Nyt fra AutoBranchen Danmark

Relaterede dokumenter
Nyt fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr

En grøn reform af bilbeskatningen

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Bilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Nyt fra AutoBranchen Danmark

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Importørundersøgelsen 2015

Skatteudvalget L 4 Bilag 16 Offentligt

Nyt fra AutoBranchen Danmark

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Til Folketinget Skatteudvalget

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

Fælles erklæring om god praksis i dansk lastbiltransport Et holdningsdokument fra ITD, DTL, DI Transport og ATL

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Samarbejdserklæring til borgerne

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Til Folketinget Skatteudvalget

DI og Bilbranchen i DK

Importørundersøgelsen 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

Nyt fra AutoBranchen Danmark

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Det betaler sig at være medlem

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Nyt fra AutoBranchen Danmark

Guide til en god trivselsundersøgelse

Hvad kan bilbranchen forvente af den nye Motorstyrelse?

fremtiden starter her... Medlemskab

Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Varebiler på gule plader

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

NYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Folketinget - Skatteudvalget

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

D O M. A indgik den 11. november 2002 aftale med Ferrari Import Danmark AS om køb af Ferrari Enzo for euro plus moms.

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

Regler om kørsel med trailer

Retssikkerhedspakke III

Aftale om Retssikkerhedspakke II

Gode råd om... SKAT avance-kontrol. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL

Afgørelse fra Ankenævn for biler

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

Etiske normer for boligudvikling

Skat har en plan 1. del

Det betaler sig at være medlem af CAD. Brancheorganisation for værksteder

Formålet med importørundersøgelsen er at vise vejen til et bedre forhold mellem forhandler og importør.

Guide til en god trivselsundersøgelse

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Guide til en god trivselsundersøgelse

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr /dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Klager. J.nr UL/li. København, den 21. november 2017 KENDELSE. mod

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Borger- rådgiver Årsberetning 2017

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Analyse fra AutoBranchen Danmark

// KOM GODT IGANG MED NYHEDSBREVE //

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSERNE TIL ADFÆRDSKODEKSEN FOR EUROPA-PARLAMENTETS MEDLEMMER VEDRØRENDE ØKONOMISKE INTERESSER OG INTERESSEKONFLIKTER

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 12. december Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Transkript:

Nr. 14 23. september 2015 (uge 39) Nyt fra AutoBranchen Danmark Møde med Skatteministeren giver håb Skatteminister Karsten Lauritzen stillede op med stærkeste opstilling, da han inviterede AutoBranchen Danmarks adm. direktør Jens Brendstrup og bestyrelsesformand Hans-Jørgen Jørgensen til møde d. 21. september. Foruden ministeren var departementschefen, Jens Brøchner, den særlige rådgiver, Thomas Le Dous og sekretariatschefen, Christina Severinsen med til mødet. På dagsordenen var retssikkerhed, omlægning af registreringsafgiften og fastholdelse af forhøjelsen af reparationsgrænsen. AutoBranchen Danmark redegjorde for en frustreret branches oplevelser med SKAT, og forelagde ministeren mulige løsningsforslag, så kontrollerne bliver mere rimelige og mindre smertefulde for både bilforhandlere og SKAT. Vi benyttede lejligheden til at fortælle ministeren om de retssikkerhedsmæssige problemer ved prøvesagerne fra SKATs kontrolprojekt Flytning af avance. Vi understregede, at vi ikke er tilfredse med, at SKAT har indstillet sager med små beløb, hvor det er tvivlsomt, om forhandleren vil bruge ressourcer på at køre sagen. Derfor fremlagde vi vores forslag til alternative prøvesager, siger AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser.

