Store omvæltninger forude, når Bankpakke I udløber 30. september. Banksektoren omvæltninger forude? Den danske banksektor står over for omvæltninger. Politikere, teoretikere og erhvervsfolk fra banksektoren forventer fusioner og opkøb af pengeinstitutter i de kommende år. I dag er der ca. 130 pengeinstitutter i Danmark. Det er væsentligt færre end for ti år siden, hvor antallet var oppe på ca. 190. Antallet vil formentlig blive yderligere væsentligt reduceret i de kommende år. Derudover er der meget, der tyder på, at flere spare- og andelskasser i højere grad end tidligere vil kunne se flere fordele ved at lade sig omdanne til aktieselskaber for derved at opnå en stærkere position på det internationale finansielle marked. Af advokatfuldmægtig, LL.M. Mikkel Sølvsten Velin, advokat Anne Kaas Hammer og partner Tue Ravnholt Frandsen, Bech-Bruun Den generelle statsgaranti også kendt som Bankpakke I udløber den 30. september i år. Hvis der ikke gennemføres ny regulering inden da, vil staten derfor ophøre med at garantere alle usikrede simple krav i danske pengeinstitutter samt filialer af udenlandske pengeinstitutter, der har tilsluttet sig garantiordningen. Indlån i pengeinstitutterne vil herefter være dækket af Indskydergarantifonden med op til EUR 100.000 1. Bankpakke I blev indført i oktober 2008 2 for at understøtte den danske banksektors muligheder for at skaffe markedsbaseret finansiering. På vedtagelsestidspunktet var der et politisk håb om, at det ved udløbet af Bankpakke I igen ville være muligt at skaffe likviditet på samme vis, som inden finanskrisen for alvor satte ind med kollapset af amerikanske Lehman Brothers. Det ser dog ikke ud til at blive tilfældet, idet kapitalmarkedet stadig er under hårdt pres og omkostningerne forbundet med anskaffelse af likviditet derfor fortsat er høje. De andre hjælpemidler, som den danske banksektor har til rådighed, herunder muligheden for at benytte sig af tilbuddet om en individuel statsgaranti i en periode på op til 3 år 3 samt en udvidet lånemulighed hos Nationalbanken, kan være midlertidige løsninger for nogle, men er formentlig ikke tilstrækkelige til at løse vanskelighederne på længere sigt. Markedsaktørerne er ikke fuldstændig enige om konsekvensen af udløbet af den generelle statsgaranti den 30. september i år. Fra en almindelig investors perspektiv synes det i skrivende stund meget svært at sige noget om, hvilke danske pengeinstitutter der har en sund økonomi, og hvilke der ikke har. Derfor kan det tænkes, at mange investorer ikke længere vil være villige til at foretage indskud, der overstiger EUR 100.000. Resultatet vil i så fald være, at visse pengeinstitutter efter udløbet af den generelle statsgaranti vil have færre store enkeltindeståender, 56 Banksektoren omvæltninger forude?
