Områdeudvalg sundhed og omsorg BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg sundhed og omsorg BESLUTNINGSREFERAT Sted: Rådssalen, Rådhuset Dato: Onsdag den 9. december 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Fraværende: Søs Fuglsang Anne Ahrensbach Anette Overgaard Eriksen Anette Hjelm Anne Aastrup Dorte Bitsch Dorthe Milthers Jeanette Rokbøl Karina Kreutzfeldt Lone Juncher Ninna Thomsen Ellen Birthe Christensen Carsten Jens Christian Povlsen Dorthe Milthers Christina Rumley Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Laila F. R. Christensen Liselotte Lønsgren Lone Munk Mie Drachmann Hansen Rita Langelund Thomassen Susan Bach Vibeke Binnerup Lisbeth Rosdahl (sekretær) Pkt. 9: Kenneth Koed Nielsen (velfærdsdirektør) Hanne Andersen Liselotte Lønsgren Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg sundhed og omsorg Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Arbejdsmiljøarbejdet Budgetopfølgning Tildelingsmodel på plejecentre Budget Høring vedr. rehabilitering og velfærdsteknologi Drøftelse og beslutning af vejledning for bortkomne nøgler m.m Information om den nye arbejdstidsaftale for sosu Information om organisationsændring i velfærdsforvaltningen Information om høringssvar til den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Information om indhentning af straffeattest i forbindelse med ansættelser Information fra ledelsen Information fra medarbejdere Information om dialoggruppe for frivillighed Information om status vedr. kvalitetsstandarder Information og kommunikation fra OMU Eventuelt Evaluering af mødet...33 Bilagsoversigt...34 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg sundhed og omsorg Godkendelse af dagsorden A00 15/3471 Åben sag Sagsgang:OMU Sagsfremstilling Der lægges op til, at mødet afholdes efter den skitserede dagsorden. Forventet tidsplan: Kl. 10:30 - Formøde for medarbejdersiden (afholdes på rådhuset i rådssalen) Kl. 11:30 - Formøde for ledersiden (afholdes på rådhuset i mødelokale 136) Kl Frokost i kantinen Kl. 12:30 - Mødet starter (afholdes på rådhuset i rådssalen) Kl. 15:30 - Mødet slutter Der bydes velkommen til nye medlemmer: Mie Drachmann Hansen, udpeget af FTF Jeanette Rokbøl, leder af visitation og hjælpemidler Farvel til Dorthe Milthers Indstilling Formanden indstiller, at: Dagsorden godkendes Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Punkt 8 aflyses (der informeres via TR) Punktet Eventuelt tilføjes. Dagsorden godkendes med ovenstående rettelser. 1

4 Områdeudvalg sundhed og omsorg Arbejdsmiljøarbejdet A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling På mødet gives en generel orientering om sikkerhedsarbejdet fra henholdsvis medarbejderside, arbejdsmiljørepræsentant og fra ledelsessiden. 1. Arbejdsskadestatistik: Vedlagt dagsordenen findes arbejdsskadestatistik for 3. kvartal Til information er der tale om en ny arbejdsskadestatistik som automatisk tilpasser sig registreringerne og kun viser de områder, hvor der rent faktisk er blevet registreret skader. Dette giver et mere overskueligt materiale. Laila Christensen vil komme med oplæg i forhold til konkret voldsepisode.. 2. Fraværsstatistik Det har af tekniske årsager ikke været muligt at udarbejde en fraværsstatistik. 3. Rapporter fra arbejdstilsynet I juni besluttede OMU, at rapporterne fremlægges til gensidig orientering: G:\Sundhed og Omsorg\MED-system\Arbejdstilsyn\2015 Drøftelsen udsættes til OMU-møde onsdag den 2. marts Opfølgning på Arbejdsmiljødag den 4. november Evaluering og stilling til deltagelse af LMU næste år Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: 1. Arbejdsskadestatistikken drøftes med særligt fokus på voldsproblematik 2

5 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse af rapporter fra arbejdstilsynet udsættes til 2. marts Arbejdsmiljødagen evalueres Bilag: 1 Åben Arbejdsskadestatistik - 3 kvartal 2015.pdf /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Arbejdsskadestatistik Arbejdsskader og især voldsepisoder drøftes. Trusselsbilledet har ikke ændret sig nævneværdigt, men der ses større trusler fra de enkelte borgere. Vigtigt både at forebygge og anmelde vold. Laila Christensen giver eksempel med voldsepisode. Har haft stor nytte af et analyseskema ved voldelige borgere. Karina Kreutzfeldt anbefaler De tre mest ressourcekrævende borgere fra Forebyggelsesfonden. Ansøgningsfrist til denne er den 15. december Videndeling vil også bestå af den fælles arbejdsmiljøhåndbog som HMU har under udarbejdelse. Videndeling vil fremad kunne ske via en idebank. dvs. en mappe på G-drevet:. G:\Sundhed og Omsorg\Arbejdsmiljø\IDEBANK. Alle opfordres til at lægge materiale i mappen. Rapporter fra arbejdstilsynet Drøftelsen udsættes til næste møde. Arbejdsmiljødag Arbejdsmiljødagen den 4. november evaluereres: Rigtig god dag. Godt at hele LMU var med. Næste år afholdes arbejdsmiljødagen torsdag den 3. november 2016 med samme koncept som i Invitationer udsendes snarest. Arbejdsgruppen fortsætter. 3

6 Områdeudvalg sundhed og omsorg Fremover afholdes arbejdsmiljødagen på den første torsdag i november. 4

7 Områdeudvalg sundhed og omsorg Budgetopfølgning A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Oversigten over budgetopfølgningen for oktober 2015 er vedlagt som bilag. (Mio. kr.) Korrigeret budget 2014 Forbrug Oktober 2014 Forventet Regnskab 2014 Afvigelse Sundhed og Omsorg 498,9 391,3 493,3 5,6 På nuværende tidspunkt forventes budgettet indenfor sundheds- og omsorgsområdet at have et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Heraf er de 1,6 mio. kr. i mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering, og 1,4 mio. kr. til henlæggelser på boligområdet. Herudover vedrører beløbet ubrugte puljemidler, som skal overføres til Af overførslerne fra sidste år på 8,8 mio. kr. forventes 7,3 mio. kr. at blive brugt i Midlerne anvendes blandt andet til implementering af sundhedsaftalerne, kompetanceudvikling, og flere dyre enkeltsager. De resterende 1,4 mio. kr. forventes at blive overført til Opmærksomhedspunkter: Hjemmeplejen er udfordret af, at der er en forøget aktivitet, grundet tidlig udskrivning fra sygehus. Der er yderligere planlægningsmæssige udfordringer ved, at borgerne nu kan udskrives fra sygehuset uden varsel, hvor der har tidligere været 2 dages varsel. Der forventes at være et merforbrug på området uden for servicerammen grundet tomgangsleje på ældreboligerne. Dette dækkes delvis af et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det resterende underskud forventes at kunne dækkes af sundheds- og omsorgsområdet inden for servicerammen. 5

8 Områdeudvalg sundhed og omsorg Der er fortsat dyre enkeltsager som belaster områdets økonomi. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller, at: Informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning oktober 2015.pdf /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Anne Aastrup gennemgår skemaets opbygning (gul og grøn kolonne er slået sammen og kan læses i den lysegrønne). Tallene viser, at der er disponeret over alle midler, og at 2016 ser ud til at blive et stramt år. Informationen tages til efterretning. 6

9 Områdeudvalg sundhed og omsorg Tildelingsmodel på plejecentre A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling I 2014 blev der introduceret en aktivitetsbaseret tildelingsmodel for plejecentrene i Norddjurs Kommune. Det overordnede princip er, at der er en samlet ramme for plejecentrene, som fordeles efter antal og type af boliger. Baggrunden for indførelsen af tildelingsmodellen er, at plejecentrene har haft individuelle budgetter, som har udviklet sig år for år. Det skabte til tider vanskeligheder i forhold til at overskue fordelingen mellem plejecentrene. I værste fald ville det resultere i forskelle i serviceniveau på tværs af plejecentrene. Der vedlægges udkast til tildelingsmodel for plejecentre samt præsentationsfolder om modellen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller at: orienteringen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Udkast 2 til folder om tildelingsmodel plejecentre.pdf /15 2 Åben Tildelingsmodel plejecentre 2016 udkast /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Anne Aastrup gennemgår tildelingsmodellen. Informationen tages til efterretning. 7

10 Områdeudvalg sundhed og omsorg Budget A00 15/3471 Åben sag OMU Sagsfremstilling Udmøntningen af budgettet for 2016 samt udarbejdelsen af budget 2017 bliver en sammenhængende proces bestående af 4 faser. Fase 1: Udmøntning af besparelser og puljer efter vedtagelsen af budget 2016 (oktober 2015 januar 2016). Fase 2: Udmøntning af omprioriteringspuljen, som udmøntes efter finanslovens er vedtaget (januar 2016 maj 2016). Fase 3: Ny budgetproces med involvering af fagudvalgene i udarbejdelse af et politisk katalog for besparelser til budget 2017 Katalog 2017 (januar 2016 juni 2016). Forelægges endeligt for økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i juni Fase 4: Forslag til budgetprocessen for budget forelægges for økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i januar 2016.Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget , at udmøntning af besparelser og puljer i budgettet skal gennem endnu en politisk behandling. Besparelserne og puljerne vil blive omsat i konkrete forslag, der skal behandles i fagudvalgene, hvorefter de sendes i høring. Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene i december, og herefter skal forslagene endelig vedtages i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i januar Fase 1 Høringsfrist for Voksen- og plejeudvalg og Økonomiudvalg Voksen og plejeudvalget har behandlet forslag til udmøntning af besparelser og puljer i uge 45, og Økonomiudvalget i uge 46. Fristen for høringssvar til disse to udvalg er mandag den 21. december 2015 kl

11 Områdeudvalg sundhed og omsorg Det samlede høringsmaterialet ligger på kommunens hjemmeside LMU for Sundhed, administration og udvikling har sendt høringssvar i forhold til konto 6 besparelsen Der er udarbejdet særligt dagsordenspunkt i forhold til høringssvar vedrørende velfærdsteknologi og rehabilitering Fase 2 Finansloven er vedtaget, men de nøjagtige konsekvenser er endnu ikke helt tydelige. Fase 2 behandles på Voksen- og plejeudvalget i starte af det nye år, hvorefter, det kommer i høring Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer. Information om tidsplan tages til efterretning. I forhold til besparelser på administrationen besluttes, at der udarbejdes et bekymringsbrev på baggrund af drøftelsen. Forslag til brev fremsendes til OMU-medlemmerne inden afsendelse. 9

12 Områdeudvalg sundhed og omsorg Høring vedr. rehabilitering og velfærdsteknologi A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved: øget brug af velfærdsteknologi styrket rehabiliteringsindsats Voksen og plejeudvalget har besluttet, at sende følgende udmøntningsforslag i høring. Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet, der er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i og Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. 10

13 Områdeudvalg sundhed og omsorg Det skal bemærkes, at det afsatte puljebeløb til investeringer primært er blevet afsat til at realisere besparelser på velfærdsteknologi, der allerede er indarbejdet i budgettet i forbindelse med tidligere budgetaftaler. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til anvendelse af velfærdsteknologi, der kan medvirke til indførelsen af nye og effektive arbejdsmetoder og serviceydelser, og dermed til opnåelsen af de vedtagne besparelser. I forslaget lægges der bl.a. op til: En udrulning af allerede afprøvede velfærdsteknologiske løsninger, der kan medføre besparelser herunder bl.a. anvendelse af lifte, løftepuder og skylle-/tørretoiletter. Implementering af kendte tiltag som har dokumenteret besparelsespotentiale som f.eks.: o o o Automatisk vendesystem, der kan forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. Telemedicin herunder virtuel bostøtte, virtuel sygepleje og virtuel træning/genoptræning. Programmerbare maskiner som f.eks. støvsuger og gulvvaskerobot. Afprøvning af nye metoder, hvor der er vurderes at være besparelsespotentiale, som f.eks. desinficering/hygiejne løsninger og træningshjælpemidler. Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelsesog personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i 11

14 Områdeudvalg sundhed og omsorg hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til, hvordan de vedtagne besparelser kan opnås ved hjælp af en styrket rehabiliteringsindsats. I forslaget lægges der op til: En mere helhedsorienteret udredning af den enkelte borger En mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Styrkelse af den enkelte borgers motivation Aktiv inddragelse af pårørende Øget brug af velfærdsteknologi. Der er desuden indarbejdet en mindre besparelse vedrørende bedre udnyttelse af sygeplejeklinikker. Høring Forslagene er efter behandling i voksen- og plejeudvalget sendt til høring til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Vedr. velfærdsteknologi er der indarbejdet en netto-besparelse ved anvendelse af velfærdsteknologi på 0,5 mio. kr. i 2017, på 1,0 mio. kr. i 2018 og på 1,5 mio. kr. i Besparelsen fordeles med 70 pct. til sundheds- og omsorgsområdet og 30 pct. til socialområdet. 12

15 Områdeudvalg sundhed og omsorg Vedr. rehabilitering er der indarbejdet en driftsbesparelse på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Indstilling Formanden indstiller at der udarbejdes høringssvar til budget 2016 i forhold til Velfærdsteknologi Rehabilitering Bilag: 1 Åben Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget pdf 2 Åben Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget pdf / /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Oplæggene drøftes. Der er følgende kommentarer, der vil blive indarbejdet i et høringssvar: Vigtigt, at politikerne er informeret om de allerede gennemførte besparelser på områderne Bekymring for, om besparelserne kan hentes, hvor det er planlagt, eller om de må findes via besparelser andre steder Der vil være øgede udgifter til hjælpemidler Høringssvar udarbejdes på baggrund af drøftelsen og sendes til OMU-medlemmerne inden afsendelse. Høringsfrist er den 21. december. Generelt i forhold til besparelsen: Der er enighed om, at der bliver brug for kreativitet og gode ideer. Opfordring til bl.a.: 13

16 Områdeudvalg sundhed og omsorg at velfærdsteknologigruppen bruges endnu mere at hele organisationen opfordres til at melde gode ideer ind større brug af allerede mulige løsninger ved at øge kendskabet til løsningerne bedre inddragelse af DGH-terapeuter Det besluttes, at alle skal kunne melde gode ideer ind pr. mail. Anne Aastrup tager sig af at oprette en mail specielt til dette hedder 14