Jens Brendstrup adm. direktør i AutoBranchen Danmark, og fortsætter: Ministeren var meget interesseret i hele retssikkerhedsområdet, og han opfordrede os til at kontakte ham personligt, hvis vi havde problemer på området. Han spurgte også ind til hele forløbet med prøvesagerne og vores samarbejde med SKAT. Ministeren fik en indsigt i, hvor meget branchen ønsker, at få løst den her knude, så de ikke bliver mistænkeliggjort og skal frygte, at enhver handel bliver gennemtrevlet af advokater. Det drejer sig om at skabe større gennemsigtighed i systemet til gavn for branchen og forbrugerne. Usikkerhed og uklarhed medfører flere omkostninger for alle parter, jo længere regeringen venter med at få set på bilafgiftsområdet. Set fra vores stol er der ingen tvivl om, at en omlægning af bilafgifterne er en af de mest presserende opgaver for den nye skatteminister. En simpel løsning, der giver bedre retssikkerhed, er at holde forhandlerens avance ude af afgiftsberegningen. Ministeren var enig i, at bilafgifterne skal omlægges og var derfor lydhør over for vores forslag. Vi har aftalt, at vi eftersender vores beregninger på området, siger Jens Brendstrup. Reparationsgrænsen er på bordet til finanslovsforhandlingerne Vi tydeliggjorde også, hvilke positive effekter, der har været forbundet med en forhøjelse af reparationsgrænsen, med skabelsen af 500 arbejdspladser og flere end 100 lærepladser. Ministeren understregede, at det var en mindretalsregering og derfor var afhængig af vores dialog med de andre partier, hvis reparationsgrænsen skulle med til finanslovsforhandlingerne. Den opfordring er vi selvfølgelig indstillet på at indfri. Nordisk samarbejde giver nye perspektiver Det nordiske samarbejde er værdifuldt for os på flere niveauer. Vi kan lære af de andre lande på visse områder, og når det gælder juridiske spørgsmål, er det langt hen ad vejen samme sted, svarene skal findes, nemlig i EUlovgivningen. Eksempelvis spørgsmålet om ejerskabet til de tekniske data. Der står vi klart stærkest i forhold til at præge udviklingen og finde europæiske løsninger, hvis vi har en fælles nordisk position, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark Jens Brendstrup. AutoBranchen Danmark samarbejder bredt med vores søsterorganisationer i de andre europæiske lande gennem CECRA. Desuden er der et tæt samarbejde med organisationerne i de nordiske lande, hvor vi i fællesskab kan dele erfaringer om nye forretningsmodeller og trends på salgssiden, i eftermarkedet og på det juridiske område. Den 15. og 16. september var den norske bilforhandlerorganisation NBF vært for et 2-dages arrangement med fokus på videndeling og netværksdannelse. Netop spørgsmålet om ejerskabet til data fra bilerne og håndteringen af data indsamlet om kunderne er centrale spørgsmål, i takt med at bilerne bliver kørende computere og markedsføringen bliver elektronisk. Selvom der er stor forskel på vores skattesystemer og rammevilkårene for branchen, er udfordringen med nye elektroniske salgskanaler for nye og brugte biler ens. Der kan vi inspirere hinanden til at finde de bedste modsvar, siger Mads Engberg, chefkonsulent i AutoBranchen Danmark. 2

