BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Relaterede dokumenter
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BY(GNINGER) I FORANDRING Få mest muligt ud af dine m2 Transformation: Hvad kan vi lære af de gode eksempler

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

HVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme).

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011


Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Teknik- og Miljøudvalget har det overordnede ansvar for Københavns Kommunes opgaver indenfor Teknik- og Miljøområdet.

Københavns klimaplan 2015

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

Bynatur og Byliv i centrum og periferi. Konkrete eksempler på skabelse af merværdi, økonomisk, miljømæssigt og socialt

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Bilag 1. Afmelding af Teknik- og Miljøudvalgets planer, politikker og strategier

Tagboliger kan løse boligbehov hvis kommunen gi r lov.

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Bilag 1. - Amager Ressourcecenter I/S - Lynettefællesskabet I/S - Vestforbrændningen I/S - Amager Strandpark I/S - I/S SMOKA - CTR I/S

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Projektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

ARKITEKTURBY KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Fremtidens Nordøst Amager

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Baggrund. Dansk Byplan Laboratorium


Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019

UDKAST ARKITEKTURBY KØBENHAVN. Bilag 1

Byer i 21 årh. - hvordan?

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

HØJE TAASTRUP C. VISION

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

URBAN TRANSFORMATION Vinterakademi i bæredygtig renovering og transformation

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, september 2012

STADSARKITEKT TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE. København november Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

Sundholm Syd Skema A AB+

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Mulighedernes Danmark

FB44 DEN FLYDENDE LÆSESAL

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

BYNATUR I KØBENHAVN Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2016

ARKITEKTURPOLITIK I VEJLE KOMMUNE. TU 30. september 2014

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

I 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I 3B PROJEKTER I URBAN

Tina Saaby, Stadsarkitekt, København Almennet

bilag 2 nybyggeri af almene boliger

Der redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.

BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

Transkript:

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012

KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst og livskvalitet Og at København både fastholder og udvikler positionen som en af verdens bedste byer at bo og leve i. Klimaplanen: Indsatsen skal fremtidssikre både den eksisterende bygningsmasse og nybyggeriet i København. Da over 70 pct. af bygningsmassen i København er opført før indførslen af det første bygningsreglement, er der et stort potentiale for at energieffektivisere byens eksisterende bygningsmasse.

BYFORNYELSE TRANSFORMATION I udviklingslæren er det de ændringer i arvemassen, der fører til fremkomst af nye racer og arter. En transformationsrække er en opstilling, som beskriver en arts udviklingshistorie fra en stamform gennem en eller flere mellemformer. Ordet transformation kommer af latin transformatio 'forvandling, omdannelse', af trans- og formare danne Vi taler altså om transformation som den form for renovering og fornyelse der forsøger at skabe noget andet og mere. Som modsat bevaring skaber udvikling.

TRANSFORMATION

TRANSFORMATION masteskurene på Holmen har man stadig en oplevelse af 'skur, NV generelt, fra rebslageri til Amagercentret, husbåde, Kvarterhus i Jemtelandsgade, Sjakket, Sokkelundlille Børnekulturhus, restaurant Tribec, Dansekapellet, Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge, Svanemølle Remisen, Bavnehøj (Street Mekka, AFUK osv), Kødbyen, Kea campus empire, Ungdomshus og en Bolsjefabrik, banelegemet v Mjølnerparken, folkehaven v Provstevej, Lygten Station, DARE2mansion i Nordvest, Fælledgården, Christiania

ARKITEKTURBY KØBENHAVN Københavns Kommunes arkitekturpolitik 01 EGENART 02 ARKITEKTUR 03 BYRUM 04 PROCESSER

01 EGENART Mål: vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling. Indsatser: egenartsanalyser, kulturmiljøer, diversitet i lokalplaner, sikre steders potentialer, byfornyelse, områdeløft, designpolitik

EGENART København: tårne/spir, lille skala og forholdet til vandet - Hvad er det helt særlige ved de forskellige bydele? Hvilke kulturspor bygger vi videre på og hvor slår vi fra?

