstrategi/udviklingsstrategi Planstrategien i Norddjurs Kommune kaldet udviklingsstrategien lægger de strategiske spor for kommunens udvikling og lægger op til næste kommuneplanrevision. Kommuneplan Kommuneplan 2013 for Norddjurs er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for planlægningen og en lang række mål for de enkelte temaer, som kommuneplanen skal omfatte. Kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år og revideres til vedtagelse i 2017. Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, højde af bebyggelse, veje, friarealer m.m. og materialevalg og udseende. Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil. Lokalplaner igangsættes og udarbejdes i det omfang behovet opstår. Landdistriktspolitik Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik danner rammen om initiativer til udvikling af landdistrikter i kommunen. Landdistriktspolitikkens vision er, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne. Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. 51
Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Med bygning af ungdomsboliger på GD-grunden etableres bomuligheder for den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelse i Grenaa. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. I de kommende år søges ungemiljøet styrket fysisk gennem områdefornyelsesprogrammet for Grenaa. Budgettal Udviklingsområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 2,9 3,0 3,0 3,0 Andre fritidsfaciliteter 1,9 1,9 1,9 1,9 Udvikling af yder- og landdistriktområder 1,0 1,1 1,1 1,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udviklingsområdet i alt 2,9 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Andre fritidsfaciliteter Området omfatter driften af Naturcenter Norddjurs, som drives af Kyst- og Fjordcentret. Naturcenter Norddjurs har som kerneopgave at formidle viden om naturen i forhold til borgere og turister i hele Norddjurs Kommune med base i Kyst- og Fjordcentret i Voer, Blå Flag-stationen i Fjellerup og Grenaa. Udvikling af yder- og landdistriktområder Området omfatter en række projekter, der er helt eller delvis finansieret af kommunes by- og landdistrikstmidler. I 2017 fortsætter kultur- og udvikling sine aktiviteter med at udvikle de to hovedbyer, Grenaa og Auning. I Grenaa er der fokus på udvikling af bymidten, området omkring ungdomsuddannelserne og sydhavnen. By- og landdistriktsmidler: Udviklingsmidler by- og landistrikter Midlernes formål er at medfinansiere udviklingsprojekter, som kan understøtte Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi, politikker og strategier inden for kultur- og udviklingsudvalgets område. Fleksmidler by- og landdistrikter Midlerne kan udmøntes af forvaltningen til projekter, som har brug for et mindre beløb max. 5.000 kr., som ikke kan afvente en politisk behandling eksempelvis bosætningsinitiativer i lokalsamfund. Midler til forsamlingshuse Tilskud kan anvendes til bygningsmæssig vedligeholdelse, til forbedringer eller til større inventaranskaffelser. 52
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetbemærkninger iljø- og teknikudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 201 7 Miljø og teknikudvalget Erhverv og miljø Plan, kultur og natur Sekretariat Andre udvalg Vej og ejendom Miljø- og teknikudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 91,0 90,8 90,8 90,8 Sekretariat Udviklingsforvaltningen 9,2 9,2 9,2 9,2 Vej og ejendom 73,3 73,1 73,1 73,1 Erhverv og miljø 2,2 2,2 2,2 2,2 Plan, kultur og natur 6,2 6,2 6,2 6,2 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 91,0 90,8 90,8 90,8 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 53
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Sekretariat Udviklingsforvaltningen Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter redningsberedskab, Moselund samt GIS og Kort. Sekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 GIS og kort Tinglysningsafgift Bet. Fælleskommunalt Redningsberedskab Budgettal Sekretariatet Udviklingsforvaltningen Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 9,2 9,2 9,2 9,2 Tinglysningsafg. v. lån t. bet. af ejd. Skat* 0,1 0,1 0,1 0,1 Bet. Fælleskommunalt Redningsberedskab 9,5 9,5 9,5 9,5 Moselund udlejet -0,2-0,2-0,2-0,2 Udlejede kommunale brandstationer -0,7-0,7-0,7-0,7 GIS og kort 0,5 0,5 0,5 0,5 Sekretariatet i alt 9,2 9,2 9,2 9,2 Anm.: * Tinglysning vedr. tinglysningsafgifter for lån til betaling af ejendomsskatter samt kloakeringsafgifter for pensionister mv. i henhold til gældende regler. ** Moselund udlejes pt. til Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland Redningsberedskab Beskrivelse af området Fra 2016 er Norddjurs Kommune indgået i et nyt fælleskommunalt redningsberedskab, Beredskab og Sikkerhed, sammen med Syddjurs, Favrskov og Randers Kommuner. Dette budgetområde omfatter betaling til fælleskommunalt redningsberedskab samt udgifts- og indtægtsbudget for ejendommen Moselund, som er udlejet til Beredskab og Sikkerheds kursusvirksomhed. 54
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Redningsberedskabet råder over 9 stationer, hvoraf 4 er beliggende i Norddjurs Kommune i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro og Anholt. De 4 stationer i Norddjurs Kommune er kommunalt ejende og er udlejet til Beredskab og Sikkerhed. Politiske visioner og udviklingsmål Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 indebar, at kommunerne senest 1. januar 2016 skulle etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder og derved reducere antallet af beredskabsenheder. Samtidig var der enighed om, at der herved kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Beredskaberne i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner besluttede at sammenlægge deres beredskaber. Det nye fælles beredskab, Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland, er etableret som et 60 fællesskab og er trådt i kraft 1. januar 2016. Budgetforudsætninger Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfatter Norddjurs Kommunes andel af udgifter og indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab for Randers -, Favrskov, Norddjurs- og Syddjurs Kommuner. Det overordnede ansvar for det fælles redningsberedskab varetages af en fælles beredskabskommission. Budgetforslaget for det fælles redningsberedskab behandles af beredskabskommissionen og skal godkendes af de fire kommunalbestyrelser. Norddjurs Kommune er den primære administrationskommune for det fælleskommunale beredskab og de administrative ydelser afregnes iht. medgået tid ifølge timesedler. Budget 2017 er udarbejdet på baggrund af budget 2016 med de justeringer, der er tilkommet i forbindelse med etableringen af det nye beredskab. Der er således indarbejdet følgende i budget 2017-2020: Serviceniveauet, herunder antallet af brandstationer som det blev vedtaget i forbindelse med den risikobaserede dimensionering fra januar 2016, fortsætter uændret. I forhold til regnskab 2015 er der fundet besparelser på beredskabet for kr. 3,0 mio. (Fase 1- besparelserne), hvilket er indarbejdet i budgettet. Udgifter til husleje for anvendelse af kommunale bygninger til brandstationer er indarbejdet i budgettet. Udgifter til husleje for beredskabets administration er indarbejdet i budgettet. 55
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Med den vedtagne faseopdelte dimensionering af beredskabet kan hele den aftalte besparelse i fase 2 på ca. 3,9 mio. kr. ikke realiseres. Økonomiudvalget har i mødet den 7. juni 2016 tiltrådt beredskabskommissionens indstilling om, at den forudsatte besparelser i fase 2 ikke realiseres, hvilket for Norddjurs Kommune betyder en merudgift på ca. 0,8 mio. kr. Den korrigerede betaling til det fælleskommunale beredskab udgør for Norddjurs Kommune herefter ca. 9,5 mio. kr., hvorfra går huslejeindtægter på netto ca. 0,6 mio. kr. Geografisk information systemer (GIS) Beskrivelse af område Fælles udgifter til Geografisk information systemer (GIS) afholdes af sekretariatet. Udgifter udover det budgetterede beløb opkræves og fordeles efter en fordelingsnøgle i Udviklingsforvaltningen. Det budgetterede beløb på 0,5 mio. kr. udgør en del af de samlede udgifter til Kort og GIS. Udgiften varierer mellem årene. Kommunerne er forpligtet til at vedligeholde og stille offentlige geografiske data til rådighed for offentligheden og de fællesoffentlige databaser. De geografiske data danner grundlag for myndighedernes sagsbehandling og planlægningsopgaver og er offentligt tilgængelige bl.a. via http://webkort.norddjurs.dk web-gis på kommunens hjemmeside og kort.arealinfo.dk Vej og ejendom Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter kollektiv trafik, jordforsyningen udlejning og forpagtning samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde. Fritidsområder drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. Vejområdet vejmyndighedsopgaven, vejvedligeholdelse, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Fælles bygningsvedligeholdelse klimaskærm og tekniske installationer samt udvendige faste belægninger ved hovedparten af de offentlige ejendomme. Ejendomsadministration af kommunale udlejningsejendomme samt midlertidigt tomme bygninger. Vej og ejendoms nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Fritidsområder Ejendomsadm., fælles bygningsvedligeholdelse, off. Toiletter Kollektiv trafik Veje, materielgårde Budgettal 56
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Vej og ejendom Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 73,3 73,1 73,1 73,1 Kollektiv trafik 31,0 31,0 31,0 31,0 Jordforsyning -1,3-1,3-1,3-1,3 Fritidsområder 3,6 3,6 3,6 3,6 Veje, materielgårde 34,0 33,6 33,6 33,6 Ejendomsadministration, fælles bygningsvedligeholdelse samt offentlige toiletter 6,1 6,3 6,3 6,3 Havne* 0,0 0,0 0,0 0,0 Vej og ejendom i alt 73,3 73,1 73,1 73,1 *Anm.: * Budgetområdet havne omfatter udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. vedr. den kommunalt ejede lystbådehavn i Grenaa. Der er indgået ny brugsaftale fra 1.januar 2017 Kollektiv trafik Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter bus- og færgedrift. I Norddjurs Kommune findes 3 kommunalt drevne færgeruter Politiske visioner og udviklingsmål Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune bliver ved Aarhus Letbanes åbning i 2017 bundet direkte sammen med det fremtidige letbanesystem i Aarhus og Østjylland. Dette er en positiv mulighed for hele Norddjurs Kommune at blive en stærkere del af væksten i Østjylland og Aarhus. Derudover har Norddjurs Kommune i samarbejde med Syddjurs Kommune, Region Midt og Midttrafik udarbejdet en mobilitetsstrategi der skal medvirke til at styrke den kollektive trafik og skabe en bedre sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Det betyder for Grenaa og Trustrup, at de eksisterende stationer skal indrettes til at modtage letbanen, og der samtidigt etableres stationsfaciliteter, der tilgodeser de rejsende. I forbindelse med letbanen har Norddjurs Kommune besluttet, at der skal etableres en letbanestation syd for Grenaa Hessel Station. Med de afsatte budgetbeløb forberedes Grenaa og Trustrup Station til den kommende letbane, hvor der samtidig er skabt grundlag for etablering af Hessel Station. Der vil imidlertid være afledte udviklingsmuligheder både i Trustrup, Grenaa og området omkring stationen i Hessel, som Norddjurs Kommune direkte må støtte. Der er således en række forslag i Trustrup og Grenaa, som kan indgå i Kulturog udviklingsudvalgets arbejde i de kommende år. I forbindelse med den kommende letbane og byfornyelse i Grenaa, skal der ske en række tilpasninger ved Grenaa Trafikterminal. Der skal etableres en ny passage/overgang fra Åbyen, så der kommer en mere direkte adgang til station og midtbyen, samtidig med at pendlerfaciliteterne forbedres. I Djurs Mobilitetsstrategi er det beskrevet, hvordan der skabes en større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Den kommende letbane kan få positive konsekvenser for de dele af kommunen, der ikke direkte er en del af letbanen. Den midterste og især den vestlige del af kommunen kan med ændringer i busruter og etablering af trafikknudepunkter, pendlerpladser på stationer i Syddjurs Kommune få hurtigere og lettere adgang til Aarhus. Der skal således udarbejdes forslag til eventuelle ændringer i busruter og rutedækning, der kan bidrage til, at den øvrige del af kommunen også knyttes tættest muligt på Aarhus Letbane. I samarbejde med Syddjurs Kommune søges etableret 57
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget pendlerfaciliteter, der sikrer effektive om- og påstigningsmuligheder for borgere fra den vestlige og midterste del af Norddjurs Kommune. Budgettal Kollektiv trafik Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Kollektiv trafik fælles formål 0,9 0,9 0,9 0,9 Busdrift 17,5 17,5 17,5 17,5 Grenaa-Anholt Færgefart 10,2 10,2 10,2 10,2 Færger Randers Fjord 2,2 2,2 2,2 2,2 Betaling til fælles færgesekretariat 0,1 0,1 0,1 0,1 Kollektiv trafik i alt 31,0 31,0 31,0 31,0 Budgetforudsætninger Budgetrammen for buskørsel er stort set videreført uændret i forhold til 2016. Eventuelle afvigelser i forhold budgetrammen afventer de nye køreplaner og Midttrafiks endelige budget 2017-20. Skoleruter og bybus skal i udbud. Nyt udbud træder i kraft sommeren 2017. Det vides ikke, om det giver budgetmæssige konsekvenser i opad- eller nedadgående retning. Dette vil også være afhængigt af kommunalbestyrelsens beslutning om den fremtidige skolestruktur. Udover betalingen til Midttrafik er der budgetteret med udgifter, som ikke indgår i administrationsbidrag til Midttrafik, herunder trafikterminal, stoppestandere, læskærme m.v. Ordningen med gratis internetadgang i busserene er gjort permanent. Telebusserne er erstattet af Flextur, der er et supplement til den kollektive trafik. Der er ingen stoppesteder og køreplaner, men der er stadig samkørsel med andre kunder ligesom i bus og tog. Flextur kan bruges til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre aktiviteter. Der køres i perioden fra kl. 6.00 24.00 alle ugens dage på nær den 24. og 31. december. Flextur, der er et tilbud til alle, administreres via Midttrafiks turbestilling og er delvist brugerbetalt. I Norddjurs kommune, skal brugeren betale 4 kr. pr. kilometer (minimum 30 kr. pr. tur). Restudgiften for turen betales af kommunen. Grenaa-Anholt Færgefart administreres af Stena Line i henhold til betjeningsaftale. Basisbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart er udarbejdet af Stena Line, og behandlet i færgeudvalget. Budgetforslaget indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kommunens årsbudget. I færgens budget indgår et statstilskud på ca. 0,6 mio. kr. årlig til kompensation for gratis færgetransport for øboere. Der er budgetteret med en mindreindtægt på 1,9 mio. kr. som følge af nedsættelse af taksterne for godstransport på Grenaa-Anholt overfarten. Nedsættelsen er sket i.h.t. Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Norddjurs kommune har fået tildelt et tilskud på 1,9 mio. kr. i 2016 til dækning af mindreindtægten ved nedsættelsen. Der er endvidere en nedsættelse af bil- og persontaksterne på vej for ø-kommunerne, som også vil blive finansieret af et statstilskud. Færgerne på Randers Fjord drives i fællesskab med Randers Kommune. Administrations - og driftsansvar er placeret hos Randers Kommune iflg. betjeningsoverenskomst. Basisbudgettet for Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart er udarbejdet af driftslederen for Randers Fjords Færgefart og Randers Kommune. Den budgetterede nettoudgift i 2017 udgør 2,2 mio. kr. 58
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Jordforsyning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med udlejning/ forpagtning af kommunale jordlodder, for eksempel landbrugsparceller, oplagspladser samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde m.v. Budgetforudsætninger Driften består af græsklipning, oprydning samt beskæring af beplantning. Herudover er der indtægter fra udlejning af kommunale jordlodder. På anlægsområdet gælder princippet om at jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Fritidsområder Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift og vedligeholdelse af grønne områder og naturpladser samt vedligeholdelse af baner på idrætsanlæg (ekskl. Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion) I Norddjurs Kommune findes 200 ha rekreative parker, 10 legepladser, kolonihaver, 17 idrætsanlæg/stadions og 10 offentlige badestrande fordelt på 114 km kystlinje Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er rig på natur. Kystlinjen, der med sine 114 km inkluderer Randers Fjord samt Anholt, har flotte badestrande med god badevandskvalitet. Kommuneplan Borgerne i Norddjurs Kommune skal have gode muligheder for friluftsliv. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre oplevelsesrigdommen. For at sikre den fornødne planlægning og indsats, skal der udarbejdes en natur- og friluftspolitik, der overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet Kultur- og friluftspolitik Byrum og grønne områder udvikles til møde- og aktivitetssteder. Der sikres en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse Budgettal 59
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Fritidsområder Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Grønne områder 2,6 2,6 2,6 2,6 Stadions, idrætsanlæg 1,0 1,0 1,0 1,0 Fritidsområder i alt 3,6 3,6 3,6 3,6 Budgetforudsætninger Driftsopgaverne i grønne områder er primært lugning/ brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæringsopgaver. Derudover omfatter driften vedligehold af parkinventar såsom skilte, bænke og skraldespande. Herudover rummer budgettet varekøb, eksterne entreprenører samt udgifter til el og vand. Under grønne områder indgår indtægtsbudget vedr. bl.a. lejeindtægter af sommerhusgrunde og kolonihaver. Stranddriften er koncentreret omkring kommunens 10 badestrande ved St. Sjørup, L ystrup, Rygårde, Skovgårde, Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Grenå, Katholm, samt Anholt Vesterstrand. Driften omfatter vedligeholdelse af inventar som skilte, informationstavler, borde/bænke, broer, redningsposter, nødtelefoner, skraldespande, livreddertårn og opsætning af blå flag materiale. Derudover plejes stier, p- arealer og beplantninger (nogle omfattet af fredninger). Tang fjernes kun hvis det ligger i store mængder, der grundet forrådnelse giver voldsomme store lugtgener. Ca. 90 % af driften udføres i perioden fra 1. april til medio oktober. De resterende ca. 10 % er renholdelse (tømning af skraldespande samt tilsyn) udenfor højsæson. På idrætsanlæg skal baner ifølge folkeoplysningsloven - stilles til rådighed med nødvendigt udstyr og i en sådan beskaffenhed, at turneringskampe kan afvikles tilfredsstillende. Det har siden kommunesammenlægningen været besluttet, at Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion ikke er omfattet af indeværende budget. Veje, materielgård, parkeringskontrol Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vejbelysning og trafiksignaler, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt parkeringskontrol. I Norddjurs Kommune findes 965 km offentlig vej Vej og ejendom har desuden følgende opgaver som finansieres over anlægsbudgettet: Vejafvanding og rabatreguleringer, vejbeplantninger Renholdelse af færdselsarealer som veje og torve Skilte, afmærkning og gadeinventar Klipning af oversigtsarealer og vejrabatter Reparation af slaghuller i kørebaner Vedligeholdelse og drift af fortovsarealer Vedligeholdelse af grusveje Drift og vedligeholdelse af stier i eget trace Vedligeholdelse af broer Politiske visioner og udviklingsmål Trafiksikkerhedsplanen indeholder bl.a. følgende mål Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune Kommunen vil inden for de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med 60
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd så færdselsloven efterleves. Kommunen har vedtaget et mål om nul trafikdræbte og at reducere antallet af tilskadekomne på vejnettet med 30 % frem til 2017. Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Vejplanen Det skal sikres at kommunens vejnet har en fornuftig indretning til afvikling af den trafik, der skal til for at få kommunen til at fungere. Stiplanen Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbindes byområder og turistområder på tværs i kommunen. Budgettal Veje, materielgårde mv. Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Vejafdelingen 0,4 0,4 0,4 0,4 Vejvedligeholdelse 6,7 6,7 6,7 6,7 Vejbelysning 4,5 4,5 4,5 4,5 Vejafvandingsbidrag 2,2 1,8 1,8 1,8 Belægninger 4,2 4,2 4,2 4,2 Vintertjeneste 7,9 7,9 7,9 7,9 Materielgårde 9,7 9,7 9,7 9,7 Materielgårde momsreg. -1,5-1,5-1,5-1,5 Parkeringskontrol -0,2-0,2-0,2-0,2 Veje, materielgårde mv. i alt 34,0 33,6 33,6 33,6 Budgetforudsætninger Området omfatter alle fælles udgifter i forbindelse med transport og infrastruktur, samt driftsrelateret planlægning i forbindelse med kommunale veje, herunder bl.a. trafikplanlægning, trafiktællinger, færdselssikkerhedsudvalg, færdselssikkerhedskampagner, matrikulære berigtigelser, forsikringsskader, parkeringskontrol mv. Vejdriften tilrettelægges med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at vejkapitalen forringes mindst muligt og således at antallet af forsikrings- og personskader begrænses. Kommunen vedligeholder ca. 965 km offentlig vej heraf er en mindre del udlagt som grusveje. Budgettet til vejvedligeholdelse er placeret på investeringsoversigten mens budget til vejafvandingsbidrag og vejbelysning er placeret på drift. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca. 10.000 armaturer. Heraf er lidt mindre end 4.000 bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april 2016. Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Budgettet hertil er afsat på investeringsoversigten. På vintertjeneste afholdes udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning, der dels udføres med eget materiel og mandskab, dels ved eksterne leverandører. 61
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Vej og ejendom råder over og afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af 3 materielgårde, én i Grenaa, én i Glesborg og én i Allingåbro. Desuden et mindre garagelejemål i Trustrup. Under materielgårde afholdes udgifter til materiel, personaleadministration og lønninger. Omfanget af arbejde for andre myndigheder er faldet væsentligt i forhold til tidligere år. Der udføres kun få mindre opgaver for private. Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift af offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og ejendomme til salg. Området omfatter ligeledes driftsbudgettet til vedligehold af kommunale ejendomme hvad angår klimaskærmen, tekniske installationer og anlæg i terræn (fælles bygningsvedligehold). Institutionerne administrerer selv driftsbudgetterne til den indvendige vedligeholdelse. Norddjurs Kommune ejer ca. 150 ejendomme med bygningsareal på 260.000 m 2 Kommunen ejer ca. 150 ejendomme med et bygningsareal på i alt ca. 260.000 m 2. Omkring halvdelen af bygningsmassen udgøres af skoler, mens den øvrige del består af blandt andet voksen- og plejeinstitutioner, kultur- og fritidsbygninger, børnehaver, udlejningsboliger og administrationsbygninger. Budgettal Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Drift (i mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Ejendomme 1,5 1,7 1,7 1,7 Offentlige toiletter 1,3 1,3 1,3 1,3 Fælles bygningsvedligeholdelse 3,3 3,3 3,3 3,3 Ejendomsadminstration og bygningsvedligeholdelse i alt 6,1 6,3 6,3 6,3 Anm.: *Budgetområdet Ejendomme omfatter et udgiftsbudget på 3,2 mio. kr. samt et indtægtsbudget på 1,7 mio. kr. Budgetforudsætninger Der er budgetteret med lejeindtægter på 1,7 mio. kr. og udgifter på 1,7 mio. kr. vedr. ejendomme. Puljen til fælles bygningsvedligeholdelse på 3,3 mio. kr. anvendes på tværs af ejendomme og institutioner, på baggrund af en central prioritering efter behov foretaget af vej og ejendom. Herudover er der på anlæg afsat 2,2 mio. kr. til bygningsrenovering af kommunens ejendomme. Puljen til indvendig bygningsvedligehold fordeles af de enkelte direktører mellem de enkelte institutioner, som selv administrerer midlerne. Erhverv og miljø Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter: Virksomhedsområdet, her varetages opgaver med tilsyn, miljøgodkendelser, kampagner og anmeldelser, spildevand, affald, luft- og jordforurening samt strategisk energiplanlægning. 62
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Drikke- og badevand, der varetages tilsyn med vandværker, boringer, drikkevandssikkerhed, regulativer, takstblade, indsatsplaner for drikkevand samt overvågning af bassin og havvand. Landbrugsområdet der varetager miljøgodkendelser og anmeldelser, tilsyn, kampagner, behandling af klagesager samt udviklingsprojekter til fremme af landbrugserhvervet. Miljø nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Miljø Vand Øvrig planlægning Byg Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at blive opfattet som en kommune, der leverer sagsbehandling i god kvalitet på miljøområdet. Kvalitet er en integreret del i den måde, vi arbejder på, og vi skal fokusere på kvalitet i alt, hvad vi gør. (Citat fra kvalitetspolitik) Budgettal Miljøområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 2,2 2,2 2,2 2,2 Øvrig planlægning 1,3 1,3 1,3 1,3 Byg * 0,2 0,2 0,2 0,2 Vand 0,2 0,2 0,2 0,2 Miljø 0,5 0,5 0,5 0,5 Erhverv og miljø i alt 2,2 2,2 2,2 2,2 Anm.: * Byg omfatter kommunens andel af ydelsesstøtte til byfornyelse. Budgetforudsætninger Efter miljøbeskyttelsesloven mv. er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med at miljøregler, godkendelser og tilladelser overholdes, samt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort. Kommunen skal endvidere aktivt arbejde for at fremme anvendelsen af renere teknologi. I budget 2017 er der indarbejdet udgifter og indtægter til løsning af bl.a. følgende opgaver: 63
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøsagsbehandlingen (certificering er opnået 1. gang i 2009). Døgnbemandet miljøvagtordning, hvor der er indgået aftale med ekstern miljøvagtordning. Virksomhedsmiljø, herunder tilsyns- og godkendelsesarbejder, GMC Grønt miljøcertifikat (et miljøledelsessystem for virksomheder i kommunen), samt forskellige renere teknologi og bæredygtige projekter, som f.eks. Grønt Forum Norddjurs, Miljøforum Norddjurs Erhverv mv. Tilsyn og godkendelse på landbrug, herunder VVM samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Brugerbetalingspligtige virksomheder og landbrug, hvor der opkræves gebyrer hos virksomhederne for kommunens tilsynsarbejde. Undersøgelser og tilsyn vedr. affaldshåndtering, luft-, lugt- og støjforurenings-bekæmpelse, råstoffer samt tilsyn og overvågning af bl.a. spildevand, herunder prøvetagning og analyser. Miljøplanlægning, herunder VVM (vurdering af virkninger på miljøet), strategiske miljøvurdering af planer og programmer mv. Danmarks miljøportal. Kortlægning og undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, herunder udgifter i forbindelse med gamle lossepladser i kommunen (overvågning og bortskaffelse af perkolatvand) samt udgifter i forbindelse med reetablering af gamle jorddepoter og forurenet jord. Myndighedsbehandling vedr. kloakforsyning og implementering af spildevandsplanen. Tilsyn og godkendelser efter vandforsyningsloven, herunder bl.a. tilsyn og godkendelse/tilladelse ved almene vandværker, enkeltindvindinger, markboringer mv. Gebyrer vedr. grundvandskortlægning, samt udgifter i forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Badevandskontrol, herunder strande og svømmebassiner. Skadedyrsbekæmpelse (kun rotter) iflg. kontrakt med bekæmpelsesfirma. Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand. Udgifter til skadedyrsbekæmpelse er baseret på de faktiske udgifter til administration og bekæmpelse af skadedyr. Skadedyrsbekæmpelsen har været i udbud i efteråret 2014. Ny lovgivning på området har betydet væsentlige ændringer i både serviceniveau og takster. Skadedyrsbekæmpelsen er gebyrfinansieret og opkræves via ejendomsskatten. Plan, kultur og natur Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vedligeholdelse af vandløb. Indsatsen er reguleret efter vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb og skal i øvrige overholde regler i medfør af vand vandløbsloven og miljømålsloven. Området omfatter ligeledes naturforvaltning og skove. Naturpleje udføres for at sikre kommunens forpligtigelser jfr. fredninger, naturbeskyttelsesloven og miljømålslovens bestemmelser. I Norddjurs Kommune findes ca. 220 km offentlige vandløb, ca. 2.300 beskyttede naturområder med samlet areal på 5.400 ha, hvoraf ørkenen på Anholt er det største med ca. 1.200 ha. Dertil kommer ca. 1.000 ha kommunalt skovareal. 64
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Natur s nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Natur Vandløb Budgettal Natur Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 6,2 6,2 6,2 6,2 Vandløb inkl. vandplaner 3,0 3,0 3,0 3,0 Natur 3,2 3,2 3,2 3,2 Natur i alt 6,2 6,2 6,2 6,2 Vandløb Politiske visioner og udviklingsmål Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Budgettal Vandløb Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 3,0 3,0 3,0 3,0 Vandhandleplaner 0,5 0,5 0,5 0,5 Vandløbsvæsen 0,1 0,1 0,1 0,1 Vedligeholdelse vandløb 2,4 2,4 2,4 2,4 Vandløb i alt 3,0 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Som led i kommunens almindelige myndighedsarbejde, men også som led i gennemførelse af de statslige vandplaner, er der i 2011 påbegyndt en revision af kommunens vandløbsregulativer. Udgifter i den forbindelse er afholdt på budgettet til vandløbsvæsen. Opgaven forventes afsluttet over årene 2016, 2017 og 2018. Der er søgt anlægsbudget til færdiggørelse af opgaven. Vedligehold af kommunens vandløb har været sendt i EU udbud. 65
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetforudsætningerne vil kunne beskrives som følger: 55 km vandløb vedligeholdes med båd ca. 0,9 mio. kr. 11 km vandløb vedligeholdes med mejekurv ca. 0,1 mio. kr. 163 km vandløb vedligeholdes med hånd/le ca. 0,9 mio. kr. Kolindsundkanalerne vedligeholdes af lauget, hvorefter dokumenterede udgifter refunderes, i alt 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. er afsat til ekstraordinære grødeskæringer. 0,1 mio. kr. er afsat til fælles formål, dvs. konsulenthjælp, udgifter til tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, målopfyldelse mv. Naturforvaltning Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er en grøn kommune, og naturen er netop én af de væsentligste årsager til, at flere borgere vælger at bo og bosætte sig her. Naturkvaliteterne er mange og varierede, og der arbejdes løbende for at beskytte og styrke naturkvaliteterne og deres oplevelsesrigdom. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og i den daglige administration af lovgivningen. De store skove og mange naturarealer giver muligheden for at opleve de naturmæssige værdier. Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som mulig får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at sørge for god information. Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. Budgettal Naturforvaltning Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 3,2 3,2 3,2 3,2 Skove 0,8 0,8 0,8 0,8 Naturforvaltningsprojekter 2,4 2,4 2,4 2,4 Natur i alt 3,2 3,2 3,2 3,2 Budgetforudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje egne beskyttede naturarealer. Herudover plejes privatejede arealer, såfremt de indeholder særlig bevaringsværdig natur. Endvidere plejes områder, der har væsentlige rekreative formål (stier, strande mm.) eller områder hvor kommunen af andre årsager har en plejeforpligtigelse (fortidsminder etc.) En væsentlig del af midlerne som ikke er bundet i ordinær drift vil skulle indgå i en ny prioritering, idet Norddjurs Kommunes forpligtigelser efter Natura 2000-planerne ikke er finansieret fra staten. Plejeindsatsen vil primært vedrøre Anholt, strandengene ved Randers Fjord og moser i Løvenholm skov. Prioriteringen foretages primært ud fra lovgivning og en faglig vurdering, men også med inddragelse af kommunens Grønne Råd, hvor en lang række grønne interesseorganisationer er repræsenteret. Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. Disse vil være økonomisk omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk støtte. Der kan derfor være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og kvalificere potentielle projekter. 66
Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Ud af det 1.000 ha store skovareal, som Norddjurs Kommune ejer, er ca. halvdelen reelt dækket af skovbevoksning. De resterende ha er delvist åbne og rekreative naturarealer enkelte er også omfattet af naturbeskyttelsesloven. Driften er koncentreret omkring de større arealer som Paradiset i St. Sjørup, Bakkerne i Ørsted, Benteskær i Lystrup, Porsebakkerne i Auning, Skoven ved Tustrup, Skoven ved Enslevgård samt Plantagen i Grenaa. Vedligeholdelsen omfatter pleje af skovbevoksninger, stier, p-pladser, borde/bænke, affald (skraldespande), informationstavler, skilte, afmærkningsmateriel, shelters, kortborde samt informationsfoldere. Arbejder der kræver skovmaskine udføres ved ekstern entreprenør (udgiftsneutral arbejdsgang). Klima og energi Klimasikring af Grenaa Forarbejdet med analyser og beregninger af klimaudfordringer er nu i de store linjer udført, og det viser, at der er særlige klimaudfordringer i Grenaa. Udfordringerne kommer både fra land og vand. Fra land skyldes det de øgede regnmængder, som betyder, at Grenaaåen vil skulle klare det store pres fra afvanding af store dele af Djursland gennem Kolindsund. Denne problemstilling skal tages alvorligt, og derfor skal der iværksættes en analyse af mængden af vand, som bliver presset ud i Grenaaåen. Analysen skal bidrage til, at der kan træffes beslutninger om, hvorledes vådområder og etablering af sø-dannelser mod Kolindsund kan etableres som aflastning af åen og dermed hindre oversvømmelser i dele af Grenaa. Forslaget skal endvidere indeholde det perspektiv, at naturområderne syd for Grenaa tænkes sammen som en del af byen og de rekreative potentialer dette giver. Enslevgården med stisystem bidrager i den forbindelse til at binde Grenaa sammen. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelse af havneområdet og en plan for, hvordan vandstandsstigningen håndteres fremadrettet evt. med etablering af barriere, sikring af Åbyen og arealerne ved åen samt fremadrettet risikovurdering i forhold til nye byggeprojekter. Et led i at forebygge klimaforandringer er at forebygge CO2 udledning. Der er allerede igangsat og gennemført flere energiforbedrende tiltag i kommune i forhold til de kommunale bygninger, og det igangværende mobilitetsprojekt sigter også på at gøre persontransporten mere CO2 venlig. Dette skal fortsættes og udbygges med initiativer rettet mod borgere og virksomheder, f.eks. energirådgivning af borgere og virksomheder. Energirådgivning i landdistrikterne Af hensyn til ønsket om vækst i bosætning i områder i Norddjurs Kommune, der ikke er omfattet af kollektiv varmeforsyning, udarbejdes oplæg til, hvorledes Norddjurs Kommune eller en anden organisation kan fremme særlig energirådgivning. Anholt Kystlinjen nord for havnen på Anholt er sårbar med tiltagende erosion. Derfor er der i de sidste par år arbejdet med forskellige løsningsmodeller med henblik på beskyttelse af kysten og dermed infrastrukturen på øen. Der er udarbejdet et projekt, hvis samlede omkostning er på 13 mio. kr. heraf er der opnået tilsagn om medfinansiering på 6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Norddjurs Kommune har afsat midler til at skaffe medfinansiering til de resterende 7 mio. kr. Dette arbejde er i gang. 67
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 201 7 Andre udvalg Sundheds- og omsorgsområdet Socialområdet Voksen- og plejeudvalget Velfærdssekretariatet Voksen- og plejeudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 557,0 560,2 564,5 577,6 Velfærdssekretariatet 1,3 1,3 1,3 1,3 Sundheds- og omsorgsområdet 379,6 383,9 388,4 401,5 Socialområdet 176,1 175,0 174,8 174,8 Udenfor serviceramme: 111,4 112,8 113,5 114,2 Sundheds- og omsorgsområdet 116,7 118,1 118,8 119,5 Socialområdet -5,3-5,3-5,3-5,3 Udvalget i alt 668,5 672,9 678,0 691,7 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 68
