MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969



Relaterede dokumenter
RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang.

Kosmos. Martinus Kosmologi. Prøvenummer. Dansk. Martinus. Martinus: Længsel. Martinus: Ægteskabet. Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Jeget og "Det evige Nu"

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse.

LEKTIONER og ARTIKLER

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Kunst, kærlighed og kosmologi

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Fra tilskuer til aktør

Det evige livs struktur

Kristendom på 7 x 2 minutter

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Dette BUDSKAB har Hanne Leffler modtaget under tankeinspiration den 1. januar 2017 af G U D s TOLV TJENERE

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey.

Kristen eller hvad? Linea

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4

Selvkontrol. Annie Besant.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

1. Juledag. Salmevalg

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/ Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Må man tage hunden med sig ind i Himlen?

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Tidsskrift for åndsvidenskab

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

Prædiken Alle Helgens søndag

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.


Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Bed og mærk fællesskabet!

Søren Kierkegaards arketyper

LEKTIONER og ARTIKLER

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Transkript:

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk

1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden oplevelsen af et gigantisk skuespil, et skuespil, hvori vi alle er rollehavende. Men der er det ejendommelige ved dette store skuespil, som vi kan kalde skæbnen, at vi ikke alene er rollehavende eller skuespillere, men samtidig også tilskuere. Det skuespil eller skæbnespil, hvori vi alle er både aktører og tilskuere, er et evigt scenisk panorama med skiftende scenerier lige fra de mest bloddryppende og hadomspundne dramaer og hel vedesagtige kulisser til de mest strålende eventyr og kærlighedsscener med kulisser af det reneste mentale guld. Vor skæbne er det samme som vor nu- 5

tids forbindelse med vor fortid og vor fremtid, og livets skæbnespil bliver derfor en fremførelse eller opvisning af disse tre forskellige slags tider. Fortid, nutid og fremtid er tre rollehavende i skæbnespillet, og vor egen rolle er nutiden. Vi oplever os selv fremtrædende som nuet eller midtpunktet i evigheden på samme måde, som vi føler os som midtpunktet i uendeligheden eller universet. Som tilskuer er vi vidne til denne nutids eller vor egen rolles sammenspil med fortiden og fremtiden, som spilles af vore medvæsener. Alle de Øvrige medvæsener i tilværelsen er vore medspillende i skæbnespillet. Nogle af dem har fortidens rolle i deres samspil med os, og andre har fremtidens rolle. Vor opgave er at forbinde fortiden med fremtiden og derved fuldkommengøre stykkets helhed og enhed for tilskueren, hvilket altså vil sige for os selv. Efterhånden som stykket skrider frem, begynder tilskueren at ane sammenhængen. Tilskueren er jo netop den del af vor bevidsthed, der oplever og tænker over tingene og ligesom står ved siden af den del af os, der handler og er aktiv. 6

I vor egenskab af skuespiller er vi p:1 scenen fra vuggen til graven, eller det vi kalder vort nuværende liv. Det er vor v:1gne dagsbevidste aktive indsats. N:1r vi dør, forlader vi scenen en tid og g:1r ind i vor natbevidstheds verden, der i denne forbindelse kan sammenlignes med den verden, der p:1 det almindelige jordiske teater findes bag scenen, en verden med maskinfolk, belysningsmestre, p:1klædere, regissører, og hvad alle disse hjælpere nu kaldes, som er usynlige fra tilskuerpladsen, men hvis hjælp er absolut nødvendig, for at skuespillet p:1 scenen kan skride frem. De skyts:1nder og andre :1ndelige hjælpere, uden hvilke livet her i den fysiske verden ikke kunne udfolde sig, som det gør, er jo netop det store skæbnes pils usynlige regissører, belysningsmestre o. s. v., og n:1r vi forlader den fysiske verden, g:1r vi som skuespillere ud af scenen og ind i dette rum bag scenen, ind i den :1ndelige verden, indtil skuespillet efter denne mellemakt skal fortsætte, og vi, stadig i nutidens rolle, men med en ny dragt, d. v. s. en ny fysisk organisme, atter er midtpunktet i livets skæbnespil. 7

2. KAPITEL Fortidens og fremtidens roller Når vi begynder en sådan ny afdeling af skæbnespillet, har vi naturligvis stadig medspillere, hvoraf nogle spiller fortidens og andre fremtidens rolle. De medvæsener eller medspiliende, som spiller fortidens rolle, forbinder nutiden med de foregående akter. Men hvad er det for medvæsener, som har disse roller i vort skæbnespil? Vor fortid spilles af alle de medvæsener, hvis mentalitet lige akkurat når op til det niveau, der er den endnu ufærdige, primitive og uudviklede del af vor bevidsthed. Det er jo netop gennem de væsener, vi møder vor egen fortid som skæbne. De er de redskaber eller skuespillere, Forsynet bruger til at stille os ansigt til ansigt med de ufærdige sider af vor egen bevidsthed. Gennem dem høster vi i nuet, hvad vi har sået i fortiden. Vi er faktisk, lige fra mikroverdenen gennem planter, dyr og primitive mennesker til de mennesketyper, der omtrent repræsenterer samme udviklingstrin som vi selv, konfronteret med vor egen 8

