Overvågning Rapport 2002 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005 Del 1
Overvågning Rapport 2002 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005 Del 1 Arbejdstilsynet maj 2004
Forord I forbindelse med vedtagelsen af Regeringens og Folketingets Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005 blev der identificeret en række indikatorer til belysning af arbejdsmiljøets tilstand til brug for en vurdering af fremdriften i handlingsprogrammet. Arbejdsmiljørådet nedsatte en arbejdsgruppe til at forestå dette arbejde. Arbejdsgruppen er senere blevet til et permanent overvågningsudvalg, der har behandlet analyser af de eksisterende kilder samt stillet forslag til nye undersøgelser som supplement til de eksisterende undersøgelser. Under dette arbejde blev det besluttet at etablere en overvågning af arbejdsmiljøtilstanden inden for syv visionsområder og herunder foretage den nødvendige model- og metodeudvikling. Det blev yderligere besluttet at udarbejde en årlig rapport, således at det blev muligt at følge udviklingen på området. Nærværende rapport er nummer fire i en serie og indeholder en oversigt over udviklingen i anmeldte arbejdsskader og en oversigt over Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes forebyggende aktiviteter. Rapporten indeholder desuden resultater fra en besøgsbaseret observationsundersøgelse af forebyggelsesstatus på et udsnit af de arbejdssteder, der deltog i telefoninterviewene i første runde af en til formålet etableret undersøgelse af arbejdsstedernes interne forebyggende aktiviteter. Første runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter var udliciteret som konsulentopgave til Arbejdsmiljøinstituttet og Center for Alternativ Samfunds Analyse. Med henblik på at kunne opgøre de arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter havde Arbejdstilsynet i 2002 udliciteret et projekt til COWI A/S med henblik på udarbejdelse af et forslag til dataindsamlingsmetode. Overvågningsudvalget har besluttet at afvente den igangværende evaluering af branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådets Service Center, inden en egentlig dataindsamling sættes i gang på dette område. Rapporten er efter en kort generel introduktion og metode- og kildebeskrivelse opbygget omkring otte hovedkapitler: et kapitel om virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på tværs af visionsområderne og et for hvert af de syv visionsområder. Hvert af de visionsspecifikke kapitler indeholder en gennemgang af de resultater, der er opnået på basis af data fra Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker henholdsvis arbejdsrelaterede lidelser og af data fra virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter. Hvert kapitel indeholder desuden en beskrivelse af Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i det forløbne år. Hvert kapitel afsluttes med et sammendrag af de væsentligste resultater og med en vurdering af visionsforløbet frem til udgangen af 2002. Til rapporten
hører en række bilag af metodemæssig art samt et sæt diagrammer, der viser udviklingen i arbejdsskader separat for branchegrupper. Rapporten er udarbejdet af Arbejdstilsynet, som også har forestået den overordnede metode til måling af status for virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter. Metode og resultater er behandlet i Arbejdsmiljørådets særlige arbejdsgruppe for overvågning af arbejdsmiljøet. Udarbejdelsen af rapporten er forestået af en projektgruppe i Arbejdstilsynet, Kontor for effekt og analyse bestående af cand.polyt. Ulla Binger, cand.pharm. Nanna Brandorff, cand.med. Birgit Bülow, cand.techn.soc. Thomas Fløcke, cand.scient. Jette Lassen, dr.med. & dr.psych. Peter Laursen, cand.polyt. Annemette Rasmussen og cand.polyt. Flemming Rasmussen. Rapporten har været til høring hos følgende: cand.pharm. Bent Horn Andersen, fysioterapeut Vibeke Andersen, cand.scient. Anders Christensen, cand.polyt. Finn Gamel Christensen, cand.psych. Tine Forsberg, cand.polyt. Jan Gybel Jensen, lic.tech. Kirsten Jørgensen og cand.jur. Charlotte Skydsbjerg. Derudover er der ydet statistisk assistance af konsulentfirmaet Spadille Medimentum A/S repræsenteret af cand.scient. Søren Can Tamer. Arbejdstilsynet, København Januar 2004
Indhold DEL 1 SAMMENFATNING...XI 1 INDLEDNING... 1.1 1.1 BAGGRUND... 1.1 1.2 INDIKATORER... 1.2 2 DATAKILDER OG METODE... 2.1 2.1 DATAKILDER... 2.1 2.2 STATISTISK METODE... 2.5 2.3 LÆSEVEJLEDNING... 2.5 3 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 3.1 3.1 METODE I OBSERVATIONSUNDERSØGELSEN... 3.2 3.1.1 Hvilke resultater præsenteres i denne rapport?... 3.4 3.2 RESULTATER PÅ TVÆRS AF DE SYV VISIONSOMRÅDER... 3.4 3.2.1 Fordeling af arbejdsstedsstørelse og branchegruppe for de besøgte arbejdssteder... 3.4 3.2.2 Forholdet mellem telefoninterview og observation... 3.6 3.2.3 Sammenfatning... 3.7 4 ARBEJDSULYKKER... 4.1 4.1 DATAGRUNDLAG... 4.3 4.1.1 Beskrivelse af datamateriale... 4.5 4.2 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 1993-2002... 4.7 4.2.1.Dødelige arbejdsulykker... 4.11 4.2.2 Andre alvorlige arbejdsulykker... 4.14 4.2.3 Samtlige arbejdsulykker... 4.17 4.2.4 Anmeldte arbejdsulykker sammenlignet med andre datakilder... 4.26 4.3 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 4.29 4.3.1 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet... 4.29 4.3.2 Arbejdspladsvurdering... 4.30 4.3.3 Sikkerhedsaspektet i arbejdsstedets arbejdsmiljøpolitik... 4.32 4.3.4 Planlægning og gennemførelse af de overordnede mål for arbejdsstedets sikkerhed... 4.33 4.3.5 Undersøgelsesprocedure for afklaring af årsager til arbejdsulykker eller tilløb til arbejdsulykker... 4.34 4.3.6 Instruktion og vejledning i sikkerhed... 4.36 4.3.7 Kommunikation af viden og beslutninger i relation til sikkerhed og ulykkesforebyggelse... 4.37 4.4 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 4.40 4.5 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 4.43 4.6 VURDERING... 4.45 5 KRÆFT OG HJERNESKADER... 5.1 5.1 KRÆFT... 5.1 5.1.1 Datagrundlag... 5.1 5.1.2 Anmeldte arbejdsbetingede kræftlidelser 1995-2002... 5.2 5.1.3 Forbruget af kræftfremkaldende stoffer... 5.3
