4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter. Hos en del søfarende omtales udbrændthed, ensomhed og social isolation som en af deres største udfordringer. 33
Skiftende besætninger en særlig udfordring Kaptajn Gert Christensen mener det er vigtigt at forebygge social isolation. Der er mange ensomme timer om bord. Det er et grundvilkår i moderne skibsfart men derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på de mulige konsekvenser og gøre nogle tiltag om bord. Overstyrmand Dorthe M. Karlsen peger på, at det er en særlig udfordring til søs at arbejde med trivsel og social isolation, fordi det ofte er forfra hver gang, da det er nye mennesker, man kommer ud til. Samtidig oplever hun, at hele systemet mangler forståelse og accept af, at arbejde med trivsel bør være en del af arbejdet om bord. På en arbejdsplads i land er man mere opmærksom på at skabe noget godt, fordi her er man, og her kommer man tilbage til hver dag. Mange synes ikke, det er nødvendigt at gøre så meget ved det til søs. De fleste kan holde ud i to eller tre måneder og ved måske allerede, at næste udmønstring er på et andet skib. Men tingene ændrer sig, og kravene særligt fra de unge er større. Vi vil ikke have de der halve liv længere. Vi vil også have et godt liv derude. Konsekvensen af de mange udskiftninger, kender Gert Christensen også. De slider hårdt på besætningens kræfter. For mange besætningsmedlemmer er det vigtigt, at de kommer tilbage til nogle kendte forhold og til en besætning, de kender. Hvis det er nogle de kender, så er indgangsvinklen bedre og samarbejdet ligeså. Så tiden sammen er en meget vigtigt faktor også i forhold til at få det sociale til at fungere og dermed undgå den sociale isolation. "Commitment from the top" Gert Christensen peger på, at hvis skibets øverste ledelse fungerer godt, også socialt, så trives skibet også socialt. Som kaptajn er jeg en vigtig brik. Jeg kan sætte dagsordenen for dem om bord. Der er ingen tvivl om, at den læresætning, jeg hørte for mange år siden, som er "Commitment from the top", passer. Inden Gert selv blev kaptajn, var han om bord på skibe, hvor kaptajnens dårlige humør og ledelsesstil smittede af på hele skibet. Dorthe Karlsen fortæller, at hun indimellem bliver overrasket over, hvor stor betydning kaptajnen har i forhold til det sociale liv om bord. Hvis der gives tid og plads og opbakning fra kaptajnen og seniordelen, så sker der noget med det sociale om bord. 34
Vi havde en kaptajn, som gik foran. Hvis vi fx skulle spille bingo en aften, så gav han udtryk for, at han glædede sig til det eller støttede det, så folk tænkte: "Nåh, så kommer jeg også, og det bliver sikkert sjovt". Få gang i det sociale liv om bord Dorthe fortæller, at de har haft rigtig meget held med at deltage i Handelsflådens Velfærdsråds sportskonkurrencer. De har sportskonkurrencer mellem skibene, og man indgår også i en nordisk konkurrence og laver fx højdespring, kuglestød, 100-meter løb eller 50-meter løb. Så sender man resultaterne ind og ender med i løbet af året at blive målt op imod de andre skibe. Konkurrencerne foregår om bord på skibet. Det er noget, alle om bord kan forholde sig til. Så bliver der arrangeret lidt mad, og man har en hyggelig dag med noget fælles, som man gerne vil. Disse aktiviteter gør, at vi taler om nogle helt andre ting. Uanset nationalitet og personlighed taler vi om noget andet, og pludselig opdager man fx, at der blandt thaierne er en, som er god til længdespring, og at han var lokal mester derhjemme. Og vi har ofte bordtenniskonkurrence, hvor der pludselig er en regionsmester eller andet. De næste dage snakker man sammen om det, man lavede den dag. Dorthe Karlsen fortæller, at det gør en markant forskel. Når man først har taget hul på at tale om andre ting end arbejdet, så kan man blive ved med at tale om noget andet end arbejde. Så det breder sig som ringe i vandet, og fx nationalitet bliver ligegyldig. De har arrangeret konkurrencerne i arbejdstiden for at få så mange med som muligt. De