Enhver halinspektørs værste mareridt 8

Nr. 239 SEPTEMBER 2014 I Guldborgsund Kommune er maskinmester Kim Feldfoss teknisk chef for alle kommunens haller og svømmehaller og det har optimeret arbejdsgangene. Campus med fokus på fremtiden 3 Enhver halinspektørs værste mareridt 8 Helt i mål med Green Key 33

15% RABAT til 31. oktober 2014 Sammenklappelige borde og stole Kvalitet til markedets skarpeste pris - med garanti! Cafébord: Ø81 cm, H 110cm Fås i: 240x76, 183x76, 152x76, 122x61 cm Kraftig HDPE plade Pulverlakerede ben Kraftig Ø28 mm rørramme Belastning mindst 500 kg Lav vægt Ring til 7536 4822 for uforpligtende konsulentbesøg Polster stabelstole & Sammenklappelige stole i plast Fås i: Ø180, Ø160 cm - H74 cm Your Brand Industrivej 16 DK-6630 Rødding Tlf: +45 7536 4822 www.your-brand.dk Email: jpb@your-brand.dk Se mere på www.your-brand.dk 2 Nummer 239 idræt kultur fritid

CAMPUS Campus sætter fokus på fremtiden Viden, inspiration og netværk er nøgleordene, når HI inviterer til det årlige Campus i Middelfart torsdag 27. november. Af Tina Løvbom Petersen Hvis du vil vide mere om udfordringerne om at drive idrætsanlæg i fremtiden og dele din viden og erfaringer med kolleger fra hele landet, så er Campus det oplagte sted at gøre det. Campus 2014 foregår på Severin Kursuscenter i Middelfart torsdag 27. november. Og overskriften for arrangementet er Fremtidens drift af idrætsanlæg.»campus er en slags speed-inspiration til en masse emner, hvor man selv kan udvælge, hvad der er mest interessant for en. Mange har jo ikke tid til at tage rundt og tale med kolleger, så det her er en eminent mulighed for at høre oplæg, debattere i workshops og netværke med kolleger og andre, man deler interesse med,«siger Jørgen Mosbæk, formand i HI. Fremtidens forbruger På Campus fortæller rådgivere fra HI s Videncenter for drift af idrætsanlæg om, hvad de kan tilbyde og hvilken typer projekter i kultur- og fritidssektoren videncentret gennemfører. De kommer også med bud på, hvordan fremtidens forbruger af idræts- kulturog fritidstilbud tegner sig og hvordan fremtidens medarbejdere og ledere ser ud. Fremtiden er også temaet i det spor, der handler om finasiering. Her sættes der fokus på, hvordan man løfter opgaven økonomisk, når der fremover skal sikres mere idræt for pengene i kommunerne. Endelig bliver der på Campus også mulighed for at lære nyt om miljø, markedsføring, kompetenceudvikling, sund mad og nye spændende aktiviteter og leverandører inden for idrætsområdet. Campus 2014 vil foregå som en kombination af faglige indlæg og workshops, og du kan finde det fulde program for Campus på HI s hjemmeside. På årets CAMPUS i Middelfart vil der være mulighed for at netværke med kolleger fra hele landet - og hente ny viden og inspiration til, hvordan man bedst driver fremtidens idrætsanlæg. idræt kultur fritid Nummer 239 3

INDHOLD Indhold 8 Enhver halinspektørs værste mareridt 3 Campus sætter fokus på fremtiden 5 Leder 6 Vi bliver nødt til at følge med tiden 8 Enhver halinspektørs værste mareridt 12 Her er der udvidet risiko for brand i hallen 16 Velmenende hjælpsomhed kan være brandfarlig 18 Det obligatoriske brandsyn klares på ipad en 20 HI s nye ansigt 22 Maskinmester ansat som teknisk chef for ti haller 26 En maskinmester var det helt rigtige valg 28 Bierfest uden økonomisk risiko 30 Green Key giver fagligt brush up 33 Helt i mål med Green Key 35 Green Key barometer 36 Svømmehal opnåede en vandbesparelse på 50 procent 37 Mærkedage 38 Efter stormskaden fik taget hældning 39 Feriehuse Helt i mål med Green Key Vi bliver nødt ti 6 Maskinmester ansat som teknisk chef for tii haller 22 il at følge med tiiden 33 4 Nummer 239 idræt kultur fritid

LEDER LEDER af formand Jørgen Mosbæk HI skærper profilen En af tidens største udfordringer er at kommunikere med omgivelserne. Det gælder kommuner og idrætsanlæg såvel kommunale som selvejende og organisationer. HI ønsker at styrke sin kommunikation med både medlemmer og øvrige aktører og samarbejdspartnere. Derfor har magasinet, du sidder med i hånden, nu fået et mere professionelt tilsnit. HI har fået virksomheden JJ Kommunikation til fremover at sikre, at artikler og bladets image i øvrigt forbliver i høj kvalitet. Derudover vil vi også formidle et antal nyhedsbreve med forskelligt indhold. Jørgen Mosbæk, formand. Vi ser frem til et godt samarbejde med JJ kommunikation omkring dette løft af vores magasin og vi håber, du som læser vil opleve det samme løft. Du er altid velkommen til at kommentere på bladet til vores sekretariat eller komme med gode idéer til indhold. Uddannelse et væsentlig fokuspunkt Lederuddannelsens hold 5 er nu klar til start her sidst i september. Når dette hold er færdig til næste år, har 15 procent af HIs medlemmer været igennem uddannelsen. Indholdet i lederuddannelsen bliver til stadighed justeret og tilpasset jeres behov. Diplomuddannelsen, som HI laver i samarbejde med UCN Ålborg, er nu klar til at fortsætte, og der er fortsat plads til flere deltagere på holdet. Du er velkommen til at kontakte konsulent Anita Primdahl i HIs sekretariat for nærmere oplysninger. HI Videncenter rykker fremad Der kommer løbende opgaver fra hele landet til HI Videncenter. Det er meget tilfredsstillende, at idrætsanlæg og kommuner ser mulighederne i en faglig sparring med os og efterspørger professionel hjælp til udvikling af organisation og faciliteter. Vi er i en tid, hvor der sker store strukturelle ændringer inden for vores område. HI Videncenter har altid fingeren på pulsen og kan hjælpe med at afdække de udfordringer, som kommuner samt kommunale og selvejende idrætsanlæg står med. En af styrkerne ved HIs Videncenter er, at de kan bidrage til at foreslå ændringer set i et udviklingsperspektiv. Mange steder er risikoen, at netop idrætsanlæggene kommer i klemme i den trend, der siger, at enhederne skal være mega store og bringes sammen med kommunale serviceopgaver, som slet ikke har noget til fælles med den service, borgerne forventer fra et moderne idrætsanlæg. Redaktion: JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk Annonceansvarlig: Mediapunktet Anita Rasmussen Tlf. 5117 1424 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Forsidebillede: JJ Kommunikation ApS Design og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forretningsudvalget: Formand Jørgen Mosbæk HI Sekretariatet Solrød Center 57, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 5614 7444 Fax 5614 5372 jm@h-i.dk Næstformand: Karl-Åge Søltoft Ringsted Idrætsanlæg Tværalle 8 4100 Ringsted Tlf. 2329 2306 kst@ringsted.dk FU-repræsentanter: Carsten Clemmensen Bornholms Idrætsområder Torneværksvej 1 3700 Rønne Tlf. 3018 1758 Carsten.Clemmensen@brk.dk Jan Frederiksen Haraldslund Vand- og Kulturhus, Kastetvej 83, 9000 Aalborg Tlf. 2520 6770 jfr-kultur@aalborg.dk Valdemar Haumand Grenaa Idrætscenter Ydesvej 2 8500 Grenaa Tlf. 3066 4488 vh@grenaa-ic.dk Dette blad er sendt til postvæsenet i uge 38 og er udsendt til medlemmer samt abonnenter. Næste nummer udkommer i uge 47, 2014 - og stof og annoncer skal være indleveret senest den 6. november 2014. HI Organisation for ledende medarbejdere i idræts-, kultur- og fritidssektoren www.h-i.dk idræt kultur fritid Nummer 239 5