5.2 HJERNESKADER SOM FØLGE AF ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER... 5.7 5.2.1 Datagrundlag... 5.8 5.2.2 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1993-2002... 5.9 5.2.3 Forbruget af organiske opløsningsmidler... 5.12 5.3 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 5.12 5.3.1 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet... 5.13 5.3.2 Arbejdspladsvurdering... 5.14 5.3.3 Kendskab til farlige, kemiske produkter... 5.15 5.3.4 Substitution og teknisk forebyggelse... 5.19 5.4 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 5.23 5.5 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 5.24 5.6 VURDERING... 5.26 DEL 2 6 ARBEJDSRELATEREDE SKADER BLANDT BØRN OG UNGE... 6.1 6.1 DATAGRUNDLAG... 6.2 6.2 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 6.4 6.3 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 6.5 6.4 UNGE UNDER 18 ÅR... 6.6 6.4.1 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet 1993-2002... 6.8 6.4.2 Andre datakilder om arbejdsulykker... 6.12 6.4.3 Anmeldte arbejdsrelaterede lidelser til Arbejdstilsynet 1993-2002... 6.12 6.4.4 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter... 6.15 6.4.5 Vurdering... 6.22 6.5 UNGE 18-24-ÅRIGE... 6.25 6.5.1 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet 1993-2002... 6.25 6.5.2 Anmeldte arbejdsrelaterede lidelser til Arbejdstilsynet 1993-2002... 6.30 6.5.3 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter... 6.36 6.5.4 Vurdering... 6.37 7 TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE... 7.1 7.1 DATAGRUNDLAG... 7.2 7.2 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 7.3 7.3 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 7.6 7.4 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 7.7 7.4.1 Ensidigt, gentaget arbejde... 7.17 7.5 TUNGE LØFT, SKUB OG TRÆK... 7.34 7.5.1 Anmeldelser af arbejdsrelaterede lidelser og akutte løfteskader til Arbejdstilsynet 1993-2002... 7.23 7.5.2 Vurdering... 7.42 7.6 ENSIDGT, GENTAGET ARBEJDE... 7.44 7.6.1 Anmeldelser af arbejdsrelaterede lidelser til Arbejdstilsynet 1993-2002... 7.46 7.6.2 Vurdering... 7.51 8 PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER... 8.1 8.1 DATAGRUNDLAG... 8.3 8.2 ANMELDTE PSYKISKE ARBEJDSSKADER... 8.4 8.2.1 Anmeldte lidelser 1993-2000... 8.4 8.2.2 Anmeldte arbejdsulykker i relation til vold 1993-2002... 8.5 8.2.3 Anmeldelsernes validitet... 8.5 8.3 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 8.6 8.3.1 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet... 8.6 8.3.2 Arbejdspladsvurdering... 8.7 8.3.3 Kendskab og viden... 8.9 8.3.4 Indsats... 8.11
8.3.5 Status vedrørende psykisk arbejdsmiljø... 8.14 8.3.6 Samlet indtryk af resultater af observationsundersøgelsen inden for visionsområdet... 8.16 8.4 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 8.17 8.5 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 8.20 8.6 VURDERING... 8.22 9 INDEKLIMA... 9.1 9.1 DATAGRUNDLAG... 9.2 9.2 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 9.3 9.2.1 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet... 9.3 9.2.2 Arbejdspladsvurdering... 9.5 9.2.3 Kendskab og viden... 9.6 9.2.4 Forebyggende foranstaltninger... 9.10 9.2.5 Systematisk forebyggelse... 9.10 9.3 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 9.12 9.4 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 9.13 9.5 VURDERING... 9.15 10 STØJ... 10.1 10.1 DATAGRUNDLAG... 10.2 10.2 ANMELDTE LIDELSER 1993-2002... 10.2 10.2.1 Andre datakilder om støjbetingede høreskader... 10.5 10.3 VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 10.5 10.3.1 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet... 10.6 10.3.2 Arbejdspladsvurdering... 10.7 10.3.3 Holdninger og adfærd... 10.8 10.3.4 Viden og ressourer... 10.9 10.3.5 Indsats mod støj... 10.10 10.3.6 Status vedrørende støj... 10.12 10.4 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 10.14 10.4.1 Indsatser... 10.14 10.5 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER... 10.16 10.6 VURDERING... 10.18
Bilag A) Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker B) Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser C) Design og materiale - panelundersøgelse af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter D Overvejelser om brugen af statistiske test E) Arbejdstilsynets register over stoffer og materialer (Produktregistret) F) Arbejdstilsynets indsatser og reaktioner G) Tilskudsordning og projekter bevilget til branchearbejdsmiljørådene H) Oversigt over samtlige projekter bevilget til branchearbejdsmiljørådene I) Definition af anmeldte arbejdsulykkers alvorlighed J) Oversigt over diagnoser (ICD-10) inkluderet i analysen af forekomsten af CNS funktionssvækkelse (hjerneskade mv.) som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler K) Gruppering af diagnoser (ICD-10) i analysen af anmeldte lidelser blandt børn og unge. L) Relationen mellem eksponering og helbredsfaktorer som følge af tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde M) Oversigt over diagnoser (ICD-10) inkluderet i analysen af udviklingen i tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde med angivelse af omfattede legemsdele N) Oversigt over ergonomiske eksponeringer inkluderet i analysen af udviklingen i tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde O) Afgrænsning af akutte overbelastninger ved løft mv. anmeldt som arbejdsulykker P) Oversigt over diagnoser (ICD-10) og eksponeringer inkluderet i analysen af anmeldte støjbetingede høreskader Q) Bilagsdiagrammer med branchevise opgørelser af anmeldte arbejdsskader