17 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse og beslutning af vejledning for bortkomne nøgler m.m A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling På OMU-møde den 3. juni 2015 blev det drøftet, om man kan forlange penge for ny nøgle og navneskilt, hvis det gentagne gange bliver væk. På mødet den 15. september orienterede Søs Fuglsang om, at opkrævning er lovligt, under forudsætning af, at medarbejderen på forhånd er informeret om dette. Områdeledernes oplæg til en procedure herfor er, at der laves et standardkvitteringsark, hvor man kvitterer for modtagelse. Det skal fremgå, hvad man hæfter for. Der fastsættes et beløb for hver del, man ikke afleverer ved fratrædelse. Hvis man mister noget i løbet af ansættelsesperioden, har det ingen konsekvens første gang. Hvis man gentagne gange mister noget, vil man kunne blive afkrævet erstatning svarende til faktisk udgift. Det drejer sig om: Nøgler Uniform ipad Headsæt Telefon Opladere ID kort Fra medarbejdersiden blev der udtrykt bekymring for, om man kunne risikere, at blive opkrævet, også hvis det drejer sig om hændelige uheld. Dette er ikke hensigten. Der er i hele OMU enighed om, at de nødvendige remedier skal stilles til rådighed for, at man kan løse sit arbejde, og at de skal behandles med fornøden omhu. 15

18 Områdeudvalg sundhed og omsorg Det blev besluttet at drøftelsen og dialogen genoptages på næste møde, da medarbejderne ønsker mere tid til at undersøge problematikken. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Drøftelsen genoptages fra sidste møde. Medarbejderne anfører, at der bør være en forsikring, der dækker, da det er arbejdsredskaber. Foreslår, at man i stedet for en kollektiv retningslinje indkalder medarbejdere med gentagne problemer til en samtale. Drøftelsen inkl. problematik om ID-kort genoptages på næste møde. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Drøftelsen fra sidste møde genoptages. Der er generelt bekymring for, om det er muligt at skelne mellem hændeligt uheld og forsætlighed samt definitionen af hyppig. Drøftelsen inkl. problematikken om ID-kort genoptages senere 16

19 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om den nye arbejdstidsaftale for sosu A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Der indføres nye arbejdstidsregler for sosu-personale fra 1. april KL s målsætning er: At aftale enkle, smidige og ens regler Resultatet af ændringerne: Fokus på lokal dialog om arbejdstid på arbejdspladsen Nye regler om planlægning og opgørelsesperiode (=normtiden) Ændring af ulempehonorering Anette Hjelm informerer på mødet om detaljer i aftalerne. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Informationen tages til efterretning Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Punktet udgår, og der informeres via TR. 17

20 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om organisationsændring i velfærdsforvaltningen A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Siden etableringen af velfærdsforvaltningen i 2011 er der løbende blevet arbejdet på at tilpasse og videreudvikle organisationen med henblik på bl.a. at styrke og udbygge det tværgående samarbejde og sikre en mere systematisk koordinering af de forskellige typer af kommunale indsatser og serviceydelser. For at sikre en fortsat optimal tilrettelæggelse af arbejdet på velfærdsområdet er der nu udarbejdet et forslag til en justering af organisationsstrukturen på socialområdet og sundhedsog omsorgsområdet. Organisationsændringen skal bl.a. bidrage til at: Muliggøre en yderligere udbygning af den tværgående og helhedsorienterede indsats i de kommende år. Forbedre mulighederne for at udmønte, dels de vedtagne besparelser og udvidelser i budgettet for 2016 og overslagsårene, og dels de besparelsespuljer i budget 2016 og eventuelle besparelser i budget 2017, som der endnu ikke er taget stilling til. Sikre en tilstrækkelig ledelsesmæssig kapacitet og organisatorisk robusthed både i den almindelige dagligdag og i særlige situationer med større omstillinger og belastninger bl.a. ved at reducere det nuværende ledelsesspænd, der i enkelte tilfælde er på over 100 medarbejdere pr. leder. Samtidig har det været et væsentlig mål med justeringen af organisationsstrukturen at: Bidrage til at nedbryde den geografiske øst/vest-opdeling af de forskellige indsatser og servicetilbud til borgerne. Bidrage til organisatorisk at samle indsatser og servicetilbud, der understøtter hinanden og skaber større fælles effekt i forhold til udvalgte målgrupper. 18

21 Områdeudvalg sundhed og omsorg Reducere den organisatoriske kompleksitet og forenkle samarbejdet i forhold til de enkelte grupper af borgere ved at skabe mere entydige samarbejdsrelationer og færre snitflader mellem de enkelt organisationsenheder. Styrke de tidlige og forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet og den rehabiliterende og trænende indsats på sundheds- og omsorgsområdet. Samle de enkelte indsatser og servicetilbud i organisationsenheder, der modsvarer de enkelte trin i indsatstrappen på børne- og ungeområdet. Samlet set medfører justeringen af strukturen på socialområdet bl.a. at: Der etableres en ny, tværgående forebyggelsesenhed for udsatte børn og unge Alle psykiatri- og misbrugsbehandlingstilbud samles i én sammenhængende og geografisk tværgående organisationsenhed Antallet af decentrale organisationsenheder reduceres fra 14 til 11 De enkelte enheder som minimum kommer til at bestå af en leder (aftaleholder) og én afdelingsleder To områdelederstillinger nedlægges og erstattes af en souschef for socialchefen. På sundheds- og omsorgsområdet medfører justeringen af strukturen bl.a. at: Der etableres en ny, tværgående trænings- og rehabiliteringsenhed Alle nuværende tilbud til demente samles i én sammenhængende og geografisk tværgående organisationsenhed Der etableres et nyt tværgående specialteam til særligt komplicerede og omfattende indsatser i hjemmeplejen Plejecenter Farsøhthus og Plejecenter Møllehjemmet samles under én fælles ledelse 19

22 Områdeudvalg sundhed og omsorg Antallet af decentrale organisationsenheder reduceres fra 13 til 8 De enkelte enheder som minimum kommer til at bestå af en leder (aftaleholder) og én afdelingsleder To områdelederstillinger nedlægges og erstattes af en souschef for sundheds- og omsorgschefen. Justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur er nærmere beskrevet i et notat, der er vedlagt til orientering. Der er ligeledes vedlagt en tidsplan for den videre proces med bl.a. drøftelser i de forskellige MED-udvalg samt udpegningen af souschefer, aftaleholdere og afdelingsledere. Organisationsnotat og tidsplan vedlagt som bilag Velfærdsdirektøren deltager i behandlingen af dette punkt. Økonomiske konsekvenser Justeringen af organisationsstrukturen har ingen økonomiske konsekvenser på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Det er således tilstræbt, at der fremover ikke anvendes flere ressourcer til ledelse og koordinering end i den nuværende organisation. Indstilling Formanden indstiller at: informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Tidsplan for justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur /15 2 Åben Justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur /15 20

23 Områdeudvalg sundhed og omsorg Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen informerer om forslag og tidsplan vedr. justering af organisationsstrukturen på Velfærdsområdet og understreger, at der bliver job til alle, men at der er fuld forståelse for evt. bekymring blandt medarbejderne. Direktøren beklager længden af processen, der er nødvendig af hensyn til politiske system. Forslaget drøftes og informationen tages til efterretning. Der opfordres til, at bekymringer og spørgsmål rettes til nærmeste leder, områdeleder eller sundheds- og omsorgschefen. 21

24 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om høringssvar til den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Repræsentanter fra OMU og Rehabiliteringscenter Posthaven (Søs Fuglsang, Ellen Christensen, Grete Ølgaard, Dorte Bitsch, Ninna Thomsen, Vibeke Binnerup og Christina Rumley (afbud fra Anne Ahrensbach)) har på et møde den 11. november 2015 afgivet vedlagte høringssvar vedr. tre modeller til den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. Deadline for høringssvaret var den. 11. november Høringsmateriale i form af dagsordenpunkt fra VPU og timepriser samt høringssvar er vedlagt. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Høringssvar fra OMU i Sundhed og Omsorg vedr. den fremtidige /15 organisering af kørsel til aktivitets- og træningscentre.pdf 2 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 3 Åben Dagsorden_VPU_Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og /15 22

25 Områdeudvalg sundhed og omsorg kørsel til aktivitets- og træningscentre i Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer Informationen tages til efterretning. 23

26 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om indhentning af straffeattest i forbindelse med ansættelser A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Da der i perioder har været en del episoder med tyveri, hvor medarbejderne oplever at blive mistænkeliggjort, har OMU tidligere besluttet, at der bør indhentes straffeattester ved ansættelser af medarbejdere, der færdes i borgernes hjem. Målet er maksimal tryghed for såvel borgere som medarbejdere. Ønsket var, at medarbejdere til ansættelsessamtalen medbringer en straffeattest Ønsket om dette strider imod den gældende retningslinje i Norddjurs Kommune, hvorfor den ønskede procedure ikke umiddelbart kan opstartes. Der arbejdes i HR på en fælles retningslinje. Sundheds- og Omsorgschefen undersøger via velfærdsdirektøren, om direktionen kan give opbakning til en ny procedure. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuel Indstilling Formanden indstiller at: Informationen tages til efterretning Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer. Informationen tages til efterretning. 24

27 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information fra ledelsen A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Fra ledelsen informeres om aktuelle emner. På mødet vil der blive informeret om: Supplerende MED-uddannelse gratis uddannelsesdag til MED-udvalg Udbudsproces vedrørende vikarer Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Informationen tages til efterretning Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Supplerende MED-uddannelse: Formand Søs Fuglsang minder om muligheden. Læs mere på PUFs hjemmeside Næstformand Ellen Christensen opfordrer til, at der afholdes ½ dag for OMU og alle LMU er. Udbudsproces vedr. vikarer: Formand Søs Fuglsang informerer om, at en ny aftale udmeldes den 15. december Den nuværende udbyder har trukket sig. Udbud vedr. uniformer: Karina Kreutzfeldt og Laila Christensen fra arbejdsgruppen informerer om, at den nuværende kontrakt forlænges i fire år. Samtidigt bliver der reduceret i udbuddet af uniformer, så bl.a. plejecenter og hjemmepleje får ens tilbud, og hjemmeplejen 25

28 Områdeudvalg sundhed og omsorg får både vinter- og sommerbeklædning inkl. jakke. Eneste undtagelse er Fuglsanggården, der beholder T-shirts grundet beboernes udfordringer. Ønske til arbejdsgruppen: At man kan vælge om og fx udskifte cowboybukser til lærredsbukser. Udbud vedr. biler: Lone Juncher informerer om de nye bilmodeller efter årsskiftet: Delaftale A (biler på diesel): Opel Corsa til hjemmeplejen øst og vest Delaftale B (elbiler): Nissan Leaf til hjemmeplejen øst Delaftale C (4x4): Suzuki Vitara. En til hver af de tre hjemmeplejeområder i kommunen 26

29 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information fra medarbejdere A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Økonomiske konsekvenser Fra medarbejderne informeres om aktuelle emner. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Informationen tages til efterretning Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Inge Bang udtrykker bekymring ved at hjælpere opfordres til at uddanne sig til assistenter, og at det kan betyde, at de går ned i løn. Formand Søs Fuglsang tager det til efterretning. Næstformand Ellen Christensen opfordrer til flere ansættelser på et timetal over 30, hvilket vil sikre medarbejderne den største økonomiske sikkerhed. 27

30 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om dialoggruppe for frivillighed A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling På baggrund af en dialog mellem de faglige organisationer og Norddjurs Kommune er der taget initiativ til at nedsætte en dialoggruppe, der fremadrettet gør status én gang årligt i forhold til samarbejdet med frivillige på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Nærmere beskrivelse af gruppen er vedlagt. Sundhed og Omsorg er repræsenteret med Søs Fuglsang og en områdeleder. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Dialoggruppe vedr. frivillighed på socialområet og sundhed og omsorgsområdet /15 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer Informationen tages til efterretning. 28

31 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om status vedr. kvalitetsstandarder A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Samtlige kvalitetsstandarder redigeres i løbet af 2015 og følgende kvalitetstandarder er i løbet af efteråret blevet politisk godkendt: Afløsning og aflastning Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse særlig tilrettelagt beskæftigelsesforløb Boliger Borgerstyret personlig assistance (BPA) Dækning af nødvendige merudgifter Hjælpemidler Kompenserende specialundervisning Personlig og praktisk hjælp Omsorgstandpleje Specialtandpleje Tandplejetilbud til børn og unge Sprogvurdering og sprogstimulering 29

32 Områdeudvalg sundhed og omsorg Sygepleje Træning Hvor det vurderes relevant er udvalgte indsatser fra kvalitetsstandarderne detaljeret beskrevet og samlet i et indsatskatalog. Følgende kvalitetsstandarder er suppleret med et indsatskatalog: Boliger Sygepleje Personlig og praktisk hjælp Desuden udarbejdes en række sammenhængende kvalitetsstandarder, hvor det i første omgang er planen at tage udgangspunkt i følgende konkrete målgrupper: Erhvervet hjerneskade Kommunikationsområdet Demens Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller, at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formand Søs Fuglsang informerer. Informationen tages til efterretning. 30

33 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information og kommunikation fra OMU A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Områdeudvalget har besluttet som et fast punkt at drøfte, om der på baggrund af mødet er emner, der skal informeres om til resten af organisationen. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Formanden indstiller at: Områdeudvalget drøfter, om der er emner, der skal informeres om Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Det aftales, at især følgende bør udmeldes i organisationen: Arbejdsskader skal anmeldes Spørg nærmeste leder ved tvivl vedr. organisationsændring Opfordring til videndeling vedr. arbejdsmiljø via idebank på G-drevet under Arbejdsmiljø 31

34 Områdeudvalg sundhed og omsorg Eventuelt A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt Indstilling Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Intet under eventuelt 32

35 Områdeudvalg sundhed og omsorg Evaluering af mødet A00 15/3471 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Fast punkt, hvor evaluering af mødet ikke har en bestemt form, men omhandler det, medlemmerne af udvalget finder relevant ved det pågældende møde. Økonomiske konsekvenser Ikke aktuelt. Indstilling Formanden indstiller at: Områdeudvalget evaluerer mødet. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Mødet evalueres: Relevante emner. Tidspresset, da punktet om organisationsændring tog længere tid end forventet. Men godt at der var tid. Gode fælles drøftelser med mange input. Ide til næste møde: Fælles arbejdsmiljøhåndbog fra HMU 33

36 Områdeudvalg sundhed og omsorg Bilagsoversigt 2. Arbejdsmiljøarbejdet 1. Arbejdsskadestatistik - 3 kvartal 2015.pdf (161757/15) 3. Budgetopfølgning 1. Budgetopfølgning oktober 2015.pdf (168438/15) 4. Tildelingsmodel på plejecentre 1. Udkast 2 til folder om tildelingsmodel plejecentre.pdf (168466/15) 2. Tildelingsmodel plejecentre 2016 udkast 3. (168618/15) 6. Høring vedr. rehabilitering og velfærdsteknologi 1. Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget pdf (161899/15) 2. Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget pdf (161897/15) 9. Information om organisationsændring i velfærdsforvaltningen 1. Tidsplan for justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur. (169693/15) 2. Justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur. (169692/15) 10. Information om høringssvar til den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 1. Høringssvar fra OMU i Sundhed og Omsorg vedr. den fremtidige organisering af kørsel til aktivitets- og træningscentre.pdf (159539/15) 2. Timeprisberegning - specialskolekørsel (159985/15) 3. Dagsorden_VPU_Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i (159981/15) 14. Information om dialoggruppe for frivillighed 1. Dialoggruppe vedr. frivillighed på socialområet og sundhed og omsorgsområdet (159977/15) 34