AutoBranchen Danmark lykkedes med nye prøvesager til Skatteankestyrelsen Skatteankestyrelsen skal til at behandle prøvesagerne fra SKATs kontrolprojekt Flytning af avance. SKAT havde i første omgang indstillet 6 sager til behandling som prøvesager, men på grund af AutoBranchen Danmarks indsigelser mod udvælgesen af prøvesagerne, har SKAT revurderet udvælgelsen og udvalgt 8 klagesager frem for de originale 6. Prøvesagerne skal i første omgang afklare, hvornår man kan tale om, at der er flyttet avance fra salget af nye biler til byttebiler eller salg af ekstraudstyr. I anden omgang vil det også blive afklaret, om forhandlerne kan få fradrag i skatten, hvis de taber en sådan sag, eller om den ekstra skattebetaling skal betragtes som en bøde. Det spørgsmål behandles uafhængigt af prøvesagerne af et andet kontor. Vi er selvfølgelig glade for, at Skatteankestyrelsen har lyttet til vores indsigelse og har valgt nogle af de 5 sager, som vi har indstillet til Skatteankestyrelsen. Det er større sager, som dækker flere aspekter og derfor er mere velegnede som prøvesager. Samtidig har de fravalgt nogle af de sager, der er så små, at det er tvivlsomt, om forhandleren ville bruge ressourcer på at køre sagen. Vores tillid til, at Skatteankestyrelsen som uafhængig instans, vil udvælge de mest relevante sager, er så sandeligt blevet bekræftet, siger administrerende direktør Jens Brendstrup, fra AutoBranchen Danmark. AutoBranchen Danmark har i september mødtes med den relevante sagsbehandler fra Skatteankestyrelsen. Et centralt spørgsmål er, hvad definitionen af tab er i forhold til den anmeldte standardpris. Det er et faktum ud fra SKATs egne statistikker, at kun 14 procent af bilerne sælges til standardprisen, mens resten sælges under. Den markedsdannede normalpris ligger derfor et godt stykke under den vejledende standardpris fra importøren. Bilerne sælges under standardprisen både til kunder med eller uden byttebil, og til kunder, der ikke køber eftermonteret ekstraudstyr, så vi ser frem til at få afklaret, om det er flytning af avance, hvis man sælger til den markedsdannede normalpris, siger Jens Brendstrup. Et andet ønske fra AutoBranchen Danmark på mødet var, at sagerne så vidt muligt behandles samtidigt. Det er vigtigt, at de sager, som SKAT har indstillet, ikke behandles før de mere relevante sager, da SKATs sager dermed risikerer at blive retningsgivende for behandlingen af de efterfølgende sager. Skatteankestyrelsen gav AutoBranchen Danmark ret i det principielle i betragtningen og vil bestræbe sig på at afholde de indledende møder i alle sager inden jul, så de endelige retskendelser kan falde i foråret 2016. I den sammenhæng er det naturligvis afgørende, at SKAT ikke forhaler de udtalelser, de skal afgive i de enkelte sager. Vi har desuden gjort Skatteankestyrelsen opmærksom på, at hvis en sag drejede sig om et lille beløb, var der stor risiko for, at forhandleren ville trække sin klage tilbage, så sagen alligevel ikke blev en prøvesag. Den bekymring har Skatteankestyrelsen også lyttet til, hvilket vi er glade for, da de små sager ikke ville være velegnede som prøvesager, siger Jens Brendstrup. De nye sager, som Skatteankestyrelsen har udvalgt som prøvesager, er nu sendt til udtalelse SKAT. I de tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen har fravalgt nogle af de sager, som SKAT i første omgang havde indstillet, har de involverede forhandlere modtaget besked fra Skatteankestyrelsen om, at deres sag alligevel ikke vil blive brugt som prøvesag. 3

Skrot reparationsgrænsen indtager Christiansborg Vi er i øjeblikket rundt på Christiansborg til de forskellige partiers skatte- og finansordførere, så de har vores budskab om reparationsgrænsen i frisk erindring, når de skal til at forhandle finanslov i oktober. Vi har både brug for nogen, som kan bringe det ind i forhandlingslokalet og andre til at bakke det op. Selvom det er en stor opgave, som ligger foran os, er det ikke umuligt, og de første brikker ser allerede ud til at falde på plads, fortæller chefkonsulent i AutoBranchen Danmark Mads Engberg. Indtil videre ser det ud til, at Dansk Folkeparti bakker op om AutoBranchen Danmarks forslag, som vil sikre 500 arbejdspladser og mere end 100 lærepladser på værkstederne. Dertil kommer, at den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen langtfra har kostet så meget i tabt registreringsafgift, som forventet. Det skyldes, at selvom der er skrottet 2.800 færre skadede biler, så er salget af nye biler buldret frem. AutoBranchen Danmark har iværksat en kampagne for at få politikerne til at indse det fornuftige i at fastholde reparationsgrænsen på 75 procent, som den har været de seneste 2 år. Et af de første skridt var produktionen af en video, som illustrerede det meningsløse i at skrotte biler, som sikkerhedsmæssigt forsvarligt kunne repareres. Den er blevet set af mere end 500.000 danskere. Næste skridt er en turné til de relevante ordførere, som er i fuld gang. Skatteministeriets regnedrenge hævder, at en forhøjelse af reparationsgrænsen ville koste flere hundrede millioner i statskassen, men det er der slet ikke belæg for at konkludere. At forhøjelsen af reparationsgrænsen samtidig er en miljørigtig løsning, som stort set ikke koster noget at finansiere, bør gøre, at politikerne kan se fornuften i en permanent højere reparationsgrænse, siger Mads Engberg. ebay anker igen Den 24. august blev der afsagt kendelse i den 5. retssag mellem ebay og AutoUncle i byretten i Aarhus i den verserende strid. AutoBranchen Danmark har fulgt sagen tæt fra sidelinjen, da den blandt andet omhandler forhandlernes ret til egne data. Kendelsen i byretten i Århus faldt ud til fordel for AutoUncle og AutoBranchen Danmarks medlemmer. Forventeligt har ebay dog valgt at anke dommen, og sagen går nu videre til Landsretten, som skal tage stilling til sagen. Det forventes ikke, at Landsretten vil nå at tage stilling til sagen før det nye år. 4