01 EGENART Mål: vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling. Der skal således fokuseres på arkitekturen i forbindelse med transformationer af bygninger og områder.. Omdannelser rummer en masse muligheder i sammenstillingen af nyt og gammelt, der inspirerer til andre funktioner og skaber nye rumligheder.

egenartsanalyse Indhold: analyser, stedsbundne kvaliteter, historiske spor, sol/skygge forhold, flow, topografi, bydelens karakter, fremtidige planer i området etc. Dette er rigtig meget om PLACEMAKING!

02 ARKITEKTUR Mål: Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter. Indsatser: helhedstænkning, sammenhængende byrumsplan, fleksibilitet i lokalplaner, kvalitet i boligpolitik, evalueringer, retningslinier, eksempelsamling med bæredygtig arkitektur

02 ARKITEKTUR Mål: Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter. Indsatser: helhedstænkning, sammenhængende byrumsplan, fleksibilitet i lokalplaner, kvalitet i boligpolitik, evalueringer, retningslinier, eksempelsamling med bæredygtig arkitektur Bæredygtighed er blandt andet at genbruge den eksisterende bygningsmasse og steder

03 BYRUM Mål: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv Indsatser: byrumsplanlægning, bylivsregnskab, belysningsstrategi, lommeparker og storbyhaver, nye parker, evalueringer, kantzonestrategi, havnestrategi

03 BYRUM Mål: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv Indsatser: byrumsplanlægning, bylivsregnskab, belysningsstrategi, lommeparker og storbyhaver, nye parker, evalueringer, kantzonestrategi, havnestrategi Det er Københavns kommunes mål, at der tænkes byliv, før der tænkes byrum, og at der tænkes byrum, før der tænkes huse

// Mere byliv for alle Mål: I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet

// Flere går mere Mål: I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag.

// Flere bliver længere Mål: I 2015 opholder københavnerne sig 20 % mere i byens rum end i dag

BYLIVSREGNSKAB Bylivsregnskabet: det vi savner mest er stille steder og mere landskab i byen

04 PROCESSER Mål: Vi skal udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger Indsatser: værktøjer og retningslinier, fokus på programmering og forudsætninger, arkitektkonkurrencer, focus på vækstlaget (Europan), bygningspræmiering, arkitekturpolitiske temahæfter, samarbejder og partnerskaber, netværk, dialog og processer, kommunikationsindsatser

TAGBOLIGER, FRANSKE ALTANER, LEVENDE KANTZONER

BY BYGNING - BORGER

ARKITEKTERNE PÅ BANEN VÅGNE OP AF TORNEROSE SØVNEN

FLERE MENNESKER I BYEN, TÆTTERE OG MED MINDRE PLADS NYE BOFORMER

GRØNNE LANDSKABER OG VILD NATUR, DRIVHUSE OG MAD PRODUKTIONER 2 4

Tilføj præsentationens 2 titel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod" 5

Tilføj præsentationens 2 titel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod" 6

Visioner for København Grøn vækst og livskvalitet (Kommuneplan 2011) København skal vokse på et bæredygtigt grundlag. København skal være et oplagt sted at udvikle og afprøve nye miljø- og klimaløsninger. København skal være CO2-neutral i 2025 (Klimaplan) 20% reduktion af bygningers varmeforbrug 10% reduktion af boligers elforbrug og fremme fyrtårnsprojekter København skal have verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv (Teknik- og Miljøforvaltningens vision) Byfornyelse som Grønt Laboratorium virkeliggørelse af byens visioner 2 7 Byfornyelsen som Grønt Laboratorium

Byfornyelse som grønt laboratorium 200 mio. kr. om året til støtte til udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger Hæve Københavns boligstandard 3000 udeliggende toiletter Løft af udsatte byområder Sikre Københavns egenart og bærende bevaringsærdier Energirenovering Demonstrationsprojekter nye løsninger til bæredygtig renovering 2 8 Byfornyelsen som Grønt Laboratorium