37 Områdeudvalg sundhed og omsorg Underskriftsside Søs Fuglsang Anne Ahrensbach Anette Overgaard Eriksen Anette Hjelm Anne Aastrup Dorte Bitsch Dorthe Milthers Jeanette Rokbøl Karina Kreutzfeldt Lone Juncher Ninna Thomsen Ellen Birthe Christensen Carsten Jens Christian Povlsen Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Laila F. R. Christensen Liselotte Lønsgren Lone Munk Mie Drachmann Hansen Rita Langelund Thomassen Susan Bach Vibeke Binnerup Lisbeth Rosdahl (sekretær) Pkt. 9: Kenneth Koed Nielsen (velfærdsdirektør) 35

38 Bilag: 2.1. Arbejdsskadestatistik - 3 kvartal 2015.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

39 Arbejdsskadestatistik kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Skader i alt Sygedage i alt kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Skader i alt Sygedage i alt Skadekategorierne psykisk, ryg, vold og arme/ben er under særlig bevågenhed, og anmeldte skader i fordeler sig således 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Hovedtotal Psykisk Ryg Vold Arme / ben I alt Fordeling af skader under "andet" Allergi 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Hovedtotal Briller Brok Bækken Finger Forbrænding Hals 2 2 Hofte Hoved Kroppen Nakke Ribben 1 1 Skulder Stikskader Sårskader Tandskader Tå Udslæt Øjenskade 1 1 Død I alt

40 Arbejdsskadestatistik - fordeling af skader Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Sygedage i alt Skader i alt Ryg Arme / ben Psykisk Vold Andet 3. kvartal 2015 Administrationen Arbejdsmarked og borgerservice Karen Skau Jobcenter Kontor Arbejdsmarked og borgerservice Karen Skau Jobecenter Andet Direktionssekretariat og HR Kim Bruun Nielsen Kantinen, Allingåbro Andet Udviklingsdirektørområdet Kim Kofod Hansen 0 (tom) Administrationen Total Serviceområdet Vej og ejendom Kim T. Jensen Entreprenørgården Andet Serviceområdet Total Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Undervisning Distrikt Allingåbro Christian Sloth Skolen Undervisning Distrikt Allingåbro Christian Sloth Dagpleje Andet Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Andet Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Undervisning Distrikt Ørsted Henning Hansen Ørsted Børneby Andet Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Pædagog Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen (tom) Undervisning Område Auning Doris Bang Dagpleje Andet Område Auning Doris Bang Skovvang Børnehave Pædagog Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årandet Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årkontor Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årpædagog Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning Vestre Skole Jacob Hørlyck SFO Pædagog Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Norddjurs Børnecenter Elsebeth Møller (tom) Andet Område Ørsted Anette Bro (tom) Pædagog Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Plejen Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Pædagog Område Ørsted Anette Bro Skovvang Pædagog Psykiatri Øst Jan Hoel Team 68 Plejen Ungnorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub Pædagog Socialområdet Total Ældreområdet Digterparken Inge Bukart Plejecenter Plejen Farsøhthus Karina Kreutzfeldt Plejecenter Plejen Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Plejen Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Pædagog Hjælpemiddelområdet Ellen Hebsgaard Keller Hjælpemidler Øst Andet Møllehjemmet Birgit Appel Plejecenter Plejen Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbach Hjemmeplejen Plejen Sundhed og omsorg ØST Ninna Thomsen Hjemmeplejen Plejen Violskrænten Anette Overgaard Eriksen Plejecenter Plejen Træningscenter Vest Dorthe Bitsch (tom) Plejen Rehabiliteringscenter Posthaven Grete Ølgaard (tom) Plejen Ældreområdet Total kvartal 2015 Total Hovedtotal

41 Arbejdsskadestatistik - fordelt på områder Periode Område Aftaleenheder / medudvalg Leder Institution Ansættelsestype Skader i alt Sygedage i alt 3. kvartal 2015 Administrationen Arbejdsmarked og borgerservice Karen Skau Jobcenter Kontor 1 0 Arbejdsmarked og borgerservice Karen Skau Jobecenter Andet 2 90 Direktionssekretariat og HR Kim Bruun Nielsen Kantinen, Allingåbro Andet 1 2 Udviklingsdirektørområdet Kim Kofod Hansen 0 (tom) 2 Administrationen Total 6 92 Serviceområdet Vej og ejendom Kim T. Jensen Entreprenørgården Andet 1 1 Serviceområdet Total 1 1 Skole- og dagtilbudsområdet Auning Skole Lars Sørensen Skole Undervisning 1 0 Distrikt Allingåbro Christian Sloth Skolen Undervisning 1 0 Distrikt Allingåbro Christian Sloth Dagpleje Andet 1 3 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Andet 1 0 Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Skole Undervisning 1 3 Distrikt Ørsted Henning Hansen Ørsted Børneby Andet 1 0 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen Skole Pædagog 3 3 Djurslandsskolen Jesper J. Pedersen (tom) Undervisning 4 35 Område Auning Doris Bang Dagpleje Andet 1 6 Område Auning Doris Bang Skovvang Børnehave Pædagog 1 0 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årandet 1 20 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årkontor 1 90 Område Grenaa Bente Have Dagtilbudsområdet 0-6 årpædagog 1 0 Vestre Skole Jacob Hørlyck Skole Undervisning 1 6 Vestre Skole Jacob Hørlyck SFO Pædagog 1 0 Skole- og dagtilbudsområdet Total Socialområdet Norddjurs Børnecenter Elsebeth Møller (tom) Andet 1 0 Område Ørsted Anette Bro (tom) Pædagog 1 0 Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Plejen 1 20 Område Ørsted Anette Bro Kærvang Bofællesskab Pædagog 2 20 Område Ørsted Anette Bro Skovvang Pædagog 2 16 Psykiatri Øst Jan Hoel Team 68 Plejen 1 0 Ungnorddjurs Henrik Larsen Ungdomsklub Pædagog 1 0 Socialområdet Total 9 56 Ældreområdet Digterparken Inge Bukart Plejecenter Plejen 1 6 Farsøhthus Karina Kreutzfeldt Plejecenter Plejen 1 0 Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Plejen 3 0 Fuglsanggården Helle Thomsen Plejecenter Pædagog 2 0 Hjælpemiddelområdet Ellen Hebsgaard Keller Hjælpemidler Øst Andet 1 14 Møllehjemmet Birgit Appel Plejecenter Plejen 1 0 Sundhed og omsorg VEST Anne Ahrensbach Hjemmeplejen Plejen Sundhed og omsorg ØST Ninna Thomsen Hjemmeplejen Plejen 5 42 Violskrænten Anette Overgaard Eriksen Plejecenter Plejen 2 0 Træningscenter Vest Dorthe Bitsch (tom) Plejen 1 13 Rehabiliteringscenter Posthaven Grete Ølgaard (tom) Plejen 3 90 Ældreområdet Total kvartal 2015 Total Hovedtotal

42 Bilag: 3.1. Budgetopfølgning oktober 2015.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

43 Oversigt over forbrug ultimo oktober 2015 Acadre 15/113 Forbruget ultimo oktober burde være ca. 83,34% Slå kolonne H + I sammen og lave betinget formatering så tallet bliver rødt ved merforbrug. Mer-/mindre forbrug Sidste måneds forventning Forbrug Korr. Budget Forbrug i % merforbrug mindreforbrug Bemærkninger 15 borgere på klippekortordningen. Der arbejdes pt. med sygefravær og korrekte kompetencer til opgaverne. OBS. på at medarbejderne mangler at få orientering fra HR (Dagny) om at funktionstillæg bortfalder. September har været dyr. Der er ikke kommet VEU godtgørelse, og jobrotationsvikarer mangler (jobcenteret kan ikke levere). Der er højt mellemlangt sygefravær. Samt flere dyre afgange resten af året. Der er i vurderingen forudsat, at udgiften til opkøb af biler bliver dækket i forbindelse med aftale om licitation af nye biler. Vurderingen er under forudsætning af at udgiften til specialteam MBC ikke skal dækkes af hjemmeplejen. Dette beløb anslås til 2,83 mio. pr. år. Store udgifter til løn og højt sygefravær, bl.a. 56. Vurdering ekskl. udgift til særlig dyr enkeltsag, MBC på 2,1 mio. kr. + forventet betaling fra myndighed på kr. Hjemmepleje Vest - Distrikt Allingåbro ,08% Hjemmesygepleje Vest - Distrikt Allingåbro ,82% Mangler at modtage refusioner. Ser ud til at langtidssygefravær er overstået. 12 borgere på klippekort. Nedgang i visiterede timer, men et skifte fra praktisk hjælp til personlig pleje, hvorved der er øget aktivitet om aftenen og i weekender (dyrere timer). Hjemmepleje Vest - Distrikt Glesborg ,04% Mangler jobrotationsvikarer. Hjemmesygepleje Vest - Distrikt Glesborg ,24% Forventer refusioner på kr. disse er indregnet i forventet merforbrug. I alt hj.pl. Vest ,66% Hjemmepleje Øst - Distrikt midtby ,09% Dronningens ferieby - indtil videre 1100 timer. Dyre enkeltsager på 2,23 mio. kr. VPA på kr. Langtidssyge - herunder dyr afskedigelse. Problemer med jobrotationsydelse - de ledige har ikke været ledige lang tid nok til at ydelsen kan hentes fra staten. Opsigelser. Gennemgang af ruter. Nyt fastvagt team ved at blive etableret. Der er mange udefrakommende borgere, som bliver varslet for sent. Manglende refusioner, men samtidig også afgange til Grønnegården, som vil koste i feriepenge. Sygefravær høj pt Samlet vurdering inkl. Anholt Hjemmesygepleje Øst - Distrikt midtby ,45% Inkl. i hjemmeplejens merforbrug. Hjemmepleje Anholt ,73% Mindreforbrug - bedste bud procentfordelingen. Hjemmesygepleje Anholt ,43% Mindreforbrug - bedste bud procentfordelingen. I alt hj.pl. Øst ,65% Total hjemmepleje ,19% Træning Vest, Ambulant + Café ,47% inkl til kompetenceudvikling reservereret i 2016, til indflytning. Siden sidst: mindreudgift Central Termo Styring og i refusion for medarbejder på orlov. Ønske: To toiletter, renovering. Træning Vest, Døgn ,43% Samlet træning vest I alt Træning Vest ,01% Træning Øst, Ambulant ,00% Træningsredskaber trænger til udskiftning. Ikke afsat penge til det pt. Der er afsat til gennemførelse af kompetenceudvikling i Der er en ekstraudgift i 2015 og 2016, da HR-afdelingen har glemt at sende opsigelsen til opsagt medarbejder. Der er tale om. 4 måneders ekstra lønudgift. Ca til nye stole i café, afventer dog endelig bundlinje. Træning Posthaven ,23% Samlet vurdering for området. Træning Fuglsanggården ,45% Samlet vurdering for området. Træning Øst, Døgn ,78% Samlet vurdering for området. Træning Øst, Kommunikation ,39% Samlet vurdering for området. I alt Træning Øst ,35% Total Træning ,63% Tomme boliger - strammet op på forbruget. Nu 8 nye beboere på 14 dage. Bruger overførslen på at holde skindet på næsen. Problemer med at skaffe folk i jobrotation - evt. behov for en normal ansættelse i stedet. Farsøhthus ,37% Bakkely ,64% Leders vurdering

44 Møllehjemmet ,46% Strammet op - ikke genbesætte stillinger - øget fleksibilitet i stillingerne. Pt. kun 1 tom bolig. Svært at få det til at hænge sammen med demensboligerne. Den fælles vikar på nattevagt skal deles mellem plejecentrene - er på nuværende tidspunkt aflønnet på Møllehjemmet Ser nærmere på daglige fremmøde, for at finde ud af hvor der evt. er noget at hente Glesborg plejecenter ,13% Lavt korttidssygefravær på under 1%. Omlagt vagtplanen. Fuld belægning. Frivilligt gået ned i tid. I alt plejecentre vest ,05% Fuglsanggården ,88% Arbejder fortsat på at gennemgå indsats og budget. Planlægger 1,5 mio. kr. vedr. cafe. (1,5 mio. er tilføjet i denne budgetopfølgning). Elever tænkes med ind i normeringen. Skæres ned på afløsere Der ses på fremmøde Videnscenter for demens ,47% Fuglsanggården - projekter ,34% Fugls.gården toldmoms ,15% Digterparken ,77% Opsigelser, behov for opnormering af aftenvagten pgs. udadreagerende borgere, lukning af en stue, mere end 100% belægning pgs ægtepar. Lat kort sygefravær. Ser på om der er budgetposter der kan minimeres/udskydes. Udbetaling Danmark er bagud med udbetalingen af fleksjobrefusioner. - Forventning er under forudsætning at refusionen kommer ind i december for fleksjob og kompetenceudvikling og efteruddannelse Udgifter til sygeplejeartikler højere end forventet. Grønnegården ,07% Ønsker separat budget for de 14 plejeboliger når de åbnes, så udgiften kan følges. Udgiften med åbningen af plejecenterdel klargøres i nye medarbejdere - udgift til løn til opstart inkl. Violskrænten ,99% barsler - obs på at refusionen går ordentligt ind. For sen afskedigelse (it-fejl i HR) koster 4 måneders ekstra løn - måske kr. da heldigvis deltidsmedarbejder. 6 seniordage på medarbejder der har været ferieafløser i 7 uger Hvis refusionerne kommer ind i år. I alt plejecentre ØST ,32% Total Plejecentre ,00% Total område Vest ,85% Total område Øst ,37% Hjælpemidler fælles (VPU) ,48% Forventer samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. Beløb reserveret under fælles. Hjælpemiddeldedepot (AMU uden overførsel) ,55% Pessimistisk forventning, inkl. en del bilsager i dec. Hjælpemidler administration (VPU) ,48% Flere dyrere proteser, flere biler, og flere hjælpemidler til tidligt udskrevne. Flere hjælpemidler til at understøtte fra 2 til 1 hjælper Hjælpemidler samlet ,03% Visitationen ,84% Visitationen konto ,52% udgifter til dobbelt-løn i dec. og fratrædelsesgodtgørelse for områdeleder Visitationen samlet ,42% Total område Visitationen ,58% Sundhed og omsorg fælles #DIV/0! Herunder Mellemkommunale ,06% Herunder Vederlagsfri behandling ,82% Herunder Fælles udgifter ,77% Eventuelt tilgodehavende biler kr. ifm leasing Herunder udg/indt. Elever ,68% Herunder Hospice ,95% Herunder fordelingskonto ,00% Herunder Regning enkeltsag+respirator ,00% Til MBC, der ikke er indregnet i vurderingen hos hjemmepleje vest. Inkl. refusion fra myndighed. Herunder Sundhedsaftale ,00% Beløbet forventes brugt i 2015??? Der skal overføres Herunder Tomgangshusleje 0 1 0,00% Budget udenfor servicerammen på kr. Herefter merforbrug på kr. der dækkes af fælles Herunder øvrige områder ,00% Sundheds og Omsorg fælles - reserveret 1 0,00% Tildeling hjemmeplejen 1 0,00% Hjælpemidler - risiko for dyre sager i 4. kvt. 1 0,00% Der forudsættes et merforbrug på hjælpemidler, som ikke er indarbejdet ovenfor. Klippekortsmodel 1 0,00% Det forventes at ca. 50% skal overføres til næste år.