Registreringsafgiften krænker bilforhandlernes retssikkerhed og giver mindre sikre biler Den værdibaserede registreringsafgift er blevet overhalet af virkeligheden og skal derfor omlægges til en afgift, hvor det er de tekniske egenskaber ved bilen, som beskattes frem for bilens værdi. På den korte bane er der behov for øget fokus på bilforhandlernes retssikkerhed, som krænkes af den nuværende administration af registreringsafgiftsloven. Det påpeger AutoBranchen Danmark, og begge synspunkter bakkes op af mærkeforeningerne. Der er to overordnede problemer med registreringsafgiften. For det første giver de uklare regler på registreringsafgiftsområdet, som SKAT selv har opgivet at forklare for forhandlerne. Det er et retssikkerhedsmæssigt tomrum, hvor enhver bilhandel risikerer at blive omstødt af SKAT på et næsten vilkårligt grundlag. I øjeblikket har ikke mindre end 65 bilforhandlere således verserende sager, hvor SKAT beskylder dem for at have flyttet avance og dermed snydt i skat. 70 procent af de afgørelser, som SKAT allerede har truffet, er blevet anket. Her ligger løsningen lige for. Ved at gennemføre en retssikkerhedspakke, hvor forhandleravancen tages ud af afgiftsberegningen, vil en rabat fra forhandlerens side ikke have betydning for registreringsafgiften, og dermed vil mistanken om, at forhandlerne flytter avance forsvinde. Og det vil skabe en større gennemsigtighed for forbrugerne, der vil få bedre mulighed for at gennemskue, hvad de betaler for. Det er et stort ønske fra branchen, at vi får løst den her knude, så de ikke bliver mistænkeliggjort og skal frygte, at enhver handel bliver rullet op af advokaterne, siger Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark. Som en del af en retssikkerhedspakke kan finansieringen findes ved at justere fradraget i registreringsafgiften for god brændstoføkonomi. Det andet problem er, at den nuværende registreringsafgift bremser for ny teknologi, så danskerne i praksis kører i ældre og mindre sikre biler end i vores nabolande. Når bilkøberne skal vælge udstyr, skræmmer prisen på det nyeste sikkerhedsudstyr og brændstofbesparende teknologier, fordi det koster tre gange så meget som i vores nabolande. Af den grund er de nye danske biler ikke bare betydeligt mindre, men også sikkerhedsmæssigt og teknologisk skrabede modeller, der hverken giver den reduktion i trafikuheld eller CO 2 -udledning, som kunne være muligt. Politikerne bør arbejde frem mod en teknisk baseret afgift, hvor der er en fast afgift på en given bil, som hverken afhænger af importørens eller forhandlerens kreativitet, så der kan komme fri og lige konkurrence på markedet. Det kan i princippet gennemføres uden at koste en krone i det samlede provenu for registreringsafgiften og gøres mere eller mindre grøn, blot ved at skrue på de forskellige parametre i beregningen, siger Jens Brendstrup. Ved en hvilken som helst omlægning er det nødvendigt at se på effekterne for forskellige typer biler og ikke mindst for den store bestand af brugte biler, hvor der allerede er betalt registreringsafgift efter de nuværende regler, så der ikke er nogen, der kommer i klemme. 5