Sammenfatning I november 1996 besluttede Arbejdsmiljørådet at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at overvåge fremdriften i Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø i år 2005 og udvikle de nødvendige metoder dertil med særligt henblik på at følge udviklingen inden for syv visionsområder: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker indtruffet under arbejdets udførelse Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller Skader hos børn og unge som følge af arbejdsmiljøforhold Skader som følge af tunge løft eller ensidigt, gentaget arbejde Helbredsskader som følge af psykosociale risikofaktorer i arbejdet Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen Høreskader som følge af støj på arbejdspladsen. Ved årligt at gennemføre detaljerede analyser af en række indikatorer på udviklingen inden for de nævnte felter vil resultaterne, ud over at vise det aktuelle stade, kunne danne grundlag for eventuelle justeringer i aktiviteterne, såfremt der måtte være indikation på udvikling i utilsigtet retning. Arbejdsmiljø omfatter bl.a. de tre brede aspekter: påvirkning, helbred og adfærd, der hver især dækker meget sammensatte forhold, som ofte kun kan måles eller vurderes indirekte. I en rapport som denne er det derfor ikke muligt at basere sig på nogle ganske få generelle mål, idet der ikke findes og næppe heller kan etableres nogen generel indikator for hvert af de syv visionsområder. I stedet må man støtte sig til et sæt af indikatorer, som vurderes at være tilstrækkeligt valide, og som har gennemgået en rimelig og relevant statistisk analyse. Udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet beskrives ud fra en datamodel, der består af tre søjler. En søjle der er baseret på oplysninger om påvirkninger og helbredsforhold i arbejdsmiljøet, en søjle der drejer sig om oplysninger om virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter, og en tredje søjle der drejer sig om de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter. Oplysningerne i de tre søjler kan tilsammen tegne et billede af udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet. Søjle 1 Påvirkninger og helbredsforhold Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker henholdsvis arbejdsrelaterede lidelser anvendes som indikatorer på udviklingen for områderne arbejdsulykker, kræft og hjerneskader, tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde, støj samt skader hos børn og unge. Der skal
Sammenfatning dog gøres opmærksom på, at udviklingen i kræft og hjerneskader og støjbetinget høreskade ikke kan tages som udtryk for udviklingen i eksponeringsrisici i programperioden, først og fremmest på grund af lang latenstid for udvikling af disse typer lidelser. På kræftområdet inddrages hvert andet år data fra Produktregistret med henblik på at estimere, i hvilke mængder disse stoffer optræder i Danmark. Dette års rapport indeholder de seneste data fra Produktregistret. Inden for områderne psykosociale risikofaktorer og indeklima anvendes data fra Arbejdsmiljøinstituttets interviewundersøgelse af lønmodtagerne. For Arbejdstilsynets arbejdsskaderegistre gælder, at de hver på deres måde er genstand for underrapportering, som er bestemt af anmeldetilbøjeligheden hos de personer eller instanser, der har pligten til at anmelde. Underrapporteringens størrelsesorden og fordeling på ulykkestyper og sygdomsgrupper kendes ikke, og konstaterede forskelle over tid og mellem branchegrupper kan delvis skyldes ujævn rapportering til registrene. Rapporteringen er bl.a. påvirkelig af opmærksomhedsskabende aktiviteter som kampagner og medieomtale og af muligheden for at få erstatning. På flere områder er registerbaserede undersøgelser ikke egnede som indikatorer på udviklingen, og på de områder, der dækkes af registrene, er det i visse tilfælde relevant at supplere med data fra andre kilder for bl.a. at få indtryk af de pågældende registres dækningsgrad. På denne baggrund inddrages bl.a. registret over skadestuebehandlede arbejdsulykker til at belyse udviklingen i arbejdsulykker. Registret indeholder data fra fem skadestuer placeret rundt om i landet, således at optageområdet for skadestuerne er repræsentativt i forhold til befolkningen. Man skal imidlertid være opmærksom på, at ikke alle arbejdsulykker behandlet på skadestuerne er anmeldepligtige, fordi de ikke nødvendigvis medfører fravær ud over tilskadekomstdagen, og omvendt sker der anmeldepligtige arbejdsulykker, som ikke behandles på skadestue. Arbejdsmiljøinstituttets interviewundersøgelse af lønmodtagerne en undersøgelse der er blevet gentaget med fem års mellemrum siden 1990, og hvor seneste interviewrunde var i efteråret 2000 blev benyttet i overvågningsrapport 2000 (Arbejdstilsynet 2002). Resultater herfra inddrages i vurderingen og sammenfatningen i dette års rapport, men med hensyn til en nærmere beskrivelse af undersøgelsen henvises til overvågningsrapport 2000 (Arbejdstilsynet 2002). Det bemærkes, at undersøgelsen ikke er stratificeret på branchegruppeniveau, hvilket indebærer, at dækningen er uensartet fra branchegruppe til branchegruppe. Anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser sammenholdes med antal beskæftigede det pågældende år i den såkaldte anmeldeincidens. Oplysninger om beskæftigelsen stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november hvert år. Opgørelsen af antal beskæftigede fordelt på branchegrupper viser, hvor mange personer der har deres primære beskæftigelse i de respektive branchegrupper. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at XII
Sammenfatning beregne antallet af arbejdsskader i forhold til fx antal heltidsbeskæftigede. Endvidere er det ikke muligt at opgøre anmeldeincidensen for de beskæftigede, som er udsat for en given påvirkning og som derfor befinder sig i risikogruppen. Derfor skal de i rapporten anførte anmeldeincidenser opfattes om minimumstal, da de beskæftigede, som er udsat for en given påvirkning, optræder sammen med beskæftigede, som ikke er udsat for denne påvirkning, i en branchegruppe. Søjle 2 - Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde For at få et overblik over arbejdsstedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter inden for de syv visionsområder gennemførtes i 2001 første runde af en serie på i alt tre stikprøveundersøgelser af aktivitetsniveauet vedrørende forebyggende aktiviteter mv. på det enkelte arbejdssted. Ved arbejdssted forstås en organisatorisk og geografisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på