Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i middelalderen. Hvilke regler skulle borgerne indordne sig under, og hvilken rolle spillede den katolske kirke for borgerne? Ankomst på museet og materialer Når I kommer på museet har vi stillet materialet frem til jer. Det befinder sig i udstillingsafsnittet på 2. sal til højre for trappen. Det er der, vi har vores permanente middelalderudstilling. Materialet står i en blå vogn med små kasser og består af forskellige rekvisitter, som eleverne skal bruge til at lave små skuespil. Inden I kommer kan det være en god idé at sørge for, at der er to elever, som gerne vil deltage i et lille skuespil/dialog lige efter I ankommer. Forløbet Oplevelsen I begynder forløbet med en lille dialog mellem læreren og en eller to frivillige elever. Dialogen foregår ved skorstenen ved siden af smedjen. Resten af eleverne sidder på gulvet og overværer jeres dialog. Dialogen udspiller sig mellem læreren, som er vagt ved byens port, og eleverne som er rejsende, der kommer til Viborg med en vogn fuld af skind. Eleverne skal blot svare på de spørgsmål, som læreren stiller. Det er lærerens rolle at holde dialogen i gang. Se stikord til dialogen s. 4. Viden Herefter skal I gå om i den bageste del af udstillingen, hvor I finder modellen af Viborg i 1520. Læreren står ved knapperne på venstre side, mens eleverne står rundt om modellen, så de alle kan se. Læreren fortæller eleverne om Viborg i middelalderen jf. manuskriptet s. 5-7.
NB: Der er en ventilator over modellen som startes. Den kan styres på drejeknappen umiddelbart til højre for lærerpladsen.
Opgaver Eleverne skal nu lave små skuespil hvor de skal spille erhvervsdrivende i byen. De skal alle sammen forsøge at inkorporere hvilken rolle kirken spiller for deres liv. Eleverne skal være i grupper på 4-5 elever. Der er seks forskellige erhverv, som læreren kan vælge imellem. Vi anbefaler dem dog i denne prioriterede rækkefølge: 1. Værtshusholderen. Skuespillet foregår allerbagerst i udstillingen 2. Smeden. Skuespillet foregår ved smedetingene og møllen umiddelbart ved siden af modellen 3. Boden. Købmændene på byens torv. Det foregår uden for kirken 4. Skomagerne. Foregår ved indgangen til loftet eller helt henne i oldtidsafsnittet 5. Kammagerne. Foregår ved indgangen til loftet eller helt henne i oldtidsafsnittet 6. Pottemagerne. Kan være i Pederstrædehuset. Eleverne skal have 15-20 minutter til at udvikle skuespillene, og herefter skal de præsentere dem for hinanden. Læreren hjælper eleverne undervejs. Eleverne skal have lidt hjælp til noget af indholdet til de forskellige skuespil Stikord til de enkelte skuespil 1. Alle bryggede deres eget øl. Alle drak øl, fordi man ikke altid kunne regne med at vandet var rent. Derfor kogte man vandet og tilsatte forskellige urter, så det smagte af noget. Der var ikke nævneværdige procenter i øllet. På de gode værtshuse kunne man måske finde noget af det gode tyske øl også med procenter. Værtshusene. 2. Smeden var en af de specialiserede håndværkere. Eleverne har eksempler på smedearbejde, lysestager og primitive låse. 3. I boden sælges mange ting. Blandt andet eksotiske krydderier, som man har kunnet være heldig at købe på markedet i Viborg. Den vigtigste vare i boden er dog saltet. Alle mennesker brugte meget salt til at konservere kød med. På den måde kunne det holde sig længere tid. I Viborg stammede alt salt fra Læsø. Viborg Domkirke ejede Læsø, så fortjenesten fra hele saltsalget i byen gik i Domkirkens kasse. 4. Skomagerne. Der var mange skomagere i byen. Sko var først og fremmest et redskab, som beskyttede fødderne. Skoene blev relativt hurtigt slidt. 5. Kammageren arbejdede i ben og træ. Middelaldermenneskerne kom sjældent i bad, og derfor var kammen et vigtigt redskab til at pleje håret. 6. Potter var en uomgængelig del af alle husholdninger. Potterne var lavet af ler og blev brugt i husholdningerne.