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Velfærdssekretariatet Beskrivelse af området Dette budgetområde er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der blandt andet varetager sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for integration samt dialogforum for socialt udsatte. Velfærdsekretariatet varetager desuden udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker, løsningen af større strategiske og/eller tværgående opgaver, gennemførelsen af anlægsopgaver og understøtter frivilligt socialt arbejde. Endvidere varetager sekretariatet sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde og udmøntning af handicaprådets tilgængelighedspulje. Velfærdssekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Værested for udsatte Frivilligkonsule nt Frivilligt socialt arbejde Politiske visioner og udviklingsmål Politikker Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte og opbakning til foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde efter Servicelovens 18 og 79. Politikken er rammen for, at de frivillige sociale organisationer og foreninger i samarbejde med kommunen kan udvikle lokalsamfundet til gavn og glæde for borgere i kommunen. 69
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Budgettal Velfærdssekretariatet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 1,3 1,3 1,3 1,3 Frivilligt socialt arbejde 0,7 0,7 0,7 0,7 Frivilligkonsulent 0,3 0,3 0,3 0,3 Værested for udsatte 0,3 0,3 0,3 0,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Velfærdssekretariatet i alt 1,3 1,3 1,3 1,3 Budgetforudsætninger Frivilligt socialt arbejde Norddjurs Kommune yder støtte til frivilligt socialt arbejde. Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om, hvor stort et beløb kommunerne skal udbetale. Der er i 2017 et budget på 0,65 mio. kr. Der er tale om ansøgninger og bevillinger til en bred vifte af tiltag inden for det frivillige sociale arbejde for både børn og voksne. Herudover understøtter Norddjurs Kommunes frivilligkonsulent det frivillige arbejde i kommunen. Dette sker både ved etablering af nye aktiviteter og understøttelse af den eksisterende frivillighed i kommunen. Værested for udsatte Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal etableres et socialt værested i Grenaa. Værestedet skal drives af KFUM`s sociale arbejde og være baseret på frivillig arbejdskraft. Velfærdssekretariatet understøtter etableringen af værestedet og vil via dialog med KFUM`s sociale arbejde fortsat sikre værestedets forankring, når stedet er etableret. 70
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Sundheds- og omsorgsområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter levering af serviceydelser til borgerne indenfor hjemmehjælp og hjemmesygepleje, plejeboliger og aflastning, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemidler, kommunikationsområdet, hjerneskadekoordineringen samt sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover har området en selvstændig bestillerenhed med ansvar for visitationen til egne ydelser og ydelser i andre kommuner. Området har ligeledes ansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet og praksissektoren samt boligadministration af de boliger, som kommunen har visitationsretten til. Sundheds- og omsorgsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Træning og rehabilitering Visitations- og myndighedsenhed Hjemmepleje og hjemmesygepleje Administration og udvikling (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering og ældreboliger) Plejecentre Politiske visioner og udviklingsmål Sundheds- og omsorgsområdet er overordnet styret af kommunalbestyrelsens godkendte politikker og kvalitetsstandarder. Desuden er der en række sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, der er indgået mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Politikker og udviklingsmål effektueres ved hjælp af kvalitetsstandarder. Der er kvalitetsstandarder på følgende områder: Afløsning og aflastning Boliger Boliger botilbud for særligt sårbare borgere, Fredensgade Borgerstyret personlig assistance Demens Hjælpemidler Kørsel Kommunikation: Tale, høre og syn Personlig og praktisk hjælp Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Sundhedsfremme og forebyggelse Hjemmesygepleje 71
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træning. Sundhedsaftaler og fælles udviklingsmål Kommunerne i den midtjyske region har forpligtet sig til at leve op til følgende fælles målsætninger: Kommunerne skal medvirke til, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. Samarbejdet med region og praksissektor koordineres gennem sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne indgås for en 4 årig periode. Det nære sundhedsvæsen Kommunen, som en central aktør på sundhedsområdet, har et særligt fokus på sammenhængende forløb, det akutte beredskab, specialefunktionerne og den palliative indsats. Der udvikles og intensiveres på den tidlige opsporing, på forebyggelse af indlæggelser og hurtig hjemtagning fra sygehuset. Konkret medfører indsatsen en mere målrettet og øget udnyttelse af midlertidige boliger, flere opgaver til hjemmesygeplejen og træningsområdet(samt indirekte til hjemmeplejen) og en øget brug af sygeplejeartikler, men også sparede udgifter til indlæggelser. Integreret træning og pleje Den specialiserede genoptræning efter udskrivning foregår på sygehusene, da den kræver særlig ekspertise og udstyr, men den finansieres 100 pct. af kommunen. Det er sygehus ene, der visiterer, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Den almindelige genoptræning er en ren kommunal opgave. Sygehuslægen udarbejder en genoptrænings - plan, men det er en kommunal vurdering, hvordan planen gennemføres. Vedligeholdelsestræning visiteres af den kommunale visitationsenhed og er en ren kommunal ydelse, der leveres efter det fastsatte serviceniveau. Rehabilitering er et særligt fokusområde i de kommende år, dels via erfaringer fra de projekter, der afsluttes i hele landet, og dels via et generelt kompetenceløft. I Norddjurs Kommune er træning og pleje integreret som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte, som borgeren får tildelt. Formålet er at yde aktiv hjælp, således at borgeren i størst muligt omfang bliver selvhjulpen, vedligeholder sin funktionsevne og trænes i at genvinde tabte funktioner. Vederlagsfri fysioterapi Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for den vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi. Det er de praktiserende læger, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, og kommunen har derfor principielt ingen indflydelse på udgiften. Vederlagsfri fysioterapi er et indsatsområde i 2017. Det vil blive forsøgt at sætte fokus på udviklingen i udgifterne til den vederlagsfrie fysioterapi samt optimering af den vederlagsfrie behandling ved at indgå i en dialog med de praktiserende læger. Den palliative indsats Der er fortsat fokus på den palliative indsats i form af implementering af sundhedsaftalen, den sundhedsfremmende indsats afledt af kræftplan III samt gennem det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen. Den palliative indsats er en helhedsorienteret lindrende indsats til patienter med en livstruende sygdom, der omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. Der er særligt fokus på at skabe rammerne for, at borgeren kan blive i eget hjem, hvis dette ønskes. 72
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Plejeboliger Plejeboligplanen er afsluttet. Det forventes i de kommende år, at boligmassen udnyttes fuldt ud. Der sker desuden en gradvis konvertering af tryghedsboliger til plejeboliger på Grønnegården i Grenaa. Værdighedspuljen I 2017 udmøntes midler fra værdighedspuljen. Der er fokus på at omdanne ældreboliger på Grønnegården fra tryghedsboliger til plejeboliger, anskaffelse af velfærdsteknologi samt at fastholde tiltag, der blev iværksat på baggrund af ældremilliarden. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne v ed hjælp af Must Win Battles, fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. Budgettal Sundheds- og omsorgsområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 379,6 383,9 388,4 401,5 Plejecentre 135,6 135,5 135,5 135,5 Hjemmepleje- og hjemmesygepleje 124,2 124,2 124,2 124,2 Sundhed og Træning 34,2 34,2 34,2 34,2 Visitations- og myndighedsenhed 31,6 31,6 31,6 31,6 Administration og udvikling 54,1 58,4 62,9 76,0 Udenfor serviceramme: 116,7 118,1 118,8 119,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering 139,8 141,1 141,9 142,5 Ældreboliger og andre faste ejendomme -23,1-23,1-23,1-23,1 Sundheds- og omsorgsområdet i alt 496,4 502,0 507,2 520,9 Budgetforudsætninger Budgettet på sundheds- og omsorgsområdet er det teknisk fremskrevne budget, der er reguleret for befolkningsudviklingen. Forventningen til befolkningsudviklingen for voksne fremgår i nedenstående tabel: Antal borgere fordelt på alderskategorier 2017 2018 2019 2020 2021 Antal 26-64 årige 18.574 18.595 18.635 18.584 18.449 Antal 65-79 årige 6.511 6.695 6.840 6.946 7.108 Antal 80 + årige 2.118 2.131 2.164 2.206 2.234 Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet borgere i ovenstående alderskategorier i kommunen. 73
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Plejecentre Plejecentrene i Norddjurs Kommune, er et tilbud til borgere, der har et behov for pleje og omsorg eller ikke på forsvarlig vis kan blive i eget hjem. I 2016 var fordelingen af pladserne på de enkelte plejecentre som følgende: Tilbud Antal pladser Borgere fra andre kommuner Digterparken 86 7 Farsøhthus 53 3 Fuglsanggården 40 3 Glesborg Plejecenter 60 7 Grønnegården 42 4 Møllehjemmet 32 3 Violskrænten 84 14 Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Hjemmeplejen består af personlig hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet for derved i størst muligt omfang at hjælpe med at genvinde og bevare evnen til at klare sig selv. Derudover indgår træning som en integreret del af hjemmeplejen, så borgeren bliver i stand til at klare flest mulige opgaver selv eller helt at blive selvhjulpen. Hjemmesygepleje bevilliges efter anmodning fra praktiserende læge, lægevagten eller sygehuset, og gives til borgere, der har behov for pleje og behandling ved akut eller kronisk s ygdom eller ved vanskelige sygdomsforløb. I juni 2016 modtog borgerne i Norddjurs Kommune følgende ydelser: praktisk bistand (efter 83, 83a og 95) blev leveret til 1.028 borgere personlig pleje (efter 83, 83a og 95) blev leveret til 664 borgere genoptræning det gode hverdagsliv blev leveret til 213 borgere sygepleje blev leveret til 1.054 borgere. Staten har afsat en særlig pulje til et klippekort til hjemmehjælp til de svageste ældre. I 2016 var puljen på 150 mio. kr. Fra 2017 vil midlerne være en del af bloktilskuddet. Ordningen giver de svageste hjemmehjælpsmodtagere mindst en halv times hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme over. Sundhed og Træning Sundhed og Træning er et tilbud til borgere, der bl.a. har fået sygehusbehandling eller oplevet ændringer i deres færdigheder eller funktionsniveau. Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende træning samt genoptræning efter modtagelse af genoptræningsplaner fra sygehuset. Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde og vedrører syns -, tale- og høreområdet. Ud over lokale tilbud, løses opgaver i samarbejde med Region Midtjylland og i det tværkommunale samarbejde Kommunikationssamarbejde Midt, der består af Randers Kommune, Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Sundhedspuljen finansierer en række tilbud rettet til borgere og medarbejdere, samt patientrettede tilbud. Sundhedshuset medvirker til at skabe synergi, bedre kvalitet og sammenhæng mellem de forskellige kommunale, regionale og private aktiviteter og tilbud, gennem et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. 74
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Sundhedsstyrelsen har siden 2009 udsendt 11 forebyggelsespakker om alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer, tobak samt et fælles introduktionshæfte. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Der implementeres løbende relevante dele af forebyggelsespakkerne. Visitations- og myndighedsenheden Visitationen til bl.a. plejeboliger, ældreboliger, midlertidige boliger, hjemmehjælp s amt træning og hjælpemidler foretages af visitations- og myndighedsenheden. Derudover indgår hjælpemiddelafdelingen som en del af visitations- og myndighedsenheden. Her kan borgerne bl.a. søge om personlige hjælpemidler, kommunikationshjælpemidler, handicapbiler og nødvendige boligændringer i forbindelse med funktionsnedsættelser. Velfærdsteknologi Sundheds- og omsorgsområdet prioriterer at øge brugen af velfærdsteknologi. I perioden 2017-2020 er der afsat 0,5 mio. kr. om året til velfærdsteknologiske løsninger. Der er investeret i løsninger med såvel kendt effekt som afprøvning af nye løsninger. Der sker en årlig evaluering, som danner baggrund for anbefalingen til anvendelse af midlerne i 2017. Administration og udvikling Administration og udvikling varetager de tværgående administrative opgaver på Sundheds- og omsorgsområdet, herunder MED, kompetenceudvikling og elevadministration. Desuden løses der administrative opgaver vedrørende mellemkommunale betalinger, vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til hospiceophold. Hertil kommer administrationen af kommunens ældreboliger og finansiering af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Endelig varetages interne og eksterne udviklingsopgaver, eksempelvis eksternt finans ierede projekter, samt implementeringen af sundhedsaftaler. Sundhedsudgifter / Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunen medfinansierer de regionale sundhedsudgifter, der afregnes efter aktivitet, hver gang en af kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Norddjurs Kommune har på kort sigt ingen indflydelse på udgiften til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, da udgiften i høj grad bestemmes af regionens sundhedsbudget, men også af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehuset. 75
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Socialområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter sagsbehandling og visitation af borgere til servicetilbud og ydelser indenfor voksen handicap og psykiatri. Visitationen sker fortrinsvist til socialområdets egne tilbud, der omfatter bostøtte, botilbud til borgere med betydelig funktionsnedsættelse og domsanbragte, aktivitets - og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), misbrugsbehandling, ledsagerordning og kompenserende specialundervisning. Der visiteres desuden til tilbud i regionerne og i andre kommuner. Norddjurs Kommune sælger også tilbud til andre kommuner, og der gøres en stor indsats for at undgå ledige pladser. Socialområdet visiterer desuden til personlig hjælperordning og bevilger tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med handicap. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget Aktivitets- og samværstilbud Sociale formål Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsudd. for unge med særlige behov Beskyttet beskæftigelse Folkeoplysende voksenundervisn. Ældreboliger Kontaktperson- og ledsagerordninger Behandling af stofmisbrugere Alkoholbehandling/ behandlingshjem for alkoholskadede Pleje/omsorg for handicappede Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet er overordnet styret af kommunalbestyrelsens godkendte politikker og kvalitetsstandarder, samt sundhedsaftalen og rammeaftalen. Politikker og udviklingsmål effektueres ved hjælp af kvalitetsstandarder. 76
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Der er kvalitetsstandarder på følgende områder: Aktivitets- og samværstilbud Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Beskyttet beskæftigelse / særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud Botilbud for særligt sårbare borgere Fredensgade Dækning af nødvendige merudgifter Kompenserende specialundervisning for voksne Socialpædagogisk hjælp og støtte efter servicelovens 85 herunder botilbud. Socialområdet vil i 2017 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af en ny organisationsstruktur samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. Desuden vil der fortsat være et særligt fokus på udviklingen af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af vidensnetværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Forebyggelse af indlæggelser på psykiatriske hospitaler Forebyggelse af indlæggelser vil også i 2017 være et særligt indsatsområde. Indsatsen tager blandt andet afsæt i et økonomisk perspektiv med fokus på at minimere den kommunale medfinansiering samt sikring af bæredygtige alternativer til indlæggelse. Udviklingsmål Det er Norddjurs Kommunes overordnede målsætning at være en socialt bæredygtig kommune, der tilbyder en bred vifte af lokale, kommunale servicetilbud: Det skal sikres, at der sker en helhedsorienteret sagsbehandling og vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte. Der er fokus på rehabilitering og at behovet for støtte tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og med et tydeligt mål for indsatsen. Der visiteres til det mindst mulige indgribende tilbud, tilpasset den enkelte borgers behov. Der skal fortsat ske et betydeligt salg af bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner. Styrke sammenhængen mellem tilbud på psykiatriområdet og misbrugsområdet. Styrke integrationen og koordinationen af tilbud til unge og voksne på misbrugsområdet dvs. tilbud fra Rusmiddelcentret, UngNorddjurs, Familiehuset samt sundheds- og omsorgsområdet. Styrke opfølgningsindsatsen efter endt misbrugsbehandling herunder styrkelse af sammenhængen og koordinationen mellem tilbud på misbrugsområdet og f.eks. bostøtte- og aktivitetstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonordning, familiebehandlingstilbud samt jobcentrets beskæftigelses - og aktiveringstilbud. Den enkelte borger inddrages mest muligt i egen sag, for at sikre borgerens rettigheder og indflydelse på forløbet. Styrke og videreudvikle samarbejde med pårørende og de frivillige. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles, fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. 77
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 176,1 174,9 174,8 174,8 Specialpædagogisk bistand til voksne 5,7 5,7 5,7 5,7 Ungdomsudd.for unge med særlige behov(stu) 11,0 10,1 10,1 10,1 Botilbud for personer med særlige soc.probl. 0,6 0,6 0,6 0,6 Botilbud til længerevarende ophold 38,1 38,1 38,1 38,1 Botilbud til midlertidigt ophold 77,8 77,5 77,4 77,4 Alkoholbehandl og behand.hjem-alkoholskadede 3,4 3,4 3,4 3,4 Behandling af stofmisbrugere 1,1 1,1 1,1 1,1 Beskyttet beskæftigelse 11,8 11,8 11,8 11,8 Aktivitets- og samværstilbud 9,5 9,5 9,5 9,5 Kontaktperson- og ledsagerordninger 6,0 6,0 6,0 6,0 Folkeoplysende voksen undervisning 0,1 0,1 0,1 0,1 Pleje og omsorg af ældre og handicappede 15,9 15,9 15,9 15,9 Forebyggende indsats for ældre og handicapped -5,0-5,0-5,0-5,0 Udenfor serviceramme: -5,3-5,3-5,3-5,3 Indtægter fra den centrale refusionsordning -6,7-6,7-6,7-6,7 Ældreboliger 0,5 0,5 0,5 0,5 Sociale formål 0,9 0,9 0,9 0,9 Socialområdet i alt 170,8 169,7 169,5 169,5 Budgetforudsætninger Budgettet på socialområdet reguleres ikke med befolkningsudviklingen, men rammebudgetteres. Rammeaftalen De rammeaftalebelagte områder følger de fælles retningslinier for udarbejdelsen af budgetter og takster. Budgettet på de rammeaftalebelagte områder skal i løbet af perioden 2016-2018 reduceres med 3 procent. Specialpædagogisk bistand til voksne - bostøtte I forbindelse med bostøtte skal Norddjurs Kommune tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Medio 2016 ydes der bostøtte til: 146 personer i botilbud på handicapområdet 40 personer i botilbud på psykiatriområdet 6 personer i botilbud på Kløvervang nr. 17 og 23 6 personer i botilbud på STU kollegiet(der er yderligere 2 personer som er i 76 tilbud) Desuden ydes der medio 2016 bostøtte i eget hjem til: 163 personer på handicapområdet 176 personer på psykiatriområdet. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov(stu) - Ravnholtskolen Ravnholtskolen tilbyder en 3-årig særlig tilrettelagt uddannelse (STU) for unge mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en almen ungdomsuddannelse, selvom der ydes socialpædagogisk 78
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett støtte. Norddjurs Kommune tilbyder tillige, at de unge kan bo på STU kollegium( 8 pladser). Medio 2016 var der 30 borgere på Ravnholtskolen, heraf 4 fra andre kommuner. Botilbud til midlertidigt/længerevarende ophold samt for personer med særlige sociale problemer Norddjurs Kommune tilbyder ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer eller med nedsat funktionsevne, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse på anden vis. Medio 2016 var der 200 borgere i botilbud, hvoraf de 55 var borgere fra andre kommuner. Norddjurs Kommune har anvisningsretten til 219 boliger i botilbud/bofællesskaber, hvoraf 9 er aflastningsboliger (aflastningspladser deles imellem flere). Tilbud Antal pladser Borgere fra andre kommuner Stadionparken, Allingåbro 8 5 Broagervej, Allingåbro 6 3 Skovvang, Ørsted 14 1 Kærvang, Østed 19 10 Banesvinget, Auning 22 9 Elme Allé 2, Auning (psykiatri) 6 0 Kornvænget/Åparken, Ørum 12 4 Valmuevej, Glesborg (psykiatri) 16 6 Nyvang, Ørum (domsanbragte) 8 1 Nyvang, Ørum (midlertidigt ophold) 1 0 Nyvang, Ørum (autister) 3 0 Nøddebo, Ørum 16 5 Dolmer Have (bofællesskab), Dolmer (psykiatri) 10 5 Dolmer Have (botilbud), Dolmer (psykiatri) 12 1 Ålunden, Grenaa 10 4 Skovstjernen, Grenaa 42 11 Kløvervang nr. 17 og 23 6 0 STU Kollegiet 8 0 Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter varetager behandling af alkohol- og stofmisbrugere. Medio 2016 var der 160 borgere i alkohol- og stofmisbrugsbehandling, heraf 13 fra andre kommuner. Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud Norddjurs Kommune tilbyder aktivitets- og samværstilbud til de personer, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer. Tilbuddet skal dvirke til at opretholde eller forbedre deres personlige færdigheder. Desuden tilbydes beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Medio 2016 var der 346 borgere, heraf 96 fra andre kommuner, der modtager et aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse. 79
Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalgett Tilbud Antal indskrevne Borgere fra andre kommuner AUC, Grenaa (psykiatri) 92 19 AUC specialundervisning, Grenaa (psykiatri) 17 2 NO. 17 Auning (psykiatri) 30 0 Klub Friheden, Auning 40 16 Ørum bo- og aktivitetscenter 10 4 Aktivitetscenter Ørsted 36 13 Aktivitetscenter Auning(inkl. Gl. Estrup) 35 18 Nærheden, Grenaa 86 24 Norddjurs kommune skal tilbyde tilskud til dækning af udgifter vedrørende nedenstående ydelser. Tilbud Visiterede borgere Borgere fra andre kommuner Personlig hjælpeordning(bpa-ordningen) 18 0 Kontaktperson- og ledsagerordninger 74 2 Merudgifter 83 0 Folkeoplysende voksenundervisning 29 2 Salg af tilbud til andre kommuner Norddjurs Kommune sælger pladser til andre kommuner. Medio 2016 var der følgende antal borgere, der har ophold i tilbud i Norddjurs Kommune, hvor andre kommuner er betalingskommuner: Der var 81 borgere inden for botilbud/bostøtte Inden for dagtilbud var der 94 borgere. Køb af tilbud i regioner og andre kommuner samt hos private leverandører Der er indgået en rammeaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Siden kommunesammenlægningen er der kun sket anbringelse af få borgere i regionstilbud, hvor det er vurderet, at der er behov for et specialtilbud. Medio 2016 var der følgende antal borgere med ophold i andre kommuners tilbud, regionstilbud og private tilbud, hvor Norddjurs Kommune er betalingskommune: Der var 48 borgere i botilbud eller som modtager bostøtte i eget hjem Der var 37 borgere i dagtilbud. Socialt udsatte Antallet af socialt udsatte borgere har i de seneste år været stigende i Norddjurs Kommune. Der har i 2016 været prioriteret en øget indsats med en tættere og hurtigere indsats samt opfølgning, der hvor borgeren aktuelt opholder sig. Det kan være på gaden eller på forsorgshjem/herberger. Derved forbedres mulighederne for, at der kan tilbydes en indsats, før der sker yderligere forværring i borgerens situation. I 2014 var der 105 sager i myndigheds- og visitationsenheden, i 2015 var der 125 sager og i 2016 var antallet øget til ca. 140-150 personer. Som en del af tilbuddet gøres der brug af boligtilbud på Fredensgade, hvor der også er tilknyttet en social vicevært. Velfærdsteknologi Socialområdet prioriterer at øge brugen af velfærdsteknologi. I perioden 2017-2020 er der afsat 0,5 mio. kr. om året til velfærdsteknologiske løsninger. Der er investeret i løsninger med såvel kendt effekt som afprøvning af nye løsninger. Der sker en årlig evaluering, som danner baggrund for anbefalingen til anvendelse af midlerne i 2017. 80
Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 201 7 Erhvervsudvalget 0,4 % Erhvervsservice og iværksætteri 26 % Andre udvalg Turisme 70 % Erhvervsudviklingspuljen 4 % Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2017-2020 Drift (i mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Indenfor serviceramme: 10,2 10,3 10,3 10,3 Erhvervsudviklingspuljen 0,4 0,7 0,9 0,9 Turisme 7,1 7,1 7,1 7,1 Erhvervsservice og iværksætteri 2,7 2,5 2,3 2,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 10,2 10,3 10,3 10,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for 2016-2025 Månedlige budgetopfølgninger i 2016 81
Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsudvalgets område Beskrivelse af området Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget fire erhvervsområder, energi/miljø, fødevarer, turisme og transport som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danner rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover betegnes Grenaa Havn som en fokuserede indsats, som knytter an til Norddjurs Kommunes styrkepositioner: Fødevarer, Energi og miljø samt Turisme og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere. Erhvervsudvikling Der er oprindelig afsat en udviklingspulje på 1,0 mio. kr. i 2015 og overslagsårene 2016 2018. Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor erhvervsudvikling og turisme har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Erhvervsudviklingspuljen udgør oprindelig 1 mio. kr. årligt. Der er af puljens budgetgrundlag for 2017 og overslagsårene på forhånd anvendt 0,1 mio. kr. til forøget tilskud til Business Region Aarhus. For 2017 og 2018 er der for hvert af årene anvendt 0,2 mio. kr. til Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer. I budgetgrundlaget for 2017 er der derudover anvendt 0,05 mio. kr. til VækstNorddjurs, 0,1 mio. kr. til Testprojekt Tangdyrkning, 0,1 mio. kr. til markedsføringsstrategi for Norddjurs kommune, og 0,06 mio. kr. til Europæisk Gastronomiregion 2017. Turisme Turisme er et af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Turismeopgaven udføres af Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. Der lægges i de kommende år op til et tættere samarbejde i relation til Business Region Aarhus. Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner har besluttet at der skal etableres et tættere samarbejde mellem Destination Djursland og Visit Aarhus. 82
Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud og udviklingsbidrag til Kattegatcentret og Havets Hus. Norddjurs Kommune arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i kommunen. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Under turisme aktiviteter figurerer normalt en række turismeprojekter som typisk er helt eller delvis finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Erhvervsservice og iværksætteri Området omfatter: o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017, som er revideret august 2015. Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune arbejder på, at udvikle sig at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat budget til at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Østjylland er Danmarks næststørste vækstregion. Og der er behov for fortsat udvikling og styrkelse af det østjyske område i fællesskab med alle de øvrige kommuner i Østjylland via BRA. Der er nu 12 kommuner i samarbejdet som repræsenterer ca. 955.000 indbyggere. Der er enighed om at styrke samarbejdet mellem 83
Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget kommunerne og det lokale erhvervsliv. Samarbejdet kan understøtte den østjyske vækstregions store potentiale for at skabe mere vækst og udvikling i Danmark. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter. Der arbejdes med konkrete genanvendelses-projekter samt at skabe set-up for en ny satsning på området. 84
Bilag: 2.4. Referat fra Økonomiudvalgets 1. behandlingsbudget og budgetbalance Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117840/16
Borgmesterens forslag til 1. behandlingsbudget Budgetbalance Udarbejdet den 18/8 alle beløb i 1.000 kr. Regnskab 2015 Oprindeligt budget 2016 Budget overslag 2017 Budget 2017 2018 2019 2020 Tekst Teknisk Borgmesterforslag Kommunalbest. budget Udvidelse Besparelse 1. Skatteprocent 25,6% 2015 prisniveau 2016 prisniveau 2016 prisniveau Skatter -1.341.668-1.391.119-1.424.051-1.418.854-1.418.854-1.454.529-1.481.527-1.518.979 Generelle tilskud -703.858-698.934-690.173-675.088-675.088-667.384-678.668-688.785 Betinget balancetilskud -19.980-19.873-26.321-26.544-26.544-26.439-26.265-26.095 Beskæftigelsestilskud -90.432-91.380-92.659-87.672-87.672-88.768-89.877-91.001 Tilskud styrkelse af likviditet -25.596-36.708-36.700-35.844-35.844-35.844-35.844-35.844 Lov- og cirkulæreprogrammet 9.043-8.361-11.943 333 333 269-1.152-1.197 Udviklingsbidrag regionen 4.776 4.860 4.942 5.003 5.003 5.121 5.222 5.320 Anden skat -150.899-153.084-156.427-152.637-152.637-156.829-159.539-162.102 Særlig vanskeligt stillede kommuner -6.000-3.000 0 0 Indtægter i alt -2.324.614-2.397.599-2.433.332-2.391.303 0 0-2.391.303-2.424.403-2.467.650-2.518.683 Økonomiudvalget 291.437 290.317 285.799 312.932-4.345 308.587 300.383 300.678 300.127 Arbejdsmarkedsudvalget 497.063 553.632 549.631 525.440-5.000 520.440 519.762 520.747 517.287 Børne- og Ungdomsudvalget 691.261 685.183 673.454 684.971-2.869 682.102 671.793 664.797 662.231 Kultur- og Udviklingsudvalget 49.166 48.542 47.879 49.931 400 50.331 49.805 49.717 49.717 Miljø- og Teknikudvalget 74.904 88.064 85.576 91.018-1.110 89.908 89.478 89.368 89.618 Voksen- og Plejeudvalget 647.338 650.039 657.549 668.476-1.167 667.309 671.147 676.207 689.955 Erhvervsudvalget 10.287 9.430 10.330 10.231 10.231 10.255 10.255 10.255 Udvalgene i alt 2.261.456 2.325.207 2.310.218 2.342.999 0-14.091 2.328.908 2.312.623 2.311.769 2.319.190 Pris- og lønstigninger 35.751 32.698 65.900 99.778 Renter 13.982 18.746 18.590 16.982 16.982 19.119 25.663 17.294 Driftsområdet i alt 2.275.438 2.343.953 2.364.559 2.359.981 0-14.091 2.345.890 2.364.440 2.403.332 2.436.262 Resultat af ordinær drift -49.176-53.646-68.773-31.322 0-14.091-45.413-59.963-64.318-82.421 Anlæg Ramme til anlægsprojekter 143.630 45.632 57.558 42.558 140 42.698 33.431 23.996 15.925 Jordforsyning indtægter -3.500-2.500-2.500-2.500-2.500-2.500 Jordforsyning udgifter 3.500 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 Anlæg i alt 143.630 45.632 57.558 42.558 140 0 42.698 33.431 23.996 15.925 Resultat i alt 94.454-8.014-11.215 11.236 140-14.091-2.715-26.532-40.322-66.496 Låneoptagelse -17.500-30.000-15.000-15.000-15.000-15.000-15.000-15.000 Afdrag på lån 43.433 45.093 47.820 47.245 47.245 48.785 50.347 51.970 Øvrige finansforskydninger 30.564-6.860 1.460 1.145 1.145 1.145 1.145 1.145 Frigivelse af deponerede midler -8.300-8.300-8.300-8.300 I alt 56.497 8.233 25.980 25.090 0 0 25.090 26.630 36.492 38.115 Kasseforøgelse (-)Kasseforbrug (+) 150.951 219 14.765 36.326 22.375 98-3.830-28.381 Kassebeholdning ultimo -51.626-51.407-74 0-73.782-73.881-70.051-41.669 + = overskud - = underskud Kassebeholdning gennemsnit 179.919 98.371 84.502 84.502 61.319 55.137 67.289 + = overskud - = underskud Overholdelse af regel om overskud på løbende drift -45.413-59.963-64.318-82.421 - = overholdelse + = brud på princippet Defineres som indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, Serviceniveau udmeldt af KL 1.687.885 udgifter til akt.bestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Budget 2017 serviceniveau 1.676.756 Diff. -11.129 Afvigelse i pct. -0,66
Bilag: 2.5. Udvidelses- og besparelsesforslag Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117842/16
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet 2017-2020 Indstillet af økonomiudvalget til 1. behandling i kommunalbestyrelsen 1
Udvidelses- og besparelsesforslag til 1. behandlingsbudgettet Udvalg nr. Budget 2017-2020 (mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Oprindelig ubalance teknisk budget pr. 9.8.2016 36,326 23,283 22,775 6,045 Driftsændringer i 1. behandlingsbudgettet: ØK ØK-B1 101 Indtægter udlejning plejecenter og skole -2,000-2,000 ØK ØK-B1 102 Politiske organisation -0,150-0,150-0,150-0,150 ØK ØK-B1 103 Veteranindsats 0,050 0,050 0,050 0,050 ØK S103 Porto -0,450-0,450-0,450-0,450 ØK S105 Reduktion kompetencemidler 10 % -0,130-0,130-0,130-0,130 ØK S107 Generel besparelse på administrationens lønbudgetter (kt.6) -0,865-1,688-1,688-1,688 ØK S108 Øget indsats vedr. opkrævning af tilgodehavender -0,300-0,300 ØK S109 IT og digitalisering - mindre udgifter til licenser -0,500-0,500-0,500-0,500 AU ØK-B1 201 Flere i ordinær beskæftigelse -5,000-5,000-5,000-5,000 BUU S303 Fjerne tidligere budgetudvidelse i sundhedsplejen -0,103-0,412-0,412-0,412 BUU S308 Besparelse på telefoni og kopimaskiner -0,580-0,580-0,580-0,580 BUU S309 Besparelse på tandplejen -0,250-0,500-0,500 BUU S311 Hjemtagning ydelser fra IKH -0,300-0,400-0,400-0,400 BUU S317 Besparelse på psykologundersøgelser og udredninger -0,400-0,400-0,400-0,400 BUU ØK-B1 301 Takster SFO -1,486-1,486-1,486-1,486 KUU ØK-B1 401 Folkeoplysning voksne -0,100-0,100-0,100-0,100 KUU ØK.B1 402 Kulturværkstedet i Auning 0,150 0,150 0,150 0,150 KUU ØK-B1 403 Fritidsanalyse 0,500 0,500 0,500 0,500 KUU S401 Museum Østjylland -0,150-0,150-0,150-0,150 MTU ØK-B1 501 Blomsterkummer 0,100 0,100 0,100 0,100 MTU S517 Gadebelysning -0,300-0,400-0,500-0,500 MTU S519 Værkstedsdrift - indkøb af materiel -0,300-0,300-0,300-0,300 MTU S520 Servicemål aftalt mellem KL og regeringen - indenfor byggesagsbehandling -0,360-0,240-0,250 MTU S523 Flextur - egenbetaling sættes op -0,250-0,500-0,500-0,500 VPU S703 Udgiftsreduktion på madservice -0,517-0,517-0,517-0,517 VPU S709 Reducere voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje -0,100-0,100-0,100-0,100 VPU S711 Besparelse på telefoni og kopimaskiner -0,450-0,450-0,450-0,450 VPU S715 Vederlagsfri fysioterapi -0,500-0,500-0,500 VPU S716 Reducere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet -0,100-0,200-0,200-0,200 Driftsændringer i 1. behandlingsbudgettet i alt -14,091-16,403-14,463-14,213 2
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet Økonomiudvalget 3
Økonomiudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Spareforslag Indtægter ved udlejning af plejecenter og skole Nr. ØK-B1 101 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter -2,000-2,000 01.01.2017 Indenfor servicerammen? Netto -2,000-2,000 0,000 0,000 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - Beskrivelse af spareforslag Der er indgået aftale med Udlændingestyrelsen om leje af tidligere Plejecenter Lyngbygaard og Voldby, samt Voldby skole indtil udgangen af 2016. Der er tale om en et årig aftale, som senest er blevet forlænget til udgangen af 2016. Det er forventningen, at der også i 2017 og 2018 vil være behov for et asylcenter i Norddjurs Kommune, og derfor afsættes der budget til huslejeindtægten for udlejning af bygningerne. Der er endnu ikke indgået en aftale med Udlændingestyrelsen om en forlængelse efter den 31. december 2016. 4
Økonomiudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Spareforslag Politiske organisation Nr. ØK-B1 102 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,150-0,150-0,150-0,150 01.01.2017 Indtægter 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? Netto -0,150-0,150-0,150-0,150 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag Forslaget omhandler en tilpasning af den politiske organisation i kommunen. Det vurderes, at ændringerne i alt ville kunne medføre en årlig besparelse på 0,150 mio. kr., primært vedrørende administrative udgifter, vederlag og diæter. Der er ikke taget stilling til hvordan besparelsen skal findes. 5
Økonomiudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Udvidelsesforslag Veteranindsats Nr. ØK-B1 103 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter 0,050 0,050 0,050 0,050 Indtægter Netto 0,050 0,050 0,050 0,050 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der afsættes et beløb til veteranindsats, idet der er en stigning i antallet af krigsveteraner/soldater med psykiske problemer. Midlerne skal anvendes til støtte og rådgivning af både krigsveteraner og pårørende. 6
Økonomiudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Porto Nr. S103 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,450-0,450-0,450-0,450 01.01.2017 Indtægter 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? Netto -0,450-0,450-0,450-0,450 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Forvaltningens udgifter til porto er faldet over de seneste år bl.a. som følge af overgangen til elektroniske postløsninger, primært doc2mail. De blivende udgifter forbundet med kommunens forsendelser vedrører dels behandling af de elektroniske forsendelser, og dels fortsat udsendelse af fysisk post til de borgere, der er blevet fritaget for oprettelse af elektronisk postkasse. I disse tilfælde vil brevene blive udsendt via doc2mail-systemets fjernprintløsning, hvor KMD varetager forsendelsen. Udgiftsfaldet siden 2012 er nu stort set bremset op, og udgiftsniveauet forventes fra og med 2017 at ligge tæt på niveauet i 2015. Budgettet korrigeres således med 0,5 mio. kr. i 2017 og overslagsår til i alt 0,6 mio. kr. årligt. Ved udmøntningen af fase 1-besparelserne i budget 2016-2019 blev portobudgettet beskåret med 0,2 mio. kr. til de nuværende 1,1 mio. kr. Med besparelsen i fase 3 er portobudgettet således permanent blevet reduceret med i alt 0,5 + 0,2 = 0,7 mio. kr. fra og med 2017. Område Forbrug i 2015 Gns. forbrug Nuværende Besparelse i % seneste 3 år budget i 2017 af budget (mio. kr.) (2013-2015) Porto 0,628 0,884 1,081 41,6% 7
Økonomiudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Reduktion af kompetencemidler Nr. S105 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,130-0,130-0,130-0,130 01.01.2017 Indtægter 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? Netto -0,130-0,130-0,130-0,130 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Under HR er der afsat en pulje på 1,3 mio. kr. til kompetenceudvikling af personalet på tværs af hele organisationen, blandt andet i form af eksternt og internt afholdte kurser og uddannelsesforløb. Puljen var oprindeligt på 3,0 mio. kr. men er ad to omgange i 2015 og 2016 blevet reduceret med i alt 1,7 mio. kr. til det nuværende niveau. Det foreslås, at puljen reduceres med yderligere 10% fra og med 2017, svarende til en reduktion på 0,1 mio. kr. 8
Økonomiudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Generel besparelse på administrationens lønbudgetter (kt 6) Nr. S107 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -1,730-3,376-3,374-3,374 01.01.2017 Indtægter 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? Netto -1,730-3,376-3,374-3,374 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger -3,7-7,2-7,2-7,2 Beskrivelse af spareforslag Forslaget omhandler en generel besparelse på 2% på kommunens lønudgifter på hovedkonto 6, dvs. lønudgifter mv. til den kommunale administration (kontoafsnit 6.45). Endvidere indgår lønudgifter mv. til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter på hovedkonto 6 (6.48). Udgifter til direktionen indgår ikke i forslaget, da der er lavet særskilt spareforslag vedrørende nedlæggelse af en direktørstilling. Udgiften til løn (løn, pension, feriepenge mv.) i administrationen udgjorde 166,1 mio. kr. i 2015. For dette beløb blev der aflønnet personale svarende til 367,1 fuldtidsstillinger (ekskl. 4,7 stillinger i direktionen). I gennemsnit svarer dette til en udgift på ca. 452.000 kr. pr. fuldtidsmedarbejder i 2015. Det nuværende budget til løn mv. på konto 6 er 1,730 mio. kr. i 2017. En 2% besparelse giver derfor en reduktion på ca. 3,5 mio. kr. svarende til 7,4 fuldtidsstillinger i 2017, når udgiften pr. medarbejder i 2015 fremskrives til 2017 lønniveau. Besparelsen i 2017 forventes dog kun at få halv effekt pga. opsigelsesvarsler mv. Besparelsen i 2017 vil derfor være 1,7 mio. kr. svarende til 3,7 årsværk. I årene 2018-2020 er besparelsen 3,4 mio. kr. svarende til 7,2 fuldtidsstillinger, da der er budgetteret med lavere lønudgi f- ter efter 2017. Område Forbrug i 2015 (2015 p/l) Gns. forbrug seneste 3 år Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget (mio. kr.) (2013-2015) (2017 p/l) Lønudgifter, kt. 6 (*) 166,084 156,458 172,953 2,0 % (*) Udgifter til løn, pension, feriepenge mv. på konto 6.45: Administrativ organisation, ekskl. direktionen og jubilæ umsgratiale og 6.48: Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Løn/personaleudgifter vedr ører arterne fagpersonale, ledelse, øvrig personale, personale med tilskud, elever og TR samt dagpengeindtægter/refusioner. Langt den største del af lønudgiften ligger på fagpersonale. I nedenstående tabel er besparelsen fordelt på fagdirektørområder og de centrale stabe. Besparelsen er fordelt forholdsmæssigt efter lønbudgetternes størrelse, dvs. en besparelse på 2% på alle områder. Opgørelsen af antal fuldtidsstillinger er baseret på den gennemsnitlige udgift pr. medarbejder på hele hovedkonto 6-området. I praksis vil der være forskel på, hvor meget en medarbejder koster på de enkelte områder og dermed hvor mange fuldtidsstillinger, den konkret besparelse svarer til. Tabellens tal er derfor blot et groft estimat af antal fuldtidsstillinger, der skal spares. 9
Økonomiudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Område / besparelse (mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 Antal fuldtidsstillinger i 2017 (1) Fagdirektørområder Velfærdsdirektørområdet -0,414-0,796-0,796-0,796-0,9 Udviklingsdirektørområdet -0,392-0,757-0,757-0,757-0,8 Arbejdsmarkedsdirektørområdet -0,498-0,974-0,974-0,974-1,1 Centrale stabe Direktionssekretariat og HR (2) -0,144-0,287-0,287-0,287-0,3 IT- og digitaliseringsafdelingen -0,070-0,140-0,140-0,140-0,1 Økonomi og indkøb (3) -0,125-0,246-0,244-0,244-0,3 Løn og bogholderi (4) -0,088-0,176-0,176-0,176-0,2 Besparelse i alt -1,730-3,376-3,374-3,374-3,7 1) Der er regnet med en gennemsnitlig udgift pr. fuldtidsstilling for hele hovedkonto 6-området, ekskl. direktionen. Udgiften er baseret på antal medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger i 2015. Fremskrevet til 2017-lønniveau er udgiften ca. 470.000 kr. pr. fuldtidsstilling. 2) Inkl. alle elever i administrationen. 3) Inkl. 'Tværgående initiativer' samt 'Fælles indtægter og udgifter' under økonomidirektøren, i alt 0,019 mio. kr. af den samlede besparelse i økonomi og indkøb. 4) Ekskl. jubilæumsgratiale (lønart). 10
Økonomiudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Øget indsats vedr. opkrævning af tilgodehavender Nr. S108 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,450 0,450 0 0 01.01.2017 Indtægter -0,750-0,750 0 0 Indenfor servicerammen? Netto -0,300-0,300 0 0 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Flere kommuner, heriblandt Horsens og Aarhus har anvendt ekstra ressourcer for at få nedbragt borgeres og virksomheders gæld til kommunen. Forvaltningen har været i dialog med Aarhus Kommune, der anvendte 2 årsværk i 2 uger (ca. 170 timer) på at ringe til virksomheder og borgere med gæld til kommunen. De koncentrerede sig om gæld på ejendomsskat og øvrige regninger (som ikke udskrives fra et fagsystem). Aarhus fik realiseret ca. 3,0 mio. kr., hvoraf ca. 92 % vedrørte ejendomsskat. Aarhus Kommune har efterfølgende ansat 1 medarbejder i ca. 15 måneder til at fortsætte arbejdet med at ringe til virksomheder og borgere. I Norddjurs Kommune kan vi yde en tilsvarende indsats, såfremt der ansættes 1 medarbejder yderligere i fx 2 år. Norddjurs Kommune vil ikke kunne hente det samme beløb hjem, da der er stor forskel på kommunernes størrelse og restancerne, men det kan medvirke til, at gælden på nogle områder ikke vokser og at borgeren kommer i gang med at betale igen. Den største gevinst vil kunne hentes på ejendomsskat. Norddjurs Kommune har 3,6 mio. kr. til gode hos virksomheder og borgere vedr. 1. rate 2016. Der skyldes endvidere ca. 6,2 mio. kr. for tidligere år og de er oversendt til SKAT. Skyldige beløb på daginstitution og SFO kan modregnes i børne- og ungeydelse, og er derfor ikke så relevante (der skyldes ca. 0,8 mio. kr.). Husleje for plejecentre, plejeboliger, lejeboliger og flygtninge (der skyldes 5,6 mio. kr. inkl. det, der er oversendt til SKAT). Det vil være en mulighed at indgå aftaler for nogle af kravene, men der er også krav, som kræver en anderledes handling/dialog, da opkrævningskontoret ikke må gå i dialog med pårørende til en skyldner med mindre den pårørende har en fuldmagt eller er beskikket værge for personen. For klientbetaling (der skyldes 2,5 mio. kr. inkl. det, der er oversendt til SKAT) gælder samme forhold som ved husleje (se ovenfor). Kontanthjælpskrav (krav om tilbagebetaling af kontanthjælp), som udgør ca. 8 9 mio. kr., kan kommunen ikke gøre noget ved, da kontanthjælpsmodtagere er lovgivningsmæssigt beskyttet og ikke behøver at indgå aftale med os. Ovenstående kræver dog, at kommunens principper ændres, så der også indgås afdragsordninger på løbende betalinger. Område Forbrug i 2015 (mio. kr.) Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget Løn- og bogholderi* 8,205 8,151 8,352 3,6 % * Løn- og bogholderiafdelingens eget budget, ekskl. puljer til tjenestemandspensioner, centrale lønpuljer mv. 11
Økonomiudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag IT og digitalisering - mindre udgifter til licenser Nr. S109 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,500-0,500-0,500-0,500 01.01.2017 Indtægter 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? Netto -0,500-0,500-0,500-0,500 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune bruger mange penge på at købe licenser til forskellige programmer. Eksempler på licenser som er nødvendige for Norddjurs Kommune Microsoft licenser til Office pakken dvs. Word, Excel, PowerPoint og Outlook m.v. Microsoft licenser til Windows operativ systemer KMD licenser til fagprogrammer Administrative programmer - licenser til alt fra økonomi, personale, billedbehandling, opslagsværker m.v. Den nuværende håndtering er forskellig for alle disse licenstyper. Nogle licenser betales af IT- og digitaliseringsafdelingens budget, mens andre licenser betales af den afdeling, som benytter programmerne. Der er behov for at optimere antallet af de licenser, som Norddjurs Kommune betaler for. Ligesom der er behov for at analysere den nuværende håndtering og betaling af licenser. Det er forventningen, at der ved en optimering af antallet af licenser samt betaling og håndtering af licenser kan spares 0,5 mio. kr. på IT-licenser. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015) Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget IT-licenser* 8,406 7,271 8,406 5,9 % * Forbrug og budget, der er bogført på artskonti for IT licenser (40606000 og 4960600) 12
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet Arbejdsmarkedsudvalget 13
Arbejdsmarkedsudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Spareforslag Flere i ordinær beskæftigelse Nr. ØK-B1 201 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -5,000-5,000-5,000-5,000 Indtægter Netto -5,000-5,000-5,000-5,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? Nej Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Det forventes at flere borgere på offentlig forsørgelse vil overgå til ordinær beskæftigelse i 2017. Budgettet til overførselsudgifter er nedjusteret i budget 2017-2020 som følge af konjunkturprognoser og en øget beskæftigelsesindsats i jobcenteret i indeværende år. Ved at investere i yderligere optimering af arbejdsgange, identifikation og prioritering af målgrupper med barrierer til at indgå i arbejdsmarkedet, og generel kompetenceudvikling af medarbejderne forventes det, at flere kan komme i ordinær beskæftigelse og at længden af forsørgelsesperioden kan afkortes. 14
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet Børne- og ungdomsudvalget 15
Børne- og ungdomsudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Fjerne tidligere budgetudvidelse i sundhedsplejen Nr. S303 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,103-0,412-0,412-0,412 01.07.2017 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto -0,103-0,412-0,412-0,412 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger -0,2-0,9-0,9-0,9 Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte 0,4 mio. kr. til en styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved at udvide antallet af årgange i folkeskolen, der skal undersøges, fra 3 til 4. Det er forvaltningens vurdering, at det er fagligt forsvarligt at vende tilbage til et serviceniveau med undersøgelse af 3 årgange. 16
Børne- og ungdomsudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Besparelse på telefoni og kopimaskiner Nr. S308 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,580-0,580-0,580-0,580 01.01.2017 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto -0,580-0,580-0,580-0,580 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner mv. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet samt skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Årlig besparelse på telefoni og kopimaskiner (mio. kr.) Telefoni Kopimaskiner I alt BUU 0,280 0,300 0,580 17
Børne- og ungdomsudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Besparelse på tandplejen Nr. S309 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,000-0,250-0,500-0,500 01.07.2018 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto 0,000-0,250-0,500-0,500 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag Det foreslås, at der gennemføres en analyse af tandplejen med henblik på at få afklaret, om der er mulighed for at reducere udgifterne på området, uden at det medfører en væsentlig forringelse af det nuværende serviceniveau. I analysen kan der bl.a. sættes fokus på muligheden for en generel personalereduktion, indførelsen af nye forebyggelses- og behandlingsmetoder, effektivisering af specialtandplejen, en lukning/samling af de nuværende kommunale tandklinikker i Ørum og Grenaa samt etableringen af kommunale tandklinikker i den vestlige del af kommunen. 18
Børne- og ungdomsudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Hjemtagning af ydelser fra IKH Nr. S311 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,300-0,400-0,400-0,400 01.01.2017 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto -0,300-0,400-0,400-0,400 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag På voksenområdet har Norddjurs Kommune i de senere år hjemtaget en lang række behandlings- og rådgivningstilbud fra Region Midtjyllands Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Tilbuddene er enten blevet placeret internt i Norddjurs Kommunes organisation eller i det fælles Kommunikationssamarbejde Midt, som drives af Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Tilsvarende har forvaltningen nu gennemgået de ydelser, som kommunen køber hos IKH til børn og unge med handicap og særlige vanskeligheder. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at hjemtage en række ydelser, der på nuværende tidspunkt købes hos IKH. Herved vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på 0,4 mio. kr. I 2017 vil besparelsen kun være på 0,3 mio. kr. pga. engangsudgifter på 0,1 mio. kr. til indkøb af diverse udstyr. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. april 2016 skal der tages stilling til et forslag til en samling af Norddjurs Kommunes forskellige tilbud til børn og unge med handicap eller særlige vanskeligheder. Heri vil der bl.a. indgå et forslag om hjemtagning af hovedparten af de ydelser, der på nuværende tidspunkt købes hos IKH. Kommunalbestyrelsens endelige stillingtagen til forslaget vil foreligge inden sommerferien, hvilket vil gøre det muligt at ændre aftalen med IKH med virkning allerede fra 1. januar 2017. 19
Børne- og ungdomsudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Besparelse på psykologundersøgelser og udredninger Nr. S317 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,400-0,400-0,400-0,400 01.01.2017 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto -0,400-0,400-0,400-0,400 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune har i 2015 købt psykologiske udredninger og behandlinger af børn og unge samt supervision til plejefamilier for i alt ca. 1,78 mio. kr. hos eksterne psykologer. Forvaltningen har truffet beslutning om, at hovedparten af de psykologopgaver, der hidtil er blevet løst af eksterne parter, fremover skal løses af psykologer, der ansættes internt på socialområdet. Der vil derfor i løbet af 1. halvdel af 2016 blive igangsat et analysearbejde, der skal beskrive, dels hvilke opgaver, der skal løses af egne psykologer, og dels hvordan opgaveløsningen skal tilrettelægges og organiseres. Det er forvaltningens vurdering, at omlægningen vil gøre det muligt at opnå en driftsbesparelse på ca. 0,4 mio. kr. fra og med 2017. 20
Økonomiudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Spareforslag Takstforøgelse i SFO Nr. ØK-B1 301 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,719 0,719 0,719 0,719 01.01.2017 Indtægter -2,205-2,205-2,205-2,205 Indenfor servicerammen? Netto -1,486-1,486-1,486-1,486 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Kommunalbestyrelsen har i 2014 besluttet at nedsætte taksterne i SFO med 2,2 mio. kr. med henblik på at begrænse antallet af udmeldinger i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Det foreslås, med virkning fra 1. januar 2017, at sætte forældrebetalingen op. Ændring af taksten vil medfører en merindtægt på 1,5 mio. kr. efter afledte udgifter til søskenderabat og fripladser. Forslaget vil indebære at forældrebetalingsandelen ændres fra 62% til 70%, og at forældrebetalingstaksten stiger fra 1.238 kr. til 1.430 kr. (hvor juli fortsat er betalingsfri). 21
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet Kultur- og udviklingsudvalget 22
Kultur- og udviklingsudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Spareforslag Folkeoplysning voksne Nr. ØK-B1 401 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -0,100-0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Besparelsen på folkeoplysning for voksne svarer til en besparelse på ca. 8%. Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Besparelsen gennemføres ved en reduktion af den mellemkommunale betaling, da antallet fa borgere som anvender aftenskoletilbud hos andre kommuner er faldende Område Forbrug i 2015 Gns. forbrug Nuværende Besparelse i % seneste 3 år budget i 2017 af budget (mio. kr.) (2013-2015) Voksenundervisning 1,280 1,177 1,186 8% 23
Kultur- og udviklingsudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Udvidelsesforslag Kulturværkstedet i Auning Nr. ØK-B1 402 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter 0,150 0,150 0,150 0,150 Indtægter Netto 0,150 0,150 0,150 0,150 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune bevilgede i 2013 0,150 mio. kr. årligt til foreningen Kulturværkstedet i Auning til leje og drift af lokaler i en tre-årig periode til og med 2016. Ordningen skulle evalueres efter 2 år med henblik på at finde en langsigtet løsning. Kultur- og udviklingsudvalget drøftede på mødet i maj 2016 om tilskuddet skulle fortsætte. I den forbindelse blev det besluttet, at spørgsmålet om fortsat bevilling blev udsat til behandling i forbindelse med budgetprocessen for 2017-2020. Bestyrelsen i Kulturværkstedet i Auning oplyser, at lokalerne anvendes af ca. 60-80 personer hver uge, fra flere forskellige foreninger og til mange forskellige arrangementer. En permanent kommunal støtte på 0,150 mio. kr. til leje og drift og lokalerne vil medføre, at Norddjurs Kommune samtidig skal deponere eller modregne i lånerammen for et beløb svarende til lejemålets ejendomsvurdering svarende til ca. 0,7 mio. kr. 24 1
Kultur- og udviklingsudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Udvidelsesforslag Fritidsanalyse Nr. ØK-1B 403 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter 0,500 0,500 0,500 0,500 Indtægter Netto 0,500 0,500 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Der afsættes et beløb på 0,5 mio. kr. til udmøntning af forslag i forbindelse med den gennemførte fritidsanalyse. I budgetaftalen til budget 2016-2019 blev der afsat et beløb på 0,5 mio. kr. i 2017 og alle overslagsår til samme formål, der endnu ikke er udmøntet. Der er således afsat 1 mio. kr. til formålet. Der er endnu ikke besluttet hvordan midlerne konkret skal fordeles. 25
Kultur og udviklingsudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Museum Østjylland - tilskud Nr. S401 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -0,150-0,150-0,150-0,150 Indtægter Netto -0,150-0,150-0,150-0,150 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag I forbindelse med museumsfusionen af museerne i Randers, Ebeltoft og Grenaa besluttede Syddjurs og Norddjurs kommuner, at tilskud pr. indbygger gradvist skulle nærme sig hinanden. Norddjurs Kommune har over årene hævet sit tilskud, men Syddjurs har ikke hævet tilskuddet som aftalt. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at Norddjurs Kommune nedsætter sit nuværende bidrag pr. indbygger til 88,50 kr. pr. indbygger. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015) 3.525 3.375 Nuværende budget i 2017 Besparelse i % af budget 26
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet Miljø- og teknikudvalget 27
Miljø- og teknikudvalget Ændringsforslag budget 2017-2020 Udvidelsesforslag Blomsterkummer Nr. ØK-B1 501 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter 0,100 0,100 0,100 0,100 Indtægter Netto 0,100 0,100 0,100 0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af borgmesterforslag Opsættelse af blomsterkummer rundt om i kommunens større og mindre byer. Udgiften dækker over indkøb af planter, tilplantning og optagning, transport og pasning af kummerne. Blomsterkummerne bidrager til at forskønne bymiljøerne og giver variation gennem året for borgere og turister. Forslaget er et tilbagekøb af besparelse til budget 2016-19. 28
Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Gadebelysning Nr. S517 (mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter -0,300-0,400-0,500 Indtægter Netto 0,000-0,300-0,400-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag I 2015 påbegyndtes udskiftning af gamle kviksølvlamper til LED-armaturer, hvorfor der i årene fremover vil der være en besparelse ved implementering af den ny gadebelysning (LED-lys), den forventede besparelse fremgår af ovenstående reduktion af udgifterne. Den afledte besparelse er størst i 2017, da der i øjeblikket foregår en udskiftning af de ældste dele af kommunens gadebelysningsanlæg og da der har været en forsinkelse af projektet på grund af forsinkelse i leverancerne. Investeringerne i LED lys er 100% lånefinansieret, og i 2017 forventes en investering på 5 mio. kr. Den årlige ydelse på et 25 årigt fastforrentet lån på 5 mio. kr. udgør ca. 0,240 mio. kr., heraf udgør renteudgiften ca. 0,070 mio. kr. i det første år. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015) Nuværende budget i 2017 3,960 3,800 4,000 8 Besparelse i % af budget 29
Miljø- og Teknikudvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Værkstedsdrift - indkøb af materiel Nr. S519 (mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter 0,000-0,300-0,300-0,300 Indtægter Netto 0,000-0,300-0,300-0,300 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag Grundet nedgang i aktiviteter generelt, kan der reduceres på den løbende udskiftning af materiel ved Vej og Park. Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015) Nuværende budget i 2017 1.811.286 1.573.978 2.191.000 13,7 Besparelse i % af budget 30
Miljø- og teknikudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Servicemål aftalt mellem KL og regeringen Nr. S520 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter -0,360-0,240-0,250 0,000 Når bloktilskud modtages Indenfor servicerammen? Netto -0,360-0,240-0,250 0,000 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Beskrivelse af spareforslag Regeringen og KL har ultimo 2015 indgået en aftale, der vil sænke sagsbehandlingstiden på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager. Kommunerne forpligter sig med aftalen til at opfylde servicemålene. Økonomiske konsekvenser På finansloven for 2015 er der afsat en samlet ramme til reduktion af sagsbehandlingstiden på de tre områder på i alt 154 mio. kr. til udmøntning i 2016-2018. For Norddjurs kommune drejer det sig om ovenstående forventede beløb, der forventes udbetalt som bloktilskudsregulering til kommunal erhvervsrettet sagsbehandling, der hører under miljø- og teknikudvalgets område. 31 1
Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Spareforslag Flextur - egenbetalingen sættes op fra 4 kr. til 7 kr. Nr. S523 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter 0,563 0,563 0,563 0,563 Indtægter Netto 0,563 0,563 0,563 0,563 Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger - - - - Beskrivelse af spareforslag Midttrafik har anslået, hvad kommunen kan spare ved at nedsætte tilskuddet til flextur ved at sætte brugerbetalingen op fra 4 kr. til 7 kr. pr. km. Midttrafik skønner, at kommunen mindst vil spare 563.000 kr. årligt ved samme turantal, men at der vil kunne forventes et fald i turantal. Midttrafik har ingen tidligere erfaringer med kommuner, som hæver egenbetalingen. Midttrafiks bedste bud er et fald på 10% i antal ture. Det giver en besparelse på 650.000 kr. Opmærksomheden henledes på, at venneaftalerne (en aftale om at kommunernes borgere kan fortsætte kørslen over kommunegrænsen til samme pris som i hjemkommunen) med nabokommunerne i givet fald vil ophøre. Norddjurs Kommune og nabokommunerne kan dog ønske at få oprettet den nye type venneaftaler, hvor brugerbetalingen er som i den dyreste kommune: 7 kr. Dette skal også godkendes af de andre kommuner. Norddjurs har venneaftale med Syddjurs Kommune om 4 kr. pr. km. Takstændringer og venneaftaler skal godkendes i Midttrafiks bestyrelse. Da brugen af flextur er brugerstyret, er der usikkerhed om økonomien, herunder om brugernes reaktion. Det kan give økonomiske konsekvenser i både opad- og nedadgående retning i forhold til antal brugere. Færre brugere kan betyde, at der er færre om at bidrage til turen og færre biler i området, hvorved kommunens udgift til dækning af restudgift kan stige uforholdsmæssigt. Flextur er et supplement til den kollektive trafik. 32 1
Miljø- og teknikdvalget Spareforslag - budget 2017 og overslagsår Område (mio. kr.) Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015) Nuværende budget i 2017 Flextur 1,436 1,387 1,609 35 Besparelse i % af budget Flextrafik, periode januar december 2015 Midttrafik har lavet en oversigt over kommunerne og regionens udgifter til Flextrafik. Oversigten er lavet på baggrund af Midttrafiks registreringer i planlægningssystemet Planet, hvor både omkostninger og turantallet registreres. Der kan ske reguleringer med tilbagevirkende kraft, hvorfor tallene kan ændre sig løbende. December oversigten er foreløbige tal. Dvs. der er ikke indregnet endelig regulering, hvorfor der kan komme mindre afvigelser i forhold til den endelige afregning. Endelig afregning for 2015 kommer, når bestyrelsen har godkendt regnskabet. 33 2
Udvidelses- og besparelsesforslag indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet Voksen- og plejeudvalget 34
Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Udgiftsreduktion på madservice Nr. S703 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -0,517-0,517-0,517-0,517 Indtægter Netto -0,517-0,517-0,517-0,517 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Djurs Mad I/S gennemfører fra og med 2016 en række besparelser på driften, der medfører, at den pris, som de to ejerkommuner skal betale for en almindelig hovedret (inkl. udbringning), kommer til at svare til den maksimale pris, som kommunerne må opkræve hos de hjemmeboende pensionister (prisloftet for pensionisters egenbetaling). Driftsbesparelserne medfører, at ejerkommunernes udgift til en almindelig hovedret er reduceret fra 52,98 kr. i 2015 (2016 p/l) til 51,00 kr. i 2016. Tilsvarende er der sket en prisreduktion på de øvrige typer af retter, der fremstilles hos Djurs Mad I/S. På den baggrund er der indregnet en 1-årig driftsbesparelse i budget 2016 på 0,5 mio. kr. Det vurderes, at det også vil være muligt at reducere Norddjurs Kommunes årlige udgifter til madservice med ca. 0,52 mio. kr. i 2017 og i de efterfølgende overslagsår. 35
Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Reducere voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje Nr. S709 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -0,100-0,100-0,100-0,100 Indtægter Netto -0,100-0,100-0,100-0,100 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje er på i alt 0,45 mio. kr. årligt. Omkring halvdelen af puljen anvendes til finansiering af kommunens tobaksforebyggelsesindsats. Det vurderes, at indsatsen er vigtig og derfor bør fastholdes. Der har ikke været tale om en målrettet anvendelse af den øvrige del af puljen og det vurdere, at den faglige effekt har været begrænset. 36
Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Besparelse på telefoni og kopimaskiner Nr. S711 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -0,450-0,450-0,450-0,450 Indtægter Netto -0,450-0,450-0,450-0,450 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2017 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner mv. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Budgetreduktionen medvirker til, at Norddjurs Kommune kan leve op til den sociale rammeaftales bestemmelse om, at taksterne skal reduceres med mindst 3 pct. i løbet af perioden 2015-2018. Årlig besparelse på telefoni og kopimaskiner (mio. kr) Telefoni Kopimaskiner I alt VPU 0,300 0,150 0,450 37
Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Vederlagsfri fysioterapi Nr. S715 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter 0,000-0,500-0,500-0,500 Indtægter Netto 0,000-0,500-0,500-0,500 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2018 Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Norddjurs Kommune betaler for udgifter til vederlagsfri fysioterapi, der bevilges af de praktiserende læger. Da kommunens udgifter er høje set i forhold til en række sammenligningskommuner, vurderes det, at en grundig dialog med de praktiserende læger om bevillingspraksis og alternative kommunale tilbud vil kunne medvirke til at reducere udgiftsniveauet med ca. 0,5 mio. kr. fra og med 2018. 38
Voksen- og plejeudvalget Spareforslag budget 2017-2020 Spareforslag Reducere udgifter til aktivitetbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Nr. S716 (mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter -0,100-0,200-0,200-0,200 Indtægter Netto -0,100-0,200-0,200-0,200 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: 01.07.2017 Indenfor servicerammen? nej Antal fuldtidsstillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskrivelse af spareforslag Forvaltningen har i samarbejde med konsulentfirmaet Muusmann gennemført en analyse af mulighederne for at nedbringe Norddjurs Kommunes udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Analysen har ledt frem til, at der med fordel kan iværksættes en række mindre tiltag vedrørende faldforebyggelse og tilbud til KOL-patienter, der kan medvirke til nedbringe udgifterne med 0,1 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene. 39
Bilag: 2.6. Ændringsforslag fra SF Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117844/16
SF forslag til 1. behandling af budget 2017. SF anbefaler borgmesterens budgetforslag med disse ændringer: Forbehold overfor Nedskæring af kompetencemidler, nedskæring af sundhedspleje, takststigning SFO og flextur prisstigning til 7 kr/km Energirenovering i landdistriktet: Gratis Energirådgivning til bygninger i landdistrikter uden kollektiv varmeforsyning. som foreslået til MTU 26/2 2016 scenarie 2 2017 og overslagsår: 0,4 mio. Det nedsatte niveau på kommunens grønne områder løftes. 2017 og overslagsår 0,3 mio til Vej og Park. S107 udgave SF: Mindre hierarki i den kommunale administration Ved naturlig afgang af ledere skal strukturen hver gang revurderes. Med det sigte at opnå en forenkling med færre hierarkiske trin. 2017 og 2018 samme beløb som S107 2019-0,3 2020-0,8 Forenkling af folkeskolen. Området decentraliseres med større frihed på den enkelte skole, herunder: - den enkelte skole/børneby fastsætter selv arbejdstider i samarbejde med personalet. - Skolerne fritages for flere nationale tests end staten pålægger. - prioritering af vore kommunale uddannelsesprogrammer. - Centralledelse, konsulentbistand og ikke-børnerettet virksomhed reduceres på både BUU-konti og ØK-konti. PPR friholdes. - Frigjorte ressourcer anvendes efter den enkelte institutions afgørelse Det skal sikre mere fokuserede uddannelser, som også den enkelte bestyrelse har indflydelse på. Besparelse: 2017: 1 mio og følgende år 2 mio fordelt med halvdelen på BUU-konti og den anden halvdel på ØK-konti samt velfærdsforvaltningens sekretariatet. Styrkede bestyrelser i skole- og dagpasning: Styrket betjeningen af bestyrelserne i skoler, børnebyer og daginstitutioner 2017 og følgende år: 100.000 Overførsel af 100.000 fra kommunalbestyrelsens kursuskonto til kurser for skole-dagpasningsbestyrelser. Annullering af nedskæring og forsøg med inklusion og støtte i almenundervisning Den indregnede nedskæring på specialundervisning annulleres. Nedskæringerne følgende år sættes på stand-by.i stedet afsættes 2 mio ekstra til forsøg med inklusion og støtte i almenundervisningen i 2017. De enkelte skoler skal (hver for sig og/eller i samarbejde) kunne lave forsøg: Med inklusion og/eller ændrede rammer for specialundervisning, med udsigt til bedre pædagogisk eller økonomisk resultat end i dag.
gratis psykologhjælp til unge Tilbud om gratis psykologhjælp til unge i Norddjurs Kommune mellem 15 25 år, der vurderes at have særligt behov for støtte. Tilbuddet er forebyggende og oprettes med et tværfagligt samarbejde, inspireret fra Favrskov kommune. Beskrivelse vedlagt. 2017: 0,5 mio overslagsårene, ønskes undersøgt Ekstra indsat på arbejdsmarkedet: Norddjurs kommune skal 1/ sikre flere små-jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, så de opfylder 225 timers beskæftigelseskravet 2/ få kontanthjælpsmodtagere i højere grad overført til andre grupper med bedre vilkår. Der afsættes ekstra 2 mio til disse initiativer i 2017 og overslagsår. Der foretages en halv-års evaluering pr. ¼ 2017 af om initiativerne er optimale. På tværs af forvaltninger: Koordineret sagsbehandling job-familie-børn. Arbejdet i jobcentret, familieafdelingen og børn og unge samordnes for familier med forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. SF-Budgetforslag i Norddjurs kommune 2017 gratis psykologhjælp til unge der oprettes et tilbud om psykologhjælp til unge i Norddjurs Kommune mellem 15 25 år, der vurderes at have særligt behov for støtte. Tilbuddet er forebyggende så unge har mulighed for hurtig og gratis adgang til psykologbistand hos kommunes psykolog. Formålet er at forebygge, at unge med psykiske udfordringer, udvikler disse. Så de undgår at få behov for behandling og støtte fra det specialiserede socialområde. En tidlig indsats kan også betyde, at færre unge falder ud af uddannelsessystemet. Hjælpen ikke er behandling, men der gives op til fem afklarende samtaler med en psykolog. Tilbuddet oprettes i regie af PPR, i et tværfaglig samarbejde med forvaltninger, UU, Ung Norddjurs og ungdomsuddannelserne, med inspiration fra Favrskov kommune. 2017: 0,5 mio (svarende til ordningen i Favrskov) Overslagsår: Den forebyggende effekt forventes at give besparelse på andre konti Favrskov-ordningen: https://favrskov.dk/nyheder/borger/favrskov-tilbyder-psykologhjaelp-til-de-15-25-aarige.