CAMPUS Udvikling Vi bliver nødt til at følge med tiden I takt med at brugerne stiller nye krav, er der behov for, at landets idrætsanlæg organiserer sig mere fleksibelt. Det kan betyde flere forskellige ejerforhold, vurderer Jørn Juul, direktør i Forum Horsens. Af Tina Løvbom Petersen I Forum Horsens er der både kommunale anlæg, selvejende anlæg, drift af en fondsejet restaurant og drift af privat ejet anlæg, hvor Forum Horsens lejer sig ind. Der er med andre ord en bred palet af ejerforhold repræsenteret i det østjyske kultur, sport og konferencecenter, hvor Jørn Juul er direktør. For sådan er man nødt til at organisere sig, hvis man vil kunne følge med tiden, lyder et af budskaberne fra Jørn Juul, som holder oplæg på dette års CAMPUS, 27. november i Middelfart. Her sætter HI fokus på, hvordan man som idrætsanlæg organiserer sig i dag og i fremtiden.»jeg tror, at vi fremadrettet bliver nødt til at forholde os til, hvor grænsen for offentlig virksomhed går. Fritidsområdet er blevet langt bredere de seneste år, så det i dag er meget mere end traditionel idræt og små gymnastiksale, hvor kommunerne lejer sig ind efter skoletid,«siger han. Selv begyndte Jørn Juul og Forum Horsens allerede i 1990 at introducere blandede ejerforhold.»dengang var vi da lidt nervøse for at gøre tingene på en ny måde. Som direktør for Forum Horsens har Jørn Juul gode erfaringer med at arbejde med blandede ejerforhold, hvilket han fortæller om på årets CAMPUS. Men det er i mine øjne en rigtig sund måde at arbejde på, fordi man bliver holdt til ilden. Hvis man har en driftsaftale med ekstern samarbejdspartner, bliver man løbende målt og vejet, så man er nødt til hele tiden at levere varen«, siger Jørgen Juul. En fleksibel organisation I Forum Horsens er udgangspunktet, at man uanset ejerforhold er en serviceorganisation, som skal fungere bedst muligt for borgerne. Og det er på mange måder et opgør med det traditionelle billede af, at en halinspektør i et idrætsanlæg har som sin vigtigste opgave at passe på huset og faciliteterne, lyder det fra Jørn Juul.»I fremtidens idrætsanlæg er alt det Som udgangspunkt er jeg ligeglad med, hvem der ejer murstenene så længe vi i Forum Horsens er ansvarlige for driften. Jørn Juul, direktør Forum Horsens tekniske en selvfølge, det skal bare fungere. I stedet skal vi som ledere have langt mere fokus på indholdet og på at sikre de tilbud, der matcher borgernes ønsker. Og mange af de aktiviteter, vi udbyder, behøver jo ikke nødvendigvis være en kommunal opgave,«siger han. I alt driver Forum Horsens 11 idrætshaller og 50 fodboldbaner, og herudover er der et stort badeland, et stadion og så restauranten.»konstruktionen ændrer sig år for år, og der kommer nye til hele tiden. Senest overtog vi ved årsskiftet tre haller fra nogle skoler, som nu skal tænkes ind i driften. For os handler det om at følge med tiden og sikre, at vi hele tiden kan møde det behov, vores brugere har. Og som udgangspunkt er jeg ligeglad med, hvem der ejer murstenene så længe vi i Forum Horsens er ansvarlige for driften,«fortæller Jørn Juul. Som direktør for en organisation, der hvert år har op mod 600.000 brugere, er Jørn Juul stolt af, at netop brugerhåndtering og kontakt til brugerne er Forum Horsens stærke kort.»vi har hele tiden brugeren i centrum. Hvis de efterspørger udendørs faciliteter, vandsport eller cykling, jamen så forsøger vi at møde de behov bedst muligt. Og det kræver naturligvis, at vi er i tæt dialog med alle de mennesker, der har glæde af vores mange faciliteter,«siger han. Jørn Juul sammenligner sin organisation med supermarkedseffekten hvor der opstår store centre med blandede ejerforhold.»noget kan være ejet af private investorer som for eksempel et fitnesscenter, andet er måske fondsejet som vores restaurant mens noget tredje kører mere traditionelt, hvor vi som anlæg leverer faciliteter til kommunen til gymnastik eller svømning. Vi har mange forskellige ejerforhold i Forum Horsens, for det er en nødvendighed i dag, hvor vi alle skal være mere fleksible, holde åbent i flere af døgnets timer og matche brugernes ønsker,«lyder det fra Jørn Juul, som derfor opfordrer landets mange idrætsanlæg til at åbne armene for nye samarbejdsformer.

SKAL DIN SPORTSHAL HAVE FART PÅ? Arla On-the-go gør dine kunder glade, giver din hal en sundere profil og gavner ikke mindst din bundlinie. Vi stiller kølere eller betalingsautomater til rådighed og rådgiver om varesortiment i forhold til din målgruppe. Læs mere på arlafoodservice.dk eller kontakt din lokale Arla konsulent, hvis du er klar til en sundere forretning. Se muli arlafo ghederne på: o d s e rv i ce.dk

BRAND Brand i Jyllingehallerne Enhver halinspektørs værste mareridt Et mareridt blev i sommer til virkelighed for halinspektør Claus Larsen. Halkomplekset Jyllingehallerne brændte, og fra den ene dag til den anden blev Claus Larsens arbejdsopgaver totalt forandrede. Af Lotte Overbjerg Klar til tre uger spækket med oplevelser. Den 9. juli 2014 landede halinspektør Claus Larsen fra Jyllingehallerne sammen med sin kone og to teenagebørn i New York. Forude ventede 21 dages ferie deres livs rejse. Men da Claus Larsen i lufthavnen tændte sin mobiltelefon, startede i stedet en helt anden rejse uplanlagt og forfærdelig.»lige så snart sms erne begyndte at tikke ind, kunne jeg se, at den var helt gal,«fortæller han. Claus Larsens arbejdsplads og hobby, lokalsamfundets mødested, og der hvor han selv og nu hans børn altid er kommet, Jyllingehallerne, stod i flammer. Og halinspektør Claus Larsen stod på den anden side af jorden.»det var en rigtig grim oplevelse. Forfærdelig, fordi hallerne er så vigtige for Den 9. juli 2014 brændte store dele af Jyllingehallerne ned. 8 Nummer 239 idræt kultur fritid