Indledende dialog Læreren har på forhånd informeret eleverne om, at de lige er ankommet til byens port med en vogn fuld af skind, som de vil ind og sælge på byens torv. Her møder de en tolder i acciseboden. Læreren: Velkommen fremmede. Hvad bringer jer her til Viborg? Eleverne svarer Læreren: Det lyder godt. I skal være velkomne. Vi har et af de bedste markeder i Jylland. Her skal I nok kunne få afsat jeres skind, og I skal da også ind og se de mange kirkebyggerier. Domkirken står snart færdig. Inden I kan få tilladelse til at passere her skal I dog lige betale en afgift for at komme ind. Eleverne stiller sig sandsynligvis undrende over for dette, og siger noget i stil med: Hvorfor skal vi det? Læreren: Det er fordi, det koster penge at få lov at handle på byens torv. Vi har mange ting, vi skal bruge penge på. Vi holder blandt andet torvet rent og pænt, og vi sørger for, at der er ro og orden, så alle rakkerne bliver uden for Sct. Mogens Port. Vi har netop fået købstadsrettigheder af kongen, så nu har vi pligt til at gøre disse ting. Det koster penge, og derfor har vi indført en afgift for at handle på torvet. Hvis ikke I vil betale, så kan I stille jer op til Mogens Port, men det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var jer. Rakkerne holder deres ulovlige marked derude. Og der er masser røvere, som vil stjæle jeres skind deromme. I risikerer også at byfogeden kommer og arresterer jer for at handle ulovligt. Det må man nemlig kun i byerne. Vil I betale? Eleverne svarer Læreren: a) Jamen så velkommen til Viborg. Jeg håber, I får et godt marked b) Jamen så farvel igen.
Manuskript Læreren fortæller eleverne om byens udvikling med udgangspunkt i følgende overskrifter: Præsentation af byen hvor er den fysiske placering og hvilket inventar er særligt for middelalderbyen Byen vokser frem på grund af kultsted og Landstinget Byens fælles anliggender Kirken Præsentation af byen Der bor ca. 3000 mennesker her i 1520. Byen ligger her i et vejkryds, hvor Hærvejen kommer op fra syd. Den går ind langs søerne ad Ll. Sct. Mikkels Gade, og her er det store vejkryds i Jylland, hvor landevejen fra Randers til Holstebro. De fem byporte er hhv. Sct. Mikkels Port som ligger der, hvor den store rundkørsel ved Ll. Sct. Mikkels Gade og Sct. Jørgens Vej ligger. Sct. Mathias Port som ligger, hvor gågaden i Sct. Mathias Gade ender ved Sliktrolden. Sct. Hans Port som ligger ved Rolsted Cykler. Sct. Mogens Port som ligger der, hvor Reberbanen og Sct. Mogens Gade deler sig. Dette var den eneste grundmurede port. Det er derfor, der står en bygning på modellen på dette sted. Sct. Ibs Port som ligger i Pilehaven. Det er et af de få steder i byen, hvor gadeforløbet ikke længere følger det middelalderlige. Byens vold blev bygget 1150-1151 af Svend Grathe. Den blev opført som forsvarsværk, men mistede sin forsvarsmæssige betydning efter Valdemar havde besejret Svend på Grathe Hede. Det var en jordvold med palisader. Det var derfor kun muligt at komme ind i byen igennem én af de fem byporte. Uden for Sct. Mogens Port boede der rakkere, og ind imellem slog handlende sig ned her og drev forprang de handlede altså uden tilladelse. Desuden har vi i byen ét torv Torvet ved Domkirken, hvor der var torvedag flere gange om ugen, og nogle særlige og store markeder nogle gange om året. Blandt andet Snapstinget. 1. Viborg Domkirke