Anlæg: 2017 2018 2019 Samling af Djurslandsskolen afdelinger i Fjellerup (inkl. nuværende Stenvadafdeling) 3,3 renovering Djurslandsskolen i Ørum 3 7 Flytning af Damgården 2 3 Med-investering i mulige kommende vindmøller ved Glatved, ved Grenaa 0 Havn og/el Hollandsbjerg efter hvile-i-sig-selv princippet. Fuldt lånefinansieret Letbanestation i Grenaa 1. etape (behov og beløb undersøges) 2 Hensigtserklæringer: Norddjurs lægger en aktiv ansøgningsstrategi overfor Den Danske Naturfond indenfor eksisterende bemanding. Der gennemføres planarbejde for udvikling af Havnepladsområdet, Grenaa Lystbådehavn og Grenaa Sydhavn (i samarbejde med Grenaa Havn a/s) opprioriteres indenfor eksisterende ressourcer og normering. Norddjurs tilslutter sig Økologisk indkøbsaftale via Partnerskab for grønne indkøb. www.gronneindkob.dk
Bilag: 2.7. Øvrige bilag (takstoversigt, bevillingsniveau, budgetbalance (teknisk budget) Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117846/16
Øvrige bilag fra 1. behandlingsbudgettet 2017-2020 Økonomiudvalgets møde 24. august 2016 - Takstoversigt - Bevillingsniveau - Budgetbalance teknisk budget 1
2016 2017 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) 00.22.05 Jordforsyning, ubestemte formål Oplagspladser, leje pr. år/m 2 17,68 18,00 00.28.20 Fritidsområder, fælles formål Udleje af festpladser Gratis arrangementer (leje pr. dag) 535 546 Entrébaserede arrangementer (leje pr. dag) 1.065 1.087 Udleje af kolonihaver Kolonihaver enkeltvis udlejet, leje pr. nettoareal år/m 2 2,03 2,07 Kolonihaveforeningerne, leje pr. nettoareal år/m 2 * 0,85 0,87 * Taksten for kolonihaveforeningerne indeksreguleres iflg. lejekontrakten med nettoprisindekset pr. 1. januar foregående år 00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse Gebyr for rottebekæmpelse pr. 100.000 kr. ejendomsværdi 6,00 7,00 03.22.05 Skolefritidsordninger Heldagstakst pr. md. i 11 mdr. (juli måned er betalingsfri). 1.223 1.265 03.22.08 Kommunale specialskoler SFO - heldagstakst pr. md. i 11 mdr. (juli måned er betalingsfri). 1.223 1.265 Klub - heldagstakst pr. md. i 11 mdr. (juli måned er betalingsfri). 469 480 03.35.63 Musikarrangementer Norddjurs Kulturskole Taksterne er gældende i perioderne 1/1-31/7 (skoleåret 2014/15) + 1/8-31/12-2015 (skoleåret 2015/16) og 1/1-31/7 (skoleåret 2015/16) + 1/8-31/12-2016 (skoleåret 2016/17) Børn Undervisning, 34 lektioner pr. sæson.: Eneundervisning 34 lektioner á 20 min. 2.820 / 2.865 2.865 / 2.925 Eneundervisning 34 lektioner á 30 min. 4.220 / 4.290 4.290 / 4.380 Hold, 34 lektioner á 15 min. 2.430 / 2.470 2.470 / 2.522 Undervisning, 30 lektioner pr. sæson.: Hold, 30 lektioner á 45 min. 1.120 / 1.140 1.140 / 1.164 Hold, 30 lektioner á 60 min. 1.540 / 1.565 1.565 / 1.598 Rytmik, pr. sæson, 30 lektioner á 45 min. 850 / 865 865 / 883 Voksne Undervisning, 34 lektioner pr. sæson.: Eneundervisning 34 lektioner á 20 min 4.950 / 5.030 5.030 / 5.136 Eneundervisning 34 lektioner á 30 min 7.435 / 7.555 7.555 / 7.714 Hold, 34 lektioner á 15 min. 4.270 / 4.340 4.340 / 4.431 17-08-2016 2
2016 2017 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Undervisning, 30 lektioner pr. sæson.: Hold, 30 lektioner á 45 min. 1.925 / 1.960 1.960 / 2.001 Hold, 30 lektioner á 60 min. 2.570 / 2.615 2.615 / 2.670 Kor og Workshops pr. sæson.: Zesongkor 22 lektioner á 120 min. 1.365 / 1.390 1.390 / 1.419 Norddjurskoret 16,5 lektioner á 120 min 1.043 1.043 / 1.065 Workshops 4 lektioner á 90 min. 390 / 400 400 / 408 Materialeafgift opkræves sammen med 1. rate 103 / 105 105 / 107 Instrumentleje: Violin / guitar / tværfløjte 625 / 635 635 / 648 Altsaxofon 935 / 950 950 / 970 Tenorsaxofon 1.120 / 1.140 1.140 / 1.164 Billede og dramaskole Billedskole 22 lektioner á 90 min. 1.015 / 1.035 1.035 / 1.153 Dramaskole 22 lektioner á 90 min. 1.015 / 1.035 1.035 / 1.153 KulturAkademiet (talentlinie) Rytmisk Ensemble 32 lektioner á 165 min. 5.918 5.918 / 6.042 Vocal Ensemble 32 lektioner á 165 min. 5.918 5.918 / 6.042 Danse Ensemble 32 lektioner á 165 min. 2.300 2.300 / 2.477 Teaterlinje 32 lektioner á 135 min. 2.300 2.300 / 2.477 Billedkunst 32 lektioner á 120 min. 2.300 2.300 / 2.477 03.35.64 Andre kulturelle opgaver Baunhøj Mølle - takster fastsat af Møllelauget Udleje foreninger: Op til 4 timer 520 531 Over 4 timer 775 791 Efterfølgende dage, pr. dag 510 521 Udleje private: Op til 4 timer 775 791 Over 4 timer 1.555 1.588 Leje af Baunhøj Mølle til vielse Selve vielsen er gratis, og efter vielsen serveres der et glas vin til brudeparret og vidner m.fl. (max 20 personer). 700 750 Som ovenfor, over 20 personer 1.000 1.050 Entré ved Baunhøj Mølle (forsøgsordning, evalueres i juni 2016) 0 * Afventer evaluering 03.32.50 Folkebiblioteker Gebyr for overskridelse af lånetiden Børn 0-15 år: 1-30 dage 0 0 Over 30 dage 60 61 17-08-2016 3
2016 2017 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) + erstatning af materiale + erstatning af materiale Voksne 16 år - : 1-14 dage 20 20 15-30 dage 50 51 Over 30 dage 215 220 + erstatning af materiale + erstatning af materiale Reservation af materialer er gratis. 03.38.74 Folkeoplysningsloven Gebyrer, pr. medlem pr. år Kategori 1 Idrætshaller 184 * Kategori 2 Svømmehaller 368 * Kategori 3 Udendørsanlæg, sale, boldspilshal og skoler 91 * Kategori 4 Øvrige rum, naturen 62 * Afventer endelig vedtagelse af fritidsanalysen 03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed Elevbetaling juniorklub pr. måned (juli måned er betalingsfri) 469 480 Elevbetaling ungdomsskoleklub pr. år 106 109 04.62.85 Kommunal tandpleje Omsorgstandpleje (maks. egenbetaling) 490 Specialtandpleje (maks. egenbetaling) 1.815 Udmeldes af Sundheds- og ældreministeriet primo november 2016 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Selvtræning med instruktion fra fysioterapeut pr. år Selvtræning Grenaa 435 457 Selvtræning Auning/Allingåbro 226 457 Bassintræning pr. gang Hedebocentret / Auning Svømmehal 43 55 05.25.11 Dagplejen Den månedlige forældrebetaling udgør (48 timer ugentlig) 2.523 05.25.12-14 Daginstitutioner Vuggestuer/børnehaver og integrerede institutioner 0-2-årige: Forældrebetaling pr. måned: 2.625 2.667 3-6-årige: Forældrebetaling pr. måned: Heldags 1.434 1.457 Halvdags 717 729 Daginstitution på Anholt: 0-6 år 1.219 1.239 Fra BH-klasse - 3. klasse 978 1.012 4. klasse 489 506 05.32.32 Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre Madudbringning pr. portion 51 * Madudbringning pr. portion med biret 57 * 17-08-2016 4
2016 2017 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Døgntakst fuldkost pr. måned 3473 * * Norddjurs Kommune opkræver en takst svarende til loftet over betaling for ældremad. Taksten reguleres efter vejledning om regulering af satser på Social- Børne- og Integrationsministeriets område. Endelig reguleringsprocent kendes først efter 15. oktober Midlertidigt ophold pr. døgn - kost og linnedleje 117 * * Taksten for fuldkost indgår. Denne kendes først efter 15. oktober, hvor loftet for betaling af ældremad udmeldes. Valgfrie servicebetalinger på plejecentre - pr. måned Vask af linned og personlig beklædning 299 300 Leje af linned ved samtidig køb af vask 200 200 Rengøringsmidler (ikke fællesarealer i huslejen) 78 86 Rengøringsmidler (fællesarealer i huslejen) 38 22 Toiletpapir 10 3 Engangsvaskeklude 35 6 Vaskeservietter 205 210 Afventer vedtagelse af evt. servicepakke 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Takster for byggesagsbehandling Byggesagsbehandlingen har været gebyrfri i 2015 og 2016. Evt. gebyrfrihed i 2017 vedtages i forbindelse med budgetforhandlingerne. 0 Øvrige takster Pasfoto 100 100 Jordflytningsgebyr pr. ejendom 14 14,29 Udstedelse af nye lejekontrakter sommerhusgrunde 320 327 06.48.60 Indtægter efter forskellige love Stadeplads på marked: Helårsplads 1.254 1.280 Sommerhalvårsplads (1/4 30/9) 1.044 1.066 Vinterhalvårsplads (1/10 31/3) 418 427 Enkeltdagsplads 53 54 17-08-2016 5
Takster, der ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen 2016 2017 (kr.) (kr.) 00.58.95 Redningsberedskab ABA-alarmer (reguleres én gang årligt af Beredskabsstyrelsen) 5.195 5.302 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Diverse gebyrer Folkeregisterattest 76 78 Adresseoplysning 76 78 Sundhedskort og lægeskift 190 * Legitimationskort til unge 150 * Vielse af udlændinge 500 * * Fastsættes af staten i dec. 2016/jan. 2017. Pas Pas til voksne mellem 18 og 65 år 626 * Pas til børn og unge under 18 år 141 * Pas til voksne over 65 år 376 * Pas til børn under 12 år 115 * * Fastsættes af staten i dec. 2016/jan. 2017. Kørekort A: Køreprøver Køreprøver (teori- og praktisk prøve) 600 * Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus for hver af prøverne 600 * Praktisk prøve til stor motorcykel og almindelig bil med påhængskøretøj 280 * Kontrollerende køreprøve 890 * Afholdelse af kørelærerprøve første kategori 340 * Afholdelse af kørelærerprøve efterfølgende kategorier 320 * Afholdes kørelærerprøven til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel 460 * B: Fornyelse og ombytning af kørekort Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort 280 * Fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år, men ikke 70 år 160 * Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse 280 * Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring 280 * Fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 75 år 50 * Midlertidig fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 75 år 50 * Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år 0 * Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset 120 * 6
Takster, der ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen 2016 2017 (kr.) (kr.) C: Andre kørekort Udstedelse af duplikatkørekort (ved bortkomst) 280 * Udstedelse af internationalt kørekort 25 * Udstedelse af turistkørekort 0 * * Fastsættes af staten i dec. 2016/jan. 2017. Miljøtilsyn Miljøtilsyn, pr. time 311,80 * Miljøgodkendelse, pr. time 311,80 * * Fastsættes af Miljøministeriet i efteråret 2017. Oplysninger om fast ejendom Telefonforespørgsler vedr. fast ejendom 70 70 Vurderingsattester 70 70 Ejendomsattester 70 70 BBR-ejermeddelelse 70 70 Skorstensfejning mv. Skorstensfejning: Skorsten indtil 10 m i højden 99,86 * For efterfølgende skorsten indtil 10 m i højden på samme ejendom 78,24 * For skorstene over 10 m for hver påbegyndt m over 10 m 3,54 * Rensning af centralkedler 228,00 * Rensning af brændeovn 113,96 * For skorstene og ildsteder af størrelse fra 35-116 kw forhøjes ovenstående gebyrer med 50%, fra 116-232 kw forhøjes med 100%, og fra 232 kw for-højes med 150%. For skorstene der fejes hyppigere end én gang årligt, forhøjes gebyrerne med 50% for yderligere fejning, med mindre gebyret er forhøjet efter reglerne i pkt. 2 om tillæg efter fyrets størrelse. Rensning af røgrør og røgkanaler: 35 x 35 cm indvendigt mål betales for første meter 52,82 * For efterfølgende påbegyndt meter 25,77 * Over 35 x 35 cm indvendigt mål betales for første meter 105,33 * For efterfølgende påbegyndt meter 52,82 * * KL udsender takster i efteråret 2016. 7
Takster, der ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen 2016 2017 Øvrige ydelser: For kanaler, der kun renses ved, at skorstensfejeren personligt går gennem kanalen, har mesteren lov til i stedet for gebyret at træffe aftale med brugeren om betalingen, idet der tages hensyn til afstanden til og fra det sted hvor fejningen udføres. (kr.) (kr.) For tilkald til ekstra skorstensrensning samt for rensning af røgovne og røgkamre, der skal udføres uden for de sædvanlige skorstensfejninger, betales efter tidsforbrug samt befordringsgodtgørelse efter samme takst, som for statens tjenestemænd. For udfræsning af skorstene og tilkaldelse til skorstensild betales efter timeforbrug den til enhver tid gældende svendetimeløn samt befordringsgodtgørelse efter samme takst, som for statens tjenestemænd. For brandpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales uanset antallet af skorstene på en ejendom 99,86 * For tilmelding af nye skorstene og ildsteder, også hvis kun én af delene udskiftes 378,54 * Påtegning af prøvningsattest 103,84 * * KL udsender takster i efteråret 2017. Takster for nedenstående områder kan ses på de respektive selskabers hjemmesider: Affaldsområdet (RENO Djurs I/S): www.renodjurs.dk Tidligere kommunale vandværker og spildevandsområder (AquaDjurs A/S): www.aquadjurs.dk Grenaa & Anholt Vandforsyning: www.ga-vandforsyning.dk. Busdrift (Midttrafik): www.midttrafik.dk Grenaa-Anholt færgefart: www.anholtfergen.dk/passagerer/priser/ Randers Fjords Færgefart (Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer færgen): www.randersfjord-faerger.dk. 8
Bevillingsniveau Bevillingsområde Bruttobevilling Bruttobevilling Nettobevilling Rådighedsbeløb Drift: Udgift Indtægt Indtægter: Skatter 7.68.90-7.68.96) x x Tilskud og udligning (7.62.80-7.65.87) x x Indtægter i alt Driftsudgifter: (dranst 1 og 2) Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhversudvalget Driftsudgifter i alt x x x x x x x Renter 7.22.05 07.55.76 (ekskl. kurstab og kursgevinst) x Anlæg: (kræver anlægsbev.) Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhversudvalget Anlægsudgifter i alt (rådighedsbeløb) x x x x x x x Øvrige finansielle områder: Afdrag på udlån (8.32.20-8.32.27) x x Afdrag på optagne lån (8.55.63-8.55.78) x x Optagne lån (beh. som anlæg) x Finansielle områder i alt Antal bevillinger/finansielle poster i alt 5 6 6 6 Ovennævnte skema svarer til Social og Indenrigsministeriets mindstekrav. 9
Budgetbalance ØK 9 august.xlsx Budgetbalance Udarbejdet den 04.08.16 alle beløb i 1.000 kr. Oprindeligt Regnskab 2015 budget 2016 Budget overslag 2017 Budget 2017 2018 2019 2020 Nulstilling Tekst P/L fremskrevet Reserve besparelsespuljer Mængde- Øvrige Lov- og Teknisk inkl. KB beslut. pulje udvikling korrektioner cirkulæreprogm. budget Skatteprocent 25,6% 2015 prisniveau 2016 prisniveau 2016 prisniveau Skatter -1.341.668-1.391.119-1.424.051-1.418.854-1.418.854-1.454.529-1.481.527-1.518.979 Generelle tilskud -703.858-698.934-690.173-675.088-675.088-667.384-678.668-688.785 Betinget balancetilskud -19.980-19.873-26.321-26.544-26.544-26.439-26.265-26.095 Beskæftigelsestilskud -90.432-91.380-92.659-87.672-87.672-88.768-89.877-91.001 Tilskud styrkelse af likviditet -25.596-36.708-36.700-35.844-35.844-35.844-35.844-35.844 Lov- og cirkulæreprogrammet 9.043-8.361-11.943 333 333 269-1.152-1.197 Udviklingsbidrag regionen 4.776 4.860 4.942 5.003 5.003 5.121 5.222 5.320 Anden skat -150.899-153.084-156.427-152.637-152.637-156.829-159.539-162.102 Særlig vanskeligt stillede kommuner -6.000-3.000 0 Indtægter i alt -2.324.614-2.397.599-2.433.332-2.391.303-2.391.303-2.424.403-2.467.650-2.518.683 Økonomiudvalget 291.437 290.317 285.799 293.185 5.000 3.850 3.197 8.531-831 312.932 305.551 303.546 302.995 Arbejdsmarkedsudvalget 497.063 553.632 549.631 556.011 126-28.907-1.790 525.440 524.762 525.747 522.287 Børne- og Ungdomsudvalget 691.261 685.183 673.454 684.147 889-424 359 684.971 675.321 668.575 666.009 Kultur- og Udviklingsudvalget 49.166 48.542 47.879 49.161 770 49.931 49.405 49.317 49.317 Miljø- og Teknikudvalget 74.904 88.064 85.576 86.428 736 3.854 91.018 90.818 90.818 90.818 Voksen- og Plejeudvalget 647.338 650.039 657.549 664.717 4.287-2.457 1.929 668.476 672.914 677.974 691.722 Erhvervsudvalget 10.287 9.430 10.330 10.231 10.231 10.255 10.255 10.255 Udvalgene i alt 2.261.456 2.325.207 2.310.218 2.343.880 5.000 5.356 8.499-19.403-333 2.342.999 2.329.026 2.326.232 2.333.403 Pris- og lønstigninger 35.751 32.698 65.900 99.778 Renter 13.982 18.746 18.590 16.982 16.982 19.119 25.663 17.294 Driftsområdet i alt 2.275.438 2.343.953 2.364.559 2.360.862 2.359.981 2.380.843 2.417.795 2.450.475 Resultat af ordinær drift -49.176-53.646-68.773-30.441-31.322-43.560-49.855-68.208 Anlæg Ramme til anlægsprojekter 143.630 45.632 57.558 42.558 42.558 40.213 36.138 36.138 Jordforsyning indtægter -3.500-2.500-2.500-2.500-2.500-2.500 Jordforsyning udgifter 3.500 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 Anlæg i alt 143.630 45.632 57.558 42.558 42.558 40.213 36.138 36.138 Resultat i alt 94.454-8.014-11.215 12.117 11.236-3.347-13.717-32.070 Låneoptagelse -17.500-30.000-15.000-15.000-15.000-15.000-15.000-15.000 Afdrag på lån 43.433 45.093 47.820 47.245 47.245 48.785 50.347 51.970 Øvrige finansforskydninger 30.564-6.860 1.460 1.145 1.145 1.145 1.145 1.145 Frigivelse af deponerede midler -8.300-8.300-8.300-8.300 I alt 56.497 8.233 25.980 25.090 25.090 26.630 36.492 38.115 Kasseforøgelse (-)Kasseforbrug (+) 150.951 219 14.765 36.326 23.283 22.775 6.045 Kassebeholdning ultimo -51.626-51.407-87.733-111.017-133.792-139.836 + = overskud - = underskud Kassebeholdning gennemsnit 179.919 98.371 76.934 35.375 4.602-13.415 + = overskud - = underskud Overholdelse af regel om overskud på løbende drift -31.322-43.560-49.855-68.208 - = overholdelse + = brud på princippet Defineres som indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunaleudgiftsloft, Serviceniveau udmeldt af KL 1.687.885 udgifter til akt.bestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Budget 2017 serviceniveau 1.685.747 Diff. -2.138 Afvigelse i pct. -0,13 10
Bilag: 3.1. Budgetopfølgning juli 2016 oversigt Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111911/16
Oversigt over forbrug ultimo juli 2016 Acadre 16/60 Forbruget ultimo juliburde være ca. 58,31% Slå kolonne H + I sammen og lave betinget formatering så tallet bliver rødt ved merforbrug. Sammenlign. Regnskab 2015 Forbrug i % merforbrug mindreforbrug Mer-/mindre forbrug Sidste måneds forventning VPU inden for servicerammen Forbrug Korr. Budget Hjemmepleje Allingåbro 19.553.941 30.580.000 63,94% 1.722.743 0 1.722.743 0 Hjemmesygepleje Allingåbro 5.389.953 7.384.000 73,00% 1.084.343 0 1.084.343 0 Hjemmepleje Glesborg 10.293.473 17.984.000 57,24% 0 192.997-192.997 0 Leders vurdering Bemærkninger Forventet at regnskabet går i 0 under forudsætning af, at der modtaget 1,1 mill fra Myndighed vedr. MBC. Afklaring af placering af lederløn. (All.). At der modtages rotationsydelse kr. 240.000 for 3 medarb. (Gles.). Allingåbro merforbrug skyldes stort forbrug af afløsere ifm kompetencekursus og mellemlangt fravær. Visitationsgennemgang har medført nedgang i visiterede timer på ca 1,5 ti/uge. Nye indsatser: gennemgang af ruteplanlægning. Samlet overforbrug All-Glesborg 154.000. Glesborg forventes at gå i 0 men OBS på sygeplejen (merforbrug 132.000). Allingåbro merforbrug 322.000. 3 vikarer ansat for kompetenceudvikling da rotationsvikarer ikke er en mulighed 75.000 pr mdr). Indsatser: sygefravær, kørsel, planlægning, visiterede timer. OBS lønudgift til ny leder. Indsatser - genforhandle normtid med fagforening (Vardemodel), undersøge muligheden for tidsbegrænsede ansættelser, opstramning på sygefravær - er igangsat. Revidering af visiterede timer i samarbejde med Visitator, Underskrevet aftale på kr. 62.145.000, forventes at være uden MBC-specialteam. Begrundelse, sidste års resultat udgør kr. 64.694.000 incl. MBC på kr. 2.100.000. Derudover ser vi følgende udfordringer som ikke er taget højde for i budgettet: Ny lederløn, udgifter til vikarer imf. kompetence, da rotation ikke er anvendeligt. Hvordan dækkes 3 x 2 pr. medarbejder kompetence? OBS på lønstigning af vurdering kr. 600.000 ialt. Indsatser: sygefravær, iværksættelse af FO-aftale, optimering af klinik, fokus på sygeplejeartikler (Ninna?). OBS ombygning af klinik - hvor er pengene sat af? (forudsætning for optimering), befordringsgodtgørelse. Hjemmesygepleje Glesborg 4.599.328 6.347.000 72,46% 898.392 0 898.392 0 Underskrevet aftale på 59.700.000. Dette beløb forventes at være excl specialteams og ny leder. Samtidig stillingtagen til tildelingsmodel og visiterede timer. Der er en tilgang i specialteams, der er nu 4 teams. Udgifter til vikarer i forbindelse med kompetenceudvikling, da rotation ikke er tilstrækkelig anvendeligt. Opmærksomhed på overenskomstmæssig lønstigning. Opmærksom på ekstraudgifter til renovering og rengøring (forebyggende siden uge 47) af Sygehusvej p.g.a skimmelsvamp - endnu uafklaret i forhold til Regionens andel. Merforbruget er incl. specialteams. Indsatser: vurdere og tilrette personalenormering i forhold til visiterede timer. Som Vest - Hjemmepleje Grenaa 29.231.242 46.501.000 62,86% 2.116.509 0 2.116.509 0 indsats - genforhandle normtid med fagforening (Vardemodel). Opstramning på sygefravær - er igangsat. 6/416 Lønudgift på specialteams kr. 1.257.585 (der er ikke foretaget afregning med Regionen for 1. kvartal). Hjemmeplejen - der ses på mulige reduktioner i samarbejde med Visitationsenheden. Over sommeren går 2 sygeplejerske Hjemmesygepleje Grenaa 7.881.618 11.111.000 70,94% 1.402.794 0 1.402.794 0 på pension og umiddelbart ansættes der ikke nye. Flere afgange med udbetaling af ferie ialt 145.000.. 4/516: Lønudgift på specialteams kr. 1.804.930 (Afregning for 1. Hjemmepleje Anholt 425.284 899.000 47,31% 0 98.923-98.923 0 kvartal er foretaget). Vi har lukket en aftenrute og en rengøringsrute. 2 personer er i opsigelse, der mangler refusion på den ene medarbejder. Der har været lønudgift til både de stoppede medarbejder + afløsere. Fortsat rutegennemgang i sygeplejen. Anholt balancerer. 7/616: Lønudgift på specialteams kr. 2.344.105. Øget forbrug i Hjemmesygepleje Anholt 450.074 970.000 46,40% 0 115.533-115.533 0 sygeplejen p.g.a mange nye opgaver og øget uddelegering til sosu-personale. Der arbejdes på at reducere udgifterne bla ved naturlig afgang og gennemgang af kørelister. Specialteams Løn til ny leder? Total hjemmepleje 77.824.913 121.776.000 0 63,91% 6.817.327 0 6.817.327 0 0 Der er usikkerhed om, om de budget korrektioner der blev fortaget sidste år (cafe, løn servicepersonale mm) er med i det budget der er udgangspunktet for 2016. Ligeledes Træning Auning, Ambulant + Café 7.227.807 13.055.000 55,36% 0 384.563-384.563 ønskede vi at overføre 1. mill til hhv kompetenceløft og træningslokaler i Glesborg. Overforbruget skyldes manglende refussioner, afgange med udbetaling af ferie samt 200.000 intægtsposter som først kommer senere på året. Der tilrettes i budgettet og efter dette forventes budgettet at holde. der er pt underskud som tidliger beskrevet. Juli: Der er udfordringer pga. sygemeldinger samt flere henvisninger end tidligere. Tallene er under forudsætning af at der som planlagt overføres midler til inventar og redskaber i Træning Auning, Døgn 3.060.929 6.162.000 49,67% 0 532.133-532.133 de nye lokaler i Glesborg. Der overføres 150.000 til renovering af badeværelser Træning Posthaven, Ambulant 4.741.749 7.458.000 63,58% 392.989 0 392.989 Træning Posthaven, huset 376.328 637.000 59,08% 4.893 0 4.893 Forbrugstal er inkl. ældrepulje træning øst. Budgette forventes at holde for Træningscenter øst som helhed. Der var et ønske om at overføre 350.000 kroner til hhv kompetenceløft og nye selvtræningsmaskiner. Overforbruget skyldes manglende refussioner, afgange med udbetaling af ferie. Der er fortsat en skæv fordeling af midlerne på de enkelte omkostningssteder. Dette forventets rettet i forbindelse med tildelingsmodellen. Budgettet forventes at gå i nul. Træning Fuglsanggården 444.850 630.000 70,61% 77.497 0 77.497 Træning Posthaven, Døgn 4.587.623 7.278.000 63,03% 343.821 0 343.821 300.000 Flere langtidssyge og barsler. Træning Posthaven, Kommunikation 424.738 803.000 52,89% 0 43.491-43.491 Total Træning 20.864.024 36.023.000 0 57,92% 0 140.987-140.987 0 500.000 Farsøhthus 10.080.712 19.024.000 52,99% 0 1.012.182-1.012.182 Balancerer under forudsætning for at overførslen kommer.stort sygefravær. Problemer med kvalificerede jobrotationsvikarer. Sygeplejersken dækker med 1/3 møllehjem og 2/3 Farsøhthus. Der er venteliste. Maj: fortsat store udfordringer på bygningsvedligehold. Elevator har dispensation på kaldesystem som skla udbedres, forventet udgift er 15.000 x3 stk. Der arbejdes med større enheder for at udnytte rationale bedre, og samtidig arbejde endnu mere udfra den enkelte borgers døgnrytme. LMU er i gang 0 med den ydre ramme. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret, så effekt forventes først synlig primo 17. Bakkely -8.901 AES udkontering for 2015 Møllehjemmet 7.594.332 12.266.000 61,91% 442.027 0 442.027 Simulering siger et merforbrug på ca 600.000kr Der arbejdes på at nedbringe merforbruget. Vagtplaner revurderes. Der er en del på barsel.. Plan følger inden næste møde. Maj: merforbrug reduceret til 200.000. der er arebjedet intenst med reduktion af udbetaling af EX og FO timer. Der er øget fokus på at grundplaner stemmer overens med ansættelsesbrøk, så normdiff reduceres. Der ses allerede nu reduktion af mdr lønudbetaling. Nye vagtplaner træder i kraft pr. 13. juni 2016, hvor efter derfor forventes yderligere reduktion af mdr lønudbetaling, da der er reduceret med 3 x 30 timer / uge. Der ud over arbejdes der med drift og overholdelse af indkøbsaftaler, samt fokus på hvad de enkelte takst pakker reeelt indeholder. Udgiftmæssigt er der kommet obs fra brandtilsyn omkring 2 døre som skal have magnet på, samt opbevaring af depotvarer 200.000 som skla udbredres med metalskabe, reel udgift endnu ukendt pt. Glesborg plejecenter 11.307.754 19.427.000 58,21% 0 20.130-20.130 Udfordret på belægningsfradrag og borgere der kræver ekstra bemanding. Det vil kræve særlige tiltag for ikke at ende på et merforbrug. Der er en enkeltsag, som fylder rigtig meget og kræver fast vagt. Der er 4 ledige boliger. Stadig udfordret omkring en enkel borger. Fortsætter dette og fortsætter de mange tomme boligere vil der kommet et underskud på ca. 200.000. Særlig dyr enkel sag er afsluttetog har kostet 156.000 kr i fastvagt. Stadig udfordret med tomme pladser og jævnligt borger i 0 prøvebolig - pt. 10 tomme pladser. underskud på ca. 200.000 Fra mindreforbrug på 1.060.000 kr. fratrækkes forudbetalt mad 1 md. kr. 258.000, el-vand-varme 4 md. kr. 110.000, Husleje akut-afsnittet 4 md. kr. 360.000, Djurs Mad for april måned kr. 100.000. 8 md. forudbogført indtægt Pedel/boligafd. kr. 584.000. Dermed har vi stadig et pænt overforbrug. Skarp opmærksomhed omkring afløsning. Digterparken 17.121.476 31.026.000 55,18% 0 969.785-969.785 300.000 Springerteamet udfases ved naturlig afgang.. Arbejder på at reducere merforbruget fra sidste år til cirka 300.000 kr., men stiler mod 0 balance. Grønnegården -177.985 283.000-62,89% 0 343.002-343.002 0 Opmærksomhedspkt. Indtægt fra boligadm. Ca. 445 t.kr er indgået i marts måned Indtægt for mad + service forud ca. 315.000 kr. pr. md udgift til DjursMad m.m. bagud ca. 120.000 kr. Opmærksomhedspkt. Indtægt fra boligadm. Ca. 850 t.kr. er indgået i marts måned. Daglig drift holdes indenfor nuværende budget. Janes udgift i kompetenceudviklingsprojektet 42.500 kr. Pt. har vi belægningsfradrag for 6 boliger. Der Violskrænten 18.573.085 31.831.000 58,35% 12.429 0 12.429 0 udarbejdes tilbud på sikring af alle trappeopgange på Grønnegården og Violskrænten. Indkøb af IT og telefoni en stor del skal fornyes i år. Fuglsanggården 11.801.151 18.719.000 63,04% 886.102 0 886.102 Særskilt handlplan. Der vil blive set nærmere på grundnormeringen samt personalesammensætningen og opgaveløsning. Helle gennemgår konteringer på Fuglsanggården, for at gennemgå om disse er konteret det korrekte sted. Profitcentret for projekter laves om til en psp-element (evt. efter kontoplanen er færdig). Der forventes et 0 underskud svarende til den negative overførsel, som ventes dækket af et lån fra fælleskontoen. Videnscenter for demens 185 50.000 0,37% 0 28.970-28.970 Fuglsanggården - projekter -461.865 0-4618650000,00% -461.865 0-461.865 Fugls.gården toldmoms 100.146 0 1001460000,00% 0-100.146 100.146
Fuglsanggården - mødemad 82.575 0 825750000,00% 0-82.575 82.575 Fuglsanggården (Demenscentret) samlet 11.522.192 18.769.000 0 61,39% 577.988 0 495.413 0 0 OBS - overførsel fra 2015 (-1.177.000) er medtaget i korr. budget Total Plejecentre 76.012.665 132.626.000 0-36.171.897 878.693 2.273.923-1.395.230 0 500.000 Hjælpemidler fælles (VPU) 11.619.335 24.574.000 47,28% 0 2.709.764-2.709.764-2.000.000 Hjælpemidler administration (VPU) 3.627.955 6.714.000 54,04% 0 286.978-286.978 Visitationen 295.470 746.000 39,61% 0 139.523-139.523 Vi får nogle store boligsager og bilsager i sidste halvdel af 2016, som forventes først at blive afsluttet (og dermed afregnet) i 2017. Såfremt de er færdige i 2016 vil Total Visitation- og myndighedsenheden 15.542.760 32.034.000 0 48,52% 0 3.136.265-3.136.265 0-2.000.000 mindreforbruget forsvinde Administration og Udvikling 5.590.458 7.871.000 71,03% 1.000.878 0 Sundhed og omsorg fælles 5.319.569 31.953.000 16,65% 0 13.312.225 Der er eksterne projektmidler, som forventes at skulle overføres til 2017 (1 mio). Der kommer en regning på 0,4 mio til udskiftning af biler. Der kommer en regning på 0,250 mio. til trådløst netværk. Der reserveres midler til indvendig vedligeholdelse på farsøhthus i 2016 (beløbet afklares med Karina). Der er indregnet et forventet lån til FSG til -2.700.000 dækning af negativ overførsel (1,2 mio.). Vanskeligt styrbare områder 13.777.376 15.683.000 87,85% 4.632.619 0 Total Sundhed, administration og udvikling 24.687.403 55.507.000 0 44,48% 0 7.678.729 0 0-2.700.000 Total 214.931.765 377.966.000 0,57 7.696.021 13.229.904 2.144.845 0-3.700.000 Sammenlign. Regnskab 2015 Forbrug i % Mer- /mindreforbrug Sidste måneds forventing ØK indenfor servicerammen Forbrug Korr. Budget Merforbrug Mindreforbrug Visitationen konto 6 3.612.562 4.857.000 74,38% 780.445 0 780.445 Administrationen konto 6 ØK 266.506 2.161.000 12,33% 0 993.573-993.573-400.000 Afsat til inventar i nye lokaler Total konto 6 - ØK 3.879.068 7.018.000 0 0,55 0 213.128-213.128 0-400.000 Leders vurdering Sammenlign. Regnskab 2015 Forbrug i % Mer- /mindreforbrug Sidste måneds forventing Leders vurdering AU udenfor servicerammen Forbrug Korr. Budget Merforbrug Mindreforbrug Hjælpemiddeldedepot (AMU uden overførsel) 1.184.900 2.281.000 51,95% 0 145.151-145.151 Total AU 1.184.900 2.281.000 0 1 0 145.151-145.151 0 0 VPU - Udenfor servicerammen Begge er en del af Sundhed og omsorg fælles. Ældreboliger - funktion 053230 - uden overførselsadgan -11.726.396-23.312.000 50,30% 1.866.831 0 1.866.831 Andre faste ejendomme - funktion 002513 (indenfor servicerammen?) - med og uden overførselsadgang -176.197-334.000 52,75% 18.558 0 18.558 Ældreboliger, Tomgangshusleje (3030152691) 0 2.098.000 0,00% 0 1.223.344-1.223.344 Der er kompenseret for forventet tomgangsleje på sundhed og omsorg fælles, hvorfor den ikke indregnes her. Tomgangsleje, eksterne boliger (3030152688) 468.811 0 4688110000,00% 0-468.811 468.811 Ældrebolighandlingsplanen 0 0,00% 0 0 0 Det endelige regnskab for den aktivitetsbestemte medfinansiering foreligger nu. Regnskabet viser, at den aktivitetsbestemte medfinansiering for de midtjyske kommuner, er gået 202,6 mio. kr. over regionens loft. Norddjurs Kommunes befolkningsandel er på 2,95 % i det midtjyske, hvorved vores andel af loftet er på knap 6 mio. kr. Loftet forventes at blive tilbagebetalt i forbindelse med midtvejsreguleringen i oktober/november. Da der er indlagt 9 mio. kr. i indtægt i budget 2016, er der en mindreindtægt på 3 mio. kr. i forhold til budgettet. Den forventede indtægt er indlagt i budget 2016, på baggrund af landsplansprognosen i august 2015. Efter at loftet for 2016 har været meldt ud, og at dette er sat lavt i forhold til tidligere, er aktiviteten faldet, hvorved udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering har været mindre i slutningen af 2015, end sædvanligvis ultimo året. Dette har vi sparet ca. 2 mio. kr. på i 2015, hvor det samlede mindreforbrug var på 4,4 mio. kr. De 3 mio. kr. i mindreindtægt vil blive indregnet i budgetopfølgningerne for 2016. Aktivitetsbestemt medfinansiering 67.108.033 128.440.000 52,25% 0 7.785.331-7.785.331 Total Udenfor servicerammen 55.674.251 106.892.000 0 52,08% 6.654.474-6.654.474 0 0 Total Total hele området 275.669.984 494.157.000 0 55,79% 0 12.472.963-4.867.908 0-4.100.000
Bilag: 4.1. Tilsynsrapport Glesborg Plejecenter 2016 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111142/16
Tilsynsrapport 2016 Glesborg Plejecenter Adresse: Valmuevej 2, 8585 Glesborg Kommune: Norddjurs Leder: Lene Ballegaard Telefon: 89 59 44 60 E-post: norddjurs@norddjurs.dk Dato for tilsynet: 04. april 2016 SST-id: PHJSYN-00006914 P-nr.: 1017071226 Sagsnr.: 5-2211-1440/1 Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paludan
Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, foretager Styrelsen for Patientsikkerhed årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Styrelsen for Patientsikkerheds skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed om disse: Der har ikke siden sidste tilsyn været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke siden sidste tilsyn været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Styrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte patienter med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver talt med patienter, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet. Disse informationer indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Konklusionen af den samlede vurdering kan være en af følgende 5 kategorier: Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Side 2
Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til væsentlig kritik Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet kan findes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: www.stps.dk. Side 3
Konklusion Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden. Det var Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at ledelsen og personalet havde gjort en indsats for at imødekomme Styrelsen for Patientsikkerheds krav efter sidste tilsyn i 2015. Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Styrelsen for Patientsikkerheds krav var opfyldt. Der var fortsat behov for en indsats vedrørende nedenstående områder. Tilsynet gør opmærksom på, at sundhedsfaglig dokumentation er et arbejdsredskab til bl.a. at skabe overblik, og at dokumentationsarbejdet derfor bør ske umiddelbart i tilknytning til planlæggelse af pleje og behandling. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Styrelsen for Patientsikkerheds regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bilag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi som minimum ønsker, skal fremgå af denne. Styrelsen for Patientsikkerhed skal anmode om indenfor tre uger efter høringsperioden at få en tilbagemelding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de forventes at være imødekommet. Plejehjemslederen og kommunen bekræfter skriftligt overfor Styrelsen for Patientsikkerhed, at fejlene er/bliver rettet indenfor tidsfristen, når kommentar til plejehjemsrapporten sendes til Styrelsen. Desuden meddeler plejehjemmet/kommunen, hvordan man vil undgå at fejlene gentages. Når tidsfristen er udløbet, skal Styrelsen for Patientsikkerhed have en tilbagemelding på: hvilke løsninger, der er iværksat hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft hvordan effekten er vurderet Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at plejehjemmets ledelse og personale udarbejder en handleplan til internt brug, for at imødekomme de stillede krav. NYT: Det rutinemæssige plejehjemstilsyn bortfalder pr. 1. juli 2016 og erstattes af det risikobaserede tilsyn, hvorved der ikke mere er automatik i, hvornår de enkelte institutioner får tilsyn. Læs evt. mere om det nye tilsyn her: http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/sygehusvaesen/2016/juni/styrket-tilsyn-medlaeger-og-andre-sundhedspersoner.aspx Side 4
Man fandt følgende problemer: Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse og faglig vurdering af, hvorvidt patienten har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov Fund og kommentarer: Der var ikke en dækkende beskrivelse af, hvorvidt patienterne i stikprøverne havde aktuelle eller potentielle problemer inden for flere af målepunkternes mulige problemområder. Der skal udarbejdes en oversigt over patienternes sygdomme og handikap ved indflytningen, og den skal revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand. Fund og kommentarer: Der var ikke en dækkende og retvisende oversigt de sygdomme og handicap, hvor patienterne i stikprøven havde aktuelle eller potentielle problemer, som blev behandlet medicinsk. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlende læger ved indflytning. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne. Fund og kommentarer: Der var ikke en beskrivelse af aftale om kontrol af kronisk lungesygdom, som patienten i følge medicinlisten blev behandlet for. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling og indikation for denne, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Fund og kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholdt ikke en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende flere sundhedsfaglige problemer, hos en patient med konkurrerende kroniske sygdomme. Ved forespørgsel hos kontaktpersonale viste det sig, at der var blevet handlet på flere problemstillinger, end der var dokumenteret i patientens journal. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge. Fund og kommentarer: Side 5