Brand i Jyllingehallerne BRAND Det var et sørgeligt syn, der mødte halinspektør Claus Larsen, da han kom hjem fra tre ugers ferie. mange borgere i Jyllinge, og frustrerende, fordi jeg ikke var der til at hjælpe.«claus Larsen overvejede flere gange at afbryde sin ferie og tage hjem for at hjælpe til. Men hallens bestyrelsesformand, Lars Lindskov, sagde, han skulle blive.»der var alligevel ikke noget, jeg kunne gøre de første dage, mens brandvæsnet arbejdede. Men mens mine øjne var rettet mod USA s seværdigheder, må jeg indrømme, at mine tanker var i Jyllinge, og det kunne min familie godt forstå. Hallerne er jo også en del af deres liv,«fortæller Claus Larsen. Samlingspunkt brændt ned Da familien tre uger senere igen stod i lufthavnen, var Claus Larsen utålmodig efter at komme hjem og begynde på arbejdet.»jeg kunne se på de billeder, jeg fik tilsendt, at dele af hallen var helt væk. Blandt andet var mit kontor med alle møbler og papirer brændt. Jeg følte mig virkelig magtesløs og frustreret på det tidspunkt. Jeg var utålmodig efter at komme hjem og se, hvad der kunne reddes,«fortæller Claus Larsen. Han har været ansat som halinspektør i tre et halvt år, og inden da var formand for idrætsforeningen, hvor han også kom i hallen næsten hver dag. Jyllingehallerne består af tre haller, en svømmehal, vægttræningslokaler, klublokaler og en cafe.»jyllingehallerne er en livsnerve i vores samfund - alle har en historie i hallen. Skolebørnene har haft idræt her, de større børn har gået til sport i hallerne, og vi har afholdt alle former for aktiviteter, koncerter foredrag og så videre. At hallerne brændte ned, har givet konsekvenser for stort set alle i byen,«siger Claus Larsen, der samme aften, familien landede fra USA, tog ned til hallen.»det gjorde sgu ondt at se resterne af min arbejdsplads ligge der, helt sort og forkullet. Hvad skulle der ske, og hvad med mit job? Både min kone, børnene og jeg selv var chokerede,«fortæller halinspektøren. Det var en rigtig grim oplevelse. Forfærdelig, fordi hallerne er så vigtige for mange borgere i Jyllinge, og frustrerende, fordi jeg ikke var der til at hjælpe. Claus Larsen, halinspektør Jyllingehallerne. I gang med arbejdet Næste morgen mødte Claus Larsen ind på arbejde i brandtomten. Heldigvis havde forsikringen sørget for en kontorskurvogn, hvorfra Claus kunne arbejde. Men alt var jo blevet fjernet, fordi det var brændt.»vi havde ikke en gang en stol ikke et eneste bord,«fortæller halinspektøren idræt kultur fritid Nummer 239 9

BRAND Brand i Jyllingehallerne om de første dage. Forsikringen var blevet kontaktet allerede dagen efter branden, fordi det skulle undersøges, hvor alvorlig skaderne var. Det skulle afklares, hvilke faciliteter der kunne vaskes og restaureres, og hvilke der måtte jævnes med jorden. Her tre måneder efter branden fortæller Claus Larsen, at han stadig er i gang med at registrere alt løsøret fra haller, multihal, svømmehal og vægttræningscenter.»nogle af træningsredskaberne tilhører klubberne, og så er det jo deres forsikring, der skal indover.«en af de største opgaver for halinspektøren var at informere brugerne og finde ud af, hvor meget kapacitet hallerne kunne få klar til skolestart. Roskilde Kommune har lejet hal tid til skolebørnene, så de har været prioriteret højest. Og så har forskellige aktiviteter som line-dance, afspænding og træning for voksne om dagen været aflyst, ind til man finder et andet sted, hvor de kan være. Må fyre medarbejdere Den ene af kompleksets haller, multihallen, var ikke alvorligt skadet af branden, så den kunne rengøres og nåede at blive klar til skolestart i august 2014. Svømmehallen er heller ikke blevet vurderet totalskadet, så den skal også rengøres, og halinspektøren forventer, at den første svømmetur kan tages inden for et år. Hvis resten af komplekset vurderes til at være skadet mere end 50 procent, skal det rives ned, og noget nyt skal bygges op. Men i og med at der i øjeblikket ikke er lige så meget kapacitet i Jyllingehallerne som normalt, er der heller ikke brug for alle de seks ansatte, som Claus Larsen normalt har.»jyllingehallerne er en selvejende institution. Det vil sige, at vi selv har ansvar for økonomien. Og når vi ikke kan have samme udlejninger, som vi plejer, kan vi desværre heller ikke aflønne det samme personale. Det er en af de ting, jeg virkelig er ærgerlig over,«siger Claus Larsen, der har måttet opsige to medarbejdere fra svømmehallen samt en halvagt. Må have en plan Lykkeligvis kom ingen mennesker til skade ved branden i Jyllingehallerne. Halinspektør Claus Larsen har indrettet midlertidigt kontor i en skurvogn, mens det bliver afgjort, hvor meget af Jyllingehallerne der skal rives ned og genopføres. Branden opstod midt i sommerferien en sen eftermiddag, hvor en tagdækker udefra brugte en gasbrænder på et af hallernes tage. Men de store materielle skader har helt sikkert sat nogle tanker i gang hos halinspektøren.»en ulykke som denne må simpelthen ikke ske igen, så vi skal have gennemset alle vores beredskabsprocedurer,«siger Claus Larsen, der dog forsikrer, at alle sikkerhedskrav var opfyldt, da branden skete.»de ældste dele af vores kompleks er over 40 år gamle, og så er der løbende bygget på. Derfor vil jeg opfordre mine kolleger til at gennemgå alle brandspærringer og brandskel mellem de forskellige sektioner, og vi skal have tjekket op på, om branddøre bliver lukket, som de skal. Og så skal evakueringsplanerne gennemgås for at se, om de er gode nok,«fortæller Claus Larsen, som kun har brug for få ord til at beskrive de sidste tre måneder i Jyllingehallerne.»Det har været et mareridt, og jeg håber aldrig, det kommer til at ske for nogle af mine kollegaer i landets andre idræts- og svømmehaller«. 10 Nummer 239 idræt kultur fritid

Lindholm Maskiner a s Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele Kunstgræspleje Komplet maskinprogram til årets opgaver på kunstgræsbaner Nyhed også til græs Græspleje Alsidigt program indenfor Verti-draining, vertikalskæring, eftersåning m.v. Se det fulde produktprogram på www.lindholmmaskiner.dk og rekvirér katalog på tlf. 72 44 11 12 lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112