har gerne villet ændre på, at nogle gemmer sig på værelserne altid. Ved at arrangere konkurrencerne i arbejdstiden, har alle muligheden for at være med. De har haft succes med bordfodboldturneringer her behøver folk ikke have nogle kundskaber inden. Alle kan være med. Vi spiller to og to, og vi har trukket lod om holdsammensætningen, så forskellige nationaliteter er sammen, og på den måde får vi noget teambuilding og noget samarbejde ind ad bagdøren. Men man skal virkelig opfordre dem til at være med. Thaier, polakker og filippinere skal have at vide, at de gerne må være med. De kan have svært ved at forstå, at de kan danne team med fx overstyrmanden og kaptajnen. Det ligger dem meget fjernt, hvorimod danskerne slet ikke blander det sammen. Se del 2: Forebyggelse af social isolation/ Skab anledninger man kan være fælles om 35
Måltider et socialt samlingspunkt Om bord i et skib kredser det sociale liv omkring kabyssen. Hovmester John Jørgensen kalder det skibets pulsslag. Det starter med "Godmorgen - hvad skal vi have at spise i dag?" Måltiderne er for mange dagens højdepunkt og en lejlighed til at få talt sammen. Sejler man rundt på et skib med en dårlig kok, så er man ikke så glad for at være der, som hvis det er en god kok. John M. Jørgensen, Hovmester Gert Christensen vurderer, at skibsfarten i dag er så forceret, at det er svært at tage på udflugt, når man kommer i havn. Det sker kun en sjælden gang imellem. Derfor må man sætte fokus på, hvad man kan gøre om bord. Gert ser det som en vigtig opgave at sørge for, at besætningen får pustet ud indimellem. En gang imellem laver jeg om på ugedagen, så laver jeg onsdag om til lørdag. Jeg siger til alle i dag er det lørdag. Det syntes de, er meget sjovt. Jeg gør det for at fortælle, at nu prøver vi at holde en fridag. Så får de noget godt at spise og et glas rødvin og karaokeanlægget er stillet frem i messen. Karaoke er stadig meget stort, og når der skal holdes fest sammen med filippinerne, så er det med karaoke eller bankospil. Det giver noget til fællesskabet at kunne lave noget andet sammen, og det er med til at få folk ud af kammeret og væk fra isolationen. Måltidet - en væsentlig del af det sociale samvær. 36
Om bord på Dorthes skib laver de lørdagsmiddage. Så gør de noget ekstra ud af det og tager pænt tøj på også for at bryde det monotone liv om bord. Der lægges ofte bordkort ud eller trækkes lod, så man bliver flyttet rundt og kommer til at snakke med forskellige. Dorthe fortæller, at det ikke altid har været lige nemt at få folk til at flytte sig rundt og være med på ideen. Nogle gange kræver det, at man er lidt stædig og holder fast. Og det virker faktisk godt. Det er også vigtigt, at kaptajnen lytter til måltiderne og giver plads til snakken. Stemningen ved middagsbordet farves af en kaptajn som er med på, at alle snakker, og han lytter og tier stille en gang imellem for at lytte til de andre. Og de kaptajner, som interesserer sig for de andre nationaliteter, får spredt det til resten af skibet. Hvis kaptajnen kun taler med danskerne, så kan kulturen om bord også blive sådan, at folk grupperer sig mere efter nationalitet. De fysiske rammer Hovmester John Jørgensen var i rederiet J. Lauritzen med i projektet "Projekt skib". Her eksperimenterede man bl.a. med indretningen af skibet. Fx var al rekreation samlet på et dæk dvs. messe, rygesalon, kabys og motionsrum. Der var jalousidøre mellem motionsrum og rygesalon, så man kunne trække det hele til side og være sammen med de andre. Selve indretningen af skibet er meget vigtig i forhold til at skabe nogle gode sociale rum. John M. Jørgensen, Hovmester Oppe på broen blev der lavet en sofagruppe, så man kan sidde oppe på broen og få en kop kaffe og sludre lidt med styrmanden, når han er på vagt. Så er han ikke så ensom på sin 6-timers aften-/nattevagt. Dorthe Karlsen fortæller, at de har valgt ikke at have fjernsyn i deres opholdsrum om bord. Det er helt bevidst, fordi det giver anledning til snak eller spille spil eller andet. Til gengæld har de en biograf om bord. For kører fjernsynet, så er det det, og det kan være svært at finde et andet offentligt sted at snakke uden at forstyrre. Det handler i det hele taget om at skabe rum, hvor folk har lyst til at være sammen. Det kan være en vanskelig opgave, fordi der er lidt plads om bord. Men det er af stor betydning for livet om bord, at de, der bygger skibet, overvejer, hvordan de kan skabe nogle steder, hvor folk gerne vil være, så de kommer ud fra deres kamre. 37