Hos en patient i stikprøverne indeholdt den sundhedsfaglige dokumentation ikke konsekvent en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. I stikprøve to, var der ikke oprettet handleplaner og det var derfor ikke muligt at se evalueringer. Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk. Fund og kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation blev ikke ført i tilstrækkelig grad i forbindelse med indflytning, således at det var muligt for personalet at få et overblik over patientens helbredstilstand og den aktuelle indsats. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Præparatets aktuelle handelsnavn fremgik ikke af den sundhedsfaglige dokumentation for enkelte ordinerede medicinske præparater Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n.-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgik ikke af den sundhedsfaglige dokumentation for et præparat til selvadministration. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Medicinlisten blev ikke ført systematisk og entydigt, idet et præparat var optegnet to gange og to aktuelle præparater ikke var optegnede. Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til patienten eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af patienten, og patientens eller de pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om patienten vurderes til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Der var ikke dokumenteret entydig og tydelig information om patienternes habilitet i forhold til varetagelse af deres helbredsmæssige forhold. Ovennævnte giver anledning til at Styrelsen for Patientsikkerhed stiller følgende krav Sygeplejefaglige optegnelser: at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation Side 6
at der foreligger en aktuel oversigt over patientens sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling at det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme at aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle patienternes sundhedsproblemer at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet at de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk Medicin håndtering: at præparatets aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten at der er angivet enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n. medicin at medicinlisten føres systematisk og entydigt Patienters retsstilling: at det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang patienten er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge Generelle oplysninger Antal patienter på plejehjemmet omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 59 Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Daglig leder, sygeplejerske og kontaktpersonale Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Daglig leder. Der blev taget 3 stikprøver hos patienter med komplekse pleje- og behandlingsbehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Sidste tilsynsrapport var blevet gennemgået med personale, således at de var orienteret om de stillede krav. Der havde været særligt fokus på medicin håndtering. Doseringsprocedurer var blevet udarbejdet, der var tjeklister der skulle gennemgås hver gang der blev doseret. Personale havde haft mange udfordringer med FMK, Fælles medicin kort. Side 7
Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper X X X X X X X X X Fysioterapeut Ergoterapeut X Økonoma Ernæringsassistent X Ufaglærte Andre Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske X X X Social- og sundhedsassistent Fysioterapeut X Ergoterapeut Diætist X Ufaglærte X X X Andre Side 8
Tilsyn udført den 04. april 2016 på Glesborg Plejecenter Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejehjemmet: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence samt ansvars- og opgavefordeling. Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence samt ansvars- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 515:Instrukser om patienternes behov for behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med patienternes behov for behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos patienter, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 915:Instrukser om livsforlængende behandling Ledelsen skal sikre, at der er skriftlige instrukser om, hvordan personalet i tilstrækkeligt omfang anmoder om en lægelig vurdering af patienterne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Instrukserne skal indeholde retningslinjer om: - Ansvars- og kompetenceforhold - Hvem der i konkrete sammenhænge anses for den behandlingsansvarlige læge - Ansvaret for det involverede sygeplejefaglige personale, der har kendskab til patienten, og dertil hørende nødvendige procedurer til overholdelse af pligten til at kontakte den behandlingsansvarlige læge i relevant omfang Side 9
- Inddragelse af patient og nærmeste pårørende forud for kontakt med behandlingsansvarlig læge - Journalføring, herunder for placering i plejehjemmets patientjournal af oplysninger fra den behandlingsansvarlige læges om dennes beslutning af fravalg af livsforlængende behandling herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 245:Sundhedsfaglig dokumentation Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 169:Medicinhåndtering Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering. Den skriftlige instruks skal beskrive - modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen - personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering - dokumentation af medicinordinationer - identifikation af patienten og patientens medicin - hvordan medicin dispenseres - medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Side 10
701:Samarbejde med de behandlende læger Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med de behandlende læger. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. - Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 614:Håndhygiejne Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for håndhygiejne, der beskriver arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Ledelsen skal sikre, at personalet har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 314:Formelle krav til instrukser Side 11
Lederen skal sikre, at de skriftlige instrukser overholder de formelle krav til instrukser. - De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og de skal være forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. - De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. - De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet har kendskab til instruksernes indhold og opbevaring, og at de følger disse i det daglige arbejde. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse og faglig vurdering af, hvorvidt patienten har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt evt. misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov Side 12
Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 2 X Fund og Kommentarer: Der var ikke en dækkende beskrivelse af, hvorvidt patienterne i stikprøverne havde aktuelle eller potentielle problemer inden for flere af målepunkternes mulige problemområder. 216:Oversigt over patienternes sygdomme og handikap Der skal udarbejdes en oversigt over patienternes sygdomme og handikap ved indflytningen, og den skal revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 2 X Fund og Kommentarer: Der var ikke en dækkende og retvisende oversigt de sygdomme og handicap, hvor patienterne i stikprøven havde aktuelle eller potentielle problemer, som blev behandlet medicinsk. 217:Aftaler der er med den behandlende læge Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlende læger ved indflytning. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Der var ikke en beskrivelse af aftale om kontrol af kronisk lungesygdom, som patienten i følge medicinlisten blev behandlet for. 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling og indikation for denne, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholdt ikke en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende flere sundhedsfaglige problemer, hos en patient med konkurrerende kroniske sygdomme. Ved forespørgsel hos kontaktpersonale viste det sig, at der var blevet handlet på flere problemstillinger, end der var dokumenteret i patientens journal. Side 13
214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlende læge. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Hos en patient i stikprøverne indeholdt den sundhedsfaglige dokumentation ikke konsekvent en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. I stikprøve to, var der ikke oprettet handleplaner og det var derfor ikke muligt at se evalueringer. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation blev ikke ført i tilstrækkelig grad i forbindelse med indflytning, således at det var muligt for personalet at få et overblik over patientens helbredstilstand og den aktuelle indsats. 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation. Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen i journalen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse omhandler. Relevante bilag skal opbevares i journalen eller ved brug af elektronisk journal i en separat manuel journal og i mindst 5 år. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Side 14
Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den aktuelt ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Præparatets aktuelle handelsnavn fremgik ikke af den sundhedsfaglige dokumentation for enkelte ordinerede medicinske præparater. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Side 15
1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n.-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n.-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgik ikke af den sundhedsfaglige dokumentation for et præparat til selvadministration. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 2 X Fund og Kommentarer: Medicinlisten blev ikke ført systematisk og entydigt, idet et præparat var optegnet to gange og to aktuelle præparater ikke var optegnede. 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået patientens medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Side 16
130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i patientens medicinbeholdning. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 127:Ophældt p.n.-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt p.n.-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med patientens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og medicinens udløbsdato. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Side 17
144:Identifikation ved medicinudlevering - Personalet skal sikre, at patientens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. - Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af patienten enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 122:Hver enkelt patients medicin opbevares adskilt Hver enkelt patients medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige patienters medicin. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Side 18
123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, bliver overholdt. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på patienternes medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker og andre beholdere med ophældt medicin skal være mærket med patientens navn og personnummer. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Side 19
911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til patienten eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af patienten, og patientens eller de pårørendes tilkendegivelser herpå (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om patienten vurderes til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 1 X Fund og Kommentarer: Der var ikke dokumenteret entydig og tydelig information om patienternes habilitet i forhold til varetagelse af deres helbredsmæssige forhold. 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Antal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel X Fund og Kommentarer: Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser: Det blev oplyst, at samarbejdet med patienternes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Det blev oplyst, at der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Bygningsforhold og indeklima: Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsforhold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige problemer, som havde betydning for patienternes sundhed. Side 20
Kvalitetssikring: Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. Arbejdsdragt: Personalet anvendte ikke alle arbejdsdragt i overensstemmelse med Vejledningen om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren. Side 21
Bilag: 5-2211-1440/1 Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 04. april 2016 på Glesborg Plejecenter KRAV INDSATS Opfølgning på krav ANSVARLIG Ansvarlig for indsatsens implementering TIDSPLAN Implementering af indsatsen EVALUERING Opfølgning på effekten af indsatsen Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 04. april 2016 på Glesborg Plejecenter KRAV INDSATS Opfølgning på krav ANSVARLIG Ansvarlig for indsatsens implementering TIDSPLAN Implementering af indsatsen EVALUERING Opfølgning på effekten af indsatsen Side 22
Side 23
Bilag: 4.2. Arbejdsulykkestatistik 2. kvartal (opdateret) Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111888/16
Arbejdsulykkestatistik 2016 Ulykker i 2016 Arbejdsulykkestatistik - fordeling af ulykker Periode Område Aftaleholder /medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Ulykker i alt Psykisk Antal ulykker med vold Andet 2. kvartal 2016 Sundheds- og omsorgsområdet Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard Glesborg Plejen 1 Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, G Anette Hjelm (tom) Plejen 4 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Allingåbro Plejen 5 1 1 4 4 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Glesborg Plejen 3 3 Plejecenter Digterparken Grenaa Inge Bukart (tom) Plejen 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecenter Karina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 1 Plejecenter Violskrænten og Grønneg Anette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 2 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Vest Plejen 1 1 1 2 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Vest Pædagog 1 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Øst Plejen 2 2 Sundheds- og omsorgsområdet Total 21 1 20 Arbejdsulykkestatistik - sygedage/intervaller Periode Område Aftaleenhed/medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Under 1 dag 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage 14-20 dage 21-29 dage 1-3 måneder 3-6 måneder over 6 måneder død 2. kvartal 2016 Sundheds- og omsorgsområdet Glesborg Plejecenter Lene Ballegaard (tom) Plejen 1 Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Anette Hjelm (tom) Plejen 3 1 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Allingåbro Plejen 3 2 Hjemmehjælp og hjemmesygeplejer, Hanne Winterberg Glesborg Plejen 1 1 1 Plejecenter Digterparken Grenaa Inge Bukart (tom) Plejen 1 Plejecenter Farsøhthus og plejecente Karina Kreutzfelt Møllehjemmet Plejen 1 Plejecenter Violskrænten og Grønne Anette Overgaard Eriksen Violskrænten Plejen 1 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Vest Plejen 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Vest Pædagog 1 Sundhed og træning Dorthe Bitsch Øst Plejen 2 Sundheds- og omsorgsområdet Total 12 4 1 3 1
Bilag: 4.3. Fraværsstatistik 2. kvartal 2016 (opdateret) Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111890/16
Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Samlet Senest opdateret 15/08/16 Fravær og sygefravær Norddjurs Kommune, Områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdet Velfærdsdirektørens område 2016 2015 Gns. antal Gns. sygefrav Kort Langt Gns. antal Gns. sygefrav Kort Langt fravær medarbejd Fravær i fraværsd Sygefrav ærsdage fravær fravær medarbejd Fravær i fraværsd Sygefrav ærsdage fravær sygdom (> ere pct age pr. ær i pct pr. sygdom sygdom (> ere pct age pr. ær i pct pr. sygdom 14 dg) i pct. medarb. medarb. (<= 14 dg) i medarb. medarb. (<= 14 Sundheds- og Omsorg i alt 1,0587 3,34% 427 5,06% 62 2,98% 2,09% 1,0645 2,55% 33 5,73% 73 2,78% 2,94% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Administration og udvikling. 181 7,47% 112 2,58% 39 2,44% 0,14% 240 6,28% 89 5,89% 83 2,58% 3,31% Sundheds- og omsorg Administration og udvikling Social- og sundhedsassistentelev 239 7,98% 119 3,96% 59 3,46% 0,50% 114 3,26% 49 8,29% 125 4,09% 4,20% Sundheds- og omsorg Demenscentret Demenscenter - Sundheds- og omsorg Demenscentret Demensteam 823 1,35% 15 5,59% 63 2,38% 3,22% 819 1,02% 12 6,82% 79 2,63% 4,19% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Glesborg. 179 6,31% 79 3,12% 39 3,12% 0,00% 185 0,36% 4 8,12% 98 3,17% 4,95% Sundheds- og omsorg Hjemmehj./hjemmesygepl. Allingåbro/Glesb Hjemmehjælp og - sygepleje Allingåbro/Gl 1.611 1,39% 17 5,43% 67 2,22% 3,21% 1.660 2,34% 29 6,18% 77 2,89% 3,28% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa 319 3,60% 48 2,17% 29 1,87% 0,31% 327 2,25% 29 3,18% 41 1,94% 1,25% Sundheds- og omsorg Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Hjemmehjælp og -sygepleje Grenaa/Anholt 1.717 1,91% 24 5,96% 74 3,30% 2,66% 1.710 2,02% 25 5,62% 70 3,00% 2,63% Sundheds- og omsorg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Digterparken, Team 987 2,10% 26 6,63% 82 2,18% 4,45% 1.099 5,17% 64 6,10% 76 2,12% 3,98% Sundheds- og omsorg Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Glesborg, Team 657 0,94% 12 6,00% 74 2,66% 3,33% 701 3,12% 39 7,08% 88 2,22% 4,86% Sundheds- og omsorg Plejecenter Violskrænten og Grønnegården Plejecenter-Violskrænten og Grønnegården 1.230 4,33% 52 6,31% 76 2,53% 3,78% 1.154 3,91% 48 4,81% 59 2,22% 2,58% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Farsøhthus 703 1,47% 18 4,66% 56 2,18% 2,48% 669 1,90% 23 7,38% 87 2,38% 4,99% Sundheds- og omsorg Plejec Farsøhthus, Møllehjemmet og Allin Plejecenter Møllehjemmet. 461 8,01% 91 7,31% 83 2,23% 5,08% 458 0,43% 5 2,98% 34 2,07% 0,92% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Ambulant Auning 380 4,05% 43 5,76% 62 4,81% 0,95% 362 1,40% 16 4,72% 53 2,19% 2,53% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Ambulant 499 6,94% 83 8,52% 101 3,68% 4,84% 474 4,45% 54 7,04% 86 2,88% 4,17% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Døgn 129 0,68% 8 4,53% 56 4,53% 0,00% 128 1,31% 16 3,78% 45 3,78% 0,00% Sundheds- og omsorg Sundhed og Træning Sundhed og Træning, Sundhedsskolen 130 0,69% 8 2,68% 32 1,84% 0,83% 29 1,37% 20 1,57% 23 1,57% Sundheds- og omsorg Sundheds- og omsorg 26 196 0,23% 3 5,94% 88 2,98% 2,95% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitationen 117 0,51% 7 4,41% 63 4,41% 120 4,55% 65 3,96% 56 2,71% 1,26% Sundheds- og omsorg Visitation-/myndighedsenhed Visitation og hjælpemidler 200 0,45% 6 5,56% 69 3,79% 1,76% 198 0,53% 7 3,59% 45 2,70% 0,89%
Fraværsstatistikkens definitioner og afgrænsninger Seneste opdatering Statistikken viser (øverst) datoen for seneste opdatering. Generelt vil nye oplysninger (= ny lønperiode) være tilgængelige omkring den 5./6. i måneden efter den måned, lønnen vedrører. Hvis datoen fx er 10/05/13 indeholder statistikken oplysninger til og med april. Hvis datoen fx er 03/10/13 indeholder statistikken oplysninger til og med august. Afgrænsning i personkreds I lønsystemet er alle personer, som Norddjurs Kommune udbetaler løn til (herunder fx honorar, vederlag, tabt arbejdsfortjeneste, lommepenge m.v.) indplaceret på en organisatorisk enhed i LOS. LOS afspejler kommunens organisatoriske struktur. Organisatoriske enheder med 5 personer eller færre vises ikke særskilt i fraværsstatistikken af hensyn til at undgå identifikation af enkeltpersoner. Disse små enheder (vises som tomme linjer) er slået sammen og vises som en sum med betegnelsen "Øvrige enheder med få ansatte". Som noget nyt er der i statistikken for 2014 for sammenligningens skyld også medtaget oplysninger for tilsvarende periode fra 2013. BEMÆRK at på områder, hvor der er sket organisationsændring, vil sammenligning af data fra hhv. 2014 og 2013 sandsynligvis ikke give mening. Ikke alle personer er relevante i forhold til fraværsstatistikken. Følgende sorteringer er foretaget: - Kun personer, der er ansat under hhv. Kommunaldirektør-, Udviklingsdirektør-, Velfærdsdirektør- og Økonomidirektørområdet er medtaget. Dette medfører, at personer som Norddjurs Kommune er lønadministrerende for - fx DjursMad, Brand og Redning, RenoDjurs m.fl. - ikke er omfattet af statistikken.
Yderligere afgrænsninger Aflønningsform: - Kun månedslønnede (forud/bagud) er omfattet af statistikken Medarbejderkreds: - Folkevalgte - Honorar/Vederlag - Tabt arbejdsfortjeneste - Efterindtægt af løn - Løntilskudspersoner er IKKE medtaget i statistikken Stillinger: - Tabt arbejdsfortjeneste - Familiepleje - Arbejdsdusør - Lommepenge/beklædning - Medhjælper - Kommunalbestyrelsesmedlem - Diæter er IKKE medtaget i statistikken Stillingskategorier: - Personlig hjælper - Handicapledsager er IKKE medtaget i statistikken Beregning af gennemsnitligt antal medarbejdere Fravær Gennemsnittet er opgjort som det antal medarbejdere (jf. ovenstående begrænsninger), der er udbetalt løn til, i den periode statistikken dækker - divideret med antallet af måneder i perioden - Alvorligt sygt barn - Barsel - Barsel fædre - Barsel drypvis - Barsel delvis genoptaget arbejde - Barsel uden løn - Barsel udskudt - Graviditetsgener - Hjemmeboende barn syg - Nedsat tjeneste graviditetsgene - Omsorgsdage - Sygdom med 56-aftale
Sygdom Beregning af fraværs- og sygefraværsprocent Beregning af gns. antal fraværs- hhv. sygefraværsdage pr. medarbejder Korttids- hhv. langtidsfravær vedr. sygdom Følgende fraværsårsager vedr. sygdom er medtaget i statistikken: - Arbejdsskade - Delvist syg - Nedsat tjeneste - Sygdom Begge fraværsprocenter er opgjort som det konstaterede fraværstimetal, jf. ovenstående fraværsårsager divideret med antal nærværstimer*. * Nærværstimer er planlagt normaltid fratrukket søgne- og helligdage. Gennemsnittet er opgjort som det faktiske antal fraværs- hhv. sygefraværstimer, der har været i den periode statistikken dækker - divideret med gns. antal medarbejdere - divideret med 7,4 Er opgjort som det konstaterede sygefravær i procent fordelt på varighed på hhv. - 14 dage og derunder - 15 dage og derover
Bilag: 5.1. Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111449/16
Bilag: 6.1. Virksomhedsgrunldag Sundhed og Omsorg Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112258/16
1
Indhold Indledning...3 Mission...4 Rammer, udfordringer og muligheder...5 Værdier...7 Ambitioner...8 Vision...9 Must-Win Battles (MWB)...11 Organisation...12 Områdeudvalget, august 2016 2
Indledning Virksomhedsgrundlaget er til alle medarbejdere og ledere i Sundhed og Omsorg. Det sætter fokus på sundheds- og omsorgsområdets berettigelse og formål og skaber en rød tråd mellem mission vision, rammer, politikker og konkrete handlinger. Virksomhedsgrundlaget beskriver vores ramme og retning og er vores fælles forventningsafstemning: en arbejdsplads, hvor der er frihed til at handle og udnytte den enkeltes kompetencer, og hvor der er rum til arbejdsglæde og kreativitet. Virksomhedsgrundlaget er skrevet for og til medarbejdere og ledere på sundheds- og omsorgsområdet, men er i essensen målrettet kvaliteten i det daglige møde med de borgere, vi er her for. Virksomhedsgrundlaget er blevet til på foranledning af områdeudvalget (OMU) for Sundhed og Omsorg. Sundheds- og omsorgsområdet har gennem de seneste år gennemført flere både større og mindre organisationsændringer: tilblivelsen af Velfærdsforvaltningen, sammensmeltning af ældre- og sundhedsområdet samt løbende ændringer i opbygningen af organisationen. Der er gennemført en ældrebolighandleplan og udarbejdet flere større politikker. I forhold til serviceniveauet er der særligt fokus på den rehabiliterende og sundhedsfremmende tænkning, og der arbejdes med nytænkning af kvalitetsstandarder og servicebeskrivelser. Også opgaverne har ændret sig med stigende kompleksitet og større krav til kvalitet, sammenhæng og koordination samt brug af nye metoder og teknikker. Forandringerne sker med stigende hast og stiller større krav til beslutninger på alle niveauer i organisationen, til aflæring af gamle vaner og til øget dokumentation af effekt og resultater. I virksomhedsgrundlaget kan du læse om, hvad vi arbejder med i Sundhed og Omsorg, og for hvem vi løser vores opgaver. Om hvilke rammer, udfordringer og muligheder, der præger vores arbejde. Om hvordan vores arbejde i Sundhed og Omsorg hænger sammen med kommunens overordnede vision og værdier. Og ikke mindst hvilke fælles ambitioner, vision og mission, der danner det fælles fundament for os alle i Sundhed og Omsorg. 3
Mission Missionen beskriver Sundhed og Omsorgs kerneområde. Sundheds- og omsorgsområdets arbejde tager udgangspunkt i en rehabiliterende og sundhedsfremmende tilgang i vores indsatser til borgerne. Det kan være: Borgere, hvis funktionsniveau er mindsket på grund af svækkelse Borgere, der er syge Borgere, der er sundhedstruede Den brede befolkning - i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse Mennesker i livets afslutning Familie og netværk til de borgere, der er omfattet af indsatserne Kvalitet i vejledningen/rådgivningen stiller krav til vores evne til dialog, motivation samt det at kunne gå på kompromis f.eks. når det handler om rehabilitering. Et godt resultat er afhængigt af vores evne til at give plads, og at borgeren forstår, tager ansvar for og træffer sine egne beslutninger. Det indebærer også selverkendelse hos den enkelte medarbejder i forhold til at vide, hvem der bedst kan løse opgaven. Vi støtter det enkelte menneske i at skabe rammerne for deres eget liv. Det betyder, at vi ser og anerkender det enkelte unikke menneske med dets individuelle livshistorie, normer, vaner og behov. Derfor er vi nysgerrige og undersøgende på, hvad borgeren efterspørger og har brug for. Det vil sige, at vi søger at forstå borgerens problem og med afsæt i vores faglighed og kommunens serviceniveau sikrer, at borgeren får den rigtige hjælp, rådgivning og vejledning. Det kan betyde, at borgeren ikke nødvendigvis vil modtage det, der bliver efterspurgt i starten, men dét der reelt er brug for, og som vi kan hjælpe med. At kunne se og handle på denne måde kræver kendskab til den enkelte borger og indsigt i, hvad livskvalitet er for den enkelte. I bund og grund arbejder vi for: + handler om, hvordan vi løser opgaverne sammen med såvel kollegerne som borgeren. Sammen gør vi en forskel! Vi flytter noget, når det sker i fællesskab. Borgeren skal opleve sig set og hørt og forstå den hjælp, vedkommende modtager. Borgerens tilfredshed og oplevelse af + kommer, når vedkommende har fået løst sit reelle problem måske på en overraskende måde. Der er plads og rammer til, at vi kan skabe den lille overraskelse hos den enkelte borger. Muligheden for at kunne give lidt ekstra er samtidig også med til at skabe arbejdsglæde. 4
Rammer, udfordringer og muligheder Som offentlig organisation er vi underlagt særlige rammer og vilkår, der har betydning for de udfordringer, vi skal løse, og de muligheder vi kan udnytte. Disse rammer og vilkår er blandt andet: Lovgivning Politikker Kommunens serviceniveau Samarbejdsaftaler, som fx Sundhedsaftalen Lovgivningen er en helt fast ramme. Alt vi gør, kræver lovhjemmel. For sundheds- og omsorgsområdet er denne hjemmel overvejene beskrevet i serviceloven, sundhedsloven og forvaltningsloven. Dele af lovgivningen kan direkte omsættes til handlinger og arbejdsgange, mens andre dele er underlagt det kommunale serviceniveau (kvalitetsstandarderne) og de kommunale politikker, som kommunalbestyrelsen vedtager. Netop her bliver det tydeligt, at vi er en del af en politisk styret organisation. DE VÆSENTLIGSTE POLITIKKER PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET: HANDICAPPOLITIKKEN SUNDHEDSPOLITIKKEN VELFÆRDSTEKNOLOGIPOLITIKKEN POLITIK FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER DEMENSPOLITIKKEN VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN ÆLDREPOLITIKKEN Serviceniveauet er beskrevet i kommunens kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er blevet revideret i 2015-2016. Opbygningen tager nu afsæt i de ydelser, som borgerne efterspørger. Kvalitetsstandarderne er samlet på kommunens hjemmeside. Kvalitetsstandarderne er suppleret med indsatskataloger, som mere detaljeret beskriver tilbuddene, samt serviceinformationer, der sikrer et mere overskueligt overblik for borgerne. De politiske beslutninger skal kendes, forstås og udmøntes i mødet med borgerne. For ledere og medarbejdere betyder det en systematisk aflæring af plejer og systematik i forhold til ny læring. 5
Andre rammer og vilkår, der gør sig gældende er f.eks.: - Samfundsudvikling og tendenser: Nye tendenser som digitalisering, indvandring, senere pensionering samt åbenhed over for anvendelse af ny teknologi. Rehabilitering er fortsat centralt lige som kravet om indflydelse og selvbestemmelse. Den demografiske udvikling peger på længere levetid, og udviklingen inden for sundhedsvæsenet betyder, at man lever længere med sygdom og handicap. Den sunde aldrings effekter er stadig usikker. - Kultur/ normer: Fra at mange havde opfattelsen af at have krav på ydelser på baggrund af betalt skat, er der nu en bevægelse mod, at vi også forventer at skulle bidrage selv, hvis man kan. Det er vigtigt, at sundheds- og omsorgsområdet også følger med og nogle gange er lokomotiv i denne udvikling, da en organisatorisk kulturændring ikke sker af sig selv. - Ligeværd/autoritet: Tidligere var der en tydelig magtforskydning mellem det offentlige og borgerne. I dag arbejdes der bevidst på at udligne og kompensere for dette via inddragelse og tydeliggørelse af, at det er borgeren, der træffer beslutningerne inden for kommunens serviceniveau. - Familie og netværk: Der er i stigende grad fokus på familie og netværk som en ressource og som en nødvendighed for, at borgeren fortsat oplever et værdigt liv med mening. - Udvikling af det nære sundhedsvæsen: Der sker i disse år en kraftig udvikling af det nære sundhedsvæsen med opgaveændringer og opgaveflytning mellem sygehus og kommune samt færre og større sygehuse. Afledt af dette er et øget behov for samarbejde, dialog og kompetenceudvikling. - Faglighed: De faglige krav til de kommunale medarbejdere er stigende i takt med at forandringer sker hurtigere, og opgaverne bliver mere komplekse. Derfor må der være fokus på såvel de samlede personaleressourcer som kompetencer. Økonomi Den økonomiske ramme er en given faktor. Den kommunale situation gør, at budgetoverholdelse er en forudsætning og en forventning. Udviklingen i opgaver gør det vanskeligt at få krav og forventninger til at stemme overens med den økonomiske ramme. Det er derfor nødvendigt konstant at have fokus på den effektive drift, at udviklingen i opgaver følges og at serviceniveauet overholdes og evt. tilpasses. Derudover har lederne et ansvar for vurdering/prioritering af nye opgaver. Ændringer i de økonomiske vilkår må nødvendigvis medføre ændringer i mødet med borgerne. Det kan umiddelbart opleves som begrænsninger for udviklingen og for den enkeltes handlefrihed. Men samtidig skaber ændringer også altid nye muligheder. Mulighederne skabes af områdets ledere og medarbejdere i fællesskab gennem kreativitet og sund fornuft. Dette sker i forhold til de daglige arbejdsgange, hvor den enkelte medarbejder undres og deler denne undren, så der kan ske nytænkning og innovation. Det sker også, når større tiltag, som besparelser eller en generel samfundstrend, pludselig åbner et mulighedernes vindue. I Sundhed og Omsorg vil vi gribe disse muligheder for effektivisering, nytænkning og innovation. 6
Værdier I Sundhed og Omsorg tror vi på, at alle borgere i bund og grund ønsker uafhængighed og selvhjulpenhed med mulighed for at være noget for og med andre. Uanset hvilket behov for hjælp og støtte, der er hos den enkelte, tror vi på, at alle borgere har et udviklingspotentiale. Derfor satser vi på at skabe en rehabiliterende organisation, hvor der er fokus på borgerens samlede potentiale og behov uanset om borgeren har udsigt til at blive helt rask og selvhjulpen, eller det drejer sig om en værdig livsafslutning. Norddjurs Kommunes værdigrundlag beskriver de værdier, vi prioriterer i samarbejdet med borgerne og i det interne samarbejde, hvor der lægges vægt på udvikling af den sociale kapital i organisationen. Værdierne siger noget om, hvordan vi løser opgaverne, hvordan vi møder hinanden, og hvordan vi agerer. Vores handlinger skal løbende udfordres og testes op mod værdigrundlaget. Det er en vigtig forudsætning, at det vi siger også er det vi gør. 1. Åbenhed. Det betyder, at vi: a. ser og hører borgeren og dennes familien med afsæt i livshistorie og ønsker for fremtiden, så vi forstår borgerens reelle udviklingspotentiale og behov for hjælp, og kan handle på baggrund af denne viden. b. ser, lytter og søger at forstå hinanden som samarbejdspartnere, og at vi er villige og modtagelige for ny viden og aflæring af gammel viden. 2. Ligeværd. Det betyder, at vi: a. møder borgerne og hinanden med sympati og anerkendelse b. er bevidste om den strukturelle ulighed, der altid er mellem den borger, der har brug for hjælp, og dem, der skal sikre hjælpen. Og at vi søger at minimere uligheden gennem involvering og ved at respektere den enkelte borgers selvbestemmelse dette forudsætter gensidig tillid og en oplevelse af retfærdighed. c. respekterer forskelligheden og er nysgerrige på at udnytte det potentiale, der er i denne forskellighed. 3. Dialog. Det betyder, at vi: a. søger at forstå og lære af hinanden, og at vi ikke automatisk tager udgangspunkt i forudfattede opfattelser, meninger og fordomme. b. deler viden og bidrager til, at vi konstant bliver bedre og lykkes i mødet med borgerne og i samarbejdet med andre. 4. Prøvehandlinger. Det betyder, at vi: a. har mod til at turde handle i situationen og afprøve nye løsninger og metoder, så vi bedre understøtter den enkelte borgers rehabiliteringsforløb. b. har mod til at turde planlægge, afprøve og evaluere nye tiltag og metoder, som kan bidrage til, at sundheds- og omsorgsområdet forbedrer og udvikler sine tilbud. 5. Sund fornuft Det betyder, at vi: a. tænker os om, før vi handler 7
b. i mødet med borgeren lader os styre af den konkrete situation c. altid arbejder med afsæt i høj faglighed og stor omhu i mødet med borgerne og i vores samlede opgaveløsning Ambitioner Med udgangspunkt i vores værdier brænder vi for, at udleve vores fælles ambitioner. Vores overordnede ambition er at skabe en fælles kultur for Sundhed og Omsorg, hvor alle loyalt arbejder for at udfylde og udvikle vores vision. Derfor vil vi: få ting til at ske skabe og sprede små mirakler og sensationer støtte borgerne i at være aktive i deres eget liv være sammen med borgerne sikre at borgerne oplever tryghed og sammenhæng være nysgerrige og tænke ud af boksen være ambitiøse være glade for at gå på arbejde have dygtige og engagerede ledere og medarbejdere lede med vilje og slippe medarbejderne fri AMBITION 8
Vision Sundheds- og omsorgsområdets vision sætter retningen for vores arbejde. Det er et billede af, hvor vi ser os selv som organisation i fremtiden. Samtidig bygger den på kommunens værdier, på vores ambitioner og er et fundament for vores mission. Derfor er visionen for sundheds- og omsorgsområdet: Det vil sige: Alle borgere har et udviklingspotentiale og plan for egen rehabilitering. Afsættet for rehabilitering er den enkelte borgers livshistorie og realistiske drømme for fremtiden. Borgeren er besluttende i formuleringen af målet - og aktiv i at nå det. Familien og netværket er aktivt involveret. Sundheds- og omsorgsområdet bidrager med en indsats af høj faglighed og menneskelig kvalitet Relevante aktører inddrages. Vi er alle medansvarlige for, at den nødvendige koordinering og samarbejde fungerer. Vi ved ikke alt, men vi ønsker at lære. 9
Sundheds- og omsorgsområdets vision skal ses som en forlængelse af Norddjurs Kommunes overordnede vision, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunens overordnede vision lever allerede i organisationen, og her ses de i sammenhæng med de indsatsområder, der er centrale for medarbejdere og ledere på sundheds- og omsorgsområdet: 1) Liv med muligheder. Det betyder at: a. Vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Den enkeltes livshistorie og drømme er afsættet for, hvordan vi motiverer, rådgiver og hjælper. Uanset hvilket behov, der er for hjælp og støtte hos den enkelte, tror vi på, at alle borgere har et udviklingspotentiale, og vi har modet og kompetencerne til at se og italesætte det. b. Vi har fokus på borgerens selvbestemmelse og mulighed for indflydelse, så borgeren ikke oplever sig som tilskuer til sit eget liv, men som deltager og styrende. c. Vi inddrager familien og netværket. Vi arbejder for, at relationen til familien og netværket bevares eller styrkes gennem et inddragende samarbejde. d. Vi støtter borgeren i at nå sit udviklingsmål gennem rådgivning, vejledning, pleje, behandling og dialog, som tager afsæt i en høj faglighed. 2) Alle med. Det betyder at: a. Vi anerkender forskellighed og mangfoldighed, og vi anvender det som afsæt til at kunne tilbyde en individuel og personlig tilgang i mødet med borgeren, så det kommunale serviceniveau bliver personligt, vedkommende og bidrager til udvikling. b. Vi bidrager til gennemsigtighed og gennemskuelighed omkring serviceniveau og muligheder, så borgerne oplever mest mulig gavn af de tilbud, vi rummer. c. Vi er nysgerrige på, hvad der får den enkelte til at føle sig med/inkluderet. d. Vi forventer, at borgeren deltager aktivt. 3) Vækst i job. Det betyder at: a. Vi understøtter borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet i respekt for, at selvforsørgelsen og identiteten som værende i arbejde er væsentlig for livskvaliteten og den selvoplevede sundhed. b. Vi understøtter gennem anerkendelse og læring, at medarbejderne internt i organisationen udvikles og har mulighed for jobs, der svarer til deres kvalifikationer, og at vi som organisation har og kan tiltrække og fastholde de kompetencer, der er brug for. c. Vi ønsker en innovativ organisation, der understøtter nytænkning, at turde og at gøre. 4) Gode forbindelser. Det betyder at: a. Vi udvikler sundheds- og omsorgsområdets tilbud tæt på borgerne, så der skabes de bedste muligheder for lige adgang til kvalificeret hjælp. b. Vi arbejder systematisk med at udvikle relationerne internt i organisationen og med samarbejdspartnere. Dette afspejler, at vi oplever gode forbindelser som en forudsætning for, at kunne skabe den nødvendige dialog og sammenhæng for den enkelte borger. 10
