Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner



Relaterede dokumenter
KARAKTERISERING AF MORÆNELER

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Dynamiske undersøgelser

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Case: RUGVÆNGET, TAASTRUP

Erfaringer fra et boringstransekt

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Anvendelse af georadar

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL)

Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Potentialekortlægning

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september Markedschef Søren Helt Jessen

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

ATVMØDE 17/ En ikke-jurist i en juridisk verden problemer (udfordringer) og løsninger. Søren Helt Jessen, Kontorleder Holbæk NIRAS

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180

Page 1. Knud Erik Klint, Geo Rikke Vinten Howitz, Region Hovedstaden Pernille Milton Smith, Tove Worsaae Møller, Geo

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Varmepumper og faskiner

Konceptuelle modeller

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Hvad mener regionerne?

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Nationalt netværk af testgrunde

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Metoder til forbedring af in

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

ST. GRUPPE MØDE DEN 26. JUNI 2015 ARBEJDSPAKKE 5 - FORANDRINGSLEDELSE

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

AFPRØVNING OG SAMMENLIGNING AF INJEKTIONSMETODER TIL FORBEDRING AF OPRENSNING I MORÆNELER

November Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Vejledning Fælles Rum

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Geologisk kortlægning

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Pesticider i dansk grundvand

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Metoder til evaluering og dokumentation

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Afpropning af sonderinger. Region Hovedstadens krav og anbefalinger

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Råstofkortlægning fase 2

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Oversigt over opdatering

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Mødet blev afholdt den 28. juni 2007 kl i GEUS s afdeling for grundvandskortlægning, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Transkript:

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Peter Lysholm Tüchsen, Region Hovedstaden Anna Toft, Region Hovedstaden Systemudvikler Bjarni Pjetturson, GEUS

SiteEval - http://geuskort.geus.dk/siteeval/ 12. marts 2013 2

Motivation for evaluering Region Hovedstaden har bedt Orbicon evaluere brugen af værktøjet SiteEval i relation til regionens arbejde Specifikt er der i evalueringen bl.a. foretaget en vurdering af: Hvornår og hvordan i undersøgelsesforløbet data indhentes Evt. krav til supplerende feltaktiviteter i forhold til en normal undersøgelse Evt. krav til supplerende kompetencer for felttilsyn og projektmedarbejder Ekstraomkostninger Vigtigheden af de enkelte inputparametre Om brugen af SiteEval giver bedre data i forhold til: Konceptuel forståelse Risikovurdering Vurdering af oprensningsstrategier/teknologier i moræneler På hvilke fremtidige sager det vil være en fordel at anvende SiteEval

Inputparameter - SiteEval Till-klassifikation Fabric Struktur Kornstørrelse Beskrivelse af processen Nødvendigt feltarbejde Udgravning og feltforsøg i udgravning Kerneboringer og/eller udgravning Snegle-/kerneboringer og/eller udgravning samt feltforsøg. Evt. laboratorieforsøg Forsøg Fabricanalyse Konsolidering Snegleboringer Felt: Vingeforsøg Billeder fra kerneboring/udgravning sammenlignes med billedarkiv for kendte strukturer Felt: Bestemmelse af lerindhold ud fra små simple forsøg Lab: Evt. hvis det ikke kan bestemmes i felt Geomorfologi Intet feltarbejde Oplysninger indhentes fra overordnet geomorfologisk kort fra GEUS. Potential opsprækkethed ML-tykkelse Snegle-/kerneboringer Redoxgrænse - Snegle-/kerneboringer dybde Første Snegle-/kerneboringer underliggende lag >1 m tykt Synlige sprækker Snegle-/kerneboringer i boring Sandlinser Snegle-/kerneboringer

Beskrivelse af processen Evalueringen tager udgangspunkt i afprøvning af SiteEval på to konkrete lokaliteter Ravnsbjergvej 1, Veksø Topstykket 27, Birkerød Oversigt over feltarbejde Ravnsbjergvej Topstykket Udgravning Ja Nej Kerneboring samt vurdering af opskårne kerner Ja Ja Snegleboringer Nej Nej Vingeforsøg Ja Nej Feltforsøg Ja Ja Lab-forsøg Nej Nej

Beskrivelse af processen 12. marts 2013 6

Opdatering af konceptuel model Scenarie: 1. Data fra offentligt tilgængelige databaser som f.eks. www.jupiter.geus.dk og www.miljoeportal.dk 2. Data fra en indledende undersøgelse svarende til niveau for V2-undersøgelse 3. Data fra en omfattende undersøgelse

Konklusioner Fordele Bedre konceptuel forståelse af geologi (bl.a. på grund af mere systematisk tilgang) Bedre vurdering af geologisk homogenitet (typiske egenskaber for morænelerstyper giver mulighed for at målrette undersøgelser) Bedre mulighed for at opdage sager med forskellige typer moræneler SiteEval kan kobles direkte til risikovurderinger Ulemper Datakrav Kerneboringer og evt. udgravning er ofte nødvendige Mægtighed af terrænnære fyld- og sandlag begrænser sikkerheden i anvendelsen Administrative regler vedrørende udgravninger Pris Pris afhænger af scenarie. Op til 30.000-40.000 kr. ekskl. moms for en fuld SiteEval undersøgelse (kun med tilbagefyldning af udgravning) 12. marts 2013 8

Konklusioner Vurdering af hvornår SiteEval kan indgå i processen Den offentlige undersøgelsesfødekæde Historik Indledende undersøgelse (V2) Omfattende undersøgelser og afværgeprogram SiteEval - Ud fra datakrav SiteEval - Ud fra pris SiteEval - Ud fra anvendelse af output

Vurdering og anbefaling For undersøgelsesniveauer svarende til omfattende undersøgelser vurderes resultatet fra brugen af SiteEval at stå mål med indsatsen (udgift til både rådgiver, entreprenør og intern sagsbehandlingstid i regionerne) For undersøgelsesniveauer svarende til V2 skal formål med SiteEval i den enkelte sag nøje overvejes før det kan vurderes om resultatet fra brugen af SiteEval står mål med indsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en vejledning (kogebog) for input og tolkning Det anbefales at styrke koblingen mellem SiteEval og risikovurderingsværktøjer Det anbefales at udvide værktøjet med en mere systematiseret tilbagemelding til brugeren om mulige afværgemetoder ud fra den konkrete till-karakterisering