én adresse og overvejende producerer én slags varer eller tjenesteydelser. En virksomhed kan således bestå af flere arbejdssteder. Første runde er bygget op om telefoninterview med repræsentanter fra ledelse og arbejdstagere (oftest en sikkerhedsrepræsentant) på det enkelte arbejdssted udvalgt inden for de branchegrupper, der ud fra bestående datakilder fremstår som de mest belastede i forhold til et eller flere temaer inden for de syv visionsområder, og fordi det er i disse branchegrupper, Arbejdstilsynet mfl. har koncentreret indsatsen i planperioden. Undersøgelsen er således valgt at være tema-repræsentativ og kan derfor ikke betragtes som repræsentativ for alle landets arbejdssteder. I interviewdelen indgår ca. 400 arbejdssteder for hvert af de syv visionsområder, og deltagelsesprocenten er på ca. 70. Ud over interview er der på ca. 10 pct. af de interviewede arbejdssteder foretaget besøg af en uvildig arbejdsmiljøspecialist med henblik på vurdering af brugbarheden af spørgsmålene i telefoninterviewene samt observation af forhold, der kun vanskeligt lader sig belyse ved interview. Interviewene indeholder to serier spørgsmål: en serie om generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på arbejdsstedet og en serie om visionsspecifikke forebyggende aktiviteter på arbejdsstedet. Resultaterne af interviewene blev beskrevet i forrige års overvågningsrapport (Arbejdstilsynet 2003). I denne rapport beskrives resultaterne af observationerne på de besøgte arbejdssteder, og begge dele indgår i de vurderinger, der afslutter hvert visionsorienteret kapitel. Metode og materiale fra første runde af undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter har i 2003 gennemgået en evaluering, der har påpeget væsentlige problemer med hensyn til undersøgelsens dækning inden for de udpegede branchegrupper og arbejdsstedsstørrelser og i relation til entydigheden af flere af de stillede spørgsmål. Tolkningen af resultater vedrørende de mindre virksomheder skal som følge heraf ske med forsigtighed. I overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003), hvor resultaterne af telefoninterviewene er beskrevet, er overalt anført 95 pct. sikkerhedsintervaller, som indikerer, at de respektive resultater med 95 pct. sandsynlighed vil befinde sig inden for disse yderpunkter. Anvendes XIII
Sammenfatning disse sikkerhedsintervaller, kan resultaterne anvendes som en grov indikator for virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter. I nærværende rapport beskrives, som nævnt, resultater fra observationsdelen af første runde af virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Det skal her understreges, at de gennemførte observationsbesøg er foretaget alene med henblik på at supplere de foretagne telefoninterview og til at vurdere troværdigheden af de givne besvarelser og ikke til en statistisk analyse. De i nærværende rapport givne resultater skal således også opfattes som nogle første grove udtryk for situationen på virksomhederne. Søjle 3 Arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter Opgørelser af de arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter består i denne rapport af Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter med henblik på at opnå de i Handlingsprogrammet opstillede mål. Arbejdstilsynets aktiviteter i form af indsatser og reaktioner er beskrevet på basis af udtræk fra Arbejdstilsynets interne informationssystem. Det skal her bemærkes, at Arbejdstilsynet i 2000 indførte et nyt informationssystem, som er blevet tilpasset således, at det fra begyndelsen af 2002 blev muligt at foretage en tilnærmet opgørelse af aktiviteter fordelt på visionsområder. Ved læsning af opgørelserne bør man være opmærksom på, at effekten (den adfærdsregulerende virkning i form af lovefterlevelse m.m.) ikke behøver at indtræde umiddelbart, men kan behøve lang tid for at slå igennem. Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i form af bevillinger til gennemførelse af projekter (fra den såkaldte 80 pct. og 20 pct. pulje) rettet mod et eller flere visionsområder er beskrevet på basis af oplysninger fra Arbejdstilsynets administration af puljen. Sammenfatningen indeholder ikke resultater fra 3. søjle, og der henvises til de enkelte kapitler for oplysninger herom. Generelt om Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Her sammenfattes resultaterne af de generelle forebyggende aktiviteter, mens resultaterne af de visionsspecifikke aktiviteter beskrives nedenfor under de enkelte visionsrelaterede afsnit i sammenfatningen. Til arbejdssteder inden for de udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer generelle forebyggende aktiviteter til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger. Der er flest forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på de større arbejdssteder Der ses ikke betydende forskelle i besvarelserne mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden Jo mere omfattende en aktivitet er, desto sjældnere forekommer den. XIV
Sammenfatning Arbejdsstedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet Telefoninterviewdel: Ca. 80 pct. har en daglig leder af arbejdsmiljøarbejdet. Der er dog en betydelig spredning på de forskellige størrelseskategorier af arbejdssteder, idet kun 50 pct. af de mindste arbejdssteder med under fem ansatte angiver at have en daglig leder Godt 40 pct. angiver at have en skriftlig arbejdsmiljøpolitik. Kun en beskeden del af de mindste arbejdssteder har en skriftlig arbejdsmiljøpolitik Omkring 25 pct. angiver at have et formaliseret arbejdsmiljøledelsessystem. Arbejdsstedernes gennemførelse af arbejdspladsvurdering Telefoninterviewdel: Omkring 80 pct. har udført en arbejdspladsvurdering. Der er også her en betydelig spredning på de forskellige størrelseskategorier af arbejdssteder. Fx har arbejdssteder med færre end fem ansatte kun udført en arbejdspladsvurdering for ca. 30 pct.s vedkommende. Ca. 70 pct. har foretaget en prioritering af, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skal løses, oftest på de personalemæssigt større