Must-Win Battles (MWB) Udvikling kræver handling og prioritering. På sundheds- og omsorgsområdet prioriteres indsatserne via MWB. I 2014 blev det besluttet, at MWB skulle være det strategiske redskab, som vi bruger i hele velfærdsforvaltningen. Hensigten var og er at understøtte fremdrift, engagement og resultatskabelse i organisationen. Der er konstant mange dagsordner på spil. MWB er et redskab, som hjælper os med at prioritere og synliggøre de mange resultater, vi opnår. Samtidig kan vi fastholde retningen mod de opgaver, vi brænder for den kerneopgave, vi er her for at løse som organisation og som medarbejder. Sundheds- og omsorgsområdets MWB afspejler velfærdsforvaltningens overordnede MWB. Enkelte er fælles med andre forvaltningsområder, ligesom de også udmøntes i de lokale MWB i organisationen. Alle MWB har desuden tilknyttet flere indsatser, som løbende justeres og udskiftes efterhånden som målene nås. Sundheds- og omsorgsområdet har følgende MWB: 1. Borgerne skal opleve, at blive mødt af en rehabiliterende kultur, hvor fokus er på den enkeltes udviklingspotentiale, og hvor målsætningen er, at borgeren opnår uafhængighed og selvhjulpenhed. 2. Borgerne skal opleve, at velfærdsteknologiske løsninger er en integreret del af de indsatser, der bliver tilbudt på sundheds- og omsorgsområdet, så de i videst mulig omfang kan leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. 3. Borgerne skal opleve, at de har adgang til en bred vifte af nære og let tilgængelige sundhedstilbud, så der kan iværksættes en tidlig og forebyggende sundhedsindsats. 4. Borgere med komplekse behov for hjælp skal opleve, at de forskellige serviceydelser koordineres på tværs af Norddjurs Kommunes organisation, så der er sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. 5. Borgerne skal opleve, at personer med demens og deres pårørende modtager et specialiseret og individuelt tilrettelagt servicetilbud, så de bliver i stand til at bevare et værdigt liv. 6. Borgerne skal opleve, at de selv er aktører og besluttende omkring deres egen situation, så de bevarer værdighed, respekt og mening. 11
Organisation I foråret 2016 har velfærdsforvaltningen gennemgået en omfattende organisationsændring. Formålet med organisationsændringen var, at sikre en robust organisation med synlig og nærværende ledelse samt høj faglighed og bæredygtighed så vi i højere grad bliver i stand til at levere de løsninger og det serviceniveau, der er vores kerneopgave. Organisationsdiagram for Sundhed og Omsorg: Klik her for at se en større udgave af organisationsdiagrammet. 12
Bilag: 6.2. Plakat - Virksomhedsgrundlag Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112257/16
Bilag: 7.1. Kompetenceprofil for pædagoger Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111106/16
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. BEK nr 211 af 06/03/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068 Kapitel 1 Formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. Dette er inspirationslink. http://www.bkchefer.dk/uploads/file/a040120a.pdf Socialpædagogers unikke kompetence er, at møde det enkelte menneske, der hvor det er, og opbygge en relation. Den gode relation betyder, at socialpædagogen har helt særlige muligheder for at støtte den enkelte og samfundet med at inkludere og udvikle det enkelte menneskes potentiale og leve et liv med muligheder. Den socialpædagogiske kerneydelse er baseret på teoretisk viden, erfaringer og værdier. Vedtaget på Socialpædagogernes 16. kongres 2014. http://sl.dk/media/1635/den-socialpaedagogiske-kernefaglighed.pdf pædagog
2 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceområde Forventning / krav Organisering Virkeområde: Samarbejde og udøve i samfundsmæssigt perspektiv Være bevidst om og redegøre for Norddjurs kommunes organisation. Være ansvarsbevidst om MED-strukturen og dennes betydning i en politisk styret organisation. Være medansvarlig for at integrere Norddjurs Kommunes Personalepolitik i det daglige arbejde. Formulere, relatere og efterleve både det overordnede værdigrundlag for Norddjurs kommune, og for den enkelte enhed lokalt, samt omsætte disse til handlinger i hverdagen. Med etisk bevidsthed og loyalitet være ansvarsbevidst om sin rolle både som borgerens og kommunens repræsentant. Tage medansvar for et fornuftigt ressourceforbrug. Tage medansvar i sikring af et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø. Overskue og forstå de juridiske rammer, der er udstukket for det arbejdsområde, der arbejdes inden for, samt underbygge og formidle disse. Anvende og underbygge retningsgivende dokumenter, som er gældende indenfor eget virksomhedsområde. Vurdere, hvornår det er relevant at inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere, og handle på dette. pædagog
3 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceområde Forventning / krav Socialt Virkeområde: Samarbejde Selvstændigt kunne møde mennesket, der hvor mennesket er, ved at være anderkendende og lyttende i relationen, og signalere respekt for det enkelte menneske og grupper af mennesker. Opbygge og underbygge ligeværdighed i relationen og i samarbejdet med borgerne. Selvstændigt skabe en professionel relation i samarbejde med borgeren. Skabe en relation med empati, situationsfornemmelse og handlekraft i samværet med andre mennesker. I samarbejde med borgeren at udvikle livskvalitet med udgangspunkt i borgerens ønsker og ressourcer. Selvstændigt og i samarbejde med andre mennesker tage ansvar for at skabe rammer for sociale fællesskaber. At underbygge og facillitere det fælles tredje. Have en grundholdning om at tage ansvar for egne styrker og svagheder, og kritisk diskutere disse ind i egen og andres faglighed. Sikre det gode arbejdsmiljø ved at samarbejde kollegialt i pressede situationer i kortere perioder. pædagog
4 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceområde Forventning / krav Fagligt Virkeområde: Opbygge relation Udøve omsorgsopgaver Agere selvstændigt i hverdagen ved i samarbejde med andre, at skabe en helhedsorienteret professionel pædagogiks og sundhedsfagligindsats. Sikre den sammenhængende indsats ved grundlæggende at være opsøgende og tage ansvar for, at de relevante faglige kompetencer inddrages i det tværfaglige samarbejde. Selvstændigt opbygge anerkendende professionelle relationer. Vurdere, overskue, diskutere kompleksiteten og behovet for pædagogiks indsats hos den enkelte borger med udgangspunkt i dennes ønsker og ressourcer, i forhold til de muligheder der er. Bevidst udrede borgeren, beslutte og begrunde metoder og mål, med udgangspunkt i udviklingsmuligheder, samt evaluere/lave opfølgning. Have en grundholdning om, at borgeren har selvbestemmelse i eget liv. Bedømme og diskutere situationer og være tydelig i anerkendelse og grænsesætning. Bevidst anvende og bedømme egen kommunikation, som et aktivt fagligt redskab. Selvstændigt og i samarbejde planlægge og gennemføre aktiviteter, der får borgeren og grupper af borgere til at opleve den pædagogiske proces meningsfuld og engagerende. Sikkert kunne udføre relevant pædagogik i forhold til det specialområde pædagogen fungerer i. Være bevidst om at vejlede og støtte pårørende i deres rolle. Reflektere over, diskutere, underbygge og bedømme kvaliteten af egen og andres praksis. Selvstændigt og sikkert anvende relevante IT værkstøjer i det daglige arbejde, samt udrede, planlægge og dokumentere i elektronisk borgerjournal. Selvstændigt formidle den pædagogiske praksis. Selvstændigt og ansvarligt holde sig opdateret i relevant ny viden indenfor eget arbejds- og ansvarsområde. Planlægge og formidle introduktion af nye kollegaer. pædagog
5 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Selvstændigt tage initiativ til vejledning og sparring med studerende/elever, samt nye kollegaer. Ved kritiske og/eller akutte situationer selvstændigt og sikkert overskue situationen, koordinere relevante handlinger, agere struktureret, være bevidst om egne og andres ressourcer, og prioritere ud fra dette ved at involvere relevante samarbejdspartnere. Sikkert benytte, redegøre for og underbygge beredskabsplaner. Kompetenceområde Forventning / krav Udvikling Virkeområde: Formidle udviklings- og læringsopgaver Overskue, aktivt diskutere og deltage i de kontinuerlige forandringer, i det omfang det kræver for, at kunne agere i en politisk styrret, dynamisk organisation. Identificere og prioritere nye indsatsområder, og argumentere i relevante sammenhænge for at ændre strategi i forhold hertil. Have fokus på og medvirke til at revidere og kvalitetssikre det pædagogiske fagområde. Underbygge den løbende udvikling ved opmærksomhed på behovet, for at integrere nye arbejdsopgaver og metoder. Samarbejde omkring videreudvikling af den pædagogiske praksis på det organisatoriske plan. Selvstændigt tage ansvar for egen læring, og medansvar for andres læring i hverdagen. Selvstændigt relatere til, formidle og underbygge retningsgivende dokumenter og relevant lovgivning. Sikkert anvende, kritisk vurdere og medvirke til udvikling af de retningsgivende dokumenter, som er gældende indenfor det pædagogiske område. Kvalificeret, engageret og ansvarsfuldt indgå i udviklingsprojekter i egen organisation, kommunalt, regionalt og nationalt. Tage medansvar for en konstruktiv og kritisk tilgang til forandringer i organisation. pædagog
Bilag: 7.2. Kompetenceprofil for SSH Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111103/16
Social og sundhedshjælpere Social og sundhedshjælperens virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. Social og sundhedshjælperen beskrives som trin 1 i bekendtgørelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139 1. Social- og sundhedsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 2) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde. 3) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg. 4) Professionel omsorg, pleje og sygepleje. 5) Aktivitet og rehabilitering. 6) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion. 7) Koordinering, administration og styring. Dette sammenskrives i Norddjurs kommune til følgende hovedområder: Pleje og praktisk bistand Omsorgs og sygeplejeopgaver Aktivitet og rehabilitering Koordination, vejledning, undervisning og kommunikation Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter Ved varetagelse af sygeplejeopgaver, vil social og sundhedshjælperen være underlagt retningslinjerne for delegation. (se vedlagte bilag). Det er samtidig defineret at social og sundhedshjælperens selvstændige virksomhedsområde alene omhandler de stabile ukomplekse forløb (se definition i indledning). Øvrige forløb vil altid være i samarbejde med social og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Side 1 af 5
Kompetenceområde Forventninger Organisering Virkeområde: Koordinering Redegøre for og tage medansvar i forhold til at integrere Norddjurs Kommunes Personalepolitik. Bevidst integrere det overordnede kommunale- samt det lokale værdiggrundlag i dagligdagen. Være bevidst om, at man som medarbejder er Norddjurs Kommunes ambassadører i hverdagen, og er medansvarlig for kommunens image og fortælling af den gode historie, ved at have en positiv tilgang til arbejdsopgaverne. Forpligtet til at bidrage til et fornuftigt ressourceforbrug. Tage medansvar for og italesætte egen og andres adfærd, for aktivt at bidrage til at sikre det gode arbejdsmiljø. Være bevidst om kommunens gældende kvalitetsstandarter, og omsætte disse i det daglige arbejde. Være bevidst om under hvilke lovgivningsmæssige rammer det daglige arbejde udføres. Arbejde selvstændigt og sammen med andre efter retningsgivende dokumenter som er gældende indenfor eget virksomhedsområde Selvstændigt og i samarbejde med andre vurdere, hvornår det er relevant at integrere tværfagligt samarbejde. Side 2 af 5
Kompetenceområde Forventninger/krav Social Virkeområde: Kommunikation Møde alle mennesker med åbenhed, respekt og en imødekommende og serviceminded adfærd. Selvstændigt skabe positive relationer ved at opsøge og planlægge den gode dialog. Med respekt for borgerens ønsker og ressourcer være medvirkende til at skabe det gode hverdagsliv. Selvstændigt og bevidst opsøge og tage ansvar for det gode samarbejde. Være bevidst om og forpligte sig på, at både tage og give ansvar i hverdagen. Selvstændigt og i samarbejde med andre prioritere opgaverne i pressede situationer. Side 3 af 5
Kompetenceområde Fagligt Forventninger/krav selvstændigt udføre grundlæggende personlig pleje, omsorg og praktisk bistand. Virkeområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Aktivitet og rehabilitering Personlig og praktisk hjælp Omsorgs og sygeplejeopgaver Være bevidst om og i samarbejde med den enkelte borger planlægge den rehabiliterende indsats. Tage ansvar for og være bevidst om at reflektere fagligt over egen og andres praksis. Bevidst opsøge relevant ny viden inden for den grundlæggende pleje og omsorg, samt vedligeholde denne. I samarbejde med andre udføre grundlæggende sygeplejeopgaver. styrke egen og andres faglighed ved at tage ansvar for det tværfaglige samarbejde. selvstændigt planlægge, dokumentere, og evaluere den grundlæggende pleje og omsorg i omsorgsjournalen. tage medansvar for at følge op på dokumenterede observationer. Bevidst observere, reflektere og formidle ændringer i en borgers sundhedstilstand. Selvstændigt og i samarbejde med andre introducere og uddanne nye kollegaer / elever / studerende. Overskue og handle struktureret i pressede situationer. Være bevidst om beredskabsplaner, og tage ansvar for at inddrage relevante samarbejdspartnere i kritiske situationer. Side 4 af 5
Kompetenceområde Forventninger/krav Udvikling Virkeområde: Vejledning Undervisning tage ansvar for at deltage aktivt i forandringer, ved at udvise engagement Tage ansvar for at sikre den løbende udvikling ved både at dele og modtage egne og andres ideer, og skabe kreative løsninger i hverdagen Selvstændigt tage ansvar for egen læring, ved at være opsøgende og åben for ny viden Bidrage og motivere til andres læring, ved at have en nysgerrig og engageret tilgang til ny viden I samarbejde tage ansvar for at identificere, integrere og prioritere nye indsatsområder inden for eget virkeområde. Medvirke til udvikling og vurdering af de retningsgivende dokumenter, indenfor eget virkeområde. Kvalificeret, engageret og ansvarsfuldt indgå i udviklingsprojekter i egen organisation, kommunalt, og regionalt I samarbejde med andre evaluere egen og andres praksis, for der i gennem at kvalitetssikre den løbende udvikling. Side 5 af 5
Bilag: 8.1. Projektbeskrivelse - Rehabiliteringskultur Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112278/16
Projektnavn: Den rehabiliterende tilgang i Norddjurs Kommune Projektejer: (navn) Jeanette Rokbøl Afdeling: Sundhed og Omsorg Projektleder/procesleder: (navn) Projektstatus: Idéfase. 1. udkast. Justeres, når projektleder er ansat Acadre nr. Dato: 19.5 2016 Startdokument Baggrund og formål: I Norddjurs Kommune er det afgørende, at borgerne oplever, at rehabilitering og sundhedsfremme indgår som centrale elementer i alle tilbud, så indsatserne giver den enkelte mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Samtidig er der i budget 2016 indarbejdet en besparelse via en personalereduktion i hjemmeplejen, der opnås ved hjælp af en øget rehabiliteringsindsats (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi). Besparelsen lyder på 1,0 mio. kr. i 2016 og stiger gradvis til 5 mio. kr. i 2019. Derfor skal der etableres en rehabiliteringskultur i alle afdelinger af Sundhed og Omsorg. Dette projekt skal således bidrage til udvikling af den rehabiliterende indsats med henblik på: at systematisere og kvalificere indsatsen samt øge sammenhængskraften at sikre borgerens selvbestemmelse og værdighed at sikre arbejdsmiljøet (mindre nedslidning og øget arbejdsglæde) at anvende borgernes rehabiliteringspotentiale med henblik på værdighed og godt liv at der tages udgangspunkt i borgernes egne mål at bidrage til at bryde de siloopdelte indsatser at høste den indarbejdede besparelse afledt af større selvhjulpenhed Sammenhæng med strategier, politikker eller andre projekter: Projektet har sammenhæng med: Leverancer: Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rehabilitering Sundhedsaftalen i Region Midtjylland vedrørende udvikling af et sundhedsvæsen På borgerens præmisser Norddjurs Kommunes vision om, at alle skal have et liv med muligheder Værdighedspolitikken: selvbestemmelse Velfærdsteknologipolitikken Ældrepolitikken: fokus på det gode hverdagsliv, sammenhængende og koordinerede indsatser Ledelsesgrundlaget i Norddjurs Kommune: forandring og nye måder, kurs mod fremtiden, ledelse af medarbejdere; fælles forventninger og fælles retning, økonomi i balance Sundhed og Omsorgs virksomhedsgrundlag Projekt forebyggelse af indlæggelse: øget funktionsevne kan mindske antallet af indlæggelser Projekt faldforebyggelse Hovedleverancen for projektet er: etablering af en rehabiliteringskultur. Herunder: Definition af begrebet Implementering og anvendelse af tilgangen i alle afdelinger
For at realisere hovedleverancen er der en række delleverancer, der skal gennemføres: Første delleverance for projektet er et etableret rehabiliteringsteam, der er organiseret således, at borgeren er i centrum og særlige kompetencer indhentes fra organisationen som varetager forløbet for borgere. Projektet skal give et velargumenteret grundlag til at sundheds- og omsorgschefen kan beslutte, om det skal være: et team med en fast medarbejderstab et team med en fast medarbejderstab, men hvor der hentes kompetencer efter borgerens behov i Sundhed og Omsorg. Det er borgeren i centrum, og borgerens situation og helbredstilstand der afgør, hvilke ressourcer der er nødvendige. Delleverancer: Præcisering af målgruppen, herunder udarbejdelse af kriterier for hvordan det vurderes, at borgeren vil kunne opnå et større funktionsniveau Forslag til størrelse og placering af det tværfaglige rehabiliteringsteam og sammenhæng til den øvrige organisation Udvikling og implementering af arbejdsgange, der understøtter systematiske, evidensbaserede og sammenhængende indsatser Beskrivelse af teamets sammensætning (Det vurderes umiddelbart, at teamet min. skal bestå af visitator, terapeuter (ergo og fys), sygeplejersker, sosu-hjælpere, sosu-assistenter og evt. en diætist) Udvikling af IT-systemer, så de understøtter den rehabiliterende tilgang Beskrivelse af overgange fra sygehus/kommune til rehabiliteringsteamet og fra rehabiliteringsteamet til almindelig hjemmehjælp Beskrivelse af rehabiliteringsprocessen, arbejdsgange, rehabiliteringsplan (evt. inspiration fra Roskilde) Kompetenceudvikling metoder, fx de bærende elementer i rehabilitering, den motiverende samtale, screeningsmetoder mv. Anvendelse af systematiske dokumentations- og evalueringsmetoder til effektmåling af rehabiliteringsindsatsen Etablering af en grejbank med træningsudstyr via visitationen. Inspiration fra Motionsvenner rygsæk. Udbredelse af rehabilitering til alle medarbejdergrupper inden for: Sygepleje og rehabilitering Træning og rehabilitering Sygehuset og forberedelse til rehabilitering Hjælpemidler og rehabilitering Kommunikation og rehabilitering Visitation og rehabilitering Boligadministration og rehabilitering Rehabilitering og demens Rehabilitering og hjerneskade Rehabilitering og forløbsprogram, kronikere Reviderede kvalitetsstandarder Procesbeskrivelse for alle delleverancer og dertilhørende arbejdsgrupper, hvori det tydeligt fremgår, hvem der er involveret, hvad der er besluttet og hvad der kan drøftes Eventuel gennemførelse af pilotprojekt 2
Succeskriterier: Projektet har følgende succeskriterier: Alle borgere har en rehabiliteringsplan Den rehabiliterende tilgang er tydelig i alle politikker, kvalitetsstandarder osv Medarbejdere i teamet arbejder rehabiliterende, anvender arbejdsgangbeskrivelser, SMARTE mål, systematiske screenings- og evalueringsmetoder. Borgere, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb og bliver delvis selvhjulpne, mødes af medarbejdere i den øvrige organisation, som arbejder efter den rehabiliterende tilgang. Effekten af indsatsen er dokumenteret Herudover måles på: Antal borgere (%) der bliver selvhjulpne eller delvis selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb (funktionsniveaumåling) Antal borgere (%) har fået større livskvalitet EQ-5D At prioriteringsnøglen følges måles inden mm. Træning som primærindsats, derefter støtte/erstattet, når ikke disse er nok eller ikke lykkes ydes praksishjælp. 1. Træning/mestring 2. Hjælpemidler 3. Praksishjælp Interessenter: Borgere i Norddjurs Kommune Det politiske niveau Direktørniveau, chefniveau Råd og udvalg: ældreråd, handicapråd, frivilligråd, Interesseorganisationer: ældresagen, pensionistforeninger, patientforeninger, Praktiserende læger og sygehuse Sundhed og omsorg: Ledere Socialområdet Visitation, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemiddelafdelingen, Sundhed og Træning, forebyggende medarbejder, netværksterapeuter, demenscenter, plejeboliger, Sundhedsskolen Administration (it og omsorgssystem) Arbejdsmarkedsområdet Private udbydere af hjemmehjælp Sundheds- og omsorgschef, Søs Fuglsang, og velfærdsdirektør, Kenneth Koed Nielsen, udarbejder en plan for inddragelse. Arbejdsgrupperne informeres. Kommunikationsplan: Der skal løbende informeres om projektets status, om beslutninger og om gode historier. Der informeres til følgende målgrupper: Sundhed og Omsorg (i nyhedsbrevet samt OMU/LMU) Politisk behandling/orientering Borgerne (evt. via lokalavis, hjemmeside, radio mv.) Klyngestyregruppen 3
Organisering, projektform og eventuelt tværgående snitflader: Projektet foregår i to parallelle processer; Den ene proces foregår på strategisk lederniveau og den anden i sundhed og træning - med fælles retning og gensidig justering. Processen på det strategiske niveau omhandler forbedring og klargøring til den rehabiliterende organisation. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne udvikle et rehabiliteringsteam med gennemslagskraft og opnå de ønskede effekter. Organisering Styregruppe: sundheds- og omsorgschef (Søs Fuglsang), Projektejer (Jeanette Rokbøl), Projektleder (intern rekruttering i efteråret 2016) Arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige delleverancer Projektform og beslutningsproces planlægges af projektejer og projektleder, når projektleder er ansat. Ressourcer, økonomi og overordnet tidsplan: Der afsættes midler til projektleder (2 år inden for rammen) Besparelse jf. budget 2016 realiseres som en del af projektet. Der arbejdes med følgende: Der skal laves udtræk på antal borgere, der i 2015 fik tilbudt et rehabiliteringsforløb for at få et overblik over målgruppens størrelse. Derudfra vurderes omfanget af medarbejderressourcer samt økonomi. Samt evt. andre udtræk vedr. effekt og målgruppen. Forventninger til hvor besparelsen kan realiseres: Når der tages udgangspunktpunkt i borgeren mål / ønsker for hverdagslivet vil borgeren være motiveret for ændringen og drivkraft henimod selvstændighed. Herved vil funktionsniveauet højnes og borgeren vil kunne blive uafhængig af kommunale ydelser (jf. erfaringerne fra Roskilde). Besparelsen ses først efter 1-1,5 år Andre afledte konsekvenser kan være øget selvstændighed for borgeren, for medarbejdere kan det være motiverende, inspirerende og udviklende at arbejde tværfagligt Tidsplan A. Ide og opstart: fra marts juni 2016: udkast til projektbeskrivelse foreligger. Deltagelse i Roskildes konference og studiebesøg i Syddjurs B. Opstart af projekt: august-december 2016 (Ansættelse af projektleder. Justering af projektbeskrivelse, workshop, Avaleo-opsætning, udvælgelse af evalueringsmetoder mv.) C. Gennemførelse af projekt D. Pilotprojekt: på x antal udvalgte borgere primo 2017. Efterfølgende justering. E. Evaluering og implementering Implementering og evaluering Der udarbejdes et evalueringsdesign inspireret af triple-aim-tilgangen. Der er løbende implementering, når delleverancer er fuldt beskrevet og afprøvet. Projektet forventes fuldt implementeret i efteråret 2018. Projektets afslutning og eventuel overgang til drift: Projektet er afsluttet, når: effekten af indsatsen er dokumenteret succeskriterierne er opfyldt der er opnået den forventede besparelse 4
Bilag: 8.2. Projektbeskrivelse 83a - Rehabiliteringsteam Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112275/16
Projektnavn: Delprojekt rehabiliteringsteam 83a Projektejer: (navn) Sundhed og omsorg Afdeling: Sundhed og træning Grete Ølgaard & Dorthe Bligaard Acadre nr. Dato: 23.8 2016 Projektleder/procesleder: (navn) Projektstatus: Startdokument Baggrund og formål: Hvordan er projektet opstået, hvad skal der opnås med projektet og hvorfor er projektet vigtigt? Kommunerne er forpligtet til at tilbyde rehabiliteringsforløb i henhold til Servicelovens 83a. Det skal være et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til borgere med nedsat funktionsevne, hvis det vurderes, at forløbet kan forbedre funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83 stk. 1. I Norddjurs Kommune varetages denne indsats af DGH terapeuter og hjemmehjælpere. Set i lyset af undersøgelser og projekter vedr. rehabilitering, herunder 83a, kan den eksisterende rehabiliteringsindsats i Norddjurs udvikles. Roskilde Kommune og Syddjurs Kommune har opnået gode resultater ved systematisk implementering af den rehabiliterende tankegang, herunder udvikling af den rehabiliterende organisation. Derudover har Sundhedsstyrelsen udgivet en rehabiliteringshåndbog med en række værktøjer, som vil kunne understøtte og optimere det rehabiliterende arbejde. Konkret skal den eksisterende rehabiliterende indsats i Norddjurs Kommune udvikles med henblik på: at systematisere og kvalificere indsatsen samt øge sammenhængskraften at flytte fokus fra ydelser til borgerens individuelle ønsker og behov at tage afsæt i borgerens mål og udnytte borgerens rehabiliteringspotentiale at fremme borgerens selvhjulpenhed og herigennem opnå en afledt besparelse på området at sikre borgerens selvbestemmelse og værdighed at sikre arbejdsmiljøet (mindre nedslidning og øget arbejdsglæde) Sammenhæng med strategier, politikker eller andre projekter: Beskriv projektets sammenhæng med strategier, politikker, fokusområder eller andre projekter i Norddjurs Kommune. Har projektet relation til fx regionale samarbejder, Business Region Aarhus eller måske EU, så beskriv det også her. Beskriv hvorledes projektet relaterer sig til Norddjurs Kommunes vision. Projektet er et delprojekt i Sundhed og Omsorgs samlede projekt hen imod den rehabiliterende organisation (se overordnet projektbeskrivelse). Leverancer: Projektets leverancer er en nøjagtig beskrivelse af, hvad der er leveret, når projektet er slut. Det er de umiddelbare synlige resultater af projektet f.eks. en politik, en lokalplan, et uddannelsesforløb, et it-system eller lignende. Der kan desuden være en række delleverancer i projektforløbet. Hovedleverance: Der er etableret et tværfagligt rehabiliteringsteam, som arbejder efter de bærende værdier i rehabilitering, varetager og koordinerer rehabiliteringsforløb (2-12 uger) for borgere, som er visiteret til 83a. Det nye består især i, at indsatsen er systematisk, evidensbaseret, og sammenhængende. Organiseringen er også ny, forstået på den måde, at borgeren er i centrum. Særlige kompetencer kan indhentes fra organisationen fremfor at borgeren sendes rundt i organisationen. Derved brydes de søjleopdelte indsatser. Delleverancer: Beslutning og organisering om størrelse, sammensætning og placering af det tværfaglige rehabiliteringsteam og sammenhæng til den øvrige organisation, herunder stillingtagen til varetagelse af opgaven aften, nat og weekend. Afklaring af ressourcespørgsmål (hvor findes/tages timer/medarbejdere til rehabiliteringsteamet)(skal ildsjæle spottes for at sikre succes og fremdrift) Præcisering af målgruppen, herunder udarbejdelse af kriterier for hvordan det vurderes, at borgeren vil kunne opnå et højere funktionsniveau. Stillingtagen til hvorvidt de hidtil anvendte kriterier for henvisning til 83a skal være de samme som hidtil, eller om de skal ændres. Derudover hvilke borgere, som allerede får 83 ydelser, der skal tilbydes en 83 a indsats Beskrivelse af overgange fra sygehus til myndighed, fra myndighed til rehabiliteringsteamet, fra myndighed til almindelig hjemmehjælp og fra myndighed til plejehjem Beskrivelse af rehabiliteringsprocessen evt. faseopdeling (5-7), arbejdsgange, rehabiliterings plan, tværfaglige koordineringsmøder, udvikling af pakkeforløb Beskrivelse og håndtering af snitflader mellem indsatser under 83 a og indsatser under andre lovgivninger, herunder
Sundhedsloven. Hvordan kan allerede eksisterende indsatser i organisationen i højere grad udnyttes til gavn for borgere under 83? Beskrivelse af krav til private leverandører Beslutte hvilke data der skal tilvejebringes Beskrivelse af dokumentations-, evaluerings- og screeningsmetoder, herunder triagering, FSII, stratificering, inddragelse af fagspecifikke testredskaber udarbejdet af intern arbejdsgruppe i Norddjurs (træning) Kompetenceudvikling fx rehabilitering, den motiverende samtale, dokumentations-, evaluerings- og screeningsmetoder mv. Etablering af en grejbank med træningsudstyr til udlån via visitationen.( Fx hente inspiration fra Motionsvenner vedr. brug af rygsæk). Beskrivelse og valg af velfærdsteknologi som kan understøtte indsatsen Planlægning af pilotprojekt. Succeskriterier: Succeskriterier skal gøre formålet målbart. For at sikre, at succeskriterierne ikke ligger for langt uden for projektets indflydelse, er det vigtigt at definere kriterierne så tæt på projektets leverancer som muligt. Der skal udvikles måleredskaber og succeskriterier, der gør det muligt at sammenligne med andre kommuner samt at opnå lignende resultater. Det indebærer også en baseline måling, som både kan bestå af talmateriale og spørgeskemaer. Interessenter: Hvem er de primære interessenter i projektet, både internt og eksternt? Overvej i hvilken grad råd og organisationer, medarbejdere, borgergrupper, foreninger m.fl. skal inddrages. Overvej særligt eventuel politisk behandling, inddragelse af det politiske niveau eller andre politiske forhold, der kan gøre sig gældende for projektet. De primære interessenter i delprojektet er indenfor Sundhed og omsorg: Ledergruppen Visitation, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemiddelafdeling, Sundhed og træning herunder Sundhedsskolen, forebyggende medarbejder, netværksterapeuter, demenscenter, plejeboliger Administration (it og omsorgssystem) Private udbydere af hjemmehjælp / leverandører Kommunikationsplan: Hvad, hvordan, hvornår informeres til omverdenen, pressen, ledelsen, det politiske system osv. Kontakt evt. en kommunikationsmedarbejder. Der skal udarbejdes en kommunikationsplan for både den overordnede projektbeskrivelse af den rehabiliterende organisation og delprojektet vedr. 83a. Kommunikationsplanen skal indeholde en præcis beskrivelse af hvornår og hvordan, der kommunikeres ud om projekterne hele vejen rundt dvs. både det politiske niveau, medarbejdere, borgere mv. Endvidere skal det fremgå hvilke medier og fora der anvendes, herunder workshop/laboratoriemodel med interessenter fra Sundhed og Omsorg. Det helt centrale er, at værdierne i rehabilitering afspejles tydeligt i skrift, tale og handling på alle ledelsesniveauer i organisationen, fra ledere til medarbejdere, blandt medarbejdere, fra medarbejdere til borgere mv. Organisering, projektform og eventuelt tværgående snitflader: Forslag til organisering af projektet som kan omfatte projektleder, projektejer, styregruppe og projektgruppe og/eller referencegruppe. Overvej om du vil bruge laboratoriemodellen i dele eller hele projektet. Er der snitflader både i forhold til projektgruppe og styregruppe - til andre forvaltninger, og hvilke konsekvenser har det for organiseringen af projektet? Det overordnede projekt og dette delprojekt udvikles og igangsætte parallelt. Der dannes en overordnet styregruppe for at sikre fælles retning, fremdrift og justering. Projektlederen vil være ansvarlig for at sikre dette i samarbejde med projektgrupperne. Projektgrupperne arbejder specifikt med udvikling og implementering af det konkrete projekt. Ressourcer, økonomi og overordnet tidsplan: Det forventede ressourceforbrug i projektet pr. medarbejder/sektion/afdeling, samt estimater på projektets økonomi. Detaljeringsgraden for projektets økonomi aftales mellem projektejer og projektleder. Beskriv projektets aktiviteter og hvornår disse påbegyndes og afsluttes. Vær opmærksom på, at laboratoriemodellen kræver et koncentreret ressourceforbrug i en kortere periode. Der etableres et rehabiliteringsteam til 83a indsats, som består af et team med en fast medarbejderstab, men hvor der kan hentes kompetencer efter borgerens behov i den øvrige del af Sundhed og Omsorg. Det er borgerens situation og helbredstilstand der afgør, hvilke ressourcer der er nødvendige. Det vurderes, at teamet min. skal bestå af terapeuter (ergo og fys), sygeplejersker, sosu-
Projektnavn: Delprojekt rehabiliteringsteam 83a Projektejer: (navn) Sundhed og omsorg Afdeling: Sundhed og træning Grete Ølgaard & Dorthe Bligaard Acadre nr. Dato: 23.8 2016 Projektleder/procesleder: (navn) Projektstatus: medarbejdere. Det vil være at foretrække, at der kan indgå en diætist. Derudover inddrages frivillige. Endelig skal det drøftes, hvorledes de specialeansvarlige kan indgå i arbejdet. Økonomi: Forventninger til hvor besparelsen kan realiseres: Erfaringerne fra Roskilde er: Når der tages udgangspunktpunkt i borgeren mål / ønsker for hverdagslivet, vil borgeren være motiveret for ændringen. Herved vil funktionsniveauet højnes, og borgeren vil opnå større selvstændighed og kunne blive uafhængig af kommunale ydelser. Men besparelsen ses tidligst efter 1-1,5 år, da det tager tid at udvikle de systematiske arbejdsgange og ikke mindst at implementere nye værdier i samarbejdet med borgeren. Til gengæld forventes det, at beskrivelser af de systematiske arbejdsgange på sigt både vil frigive tid til samarbejdet med borgeren og sikre høj kvalitet Andre afledte konsekvenser forventes at være: Inddragelse af medarbejderne, ejerskabet, paradigmeskiftet henimod den rehabiliterende organisation, herunder det tværfaglige samarbejde vil kunne skabe en win-win situation i forhold til borgerens mål og resultater. Overordnet tidsplan: Tidsplanen er opdelt i følgende faser: ide og opstart, planlægning, gennemførelse og afslutning. A. Ide og opstart: fra marts juni: udkast til projektbeskrivelse foreligger. Deltagelse i Roskildes konference og studiebesøg i Syddjurs, deltagelse i Sundhedsstyrelsens erfa-netværk B. Planlægning: august-december (ledere konkretisering af udkast, workshop/laboratorium, dannelse af team, nexus opsætning, udvælgelse af screeninger, evalueringsmetoder mv. ) C. Pilotprojekt: på x antal udvalgte borgere primo 2017. Efterfølgende justering. D. Gennemførelse Det skal drøftes og besluttes om laboratoriemodellen skal anvendes. I så fald er der behov for at vurdere ressourcer og tidshorisont, herunder inddragelse af udviklingskonsulent. Implementering og evaluering Beskriv hvorledes projektet forventes implementeret. Beskriv også hvorledes projektets formål forventes omsat til ønskede effekter og værdi, herunder på hvilken måde effekterne efterfølgende skal evalueres og dokumenteres. Konkret igangsættes processen på følgende måde: Primo september afholdes møde med ledere af hjemmeplejen i Grenaa og i Auning. Formålet med mødet er at sikre en fælles forståelse af opgaven, at inddrage erfaringer med arbejdet med det gode hverdagsliv og 83a samt at afklare medarbejderressourcer til rehabiliteringsteamet for 83a. Der vil løbende blive inddraget medarbejderrepræsentanter i konkrete arbejdsgrupper, arbejdsprocesser relateret til delleverancer.mv., således at projektet udvikles og justeres mens det driftes. Der udarbejdes et evalueringsdesign med afsæt i triple-aim-tilgangen. Projektet forventes fuldt implementeret i efteråret 2018. Projektets afslutning og eventuel overgang til drift: Beskriv, hvornår projektet er afsluttet samt om der er en afledt drift af projektet. Brug også Status/slutdokumentet til løbende at følge op på eventuelle ændringer og evt. ny viden om konsekvenser for kommende drift. Projektet overgår til drift, når delleverancer er udført, succeskriterier er opfyldt og den forventede besparelse er opnået.