Pligt til montering af fartskriver værktøj til brug for murerarbejdet. Føreren af køretøjet skal selv være håndværker, altså murer eller tømrer. Hvis føreren kun transporterer materialer og værktøj ud til arbejdspladserne og ikke selv udfører arbejdet, vil kørslen være omfattet af pligten til at montere fartskriver. AutoBranchen Danmark er ikke enig i Politiets fortolkning, fordi håndværkere forskelsbehandles alt efter hvilket håndværk, der er tale om. AutoBranchen Danmark mener ligesom øvrige organisationer i branchen, at transport af "biler" skal opfattes på lige vilkår med byggematerialer og maskiner. Man skule tro at kørsel med biler, man har indkøbt til videresalg, eller biler, der skal køres til reparation eller lakering, er omfattet af undtagelsen om fartskriver. Men sådan fortolker Politiet ikke loven. Du skal have monteret fartskriver i helt almindelige varebiler, hvis varebil og trailer tilsammen har en totalvægt på over 3.500 kg, og der er tale om erhvervsmæssig kørsel. Reglen er ikke ny, men den håndhæves nu, og Politiet udsteder bøder ved overtrædelse i størrelsesordenen 4.000 kr. for chauffører, og 6.000 kr. for arbejdsgivere. Kravet gælder dog ikke, hvis man befinder sig inden for en radius af 100 km fra ens forretning. Retssag skal give afklaring Der kører i øjeblikket en retssag om problemstillingen. Sagen handler om kørsel med et vogntog med samlet tilladt totalvægt på 5.025 kg. Vogntoget transporterede en kundebil, der skulle til undervognsbehandling. Fordi bilen ikke var monteret med fartskriver, blev der udstedt bøder til både chaufføren og ejeren af virksomheden. Sagen føres af Dansk Bilbranche Råd. Uenighed i tolkningen Der er dog ikke enighed om fortolkningen af loven. Politiet fortolker reglerne sådan, at man kan køre med egne varer/materialer uden fartskriver, hvis man fx driver en murervirksomhed, hvor der køres med materialer og Loven: Der er desværre ikke endnu nogen afklaring på, hvorvidt værksteder må fragte biler, som skal bearbejdes eller repareres på eget værksted uden brug af fartskriver. DBR vurderer, at der først falder en afgørelse en gang i det nye år. Reglen er indført på baggrund af EU's køre- og hviletidsbestemmelser, som fastslår, at varebiler og trailere med en totalvægt på mere end 3500 kg skal have monteret en fartskriver, når kørslen sker som led i erhverv. Reglerne placerer mange varevogne med trailere i en gråzone, hvor det er uklart, om der er pligt til at montere en fartskriver eller ej. Denne uklarhed afspejles i myndighedernes og ikke mindst politiets fortolkning og praktisering af reglerne. Af EU reglerne om montering af fartskriver fremgår det, at der er pligt til at montere fartskriver ved al professionel transport af varer og materiel i en varebil eller trailer med totalvægt på over 3500 kg. Undtaget fra reglerne er dog kørsel inden for en radius af 100 km fra køretøjets hjemsted, når køretøjet anvendes til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udførelse af førerens eget erhverv, under forudsætning af at kørsel ikke er førerens hovedvirksomhed 6

Stor opbakning til mærkeforeningsog medlemsmøde Den 1. september havde AutoBranchen Danmark igen samlet mærkeforeningernes bestyrelser, denne gang var man samlet på Innovationsfabrikken i Kolding. Mødet havde en proppet dagsorden, hvor man fik diskuteret SKATs prøvesager, PwCs nøgletalsanalyse, ADP, importørundersøgelse, garantireparationspriser og digitalisering. Mærkeforeningsmøderne har vist sig som en rigtig god måde at få diskuteret de mest presserende problemstillinger i branchen, og det var også tilfældet denne gang. Mærkeforeningsmøderne er et dialogforum, hvor alle spiller med åbne kort. Mange af problemstillingerne, som mærkerne har med deres respektive importører, er ens på tværs af mærkerne, og derfor er det et perfekt redskab for mærkeforeningerne, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup og fortsætter: de mange fremmødte og gav derefter ordet videre til Peter Loft. Det var første gang medlemmerne af AutoBranchen Danmark havde mulighed for at stifte bekendtskab med den nye skattepolitiske rådgiver, Peter Loft, der til lejligheden holdt et oplæg om de politiske muligheder for omlægning af registreringsafgiften efter den nye regering er tiltrådt. Det var et spændende og indsigtsfuldt indlæg, der gav anledning til mange spørgsmål og kommentarer fra de fremmødte. Det er rigtig positivt at se, at der er stor opbakning til vores medlemsarrangementer. Vi forsøger altid at være i tæt dialog med vores medlemmer, og det her er et godt eksempel på, at medlemmerne er interesserede og møder op og giver deres besyv med, når vores mærkesager skal diskuteres, fortæller Jens Brendstrup. Møderne er også meget populære blandt mærkeforeningerne fordi, at det er dem selv, som laver dagsordenen. På den måde bringer vi kun de emner, som har interesse. Vi er allerede i gang med at planlægge det næste møde. Medlemsmøde indbød til debat og diskussion AutoBranchen Danmark afholdte d. 3. september, i forbindelse med bestyrelsesmødet, et åbent medlemsmøde på Alsion i Sønderborg, hvor man også fik snakket om SKATs kontrolprojekt Flytning af avance og fremtiden for registreringsafgiften. Jens Brendstrup indledte seancen og bød velkommen til 7