fortid legemliggjort i vor egen nutid. Vi kan her se alle de mentale trin og principper. der er gået forud for vort livs nutid. Men hvordan kan vor fremtid være repræsenteret i nuet? Vi er jo ikke blot omgivet af væsener. der befinder sig på lavere udviklingstrin end vi selv. men møder også væsener. som har overvundet adskillige af de tåbeligheder og ufuldkommenheder. som vi måske selv endnu ligger under for. Tilskueren i os gør sig sine tanker og har sine længsler og Ønsker om. hvad der skal komme til at ske på scenen og bliver netop inspireret til sådanne Ønsker ved at opleve de væseners handlemåde, der viser en større kærlighed og intellektualitet eller skabeevne end vi selv. Tilskueren er jo nok en passiv del af vor bevidsthed, men kun på den måde, at samme tilskuer ikke griber ind i det, der sker på scenen i nuet. Men der er en form for aktivitet i denne del af vor bevidsthed også, og den gør sig gældende på den måde. at tilskuerens tanker, Ønsker og længsler strømmer ind i overbevidstheden i skæbneelementet og påvirker talentkernerne. Der samles de erfaringer, vi gør, længslerne 9

og Ønskerne bliver årsag til udviklingen af nye talentkerner og til at visse gamle talenter, hvis udfoldelse vi er mæt af og opfatter som ondt, degenererer. Derved ændres den aktivitet på scenen, som udfoldes af os selv som den skuespiller, der spiller nutidens rolle. Nye evner og talenter kan så småt gennem Øvelse og forsøg folde sig ud og blive til medfødte evner, som samme skuespiller har med sig i de kommende akter, hvor han eller hun nok fremtræder i en ny skikkelse, men dog er det samme evige væsen, der netop gennem sine egenskaber som såvel skuespiller som tilskuer har muligheder for at udvikles og være med til at forvandle sceneriet eller skuepladsen fra at være helvedesagtig, mørk og fuld af smerte og lidelse til at blive en eventyrlig skøn verden, hvor næstekærligheden og udfoldelsen af geniale skabende kræfter gør livet til det skønneste kunstværk. 10

3. KAPITEL Vi bliver medinstruktører Kulisserne og maskerne skifter altså på denne scene, som er vor fysiske dagsbevidsthed i skiftende inkarnationer. Men det er kun sc enerierne, som forvandles. Det er den samme skuespiller og tilskuer (os selv), der oplever de skiftende scener og selv er med til at skabe forvandlingerne. Vi er altså ikke blot skuespiller og tilskuer, men efterhånden som vi udvikles, og tilskueren i os gribes af handlingen og begynder at skabe Ønsker og længsler, er vi også medinstruktører. Enhver af os bliver klogere dag for dag og vil ikke handle akkurat på samme måde, som vi gjorde engang i fortiden. Det skal vi også huske på, når vi ser på de medvæsener eller medspillende i vort skæbnespil, som repræsenterer fortiden. Vi kunne ikke tænke os at gøre, som de gør, og måske kritiserer vi dem, ja, måske siger vi endda, at vi foragter dem. Men når vi ikke kan tænke os at gøre, hvad de gør, er det fordi, det de gør, er vor fortid. Det er noget, vi har udlevet. Vi har de erfa- 11

ringer og talentkerner i vort skæbneelement, som forårsager, at vi ikke mere vil røve og plyndre, eller stjæle og bedrage, og heller ikke lyve og bagtale o. s. v. Det er ikke mere nutid for os, men kun fortid, og denne fortid ser vi altså repræsenteret af andre væsener omkring os. Men den gang, da disse egenskaber var nutid for os, havde vi naturligvis ikke de erfaringer og talenter, vi nu har. Men det har de mennesker, vi måske kan være tilbøjelige til at kritisere, heller ikke. Og man kan ikke forlange, at noget individ skal handle eller tænke udfra erfaringer, som det endnu ikke har. Altså er vi i vor kritik af dem eller vor foragt for dem næsten lige så tåbelige, som de selv er. Vi har altså udviklet os den lille smule, som forårsager, at vi ikke mere kan eller vil gøre, som de gør, men ikke så meget, at vi kan se og forstå, at de i Øjeblikket ikke kan være anderledes, end de er, så vi kan tilgive dem og måske prøve at hjælpe dem. Vi må prøve at tænke på, at i d e r e s skæbnespil er vi en af de skuespillere, som repræsenterer fremtiden, og jo mere inspirerende vi kan virke på tilskueren i deres bevidst- 12

hed ved vort eksempel, ved denmåde, hvorpå vi tænker, føler og handler, des mere er vi netop med til at forvandle sceneriet her på jordens skueplads. Og desuden forvandler vi derved også vort eget skæbnespil. Det er jo ikke blot de væsener, der repræsenterer vor fortid og den mere primitive del af vores bevidsthed, der skaber skæbne. Der hvor vi er til gavn og glæde for andre med vore humane og intellektuelle evner eller måske blot ved en kærlig væremåde, og dermed virker inspirerende på tilskueren i disse andres bevidsthed, skaber vi skæbne for os selv på den måde, at de væsener, som for os repræsenterer fremtiden, vil optræde kærligt og inspirerende over for os, og vil skabe nye muligheder gennem de længsler og Ønsker, der vil sætte udviklingen af nye talentkerner af højintellektuel karakter i gang i vort skæbneelement. 13