2. Sct. Mathias Kirke 3. Sct. Hans Kirke 4. Sct. Mogens Kirke 5. Sct. Ibs Kirke 6. Sct. Nicolai Kirke 7. Sct. Villads Kirke 8. Sct. Mortens Kirke 9. Trinitatis Kirke 10. Sct. Stefans Kirke 11. Sct. Mikkels Kirke 12. Sct. Budolfi Kirke 13. Sct. Peders Kirke 14. Sortebrødre Kloster 15. Gråbrødre Kloster 16. Maria Kloster 17. Johanitter Kloster 18. Sct. Mikkels Port 19. Sct. Mathias Port 20. Sct. Hans Port 21. Sct. Mogens Port 22. Sct. Ibs Port Uden for nummer. Asmild Klosterkirke Byen vokser frem på grund af kultsted og Landstinget Der vokser en by frem her omkring år 1000. Det gør der, fordi Viborg er et helt centralt sted i Jylland. Byens navn var egentlig Vi-berg. Et vi er et helligt sted, og berg betyder bjerg på tysk. Vi ville nok sige bakke på dansk, så Viborg er egentlig det hellige sted på bakken. Der har med andre ord været et centralt kultsted før Danmark blev kristent. Kultstedet har trukket folk til fra hele Jylland. En anden væsentlig faktor er Landstinget. Landstinget var det sted, hvor man vedtog de love og regler, som gjaldt i hele Jylland. Og Landstinget havde til huse i Viborg. Her havde alle frie mænd fra hele Jylland mulighed for at være med, når Landstinget arbejdede. Der var også en domstol ved Landstinget, som afgjorde retssager, når der var nogen som overtrådte lovene. Landstinget mødtes hver anden lørdag undtagen til højtider og høst. Byens fælles anliggender I begyndelsen af middelalderen vokser der en by frem her på grund af disse institutioner. Snart er der så mange mennesker, at man er nødt til at blive enige om visse regler for, hvordan livet leves i byen. Der opstår også nogle fælles udgifter, som skal betales. Spørgsmål til børnene. Hvad er det byen bruger penge på? Hvilke udgifter har man i fællesskab? Man betaler bl.a. til opretholdelse af ro og orden. Byens foged var datidens politi som tog sig af lovbrydere. Desuden var der natmænd, som gik rundt i byen hver nat og vågede. De sikrede, at der ikke var uorden og slog alarm, hvis der opstod brand. Renovation: Rakkerne var datidens skraldemænd. Man regnede dem ikke for noget. De var ikke fine nok til at være borgere i byen, men boede uden for Sct. Mogens Port. Alligevel havde de en betroet opgave, nemlig at sørge for at byens gader og torv var rent og pænt. Hver nat gik de gennem byens gader med deres kærrer og fejede skidt og møg op. Lortet blev enten læsset i søen eller kørt ud for
vest for byen på den store losseplads, der hvor Dumpen ligger i dag. Det er deraf, gaden har fået sit navn. Byen skal også sørge for, at gader og torv er i god stand. En gade var i middelalderen indrettet anderledes. Der var i hver side et bredt stykke, hvor man kunne gå eller trække sin kærre. Og så var der i midten en stor rendesten, hvor byens borgere smed alt deres affald. Både køkkenaffald, toiletaffald og affald fra dyrene. Endvidere sørger byen for, at der er velfungerende brønde i byen. Byens administration. Der var nogle ganske få mennesker ansat til at varetage administrationen af byens fælles anliggender. Kirken Derudover var kirken massivt til stede i byen. Der var 12 sognekirker, foruden Domkirken og fem klostre med hver deres klosterkirke. Altså 18 i alt. Ganske mange taget i betragtning af byens indbyggertal. Hvis forholdet skulle være det samme skulle der i dag være ca. 250 kirker i Viborg. Kirken var alene på grund af de mange kirkelige bygninger ikke til at komme uden om i Viborg. Den katolske kirke var en væsentlig faktor i middelalderen. Afladshandlen alene var en uomgængelig del af ethvert menneskes liv. Desuden tog klostrene sig af syge og fattige, og de katolske helgener var vigtige hjælpere for mennesker med forskellige problemer. Endelig var der katedralskolen, hvor alle de som skulle ud og være præster i Viborg Stift skulle gå i skole. Skolen lå på vestsiden af Gammeltorv. NB: Kirken finansierede sig selv med tiende og afladshandel. Så når der er nogle elever, som foreslår at kirken er en del af de fælles udgifter, som byen har, så er det et godt bud, men det er ikke rigtigt.