Synshal drager store fordele af samarbejdet med AutoBranchen Danmark City Bilsyns indehaver, Jesper Gudmundsen sammen med AutoBranchen Danmarks kørende konsulent, Jørgen Storm På Tranevej på Nørrebro i København ligger en af Auto- Branchen Danmarks nye medlemsvirksomheder, City Bilsyn. City Bilsyn er en del af Dansk Lokalsyn, som på vegne af deres ca. 100 synsvirksomheder, har indgået en overordnet aftale med AutoBranchen Danmark om medlemskab. Vi er rigtig glade for at være kommet med i en stor og professionel organisation, siger virksomhedens indehaver, Jesper Gudmundsen. Han understreger, at Auto- Branchen Danmark er en stærk samarbejdspartner at have i ryggen: Vores medlemskab af AutoBranchen Danmark er et kvalitetsstempel, tilføjer Jesper Gudmundsen. City Bilsyn har allerede haft stor gavn af de tilbud, der ligger i AutoBranchen Danmark. Jesper Gudmundsen er glad for den professionelle brugtbilattest, han via Auto- Branchen Danmarks hjemmeside har adgang til, desuden har han i stort omfang solgt AutoBranchen Danmark bilforsikringer til sine kunder. Det giver stor værdi til min virksomhed, at jeg kan tilbyde kunderne AutoBranchen Danmarks billige og gode bilforsikring, når jeg har dem inde, og jeg kan kraftigt anbefale andre medlemmer i Dansk Lokalsyn at benytte sig af disse, siger Jesper Gudmundsen. Det er vigtigt, at vi i Dansk Lokalsyn kan stå sammen om en fælles kvalitetspolitik og professionel fremtoning, tilføjer Jesper Gudmundsen og fortsætter: Derfor er jeg rigtig glad for nu at have fået AutoBranchen Danmark i ryggen og glæder mig til det fortsatte samarbejde. City Bilsyn er en effektiv og moderne virksomhed, der udelukkende arbejder med at syne biler. City Bilsyn har online booking og er kontrolleret i henhold til Trafik- og Bygningsstyrelsens regler. En Elitesmiley viser, at her er tale om en meget velfungerende synshal med en høj synskvalitet, der yderst sjældent begår fejl. Virksomheden har 3 ansatte på 3 arbejdspladser med lifte. City Bilsyn ApS åbnede dørene første gang i januar 2006. Virksomheden har for starten bestræbt sig på at være en fuldstændig uvildig synsvirksomhed uden nogen former for interessekonflikter. Vi har derfor ikke lejet os ind på lokaliteter, såsom værksteder og lignende. Det giver både branchen og private et 100% uvildigt arbejde, siger Jesper. 8