BRAND Risikoområder Ved mange haller er det naturligt, at affaldscontainere står langs væggen. Men hvis der går ild i affaldet, kan ilden hurtigt fange en vindueskarm eller et tagudhæng, og så er branden i gang. Derfor bør affald placeres væk fra bygninger. Her er der udvidet risiko for brand i hallen Affaldscontainere, teknikrum og boldrum er steder med udvidet risiko for en halbrand. Risikoingeniør Erik Isbrand Møller opfordrer halinspektørerne til at gennemgå deres arbejdsplads for brandfare. Af Lotte Overbjerg Brande i idrætshaller og svømmehaller er desværre ikke noget sjældent syn, fortæller Erik Isbrand Møller, risikoingeniør i Tryg Forsikring.»Mange haller er bygget med lette materialer, hvori der indgår træ. Og når det har siddet og tørret ind i for eksempel 40 år, bliver antændingstemperaturen meget lav, og så skal der ikke så høje varmegrader til, før der kan gå ild i materialet. Mange haller er beklædt med eternit udvendigt, men indenunder ligger der vindpap. Så med god plads til luftgennemstrømning i væggen bliver der desværre også mulighed for, at ild kan brede sig,«siger han. For et par år siden besøgte Erik Isbrand Møller på opfordring af HI en rækker haller landet over for at danne sig et overblik over generelle skaderisici. Han blev desuden bedt om at komme med et oplæg til HI s medlemmer om de forbehold, de bør tage overfor forskellige skader. I forbindelse med denne rundtur noterede Erik Isbrand Møller sig en række punkter, hvor mange haller har udvidet risiko for brand, og hvor halinspektører altså bør være særligt opmærksomme på brandrisiko. Placering af affald Det er naturligt at placere en affaldsspand eller -container på siden af hallen eller omme bagved. Men hvis en skraldespand eller specielt de typiske grønne affaldscontainere står op ad hallens mur, 12 Nummer 239 idræt kultur fritid

Risikoområder BRAND kan det blive farligt, fortæller Erik Isbrand Møller.»Der er to måder, affaldsbrande kan starte på. Den ene er, hvis nogen antænder branden, og den anden kommer fra selve affaldet. Vi har set mange brande, der er startet ved, at gløder er røget ud i containeren fra askebægre eller køkken. Og der er desværre også tilfælde, hvor klude med olie har selvantændt, og så breder ilden sig,«siger risikoingeniøren. Han forklarer, at ild fra en container eller skraldespand, der er placeret op ad en bygningsmur, nemt kan fange en vindueskarm eller et tagudhæng, og så er branden i gang. Derfor er den bedste forebyggelse mod, at brande startet i affald spredes, at affald placeres væk fra selve bygningerne. Gulvvaskemaskiner Et andet risikopunkt, Erik Isbrand Møller lagde mærke til, da han inspicerede haller for HI, var guldvaskemaskinerne. De fleste idrætshaller, svømmehaller og andre anlæg har en guldvaskemaskine, som kører på el. Og her har han kedelige erfaringer for, at ledningerne kan starte brande.»ofte står sådan en maskine og lader i et boldrum eller lagerlokale om natten, når der ikke er nogen mennesker i hallen. Og jeg har desværre flere gange set ledninger, der ligger henover et gulv, hvor folk kan træde på dem eller sparke til dem. En beskadiget elektrisk ledning er jævnligt arnested for en brand, der kan sprede sig,«fortæller Erik Isbrand Møller. Hans råd er, at halpersonalet følger den brandtekniske vejledning nr. 21 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Rum der burde være aflåst Mange idrætskomplekser har hundredevis af brugere igennem hver dag, og ofte er der også aktiviteter i hallerne om aftenen, hvor der ikke er så meget personale på arbejde. For nemheds skyld er der flere steder indgået aftale om, at en klub el- ler et hold selv låser sig ind og ud. Det kan i værste tilfælde betyde, at de forkerte personer har adgang til de forkerte steder i hallen, fortæller Erik Isbrand Møller. Vi har set mange brande, der er startet ved, at gløder er røget ud i containeren fra askebægre eller køkken. Og der er desværre også tilfælde, hvor klude med olie har selvantændt, og så breder ilden sig. Erik Isbrand Møller, risikoingeniør i Tryg Forsikring.»I kombination med skødesløshed eller uvidenhed kan et teknikrum eller fyrrum være udgangspunktet for en brand. I sådan et rum er der ofte el-installationer, varmeregulering og ventilation, og man kan sagtens forestille sig nogle brugere, der gerne vil skrue en smule op for varmen i bruserne eller i saunaen. Men hvis en person får tændt, slukket eller skruet på den forkerte knap, kan det gå galt. Desuden er man desværre også nød til at tage højde for hærværk,«fortæller ingeniøren, der råder til at have klare regler om, hvem der har nøgle til de forskellige områder i hallen. 6 gode råd om brandrisici Desuden er det en god ide jævnligt at få foretaget termografiske undersøgelser af hallens el-tavler for at sikre, at de ikke varmes for meget op. Vand og pulver Selvom kravene til brandslukningsudstyr er overholdt, kan man sagtens sikre sig ekstra på en nem måde, fortæller Erik Isbrand Møller.»Jeg har set, at man mange steder har ekstra pulverslukkere hængende fremme, og det er udmærket. Pulver er hurtigt og effektivt og nemt at betjene, men det sviner også. Det bedste middel til at slukke almindelige bygningsbrande er nu en gang vand,«siger han. Han anbefaler, at man hænger almindelige vandslanger (slangevindere) op, hvor det nu er muligt på den måde har man altid brandslukning ved hånden. Et andet godt råd fra risikoingeniøren er at etablere brandalarmeringsanlæg i hallerne. Det er røgmeldere, der giver direkte besked til brandvæsnet, hvis der er røg i en hal. Køkkener med friture Hvert år er der flere store brande som følge af, at der går ild i frituregryder, der er blevet for varme. Med et låg eller et brandtæppe over gryden, kan branden slukkes, fortæller Erik Isbrand Møller. Erik Isbrand Møller, risikoingeniør hos Tryg Forsikring, har følgende gode råd til, hvor ansatte skal være særligt opmærksomme på brandrisici: Ved opbevaring af affald Ved maskiner som guldvaskemaskiner, der står til opladning Omkring rum med tekniske installationer Omkring slukningsudstyret Ved frituregryder Når der udføres varmt arbejde. idræt kultur fritid Nummer 239 13