Banksektoren omvæltninger forude? 57
idet de vil blive mødt af kunder, der ønsker at flytte indskud over EUR 100.000 til andre pengeinstitutter. En sådan tendens vil i særdeleshed kunne tænkes at ramme de indlånsfinansierede pengeinstitutter, der har en solvens under gennemsnittet og som følge heraf berettiget eller uberettiget kan blive udsat for dårlig omtale, der i sidste ende kan tænkes at få betydning for investorernes placering af indlån. De danske pengeinstitutter, og særligt de mindre pengeinstitutter, der ikke har en bred adgang til kapitalmarkedet, kan derfor møde med likviditetsproblemer efter den 30. september 2010. Ikke kun de mindre, men også de større pengeinstitutter forventes at gå en hård tid i møde. Den 11. maj 2010 udtalte nationalbankdirektør Niels Bernstein i forbindelse med offentliggørelsen af Nationalbankens rapport Finansiel Stabilitet 2010, at nedskrivningerne i større danske pengeinstitutter ventes fortsat at være på et højt niveau. Enkelte institutter kan få problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav. I samme rapport understreges det, at enkelte pengeinstitutters eventuelle problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav vil øge risikoen for, at der opstår nervøsitet om situationen i de øvrige institutter, hvilket kan vanskeliggøre adgangen til likviditet. Heroverfor står en række økonomisk velfunderede pengeinstitutter, der ønsker at benytte muligheden for at øge deres markedsandele og geografiske spredning gennem konsolidering. Problemerne med at skaffe likviditet forventes at føre til omvæltninger i banksektoren i form af konsolideringer og omdannelser af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber. Flere bankdirektører og politikere har offentligt udtalt, at de forventer en væsentlig reduktion i antallet af danske pengeinstitutter i de kommende år 4. Markedets forventninger om konsolidering i banksektoren ser allerede nu ud til at blive til virkelighed. Den 27. maj 2010 offentliggjorde Skælskør Bank og Max Bank en børsmeddelelse, hvori de oplyste, at de forventer at gennemføre en fusion med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2010 5. Yderligere eksempler fra 2010 er fusionen mellem Nykredit Bank og Forstædernes Bank, fusionen mellem Sparekassen Djursland og Agri-Egens Sparekasse, fusionen mellem Sparekassen Kronjylland og Tved Sparekasse samt fusionen mellem Sparekassen Lolland og Finansbanken 6. Konsolidering Årsagen til forventningen om en forestående konsolidering i banksektoren er de mange væsentlige fordele, der kan være forbundet med at lægge sig sammen med et eller flere andre pengeinstitutter. Rent teknisk kan pengeinstitutter i hovedsagen konsolidere sig på følgende måder: 1. Opkøb af aktierne i et andet pengeinstitut 2. Opkøb af en forretningsdel fra et andet pengeinstitut 3. Sammenlægning med et andet pengeinstitut I denne artikel bruges konsolidering i udgangspunktet som samlebetegnelse for de tre ovennævnte konsolideringsformer. Banker og spare- og andelskasser har siden 1975 været underlagt samme regelsæt, men på grund af forskelle i selskabsformen er deres finansieringsmuligheder vidt forskellige. Bankerne, der er organiserede som aktieselskaber, kan blandt andet finansiere sig ved at foretage aktieemissioner eller udstede konvertible obligationer. Disse instrumenter, kan spare- og andelskasserne ikke benytte sig af. Spare- og andelskasserne er derfor tvunget til at skaffe den fornødne kapital ved indlån og ved at opspare overskud samt for sparekassernes vedkommende ved at udstede garantikapital. Garantikapital har imidlertid en noget negativ klang for tiden, idet der føres flere sager for Pengeinstitutankenævnet, hvor garanter har gjort indsigelser om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital. Garantikapital formodes derfor ikke at være en oplagt fremtidig finansieringskilde. Dertil kommer, som beskrevet nærmere i det følgende, at bankerne som aktieselskaber har lettere ved at hente finansiering på det internationale kapitalmarked end spare- og andelskasserne, idet aktieselskabsformen er kendt af de udenlandske investorer i modsætning til spare- og andelskasseselskabsformen. På grund af deres bredere adgang til finansieringskilder synes bankerne at stå bedre rustet til at gå igennem en likviditetskrise end spare- og andelskasserne. Netop fordi adgangen til diversificerede finansieringskilder forventes at blive afgørende for visse pengeinstitutters fremtid, forventer markedet også at se, at flere andels- og sparekasser vælger at styrke deres position ved at lade sig omdanne til aktieselskaber. Denne forventning understøttes yderligere af, at en omdannelse kan gøre spare- og andelskasser til mulige deltagere i en fusion, hvilket som nævnt ovenfor netop forudsætter, at pengeinstituttet er organiseret i aktieselskabsform. I det følgende gives en ikke-udtømmende redegørelse for: (i) fordelene ved konsolidering, (ii) udfordringerne ved konsolidering og (iii) proceduren for konsolidering af pengeinstitutter. Fordelene ved konsolidering Rating og finansiering via funding-program Et mindre pengeinstitut er afhængig af at kunne finansiere sig på det danske marked og har derfor kun få finansieringskilder, hvorimod et større pengeinstitut har bedre adgang til kapitalmarkedet og dermed mulighed for at diversificere finansieringen. Det gælder særligt, hvis pengeinstituttet lader sig kreditvurdere ( rate ) af professionelle kreditvurderingsbureauer 7, idet især mange udenlandske investorer som udgangspunkt kun kan handle med pengeinstitutter med en vis rating. Et ratet pengeinstitut vil ikke være afhængig af et bestemt geografisk marked eller produktmarked. Eksempelvis vil et ratet pen- 58 Banksektoren omvæltninger forude?