Særlig informationspligt på hjemmesiden pr. 1. oktober 2015 Fra d. 1. oktober 2015 har erhvervsdrivende, som sælger varer og tjenesteydelser til forbrugere, pligt til at give forbrugerne oplysning om, hvor der kan klages til over en uenighed mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende. Vi anbefaler, at medlemsvirksomheder, som sælger, reparerer og servicerer biler for forbrugere, oplyser på hjemmesiden, at forbrugere kan klage til Ankenævn for biler, over køb af udstyr og tilbehør til biler. Ifølge loven skal informationen være klar, forståelig og lettilgængelig på hjemmesiden, og hvis det er relevant, i den erhvervsdrivendes generelle aftalevilkår. Hvis en uenighed mellem en forbruger og den erhvervsdrivende ikke løses, skal forbrugeren også have samme oplysninger på papir eller pr. mail. Grov eller gentagen overtrædelse af reglen straffes med bøde. Læs mere om loven her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=169709 Sådan gør du: 1. Oplys følgende eller lignende tekst på hjemmesiden: Forbrugere kan klage til Ankenævn for biler, Lautrupvang 2, 2750 Ballerup, bilklage.dk, over køb og reparation af biler og til Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, forbrug.dk, over køb af udstyr og tilbehør til biler.. Gerne med et lille ikon eller billede sammen med linket. 2. Teksten behøver ikke at være på forsiden af jeres hjemmeside, men ifølge loven skal informationen være klar, forståelig og lettilgængelig. Det betyder, at I kan placere teksten fx under fanen Information, Kontakt og info eller lignende. 3. Hvis en forbruger reklamerer til jer, og sagen ikke løses, skal forbrugeren på papir eller pr. mail have oplysningerne nævnt under pkt. 1. Hvad mener du om os? Alle medlemmer af AutoBranchen Danmark skulle meget gerne have modtage en invitation til at evaluere deres medlemskab. Ligesom de foregående år vil resultaterne spille en stor rolle i det fremtidige arbejde for organisationen. Kun gennem medlemmernes aktive stillingstagen til vores produkter og services ved vi, hvad vi skal gøre bedre. Tilfredshedsundersøgelsen har de seneste to år vist en stor fremgang, som forhåbentlig vil fortsætte. Undersøgelsen bliver igen gennemført af Rambøll, så alle besvarelser vil blive håndteret professionelt, upåagtet hvad du har at sige. Har du mod forventning ikke har modtaget et spørgeskema, skal du kontakte Kim Høegh på: Kh@abdk.dk, eller på tlf.: 41 68 76 32. 9

Kursus i køberet for AutoBranchen Danmarks medlemmer d. 20. og 27. oktober Kurset giver jer indblik i, hvilke køberetlige fælder og reklamationer, der kan opstå, ligesom vi vil informere jer om den nyeste køberetlige retspraksis, som I kan få stort udbytte af at kende til: Fejl i Annoncering Salg til CVR-nummer Generelle forbehold Beskrivelse af bilen herunder byttebilen Undersøgelse af byttebilen for mangler, restgæld Skadesbegrebet Kilometergaranti og meget mere Tid og sted: Tirsdag den 20. oktober 2015 kl. 9.00-12.00, Årslev Kro, Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand. Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 9.00-12.00, AutoBranchen Danmark, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. NB: Der vil komme yderligere information i løbet af ugen Kalendernyt 24. september - CECRA generalforsamling og årsmøde i Bruxelles 29. september - FTZ informationsmøde i Odense 01. oktober - Autotaks kursus i Høje Taastrup 01. oktober - FTZ informationsmøde i Glostrup 24. november - Autotaks kursus i Odense Se flere begivenheder på www.autobranchendanmark.dk Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lisa Sandager Ramlow Redaktion: Chefkonsulent Mads Engberg, økonom Kim Høegh, kommunikationskonsulent Sebastian List Feirup og kommunikationsmedarbejder Mathias Westermann Layout: Sebastian Feirup Udkommer: ca. 20 gange pr. år Oplag: omkring 1.500 elektronisk modtagere 10

Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk EURODEAL A/S PROUDLY PRESENTS creepy city ride 2014, Ashland - featuring Valvoline cameleon.dk - 2015231.1 the En af de bedste olier på markedet! «««««Eigil Elboe, Hyundai forhandler Er du til full-blown action?...bykørsel, race, off-road eller nostalgi? Vi har olien til alle typer. Vil du have din bil til at præstere optimalt under de forhold, du kører i, så har du brug for en pålidelig olie til lige netop din bil. Valvoline har ikke bare en af de bedste olier på markedet, vi har også olien til alle typer. Vil du høre mere, så ring 70 13 11 13. Distributør: Eurodeal a/s Sintrupvej 29 8220 Brabrand 70 13 11 13 eurodeal@eurodeal.dk www.eurodeal.dk