45 Overføres til 2016: Indretning i Glesborg 1 0,00% Overføres til 2016: Udskiftning træningsredskaber 1 0,00% Overføres til 2016: Mellemkommunale #DIV/0! Bruges ikke i Aarhus Kommune forventes ikke at kunne nå at sende regninger vedr. 4. kvt før regnskabet lukker. Hvis de indhenter dette i 2016, vil der komme regninger for 5 kvartaler. Administrationen konto 6 ØK ,97% Total Sundhed, administration og udvikling ,76% Total ,32% Herunder reserveret til hjælpemidler Mer-/mindreforbrug i alt Overførsler fra Mer/Mindreforbrug ekskl. overførsler Udenfor servicerammen Begge er en del af Sundhed og omsorg fælles. Ældreboliger, Boliger ,96% Ældreboliger, Tomgangshusleje Aktivitetsbestemt medfinansiering ,78% Hvor meget skal der lægges i kassen? Total Udenfor servicerammen Total Total hele området ,41% Mindreforbrug for hele Sundhed og omsorg: 4,02% AFTALTE BUDGETFLYTNINGER

46 Sericeaftaler på loftlifte Træning øst Kommunikation - sikre at beløb er med overslagsår Overføre 4 mio. til hjemmeplejen fordelt efter andel af merforbrug, fra fælles.

47 Oversigt over forbrug vedr. ÆLDREPULJEN, ultimo oktober 2015 Forbrug 83,34% Korrigeret Budget % merforbrug mindreforbrug Sidste måneds forventning Leders vurdering Hjemmepleje Vest ,40% Hjemmesygepleje Vest ,01% Træning Vest ,59% Bakkely #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! Farsøhthus ,17% Glesborg Plejecenter ,30% Møllehjemmet ,75% Område Vest ,55% Hjemmepleje Øst ,54% Flytte forbrug Sygepleje Øst ,32% Flytte forbrug Træning Øst ,68% Digterparken ,88% Fuglsanggården ,44% Violskrænten ,18% Område Øst ,86% Hurtig visitering ,00% Hjælpemidler 1 0,00% 0 1 Visitationen ,00% Patientsikkerhed 1 0,00% 0 1 Revision 1 0,00% 0 1 IT og telefoni 1 0,00% 0 1 Sundhed og omsorg fælles ,00% Indtægt - månedlig indbetaling fra staten ,82% Fælles ,86% Total

48 Oversigt over forbrug vedr. SUNDHED OMSORG FÆLLES, ultimo oktober 2015 Forbrug Korrigeret Budget % merforbrug mindreforbrug Sidste måneds forventning Leders vurdering Kommentar SAU ,30% Ældrepulje ,82% Fordelingskonto ,00% Projektindtægter #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! 0 Sundhedsaftale ,00% Forventningen er fortsat at midlerne anvendes i Fælles udgifter ,77% Under forudsætning af at regning på bilkøb ( kr.) bliver dækket af salget i Ellers øges med dette beløb. Fæl.udg/indt, elever ,68% Sundhed og omsorg fælles ,83% Der forventes et merforbrug på fordelingskontoen på kr. Samtidig afsættes der 1 mio. kr. 0 til indkøb af it/telefoni i Vederlagsfri behandl ,82% Hospice ,95% Tilskud fritvalgsord ,46% Mad pensionister ,77% Betaling off.myndigh ,06% Af beløbet forventes der overført kr. til betaling af regninger fra Århus i Plejev. døende ,63% Ikke styrbare udgifter ,62% Mindreforbrug på de mellemkommunale på 3,7 mio. Merudgift på hospice på kr. og mindreudgift på vederlagsfri fysioterapi på kr. I alt mindreforbrug på 4,2 mio. kr. men svært 0 forudsigeligt/styrbart område. Gammel kontoplan ,21% Total ,62% Hensatte midler på Sundhed og omsorg fælles: 8. sep 2015 Sundhedsaftale Bruges Uddeles Overføres Rest Hjemmepleje Plejecentre - cafe Tomgangshusleje Hjælpemidler IT indkøb (overføres til 2016) Indretning i Glesborg i Nye træningsredskaber (udskiftning) Mellemkommunale forsinkede regninger Aarhus I alt disponeret August "overskud" 0 Rest

49 Bilag: 4.1. Udkast 2 til folder om tildelingsmodel plejecentre.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 Budgettildelingsmodel for plejecentrene I 2014 blev der introduceret en ny tildelingsmodel for plejecentrene. Herigennem får plejecentrene tildelt midler afhængigt af, hvor mange pladser de har, og hvilken type det er. Det sikrer et ensartet serviceniveau, og gennemsigtighed i budgettildelingen.

51 Tildelingsmodellen for plejecentrene er indført med 3 formål: RETFÆRDIGHED Plejecentrene får de samme midler til at løse samme opgave. Det er med til at sikre et ensartet serviceniveau på tværs af kommunen. GENNEMSIGTIGHED Modellen gør det klart, hvorfor hvert plejecenter får dét de gør. Dermed kan plejecentrene sammenlignes, og det er lettere at dele gode erfaringer. SÅDAN BEREGNES BUDGETTERNE: Plejecentrene får tildelt et beløb til at dække de faste udgifter, der er til driften af centrene. Plejecentrene tildeles et beløb pr. bolig de har. Boligerne er inddelt i 5 grupper. Der gives forskellige takst til boligtyper, afhængigt af hvor meget personale, de kræver. En almindelig plejebolig modtager midler til ca. 25 timer om ugen. Det er udgangspunkt for de øvrige pladstyper. STABILITET Midlerne fordeles efter generelle takster afhængig af boligtype. Beboerne er naturligvis forskellige, og varierer i plejebehov. For eksempel har midlertidige pladser faktor 1.75, hvilket betyder, at der tildeles 75 % mere end til en almindelig plejebolig. Når der anvendes et gennemsnit betyder det, at budgetrammen kan tildeles én gang årligt, så plejecentrene har de bedste forudsætninger for planlægning.

52 Der er 5 typer af boliger på plejecentrene: Almindelige plejeboliger Faktor 1.00 Yngre afsnit Faktor 1.25 Pladser til borgere med svær demens Faktor 1.25 Pladser til særligt udadeagerende demente borgere Faktor 2.50 Midlertidige pladser Faktor 1.75

53 HVORNÅR TILDELES BUDGETTERNE: Plejecentrenes budgetter beregnes én gang om året, forud for det nye år. De politiske beslutninger for særlige satsninger eller omprioriteringer indarbejdes. Samtidig vurderer lederne i fællesskab om modellen skal justeres. Kvartalsvise justeringer: Tomme boliger Hvis der er boliger, som står tomme, er der ikke behov for så meget personale. Derfor reduceres plejecentret med 50% af boligtaksten, når boligen står tom. Samboende ægtepar Flere steder bor et ægtepar sammen. Nogle ægtefæller er selvhjulpne, mens andre er plejekrævende. Derfor tildeles plejecentret 25% el. 50 % ekstra, når der er en samboende ægtefælle. EN DEL AF EN HELHED Hvert plejecenter har sit eget budget, som lederne har råderet over. Samtidig er der i Sundhed og Omsorg en forståelse for at særlige udfordringer kan opstå. Når det sker, hjælpes vi ad om at løse dem. Området er således præget af et stærkt samarbejde om økonomien, hvor vi ser på helheden - med afsæt i borgernes aktuelle behov.

54 Bilag: 4.2. Tildelingsmodel plejecentre 2016 udkast 3. Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Plejecentrenes økonomiske ramme PL fremskrivning Tildelt budget Korrigereret budget Regnskab Overførsler til året efter 0,00% Grønnegården Digterparken Farsøhthus Fuglsanggården Glesborg MøllehjemmetViolskrænten I alt Forudgivet Fordelingsnøgle Lederløn Faktuel løn Administrativ medarbejder 200+2*pladser Drift og vedligehold Baseret antal pladser samt procentfordeling af udgifter Bygningsvedligeholdelse Baseret antal pladser samt procentfordeling af udgifter Rengøring/vask 25+½*pladser Drift af køretøjer kr. /PC Vedligeholdelse af udearealer kr. /PC Bygningsforsikring 2000 kr. /PC Beboer-pårørenderåd 3000 kr./pc Renovation kr./pc El Faktisk udgift sidste regnskabsår Varme Faktisk udgift sidste regnskabsår Vand Faktisk udgift sidste regnskabsår Lovbestemte serviceaftaler Indgår i drift og vedligehold 0 0 Cafedrift Udgifter opgjort Modtagekøkken 4000 pr. beboer Pedel Hedebocentret Husleje midlertidige boliger TOTAL faste udgifter + budgetudvidelser Udmøntede budgetudvidelser: Overførsler Tillæg Træning b Tillæg Demens b Tillæg Styrkelse Demens b Tillæg Åbne aktivitetstilbud b Ældrepuljejustering Drift af Grønnegården etape TOTAL Budgetudvidelser TOTAL faste udgifter + budgetudvidelser BEREGNING AF PERSONALEBUDGET 2015 Korrigeret budget 2015 Forudgivet Tilbage til øvrige driftsudgifter t.kr t.kr t.kr.

56 Ressourcefordeling af lønbudget i forhold til boligkategorier Boligkategori Faktor Almindelige boliger 100,00 Demensboliger 125,00 Vejledning til regneark: Indtast data Demens+ boliger 250,00 Formler Midlertidige boliger 175,00 Kan slettes Yngreboliger 125,00 Nattevagt Regulering af budget 900 tusind kr./år tusind kr./år Plejecentre Boligkategori GrønnegårdenDigterparken Farsøhthus FuglsanggårdenGlesborg Møllehjemmet Violskrænten Pulje Almindelige boliger 0,0 70,0 53,0 20,0 60,0 26,0 70,0 0,0 Demensboliger 0,0 0,0 0,0 10,0 0,0 6,0 0,0 0,0 Demens+ boliger 0,0 0,0 0,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Midlertidige boliger 0,0 15,0 0,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Yngreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14,0 0,0 Boliger i alt 0,0 85,0 53,0 40,0 60,0 32,0 84,0 0,0 Nattevagt Regulering af budget 0 0 0, ,5 0 0 Øvrige driftsudgifter Tildelingsramme 0 Forudgivet Budget , , , , , ,544 0 Budgetudvidelser 2015 Budget 2016 udkast Korrigeret budget 2015 ex overførsel Difference Oprindeligt budget 2014 I Korrigeret budget

57 Kategoripris I alt pr. plads/år 299,0 254,0 16,0 317,5 5,0 635,0 20,0 444,5 14,0 317,5 354, Obs. Ny Obs. Er inkl. overførsler.

58 Pulje Kategori Antal Pris I alt Almindelige boliger 0 254,0 0,0 Demensboliger 0 317,5 0,0 Demens+ boliger 0 635,0 0,0 Midlertidige boliger 0 444,5 0,0 Yngreboliger 0 317,5 0,0 I alt 0 0,0 tusind kr. Der gives fra puljen når en tom plads fyldes. Der afleveres til puljen når en beboer fraflytter og pladsen ikke umiddelbart genbesættes.

59 Bilag: 6.1. Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

60 29. oktober 2015 Forslag til styrket rehabiliteringsindsats i hjemmeplejen I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser som følge af en styrket rehabiliteringsindsats. (1.000 kr.) Øget rehabilitering, budget Rehabilitering som erstatning for personlig og praktisk hjælp, budget Pulje til forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre finansierer udgifter til sundhedshuset, budget Øget rehabiliteringsindsats på sundheds og omsorgs- området, budget Definition og lovgrundlag Rehabilitering er en målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgere som har fået eller er i risiko for at få - betydelige begrænsninger i den fysiske og/eller sociale funktionsevne, støttes i at opnå og vedligeholde den bedst mulige funktionsevne, og dermed et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ifølge Servicelovens 83a skal kommunen tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. 1

61 Norddjurs Kommunes nuværende rehabiliteringsindsats På nuværende tidspunkt visiteres borgeren til sundheds- og omsorgsområdets tilbud og serviceydelser med afsæt i rehabiliteringstænkningen. Visitatoren vurderer borgernes funktionsevne og opstiller retningsgivende mål for borgernes rehabiliteringsforløb. Det vurderes således i hvilket omfang, borgerne kan forventes at blive helt eller delvist selvhjulpne. Hjemmeplejen udarbejder på denne baggrund handleplaner for den enkelte borger. Der er pt. 3 ergoterapeuter ansat i hjemmeplejen, der arbejder målrettet med de rehabiliterende indsatser. Efter et rehabiliteringsforløb revurderes borgernes funktionsevne i forhold til behovet for fremtidig personlig pleje og praktisk hjælp, ligesom det vurderes, om der skal iværksættes yderligere rehabiliterende indsatser. Sideløbende visiteres til træningstilbud og hjælpemidler/velfærdsteknologiske løsninger, som kan understøtte den rehabiliterende indsats. Ud over rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen og på træningsområdet er der etableret en række særlige tilbud. Opfølgende hjemmebesøg: Med opfølgende hjemmebesøg hos borgere, der er udskrevet fra sygehuset, reduceres risikoen for genindlæggelser og borgernes mulighed for at blive selvhjulpne understøttes. Netværksrehabilitering: Ved at skabe netværk for ældre borgere og modvirke ensomhed skabes øget motivation for deltagelse i aktiviteter, der understøtter borgerens rehabilitering. Faldforebyggelse: Der arbejdes målrettet med at identificere og reducere risikoen for, at borgere over 65 falder. Uddannelse af borgerne: Hvis borgerne er motiverede for deltagelse, sker der i dag en oplæring i forhold til f.eks. medicinhåndtering, øjendrypning og brug af støttestrømper, der har til formål at sikre, at borgeren selv kan udføre opgaven. Den fremtidige styrkede rehabiliteringsindsats Der lægges op til en fremadrettet indsats, som i endnu højere grad fokuserer på at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpen. 2