geinstitut ikke udelukkende være bundet op på det danske marked, men vil ligeledes kunne hente finansiering i resten af Europa, Asien, Sydamerika og USA m.v. Fordelen ved at kunne finansiere sig på forskellige markeder er, at lukker det ene marked ned, fx som det amerikanske marked gjorde i 2008, så kan pengeinstituttet straks vende sig mod et andet marked. Et ratet pengeinstitut er således bedre rustet mod en krise på et eller flere markeder end et ikke-ratet pengeinstitut. Selve ratingprocessen er administrativt byrdefuld og økonomisk omkostningsfuld for det enkelte pengeinstitut, hvorfor i udgangspunktet kun større pengeinstitutter lader sig rate. Som redskab til at henvende sig til og finansiere sig på forskellige markeder kan pengeinstituttet etablere såkaldte funding-programmer (fx EMTN-programmer, CP-programmer og Schuldshein-programmer). Funding-programmer er omkostningstunge at etablere og vedligeholde, og derfor benyttes de i langt de fleste tilfælde kun af større pengeinstitutter. Ved at finansiere sig via et funding-program bliver den dokumentation, der skal udarbejdes ved hver enkelt udstedelse, simpel, relativt billig og hurtig at producere, og samtidig er investorerne fortrolige med dokumentationen. Flere kunder Konsolidering kan også have den fordel, at pengeinstituttet får en større og bredere kundeflade, der giver mulighed for at handle og afsætte flere typer finansielle instrumenter til konkurrencedygtige priser. Pengeinstituttet kan dermed komme til at spille en større rolle på det danske marked og få nye og øgede indtjeningsmuligheder. En naturlig positiv konsekvens af, at kundefladen bliver større, er også, at eksponeringen over for større enkeltkunder minimeres. I visse tilfælde vil der tilmed ske en minimering af eksponeringen over for enkelte sektorer (fx landbrug, bygge- og anlæg, ejendomsadministration og shipping). Foto: Martin Mydtskov Rønne Niels Bernstein: Nedskrivningerne i større danske pengeinstitutter ventes fortsat at være på et højt niveau. Enkelte institutter kan få problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav. Besparelser Ud over ovennævnte fordele må det forventes, at konsolidering vil medføre, at pengeinstituttet kan opnå besparelser på de faste omkostninger som følge af, at administrative funktioner kan slås sammen og pengeinstituttet vil opnå større forhandlingspower over for leverandører. Fordelen vil kunne få en større effekt i takt med, at der vedtages yderligere regulering, der medfører forøgede administrative byrder for pengeinstitutterne, hvilket markedet forventer vil ske inden for forholdsvis kort tid. Udfordringerne ved konsolidering Inden en konsolideringsproces igangsættes, bør en række forhold undersøges nøje og drøftes mellem de involverede pengeinstitutter. En klassisk udfordring er integrationen af de involverede pengeinstitutters IT-platforme. Det skal derfor på et tidligt tidspunkt undersøges, om IT-platformene kan integreres, eller om der skal ske en konvertering til en ny fælles platform, og hvad denne proces i givet fald vil medføre af omkostninger. Derudover er det vigtigt, at de involverede pengeinstitutter danner sig et overblik over ligheder og forskelle i deres respektive kreditpolitikker. Det bør derfor klarlægges, hvilken kreditpolitik de involverede pengeinstitutter hver især har haft. Et vigtigt element i den forbindelse er at undersøge, om pengeinstitutterne har stillet kredit ( lines ) til rådighed uden at foretage tilbundsgående analyser af låntager, hvorvidt pengeinstitutterne har styr på deres lånedokumentation, herunder bl.a. hvorvidt lånedokumentationen er behørigt underskrevet og Banksektoren omvæltninger forude? 59
