Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Relaterede dokumenter
Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint

OVERSIGT OVER ALLE SKOLER:

Styrelsen for It og Læring

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2013/ /27

Virksomhedsplan Ungdomsskolen Skive

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/ /26

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/ /29

ELEVTALSPROGNOSE 2011/ /25

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2016/ /30

KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2017/ /31

ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2018/ /32

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016

Kvalitetsrapport. for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15. Billede fra FabLab

Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret Aabenraa Kommune

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til. Kvalitetsrapport

UNI C. Indberetningsstruktur

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

Gennemsnitlige afgangskarakterer

BILAG Afrapportering 2015/2016

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

4 Børne- og Ungeudvalget U I Skoler U I

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin

Gennemsnitlige afgangskarakterer

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Oversigt over kontaktpersoner: tale-hørekonsulenter og psykologer på skoler September 2016

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Guide til vurdering af undervisningskompetence 1

Det grafiske overblik

UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

:26:26 Budgetlægning 2011 Gruppering 2. niv. Struktur og tekst Budget 2010 i Budget 2011 Overslagsår 11-priser 2012

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring)

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Transkript:

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Nedenstående indikator giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning (95 %) som beskrevet i aftalen om fuld kompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen: Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Note Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det Vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Kompetencedækningen er beregnet på baggrund af skolelederenes indberetning af de enkelte medarbejderes kompetencer i ministeriets datavarehus (LIS), se Generel vejledning vedr. Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015. Skoleafdelingen v/nanna Tolborg, den 4. januar 2016 Fakta uddrag af vejledningen: Hvordan defineres undervisningskompetence (tidligere linjefagsuddannelse )? At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Bemærk at en underviser samlet set max. kan have kompetencer (undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer) i seks fag. Hvordan defineres tilsvarende kompetencer? At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Silkeborg Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Silkeborg Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Kommune, fag Silkeborg

Kommune, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Silkeborg Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Silkeborg Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Silkeborg

Ans Skole, Silkeborg

Balleskolen, Silkeborg

Bryrup Skole, Silkeborg

Buskelundskolen, Silkeborg

Dybkærskolen, Silkeborg

Frisholm Skole, Silkeborg

Funder Skole, Silkeborg

Fårvang Skole, Silkeborg

Gjern Skole, Silkeborg

Gjessø Skole, Silkeborg

Grauballe Skole, Silkeborg

Gødvadskolen, Silkeborg

Hvinningdalskolen, Silkeborg

Kjellerup Skole, Silkeborg

Kragelund Skole, Silkeborg

Langsøskolen, Silkeborg

Resenbro Skole, Silkeborg

Sejs Skole, Silkeborg

Sjørslev Skole, Silkeborg

Skægkærskolen, Silkeborg

Sorring Skole, Silkeborg

Sølystskolen, Silkeborg

Thorning Skole, Silkeborg

Vestre Skole, Silkeborg

Vinderslev Skole, Silkeborg

Virklund Skole, Silkeborg

Voel Skole, Silkeborg