62 Udredning og tydeligere målsætning for indsatsen Der skal i endnu højere grad foretages en helhedsorienteret udredning af borgerne, som fokuserer på at identificere den udløsende årsag til, at borgeren har brug for hjælp. Dette kan skabe bedre mulighed for at motivere den enkelte borger og de pårørende til at indgå mere aktivt i et rehabiliteringsforløb. Desuden skabes en tydeligere gensidig forventningsafstemning i forhold til valg af indsats og resultat, samt i forhold til afslutning af forløbet. Udredningen af den enkelte borger kan endvidere bidrage til, at de retningsgivende mål for indsatsen bliver mere præcise og dermed tydeligere at følge op på. Endelig skabes der et bedre grundlag for at tilbyde en koordineret indsats i forhold til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og hjælpemidler. Mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Med afsæt i den helhedsorienterede udredning og de retningsgivende mål gennemføres et mere intensivt og systematisk rehabiliteringsforløb. Dette giver mulighed for en mere effektiv rehabiliteringsindsats, da borgeren hurtigere genvinder tidligere eller mulige funktionsniveau. Borgeren vil i højere grad skulle lære nye metoder, samt i højere grad tage medansvar for at nå målene for indsatsen. En afgørende forudsætning for dette er, at der gennemføres en tilpasning af sundheds- og omsorgsområdets organisation, så der skabes en særlig rehabiliteringsenhed i hjemmeplejen. Der indføres desuden arbejdsmetoder, som i højere grad kan måle og dokumentere effekten, og der skal ske en øget aflæring af en kompenserende tilgang hos såvel visitationen som plejepersonalet. Endvidere kræver den nye tilgang stærkere ledelsesmæssig fokus og vedholdenhed. Styrkelse af den enkelte borgers motivation Det er afgørende for rehabiliteringsforløbets succes, at indsatsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar for den enkelte borger og dennes pårørende. Borgeren skal selv kunne se både mulighederne i indsatsen og tro på, at det kan lykkes Der skal på den baggrund arbejdes målrettet med den enkeltes motivation i forhold til de konkrete forløb. 3

63 Aktiv inddragelse af pårørende For at realisere ønsket om helt eller delvist selvhjulpne ældre, er det vigtigt, at de pårørende inddrages aktivt. Ved at samarbejde med de pårørende i forhold til de konkrete retningsgivende mål, kan de være med til at skabe aktiviteter for de ældre, som ligger ud over rehabiliteringsindsatsen, men er med til at fastholde den gode udvikling samt motivere de ældre. En tidlig og tydelig forventningsafstemning og involvering af pårørende vil desuden bidrage til, at borgerens netværk bevares. Velfærdsteknologi Der er væsentlig sammenhæng mellem rehabilitering og velfærdsteknologiske investeringer. For at opnå den forventede effekt på rehabilitering skal der investeres i løsninger, som i højere grad gør det muligt for borgerene selv at løse opgaver i forbindelse med f.eks. genoptræning op løbende opfølgning på indsatser. Af mulige fremtidige tiltag, som vil have indflydelse på rehabiliteringen, kan blandt andet nævnes: Telemedicin/sundhed med blandt andet støtte til egentræning i hjemmet og oplæring af borgerne til selv at følge udviklingen i deres sygdom. Borgerne vil opleve øget tryghed og serviceniveau samt forbedret behandlingskvalitet. Træningshjælpemidler som f.eks. vægtaflastende løbebånd kan være med til at muliggøre træning og genoptræningen for svage borgere. Træning og øget aktivitet har en positiv effekt på kroppen og borgerens helbredsmæssige tilstand. Langtidsudlån af støvsugere, øget brug af skylle/tørre toiletter mv. 4

64 Bilag: 6.2. Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget pd f Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 29. oktober 2015 Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Besparelsen er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser som følge af anvendelsen af velfærdsteknologi. (1.000 kr.) Besparelse i budget Øget anvendelse af velfærdsteknologi, budget Øget anvendelse af velfærdsteknologi på ældreområdet, budget Målrettet anvendelse af velfærdsteknologi, budget Det er hensigten, at der skal ske en mere systematisk og konsekvent visitation og brug af velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler, hvor det kan medvirke til at gøre borgeren selvhjulpen eller delvis selvhjulpen og dermed aflede en besparelse. Definition Velfærdsteknologi er under stadig udvikling, og det, der er velfærdsteknologi i dag, udvikler sig over tid til at blive almindelige hjælpemidler og forbrugsgoder. Aktuelt er velfærdsteknologi blandt andet: Udstyr og hjælpemidler, der bruges i daglige gøremål på velfærdsområdet. F.eks. spiserobotter, intelligente toiletter og genoptræningsmåtter. 1

66 Smarte arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer. F.eks. brugen af vaskerobotter og selvrengørende materialer/genstande. Personrelaterede hjælpemidler som f.eks. styrkedragter, GPS til demente og stemmestyrede løsninger. Redskaber, der forbedrer arbejdsmiljøet og erstatter rutineprægede opgaver. F.eks. luftløftepuder, gulvvaskerobotter eller roboticbeds. Telemedicin og relationsteknologi (sociale robotter). F.eks. robotsælen Paro eller robotten Butlerrobot. Smartphone-teknologi som f.eks. apps til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD, og apps der guider personer med depression. Parallelt med udviklingen af velfærdsteknologi sker der også en betydelig udvikling af nye teknologiske undervisningsmidler og -metoder. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem de to typer af teknologier. I det følgende sættes der primært fokus på tekniske løsninger, der kan anvendes i tråd med Norddjurs Kommunes velfærdsteknologipolitik. Norddjurs Kommunes nuværende anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger På nuværende tidspunkt arbejder Norddjurs Kommunes med velfærdsteknologiske løsninger opdelt i tre overordnede kategorier: Sikre og kendte tiltag tiltag der er grundigt afprøvet, så der er klarhed over mulige besparelsespotentialer Afprøvning af nye metoder med realistiske positive forventninger til effekt tiltag der findes en begrundet forventning om vil kunne medføre besparelsespotentialer Prøvehandlinger tiltag hvor det på forhånd er usikkert om, der er et besparelsespotentiale. I det følgende beskrives de tiltag, der på nuværende tidspunkt er igangsat inden for de tre ovenstående kategorier. Sikre og kendte tiltag Lifte. F.eks. Altair loftlifte. Lifte der er monteret i loftet og anvendes til forflytning af borgeren. Arbejdskraftbesparende da personalet ofte kan gå fra 2 til 1 medarbejdere ved forflytning af borgeren kr. pr. stk. 2

67 Løftepuder. Pude der kan løfte en faldet borger. Puden kan løfte borgeren op i en siddende stilling, værdigt og uden risiko for dårlige arbejdsstillinger og skader for medarbejderen kr. pr. stk. Bade- og toiletstol. F.eks. M2 Multi-tip. En højdejusterbar stol som fjerner dårlige arbejdsstillinger under vask af borgeren, samt hjælper borgeren med at rejse sig ved egen eller mindre hjælp kr. pr. stk. Skylle- tørre toiletter/sæder. F.eks. Geberit AquaClean MERA. Fuldautomatisk toilet, der gør borgeren selvhjulpen på toilettet, samt minimerer risikoen for urinvejsinfektioner. Pris kr. pr. stk. Sikkerhedssystem. F.eks. Care Access. NFC låsesystem, som gør, at demente borgere ikke forvilder sig ind til hinanden og alarmerer, hvis de forlader et givent område kr. Støttestrømpe på- og aftager. F.eks. Duff N Donner. Mange borgere har brug for hjælp til at påføre støttestrømper. Med denne teknologi kan mange blive selvhjulpne. Støttestrømper forebygger blodpropper og betændelse. Ca. 500 kr. pr. stk. Plejeprodukter. F.eks. Swach klude. Anvendes ved plejekrævende borgere, hvor det vurderes at øge hygiejnen, da vaskefade og sæbe kan danne grobund for bakterier. 9 kr. pr. stk. Elektrisk vendelagen. F.eks. Vendlet. Vendelagnet er til at håndtere sengeliggende borgere ved at give en understøttende og rolig vending. Personalet kan ofte gå fra 2 til 1 medarbejdere ved løsning af opgaven kr. pr. stk. Afprøvning af nye metoder med realistiske positive forventninger til effekt Hel- og halvautomatiske senge. F.eks. Opus 5. Fuldautomatisk seng som hjælper borgeren ud af sengen. Personalet kan gå fra 2 til 1 medarbejdere, og nogle borgere kan blive selvhjulpne kr. pr. stk. Træningsredskaber. F.eks. Combi bike. Som anvendes af svage borgere, som ikke kan bruge en normal cykel. Forbedre træning og rehabilitering kr. pr. stk. Hygiejneprodukter. F.eks. Goloo bækken. Posesystem, der opsamler urin og fæces. Kan forbedre arbejdsmiljø ved at fjerne væske og lugt. Ca. 313 kr. pr. stk. Ipads og piktogrammer. Bruges til læring og strukturering i hverdagen til borgere med blandt andet ADHD og udviklingsudfordringer. Ca kr. pr. stk. Medicindoseringsdispensere. F.eks. Dosecan. Automatisk dosering af medicin med påmindelse til borgeren. Skal mindske utilsigtede hændelser og være arbejdskraftsbesparende kr. pr. stk. 3

68 Prøvehandlinger Alarm/vagt. F.eks. komfurvagt Martha. Slukker for komfuret, hvis det bliver for varmt eller er tændt for længe. Mindsker risikoen for brandulykker for demente i hjemmet kr. pr. stk. Hjælpemidler. F.eks. Easy-up. Fastholder ting som konservesdåser og skåle, så borgere med én hånd er selvhjulpne ved blandt andet madlavningen. 700 kr. pr. stk. Interaktivt gulv. F.eks. OmniVista mobile. Motiverer til at træne motorik, koordinering og balance for borgere med nedsat fysisk og psykisk udvikling kr. pr. stk. Intelligent ble. F.eks. Tenna identify. Elektronisk inkontinens vurdering. Registrerer borgerens toiletmønster, så toiletbesøg kan planlægges, hvilket forbedrer arbejdsgangen/miljø og borgerens livskvalitet kr. pr. stk. Tidligere udmøntede gevinster Ved brug af velfærdsteknologier er der realiseret følgende gevinster (umiddelbart er gevinsterne hovedsageligt kvalitative, da det er vanskeligt at udregne de økonomiske besparelser): Personalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af lifte. Nogle borgere er blevet selvhjulpne. Personalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af intelligente toiletter. Nogle borgere er blevet selvhjulpne. Bedre træning og rehabilitering for svage borgere. Bedre livskvalitet og hygiejne for borgere. Bedre arbejdsmiljø og mindre risiko for skader/sygedage for medhjælpere. Norddjurs Kommunes fremtidige anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger Der skal fremadrettet fortsat foretages en kontinuerlig implementering af velfærdsteknologiske løsninger, som har en påvist økonomisk gevinst og/eller påviste fordele for borgerne og/eller personalet. Dette er for at sikre, at der kontinuerligt arbejdes med de tiltag, som er igangsat og for at opnå den maksimale afledte besparelse heraf. Sikre og kendte tiltag Telemedicin/sundhed F.eks. Appinux. KOL og selvmonitorering er alle dele af telemedicin/sundhed. Teknologien tillader personalet at servicere flere borgere, da det minimerer medarbejderens transporttid. Langsigtet investering. 4

69 o o o o Virtuel bostøtte: virtuel besøg og hjælp til borger med f.eks. angst. Vil reducere transporttid og mislykkede besøg. Bedre medicinhåndtering. Virtuel sygepleje: Opfølgning efter udskrivelse. Borgertilrettet forebyggelse. F.eks. tidlig indsats ved kronisk sygdomme for at udskyde/undgå, at borgeren får en kronisk lidelse. Virtuel træning/genoptræning: Trænere kan monitoreres og justere borgerens træning, samtidig kan borgeren træne når som helst i eget hjem. Virtuelt fællesskab: Hvor borgere kan støtte og fastholde hinanden i forløb og kan samtidig mindske ensomheden. Programmerbare maskiner. F.eks. Støvsuger og gulvvaskerobot, som kan minimere personalets brug af tid på rengøring på plejecentre, i borgerens hjem og på andre relevante arealer kr. pr. stk. Automatisk vendesystem. F.eks. Ekamove. Fuldautomatisk vendesystem, der kan vende borgeren op til 30 grader og dermed forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. Løsningen medvirker til, at borgeren får roligere søvn, færre smerter samt en naturlig døgnrytme kr. pr. stk. Afprøvning af nye metoder, med realistiske positive forventninger til effekt Desinficering/hygiejne løsninger. F.eks. Deconx. Elimineringen af bakterier i plejeboliger eller på hjælpemidler, hvor borgeren har haft f.eks. MRSA eller leverbetændelse. Arbejdskraftsbesparende og minimerer risiko for krydsinfektioner. Ca kr. Træningshjælpemidler. F.eks. NASA-løbebånd. Vægtaflastende løbebånd, som muliggør træning og rehabilitering af svage borgere kr. pr. stk. Prøvehandlinger Tryghedssystem. F.eks. Intelligent Care. Tryghedssystem med NFC låsesystem, komfurvagt, sengevagt og faldmonitorering til støtte af demente borgere. Ca kr. Potentielle besparelser I nedenstående tabel er forvaltningens skøn over potentielle besparelser på baggrund af velfærdsteknologiske investeringer beskrevet (+ = udgift til investering, - = forventet besparelse). 5

70 (1.000 kr.) Telemedicin/ sundhed: Langsigtet investering før besparelser kan realiseres. Programmerbare maskiner: Muligvis hurtig realisering af besparelser ved f.eks. støvsuger og gulvvaske robotter. Automatisk vendesystem: Muligvis hurtig realisering af besparelser. Desinficering/ hygiejne løsninger: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Anvendes på servicearealer Træningshjælpemidler: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Tryghedssystem: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Besparelse Investering Bemærkning Uddannelse og ændret arbejdsgang Flere borgere serviceres Mindre transport Bedre rehabilitering og færre indlæggelser Besparelse Investering Bemærkning Bruges på plejecentre Bruges i borgerens bolig Besparelse Investering Bemærkning Kan muligvis gå fra 3 til 2 nattevagter Færre udgifter i forbindelse med liggesår Besparelse Investering +195 Bemærkning Hjælpemidler kan samles i ét rum og desinficeres Bruges til at desinficere plejeboliger Minimere sygedage og forbedre arbejdsmiljø Besparelse Investering Bemærkning Bedre rehabilitering Færre indlæggelser Besparelse Investering +150 Bemærkning Færre konflikter Bedre arbejdsmiljø og arbejdskraftsbesparende. 6

71 Bilag: 9.1. Tidsplan for justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur. Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

72 Norddjurs Kommune 26. november 2015 KKN Tidsplan for justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 19. november 2015, kl november 2015, kl Møde med alle ledere på sundheds- og omsorgsområdet, hvor hovedprincipper for en justering af organisationsstrukturen på sundheds- og omsorgsområdet præsenteres og drøftes Møde med alle ledere på socialområdet, hvor hovedprincipper for en justering af organisationsstrukturen på socialområdet præsenteres og drøftes 26. november 2015 Der udsendes et nyhedsbrev til alle medarbejdere på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet, hvor der orienteres om justeringen af organisationsstrukturen. Udsendelsen finder sted samtidig med, at dagsordenen til økonomiudvalget offentliggøres. 27. november 2015 De faglige organisationer orienteres om justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 1. december 2015 Økonomiudvalget orienteres om justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 3. december 2015 Bestyrelsen i UngNorddjurs drøfter justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 9. december 2015, kl december 2015, kl Område MED-udvalget på sundheds- og omsorgsområdet drøfter justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur Område MED-udvalget på socialområdet drøfter justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 17. december 2015 Børne- og ungdomsudvalget orienteres om justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 5. januar 2016 Voksen- og plejeudvalget orienteres om justeringen af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur Uge 2, 2016 Der træffes beslutning om den endelige udformning af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur 1