Bilag: 9.1. Transfer-strategi (opdateret) Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111360/16
Transfer strategi Kompetenceudvikling Maj 2016 Ninna Thomsen Side 1 af 20
Transfer Definition: Overførsel af det lærte fra læringssituationen til en anden situation (Wahlgren 1 ) Læreprocesser kræver ledelse MacMann Berg Transfer handler om, at vi anvender det, vi har lært på et kursus eller en uddannelse på arbejdspladsen. Transfer oversættes i en dansk kontekst til overføring. Det centrale omdrejningspunkt for transfer er anvendelsen af det lærte. Transfer forudsætter, at man tilpasser det, man har lært, til en ny situation (arbejdspladsen). Forskning i transfer påpeger, at ledelsesopmærksomhed før uddannelsesstart, under uddannelse og efter endt uddannelse er afgørende, hvis organisationer skal have det bedste udbytte af medarbejderes forskellige uddannelsesforløb Mål Målet med transfer strategien er at sikre, at der på de enkelte arbejdspladser er en lærings kultur, der sikrer at medarbejdernes nyerhvervede kvalifikationer og kompetencer implementeres og er værdiskabende for borgerne og eller arbejdspladsen. Transfer strategien er praksis- og procesorienteret. Fokus I denne transfer strategi er der fokus på tiltag, der kan fremme: Implementering af den enkeltes medarbejders mål for forandring og udvikling. Transformation af det indlærte til situationer i praksis. Lederens muligheder for at understøtte medarbejderne i den værdiskabende proces 1 Bjarne Wahlgren: Transfer mellem uddannelse og arbejde, Kbh. 2009. Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Side 2 af 20
Transfer fremmende faktorer Forskningen og litteraturen omkring transfer er bred og påviser mange faktorer, der har indflydelse på transfer. Bjarne Wahlgren (2009) 2 har samlet en forskningsoversigt, der sammenfatter centrale faktorer tilknyttet den enkelte person, undervisningen og arbejdspladsen. Wahlgren fremhæver nedenstående faktorer: Transferfaktorer der knytter sig til den lærende Det er helt afgørende for transfer, at den lærende har et behov for at lære det, der bliver undervist i, og kan se nytten af det, der læres i forhold til arbejdssituationen. Det er med andre ord vigtigt, den lærende er motiveret for transfer dvs. har et ønske om at anvende den nye viden og færdigheder på jobbet. Hvis det, der læres, skal anvendes, skal der være et behov for at anvende det, og det skal give mening at anvende det. Man skal kunne se en fordel ved at anvende det. Jo mere klart den lærende kan se behovet for at lære jo mere transfer. Det er vigtigt, at den lærende har evnen til målsætning og målforpligtigelse. Det øger transfer, at den lærende sætter mål for, hvad hun gerne vil blive bedre til, og hvad hun gerne vil lære. Det øger desuden transfer, hvis den lærende har en klar forpligtigelse (fx overfor sig selv, for kollegaer eller arbejdspladsen) ift. sine mål. Forskning peger på, at det er vigtigt, at målene er passende høje, men realistiske, og at den lærende oplever, at hun når sit mål eller nærmer sig målet. Den lærende skal have tiltro til egne evner (self-efficacy). Jo mere tiltro den lærende har til egne evner eller forventninger til egen performance, des mere transfer. Forklaringen på sammenhængen mellem tiltro til egne evner og transfer er, at det kræver selvtillid at handle anderledes og handle i nye sammenhænge, fordi der er risiko for at møde modstand og opleve nederlag. Risikoen kan føre til manglende handling. Det kræver et vist overskud og en vis selvtillid at handle anderledes. 2 Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Side 3 af 20
Transferfaktorer der knytter sig til undervisningen Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at elementer fra arbejdspladsen indgår og bliver behandlet. Behandlingen skal ske med henblik på, hvad det lærte kan anvendes til i den konkrete sammenhæng. Undervisningen skal både indholdsmæssigt og metodisk forholde sig til anvendelsessituationen. Jo flere eksempler og jo mere varieret eksemplerne bliver anvendt i forhold til anvendelsessituationer, jo mere transfer både nær og fjern transfer. Transfertræning, dvs. øvelse i anvendelsen, har generelt en positiv effekt. Det ser ud til, at transfertræning i selve undervisningen er mere effektivt end transfertræning efter undervisningen. Underviseren er en vigtig faktor. Tillid til underviser og mulighed for at drøfte anvendelse med underviser øger transfer. Transferfaktorer der knytter sig til anvendelseskonteksten Organiseringen af arbejdssituationen har stor betydning for transfer. Det er en forudsætning for anvendelse, at arbejdspladsen er gearet til, at medarbejderen kan anvende det lærte. Der skal være tid og tekniske faciliteter til rådighed. Det er afgørende, at medarbejderen kan anvende det lærte i direkte forlængelse af kurset/uddannelsen. Hvis der omvendt går lang tid mellem læringen og anvendelsen, så er sandsynligheden for transfer betydeligt formindsket. Det er vigtigt, at der er et understøttende miljø efter læringen har fundet sted. Et understøttende arbejdsklima med støtte fra leder og kolleger fremmer lysten til og muligheden for at anvende det lærte. Støtte fra ledelsen gerne i form af belønning er afgørende. Eksempler på elementer i et understøttende arbejdsklima er: opmuntring til anvendelse, feedback, supervision og uforstyrrethed til arbejdet. Post-training, hvilket betyder, at undervisningen så at sige tages op igen efter kurset, fremmer transfer. Posttræningsprogrammer kan tage form af løbende (tvungen, skriftlig) systematiske refleksioner over læring og anvendelse i form af personlige journaler eller logbøger. Side 4 af 20
Transfer processen ARBEJDSPLADSEN deltager i kursusstart og evaluering. Side 5 af 20
De små skridts vej En model til implementering og kvalitetsudvikling. Modellen kan bruges på alle områder, hvor man er i gang med at implementerer ny viden, ny teknologi, nye processer og nye arbejdsgange. Modellen kan også anvendes til målrettet udvikling af personlige kompetencer. Modellen kan anvendes på individniveau, dvs. én medarbejder/én borger, for senere at afprøves i et større fællesskab flere medarbejdere/flere borgere og sluttelig for alle medarbejdere i forhold til alle borgere. Metoden Princippet er at man inden for et overordnet mål løbende sætter sig ganske små mål, der kan opnås inden for f.eks. én til to uger. Man beskriver altså først feltet Plan, for den kommende uge. Efter det fastlagte tidsrum udfylder man Do feltet med, hvad man faktisk har gjort og, hvad der kom ud af det. Derefter udfyldes Study med overvejelser om hvorfor, det gik som det gik, og i Act drager lære af overvejelserne til brug for næste uges plan. Næste uges plan skrives på et nyt ark. Og sådan fortsætter man. Cirklerne dokumenterer forandringer og resultater. Side 6 af 20
SMTTE En refleksionsmodel til faglig og organisatorisk udvikling. SMTTE- modellen er mere end en målstyringsmodel. SMTTE er en tilgang til udvikling, der understreger at udvikling foregår i en dynamisk og cirkulær proces hvor flere forhold påvirker hinanden. Et redskab til at skabe transfer mellem det der læres på kurset og den daglige praksis. Sammenhæng Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart på hvilken bagrund udviklingsprocessen igangsættes Mål Mål beskrives som forestillinger om en ønsket tilstand. Tiltag De planlagte og konkrete handlinger som skal bringe os i retning af målet Tegn Tegn er billeder af den ønskede udvikling som vil kunne sanses i praksis Evaluering Integreres fra processens begyndelse Side 7 af 20
Reminder Inden kompetenceudviklings forløbets start blev det besluttet at Den lærende: Ønsket og motivationen skal være til stede. Vigtigt at den lærende kan se en fordel i at lære og anvende det lærte. Det skal opleves, at det giver mening at investere tid og kræfter i at lære og at anvende det lærte Den lærende og lederen: Det forventes at begge parter bidrager til, at det lærte overføres fra læringssituationen til praksis og dermed kommer borgerne til gavn. Af hensyn til det omfattende tidsforbrug det vil kræve, er der ikke udarbejdet individuelle lærings kontrakter. Lederne: Lederne skal i hvert enkelt område bidrage til at motivationen hos den enkelte medarbejder øges. Lederne skal i hvert enkelt område understøtte at det lærte Lederne skal skabe rum og forståelse for at arbejdsrutiner ændres når det giver mening. Kompetenceudviklingen integreres i MUS / GRUS forløbene Hver gang et hold starter og slutter, er der ledelsesmæssig tilstedeværelse. Der er tilknyttet en kommunal leder som kontaktperson til hvert hold. Uddannelses koordinator Line Kristensen sikrer at relevant materiale fra Norddjurs Kommune videre formidles til relevante undervisningssteder. Undervisningen: Undervisningen skal indholdsmæssigt og metodisk være praksis relevant. Den enkelte kursist skal have mulighed for at træne det tillærte og dermed mestre stoffet. Underviserne inviteres til en introduktions dag til Sundhed og omsorg i Norddjurs Kommune Uddannelsesforløbet og de enkelte dage planlægges med en variation af oplæg, individuelle og gruppe opgaver, øvelser, arbejde med dilemmaer og dialog på plenum. Der anvendes digitale læringsmetoder, hvor det er muligt og giver mening. Uddannelsen tilrettelægges praksisnært. Med dette mener vi, at generel teoretisk viden sættes ind i en Norddjurs kontekst. Side 8 af 20
Transfer i den enkelte aftale enhed Status april 2016 Tids og handlingsplan: Med udgangspunkt i nedenstående dagsorden er der gjort status over transfer strategien i den enkelte aftale enhed. Drøftelse af transfer metoder Hvordan sikres transfer på arbejdsstedet Midtvejs evaluering Eksempler på hvor kompetence udviklingen har gjort en positiv forskel for borgerne / kollegaer/ arbejdspladsen Bidrag til den planlagte PR kampagne Orientering om status og evaluering ved slutningen af projektet Evt. Hjemmeplejen Grenå d. 11-4 Bo Bendtsen og Anette Hjelm Transfer Der bliver talt med medarbejderne om gensidige forventninger, inden medarbejderne modtager kompetence udvikling. Når medarbejderne kommer tilbage, er der en opsamling, hvor de enkelte læringsplaner gennemgås. Læringsplanerne tages op på gruppe møderne og opfølgning integreres i efterårets GRUS. Læringsplanerne samles og arkiveres i Hjemmeplejen.Sygeplejerskerne har anvendt sygeplejemøderne til transfer efter de har gennemgået kompetenceudviklingskurserne. Midtvejs evaluering Det opleves, at der generelt læres meget teori, der omsættes i dagligdagen til gavn for borgerne Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Borger med akut KOL. Der er udarbejdet døgnrytmeplan. Bedre appetit, mere energi, træning, kan nu køre på sin crosser V. Charlotte Katholm. Viderelegering af sygeplejeydelser. Flere beskrivelser af det tværfaglige samarbejde i forhold til rehabilitering To opgaver med beskrivelser af indsatser i forhold til korrekt medicin administration Hjemmeplejen Allingåbro d. 14-4 Side 9 af 20
Hanne Winterberg Transfer Planen er at planlægge så kursisterne fra samme hold samles et par måneder efter de har været på kursus mhp. opfølgning af læringsplaner. Transfer vil blive et tema på næste års GRUS. Grundet organisations ændring m.m. har det indtil nu ikke været muligt at implementere en struktureret transferstrategi. Aftenvagterne har dog været samlet og drøftet implementering af deres læringsplaner Hanne har haft individuelle ad hoc samtaler med nogle af hjælperne, et par af hjælperne har informeret på onsdags informations møderne. Nogen af projekterne er blevet drøftet på Teammøderne. Midtvejs evaluering Generelt er opfattelsen at kompetenceudviklingen har været givende. Der er flere eksempler på at selvværet hos hjælperne er højnet. Der er skabt nyttige relationer på tværs i organisationen. Det er tænkt, at assistenterne i samråd med den nye afdelingsleder skal være dem, der sikrer fremdrift af læringsplanerne, hvor de er specifikt borgerrettede. Sygeplejersker har fået megen ny viden om fx ernæring, KOL og hjertesygdom. Viden der er brugbar i hverdagen. De har ligeledes fået øget deres kendskab til regionens procedurer. Generelt har hjælperne fået nyttig viden og indsigt i at arbejde med borgernes mål og fået større kendskab til kommunens tilbud fx rus middel centeret, viden der allerede er anvendt borger relateret. Ligeledes høj værdi af undervisningen i psykisk sygdom. Undervisningen har generelt skabt refleksion i hvordan vi samarbejder med borgerne på borgernes præmisser. Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Borger relevant handlingsplan v. Christa. Kan uddybes nærmere Hjemmeplejen Glesborg Lone Juncher Transfer I forbindelse med kursus i kompetence løft for social og sundhedshjælpere har der indenfor den 1. uge efter hjælperen er vendt tilbage til arbejdsstedet, været afholdt en MUS samtale, der har haft stor fokus på hjælperens udbytte af kurset, samt opmærksomhed på hvilken opgave den enkelte hjælper agtede at arbejde med efterfølgende. Der føres samtidigt hermed et fælles skema, hvor de forskellige ønsker og tiltag indskrives, til senere brug ved en GRUS event i efteråret, hvor der skal følges op på ideerne og evalueres på det der er igangsat. Midtvejs evaluering De generelle udsagn der kommer fra hjælperne i forhold til evaluering af kursus er næsten 100 % positive. Stor tilfredshed med undervisningsstedet, med underviserne, og ikke mindst med indholdet. Det der berømmes mest her er klart Psykiatri og misbrug, som der har været et stort behov at få undervisning i et behov der nu imødekommet. Side 10 af 20
De første hold der var afsted oplevede lidt spildtid med computerne, men dette har ikke siden været noget problem. Næsten alle har givet udtryk for, at det var nogle lange dage, men at det har været fint med 3 uger i træk, så man næsten begyndte at vænne sig til at sidde stille. Stor tilfredshed med at det var et Norddjurs projekt. Det at møde andre kolleger fra plejecentre og fra andre hjemmeplejer har været en sidegevinst til kurset. Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Hjælperne kommer hos en borger ved 9 tiden hver dag. Borger er meget lidt samarbejdsvillig og holder stramt på dynen. Hjælperne skal næsten lave overgreb for at få lov at hjælpe borgeren med morgenpleje og mad. Efter kurset er hjælperne blevet mere reflekterende og kan få øje på, at det kan hjælpe på situationen, hvis de venter med at komme med tilbud om pleje mm indtil kl 11, da er borgeren meget mere samarbejdsvillig. Hos en anden borger opleves opgaven ikke længere nær så tung og magtesløs, idet hjælperen nu har fået viden om den sygdom borgeren lider af og dermed en langt større forståelse. Et af holdene blev meget optaget af vores måde at håndtere medicin på og har udarbejdet en lokal, (foreløbig) procedure for, hvilke opgaver man som hjælper har i forbindelse med støtte til medicingivning. Farsøhthus og Møllehjemmet 14-4 Karina Kreutzfeldt og Birgit Appel Transfer En lokal transfer strategi har tidligere været sat på dagsordenen til et LMU møde, punktet blev udsat til næste møde grundet tidspres og afledt nødvendig prioritering. Der er bevidst truffet et valg om at vente med transfer, grundet et andet stort projekt i efteråret 15, samt omstrukturering i foråret 16. Strategi og proces er udarbejdet og fremlægges for LMU på næste møde. Strategien er et eftermiddagsmøde med opsamling af de enkeltes mål og handleplaner - samling i hovedområder hvorefter der arbejdes videre med områderne. Midtvejs evaluering Generelt fagligt givende, godt kendskab til kommunens tilbud og skabt gode relationer til kollegaer andre steder. Nogen oplever det har været lange dage andre ikke Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Meldes ind senere Træningsområdet 14-4 Dorte Bitsch og Dorthe Bligaard Transfer Dorte afvikler MUS med alle medarbejdere efter de har været afsted på kompetence forløb. Deres læringsplaner gennemgås Assistenter og hjælpere orienterer kollegaer om deres læringsplaner. D. 13-6 afholdes temadag for hele terapeutgruppen. På dagen genhuskes, hvad der er lært, og vil blive en reminder på anvendelsen af gode redskaber bl.a klinisk ræsonnering. En lokal transfer strategi er højt på prioriteringslisten. Strategien vil komme til at indeholde forventninger til den tilbage vendte kursist. Side 11 af 20
Midtvejs evaluering Generelt er forløbene lærerrige. Der er divergerende meninger om terapeutforløbet skulle have været sammenhængende eller opdelt som nu i fire x 3 dage Flere af assistenterne på døgn har oplevet, at der var for lidt nyt for dem. De havde håbet på et højere niveau. Har været lærerrigt at være sammen med kollegaer fra andre arbejdsområder. Hjælperne oplever også at kurserne har været for lidt målrettet træningsområdet. Hjælperne deler assistenternes opfattelse med henblik på det positive i det øgede kendskab til de andre områder og det positive det relations skabende. Aktivitetsmedarbejderne oplever det ikke har været målrettet dem. Ledelsesmæssigt har det været inspirerende, at høre medarbejderne fortælle om hvad de har lært Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen En dag om ugen hvor menuen er sammensat, så alle kan spise samme menu hvad enten de er på diæt eller ej. En læringsplan der er specifik borgerrettet- kan uddybes. En læringsplan der har fokus på introduktion af nye borgere Terapeut forløb inspirerer til ambulance plan vedrørende forebyggelse af at medarbejdere kommer i pressede situationer. En kollega er spejl og ser hvordan kollegaen reagerer, når vedkommende er arbejdspresset og advarer fremover når signalerne er på vej. Violskrænten 18-4 Anette Eriksen Transfer LMU har besluttet at anvende et spørgeskema. Spørgeskemaet udfyldes af alle der har været på kursus. De koordinerende og Anette Eriksen spørger indtil læringsplanerne når kursisterne vender tilbage. Anette Eriksen samler alle læringspaner - grupperer og tager initiativ til at de hjemvendte kursister derefter arbejde sammen i netværk omkring relaterede emner. De personlige og faglige mål iværksættes omkring beboerne efter hjemkomst fra efteruddannelse, ved at drøfte tiltagene på beboerkonferencer. Midtvejs evaluering Kompetence udviklings forløbet har generelt været givende. For nogen har det udviklet dem personligt andre fagligt og nogen både og. Det har skabt refleksion at udfylde skema, en tid efter de er hjemvendt fra efteruddannelse. På dagsordenen til LMU er der et fast punkt vedrørende kompetence udvikling og læring. LMU drøfter indsatser beskrevet i de udsendte skemaer. LMU anbefaler fælles indsatser og valg af relevante opgaver. Alle indsatser om udviklingsmål anvenders for at sikre, at det lærte overføres til gavn for beboerne, kollegaer og arbejdspladsen Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Følger senere Side 12 af 20
Digterparken 18-4 Inge Bukart Transfer De koordinerende sikrer transfer af den enkelte medarbejderes mål.. Den enkelte medarbejder fremlægger sit projekt på driftsmøderne. Inge integrerer transferdelen i MUS samtalerne. Midtvejs evaluering Kompetence udviklings projektet har sat gang i mange borger relaterede initiativer. Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Eksempler er Aktiv lytning hvor en kollegaer er observatør på kursistens kontakt med borgeren og derefter giver feedback. Hudsult fokus på vigtigheden af, at mange ældre mennesker har fået reduceret den naturlige positive krops kontakt og vigtigheden af at personalet kompenserer ved berøring og kram v. Gitte Macnally. Det blev drøftet, hvordan vi sikrer en evigheds loop når første runde af medarbejdernes mål er nået, enighed om at det er et vigtigt fokus område. Et kommende indsats område vedrørende ordblindhed blev drøftet. Test metoden er vigtig. Glesborg plejecenter 21-4 Lene Ballegaard Transfer Lene har en samtale med alle medarbejdere, når de har afsluttet kurset. Alle har fremlagt deres læringsplaner på teammøder Midtvejs evaluering Assistenterne har givet udtryk for, at kompetence udviklingen har medført adskillige udviklende tiltag i hverdagen til gavn for beboerne 5 dages forløbet blev præget af, at ikke praksis relateret IT fyldte for meget i undervisningen Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen Nogen har lavet borgerrettede handle planer Der er nedsat et udvalg til udarbejdelse af en pjece til beboere og pårørende indeholdende gensidige forventninger Med udgangspunkt i teorierne om rehabilitering er der startet en Fredagscafe hvor beboere på tværs af husets afdelinger deltager Fuglsanggården 21-4 Helle Thomsen Transfer Læringsplanerne vil indgå i de kommende MUS samtaler. Dem der har haft lyst, har fremlagt deres lærings planer på team møder. Den 11-6 er der et fælles tema arrangement, hvor bl.a. de læringsplaner andre kan lære af / blive inspireret af - bliver fremlagt Midtvejs evaluering Side 13 af 20
Generelt er assistenternes oplevelse, at der har været for lidt nyt. Uddannelsesniveauet på Fuglsanggården er generelt højt da kompetencefonden har bidraget med 0,8 mio. kr i 2014. Godt at få kendskab til hvad kollegaerne er optaget af i de andre områder. Har været relations skabende Eksempler på gode historier der kan anvendes i PR kampagnen De kommer frem d 11-6 Følgende ideer og forslag er fremkommet i dialogen med lederne: At der udarbejdes forslag til hvordan vi sikrer en "evigheds loop" At der udarbejdes en kommunal kompetence bank At der udarbejdes en praksis nær manual med fokus på hvordan der arbejdes med / hvilken effekt Sundhedsaftalen har i Norddjurs kommune At der tages initiativ til tiltag, der gavner ordblinde medarbejdere Den videre tids og handlingsplan: Referatet af dialogen med lederne sendes til godkendelse hos de deltagende ledere Transfer strategien renskrives Eksemplerne på de gode historier, der kan anvendes i PR kampagnen drøftes med Mathilde Loft Nørgaard. Kampagnen gennemføres inden sommer Ideer og forslag drøftes med Søs Fuglsang i maj måned. Der laves tids og handlingsplan på de ideer, der nyder fremme Transferstrategien rundsendes til den enkelte leder og arkiveres på G drewet / arbejdsgrupper/ kompetence udvikling / transfer Transfer runden gentages i november. Det samlede materiale indgår i den samlede evaluering af kompetence projektet Dead line for evalueringen er senest januar februar 2017 Lokal transfer strategi Transfer Sundhedsskolen Side 14 af 20
Transfer mellem kurser og arbejde Definition af transfer Transfer er et pædagogisk begreb, der betyder overførsel af viden og kunnen fra en læringssituation til en anden situation (Wahlgren og Aarkrog 2012 3 : 15). Transfer handler om, at vi anvender det, vi har lært på et kursus eller en uddannelse på arbejdspladsen. Transfer oversættes i en dansk kontekst til overføring. Det centrale omdrejningspunkt for transfer er anvendelsen af det lærte. Transfer forudsætter, at man tilpasser det, man har lært, til en ny situation (arbejdspladsen). Målet med transfer Målet med transfer er, at den enkelte medarbejder lærer mest muligt og kan omsætte det lærte i sit arbejde. Det er desuden et mål, at medarbejdere videregiver ny viden og færdigheder til kollegager. Formålet med at fokusere på transfer på Sundhedsskolen er at sikre et godt transferklima og en læringskultur, hvor det er muligt for medarbejderen at anvende nyerhvervede kvalifikationer. Hvad fremmer transfer? Forskningen og litteraturen omkring transfer er bred og påviser mange faktorer, der har indflydelse på transfer. Bjarne Wahlgren (2009) 4 har samlet en forskningsoversigt, der sammenfatter centrale faktorer tilknyttet den enkelte person, undervisningen og arbejdspladsen, som fremmer transfer. Wahlgren fremhæver nedenstående faktorer: Transferfaktorer der knytter sig til den lærende Det er helt afgørende for transfer, at den lærende har et behov for at lære det, der bliver undervist i, og kan se nytten af det, der læres i forhold til arbejdssituationen. Det er med andre ord vigtigt, den lærende er motiveret for transfer dvs. har et ønske om at anvende den nye viden og færdigheder på jobbet. Hvis det, der læres, skal anvendes, skal der være et behov for at anvende det, og det skal give mening at anvende det. Man skal kunne se en fordel ved at anvende det. Jo mere klart den lærende kan se behovet for at lære jo mere transfer. Det er vigtigt, at den lærende har evnen til målsætning og målforpligtigelse. Det øger transfer, at den lærende sætter mål for, hvad hun gerne vil blive bedre til, og hvad hun gerne vil lære. Det øger desuden transfer, hvis den lærende har en klar forpligtigelse (fx overfor sig selv, for kollegaer eller arbejdspladsen) ift. sine mål. Forskning peger på, at det er vigtigt, at målene er passende høje, men realistiske, og at den lærende progression ift. målet dvs., oplever, at hun når sit mål eller nærmer sig målet. Den lærende skal have tiltro til egne evner (self-efficacy). Jo mere tiltro den lærende har til egne evner eller forventninger til egen performance, des mere transfer. Forklaringen på sammenhængen mellem tiltro til egne evner og transfer er, at det kræver selvtillid at handle anderledes og handle i nye sammenhænge, fordi der er risiko for at møde modstand og opleve nederlag. Risikoen kan føre til manglende handling. Det kræver et vist overskud og en vis selvtillid at handle anderledes. 3 Wahlgren, Bjarne og Aarkrog, Vibe (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 4 Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Side 15 af 20
Transferfaktorer der knytter sig til undervisningen Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at elementer fra arbejdspladsen indgår og bliver behandlet. Behandlingen skal ske med henblik på, hvad det lærte kan anvendes til i den konkrete sammenhæng. Undervisningen skal både indholdsmæssigt og metodisk forholde sig til anvendelsessituationen. Jo flere eksempler og jo mere varieret eksemplerne bliver anvendt i forhold til anvendelsessituationer, jo mere transfer både nær og fjern transfer. Transfertræning, dvs. øvelse i anvendelsen, har generelt en positiv effekt. Det ser ud til, at transfertræning i selve undervisningen er mere effektivt end transfertræning efter undervisningen. Underviseren er en vigtig faktor. Tillid til underviser og mulighed for at drøfte anvendelse med underviser øger transfer. Transferfaktorer der knytter sig til anvendelseskonteksten Organiseringen af arbejdssituationen har stor betydning for transfer. Det er en forudsætning for anvendelse, at arbejdspladsen er gearet til, at medarbejderen kan anvende det lærte. Der skal være tid og tekniske faciliteter til rådighed. Det er afgørende, at medarbejderen kan anvende det lærte i direkte forlængelse af kurset/uddannelsen. Hvis der omvendt går lang tid mellem læringen og anvendelsen, så er sandsynligheden for transfer betydeligt formindsket. Det er vigtigt, at der er et understøttende miljø efter læringen har fundet sted. Et understøttende arbejdsklima med støtte fra leder og kolleger fremmer lysten til og muligheden for at anvende det lærte. Støtte fra ledelsen gerne i form af belønning er afgørende. Eksempler på elementer i et understøttende arbejdsklima er: opmuntring til anvendelse, feedback, supervision og uforstyrrethed til arbejdet. Post-training, hvilket betyder, at undervisningen så at sige tages op igen efter kurset, fremmer transfer. Posttræningsprogrammer kan tage form af løbende (tvungen, skriftlig) systematiske refleksioner over læring og anvendelse i form af personlige journaler eller logbøger. Side 16 af 20
Transfer i praksis på Sundhedsskolen Transfer er en proces, der foregår før, under og efter kurset/uddannelsen. For at sikre transfer for medarbejdere på Sundhedsskolen, udarbejdes der en plan for anvendelsen af de nye kompetencer inden kurset. I modellen nedenfor ses et overblik over processen før, under og efter. Skemaet på den næste side bruges som udgangspunkt for møderne mellem medarbejder og leder før og efter kurset. FØR UNDER EFTER 1. møde mellem medarbejder og leder Mødets fokus: Motivation, målsætning og tro på egne evner Praksiseksempler til undervisningen Planlægning af medarbejderens anvendelse af det lærte umiddelbart efter kurset Planlægning af videreformidling til kollegaer Medarbejder kontakter kursusudbyder/uddannels essted Medarbejderen sørger for at få afklaring på eventuelle spørgsmål til kurset. Medarbejderen giver praksiseksempler til underviseren, så han kan tage det med i sin undervisning. Aktiv deltagelse på kurset/uddannelsen Medarbejderen deltager aktivt i undervisningen og giver praksiseksempler fra sit arbejde. 2. møde mellem medarbejder og leder Mødet ligger snarest muligt efter medarbejderens kursus, da anvendelsen skal ske med det samme for at opnå transfer. Mødet har fokus på tilretning af planerne for anvendelse og formidling, som blev lagt ved mødet før kurset/uddanelsen. Medarbejderen underviser udvalgte kollegaer Medarbejderen videreformilder til relavante kollegaer fx i et oplæg eller en workshop. Hermed får medarbejderen sparringspartnere i forhold til sit arbejde med det lærte. Side 17 af 20
Medarbejderens navn: Kursus/uddannelse: MIN MOTIVATION Hvad er min motivation for at deltage på kurset? MIT MÅL Hvad er mine mål med kurset? (faglige mål, personlige udviklingsmål mm.) Delmål: Delmål: Delmål: Side 18 af 20
PLAN FOR ANVENDELSE FØR Udfyldes ved 1. møde mellem Hvad vil du anvende fra kurset? medarbejder og leder. EFTER Revidering ved 2. møde mellem medarbejder og leder. Hvordan vil du anvende det? Hvornår vil du anvende det? - Hvilken situation - Ift. Hvilken målgruppe? - Hvilke ugedage og tidspunkter? OBS: Anvendelsen skal ske umiddelbart efter kurset for at sikre transfer. Dage og tidspunkter bookes i Outlook kalender ved mødet. Hvor sikker er du på, at din plan for anvendelsen holder? Hvor sikker er du på, at du når dine mål? Side 19 af 20
PLAN FOR FORMIDLING FØR Udfyldes ved 1. møde mellem medarbejder og Hvem af dine kollegaer, vil du videreformidle til? leder EFTER Revidering ved 2. møde mellem medarbejder og leder De kollegaer, du videreformidler til, vil blive dine sparringspartnere ift. at anvende det nye fra kurset. Hvordan vil du formilde? Fx oplæg eller workshop. Hvornår vil du videreformilde? Kollegaer bookes i Outlook kalender. Side 20 af 20
Bilag: 10.1. Status på arbejdet med akutindsatsen Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112164/16
Sundhed og Omsorg + DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - AKUTINDSATS - STATUS 23-8- 2016 Ninna Thomsen Norddjurs Kommune Østergade 36 Side 8500 1 af Grenaa 6 Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 23-08-2016
Mål Målet er at borgerne bliver mindst muligt syge, at forebygge unødvendige indlæggelser / genindlæggelser og at få mest mulig sundhed for pengene. Formål Formålet er at reducere unødvendige indlæggelser og genindlæggelser på baggrund af akut opstået sygdom o Organisering o Ensartethed af begreber. Tilbud og dokumentation o Information om tilbud o Udvikling af samarbejdet med de praktiserende læger o Kompetenceudvikling Proces Nedenstående beslutninger er truffet på baggrund af materiale udarbejdet af en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen består af: - Marlen Ditlevsen - Kristel Boje - Jane Bang Vester - Heidi Rytter - Birgitte Hoberg - Inge Bukart - Ninna Thomsen (tovholder) Nedensstående foreløbige beslutninger er truffet af flg. ledelsesrepræsentanter: - Anette Hjelm - Grete Ølgaard - Inge Bukart - Helle Thomsen - Anne Ahrensbach - Hanne Winterberg FERIE I den videre proces vil arbejdsgruppen blive udvidet med en ledelsesrepræsentant fra hjemmepleje/hjemmesygepleje. Side 2 af 6 23-08-2016
Organisering Beslutning: En Norddjurs model hvor akut indsatsen til borgere over 18 år er integreret i hjemmesygeplejen. Anbefalingerne 1,2 og 3 afventer beslutningen vedrørende specialer Ensartethed af begreber. tilbud, retningslinjer og dokumentation Beslutning: Indtil videre anvendes ordet ophold på akut pladserne fremfor indlæggelse Der udarbejdes kriterier for længen / fase af akutophold Der skal udarbejdes et Flow Charge, der starter med den akutte indsats i eget hjem og den evt. efterfølgende indsats på akutafsnittet samt en synliggørelse af, hvornår de enkelte faggrupper inddrages (spl, praktiserende læge, + evt. terapeut, diætist, m.fl.) og hvilke ansvarsområder de enkelte faggrupper varetages. Kommunikation og dokumentationen tager udgangspunkt i vedtaget dokumentationsmateriale fra Sundhedsstrategisk ledelse Lab 8 Kriterier for akutophold / akut pladser : Beslutning: Målgruppe, tilbud og kompetencer bygger på de nationale definitioner som KL, PLO og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Hjemmesygeplejen er en del af vagtberedskabet på akut pladserne i Auning. Der skal tages stilling til kriterier for akutindsatsen i borgernes eget hjem. Krav til dokumentation i forhold til ophold og udskrivelse Beslutning: Det besluttes, ledelsesmæssigt, hvilke data der skal kunne trækkes Modtagelsen, handleplanen og konferencen tager udgangspunkt i vedtaget dokumentations materiale Sundhedsstrategisk ledelse Lab 8 Kvalitetssikring i overgangen fra akutafsnit til eget hjem Beslutning: Vedrørende relevante borgere afholdes fælles konference på 3. hverdag efter opholdets påbegyndelse - afhængig af opholdets længde. Formål med og retningslinjer for konferencerne skal beskrives. På konferencen aftales næste konferencedato Relevante borgere defineres. Konferencen tager udgangspunkt i det vedtagne dokumentationsmateriale der er udarbejdet af Sundhedsstrategisk ledelses Lab 8. Side 3 af 6 23-08-2016
At medarbejdere fra hjemmeplejen deltager i pleje omsorg på akutafsnittet inden borgeren udskrives Beslutning: Primært forløbskoordinatoren sikrer i i relevante tilfælde, at hjemmeplejen og eller rehabiliterings teamet inviteres til at deltage i plejen inden borgeren skal hjem Relevante tilfælde defineres At borgere følges hjem fra et akutophold Beslutning: Relevante borgere med komplekse problemer følges hjem ved udskrivning fra akutafsnittet Retningslinjerne fra hjem ledsagelse fra trænings pladserne følges Relevante borgere defineres Introduktion til nye medarbejdere og studerende Beslutning: At introduktionsprogrammet til relevante medarbejdere og studerende kommer til at indeholde en orientering om kommunens akutindsats Terapeuternes tilknytning til akutafsnittet Beslutning: Det nye rehabiliteringsteam fremkommer med forslag til den rehabiliterende indsats på akut afsnittene Visitation Til akutpladserne Beslutning: Læger, udskrivnings koordinator og sygeplejersker kan visitere til akut pladserne. Kvalitetsstandarder og indsatskataloget opdateres som følge af beslutningerne for den fremtidige akutindsats Information og tilbud Beslutning: Oplysninger, svarende til oplysninger på Sundhed. Dk, sættes på kommunens hjemmeside. Arbejdsgruppen og kommunens kommunikationsmedarbejder udarbejder en brochure med kommunens samlede akutindsats. Kompetenceudvikling Beslutning: Side 4 af 6 23-08-2016
Alle medarbejdere skal have opdateret deres første hjælp minimum hvert 3. år Udviklingen med advance pratice nursing ( APN ) følges og tilbydes evt. på sigt Der skal systematisk arbejdes med TOBS Det påtænkte videns center for akut indsatsen tager stilling til assistenternes kompetencer i forbindelse med TOBS Arbejdsgruppen beskriver akut indsatsen i hjemmeplejen, nuværende kompetencer og hvilke kompetencer fremtidens sygeplejersker har behov for. Den repræsentative ledergruppe beslutter derefter hvilken kompetence udvikling der skal gennemføres Samarbejdet med almen praksis Beslutning: Det tilstræbes at indgå en aftale om fast tilknyttede læger på akut afsnittene Arbejdsgruppen træder sammen når den nye rammeaftale/ rammedelegerings aftale foreligger, med det formål at fremkomme med forslag til implementering af aftalen Information om kommunens akut indsats Beslutning Der afholdes en temaaften, om kommunens indsats, for alle faglige interessanter Lægerne inviteres til rundvisning og orientering på Digterparken og i Auning Der afholdes 4 fokusmøder a 2 timer for alle sygeplejersker og relevante assistenter primo år 2017 programmet er en præsentation af akutindsatsen samt evt.en rundvisning Tids og handlings plan for implementering Dynamisk tidsplan der opdateres løbende 20-6 Arbejdsgruppen fremlægger beslutningsgrundlaget for et repræsentativt udvalg af ledere Ninna opdatere rapporten Side 5 af 6 23-08-2016
22-8 Udvalget af ledere træffer beslutninger 23-8 Ninna Opdaterer rapporten og udarbejder status Arbejdsgruppen træder sammen og arbejder videre, med afsæt i December Inge, Marlene og Jane planlægger og inviterer til fokus møder 2017 Primo April Der afholdes fokusmøder i Digterparken og Auning Lægerne inviteres til orienteringsmøde og evt rundvisning i Digterparken Side 6 af 6 23-08-2016
Bilag: 11.1. Afprøvning af automatisk vendesystem - Digterparken Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112186/16
Afprøvning af det automatiske vendesystem Ekamove Formål Afprøvelse af en velfærdsteknologisk løsning med henblik på, at beboerne får færre tryksår og færre søvnafbrydelser. Det undersøges ligeledes om en velfærdsteknologisk løsning, har en påvirkning på beboernes psykiske tilstedeværelse i dagligdagen. Hvad er Ekamove? Ekamove er et fuldautomatisk vende- og antidecubitus system med mulighed for vending fra vinkel 0-25 grader og med sensor overvågning. Systemet kan anvendes under trykaflastende skummadrasser. Luftsystemet under madrassen skaber vendingerne som indstilles elektronisk efter, hvor stor vinkel og hvor langt et tidsinterval vendingen skal have. Indstillingen baseres på personens behov. Da systemet benytter sensorer, er det muligt at trække data fra disse via et SD kort, hvorved sammenligninger kan foretages. Ved evt. fejlmeldinger kan disse data sendes direkte til konsulenten, som kan foretage en vurdering af årsagen uden personlig fremmøde. Systemet dækker tryksår op til niveau 4. Det er ligeledes muligt, at benytte Ekamove sammen med fx Masterturner eller 4 way glide. Systemet er meget lydsvag. Afprøvning af Ekamove på Plejecenter Digterparken Vi udvalgte testpersoner baseret på følgende inklusionskriterier: - permanent eller meget sengeliggende - ikke selvstændigt ændre sovestilling - Stærke smerter ved manuel vending - Tryksårstruet Vi havde følgende eksklusionskriterier: - Ustabile frakturer samt bækken og rygsøjle brud - Udadreagerende fysisk adfærd - svære balancelidelser Herefter blev beboerne udvalgt i samråd med konsulenten fra SurCon, der leverer Ekamove. Dette resulterede i en testgruppe på 3 beboere. Grundet dødsfald under udarbejdelsen af baselinen fragik den ene deltager fra studiet, hvorved studiepopulationen bestod af 2 beboere.
Vi udarbejdede en baseline henover en måned for, at kende beboernes (bb.) niveau inden implementeringen af vendesystemet. Baselinen indeholdte, hvor ofte personalet foretog vending af borgeren i dags- aften- og nattevagten herunder, hvor ofte bb. søvn blev afbrudt som følge af dette. Derudover scorede personalet, bb. psykiske tilstedeværelse om morgenen, middagen, eftermiddagen og aftenen. Scoringen blev baseret på en skala fra 1-10, hvor 10 var det bedste. Det blev bestemt, at denne scoring skulle foretages af bbs faste personale, så vidt det var muligt. Beboer 1 Beboer (bb) er 93 år og har følgende diagnoser: - Slidgigt i ryg, hofte- og fingerled - Hypertension - Venstresidig hemiparese, synkebesvær og expressiv afasi - Pertrochantær femur fraktur - Nedsat hukommelse - Angst Beboer 2 - Beboeren er 72 år og har følgende diagnoser: - Parkinson - Slidgigt i skulder, hofte og knæ Nedenstående tabel viser, at før implementeringen blev bb.1 vendt i sengen 60 gange i aftenvagten og 72 gange i nattevagten henover en periode på 4 uger. Efter implementeringen af Ekamove faldt dette til 25 gange i aftenvagten og 0 gange i nattevagten. Et lignende fald i vendinger ses ved beboer 2, hvor antallet faldt fra 22 0 i nattevagten. Det må antages at frigive ressourcer blandt aften- og nattevagten, hvorved de ressourcer kan benyttes på andre beboere eller andre opgaver. Beboer 1 Vending Dag Aften Nat Baseline 0 60 72 Ekamove 0 25 0 Beboer 2 Vending Dag Aften Nat Baseline 0 0 22 Ekamove 0 0 0 Ved begge beboere viste undersøgelsen, at der var sammenhæng mellem færre vendinger og færre antal afbrudt søvn.(se bilag 1) hvilket øger muligheden for en dybere søvn og dermed bedre restitutionsmuligheder.
Beboer 1 var kendt med risiko for tryksår, og havde rødmen på nates inden systemet blev taget i brug, denne rødmen forsvandt efter systemet blev taget i brug. Det må antages at have en gavnlig effekt på bb. funktionsniveau, hvilket kan medføre et bedre samarbejde med personalet under fx morgen ADL. Dette kan lette den fysiske såvel som den psykiske arbejdsbyrde. Ved beboer 1 viser nedenstående tabel, hvordan beboerens psykiske tilstedeværelse blev vurderet af det faste personale om morgenen, middagen, eftermiddagen og aftenen, før og efter installation af Ekamove. Der skal tages forbehold på middag og eftermiddags scoringerne, da antallet af disse var lavt i forhold til morgen og aften. Det er værd at bemærke den markante forskel om morgenen på hele 3,3 point. Det er ligeledes i den periode, hvor plejepersonalet i dagsvagten generelt mærker det største arbejdspres. Tabellen viser en tydelig fremgang efter installationen af Ekamove. Dette understøttes af observationer foretaget af personalet, som fortæller, at bb. var mere frisk, i bedre humør og havde en bedre talefunktion. Ergoterapeuten oplevede at da Ekamove skulle afmonteres udtalte bb Det er jeg ked af at høre i en klar, tydelig tale. Det skal sammenholdes med tidligere, hvor bb. responderede med ja/nej og på gode dage kunne sige tak i lige måde med rystende, lav tale. Kolonne1 Morgen Middag Eftermiddag Aften Baseline 5,8 7,6 6,3 6,5 Ekamove 9,1 10 8 8,5 Ved beboer 2 fremgår det af tabellen, at der ikke er den store forskel i bb. psykiske tilstedeværelse efter implementeringen. Det kan skyldes, at vedkommende har sværere ved at tilpasse sig systemet. Personalet og beboeren udtaler, at de er kede af, at systemet fjernes efter afprøvningsperioden. Beboeren udtalte, at det var træls, at systemet skulle fjernes, da vedkommende endelig havde vænnet sig til det. Resultatet kunne have været anderledes, hvis afprøvningsperioden havde været længere. Beboer 2 havde dage, hvor han ikke ønskede systemet tændt, hvorfor han kun lå på den specialfremstillede madras som følger med systemet, hvilket kan have haft indflydelse på resultatet. Personalet foretog ikke scoringer på disse dage. Psykisk tilstedeværelse Morgen Middag Eftermiddag Aften Baseline / før 7,9 7,7 9,6 9,5 Ekamove / efter 7,7 7,8 9,3 8,0 Resultaterne i vores undersøgelse stemmer overens med resultaterne fra Stefanshjemmet i Aarhus. På Stefanshjemmet var nattevagterne meget positive overfor systemet, grundet et bedre fysisk arbejdsmiljø og de kunne bruge den sparrede tid på mere tidskrævende beboere. En god historie fra Stefanshjemmet omhandler en beboer med meget slim i halsen, som betød at hun var sideliggende. Efter systemet blev monteret og korrekt indstillet, havde beboeren ingen slimdannelse efter 30 dage.
Konklusion Ovenstående undersøgelsesresultat viser, at Ekamove kan lette arbejdsbyrden for personalet, hvilket kan have en positiv betydning for det fysiske, såvel som det psykiske arbejdsmiljø. Ved begge beboere har systemet resulteret i, at personalet ikke har foretaget vendinger i løbet af natten. Ved den ene beboer resulterede systemet i en markant bedre psykisk tilstedeværelse i løbet af dagen, hvilket kan have en positiv indvirkning på hendes funktionsformåen. Den øgede funktionsformåen, betyder et større engagement i de daglige aktiviteter, hvilket har en positiv indflydelse på beboerens livskvalitet. Samme beboer var kendt med rødmen på nates - og kendt med tidligere tryksår, denne rødmen forsvandt. Fælles for begge beboere var, at de blev glade for systemerne og ikke ønskede, at disse skulle afmonteres, da prøveperioden udløb. De to forskellige resultater i den psykiske tilstedeværelse, kan skyldes forskellige diagnoser og personligheder, hvor det kunne have været nødvendigt med en længere afprøvningsperiode ved beboer 2. Det understøttes af beboer 2 s udtalelse ved afmonteringen, som bærer præg af, at han på daværende tidspunkt netop havde vænnet sig til systemet.
Bilag 1 Beboer 1 beboer 2
Bilag: 11.2. Projekt automatisk vendeenhed - Aarhus Kommune Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112189/16
Projekt automatisk vendeenhed Projektafslutningsrapport Projektafslutningsrapport for Styregruppeformand Projektleder Version 1.0 Versionsbeskrivelse, dvs. hvad omfatter seneste opdatering Dato/godkendt Projekt automatisk lejringsenhed Ivan Kjær Lauridsen Mette Halkier Laurien Aarhus Kommune Indhold 1. Projektafslutning... 2 1.1. Opnåelse af projektets formål... 2 2 typer af automatiske lejringsmadrasser har været afprøvet på i alt atten borgere i kortere ellers længere varighed (fra få dage til 3 måneder) og viser at:... 2 Velfærdsteknologi Enhed Søren Frichsvej 36 M 8230 Åbyhøj Mette Halkier Laurien Telefon 29209901 1.2. Produkter... 3 1.3. Inklusions/eksklusionskriterier... 4 1.4. Resultatopgørelse... 5 mhal@.aarhus.dk Interview medarbejdere... 6 1.3. Review af Business Case... 9 1.4. Oversigt over væsentligste projektemner og ændringer... 9 2. Erfaringsrapport... 9 2.1. Generelle erfaringer... 9 2.2 Vigtigste læringer... 9 3. Overgang til drift... 9 3.1. Driftsdokumentation... 9 Projekt Automatisk lejringsenhed.