I mange haller står gulvvaskemaskinen og lader op i et lagerrum om natten. Her anbefaler Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, at der er to meters fri passage hele vejen rundt om maskinen, og at ledninger ikke ligger og flyder på gulvet. Det værste, man kan gøre, er at hælde vand i gryden. Dette vil forårsage en så hurtig fordampning af vandet, at olien slynges ud i rummet i små brændende dråber, og derved spredes ilden, og de omkringstående kan blive forbrændt.»fedtfilteret og aftrækskanalerne kan også begynde at brænde, selv om man har fået lagt låg på frituregryden. Dette har inden for det sidste år medført nedbrænding af to store hotellers køkkener og omgivende lokaler,«fortæller Erik Isbrand Møller. Risikoingeniøren fra Tryg Forsikring anbefaler, at hallens personale lærer sikkerhedsreglerne omkring brandfare i køkkener, og at man altid har et brandtæppe og en pulverslukker ved hånden i køkkenet. Vær opmærksom på varmt arbejde Det sidste punkt på Erik Isbrand Møllers liste over ting, som halpersonale som minimum bør tjekke, er stedets procedurer for håndværkere, der udfører varmt arbejde som for eksempel svejsning, arbejde med skærebrænder, vinkelsliber og ukrudtsbrænder. Så sent som i sommeren 2014 brændte dele af Jyllingehallerne ned, fordi en svejser havde efterladt gløder på hallens tag. Og det er ikke et særtilfælde. Risikoingeniøren anbefaler, at hallens medarbejdere kender reglerne for at udføre varmt arbejde, og at man altid husker at udfylde en aftaleblanket, hvis det er håndværkere udefra, der skal udføre arbejdet. Aftaleblanketten har information om sikkerhedsprocedurer og bestemmelser om hvem, der har ansvaret for hvad i forbindelse med varmt arbejde, og den kan hentes på de fleste forsikringsselskabers hjemmeside. SPORTSLAKERING.DK AFSLIBNINIG LAKERING OPSTREGNING VEDLIGEHOLDELSE Vi bringer hal- og gymnastiksale op på mærkerne. Vi afsliber, opstreger og lakerer 1000 m2 på under en uge. Helsingforsgade 23 8200 Århus N Tlf. 86163688 www.sportslakering.dk info@ag-gulvservice.dk 14 Nummer 239 idræt kultur fritid

Totalleverandør Zederkof har i mange år været totalleverandør til professionelle. Med andre ord har vi kun produkter, som er udviklet og produceret til at blive brugt igen og igen. For dig som kunde giver det dig en lang række fordele. Du ved altid at produkter fra Zederkof har en robust indbygget holdbarhed og gennemtænkt funktionalitet, som sikrer dig optimal udnyttelse af produktet i mange år. Derfor lover vi også altid minimum 3 års garanti på vores produkter. Åbent hus 25.10.2014 Kl. 10.00 Prins Christians Kvarter 28 7000 Fredericia +45 89 12 12 00 www.zederkof.dk info@zederkof.dk

BRAND Forebyggelse Velmenende hjælpsomhed kan være brandfarlig Mange brande i haller og svømmehaller opstår på grund af tankeløshed, misforstået hjælpsomhed og manglende vedligehold. En ingeniør opfordrer til, at man hvert år kigger hallerne igennem for brandfare. Af Lotte Overbjerg Det er kærkomment, når en af lilleputternes far er tømrer, eller når målmanden fra old boys-holdet er god med en skruetrækker. Og det er praktisk og nemt, hvis de gider give en hånd med når småting i hallen skal fikses. Men velmenende frivillig arbejdskraft kan desværre gå hen og blive katastrofalt, hvis man ikke følger arbejdet op med et brandeftersyn. Det fortæller brandteknisk rådgiver fra Dansk Brandog Sikringsteknisk Institut, Svend Voss.»Det er selvfølgeligt fornuftigt, at medarbejdere og brugere selv kan lave småreparationer i hallerne. Men vi ser desværre ofte, at reparationer og tilbygninger ikke lever op til brandmyndighedernes krav,«fortæller Svend Voss, der med en fortid som beredskabsinspektør har stor erfaring i tilsyn med idrætshaller. får en brandinspektør til at tjekke hallen efter, når man selv har lavet reparationer,«fortæller Svend Voss. Han lægger blandt andet vægt på vigtigheden af, at åbninger omkring rør og kabelgennemføringer lukkes rigtigt. Brandsikret glas må ikke fjernes Et af de klassiske eksempler, Svend Voss flere gange er stødt på, er, når der er cafeteria på første sal i en hal med glasparti ud mod banen.»på et eller andet tidspunkt i hallens levetid vil noget af det glas gå i stykker, og man får brug for at skifte et eller flere fag ud. Her går det altså ikke at få den lokale glarmester til at finde sit billigste glas frem eller for den sags skyld helt at fjerne glasset. For fra hallens opførelse har der været krav om, at glasset skal være brandsikkert for af lave brandskel mellem cafeteria og hal. Brandsikkerhed ved tilbygninger Mange danske sportshaller er bygget i 60 erne, 70 erne og 80 erne, og efterhånden som behovet for mere kapacitet er steget, er adskillige haller blevet udbygget og har fået tilbygninger. Det var også tilfældet med Jyllingehallerne, som brændte i den forgangne sommer. Når tegningerne til en ny tilbygning godkendes af kommunens brandmyndigheder, er der altid krav om passiv brandsikring i form af vægge og døre, der lever op til kravene om brandmodstandsevne, fortæller Svend Voss.»Men vi ser desværre eksempler på, at der er lang vej fra, at brandmyndighederne har godkendt tegningerne, til bygningerne står færdige i landskabet. Og der skal ikke mere end en forkert plade på en væg til for at spolere en passiv brandsikring,«fortæller rådgiveren. Selvom en tilbygning skulle være opført med de korrekte brandmodstandsdygtige materialer, er der stadig risiko for at ødelægge brandsikringen.»mange haller er selvejende institutioner, og her er det velkendt, at frivillige giver en hånd med. Hvis en person for eksempel lige skærer et hul i en væg for at føre nogle ledninger igennem, er brandsikringen i princippet brudt. For hvis ledninger kan slippe igennem, kan ilden også. Og det kan man nok ikke forlange, at alle ved. Derfor er det ekstra vigtigt, at man Brandteknisk rådgiver fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Svend Voss, bruger sin baggrund som beredskabsinspektør, når han fører tilsyn med idrætshaller. 16 Nummer 239 idræt kultur fritid