73 Uge 3 og 4, 2016 Ultimo uge 4, 2016 Afklaring af nuværende lederes placering i velfærdsforvaltningens nye organisationsstruktur. Der afholdes individuelle samtaler med hver enkelt leder. Der udsendes et nyhedsbrev til alle medarbejdere på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet, hvor der orienteres om placeringen af ledere i velfærdsforvaltningens nye organisationsstruktur og om det videre arbejde med den nye struktur 15. januar 2016 Den nye organisationsstruktur præsenteres for alle ledere i velfærdsforvaltning i forbindelse med årligt fællesmøde Februar og marts 2016 Udarbejdelse af implementeringsplaner for velfærdsforvaltningens nye organisationsstruktur Ultimo marts 2016 Drøftelse af implementeringsplaner og de personalemæssige konsekvenser i område MED-udvalg og lokaludvalg på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet Primo april 2016 Der udsendes et nyhedsbrev til alle medarbejdere på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet, hvor der orienteres om implementeringen af velfærdsforvaltningens nye organisationsstruktur Dok.nr

74 Bilag: 9.2. Justering af velfærdsforvaltningens organisationsstruktur. Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

75 Norddjurs Kommune 26. november 2015 KKN Velfærdsforvaltningens organisationsstruktur I forbindelse med den politiske beslutning om pr. 1. januar 2011 at samle alle Norddjurs Kommunes velfærdsydelser til børn, unge, voksne og ældre i én forvaltning blev der lagt vægt på, at den organisatoriske opbygning bl.a. skulle bidrage til: At borgere og medarbejdere oplever mere sammenhængende sagsforløb på tværs af hidtidige organisatoriske barrierer og på tværs af forskellige aldersgrupper og typer af lovgivning. At borgerne oplever en lettere og mere koordineret overgang mellem forskellige typer af institutioner og serviceydelser. At samarbejdet mellem de forskellige organisationsenheder på velfærdsområdet forenkles og forstærkes. At snitfladerne i forhold til andre dele af den kommunale organisation og til eksterne samarbejdspartnere bliver mere entydige, således at samarbejdet bliver lettere og mere effektivt. Der blev desuden lagt særlig vægt på, at den nye organisation skulle bidrage til at styrke den sammenhængende indsats for udsatte unge med f.eks. misbrugsproblemer og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Med henblik på at kunne leve op til de ovenstående målsætninger er velfærdsforvaltningens organisationsstruktur løbende blevet tilpasset og videreudviklet, så den i dag består af fem tæt forbundne afdelinger/områder: Velfærdsdirektør Velfærdssekretariat Sundheds- og omsorgsområdet Socialområdet Myndighedsafdelingen Skole- og dagtilbudsområdet 1

76 Der er etableret faste samarbejdsfora mellem de enkelte organisationsenheder, og ledere og medarbejdere har på tværs af velfærdsforvaltningen fået opbygget et gensidigt kendskab til hinanden, så der kan foretages en løbende og systematisk koordinering af de forskellige indsatser og servicetilbud både internt i og på tværs af de enkelte afdelinger/områder. Tilsvarende er der blevet opbygget et tættere og mere formaliseret samarbejde med dele af den øvrige kommunale forvaltning om løsningen af en række fælles opgaver. I den forbindelse er der blevet sat fokus på en bred vifte af tværgående forhold herunder bl.a. følgende: Fast tilknytning af socialrådgivere og PPR-medarbejdere til de decentrale enheder på skoleog dagtilbudsområdet Overgangen fra barn til voksen i myndighedsafdelingen herunder etablering af et særligt ungeteam for årige Klar og entydig bestiller-udførerfunktion mellem myndighedsafdelingen og socialområdet Tilbud om sammenhængende misbrugsbehandling for unge og voksne samt tværgående opfølgningsindsats efter endt misbrugsbehandling Fælles ledelse og integration af servicetilbud mellem Familiehuset og Sundhedsplejen Samarbejde mellem socialområdet og arbejdsmarkedsforvaltningen om aktivitets- og beskæftigelsestilbud på Gl. Estrup Samarbejde mellem rusmiddelcentret og arbejdsmarkedsområdet Samarbejde og koordinering mellem myndighedsafdelingen, arbejdsmarkedsområdet og udviklingsforvaltningen i forbindelse med integration og boligplacering af flygtninge og indvandrere Bistand fra sundheds- og omsorgsområdet til socialområdet i forhold til sygeplejeopgaver og medicinhåndtering Samling af medarbejdere, der løser administrative opgaver på tværs af hele socialområdet Fælles omsorgs- og vagtplansystem på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet Samarbejde om forebyggelse af sygehusindlæggelser både børn og voksne Implementering af sundhedsaftalen herunder tværgående forløbsprogrammer Opbygningen af tværgående vidensnetværk/videnscentre i forhold til bl.a. demens og kommunikation (syn, høre, tale) samt netværk for udviklingskonsulenter Fælles visitation til STU-forløb i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Deltagelse i arbejdsmarkedsområdets rehabiliteringsteam i forhold til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Fast samarbejde om økonomistyring mellem afdelinger/områder og økonomisk forvaltning Styrkelse af det frivillige sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne samt ældre borgere Sekretariatsbetjening af handicapråd, ældreråd, frivilligråd, forum for socialt udsatte, forum for integration, ungdomsråd og fælleselevråd. Selv om samarbejdet er blevet udbygget væsentligt, så er det imidlertid forvaltningens vurdering, at der fortsat er mulighed og behov for en yderligere udbygning af den tværgående indsats i de kommende år. 2

77 En tværgående koordinering af de forskellige indsatser og servicetilbud vil således være et væsentligt element i arbejdet med bl.a. at sikre: At borgerne kommer til at opleve, at de modtager mere helhedsorienterede og sammenhængende serviceydelser og myndighedsafgørelser, så indsatsen bliver mere overskuelig og effektfuld. At borgerne kommer til at modtage en tidligere og mere forebyggende indsats uden unødig ventetid, så indsatsen bliver mindre indgribende og mere effektfuld. At borgerne bliver inddraget i et tættere samspil med forvaltningen, så de kommer til at opleve en højere grad af dialog, empati og gennemskuelighed i egen sag. At borgerne bliver inddraget mere aktivt ved udformningen og iværksættelsen af mere individuelle serviceydelser, så indsatsen bedre kan tilpasses den enkeltes behov og ressourcer og blive mere målrettet og effektfuld. Set i forhold til konkrete tværgående indsatsområder er der aktuelt og i de kommende år behov for at sætte yderligere/særlig fokus på bl.a. at samordne: Indsatsen for voksne senhjerneskadede og deres familier Tilbuddene på kommunikationsområdet for både børn og voksne (syn, høre og tale) Indsatsen for borgere med dobbeltdiagnoser (misbrug og psykiatri) Modtagelsen og integrationen af flygtninge og indvandrere Den tidlige og forebyggende indsats for børn og unge Samspillet mellem forebyggende foranstaltninger og døgntilbud/aflastningspladser til børn og unge Tilbuddene om åben, anonym rådgivning på børne- og ungeområdet Førskoleindsatsen for de 0-5 årige Tilbud til børn og unge og deres forældre, der understøtter inklusionsindsatsen på skoleog dagtilbudsområdet Træningstilbuddene til børn og unge Tilbuddene om rehabilitering, træning og opfølgende/vedligeholdende tiltag for ældre Indførelsen af ny velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet Arbejdet med fælles metodeanvendelse og -udvikling Udarbejdelsen af tværgående politikker, kvalitetsstandarder, indsatsbeskrivelser og serviceinformation til borgerne. For at sikre, at velfærdsforvaltningens organisationsstruktur kan blive i stand til bedst muligt at understøtte og fremme det tværgående samarbejde er der i det følgende beskrevet et forslag til en række justeringer af socialområdets og sundheds- og omsorgsområdets organisering og tilrettelæggelse af de forskellige indsatser og servicetilbud. I forhold til de tilpasninger af myndighedsafdelingens organisationsstruktur, der foretages som følge af den politisk godkendte normeringsudvidelse til styrkelse af sagsbehandlingsindsatsen i børnesager, henvises der til et selvstændigt notatet, der er udarbejdet. 3

78 I det følgende beskrives der heller ikke forslag til eventuelle justeringer af organisationen på skoleog dagtilbudsområdet. På dette område afventes de beslutninger, der kan følge af den budgetanalyse, som kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte i Ved udarbejdelsen af forslaget til justeringer af organisationsstrukturen på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet har det været et væsentligt mål, at ændringerne: Bidrager til at nedbryde den geografiske øst/vest-opdeling af de forskellige indsatser og servicetilbud til borgerne. Bidrager til at samle indsatser og servicetilbud, der understøtter hinanden og skaber større fælles effekt i forhold til udvalgte målgrupper. Reducerer den organisatoriske kompleksitet og forenkler samarbejdet i forhold til de enkelte målgrupper ved at skabe mere entydige samarbejdsrelationer og færre snitflader mellem de forskellige organisationsenheder. Styrker de tidlige og forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet og den rehabiliterende og trænende indsats på sundheds- og omsorgsområdet. Samler de enkelte indsatser og servicetilbud i organisationsenheder, der modsvarer de enkelte trin i indsatstrappen på børne- og ungeområdet dvs. fra én enhed, der arbejder særligt med helt tidlige indsatser (f.eks. SSP-arbejde og ungdomskonsulenters kontakt til udsatte unge) til én enhed, der arbejde med mere indgribende, forebyggende foranstaltninger (f.eks. støtte- og kontaktpersonopgaver og familiekonsulentopgaver i udsatte familier og bostøtte til unge) og videre til én enhed med mere familiebehandlende tilbud og endeligt til én enhed, der rummer kommunens mest indgribende døgntilbud. Behovet for at justere velfærdsforvaltningens organisationsstruktur er yderligere blevet skærpet af, at der på både socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet er et meget stort ledelsesspænd. I langt de fleste tilfælde er der således medarbejdere pr. leder og i et par tilfælde over 100 medarbejdere pr. leder. Dette har vist sig at være en udfordring i forbindelse med at sikre tilstrækkelig ledelsesmæssig dækning både i den almindelige dagligdag og i ferieperioder. Desuden har det vist sig, at der mangler tilstrækkelig ledelseskapacitet og organisatorisk robusthed i særlige krise- og omstillingssituationer, hvor de enkelte institutioner udsættes for store belastninger. Det har derfor også været et væsentligt mål med justeringen af organisationsstrukturen, at der samtidig med udgangspunkt i den nuværende mængde ressourcer til ledelse og koordination skabes mulighed for, at de enkelte organisationsenheder har en leder (aftaleholder) og som minimum én afdelingsleder. Etableringen af en organisationsstruktur, der kan bidrage til yderligere at fremme og udbygge det tværgående samarbejde, er ligeledes et vigtigt redskab i arbejdet med at udmønte, dels de vedtagne besparelser og udvidelser i budgettet for 2016 og overslagsårene, og dels de besparelsespuljer i budget 2016 og eventuelle besparelser i budget 2017, som der endnu ikke er taget stilling til. 4

79 Socialområdet Den nuværende organisationsstruktur på socialområdet blev etableret primo 2012 og fremgår af figur 1 på næste side (s. 6). Som det fremgår af organisationsdiagrammet består den overordnede ledelse på socialområdet på nuværende tidspunkt af en socialchef og to områdeledere. Med den nye organisationsstruktur nedlægges de to områdelederstillinger. I stedet lægges der op til, at den overordnede ledelse fremover kun kommer til at bestå af socialchefen og en souschef. Samtidig reduceres antallet af decentrale organisationsenheder fra 14 til 11. Herved bliver det muligt med en uændret mængde ledelsesressourcer at sikre, at de enkelte enheder som minimum kommer til at have af en leder (aftaleholder) og en afdelingsleder. Lederne af de enkelte organisationsenheder refererer direkte til socialchefen. Souschefen får det direkte ledelsesansvar for de centrale udviklingsmedarbejdere og den centrale administration, der løser opgaver på tværs af hele socialområdet. En særlig opgave for souschefen vil desuden være at have fokus på at videreudvikle og fjerne barrierer for det tværgående samarbejde internt på socialområdet herunder også understøtte opstarten og driften af en ny, tværgående organisationsenhed for forebyggelse og tidlig indsats for udsatte børn og unge. Tilsvarende skal souschefen medvirke til at sætte yderligere fokus på at styrke og fjerne barrierer for det tværgående samarbejde, dels mellem socialområdet og de andre afdelinger/områder i velfærdsforvaltningen, og dels mellem socialområdet og centrale samarbejdspartnere i den øvrige del af Norddjurs Kommune. Endvidere vil det være et væsentligt fokusområde at sikre, at hele socialområdet arbejder på at indføre og anvende velfærdsteknologi og et nyt omsorgssystem. Dette skal ske i et tæt samarbejde med sundheds- og omsorgsområdet og myndighedsafdelingen. I den nuværende organisationsstruktur har 11 af de 14 organisationsenheder kun én leder/aftaleholder. Eneste undtagelser er UngNorddjurs, hvor der er en overordnet leder og tre afdelingsledere, mens der i Familiehuset/Sundhedsplejen og i Tandplejen er en leder og en stedfortræder. Med den nye organisationsstruktur, samles de forskellige servicetilbud og indsatser i 11 organisationsenheder, hvoraf de 10 får mulighed for at have både en leder og en afdelingsleder. I UngNorddjurs vil der ud over lederen være to afdelingsledere. Det er tanken, at hovedparten af afdelingslederne fortsat skal tage del i den daglige drift og opgaveløsning, og ikke i alle tilfælde fungere som fuldtidsledere. Samlet set vil den nye organisationsstruktur derfor ikke medføre en forøgelse af udgiften til ledelse på socialområdet. 5

80 Figur 1. Socialområdets nuværende organisationsstruktur 6

81 Det er således kun det sparede beløb ved nedlæggelsen af én områdelederstilling og tre stillinger som leder af en organisationsenhed, der anvendes til at finansiere merudgiften til afdelingsledere. Den nye organisationsstruktur på socialområdet fremgår af figur 2 på næste side (s. 8). Som det fremgår af organisationsdiagrammet, så består den nye organisationsstruktur af følgende 11 enheder: Forebyggelse og tidlig indsats for børn og unge (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca medarbejdere Familiekonsulentopgaver inkl. medarbejdere med specialviden og -kompetencer fra andre organisationsenheder, der ansættes til at løse særlige, afgrænsede indsatser Støtte- og kontaktpersonopgaver inkl. medarbejdere med specialviden og -kompetencer fra andre organisationsenheder, der ansættes til at løse særlige, afgrænsede indsatser Bostøtte til unge inkl. Kløvervang i Grenaa STU-kollegium, Grenaa Projekt hverdagsliv særligt aktivitets- og afklaringsforløb for udsatte unge Særlige, forebyggende sundhedsfremme- og sundhedsplejeopgaver for børn og unge Særlige tværgående forebyggelsesindsatser, hvor der samarbejdes med andre organisationsenheder som f.eks. PPR, Misbrugscentret, UngNorddjurs, bostøttetilbud til voksne, Sundhedsskolen og Myndighedsafdelingen Norddjurs Kommunes indgang for borgerne til åben, anonym rådgivning på børne- og ungeområdet. Desuden henvises der til specialrådgivning i andre organisationsenheder. Døgninstitutionstilbud til børn og unge (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 60 medarbejdere Norddjurs Børnecenter, Grenaa ca. 30 pladser (inkl. aflastningspladser) 7