Kontakt til omverdenen. De moderne kommunikationsmidlers betydning Kaptajn Jens Evald Pedersen peger på, at god kontakt til sin hjemmebase og bagland er helt afgørende for trivslen om bord. Det at kunne maile og være i kontakt lidt oftere med sit bagland er en vigtig ting for de fleste søfolk. Om bord på Jens' skib har alle adgang til internettet. Det er et stort plus og noget, som folk prioriterer også frem for en lidt højere løn. Det er guld værd og vægtes meget, at man har den adgang altid. Og vi kan høre, at vi i en vis udstrækning kan rekruttere og fastholde folk hos os på den baggrund. Jens Evald Pedersen, Kaptajn Også kaptajn Lars Peter Jensen fortæller, hvor stor betydning kommunikation hjem via mail har hos dem. Nu får vi presse ud på mange sprog, og alle har adgang til sin egen private e-mail de er ikke online, men så snart jeg som kaptajn sender, så bliver deres mail sendt. Så det er vigtigt, jeg gør det ofte. Lars Peter Jensen, Kaptajn Lars Peter ser også frem til, at de en dag måske også vil være online hele tiden. Men han peger også på den fare, at folk i endnu højere grad gemmer sig på deres kammer, når de kan være online. Omvendt vil en god forbindelse og kommunikation til hjemmet betyde, at folk trives og har overskud til at være sociale. Tæt kontakt kan være nødvendig 38 Det kan være svært at opdage, hvis nogle har det dårligt og føler sig ensomme især hvis man ikke har det store kendskab til hinanden. Det kræver, at ledelsen er opsøgende.
Det er ikke nok bare at sige: "Min dør står altid åben." Det er svært for folk at træde ind over det dørtrin, også selvom det bliver sagt, at de er velkomne. Man skal også selv rundt som skibsledelse og snakke med folk. Der er kaptajner, der bevidst bruger en time eller to om dagen på at gå rundt og snakke med folk og få en fornemmelse af stemningen om bord. Gert Christensen fortæller, at en del af besætningen er om bord i seks måneder, hvor han selv er om bord i to måneder og lige kommer hjem og bliver ladet op. Det betyder, at han skal være ekstra opmærksom og snakke med alle og spørge til deres familier og børn, når han kommer tilbage osv. Det handler om at vise almen interesse og lidt professionel høflighed, for at de føler sig godt behandlet. Omvendt mener Gert også, man skal passe på med at overrende folk. Hvis jeg er nede ved filippinerne, der har karaoke, så bliver jeg ikke hængende der i 7-8 timer, men måske et par timer så har jeg vist flaget og hygget mig sammen med dem. De skal også have fred. Gert lægger også vægt på kendskab til besætningens forskellige kulturer som en forudsætning for at skabe trivsel og undgå social isolation. Det stiller store krav til os i skibsledelsen at have kendskab til det kulturelle og vide, hvad det er vigtigt med de enkelte grupper. Det gælder også i forhold til trivslen og social isolation, så man er opmærksom på nogle af de forskelle. 5 gode råd Se del 2: Forebyggelse af social isolation/ Dialog med rederiet om vigtige emner Hvis du selv som leder viser interesse og deltager i det sociale, så kommer den øvrige besætning også med. Sæt fokus på det sociale liv om bord. Arranger fx bordtennisturnering, grill eller fest for at lave noget sammen. Folk skal også have lov at være alene, men hvis der er en, der hele tiden isolerer sig eller virker trist, så tag en snak med vedkommende. Tag en åben snak med besætningen om, hvad I kan gøre om bord, for at det fungerer godt socialt. Foreslå, at besætningen arrangerer eller kommer med forslag til noget socialt. 39