kan findes i systemerne, samt om pengeinstitutterne har fået stillet fyldestgørende sikkerheder, hvor de formelle forhold (sikringsakten) for sikkerhederne er iagttaget. De nævnte undersøgelser kan virke forholdsvis simple og selvfølgelige, men er ikke desto mindre meget vigtige. I opgangstiden fra 2001 2007 var mange bankrådgivere bange for at miste forretning til et andet pengeinstitut, hvis de ikke handlede hurtigt nok. Derfor blev der i flere pengeinstitutter indgået en del aftaler, der ikke levede op til de enkelte pengeinstitutters retningslinjer. En anden konsekvens af frygten for at miste forretning til et andet pengeinstitut er, at en del kunder havde forholdsvis let ved at forhandle sig til individuelle og meget favorable vilkår, der afviger fra pengeinstituttets standarder og derfor kræver særskilt monitorering fra pengeinstituttets side. Har et pengeinstitut mange aftaler, der skal monitoreres ( håndholdes ), skal der tages stilling til, hvad omkostningerne og risikoen ved monitoreringen udgør. Derudover er det vigtigt at få klarlagt, i hvilket omfang pengeinstituttet benytter sig af få standardaftaler, idet det alt andet lige er lettere at få et indtryk af, hvad pengeinstituttet har af engagementer, og hvad pengeinstituttet har liggende på bøgerne, hvis der alene har været få standardaftaler at vælge imellem. Det er desuden vigtigt at danne sig et overblik over, hvilke potentielle forpligtelser der kan gøres gældende af bl.a. nuværende eller tidligere kontraktparter efter konsolideringen. Derfor skal det vurderes, om der kan være potentielle ansvarssager mod de involverede pengeinstitutter. En ansvarssag kan eksempelvis være en sag om rådgiveransvar i forbindelse med udstedelse af strukturerede obligationer, hvor kunden ikke har modtaget fyldestgørende rådgivning om vilkårene for obligationerne. Der er set en stigning i mængden af ansvarssager i løbet af det seneste år. Foruden en klarlæggelse af eventuelle forpligtelser, der udspringer af ansvarspådragende handlinger, skal det undersøges, om der findes såkaldte change of control -bestemmelser i låneaftaler, hvor de involverede pengeinstitutter står som låntager, der kan medføre, at lånet forfalder ved konsolideringen. Pengeinstituttet vil først og fremmest miste likviditet, hvis lånet forfalder, men for det andet, afhængigt af lånets karakter, kan forfald også have afgørende betydning for pengeinstituttets solvens. Derfor er undersøgelsen et centralt punkt i enhver form for konsolidering. Endelig på et mere lavpraktisk niveau, men af stor relevans, skal det afgøres, hvordan ledelsen skal sammensættes efter konsolideringen. Derudover skal den geografiske placering af hovedsædet efter konsolideringen håndteres. Er pengeinstitutterne af samme størrelse eller meget lokalt funderede, kan beslutningerne give anledning til udfordringer. Proceduren for konsolidering af pengeinstitutter Fælles for alle de tre hovedformer for konsolidering, der er nævnt indledningsvist, er, at konsolideringen kræver forudgående samtykke fra Finanstilsynet 8. Den nærmere procedure afhænger imidlertid af, hvilken form for konsolidering der anvendes. Konsolidering ved køb af aktierne i et andet pengeinstitut samt konsolidering ved køb af en forretningsdel fra et andet pengeinstitut er i udgangspunktet de to simpleste af de tre opregnede former for konsolidering og vil ikke blive berørt nærmere i denne artikel 9. I det følgende fokuseres på konsolidering ved sammenlægning. Sammenlægning Det er et krav, at sammenlægning af