Forebyggelse BRAND Det brandskel fjernes, hvis det brandsikre glas skiftes ud med brandteknisk uklassificeret glas,«fortæller Svend Voss og henviser til brandfaren fra frituregryder og komfur. Anbefaler brandteknisk gennemgang Svend Voss, der har en masteruddannelse i brandsikkerhed, slår fast, at det altså ofte er hjælpsom uvidenhed, der fører brandrisici med sig. Derfor mener han, at man årligt bør få gennemgået brandsikre vægge og døre for skader og huller. Han anbefaler, at man hyrer en brandteknisk byggesagkyndig til at gennemgå hallen. Denne gennemgang kan hallens personale så selv følge op på de følgende år. Efter fem år er det realistisk, at der er sket så meget vedligehold og reparationer i hallen, at det er fornuftigt at gentage den byggesagkyndiges besøg. Derudover tilråder Svend Voss, at alle haller installerer et automatisk brandalarmeringsanlæg (et ABA-anlæg), som kan opfange små brande i for eksempel lagerrum og teknikrum. Vandbesparelse i hverdagen - med høj komfort Brusepaneler eller armatur til håndvask - med sensor- eller touch aktivering Bestem selv skylletid og undgå unødigt vandspil. Med indbygget begrænser, der nedsætter vandforbruget - men stadig med høj komfort og skylleevne. Mulighed for sikkerhedsskyl, der nedsætter risikoen for bakterievæskt i stillestående vand i vandrør. Se hele udvalget med nærmere beskrivelse på www.tandrupwatersolutions.dk Dansk miljø-teknologi Tandrup Water Solution A/S Gydevang 1 3450 Allerød Tlf.: 48 17 22 82 Banetove Competitor banetove anvendt til de fleste OL, WM, og EM. Fås i følgende varianter tilpasset dit bassin. Competitor Gold Ø 150mm Competitor Standard Ø 100mm Startskamler Malmsten Startskamler udført i pulverlakeret rustfrit stål, forberedt for tidtagning. Malmsten Startskamle Standard Malmsten Startskamle Trackstart Swedish Goggles Verdens mest kopierede svømmebriller. Vær sikker på at få de originale. Swedish Goggles Jewel Collection Swedish Goggles Metallic Swedish Goggles Anti-Fog Swedish Goggles Standard www.malmsten.com lml-sport.dk Tlf.: +45 8693 3922 idræt kultur fritid Nummer 239 17

BRAND Brandsyn Det obligatoriske brandsyn klares på ipad en Nu er det slut med blyant, papir og tidskrævende arbejdsgange, når der skal laves obligatorisk brandsyn i hallen. Det hele kan nemt og hurtigt klares via ipad eller mobil. Af Lotte Overbjerg Mon ikke der er mange halmedarbejdere, der synes, at den obligatoriske egenkontrol af lokalerne, som brandmyndighederne kræver, kan være besværlig og tidskrævende? Det gjorde halinspektør Claus Madsen fra Frederiksberg Idræts Union i hvert fald.»det var en besværlig procedure at skulle udfylde papirer og sende ind hver gang. Nogle gange tror jeg ærlig talt, det bliver glemt, når der er fart på, og man har hallen fuld af sportsfolk og tilskuere,«siger Claus Madsen, der indtil for nylig var halinspektør med ansvar for Kedelhallen, Bülowsvejshallen og Mariendals-hallen i København. Men sikkerheden har naturligvis førsteprioritet, så derfor forsøgte han at finde en anden og bedre måde at udføre egenkontrollen på. QR-koder sættes op I 2013 indførte Frederiksberg Idræts Union digitale driftsjournaler til deres egenkontrol i forbindelse med brandtilsyn. I stedet for at udfylde et stykke papir og opbevare det i tre måneder, foretages kontrollen nu via nogle punkter, man skal tjekke og klikke af på sin telefon eller ipad. Det er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), der har udviklet metoden, som gør egenkontrollen nemmere.»det er den helt rigtig måde at lave brandtjek på. Det er hurtigt, og man skal ikke stå og fedte med papir og blyant,«siger Claus Madsen. Konkret fungerer driftsjournalen ved, at DBI sætter en QR-kode op i de lokaler, Obligatorisk egenkontrol Brandmyndighederne stiller særlige krav til brandsikring med obligatorisk egen-kontrol forud for hvert arrangement i lokaler med plads til mere end 150 personer. Det gælder for eksempelvis sportshaller, koncertsale, forsamlingslokaler, biografer og hoteller, hvor de besøgende ikke er bekendte med flugtveje og lignende. Derudover skal beredskabet på forlangende have adgang til driftsjournalerne i tre måneder. Sådan ser den digitale driftsjournal ud på det mobile medie. Her tilpasset Avedøre Kino. 18 Nummer 239 idræt kultur fritid

Brandsyn BRAND der er godkendt til 150 deltagere eller mere. Inden et arrangement går halmedarbejderen hen og scanner QR-koden med sin mobil eller sin ipad, og så kommer der en række spørgsmål frem på skærmen, som han skal undersøge og svare på. Det kan for eksempel være Er flugtvejene frie og ryddelige i hele deres bredde? eller Findes der en plan over hallen, som gæsterne kan orientere sig på i tilfælde af brand?. Kan tilpasses forskellige haller Claus Madsen har ved flere lejligheder efterlyst et lettere system til egenkontrol og har udvekslet erfaringer med andre halinspektører, der ligesom han fandt kontrollen tidskrævende. Han er glad for, at den digitale driftsjournal kan tilpasses forskellige lokaler, så man ikke føler, man bare udfører en ligegyldig kontrol.»det smarte er, at man kan tilpasse de forskellige spørgsmål til lige netop den hal, man har med at gøre. Så bruger man. Fakta om digital driftsjournal Kan installeres på mobil eller tablet Journalen fungerer ved, at man scanner en QR-kode med mobil eller tablet i de lokaler, der er omfattet af de særlige krav til brandsikring. Man kan klare både eftersyn og rapportering, og alle indberetninger gemmes online. Der betales et oprettelsesgebyr og et løbende årsabonnement per lokation til Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. ikke tid på at krydse ting af, der ikke er relevante for en,«fortæller Claus Madsen. Halinspektøren introducerede driftsjournalen til sine tre centerledere og seks faste medarbejdere i Kedelhallen, Bülowsvejshallen og Mariendals-hallen på Frederiksberg i København, og han fortæller, at medarbejderne lige skulle vende sig til at bruge det nye system.»sådan er det jo altid med nye arbejdsgange, man skal lige lære at bruge det. Men at gøre brandsynet elektronisk er helt sikkert det rigtige at gøre,«fortæller Claus Madsen, som i sommer skiftede job til Vestbadet. Sikker klatring uden instruktør? - Investér i en Autobelay Klatrevægge - Bouldervægge Faldunderlag - Rutebygning Sikkerhed - Service Selkærvej 8-8220 Brabrand Tlf 40 12 42 63 Info@gubbies.com - www.gubbies.com idræt kultur fritid Nummer 239 19

HI Kommunikation HI s nye ansigt HI har i år valgt at investere i helt nye kommunikationsværktøjer. Vi har fået ny hjemmeside og nyt medlemssystem og fremover sender vi også nyhedsbreve ud ti gange om året. Som mange af jer måske allerede har konstateret, har HI fået en ny hjemmeside. Hjemmesiden er fortsat under opbygning, men vi håber meget på, at vi i løbet af de næste par måneder har fået alt på plads, så I let kan finde alle relevante oplysninger og aktuelle nyheder. Det er samtidig blevet besluttet, at vi fremadrettet vil udsende ti nyhedsbreve om året. Nogle af nyhedsbrevene vil indeholde fagligt stof, mens andre har til formål at holde jer bedst muligt opdateret på, hvad der sker her og nu. For at så mange som muligt vil modtage disse informationer og nyheder, er der investeret i et helt nyt medlemssystem, som I i løbet af efteråret vil stifte bekendtskab med. I HI har vi derfor brug for jeres hjælp til at få opdateret de oplysninger, som vi ligger inde med - både omkring jer som medlemmer, men også oplysninger om det anlæg/institution, I er ansat på. Derfor opfordrer vi jer hermed til at holde øje med posten og mailen, hvor vi snartest sender dig en opfordring til at få opdateret alle relevante oplysninger. Vi håber meget, at I alle vil hjælpe med denne indsats og ser frem til at forsyne jer med masser af relevante og aktuelle historier fra HI s verden. Kvalitetspaneler Overholder UNI EN 14037 Energibesparelse op til 40% Høj komfort Ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Også luftvarme på gas og vand 20 Nummer 239 idræt kultur fritid