1. Projektafslutning 1.1. Opnåelse af projektets formål Mange borgere, såvel i plejeboliger (15-20 %) som i frit valg (ca.3 %) kan ikke selv skifte stilling i sengen. For borgere, der er meget sengeliggende, opstår der hurtigt risiko for smerter, trykmærker og tryksår. For at undgå dette, skal borgeren jævnligt vendes og lejres i forskellige positioner. I nogle tilfælde kan det dreje sig om 10-12 gange i døgnet. I gennemsnit drejer det sig dog om 4-5 gange dagligt. Der er oftest behov for 2 hjælpere for at sikre en god lejring. Der er i de senere år skåret i bemanding i såvel aften- som nattevagt og dette betyder, at hjælperen skal afvente hjælp fra anden afdeling ved hver lejring. Småtstedstillægget afvikledes fra 2012 og er således afhængig af udnyttelse af velfærdsteknologi, f.eks. i form af automatisk lejringsenhed. Lejring af sengeliggende borgere er både en ressourcekrævende og tung arbejdsopgave i plejen. Projektet har gennem indførelse af teknologi til automatisk lejring af sengeliggende borgere skullet afprøve, om der kan frigøres ressourcer hos de medarbejdere, der i dag manuelt vender disse borgere. Herudover forventedes en forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø som følge af mindre belastning af nakke, hænder, skulder og ryg og en forøget livskvalitet hos borgeren, som fx undgår at blive vækket om natten for at blive vendt. Borgere kan ofte få tryksår i forbindelse med indlæggelse på sygehus eller længerevarende sengeleje. Det forventes, at disse vil læge hurtigere og bedre med vendeenheden. 2 typer af automatiske lejringsmadrasser har været afprøvet på i alt atten borgere i kortere ellers længere varighed (fra få dage til 3 måneder) og viser at: Der bliver frigjort ressourcer i gennemsnit 58,3 minutter i døgnet Medarbejderne oplever en stor lettelse i deres arbejdsmiljø især i aften- og nattetimerne Side 2 af 9
Medarbejderne oplever, at borgernes livskvalitet er bedret, idet de opleves som mere friske i dagtimerne og en boger er pludselig begyndt at synge om dagen Der har ikke kunnet påvises en bedring i opheling af tryksår. Der har ikke været borgere med relevant problematik, så det var muligt at afprøve. Der skal arbejdes videre med den del. Projektet fandt sted i perioden oktober 2012 til maj 2013 1.2. Produkter To madras typer har været afprøvet: Surcon Ekamove vendesystem Samt Zibo Turn vendemadras Side 3 af 9
Forskelle på de 2 automatiske lejringsenheder Zibo Turn Sengebredde min.90 cm Forhøjede sengeheste Ja Ekamove Op til 130 cm, men kan specialfremstilles Ja Gerne også sengehest beskytter (blå) Masterturner Nej (har dog senere vist sig også at være muligt) Antal kg 40-160 kg Op til 300 kg Filter renses hver Vedligehold 14.dag Hvert 2.-3. år Plejestop 20 min 30 min Start efter plejestop automatisk med knap Holdbarhed 5 år 9-10 år skønnet! Vendeområde Hele kroppens længde Fra nakke til øvre lår Støj Angives som lydsvag 22-23 db meget svag Undervisning 1 time 1 time Opfølgning Ja Ja Producent Asien Tyskland Vaskemaskine? Nej Lejringspuder Ja Ja Stikkontakt med jord Nej Ja dobbeltamputation, Kontraindikation lænderygproblem Referencer Vejle, Horsens Roskilde Pris inkl. madras kr.42.000 kr. 23.000 Mulighed for leje Ja Ikke p.t. Opkobling til alarmtlf Ja ja, men skal udvikles Måske med specialmadras 1.3. Inklusions/eksklusionskriterier Inklusion: Borgere, der er meget sengeliggende og bliver vendt om natten ved 2 personer Borgere, der har tryksår, der har svært ved at hele Borgere, der dårligt tåler forstyrrelse om natten Side 4 af 9
Eksklusion Ekamove ikke dobbelt benamputerede borgere Ziboturn der kan ikke bruges Masterturner sammen med. 1.4. Resultatopgørelse Afprøvning af automatiske vendeenheder Madsbjerg Zibo Turn Surcon Ekamove 1 borger Zibo Turn 1 borger Ekamove Zibo turn i 10 dage fungerede ikke efter hensigten, for han vendte sig selv. Følte han kunne ' putte' sig i den. Men han var for mobil. Var meget tynd! Når den var på fuld effekt, så gled han hen i sengehesten. Madrassen larmer meget i forhold til Ekamove, men det generede ikke borger. Madrassen er meget stille. Tryksårstruet borger. Madrassen passede ikke helt til sengen, så den tømte sig ikke helt og blev dermed for høj. Få knapper at trykke på og nem at betjene. Borger er bange for vendinger og modarbejder disse, derfor en kæmpe lettelse med madrassen. Hælene er truet, da de ikke bliver vendt, hvilket kræver ekstra obs. Kiler, der holder borger på plads er godt. Der er Krøyer puder til benene. Bemærkninger Ekamove: Hvorfor er madrassen så kort? Vekseltrykmadras kunne være en bedre og billigere løsning, men den store forskel er om natten, hvor der ikke skal vendes af 2 personer! Borger, der lå på Ekamove blev før vendt 2 gange aften og 2 gange nat med Ekamove kunne nøjes med tilsyn ved 1 hjælper. Besparelse 18 min/døgn Kongsgården Zibo Turn Surcon Ekamove 1 borger Ekamove Vi har desværre måttet tage vendelagnet af igen ved den beboer vi afprøvede den ved lige før jul. Han får mange spasmer hver gang vi vender ham, og vi afprøvede om han kunne slippe for dem ved at bruge vendelagen, men sådan var det ikke. Borgvold Zibo Turn Surcon Ekamove 4 borgere Zibo Turn 2 borgere Ekamove Larmer - høj statisk lyd. Vi giver stadig tilsyn, men hvor det før tog 5 min., tager det nu 5 sek. Vi sparer også tid om aftenen, da det er dårlige borgere, der kommer tidligt i seng. Den har meget høje kanter, så det er svært at få sengehesten ned - vil kræve bredere senge. Vanskeligt at få fødderne løftet over kanten i plejesituationen. Kan også anvendes med Masterturner, men kun hvis den kan ligge løst - ikke ved borgere, der skal have hævet hovedgærde. Man skal også sikre sig, at borger ikke rutsjer over i siden! Udmærket madras ingen særlige bemærkninger Bemærkninger Zibo Turn: Generelt - aften og nattevagter er begejstrede, selvom Zibo turn i plejen er noget besværlig. Det er en kæmpe hjælp! Lejringsmadrasserne giver beboerne mere ro til at falde i søvn og det betyder meget at de ikke vækkes for at blive vendt! Vi oplever, at de sover bedre. Personalet kan om dagen mærke en forandring på beboerne, som er mere friske, fordi de får deres nattesøvn. Alle borgere blev vendt 2-3 gange i aftenvagt og 2 gange i nattevagt v 2 medarbejdere. Alle besøg er erstattet af tilsyn og der blev sparet sammenlagt 410 min/døgn Side 5 af 9
Hestehavehusene hus 2 Zibo Turn Surcon Ekamove 1 borger Ekamove Borger fik ret hurtigt flere kramper og et skred i hendes spasticitet pga. lejringerne, der ikke var helt omme på siden. I den periode som lejringsenheden var i, sparrede vi to vendinger om natten a 10 minutters varighed alt inklusive. Et andet problem var, at borger blev sondemadet mange gange i løbet af dagen. Madrassen skulle tømmes for luft først og derefter kunne der gives sonde pga. den begrænsede vinkel hovedgærdet må have. Herefter startede lejringsenheden forfra - altså i samme side igen. Derved fik hun ikke vendt rundt på modsatte side inden næste gang sonde. Personalet var glade for den ift. støjniveau, den skånsomme vending og selve automatikken, der dog blev afbrudt jævnligt pga. sonde. Bemærkning Ekamove: 2 vendinger pr nat ved 2 personer blev erstattet af tilsyn og gav en besparelse på 20 min/døgn Cereshuset 4.-6. sal Zibo Turn Surcon Ekamove 2 borgere Ekamove Madrassen opleves som en arbejdsmiljømæssig fordel, men vi er i tvivl om det er en fordel rent hudstatusmæssigt! En kombination af vekseltrykmadras og denne ville være godt!. Oplever ikke, at det støjer mere end så meget andet. Oplæringen kunne have været mere grundig. Det er kun få, der kan nok og det ville være godt med noget billedmateriale at støtte sig til. Det er uhyre vigtigt, at madrassen er placeret rigtigt. Vi tror, den hjælper til at holde gang i maven hos nogle. Hjortshøj plejeboliger Zibo Turn Surcon Ekamove 2 borgere Zibo Turn 2 borgere Ekamove De høje kanter er meget besværlige at arbejde med, når der skal plejes i dagvagt. Savner at kunne bruge Masterturner. Nattevagter er dog meget glade for madrassen! En borger kan ikke selv stå op fra middagssøvn grundet kanter => ekstra liftning. Larmer meget. Der har været en del bøvl, hvor den har været fejlbetjent og dermed ikke pustet op, når vi er kommet ind. Der har været mange fejlmeldinger og madrassen har tømt sig i utide. Dog har den ene af beboeren fået et tryksår på foden, da madrassen ikke vender nede ved fødderne. Dette mener vi er vigtig at Surcon får meldt ud, således man kan vende benene et par gange om natten for at undgå tryksår på ben/fødder. Bemærkninger Ekamove: De ligger rigtig godt på madrasserne og får en meget bedre nattesøvn og nattevagten tilser fortsat beboeren men hun vender dem ikke længere, så det er godt. Bemærkning Zibo Turn: De 3 borgere, der er tidsmålt på, havde fra 2-7 vendinger i døgnet vhja 2 medarbejdere. Af forskellige grunde var der ved slutmåling fortsat 2 hjælpere ved de nogle besøg. Trods det var der en besparelse på i alt 107 min/døgn Interview medarbejdere 1. Hvad har været godt? Det er en stor lettelse arbejdsmiljømæssigt! Mange oplever aflastning af skuldre og overarme i forbindelse med borgere, der modarbejder at blive vendt (mange borgere holder fast i sengehest og kæmper imod) Side 6 af 9
Et sted oplever, at madrassens bevægelser hjælper borgere til at holde gang i maven. 2. Er du stødt på problemer? De høje kanter på Zibo Turn besværliggør plejen noget og betyder desuden også, at en borger ikke selv kan stå ud af sengen. Det er mere besværligt med glidestykker end med Masterturner. Dette er der dog lidt delte meninger om andre oplever ikke mere besvær i plejesituationer, men man skal dog være mere opmærksom i forbindelse med lejring især ved Ekamove. 3. Kunne du forestille dig, at projektet blev rullet ud i hverdage? Er der noget, vi skal være opmærksomme på? Især aften- og nattevagter oplever projektet som en succes og ser gerne at madrasserne udbredes! Der er dog ikke så mange borgere, som forventet, der kan drage nytte af automatisk vendeenhed. 4. Der er behov for vejledning med fotos i form af billedserie i brug af og betjening af madras! Man får ikke læst den lange vejledning og dermed kan der let opstå problemer f.eks. i en vagt. Interview af borgere: Det har været forsøgt med interview af borger, men det har ikke været muligt at få svar, der kunne konkluderes noget sikkert på. Konklusion: Projektet formål var at afprøve, om: der kan frigøres ressourcer hos de medarbejdere, der i dag manuelt vender disse borgere. Resultat: Tidsmålinger, som dog må tages med forbehold, viser tydelig besparelse. Samlet førmåling 14 timer 15 min. Slutmåling 3 timer 50 min. (Målt dag/aften/nat i 4 dage). I gennemsnit er der sparet 58, 3 minutter i døgnet. Det giver ikke mening at differentiere imellem de to madrastyper, idet det har med borgers tilstand og plejebehov at gøre. Herudover forventedes en forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø som følge af mindre belastning af nakke, hænder, skulder og ryg. Resultat: Det er en stor lettelse arbejdsmiljø- Side 7 af 9
mæssigt! Mange oplever aflastning af skuldre og overarme i forbindelse med borgere, der modarbejder at blive vendt (mange borgere holder fast i sengehest og kæmper imod). Medarbejdere, især nattevagter, giver tydeligt udtryk for gerne at ville beholde dette hjælpemiddel. en forøget livskvalitet hos borgeren, som fx undgår at blive vækket om natten for at blive vendt. Resultat: Et sted oplever, at madrassens bevægelser hjælper borgere til at holde gang i maven. Andre oplever, at borgere bliver roligere og friskere om dagen. Borger begyndt at synge om dagen. Vi oplever, at de sover bedre. Personalet kan om dagen mærke en forandring på beboerne, som er mere friske, fordi de får deres nattesøvn. Borgere kan ofte få tryksår i forbindelse med indlæggelse på sygehus eller længerevarende sengeleje. Det forventes, at disse vil læge hurtigere og bedre med vendeenheden. Resultat: Begge typer madras har i ét tilfælde måttet fjernes grundet trykmærker på hæle. Én borger med tryksår oplevede ingen bedring ved brug af Ekamove og modarbejdede desuden madrassen. Vi kan ikke i dette projekt sige noget sikkert - hverken for eller imod tryk, da antallet af borgere har været for lille og den tid, de har kunnet benytte madrasser har været for kort af forskellige årsager. Der har været borgere, hvor madrassen har måttet fjernes: Har ikke brudt sig om den påtvungne vending borger var alligevel for frisk og ville/kunne selv bestemme sit vendemønster Har fået begyndende tryk i form af rødme på hæle (Zibo turn) For vanskelig lejring, idet borger sidder meget op, borger modarbejder madras, eksisterende tryksår heler ikke (Ekamove) Har fået spasmer i forbindelse med bevægelse af madrassen. Der må i disse tilfælde overvejes andre typer af madrasser. Madras med automatisk lejring kan især anbefales i tilfælde, hvor borgere lider af demens/hjerneskade og modsætter sig vending/lejring. Endvidere må det ikke være borgere, der modarbejder madrassens bevægelser. Madrassen opleves at give disse borgere en bedre søvn og bedre livskvalitet i dagligdagen. Samtidig giver det medarbejdere et bedre arbejdsmiljø. Alle aften- og nattevagter oplevere begge madrastyper som en arbejdsmiljømæssig fordel. Side 8 af 9
Der kan, med det lille materiale, være vanskeligt at afgøre, hvilken madras der måtte være bedst af de 2 valgte typer. Lejringen kræver mere omhu på Ekamove, men til gengæld kan plejen være mere besværlig på Zibo Turn, som også larmer mere. Da Zibo Turn er betydeligt dyrere end Ekamove, og da Ekamove er tæt på at have udviklet en mulighed for at dække området under benene også, vælger vi at fortsætte med Ekamove. De borgere, der i øjeblikket har Zibo Turn, bliver dog ikke frataget denne. Aftalen opsiges, når behovet ikke er til stede længere ved de nævnte borgere. 1.3. Review af Business Case 1.4. Oversigt over væsentligste projektemner og ændringer Ingen ændringer 2. Erfaringsrapport 2.1. Generelle erfaringer 2.2 Vigtigste læringer Der kræves en bred seng/ smal madras for at madrassen ikke hænger på kanten og dermed ikke tømmer sig ordentligt (Ekamove). Der er behov for billedmateriale som undervisning. Skal være et krav til leverandørerne. 3. Overgang til drift Der er behov for billedmateriale som undervisning. Skal være et krav til leverandørerne. 3.1. Driftsdokumentation Der kræves, som nævnt ovenfor, en bred seng/ smal madras for at madrassen ikke hænger på kanten og dermed ikke tømmer sig ordentligt (Ekamove). Der er behov for billedmateriale som undervisning. Skal være et krav til leverandørerne. Der ikke behov for madrasser i stor mængde. Det har i projektet være vanskeligt at finde de få borgere, det er lykkedes at inkludere. Det skønnes derfor ikke nødvendigt at skulle køre udbud på madrasser med automatisk lejring Side 9 af 9
Bilag: 15.1. At være arbejdsmiljørepræsentant i Norddjurs Kommune Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112217/16
Arbejdsmiljørepræsentant
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt arbejdsmiljø. Men hvilke opgaver følger der egentlig med rollen som arbejdsmiljørepræsentant? Og hvilke muligheder har du for at få hjælp og støtte? Få svar på det her. DIN SÆRLIGE ROLLE SOM AMR ER......at være ambassadør for arbejdsmiljøet. Du skal med andre ord bruge dine diplomatiske evner, for der kan være mange meninger og mange veje at gå, når det handler om at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Forhandling, information og kommunikation er vigtige elementer i rollen som arbejdsmiljørepræsentant. at arbejde forebyggende og kontinuerligt med arbejdsmiljøet. Gennem arbejdsmiljøuddannelsen og den supplerende uddannelse får du en stor viden om arbejdsmiljøemner. Det har du brug for, når du skal vejlede dine kolleger og i øvrigt holde arbejdsmiljøarbejdet på sporet og i fremdrift. at samarbejde med ledelsen omkring arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø medvirker til at skabe arbejdsglæde, trivsel og kvalitet i opgaveløsningen, men et dårligt arbejdsmiljø kan medføre det modsatte. Hvordan I skaber den positive spiral, er helt op til jer. Der vil sikkert også opstå situationer, hvor I skal samarbejde om emner, der kan være svære eller ubehagelige. Her er den tillidsfulde dialog jeres vigtigste redskab. at vide hvor du kan få hjælp, hvis du har brug for det. Hvis du eller dine kolleger bliver opmærksomme på forhold, der kan forringe sikkerheden og sundheden, så er du selvskrevet til - i samarbejde med din leder - at søge viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan rettes op. Hvis det ikke er noget, I selv kan ændre, så kan du tage udfordringen med videre til arbejdsmiljøgruppen/ lokaludvalget. Principielle problemstillinger kan bringes videre til arbejdsmiljøorganisationen (områdeudvalg eller hovedudvalg). at være mægler i arbejdsmiljøarbejdet. Du vil måske på et tidspunkt komme til at stå i et dilemma mellem den enkelte medarbejders ønske og medarbejdergruppens ønske som helhed. Der findes ingen nemme løsninger i sådanne spørgsmål, men gennem konstruktiv dialog kan I forhåbentlig nå til enighed. 2
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø Som arbejdsmiljørepræsentant repræsenterer du alle kolleger uden ledelsesansvar i den eller de afdelinger, du er valgt i, men du er heldigvis ikke alene om det, for alle ansatte skal deltage i samarbejdet om et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Eksempler på konkrete opgaver Selvom der er nogle grundlæggende opgaver, som følger med rollen som arbejdsmiljørepræsentant, så er det altid en god idé at tage en snak med din leder og eventuelt med lokaludvalget om forventningerne til din indsats. Det kan være, at der er helt særlige ønsker og behov hos jer. Arbejdspladsvurdering En naturlig del af din rolle som arbejdsmiljørepræsentant vil være at indgå i arbejdet omkring arbejdspladsvurdering (APV) mindst hvert tredje år eller ved større forandringer. Vælger I elektronisk spørgeskema som metode, så er Survey Xact det system, som kommunen stiller til rådighed. Besøg af Arbejdstilsynet Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil du som regel deltage, dog er det vigtigt, at alle på arbejdspladsen ved, hvor jeres APV findes. Bliver der givet påbud, vil du indgå i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og melde tilbage til Arbejdstilsynet. 3
Arbejdsulykker Som arbejdsmiljørepræsentant vil du være involveret i håndteringen af situationen, hvis der sker arbejdsulykker på arbejdspladsen. Du skal blandt andet være med til at sikre, at ulykken bliver anmeldt. Arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker senest 9 dage efter skadelidtes første fraværsdag, hvis medarbejderen ikke er i stand til at arbejde i mindst en dag ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker anmeldes digitalt via Easy. Anmeldelsen via Easy sikrer, at de rette myndigheder og parter bliver orienteret. Ud over anmeldelsen er det meget vigtigt at analysere, hvorfor ulykken skete og træffe foranstaltninger, så det ikke sker igen. Husk, at vold og trusler om vold også betragtes som arbejdsulykker/nærvedulykker. Læs mere i kommunens folder om arbejdsulykker på www.norddjurs.dk/hr Også nærved-ulykker skal registreres og analyseres. Til dette skal I bruge linket på Norddjurs Kommunes hjemmeside www.norddjurs.dk/hr eller find systemet via denne QR-kode: 4
Lokale aftaler Alle arbejdspladser i Norddjurs Kommune skal aftale: Se mere i personalepolitikken www.norddjurs.dk/personalepolitik lokale retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af arbejdsbetinget stress lokale retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af vold, mobning og chikane lokal rygepolitik. 5
Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøgruppen består af dig og dine eventuelle AMR-kollegaer på arbejdspladsen samt en repræsentant for ledelsen. Arbejdsmiljøgruppen udfører det konkrete arbejdsmiljøarbejde, herunder APV. Lokaludvalget Lokaludvalget er kontaktled mellem arbejdspladsens medarbejdere og områdeudvalget. I Norddjurs Kommunes MEDaftale kan du se, hvilke opgaver lokaludvalget skal varetage. Lokaludvalget har arbejdsmiljø som fast fokusområde, og arbejdsmiljøgruppens arbejde skal kvalificere lokaludvalgets drøftelser om arbejdsmiljøet. Sygefravær Norddjurs Kommune har særlig bevågenhed på sygefravær. Både for den enkelte og for arbejdspladsen som helhed giver et lavt sygefravær store fordele. Som AMR skal du derfor være særligt opmærksom på, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan føre til sygefravær. 6
Værd at vide Det er vigtigt, at du som AMR kender Norddjurs Kommunes MED-aftale, personalepolitik og ledelsesgrundlag. Heri finder du for eksempel kommunens overordnede retningslinjer, årshjul for arbejdsmiljøarbejdet samt de værdier som kommunen som helhed bygger på. Den lokale årlige arbejdsmiljødag Hvert år skal I afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor I skal: tilrettelægge arbejdsmiljøarbejdet for det kommende år aftale hvordan samarbejdet skal foregå vurdere om det forgående års mål er nået fastlægge mål for det kommende års arbejde. Der findes materiale om den årlige arbejdsmiljødrøftelse på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk Områdeudvalgenes årlige arbejdsmiljødage En gang om året er der arbejdsmiljødag arrangeret af det områdeudvalg, du hører under. Områdeudvalgenes arbejdsmiljødage ligger på forskellige tidspunkter på året, og det er forskelligt, hvordan de er organiseret. Spørg din leder, hvis der er noget du vil vide om dit områdeudvalgs arbejdsmiljødag. Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødag Hvert år i juni afholder hovedudvalget en fælles arbejdsmiljødag for alle kommunens arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Du er på denne dag inviteret med til at sætte fokus på den fælles indsats for det bedst mulige arbejdsmiljø. Tilmelding foregår på kursusportalen www.norddjurs.plan2learn.dk Uddannelse Som AMR skal du have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, og du skal hvert år have tilbud om supplerende uddannelse. Hold øje med kursusportalen www.norddjurs.plan2learn.dk hvor du kan oprette en agent, der giver dig besked, når der er nye kurser inden for arbejdsmiljøområdet. Anmeldelse af valget som arbejdsmiljørepræsentant Anmeldelse af valg af arbejdsmiljørepræsentant skal ske til den forhandlingsberettigede organisation, men du må også meget gerne give besked om valget til Anne Melgaard Jensen i direktionssekretariatet & HR. 7
FÅ MERE AT VIDE Hvert år udkommer håndbogen Arbejdsmiljø i kommuner og regioner. Det er den, du får udleveret i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelsen. I håndbogen er der gode beskrivelser af organisering, strategi, opgaver og temaer i arbejdsmiljøarbejdet. Her kan du få råd og vejledning www.norddjurs.dk/arbejdsmiljoe Er der brug for viden om særlige temaer eller svar på spørgsmål om arbejdsmiljøet, så er arbejdsmiljøgruppen velkommen til at kontakte kommunens arbejdsmiljøkonsulent. Trine Kjær Poulsen, arbejdsmiljøkonsulent E-mail: tkp@norddjurs.dk Telefon: 8959 1039 Anne Melgaard Jensen, assistent E-mail: amj@norddjurs.dk Telefon: 8959 1071 JUNI 2016 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 10-15.00 Torsdag: 10-17.00 Fredag: 10-12.00 E-mail: norddjurs@norddjurs.dk Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk 8
Bilag: 15.2. Folder om arbejdsulykker og nærvedulykker Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112221/16
Arbejdsulykker og nærved-ulykker
ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive klogere på hvordan man anmelder eller registrerer, og hvordan en sag om en arbejdsulykke forløber. Forskellen på arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) er ikke nødvendigvis selve skaden. Det er måden skaden er opstået på, der afgør, om det er en arbejdsulykke eller en arbejdsbetinget lidelse. Nærved-ulykker er de situationer, hvor noget er lige ved at gå galt, men heldigvis ikke gør det. Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsulykker og nærved-ulykker registreres, analyseres og forebygges. 2
Arbejdsulykker kan fx være Arbejdsbetingede lidelser kan fx være Nærved-ulykker kan fx være En rygskade, der opstår ved et fald En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger En medarbejder oplever et fald, som ikke medfører skade, men som kunne have gjort det En medarbejder, der pådrager sig en akut overbelastning af ryggen i et forsøg på at gribe borgeren, der falder En medarbejder, der har voldsomme rygsmerter efter mange års tungt plejearbejde En medarbejder griber en borger, der falder, men der sker ikke noget En høreskade forvoldt ved et pludseligt lydtryk (fx en eksplosion) En høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø Et pludseligt lydtryk fx en eksplosion, hvor der heldigvis ingen mennesker er i nærheden En medarbejder bliver truet af en borger med en kniv, og medarbejderen får et psykisk chok Alvorlige psykiske gener, der opstår gradvist efter flere års belastninger i form af trusler og voldsomme hændelser En borger truer i et enkeltstående tilfælde med at ty til vold, men falder til ro, og medarbejderen er ikke mærket af hændelsen 3
Arbejdsskadeerstatning Når arbejdsgiver eller læge har anmeldt skaden, vil skaden blive registreret, og skadelidte vil modtage et brev om skadens anmeldelse. Er der anmeldt en erhvervssygdom, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente oplysninger om sygdommen for at vurdere, om den kan anerkendes som en arbejdsskade. Er der anmeldt en ulykke, er det i første omgang kommunens administrationsselskab Contea, der behandler sagen. Mange sager afgør Contea selv, og det betyder, at sagerne kan afsluttes hurtigere, end hvis de skal gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I tvivlstilfælde sender Contea sagen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvad kan man få erstattet? Hvis arbejdsskaden bliver anerkendt, kan man få erstatning for: Udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler (briller, parykker, høreapparater mv.) Tab af erhvervsevne (dårligere indtjeningsmuligheder, ringere erhvervsmuligheder) Varigt mén Tab af forsørger Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald. Registrer nærved-ulykker i Norddjurs registreringssystem. Find det på www.norddjurs.dk/arbejdsmiljoe eller via denne QR-kode: 4
Hvordan anmelder man en arbejdsulykke? I Norddjurs Kommune kan aftaleholderne selv få adgang til anmeldelse af arbejdsulykker via Easy. Alternativt kontaktes Anne Melgaard Jensen eller Jette Kusk Simonsen i direktionssekretariatet. Arbejdsgiver skal anmelde en ulykke, når den har medført fravær i én dag eller mere ud over den dag, hvor medarbejderen kom til skade. Både fysiske og psykiske skader skal anmeldes. Det er vigtigt at sikre dokumentation og beviser så tæt på hændelsen som muligt. Den digitale anmeldelse via Easy sikrer, at anmeldelsen sendes til de korrekte modtagere, og at de nødvendige oplysninger indgår. Arbejdstilsynet skal vurdere, om der er grundlag for en konkret undersøgelse med henblik på forebyggelse og for eventuelt at kunne placere et ansvar for ulykken. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) skal vurdere, om der er grundlag for erstatning for ulykkens følger. Det er også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tager stilling til, om arbejdsbetingede lidelser bliver anerkendt som erstatningsberettigede eller ej. Ved sygdomme, der ikke er angivet på fortegnelsen over anerkendte erhvervssygdomme, er det Erhvervssygdomsudvalget, der skal vurdere, om sygdommen må anses for i overvejende grad at være forårsaget af arbejdet. 5
Arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nærvedulykker skal registreres, håndteres og anmeldes forskelligt 6
Arbejdsulykker Arbejdsbetingede lidelser Nærved-ulykker Definition En fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage En sygdom eller lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet, eller de forhold arbejdet foregår under Ulykker, der var lige ved at ske, men ikke gjorde det Skadens art Fysisk eller psykisk skade som følge af pludselige hændelser Fysisk eller psykisk skade som følge af lang tids forkert påvirkning Ingen skade, men kunne under andre omstændigheder have medført fysisk eller psykisk skade Lovgrundlag Arbejdstilsynets bekendtgørelse Anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen AT-vejledning om forebyggelse af arbejdsulykker Anmeldelsesfrist Inden 9 dage efter første fraværsdag Senest 5 år efter, at sygdommen er opdaget Det anbefales, at nærvedulykker registreres så hurtigt som muligt og senest inden for 9 dage Registrering Arbejdsgiver (eller efter aftale AMR) anmelder i Easy (Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem) Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsulykker registreres, analyseres og forebygges Læger og tandlæger anmelder i Easy (Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem) Hvis arbejdsgiveren kender til den arbejdsbetingede lidelse, skal der træffes forebyggende foranstaltninger Arbejdsgiver eller AMR registrerer efter aftale i Norddjurs registreringsskema Arbejdsgiveren skal sikre, at nærved-ulykker registreres, analyseres og forebygges 7
Politianmeldelse Arbejdsskadesystemet stiller ikke krav om politianmeldelse, men hvis der er sket en personskade som følge af en straffelovsovertrædelse, kan det være nødvendigt at tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse og udarbejdes ansøgning om erstatning i henhold til offererstatningsloven. Som udgangspunkt er politianmeldelse inden 72 timer nødvendig for erstatning i henhold til offererstatningsloven. Det kan dog fraviges, hvis konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold taler for det. Det er for eksempel tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte, der kan dækkes via denne lovgivning. Det er Erstatningsnævnet, som afgør om skadelidte har krav på erstatning, og det er også i første omgang Erstatningsnævnet, der udbetaler erstatningen. Efterfølgende vil Erstatningsnævnet dog som udgangspunkt forsøge at inddrive erstatningen fra skadevolder. Politianmeldelse bør altid ske i henhold til de principper om saglighed og relevans i sagsbehandlingen, der er lovfæstet i 5 i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000. Er skadevolder under 15 år, skal man også forholde sig til 15 i straffeloven, der oplyser om,at handlinger, der er foretaget af børn under 15 år, ikke straffes. Det er derfor ikke relevant at inddrage politiet i en sag om et barn under 15 år, medmindre der er særlige omstændigheder som for eksempel, at henvendelsen sker som led i SSP-samarbejdet. Vigtigt: Hvis der ikke er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven, er offererstatning og kravet om politianmeldelse ikke relevant. 8
Håndtering af hændelser med vold eller alvorlige trusler Registrer alle hændelser med kvalificeret vold eller alvorlige trusler i Easy Vurdér om der er sket en overtrædelse af straffeloven (eller tilholdsloven) Hvis en overtrædelse af straffeloven ikke politianmeldes, skal de pædagogiske og/eller de behandlingsmæssige hensyn beskrives, og hændelsesforløbet skal beskrives og dokumenteres grundigt umiddelbart efter episoden. Arbejdsgivers vurdering er væsentlig, når erstatningsnævnet skal vurdere, om det i forbindelse med en erstatningssag kan dispensere fra kravet om politianmeldelse. Hvis volden er kvalificeret og udøvet med fortsæt kan der være sket en overtrædelse af straffeloven. Hvis I vurderer, at der er sket en overtrædelse af straffeloven: Vurdér om det er relevant at søge erstatning i henhold til offererstatningsloven Er der årsagssammenhæng er personskaden (fysisk eller psykisk) sket som følge af den pågældende strafferetsovertrædelse? Vurdér om hændelsen skal politianmeldes inden 72 timer ved at tage stilling til Om det er sagligt og relevant at politianmelde Om der er pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler mod politianmeldelse. Klarlæg hændelsesforløbet og strafansvaret ved grundigt at beskrive: Gerningssted Gerningsmand Vidner Offer Skader Bevismateriale Konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Vedlæg desuden: Læge- eller skadestuerapport Arbejdsskadeanmeldelse. Læs uddybende forklaringer og konkrete eksempler i Justitsministeriets Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtteog omsorgsfunktioner mv. Find mere information og ansøgningsskema til offererstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside: www.erstatningsnaevnet.dk 9
ANALYSE OG LÆRING AF ULYKKER 1 Forebyg inden ulykken eller nærved-ulykken sker Lav en plan for hurtig handling i tilfælde af ulykke Systematisér jeres analyse og læring af ulykker og nærved-ulykker 2 Når ulykken eller nærved-ulykken er sket Brug øjne, ører og andre sanser Notér med det samme, hvad der er sket Fotografer eller tegn skitser Hold dig til observationer ingen forklaringer Tal med den involverede og eventuelle vidner 3 Notér basisoplysninger Navn på skadelidte/involverede Stilling og erfaring med opgaven Ulykkestidspunkt og sted Skaden og eventuelle følgevirkninger 10
4 Foretag en analyse Hvad foretog de involverede sig? Hvad skete der? Hvad forvoldte skaden? Hvordan er normal praksis? Var der noget, der var anderledes end normalt? Kendte skadelidte risikoen? 5 Afdæk mulige årsager Havde arbejdsformen betydning for det, der skete? Havde rutiner (fx rengøring, vedligeholdelse) betydning? Havde manglende uddannelse eller instruktion betydning? Havde indretning af arbejdsplads, materialer eller maskiner betydning? Havde andre mennesker og deres handlinger betydning? Manglede der sikkerhedsforanstaltninger? Var der andet, der lå til grund for ulykken? 6 Forebyg at ulykken sker (igen) Gennemfør en analyse af bagvedliggende årsager Find løsningsmuligheder Hvilke forebyggende foranstaltninger skal igangsættes med det samme? Hvilke forebyggende foranstaltninger skal igangsættes på længere sigt? Har andre arbejdssteder lignende risici? Hent skemaet til analyse af bagvedliggende årsager på www.norddjurs.dk/arbejdsmiljoe 11
FÅ MERE AT VIDE Arbejdstilsynet har udarbejdet en guide, der indeholder 15 hovedårsager til ulykker og nærved-ulykker. Guiden indeholder tjeklister og gode råd. Se mere her: www.arbejdstilsynet.dk/da/temaer/temaundgaa-ulykker/naar-ulykken-er-sket/saadan -bruger-du-guide-til-laering-af-ulykker.aspx BAR Social og Sundhed har udarbejdet informationsmaterialet Undgå ulykker med god information om ulykker og nærvedhændelser, som også andre faggrupper kan have glæde af. Se mere her: www.arbejdsmiljoweb.dk/undgaulykker Her kan du få råd og vejledning www.norddjurs.dk/arbejdsmiljoe Anne Melgaard Jensen, assistent E-mail: amj@norddjurs.dk Telefon: 8959 1071 Jette Kusk Simonsen, jurist E-mail: jks@norddjurs.dk Telefon: 8959 1013 Trine Kjær Poulsen, arbejdsmiljøkonsulent E-mail: tkp@norddjurs.dk Telefon: 8959 1039 JUNI 2016 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 10-15.00 Torsdag: 10-17.00 Fredag: 10-12.00 E-mail: norddjurs@norddjurs.dk Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk 12
Bilag: 16.1. Informationsfolder om OMU Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 31. august 2016 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 112209/16
Hvilke opgaver løser områdeudvalget? Områdeudvalget er et mødeforum, hvor medarbejdere og ledere kan mødes og tale om emner, der berører arbejdspladsen. Emner, hvor områdeudvalget bliver taget med på råd, kan derfor være: Arbejdsforhold Personaleforhold Samarbejdsforhold Arbejdsmiljøforhold Budgetter for ovenstående Øvrige emner som måtte være relevant for den enkelte medarbejder Derudover informeres områdeudvalget løbende om ændringer, projekter og nye initiativer i Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorgs områdeudvalg har et stort ønske om at sikre kommunikation mellem hovedudvalget (HMU), områdeudvalget og lokaludvalgene (LMU). Lokaludvalgene opfordres derfor til at henvende sig med emner, der skal tages op i områdeudvalget. Ønsker du at vide mere om Norddjurs Kommunes MED-system, henvises til MED-aftalen på hjemmesiden eller kontakt din lokale MED-repræsentant. Du har også mulighed for at læse og abonnere på dagsordener og referater via medarbejderportalen > MED-organisation > dagsordener. OMRÅDEUDVALGET SUNDHED & OMSORG Venlig hilsen Områdeudvalget Sundhed og Omsorg SUNDHED & OMSORG Juni 2016
Medlemmer af Områdeudvalget Søs Fuglsang Dorthe Bitsch Christina Rumley Lone Munk Anette Eriksen Karina Kreutzfeldt Fritz Birk Sørensen Else Margrethe Molbech Anette Hjelm Lone Juncher Hanne Andersen Rita Thomassen Anne Ahrensbach Lisbeth Steffensen Inge Bang Susan Bach Anne Aastrup Ellen Birthe Christensen Laila Christensen Birgitte Bastiansen Jeanette Rokbøl Carsten Povlsen Liselotte Lønsgren Kristine Sloth (sekretær)