pengeinstitutter godkendes af økonomi- og erhvervsministeren 10, der dog har videredelegeret kompetencen til Finanstilsynet 11. Tilladelse til sammenlægningen vil blive givet, medmindre det fortsættende pengeinstitut efter ministeriets/finanstilsynets opfattelse ikke vil have tilstrækkelig solvens eller likviditet eller væsentlige samfundsmæssige hensyn taler imod konsolideringen. For de pengeinstitutter, som er aktieselskaber, skal selve processen i det store hele foregå efter reglerne i selskabsloven om fusioner. Således skal der bl.a. udarbejdes fusionsplan, fusionsredegørelse og kreditorerklæring samt træffes en beslutning om at fusionere. For en nærmere gennemgang af de selskabsretlige fusionsregler henvises til den selskabsretlige litteratur. I lov om finansiel virksomhed er der hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for fusioner af spare- og andelskasser samt sparekassers overtagelse af aktieselskaber. Bemyndigelserne er imidlertid ikke udnyttet, og der kan derfor kun ske sammenlægning af pengeinstitutter af samme selskabsform. Således vil sparekasser kun kunne sammenlægges med sparekasser, andelskasser vil kun kunne sammenlægges med andelskasser, og pengeinstitutter i aktieselskabsform vil kun kunne sammenlægges med pengeinstitutter i aktieselskabsform. Spare- og andelskasser vil imidlertid kunne omdannes til henholdsvis sparekasseaktieselskaber og andelskasseaktieselskaber og vil herefter kunne fusionere med pengeinstitutter, der er aktieselskaber. Reglerne for omdannelse af sparekasser og andelskasser til aktieselskaber er i hovedtræk beskrevet nedenfor. Omdannelsesprocessen Spare- og andelskasser kan omdannes, hvis beslutning herom træffes af sparekassens repræsentantskab eller af andelskassens medlemmer med det flertal, der ifølge hvert enkelt selskabs vedtægter er krævet for at opløse selskabet. I praksis vil det ofte kræve, at 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for omdannelsen. Omdannelsen til aktieselskab kan ske efter den såkaldte fondsmodel, hvis sparekassen har drevet virksomhed siden 1. januar 1989 og 60 Banksektoren omvæltninger forude?
andelskassen siden 1. januar 1995. Endvidere kan sparekasser, der har drevet virksomhed siden 1. januar 1989, omdannes til aktieselskaber efter den såkaldte indkapslingsmodel. Ved begge modeller købes eller stiftes et aktieselskab, der skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive pengeinstitutvirksomhed. Herefter fusionerer aktieselskabet med spare- eller andelskassen. Fusionen gennemføres efter fusionsreglerne i selskabsloven med aktieselskabet som det fortsættende selskab. I forbindelse med fusionen opløses spare- eller andelskassen 12. Fondsmodellen Ved fondsmodellen overdrages samtlige spare- eller andelskassens aktiver og passiver, herunder egenkapital, til det stiftede eller købte aktieselskab, der skal videreføre spare- eller andelskassevirksomheden inden for rammerne af aktieselskabet. Samtidigt skal indehaverne vælge om de vil indløses, eller om de vil ombytte garantikapitalen (hvis det er en sparekasse) eller andelskapitalen (hvis det er en andelskasse) til aktier i aktieselskabet til en skønnet markedskurs. Selskabet kan imidlertid også tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver stående i aktieselskabet uden mulighed for førtidig indfrielse i en periode på indtil 5 år. Efterfølgende oprettes en erhvervsdrivende fond (ved omdannelsen af andelskasser kan der i stedet oprettes en forening), der også får overdraget aktier fra aktieselskabet. Værdien af disse aktier skal svare til værdien af spare- eller andelskassens