GIV PLADS TIL IDRÆTTEN UDNYT DIN HAL BEDRE SPÆRRENET MED BALL-TIK SKINNE EL-OPHEJSELIG NETVÆG MED SPÆRRENET ELLER NETVÆGGE UDNYTTES HALLEN OPTIMALT OG GIVER PLADS TIL ALLE IDRÆTSAKTIVITETERNE Kontakt os allerede i dag, og få et tilbud der passer til din idrætshal / gymnastiksal Optimale idrætsrum - unikke sejre Virklund Sport A/S Tlf. 7020 0455 virklund@virklund-sport.dk www.virklund-sport.dk

LEDEREN Anden overskrift Inden der kom en maskinmester ombord i Guldborgsund Kommunes svømmehaller, foregik kvalitetskontrollen af klorvandet på gammeldags maner med tal på et stykke papir. Nu har Kim Feldfoss sat testresultaterne ind i en database, hvorfra han altid kan udtrække de oplysninger, han har brug for. 22 Nummer 239 idræt kultur fritid

Effektivitet TEKNISK LEDELSE Maskinmester ansat som teknisk chef for ti haller I Guldborgsund Kommune har en ny struktur resulteret i, at man har ansat en maskinmester som teknisk chef for alle kommunens haller og svømmehaller. Og det har vist sig at være det helt rigtig valg. Af Lotte Overbjerg Foto Lars Rønbøg Det er det helt rigtige, vi har gjort. At få ansat en maskinmester giver os enormt mange fordele og ekstra kompetencer. Sådan siger Hans-Henrik Hansen, der er leder af Guldborgsund Hallerne på Falster. Guldborgsund Kommune har ændret hele deres struktur på hal-området, så deres otte kommunale idrætshaller og to kommunale svømmehaller nu er lagt sammen under et. I den forbindelse er der ansat en maskinmester, 35-årige Kim Feldfoss, som teknisk chef.»tidligere havde man jo typisk en halinspektør ansat i hver hal til at drive og vedligeholde. Og når han ikke selv havde tid eller evner til en given opgave, købte man folk udefra til at udføre den. Det er hele den arbejdsgang, vi er ved at optimere,«forklarer Kim Feldfoss, som har haft travlt i de små to et halvt år, han har været ansat i hallerne. Sparer på ekstern arbejdskraft Ifølge både Kim Feldfoss og hans chef, Hans-Henrik Hansen, leder af Guldborgsund Hallerne, har det optimeret drift og vedligehold i hallerne, at en maskinmester nu er teknisk chef med et teknisk team på tre mand under sig. Til sammen varetager teamet opgaverne i de otte haller og to svømmehaller.»når en medarbejder opdager en fejl eller et behov ude i en af hallerne, ringer han til mig, og så kigger vi på det internt, inden vi bruger penge på at hyre eksterne ind,«fortæller Kim Felfoss. Den typiske arbejdsgang er, at han selv eller en af de tekniske medarbejdere i første omgang tager ud og kigger på problemet.»derfra vurderer vi, om vi kan og vil løse det selv. Og hvis vi vælger at få hjælp udefra, så får vi en meget bedre og Når en medarbejder opdager en fejl eller et behov ude i en af hallerne, ringer han til mig, og så kigger vi på det internt, inden vi bruger penge på at hyre eksterne ind. Kim Felfoss, teknisk chef i Guldborgsund Hallerne. mere kritisk dialog med leverandøren, fordi jeg måske kender lidt mere til de tekniske installationer ude i hallen, end en halmedarbejder gør. På den måde kan halmedarbejderen og jeg sammen stille krav til den leverandør, vi vælger og dermed få den bedste løsning til den rigtige pris,«fortæller den tekniske chef. Totalrenovering af svømmecenter Der har været masser af opgaver at tage fat på for Kim Feldfoss, siden han startede i Guldborgsund Kommune i april 2012. Den største opgave har været en renovering af Nordfalster Svømmecenter. Svømmehallen, der er bygget i 2006, led under gevaldige konstruktionsfejl. Kim Feldfoss blev Guldborgsund Hallernes repræsentant i en totalrenovering til omkring fem millioner kroner, som blev gennemført i samarbejde med kommunens ejendomsenhed. Svømmehallen måtte have nye fliser i begge bassiner, bunden skulle rettes op, overløbs renderne skulle laves om, og en stor del af fugerne skulle skiftes. I hele processen fungerede Kim Feldfoss som byggeleder og holdt snor i leverandører, forhandlede tilbud på plads og sørgede for projektstyring. I forbindelse med renoveringen besluttede man at forsyne hallens sauna med infrarøde stråler, som kan styrke badegæsternes immunforsvar og dræbe mikrobakterier i huden. Også her var det nyttigt, at projektlederen var en maskinmester, der tænker på energioptimering.»i det anlæg, vi købte til vore sauna, kunne man enten tænde eller slukke for de infrarøde stråler. Det vil sige, at strålerne kunne stå og lyse på alle siddepladserne, selvom der måske kun var en enkelt gæst, der benyttede dem. Det er jo spild af energi i en offentlig svømmehal, hvor folk går ind og ud af saunaen hele tide. Derfor valgte vi at udvikle vores eget styresystem til de infrarøde stråler, så man nu kan tænde og slukke for dem i zoner. Derved er strålerne kun tændte, når de reelt bliver brugt,«siger Kim Feldfoss. Den tekniske chef fortæller, at han kan mærke, at niveaet hos medarbejderstaben i Guldborgsund Hallerne er højnet i den periode, han har været ansat. idræt kultur fritid Nummer 239 23