4. KAPITEL Vekselvirkning mellem,. Gud" og "gudesøn" Vi er altså også medinstruktører i det store skæbnespil. Men den ledende og bestandigt nyskabende overinstruktør, som usynlig er til stede bag alt i livets skuespil, er den guddom, hvori vi alle" lever, røres og er". Denne instruktør leder de skuespillere, som repræsenterer vor fortid, såvel som de skuespillere, der repræsenterer vor fremtid. Ja, man kan endda sige, at han på en måde e r disse skuespillere, da deres jeg er en del af hans jeg, deres skabeevne en del af hans skabeevne, og den iklædning af materien, hvori de i Øjeblikket spiller deres rolle, er et organ i hans store organisme. Alle disse vore medspillende i livets skæbnespil er Guddommens redskaber. I virkeligheden er der altså kun to optrædende på scenen, "guden" og "gudesønnen". Kulisserne er alt, hvad der kommer ind under begrebet naturen. Maskeringerne er for gudens vedkommende alt, 14

hvad der kommer ind under begrebet medvæsener, medens de skift~nde masker og forklædninger for gudesønnens vedkommende udgøres af alle de fysiske og sjælelige organismer, han har repræsenteret og vil komme til at repræsentere gennem jordlivene eller udviklingens mange forskellige stadier. Alt hvad vi har repræsenteret, lige fra mineral, plante og dyr til jordmenneske, er således kun maskeringer, jeg' et må benytte sig af i særlige situationer i udførelsen af sin rolle i skæbnespillet, ligesom alle arter af medvæsener på samme måde er udgørende de særlige maskeringer, ved hvilke guden kan gennemføre sin rollebeklædning i de mange skiftende scenerier i det evige spil. Der findes ingen rolle i livets spil, som et jordmenneske ikke, hvis det gennem tilskueren i sin egen bevidsthed begærer det, engang skal få mulighed for at spille. Alle kan komme" højt på strå" og blive feterede, når de Ønsker det tilstrækkeligt stærkt, og de kan leve i magt og herlighed. Men de må naturligvis også gøre de erfaringer, som de i en sådan rolle bibringer andre, eventuelt i form af tyranni, hovmod og li- 15

gegyldighed med andres liv. Det vil møde dem i næste akt. Da bliver det deres fortid og andre skuespillere i livets skæbnespil, som i nuet repræsenterer denne fortid, der vil vise dem, hvordan den blev oplevet af deres tidligere omgivelser. Derved opstår nye Ønsker og begær i bevidstheden, længsler efter en tilstand uden tyranni og undertrykkelse af andre, og næstekærlighedens talenter begynder at dannes. Spirer til højintellektuellivsudfoldelse vokser frem i bevidstheden, og selv om organisme efter organisme bliver slidt op eller dør, fremtræder de levende væsener i stadig skønnere organismer og har som basis for deres fremtræden på livets scene deres evige jeg og evige skabeevne, der i nuet udfolder sig gennem de talentkerner, som gudesønnen i sin egenskab af både skuespiller, tilskuer og begyndende medinstruktør i livets skæbnespil stadig udvikler i sin overbevidstheds skæbneelement. " Mennesket i Guds billede" er den medinstruktør i livets skæbnespil, som efterhånden har lært de principper for skabelse eller forvandling at kende, som "den store 16

instruktør" stadig udfolder, nemlig at være hundrede procent til glæde og gavn for levende væsener, og denne tilstand er alle de jordiske mennesker på vej imod. De oplever ikke skæbnespillets akter på samme tid. Nogle oplever en del af spillet, som allerede er fortid for andre, og andre oplever noget i nuet, som for mange af deres medvæsener endnu er fremtid. Men alle lever de deres daglige liv midt i evigheden og uendeligheden, og intet væsen vil komme til at opleve mere lys, kærlighed og lykke end noget andet væsen, selvom deres oplevelse i nuet ikke er den samme. (Bearbejdet af Mogens MØller). 17

INDHOLD LIVETS SKÆBNESPIL 1. kap. Vi er både skuespillere og tilskuere..................... 5 2 " Fortidens og fremtidens roller 8 3." Vi bliver medinstruktører.... 11 4." Vekselvirkning mellem JJ Gud" og JJ gudesøn"... 14