82 Figur 2. Socialområdets fremtidige organisationsstruktur 8

83 Unghuset, Grenaa 6 pladser (inkl. én aflastningsplads) Plus 2, Grenaa 6 pladser (inkl. én aflastningsplads) Familiehuset/Sundhedsplejen (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 35 medarbejdere Familiebehandling, intensivt dagbehandlingstilbud, PMTO, overvåget samvær, psykologsamtaler, sorg- og kriseindsats, supervision af plejefamilier mv. o Grenaa (Gymnasievej og Åboulevarden) o Allingåbro Særlige familiebehandlingstilbud til flygtninge, der opholder sig i asylcentre Sundhedsplejen o Grenaa (Åboulevarden og Grenaa Sundhedshus) o Allingåbro UngNorddjurs (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 4 afdelingsledere Ca. 80 medarbejdere Ungdomsskole og ungdomsklubber o Grenaa o Ørum o Allingåbro Heltidsundervisning o Grenaa o Auning Juniorklubber o Enggården, Grenaa o Juniorklubben Grenaa (Åboulevarden) o Juniorklubben Ørum o Fristedet, Auning o Juniorklubben Ørsted Skaterhal, Grenaa Ungdomsunivers/Arresten, Grenaa Ungdomskonsulenter 9

84 Støtte til unge fritidspasordning, sorggrupper mv. SSP og SSP+ indsats Fælleselevråd Psykiatri og rusmidler (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 75 medarbejdere Rusmiddelcentret o Grenaa o Allingåbro o Ungetilbud Bostøtte psykiatri o Team 68, Grenaa o Glesborg o Auning o Kombineret bostøtte og hjemmehjælp Ledsagerordning Neuropædagogisk Team i Grenaa Bo- og aflastningstilbud o Dolmer Have, Grenaa 20 boliger og 2 aflastningsboliger o Glesborg 16 boliger o Auning 6 boliger Fredensgade i Grenaa boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere Aktivitetstilbud o AUC, Grenaa o No. 17, Auning Område Grenaa 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 56 medarbejdere Bostøtte Skovstjernen o 38 handicapboliger o 4 aflastningsboliger 10

85 o Aktivitets- og beskæftigelsestilbud (i samarbejde med Nærheden) Ålunden 10 handicapboliger Aktivitet og uddannelse, Grenaa 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 52 medarbejdere Ravnholtskolen STU-tilbud (tværgående / dækker hele kommunen) Nærheden aktivitetscenter Mellemgården aktivitetstilbud Område Ørum 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 55 medarbejdere Ørum Bo- og Aktivitetscenter o Nøddebo 16 handicapboliger o Enkeltmandsprojekter/autister 3 boliger o Specialgruppe/domsanbragte 8 boliger o Aktivitetscenter Åparken, Ørum 6 handicapboliger Kornvænget, Ørum 6 handicapboliger Område Ørsted 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 50 medarbejdere Kærvang/Skovvang 28 handicapboliger Ørsted Aktivitetscenter Område Auning/Allingåbro 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 31 medarbejdere 11

86 Bostøtte o Auning o Allingåbro Banesvinget (tidl. Centervej) 18 og 20, Auning 22 handicapboliger Stadionparken, Allingåbro 8 handicapboliger Broagervej, Allingåbro 5 handicapboliger Aktivitets- og beskæftigelsestilbud o AC Auning o Gl. Estrup Tandplejen (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 23 medarbejdere Tandklinikker o Kattegatskolen, Grenaa o Vestre Skole, Grenaa o Ørum Skole Omsorgstandpleje tilbud til ældre borgere Specialtandpleje tilbud til handicappede borgere Tilsyn med privatpraktiserende tandlæger, der har ansvar for tandplejetilbud til børn og unge i den vestlige del af kommunen FKO (fælles kommunale omsorgstandpleje) specialtilbud i samarbejde med Syddjurs Kommune. Sammenfattende medfører den nye organisationsstruktur følgende ændringer i forhold til den nuværende organisation: Der etableres en ny, tværgående forebyggelsesenhed for børn og unge, hvori der indgår hidtidige støtte- og kontaktpersoner og familiekonsulenter i henholdsvis UngNorddjurs og Familiehuset, bostøtten for unge / Kløvervang, STU-kollegiet, Projekt Hverdagsliv (særligt aktivitets- og afklaringstilbud til udsatte unge) samt medarbejdere til særlige sundhedsfremme- og sundhedsplejeopgaver. Forebyggelsesenheden inddrager desuden medarbejdere med specialviden og specialkompetencer i andre organisationsenheder (f.eks. PPR, Misbrugscentret, UngNorddjurs, bostøtten til voksne og Myndighedsafdelingen) i et tæt, 12

87 tværgående samarbejde i forbindelse med løsningen af særlige forebyggelsesindsatser. Endelig fungerer forebyggelsesenheden som Norddjurs Kommunes indgang for borgerne til åben, anonym rådgivning på børne- og ungeområdet. Forebyggelsesenheden kan i den forbindelse henvise borgerne til specialrådgivning i andre organisationsenheder. Der etableres en samlet organisationsenhed med kommunens døgninstitutionstilbud til børn og unge (Norddjurs Børnecenter, Unghuset og Plus 2). Familiehuset videreføres som en selvstændig organisationsenhed primært med fokus på behandlingstilbud til børn og unge og deres familier. Blandt aktiviteterne vil være familiebehandling, intensivt dagbehandlingstilbud, overvåget samvær, PMTO, psykologsamtaler, sorg- og kriseindsats, supervision af plejefamilier mv. Familiekonsulentopgaver, særlige forebyggende sundhedsplejeopgaver og tilbud om åben, anonym rådgivning overgår til den nyoprettede forebyggelsesenhed for børn og unge. Team 16-25/30 år i Grenaa opdeles, så Projekt Hverdagsliv (særligt aktivitetsog afklaringstilbud for udsatte unge), STU-kollegiet og bostøtten for unge / Kløvervang indgår som en del af den nyoprettede, tværgående forebyggelsesenhed for børn og unge, mens Ravnholtskolen indgår som en del af en ny organisationsenhed med aktivitets- og uddannelsestilbud. UngNorddjurs videreføres som en selvstændig organisationsenhed med ungdomsskoletilbud, heltidsundervisning, ungdomsklubber, juniorklubber, skaterhal, Ungdomsunivers/Arresten, ungdomskonsulenter, SSP og SSP+ indsats samt fælleselevråd. Støtte- og kontaktpersoner tilknyttes den nyoprettede forebyggelsesenhed for børn og unge, døgninstitutionerne for unge (Unghuset og Plus 2) indgår i en samlet døgntilbudsenhed sammen med Norddjurs Børnecenter og misbrugsbehandlingen for unge indgår i den sammenhængende psykiatri og misbrugsenhed. Alle psykiatritilbud i Grenaa, Glesborg og Auning samt Misbrugscentret og UngNorddjurs misbrugsbehandling for unge samles i én sammenhængende og geografisk tværgående organisationsenhed. Ravnholtskolen, Nærheden og Mellemgården samles i en ny organisationsenhed med aktivitets- og uddannelsestilbud i Grenaa. Skovstjernen, Ålunden og bostøtten i Grenaa samles i én organisationsenhed. Alle bo- og aktivitetstilbud i Område Allingåbro, Område Auning og Team 16-25/30 år i Auning samles i én sammenhængende organisationsenhed. Tandplejen og Område Ørsted videreføres i uændret form som selvstændige organisationsenheder og med uændrede servicetilbud. 13

88 Sundheds- og omsorgsområdet Den nuværende organisationsstruktur på sundheds- og omsorgsområdet er senest blevet justeret primo 2013 og fremgår af figur 3 på næste side (s. 15). Som det fremgår af organisationsdiagrammet, består den overordnede ledelse på sundheds- og omsorgsområdet på nuværende tidspunkt af en sundheds- og omsorgschef og fire områdeledere. Med den nye organisationsstruktur nedlægges de to lederstillinger for område øst og vest. I stedet lægges der op til, at den overordnede ledelse fremover kun kommer til at bestå af sundheds- og omsorgschefen og en souschef samt en leder for den centrale visitations-/myndighedsenhed og en leder for den centrale administrations- og udviklingsenhed. Samtidig reduceres antallet af decentrale organisationsenheder fra 13 til 8. Lederne af de to centrale enheder refererer direkte til sundheds- og omsorgschefen, mens souschefen får det direkte ledelsesansvar for de 8 decentrale organisationsenheder. En særlig opgave for souschefen vil desuden være at have fokus på at understøtte opstarten og driften af en ny tværgående organisationsenhed for trænings- og rehabiliteringstilbud samt etableringen af et tværgående demenstilbud og et tværgående specialteam i hjemmeplejen til særligt komplicerede og omfattende indsatser. Endvidere vil det være et væsentligt fokusområde for souschefen at have fokus på generelt at videreudvikle og fjerne barrierer for det tværgående samarbejde, dels internt på sundheds- og omsorgsområdet, og dels mellem sundheds- og omsorgsområdet og de andre afdelinger/områder i velfærdsforvaltningen og i den øvrige del af Norddjurs Kommune. Dette skal ske i tæt samarbejde med lederen for den centrale visitations-/myndighedsenhed. Endelig vil det være et fokusområde at sikre, at hele sundheds- og omsorgsområdet arbejder på at indføre og anvende både velafprøvede og nye former for velfærdsteknologi. Dette skal ske i et tæt samarbejde med lederen for den centrale administrations- og udviklingsenhed. I de 8 decentrale enheder vil der ud over lederen/aftaleholderen være 1-2 afdelingsledere afhængig af antallet af medarbejdere. En del af de nye afdelingsledere vil overtage en række opgaver, som i dag løses af medarbejdere med særlige koordinatorfunktioner. Samlet set vil den nye organisationsstruktur ikke medføre en forøgelse af udgiften til ledelse og koordination på sundheds- og omsorgsområdet. Det sparede beløb ved nedlæggelsen af én områdelederstilling og et antal aftaleholder- og koordinatorstillinger vil således kunne finansiere udgiften til de nye afdelingslederstillinger. 14

89 Figur 3. Sundheds- og omsorgsområdets nuværende organisationsstruktur 15

90 Figur 4. Sundheds- og omsorgsområdets fremtidige organisationsstruktur 16

91 Den nye organisationsstruktur på sundheds- og omsorgsområdet fremgår af figur 4 på foregående side (s. 16). Som det fremgår af organisationsdiagrammet, så består den nye organisationsstruktur af følgende 10 enheder: Træning og rehabilitering (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 2 afdelingsledere Ca. 103 medarbejdere Trænings- og aktivitetscentre o Auning (i tilknytning til Møllehjemmet) o Glesborg (i tilknytning til Glesborg Plejecenter) o Grenaa (Posthaven, inkl. café) Sundhedsskolen, Grenaa Sundhedshus Hjemmehjælp særlig tværgående rehabiliteringsteam Forebyggende hjemmebesøg Kommunikationsområdet (tale, høre, syn) Senhjerneskadeindsats/-tilbud Demenscentret (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 93 medarbejdere Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa o 15 plejeboliger, demens o 5 midlertidige boliger, demens o 20 alm. plejeboliger o Café Elmebo, Auning 6 plejeboliger, demens Aktivitetstilbud o Damhuset, Allingåbro o Hytten, Grenaa Demensvidencenter 17

92 Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa 1 aftaleholder 2 afdelingsledere Ca. 187 medarbejdere Hjemmehjælp og hjemmesygepleje o Grenaa o Anholt Sygeplejeklinik, Grenaa Sundhedshus Midlertidige boliger, Posthaven i Grenaa 10 boliger Specialteam til særligt komplicerede og omfattende hjemmeplejeindsatser (tværgående, dækker hele kommunen) Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Allingåbro/Glesborg 1 aftaleholder 2 afdelingsledere Ca. 177 medarbejdere Hjemmehjælp og hjemmesygepleje o Allingåbro o Glesborg Sygeplejeklinikker o Auning o Glesborg Plejecenter Farsøhthus og Plejecenter Møllehjemmet, Allingåbro/Auning 1 aftaleholder 2 afdelingsledere Ca. 114 medarbejdere Plejecenter Farsøhthus, Allingåbro o 53 plejeboliger o Café Plejecenter Møllehjemmet, Auning o 26 plejeboliger o 8 midlertidige boliger / akutboliger / træningsboliger o Café 18

93 Glesborg Plejecenter 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 83 medarbejdere Glesborg Plejecenter o 60 plejeboliger o Café Plejecenter Violskrænten, Grenaa 1 aftaleholder 2 afdelingsledere Ca. 126 medarbejdere Plejecenter Violskrænten o 70 plejeboliger o 14 plejeboliger til yngre handicappede o Café Grønnegården o 42 pleje- og ældreboliger Plejecenter Digterparken, Grenaa 1 aftaleholder 2 afdelingsledere Ca. 126 medarbejdere Plejecenter Digterparken o 70 plejeboliger o 15 akutboliger med sygeplejedøgndækning (tværgående, dækker hele kommunen) o Café Visitations-/myndighedsenhed (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder 1 afdelingsleder Ca. 21 medarbejdere Visitation til o Plejeboliger o Ældreboliger o Midlertidige boliger og akutboliger o Hjemmehjælp o Madservice o Træning o Hjælpemidler og velfærdsteknologi 19

94 Bevilling af o Plejeorlov o BPA-ordning o Handicapkørsel o Omsorgstandpleje Tilsyn med plejecentre og hjemmeplejetilbud Opfølgning og registrering i forbindelse med magtanvendelser og utilsigtede hændelser Kvalitetssikring af tilbud på sundheds- og omsorgsområdet Hjælpemiddeldepot (virksomhedscenter) Administration og udvikling (tværgående / dækker hele kommunen) 1 aftaleholder Ca. 11 medarbejdere Sundhedsaftaler Lægesamarbejde Patientsikkerhed Forebyggelse af sygehusindlæggelser Vederlagsfri fysioterapi Udviklingsprojekter Trivselskonsulent It-fagsystemer og implementering af velfærdsteknologi Fælles administrative opgaver Boligadministration Mellemkommunale betalinger Elevadministration 20