TEKNISK LEDELSE Effektivitet»Jeg har forsøgt at indvie dem i en maskinmesters tankegang. Vi skal hele tiden have fokus på optimering; er der noget, der kan gøres bedre, smartere og billigere?«fortæller Kim Feldfoss. Alle er på mærkerne Også lederen af Guldborgsund Hallerne er glad for udviklingen.»guldborgsund Hallerne er en forretning. Vi skal generere otte millioner kroner hvert år, og for at det skal lykkes, kræver det, at vi har en fælles filosofi om, hvordan vi kører vores forretning. Derfor er det vigtig, at alle medarbejdere hele tiden er opmærksomme på at yde den service, der forventes og se de muligheder, der er for forbedringer. Og jeg synes virkelig, at folk er blevet dygtige til at være på mærkerne. Alle er begyndt at tænke i forbedringer og overvejer deres arbejdsgange, når de går rundt i vores anlæg. Det er til dels Kims fortjeneste, og det giver en rigtig god energi og arbejdsglæde, synes jeg,«lyder det fra Hans-Henrik Hansen. En af de ting, Kim Feldfoss selv har optimeret i Guldborgsund Hallerne, er den måde, hvorpå man registrerer vandkvaliteten i kommunens to svømmehaller. Tidligere tog livredderne hver dag prøver af vandet. Så blev resultaterne skrevet ind i et skema, og det blev tjekket, at værdierne ikke afveg fra en given grænse.»det var også udmærket, men jeg synes, jeg manglede overblikket over resultaterne. Og som maskinmester ved man jo, at den slags statistik kan skematiseres, så du får nogle brugbare værktøjer ud af dem,«siger Kim Feldfoss. Det er spild af energi, hvis de infrarøde stråler kører i saunaen i Nordfalster Svømmecenter, når de ikke bliver brugt. Derfor udviklede Kim Feldfoss et styringssystem, hvor strålerne kan tændes i zoner. Han udviklede derfor sammen med en programmør en database til en driftsjournal.»i dag, når livredderne tager deres prøver ved bassinerne, taster de tallene ind i en computer, og så lagres tallene på vores server. Når vi så skal dokumentere vores kontrol over for kommunen, kan vi få computeren til at lave grafer, der viser, hvor meget prøverne afviger over tid. Vi kan trække data ud og se mønstre, og ikke mindst kan jeg sidde i en anden hal og følge kvalitetskontrollen på min telefon. Det fungerer rigtig godt,«fortæller Kim Feldfoss. En hal er som et skib Kim Feldfoss er selv falstring og kommer fra Nykøbing Falster. Inden han gik i land og blev maskinmester i Guldborgsund Kommune, sejlede han dels på et krydstogtskib og dels hos DFDS. Og han er rigtig godt tilfreds med, at hans kompetencer bliver udnyttet i hallerne.»i og med at de otte haller og to svømmehaller er blevet samlet under en teknisk enhed, kan mange flere opgaver løses internt, og der bliver skabt en ensretning for arbejdet i de forskellige haller. I dag sørger vi selv for ventilationssystemer, vi skifter selv filtre, lejer og remme og vedligeholder maskineri og meget mere, ligesom vi opdager behovet, inden det er for sent. Tidligere varierede det fra hal til hal, hvordan og hvornår tingene blev vedligeholdt. Nu foregår det på samme måde, fordi vi gør det selv,«forklarer Kim Feldfoss. I foråret tog han et seks uger langt kursus på Fredericia Maskinmesterskole for at blive autoriseret el-installatør, og det fjerner en del barrierer, at den tekniske chef nu har tilladelse til at udføre flere el-relaterede reparationer selv.»vi behøver ikke længere vente på en elektriker ude fra byen, bare vi skal have skiftet en stikkontakt med jord i. Nu gør jeg det bare selv. Det er en af de mange opgaver, vi nu har kompetencerne til at lave internt i huset i stedet for at være afhængig af eksterne håndværkere. Selvom vi ikke har tid til at lave det hele selv, har vi nu muligheden for at vælge, hvad vi selv vil lave, og hvad vi vil have andre til,«fortæller Kim Feldfoss. 24 Nummer 239 idræt kultur fritid

Se mere på www.farmfrites.com NATURE S GOODNESS FRITES 1 0 0 0 WA Y S T O P O T A T O DE BEVIDSTE Mindre fedt. Masser af smag. Nature s Goodness gi r dig muligheden for at servere pommes frites også til alle dem, som lægger vægt på en sundere livsstil. I forhold til almindelige pommes frites indeholder Nature s Goodness mindre fedt og færre kalorier til gengæld får dine kunder masser af smag for pengene! Og husk, du tilbereder dem i frituren, præcis som almindelige pommes frites. Respekt for naturen, glæden ved kartofler og fokus på kvalitet er hjertet i hvert eneste produkt. Nature s Goodness 10 mm Nature s Goodness 12 mm

TEKNISK LEDELSE Effektivitet En maskinmester var det helt rigtige valg Det har kun givet fordele at få en maskinmester om bord i hallerne, mener leder af Guldborgsund Hallerne, Hans-Henrik Hansen. Af Lotte Overbjerg Foto Lars Rønbøg Det var leder af Guldborgsund Hallerne, Hans-Henrik Hansen, der for knapt tre år siden besluttede at sætte en maskinmester ind som teknisk chef i Guldborgsund Hallerne.»Jeg vurderede, at ud fra de krav vi havde til teknisk kunnen, teoretisk viden, vedligehold og det juridiske, måtte en maskinmester være den rette. Det var vigtigt for os at få en mand, der kunne tænke langsigtet, og havde en bred teknisk kunnen. Og vi er rigtig godt tilfredse med Kim,«fortæller hal-lederen. Alderen og standen på Guldborgsund Kommunes haller varierer meget. Derfor fik Kim Feldfoss som teknisk chef hurtigt lavet en renoveringsplan og en drift- og vedligeholdsplan, som straks blev sat i værk.»vores haller bliver drevet som en kommerciel virksomhed, og kommunens krav er, at vi skal generere otte millioner om året. Derfor er det vigtigt, at vore haller er driftssikre og ikke pludselig må lukke på grund af uforudsete problemer. Det har Kims vedligeholdelsesplaner sat fokus på,«fortæller Hans-Henrik Hansen og tilføjer, at man nu hele tiden ved, hvilke tekniske og elektriske dele, der trænger til at blive efterset og dermed kan følge op på, at det bliver gjort.»tidligere havde vi ind i mellem nogle pludselige driftstop for eksempel i vores svømmehaller. Og det er dyrt at holde lukket en dag, fordi der skal håndværkere ind, ligesom det også er dyrt at have folk til at arbejde om natten, for at hallen kan blive klar til åbning igen næste morgen. Men risikoen for driftstop er heldigvis blevet minimeret nu, hvor vi har fået struktur på vedligehold og renovering,«lyder det fra Hans-Henrik Hansen. Leder af Guldborgsund Hallerne, Hans Henrik Hansen, ser rigtig mange fordele i at have én teknisk chef for ti haller. God mand for ledelsen Det er også et fornuftigt valg at have en maskinmester i det tekniske førerhus i forhold til, at Guldborgsund Hallerne er kommunalt ejede og hvert år er afhængige af de kommunale tilskud.»for det første er det rart at kunne fremvise budgetter, hvor der er taget højde for vedligehold og renoveringer. Og for det andet er det betryggende for den politiske ledelse at vide, at der ikke kommer nogle uforudsete hovsa-regninger i millionklassen,«siger Hans-Henrik Hansen. Han joker ind imellem med, at Kim Feldfoss er den dyreste mand, Guldborgsund Hallerne nogensinde har ansat, fordi han pludselig har fået belyst de behov, der er for vedligeholdelse.»men sandheden er jo, at han har formået at komme til bunds i en masse projekter, der lå og ventede, og han har fået sat det hele i system. Det giver os en rigtig god sikkerhed, så vi kan holde vores haller og svømmehaller åbne efter planen til glæde for vores besøgende. Vi er ikke i mål endnu, men med Kims hjælp er vi rigtig godt på vej,«siger Hans-Henrik Hansen. 26 Nummer 239 idræt kultur fritid