arbejdssteder. I alt ca. 60 pct. har udarbejdet handlingsplaner, hyppigst er det sket på de større arbejdssteder. Omtrent 30 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at de ikke har gennemført nogen kortlægning af arbejdsmiljøet, oftest blandt de mindste arbejdssteder. Arbejdsulykker Påvirkninger og helbredsforhold Vedrørende udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker ses følgende hovedtendenser: En signifikant faldende tendens i anmeldeincidens for dødelige arbejdsulykker i perioden 1993-2002. I 2001 anmeldes det laveste antal dødelige arbejdsulykker (52 tilfælde) i knap 25 år. I 2002 stiger antallet til 61 anmeldte tilfælde, men det er dog fortsat lavere end i årene før 2001. Stigningen fra 2001 til 2002 kan relateres til et øget antal anmeldte dødelige trafikulykker. Anmeldeincidensen for andre alvorlige arbejdsulykker topper i 1996, for herefter konstant at falde til et niveau i 2002, der ligger lidt lavere end i 1993. Der er dog ikke tale om en signifikant faldende tendens i perioden 1993-2002. Udviklingen i andre alvorlige ulykker er parallel med udviklingen i samtlige anmeldte arbejdsulykker, og de udgør ca. 11 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. For samtlige anmeldte arbejdsulykker ses en signifikant faldende tendens i anmeldeincidens i perioden 1993-2002. Anmeldeincidensen topper i 1996, for herefter konstant at falde frem til 2002. I 2002 er anmeldeincidensen ca. 16 anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede mod 17 i 1993. Sådanne udsving i anmeldeincidensen XV
Sammenfatning har eksisteret de seneste knap 25 år. Formentlig spiller flere forhold ind, bl.a. karensdagen midt i 1980 erne og indførelsen af den fælles anmeldeblanket mellem Arbejdstilsynet og erhvervsskadeforsikringsselskaberne midt i 1990 erne. Antallet af skadestuebehandlede arbejdsulykker på fem skadestuer fordelt over landet topper i 1998, for herefter at falde frem til 2002. Niveauet i 2002 ligger dog højere end i begyndelsen af perioden. En interviewundersøgelse af lønmodtagere viser, at der fra 1990-2000 sker en stigning i antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt udtale sig om udviklingen i arbejdsulykker. De to registerbaserede kilder tyder på en positiv udvikling de seneste år, mens den tredje interviewundersøgelse derimod peger på en negativ udvikling fra 1990-2000. Forskellen mellem resultaterne af disse to typer datakilder kan skyldes den tilfældige variation, der vil være i en stikprøvebaseret undersøgelse som følge af stikprøvens størrelse og faktiske dækning. Den kan også skyldes en generel stigende bevidsthed om arbejdsulykker blandt de interviewede lønmodtagere. Et andet forhold som skal tages i betragtning i den samlede vurdering er, at de anmeldepligtige arbejdsulykker er genstand for underrapportering. Det kan ikke udelukkes, at det er bestemte typer af arbejdssteder og brancher, som især overholder anmeldepligten, og at den positive udvikling i anmeldte arbejdsulykker derfor især kan relateres til sådanne områder. Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at der i skadestuetallene spores en begyndende positiv udvikling fra 1998 og frem. I opgørelsen af de skadestuebehandlede arbejdsulykker er der ikke taget hensyn til dels en generel øget beskæftigelse, dels at skadestuernes optageområde er udvidet i løbet af perioden. Endvidere er der ikke taget hensyn til eventuelle ændringer i optageområdernes erhvervsstruktur, som afhængigt af udviklingen vil kunne påvirke behandlingsincidensen i begge retninger. Yderligere analyser af det foreliggende materiale tyder på en positiv tendens for visse skadetyper blandt andre alvorlige ulykker (dvs. alvorlige arbejdsulykker ud over dødelige ulykker), og at sammensætningen af anmeldte arbejdsulykker ændrer sig over tid med hensyn til skadetype, ulykkestype, køn, alder og branchegruppe. Væsentligste ændringer i mønstret i skadetyper for arbejdsulykker i perioden 1993-2002 er: Faldende tendens i anmeldeincidensen for ulykker hvor skadelidte har mistet en legemsdel. Et fald der også ses blandt de behandlede arbejdsulykker på skadestuerne Faldende tendens i antallet af behandlede knoglebrud på de fem skadestuer Faldende tendens i anmeldeincidensen for sårskader Faldende tendens i anmeldeincidens for forstuvning mv. i ryg Faldende tendens i anmeldeincidens for termiske skader Faldende tendens i anmeldeincidens for ætsning og forgiftninger. XVI
Sammenfatning Væsentligste ændringer i mønstret i ulykkestyper i perioden 1993-2002 er: Faldende tendens i anmeldeincidens for arbejdsulykker under brug af håndværktøj Faldende tendens i anmeldeincidens for arbejdsulykker ved arbejdsmaskiner, anlæg, apparater mv. Faldende tendens i anmeldeincidens for arbejdsulykker med enkeltelementer, emballage mv. Stigende tendens i anmeldeincidens for vold, overraskelse mv. udført af personer. Ser man på sammensætningen af de anmeldte arbejdsulykker med hensyn til kønsfordelingen, ses en svag tendens til, at forskellen mellem mænds og kvinders anmeldeincidens bliver mindre. I den interviewbaserede undersøgelse af lønmodtagere ses en større stigning i ulykker blandt kvinder end blandt mænd. Hvad årsagerne er hertil, vides ikke, men det kan skyldes en stigning i ulykkesrisici i de typiske kvindefag, en øget bevidsthed omkring arbejdsulykker i kvindefagene, eller at der er flere kvinder i de typiske mandefag end tidligere. Inddrages aldersaspektet, viser analyserne, at forskellen i anmeldeincidens for 18-24-årige i forhold til 25-49-årige udlignes i perioden. Forskydninger i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker ses også, når man ser på udviklingen i samtlige anmeldte arbejdsulykker inden for branchegrupper: I 17 branchegrupper ses en faldende tendens i anmeldeincidens I 3 branchegrupper ses en stigende tendens i anmeldeincidens I de resterende 29 branchegrupper er anmeldeincidensen enten varierende eller uændret. Sammenholdes den faldende tendens i anmeldeincidens for sårskader med den faldende tendens i anmeldincidens for ulykker sket ved brug af tekniske hjælpemidler, ser