95 Sammenfattende medfører den nye organisationsstruktur følgende ændringer i forhold til den nuværende organisation: Der etableres en ny, tværgående trænings- og rehabiliteringsenhed, hvori indgår Norddjurs Kommunes tre trænings- og aktivitetscentre i Auning, Glesborg og Grenaa, Sundhedsskolen i Grenaa Sundhedshus, et særligt tværgående hjemmepleje-rehabiliteringsteam samt kommunens indsatser og tilbud i forhold til forebyggende hjemmebesøg, kommunikation (tale, høre, syn) og voksne med senhjerneskade. Der etableres en ny tværgående demensenhed, hvori indgår Plejecenter Fuglsanggården med bl.a. plejeboliger og midlertidige boliger til demente, Elmebo med plejeboliger til demente, de to aktivitetstilbud til demente Damgården og Hytten samt det særlige, tværgående demensvidencenter (rådgivning/vejledning). I forhold til hjemmehjælp og hjemmesygepleje, så etableres der et nyt tværgående specialteam, der skal tage sig af særligt komplicerede og omfattende indsatser (f.eks. i forhold til respiratorbrugere og brugere med særligt ressourcekrævende døgntilbud). Det nye specialteam indgår sammen med kommunens almindelige hjemmeplejetilbud i Grenaa under én fælles ledelse. Tilsvarende samles kommunens almindelige hjemmeplejetilbud i Allingåbro og Glesborg under én, fælles ledelse. Plejecenter Farsøhthus og Plejecenter Møllehjemmet samles under én fælles ledelse. Tilsvarende fastholdes den fælles ledelse for Plejecenter Violskrænten og pleje-/ældreboligerne på Grønnegården. Der vil der fortsat være en central stabsenhed med ansvar for visitation, særlige myndigheds- og tilsynsopgaver samt drift af hjælpemiddeldepotet. Den eneste ændring er, at alle visitatorer til boliger, hjemmehjælp, madservice, træning, hjælpemidler/velfærdsteknologi mv. samles på én adresse. Desuden vil der fortsat være en central administrations- og udviklingsenhed, ligesom Glesborg Plejecenter og Plejecenter Digterparken videreføres uændret. Dok.nr

96 Bilag: Høringssvar fra OMU i Sundhed og Omsorg vedr. den fremtidige organisering af kørsel til aktivitets- og træningscentre.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

97 Dato: Reference: Lisbeth Rosdahl Tlf.: Journalnr.: 15/3471 Høringssvar fra områdeudvalget i Sundhed og Omsorg vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Repræsentanter fra Områdeudvalget på Sundhed og Omsorgsområdet har på et møde den 11. november 2015 drøftet modellerne for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre og afgiver følgende høringssvar. Vi er positive over for den løsning, der på billigste og mest effektive måde giver os den mest fleksible løsning. En af vores kerneopgaver er træning og rehabilitering. For at borgerne kan opnå bedst mulig effekt af denne indsats, er der behov for en meget fleksibel kørselsordning. Behovet for kørsel er stigende grundet flere opgaver og øget kompleksitet. Fleksibiliteten skal sikre: Kort ventetid for borgerne til og fra træning, så kræfterne kan bruges på selve træningen Geografisk fleksibilitet, så borgernes valgfrihed sikres Transporttiden minimeres mest muligt Mulighed for ledsagelse fra dør til dør Optimal personaleudnyttelse Optimal lokaleudnyttelse Fleksibel udnyttelsen hen over døgnet og efter ændringer i behov Administrativ enkelhed ved ændring af kørselsplaner grundet den hyppige udskiftning af brugere For Sundhed og Omsorgsområdet vil det være af stor betydning, at en ny ordning træder i kraft hurtigst muligt, da den nuværende kørselsaftale er meget begrænsende. Med venlig hilsen Områdeudvalget Sundhed og Omsorg 11. november

98 Bilag: Timeprisberegning - specialskolekørsel Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

99 Buskørsel til specialskoler i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,65 Lønudgift pr. ATA time 279,87 Antal skoledage 200 Kørsel; antal timer pr. dag 3,60 I alt antal timer pr. skoleår 720 Overhead i kr. ** Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 12,00 Udgift til brændstof ,00 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 524,30 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved 700 timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

100 Bilag: Dagsorden_VPU_Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

101 Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: MTU/BUU/VPU, høring, MTU/BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune varetager Skjern Bilen specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre. Da den nuværende kontrakt gælder til den med mulighed for forlængelse med ét år, skal der tages stilling til, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen skal være. Kommunalbestyrelsen fastsatte det nuværende serviceniveau på sit møde den 17. september I det følgende beskrives tre modeller for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. For at få et sammenligningsgrundlag mellem de tre scenarier, i forhold til økonomi, er der foretaget en økonomisk beregning for alle tre scenarier. Indlicitering Norddjurs Kommune etablerer et busselskab under eget CVR-nummer og ansætter i den forbindelse en uddannet vognmand, eller iværksætter at en nuværende medarbejder i Norddjurs Kommune tager vognmandsuddannelsen. Vognmanden skal derefter være den daglige leder af selskabet. Der skal ansættes et antal køreplanlæggere og personale/chauffører (mellem 25-30) til at køre busserne. Dette vil være en kombination mellem medarbejdere, der er ansat udelukkende som chauffører og medarbejdere, der delvist er chauffører og delvist har en anden funktion som f.eks. pædagogiske medhjælpere/rengøringspersonale/pedeller. Indliciteringsmodellens økonomiske rationale afhænger af, at medarbejderne har andre 1

102 funktioner, når de ikke kører busser, da medarbejdernes arbejdstid herved udnyttes bedst muligt. Økonomi På baggrund af det nuværende kørselsmønster viser beregninger, at den forventede timepris vil være ca. 525 kr. for kørsel til specialskole og specialklasser. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1. Den forventede timepris for kørsel til trænings- og aktivitetscentre er med de opstillede forudsætninger beregnet til ca. 425 kr. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 2. De to beregninger af forventede timepriser er ikke afhængige af, at både specialskolekørslen og kørsel til trænings- og aktivitetscentre indliciteres, da det ikke er de samme busser og personale, der benyttes. Det vil sige, at der f.eks. godt kan foretages en indlicitering af specialeskolekørslen samtidig med, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre kan foretages enten af Midttrafik eller sendes i udbud. Indliciteringsmodellen vil kræve en grundig forberedelse. Det vurderes derfor at være nødvendigt at ansætte en projektleder til at varetage det forberedende arbejde med at få planlagt og tilrettelagt kørslen, inden ordningen eventuelt træder i kraft. Derudover vil der være en udgift til kørekort til medarbejdere, ligesom det i mindre omfang vil være nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den baggrund forventes en anslået udgift på ca. 1,0 mio. kr. til etablering af modellen. Etableringsomkostningen er indregnet i de ovennævnte timepriser. Overordnet set forventes en indlicitering af kørslen at være en økonomisk billig løsning samtidig med, at busserne kan bruges til alternativ kørsel og til lokale aktiviteter, når de ikke er i fast rute. Den daglige tilpasning af kørslen og dermed ordningens fleksibilitet vil særligt for kørslen til specialskole og specialklasser være stor. Modsat kan der for aktivitets- og genoptræningscentrene opleves udfordringer ved en indliciteringsmodel, idet centrene har varierende behov fordelt over ugens dage og dermed kan have brug for en mere fleksibel buskapacitet. Midttrafik 2

103 Ved denne løsning varetager Midttrafik både den direkte kontakt med vognmændene i den daglige drift og udarbejdelse af ruteplanlægningen samtidig med, at Middtrafik er kontraktholder med vognmændene. Midttrafik har, på baggrund af den kørsel Norddjurs Kommune har i dag, udarbejdet et forslag til, hvordan Midttrafik vil kunne varetage kørslen og de økonomiske konsekvenser heraf. Økonomi Midttrafik har beregnet, hvad timeprisen ville have været, hvis Midttrafik havde stået for kommunens specialskolekørsel i skoleåret 2014/15 samt genoptrænings- og aktivitetscenterkørsel for områderne øst og vest. På baggrund heraf har det været muligt at nå frem til en gennemsnitlig timepris for specialskolekørslen, der dog varierer afhængig af, hvor meget tomkørslen reduceres. Tomkørsel er den tid, der skal betales for kørslen fra vognens hjemsted til ruten påbegyndes. Tomkørslen kan reduceres væsentligt i forbindelse med kommunens øvrige kørsel (kørsel til trænings- og aktivitetscentre, lægekørsel mv.) samt regionens kørsel på Djursland. Nedenstående oversigt viser de forventede timepriser ved forskellige udnyttelsesgrader af tomkørsel i forbindelse med specialskolekørslen. Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Tomkørslen vil ved ruteplanlægningen forsøges minimeret mest muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det har været muligt at udnytte tomkørslen på mellem 45% og 60%. Midttrafik har på samme måde foretaget en beregning af den forventede timepris på kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Beregningen er foretaget på baggrund af kørslen på en repræsentativ udvalgt dag. På den baggrund er det Midttrafiks forventning, at den gennemsnitlige timepris vil være på ca. 350 kr. Beregningen af timepriserne inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 3. 3

104 I forbindelse med en overgang til Midttrafik må der forventes en merudgift til planlægning og tilrettelæggelse af den nye kørselsordning på ca. 0,25 mio. kr. Udgiften er ikke indregnet i de ovennævnte timepriser. Hvis løsningen med Midttrafik vælges, forventer Midttrafik, at de faste ruter vil få en gennemsnitlig køretid, der er kortere, end den gennemsnitlige tur er ved eget udbud. Midttrafiks beregning viser, at kun én af ruterne vil blive på mere end 60 minutter. For specialskolekørslen vil det være mere attraktivt for små vognmænd at indgå i et udbud, da kørslen bliver udbudt i pakker (mindre ruteforløb). Her har det vist sig, at langt flere mindre vognmænd byder ind på kørslen. Trænings- og aktivitetscentrene kan med Midttrafik opnå bedre muligheder for at sprede deres aktiviteter over hele åbningstiden, og nogle borgere får sandsynligvis kortere køretider. Dette skyldes, at kørslen varetages som flexkørsel, hvor den nu planlægges som fast kørsel, der giver mindre fleksibilitet. Da timeprisen afhænger af udnyttelsesgraden af tomkørslen, er de økonomiske konsekvenser vanskelige at forudsige, og modellen er derfor forbundet med en vis økonomisk usikkerhed. Eget udbud Norddjurs Kommune gennemfører et EU-udbud, hvor opgaven, servicekrav og rammer er beskrevet. Dette var også fremgangsmåden i forbindelse med indgåelse af den nuværende kontrakt med Skjern Bilen. Økonomi På baggrund af sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. For specialskolekørslen er gennemsnitsprisen ca

105 kr. pr. time og for trænings- og aktivitetscenterkørslen er den ca. 600 kr. pr. time (Skjern Bilen). Da ovenstående beregninger er foretaget på baggrund af priser indgået ved det seneste udbud, skal det bemærkes, at udbud, der er indgået inden for det seneste halve år i henholdsvis Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har et prisniveau, der ligger ca. 20% højere. Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til træningsog aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at timepriserne er under forudsætning af, at kørslen udbydes som en samlet pakke, hvor både specialskolekørslen og kørslen til trænings- og aktivitetscentrene indgår. Der kan dog godt gennemføres udbud af enkelte dele af kørslen. Ved udbud er de økonomiske konsekvenser kendte efter indgåelse af aftale, hvilket giver stor forudsigelighed i økonomistyringen. Ved udbud køres al kørsel som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen vil være som den, der kendes i dagcentrene og på skolerne i dag. Vognmændene pakker turene, så der er så mange elever med som muligt på hver rute. Dette kan medføre, at en del af ruterne er tæt på serviceniveauets grænse for elevernes transporttid. (10 af 21 ruter er i dag på mellem 60 og 70 minutter). Dette betyder ligeledes, at ønsker i forhold til de kørselsændringer, der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke altid kan mødekommes, eller at ændringerne medfører en merudgift for kommunen, da det kan være nødvendigt at indsætte en helt ny rute, eller at der aftales en særskilt taxa-ordning, som medfører større udgifter og et større administrativt ressourceforbrug. Det vil være vanskeligt at optimere udnyttelsen af bilerne/busserne, som er nødvendigt, hvis genoptrænings- og aktivitetscentrene skal udnytte deres kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid, da hvert center får et aftalt antal timer tildelt. Økonomiske konsekvenser 5

106 Med vedtagelsen af budgettet for besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal gennemføres en besparelse svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de efterfølgende år på specialskolekørslen. Det nuværende budget til kørsel er i 2016 på 12,2 mio. kr. Det er vanskeligt at angive de præcise økonomiske konsekvenser for de tre modeller, men på baggrund af ovenstående beskrivelser og beregninger af forventede timepriser, er det forventningen, at et nyt udbud vil give en merudgift i forhold til det nuværende budget til kørsel. En løsning med Midttrafik forventes for specialskolekørslen at være dyrere end i dag og dermed også medføre en merudgift, mens Midttrafik forventes at kunne levere den laveste timepris for kørslen til trænings- og aktivitetscentrene. Indliciteringsmodellen forventes at kunne give den laveste timepris for specialskolekørslen, som også vil muliggøre en realisering af den af kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse i 2017 og de efterfølgende år. En indlicitering vil tidligst kunne træde i kraft fra skoleåret 2017/18, da der som tidligere beskrevet er et større forberedende arbejde ved denne model. Ved valg af Midttrafik eller et nyt udbud vil den valgte model kunne træde i kraft fra skoleåret 2016/17. Det skal dog bemærkes, at det ud fra en økonomisk betragtning vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med Skjern Bilen med endnu et år. Dette vil skulle ske inden udgangen af Sammenfattende skal der således tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med et år, så den gælder til den Sagen skal sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MEDudvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Høringsfristen fastsættes til den 11. november

107 Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at punktet vedr. kørsel sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 2 Åben Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre /15 3 Åben Timeprisberegning - Midttrafik /15 4 Åben Timeprisberegning - nyt udbud /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 7

108 Bilag: Dialoggruppe vedr. frivillighed på socialområet og sundhed og omsorgsområdet Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 09. december Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

109 Dialoggruppe vedr. frivillighed inden for socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet På baggrund af en dialog mellem de faglige organisationer og Norddjurs Kommune er der taget initiativ til at nedsætte en dialoggruppe, der fremadrettet gør status én gang årligt i forhold til samarbejdet med frivillige på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Dialoggruppen sammensættes af følgende repræsentanter: 4-6 repræsentanter fra de faglige organisationer, som udpeges af hovedorganisationen 4 repræsentanter fra de frivillige, som udpeges af frivilligrådet Formand og næstformand for voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektøren Sundheds- og omsorgschefen Socialchefen Områdeledere fra sundheds- og omsorgsområdet Områdeledere fra socialområdet Dialoggruppen mødes årligt i 2. kvartal og drøfter, hvordan samarbejdet går på de enkelte fagområder. Det vil være naturligt, at områdeudvalgene forud for det årlige møde kan drøfte, hvad der er af aktuelle emner på frivilligfronten. Eventuelle emner kan meldes videre til dialoggruppen op til en måned før dialoggruppens årlige møde, hvor gruppen så tager emnerne op. Velfærdssekretariatet yder sekretariatsbistand til dialoggruppen og udarbejder dagsordener til møderne i samarbejde med en repræsentant for de faglige organisationer, de frivillige samt kommunen.