egenkapital fratrukket garanti- eller andelskapitalen (de opsamlede reserver). Aktionærerne i aktieselskabet bliver således henholdsvis garanterne/ andelshaverne og fonden/foreningen. Ofte vil der dog også i forbindelse med omdannelsen ske en forhøjelse af aktiekapitalen, der tegnes af udefrakommende aktionærer. Indkapslingsmodellen Indkapslingsmodellen adskiller sig fra fondsmodellen ved, at der, i stedet for stiftelse af en fond der bliver aktionær, oprettes en bunden opsparing på en konto i aktieselskabet, der skal modsvare værdien af de opsamlede reserver i sparekassen. De opsamlede reserver indkapsles på den måde i aktieselskabet, og aktionærerne bliver alene garanterne og eventuelle udefrakommende aktionærer. Modellernes formål Det primære formål med de to omdannelsesmodeller er at sikre en videreførelse af spare- eller andelskassevirksomheden samt at sørge for, at de opsamlede reserver fortsat er til rådighed for spare- eller andelskassens drift, og at de nye aktionærer i aktieselskabet ikke får andel i disse midler. For endvidere at sikre videreførelse af det hidtidige garant- og andelsdemokrati er det påkrævet, at aktieselskabets vedtægter i minimum 5 år efter fusionen indeholder stemmeretsbegrænsninger, der skal forhindre, at en enkelt eller få ejere kan dominere selskabet. Fremtiden Det bliver interessant at se, hvad der egentlig kommer til at ske med banksektoren efter udløbet af den generelle statsgaranti 30. september 2010, og hvordan og hvor hurtigt det kommer til at ske. De fleste markedsaktører foretrækker formentlig, at markedet i høj grad bliver som før kollapset af amerikanske Lehman Brothers, men vi må nok indstille os på, at det ikke kommer til at ske. Noter 1 Se 1, nr. 3 i lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Bestemmelsen gennemfører EP/Rdir 2009/14 artikel 1, nr. 3, litra a. 2. Bankpakke I blev indført ved lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Loven er senere blevet ændret ved lov nr. 68 af 3. februar 2009 og 2 i lov nr. 338 af 1. maj 2009. 3 Se lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009 om finansiel stabilitet, kapitel 4a. 4 Se eksempelvis udtalelsen fra administrerende direktør i FIH Erhvervsbank, Henrik Sjøgreen, i dagbladet Børsen den 20. januar 2010, udtalelsen fra Finansforbundets formand Allan Bang i Nyhedsbrevet Finans, nr. 33, 2009 samt udtalelsen fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i Jyllands Posten den 13. marts 2010. 5 Se fondsbørsmeddelelse af 27. maj 2010 fra Max Bank og Skælskør Bank. 6 Det bemærkes, at Sparekassen Lolland på tidspunktet for fusionen var et A/S. 7 Langt størstedelen af alle ratings af finansielle virksomheder foretages af kreditvurderingsbureauerne Standard & Poor s, Moody s og Fitch. 8 Se 61 samt 204 i lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010 om lov om finansiel virksomhed. 9 Erfaringer med opkøb af aktiver, eksempelvis igennem Finansiel Stabilitet, har dog vist nødvendigheden af at foretage dybdegående undersøgelser forud for købet. 10 Se 204 i lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010 om lov om finansiel virksomhed. 11 Se bekendtgørelse nr. 1075 af 17. november 2009 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet samt om klageadgang. 12 Omdannelsen af spare- og andelskasser er reguleret i 207 213 i lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010 om lov om finansiel virksomhed med henvisning til selskabslovens regler om fusioner. Se endvidere appendiks 1 til kapitel 11 i Finansministeriets Debatoplæg om aktivt ejerskab Maj 1999. Banksektoren omvæltninger forude? 61