det ud til, at udviklingen og benyttelsen af de tekniske hjælpemidler igennem årene har haft en vis effekt på ulykkesforebyggelsen. Den tilsyneladende større grad af teknisk sikkerhed og ændringer i arbejdets udførelse fører tilsyneladende til andre ulykkestyper, og at der sker forskydninger mellem branche- og faggrupper. Den opmærksomhed, der hidtil har været på sikkerheden ved tekniske hjælpemidler, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det er vanskeligt at se, om de indsatser, der har været gennemført, har været udslagsgivende for den faldende tendens i anmeldeincidens i de enkelte branchegrupper. Der har været forebyggende initiativer for de branchegrupper, som udviser en faldende tendens, men der er også branchegrupper, hvor antallet af anmeldte arbejdsulykker falder, som ikke umiddelbart har været berørt af initiativer. Tilsvarende har der været initiativer over for brancher, hvor anmeldte arbejdsulykker XVII
Sammenfatning stiger. Det skal imidlertid erindres, at ikke alle aktiviteter i arbejdsmiljøsystemet er kortlagt, og at en mere individuel vurdering vil være nødvendig for at fastslå klarere sammenhænge. Desuden er det tvivlsomt, om enkeltstående initiativer kan give et varigt resultat, mens flersidige og stadige initiativer over en bred front må formodes at medvirke til en god udvikling. Udviklingen skal ses i lyset af, at brede aktiviteter som følge af handlingsplanen med det formål at forebygge arbejdsulykker først for alvor satte i gang i 1998/99, hvor anmeldeincidensen for arbejdsulykker var begyndt at falde. Indtil dette tidspunkt var fokus for aktiviteter til forebyggelse af arbejdsulykker især rettet mod teknisk forebyggelse. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til arbejdssteder inden for udvalgte branchegrupper er der telefonisk stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer forskellige aspekter ved ulykker på arbejdspladsen. Endvidere er der foretaget observation af virksomhedernes forebyggende aktiviteter på 10 pct. af arbejdsstederne. Arbejdsstedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet Observationsdel: På omkring 2/3 af de besøgte arbejdssteder med 20 eller flere ansatte vurderer observatørerne, at arbejdsstedet gennemfører aktiviteter, som reglerne foreskriver, med rimelig effekt, og de bedste gennemfører mere end de lovpligtige aktiviteter. På de resterende arbejdssteder betegner observatørerne indsatsen som mangelfuld. Arbejdsstedernes gennemførelse af arbejdspladsvurdering Observationsdel: På omkring 2/3 af de besøgte arbejdssteder med 20 eller flere ansatte vurderer observatørerne, at arbejdsstedet har kortlagt arbejdsmiljøproblemerne tilfredsstillende, og væsentlige problemer er prioriteret. Løsninger planlægges og følges op. Over halvdelen har ifølge observatørerne gennemført rutinemæssige eller mangelfulde vurderinger. Nogle af de små og mellemstore og et enkelt større arbejdssted har ikke gennemført nogen arbejdspladsvurdering overhovedet. Sikkerhedsaspektet på arbejdsstederne Telefoninterviewdel: På ledelsessiden er omkring halvdelen enige i, at det kan ske, at sikkerhedsprocedurer ikke bliver overholdt til punkt og prikke under spidsbelastninger, mens flere på arbejdstagersiden (ca. 70 pct.) mener, at det kan ske. Kun få på ledelsessiden (16 pct.) er enige i, at der kan forekomme tilsidesættelse af sikkerhedsregler som følge af pres fra kolleger, mens næsten dobbelt så mange på arbejdstagersiden mener, at det kan forekomme. Det er især på de større arbejdssteder, at dette pres vurderes at forekomme. XVIII
Sammenfatning På ledelsessiden er næsten alle enige i (89 pct.), at ledelsen griber ind, hvis sikkerhedsregler ikke overholdes, mens kun ca. 65 pct. på arbejdstagersiden mener dette. Ca. 40 pct. er enige i, at den sikreste måde at udføre arbejdet på også er den nemmeste Ca. 75 pct. på ledelsessiden erklærer sig enige i, at ledelsen er særligt opmærksom på, at unge ikke bliver sat til risikofyldt arbejde, mens kun ca. 60 pct. på arbejdstagersiden er enige deri. Observationsdelen: På næsten halvdelen af de største arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstederne fører en relevant sikkerhedspolitik, og de bedste sørger for, at sikkerhedsarbejdet bliver evalueret og justeret løbende. De fleste små og mellemstore arbejdssteder har ifølge observatørerne en mangelfuld sikkerhedspolitik. Arbejdsstedernes planlægning og gennemførelse af mål og handlinger for sikkerhed Observationsdel: På omkring 1/3 af de største besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at der er skriftlige planer for de fleste af arbejdsstedets aktiviteter, og der udføres systematiske risikovurderinger. De bedste arbejdssteder sørger for, at der foretages løbende forbedringer af sikkerhedsarbejdet. Resten af de besøgte arbejdssteder har ifølge observatørerne mangelfuld planlægning og mangelfuld gennemførelse af mål og handlinger. Arbejdsstedernes undersøgelsesprocedurer for afklaring af årsager til arbejdsulykker Telefoninterviewdel: Stort set alle arbejdssteder angiver, at man analyserer årsagerne til indtrufne arbejdsulykker. Der kan være forskellige opfattelser af, hvad der forstås ved at have undersøgt en ulykke, og hvad det indebærer at undersøge årsager til ulykken. Omtrent 80 pct. af arbejdsstederne med fem eller flere ansatte angiver, at sikkerhedsgruppen medvirker ved analyser af årsagerne til arbejdsulykker. Der er med andre ord et ganske stort antal arbejdssteder, hvor sikkerhedsgruppen fortsat ikke medvirker til undersøgelse af arbejdsulykker. Ca. 60 pct. angiver, at de udarbejder statistik over indtrufne arbejdsulykker. Det fremgår dog ikke af spørgsmålet, om der blot er tale om en årlig opgørelse over antallet af forekomster. Omkring 40 pct. angiver, at de benytter en nedskreven fremgangsmåde, når de vil undersøge en indtruffet arbejdsulykke. Observationsdelen: På knap halvdelen af de største besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstederne anmelder alle arbejdsulykker med mere end én dags fravær og anvender en systematisk fremgangsmåde til at undersøge ulykker eller tilløb til ulykker. Næsten alle de besøgte små og mellemstore arbejdssteder har ifølge observatørerne mangelfulde undersøgelsesprocedurer for afklaring af arbejdsulykker eller tilløb til arbejdsulykker. XIX
Sammenfatning Arbejdsstedernes instruktion og vejledning i ulykker Observationsdel: På omkring halvdelen af de største besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstederne har gode procedurer, hvad angår instruktion af ansatte i sikkerheden på arbejdsstedet. Resten af de besøgte arbejdssteder har ifølge observatørerne ingen eller mangelfulde procedurer, eller procedurerne bliver ikke fulgt. Arbejdsstedernes kommunikation af viden og beslutninger i relation til sikkerhed og ulykkesforebyggelse Telefoninterviewdel: Godt 75 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at de ansatte villigt meddeler ledelsen, når de støder på fejl og hændelser. Observationsdel: Knap halvdelen af de største arbejdssteder har ifølge observatørerne en klar politik og klare procedurer for indhentning af viden i relation til sikkerhed og ulykkesforebyggelse. På resten af de besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstedet har en mangelfuld politik eller procedure for sikkerhed og ulykkesforebyggelse. De store arbejdssteder har tydeligvis mere orden i deres interne arbejdsmiljøarbejde end de små og mellemstore. For alle tre størrelser arbejdssteder gælder, at de klarer sig mindre godt, når det drejer sig om at planlægge og gennemføre overordnede mål for arbejdsstedets sikkerhed. Forskellen mellem ledelsessidens og arbejdstageres vurdering af sikkerheden, og hvorvidt kravene overholdes, er bemærkelsesværdig. Det tyder på, at ledelsen ikke altid er klar over, hvad der foregår i det daglige arbejde. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at en meget stor del af ledelsessiden vurderer, at sikkerhedsreglerne overholdes, at de selv griber ind, når de konstaterer fejl, og at de faktisk giver udtryk for, at de har løst ulykkesproblemet på deres virksomhed. Dette står i stærk kontrast til forekomsten af arbejdsulykker og giver anledning til at antage, at risikobevidstheden for arbejdsulykker ligger på et lavt niveau. Den samlede vurdering er, at forekomsten af arbejdsulykker hvert år berører et meget stort antal arbejdstagere som konsekvens af risici i arbejdsmiljøet, og forebyggelsen heraf skal ske på en måde, der skaber forandringer i holdninger og handlinger hos såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Meget tyder desuden på, at man måske nok har en holding til, at man selvfølgelig skal sørge for, at sikkerheden er i orden, men at det samtidig viser sig at være meget vanskeligt at omsætte denne holdning til handling i form af praktiske målrettede handlinger. XX
Sammenfatning Kræft og hjerneskader Påvirkninger og helbredsforhold Der findes forholdsvis få velegnede kilder til overvågning af visionen vedrørende kræft og hjerneskader. Det skyldes dels manglen på eksponeringsregistre og -data, og dels at lange latenstider gør effektregistreringen mangelfuld. Eksponering for kræftfremkaldende stoffer måles indirekte ved hjælp af Produktregistrets oplysning om årligt forbrug, men registreringen opdateres kun hvert andet år. Dette års rapport indeholder de seneste ajourførte oplysninger. Anmeldte tilfælde af kræftsygdom til Arbejdstilsynet anvendes ikke i overvågningen af udviklingen inden for området. Sammen med Institut for Epidemiologisk Kræftforskning har Arbejdstilsynet etableret et overvågningssystem for kræftsygelighed, som dækker de 49 branchegrupper. For hjerneskader (formentlig med kortere latenstid end kræft) er det valgt at illustrere tendensen i anmeldte kroniske skader på centralnervesystemet og akutte forgiftninger som følge af udsættelse for opløsningsmidler. Der ses et fortsat fald i: Antallet af anmeldte hjerneskader Antallet af anmeldte akutte forgiftninger. Udviklingen i antal anmeldte lidelser er fortsat faldende i de otte branchegrupper, hvor det er muligt meningsfuldt at foretage beregning, hvilket vurderes at udtrykke en nedadgående tendens i udsættelsen for opløsningsmidler. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til arbejdssteder inden for udvalgte branchegrupper er der telefonisk stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer risikoen ved brugen af faremærkede kemikalier, herunder kræftfremkaldende stoffer og nerveskadende stoffer, og hvilken viden de har om brugen af disse kemikalietyper på arbejdspladsen. Endvidere er der foretaget observation af virksomhedernes forebyggende aktiviteter på 10 pct. af arbejdsstederne. Det er især de større arbejdssteder (med 20 eller flere ansatte), som har gjort en indsats for at reducere de kemiske arbejdsmiljørisici. Virksomhedsundersøgelsen indikerer således, at især de små arbejdssteder har behov for yderligere viden om kemikaliernes farlighed og håndtering. Arbejdsstedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet Observationsdel: Omkring halvdelen af de besøgte arbejdssteder gennemfører ifølge observatørerne de aktiviteter, som reglerne foreskriver, med rimelig XXI
Sammenfatning effekt, og de bedste gennemfører mere end de lovpligtige aktiviteter. På de resterende arbejdssteder betegner observatørerne indsatsen som mangelfuld. Arbejdsstedernes gennemførelse af arbejdspladsvurdering Observationsdel: På godt halvdelen af de besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstedet har kortlagt arbejdsmiljøproblemerne tilfredsstillende, og væsentlige problemer er prioriteret. Løsninger planlægges og følges op. Knap halvdelen har ifølge observatørerne gennemført rutinemæssige eller mangelfulde vurderinger. Nogle små og mellemstore arbejdssteder har ikke gennemført nogen arbejdspladsvurdering overhovedet. Arbejdsstedernes kendskab til farlige kemiske produkter Telefoninterviewdel: 80-90 pct. angiver, at de vurderer kemikaliers farlighed ved indkøb og anvendelse, og at de udarbejder skriftlig og mundtlig instruktion om risici og sikkerhedsforanstaltninger. Disse tal er høje, men de tilsvarende tal fra virksomhedsbesøgene indikerer et lavere niveau. Observationsdel: Hver fjerde besøgte arbejdssted vurderer ifølge observatørerne kemiske risikofaktorer, har brugsanvisninger på dansk for alle farlige kemiske produkter og instruerer medarbejderne skriftligt såvel som mundtligt vedrørende risiko og sikkerhedsforanstaltninger ved brugen af kemiske produkter. Arbejdsstedernes kemikalieforbrug Observationsdel: På omkring halvdelen af de interviewede arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstedet har reduceret antallet eller mængden af kræftfremkaldende stoffer. Lidt under halvdelen af arbejdsstederne har ifølge observatørerne reduceret antallet eller mængden af nerveskadende stoffer (opløsningsmidler). Substitution og teknisk forebyggelse på arbejdsstederne Telefoninterviewdel: Ca. en fjerdedel af de interviewede arbejdssteder har angivet, at de inden for de sidste tre år har reduceret antallet af arbejdstagere, som er eksponerede for enten opløsningsmidler eller kræftfremkaldende stoffer. Observationsdel: På hvert tredje af de besøgte arbejdssteder og kun på arbejdssteder med 20 eller flere ansatte vurderer observatørerne, at arbejdsstedet har effektive tekniske foranstaltninger, foretager bevidst substitution og udfører relevante arbejdshygiejniske målinger. XXII
Sammenfatning Børn og unge Unge under 18 år Påvirkninger og helbredsforhold Der anmeldes relativt færre arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser for unge under 18 år end for voksne i erhverv. Det skal dog bemærkes, at for ulykker er forskellen mellem de unge og de voksne mindre end for lidelser. En tidligere undersøgelse viser, at underrapporteringen af arbejdsulykker er størst for unge under 18 år og mindst for personer over 45 år, men det kan næppe alene forklare hele forskellen. For arbejdsulykker formodes en vigtig årsag at være, at skaderisikoen på arbejdspladserne er mindre for unge under 18 år end for voksne arbejdstagere. Dels er hovedparten af unge under 18 års arbejde deltids- og fritidsarbejde, og den reelle risikotid for at komme til skade af den grund mindre. Dels er de arbejdsprocesser, som unge under 18 år er beskæftiget med, generelt ikke så farlige, bl.a. som følge af, at unge under 18 år ifølge loven bl.a. ikke må arbejde med farlige maskiner. For de arbejdsrelaterede lidelser er en yderligere væsentlig forklaring, at nogle former for lidelser først opstår efter en vis eksponering og derfor ikke kan optræde hos unge under 18 år i samme omfang som blandt voksne. Vedrørende udviklingen i arbejdsulykker ses følgende hovedtendenser: Samtlige anmeldte arbejdsulykker topper i 1995 med 700 tilfælde for herefter at falde frem til 2000. I 2000-2002 er niveauet uændret, og der anmeldes ca. 600 arbejdsulykker om året, svarende til niveauet i begyndelsen af perioden. Antallet af anmeldte øvrige alvorlige arbejdsulykker ligger konstant i perioden. Der anmeldes gennemsnitlig 100 tilfælde om året, hvilket svarer til 16 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Der er anmeldt i alt 26 dødelige arbejdsulykker i perioden 1993-2002, og det årlige antal ligger mellem 1 og 4 tilfælde. Vedrørende arbejdsrelaterede lidelser anmeldes kun ganske få årligt. De hyppigst anmeldte lidelsesgrupper er allergiske/irritative hudlidelser, som udgør halvdelen af samtlige anmeldte lidelser og bevægeapparatlidelser, som udgør ca. 1/3. Det vurderes, at der fortsat er behov for forebyggende aktiviteter på ulykkesområdet og over for de påvirkninger, der fører til hud- og bevægeapparatlidelser Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til arbejdssteder inden for udvalgte branchegrupper er der telefonisk stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer unge under 18 års særlige risiko i arbejdsmiljøet, og hvilke holdninger de har til forebyggende aktiviteter på dette område. Endvidere er der foretaget XXIII
Sammenfatning observation af virksomhedernes forebyggende aktiviteter på 10 pct. af arbejdsstederne. Det er især på de større arbejdssteder, de unge under 18 års arbejdsmiljø er indarbejdet. Arbejdsstedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet Telefoninterviewdel: Lidt under 20 pct. tager arbejdsmiljøet for unge under 18 år op til særskilt behandling i fx sikkerhedsorganisationen. Det sker især på de større arbejdssteder. Observationsdel: På mere end halvdelen af de besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at der gennemføres de aktiviteter, som reglerne foreskriver, med en rimelig effekt, og de bedste arbejdssteder gennemfører mere end de lovpligtige aktiviteter. Arbejdsstedernes gennemførelse af arbejdspladsvurdering Telefoninterviewdel: 1/3 angiver, at de ved en arbejdspladsvurdering vurderer arbejdsmiljøet for unge under 18 år på linje med de øvrige ansatte Mindre end 10 pct. angiver, at de ved en arbejdspladsvurdering særskilt vurderer unge under 18 år. Observationsdel: På knap halvdelen af de besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at der ikke er gennemført en arbejdspladsvurdering, eller igangsatte indsatser er ikke blevet fuldført. Arbejdstider og alenearbejde på arbejdsstederne Observationsdel: På over halvdelen af de besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at arbejdsstedet kender de regler, der omhandler arbejdstider og alenearbejde, der vedrører børn og unge. Forebyggelse i relation til under under 18 år Observationsdel: På halvdelen af de besøgte arbejdssteder vurderer observatørerne, at de forebyggende aktiviteter på arbejdsstederne er tilfredsstillende, og at regler overholdes. 18-24-årige Påvirkninger og helbredsforhold Den i begyndelsen af perioden højere anmeldeincidens for samtlige arbejdsulykker blandt 18-24-årige i forhold til de 25-49-årige udlignes i løbet af perioden. For mænd alene sker der en knap så stor reduktion i forskellen mellem de to aldersgrupper. Vedrørende anmeldeincidensen for andre alvorlige arbejdsulykker (eksklusive de dødelige arbejds- XXIV
Sammenfatning ulykker), ses ingen forskel mellem de to aldersgrupper. Sammenligningerne er foretaget for samtlige branchegrupper under ét, og disse tendenser vil ikke nødvendigvis kunne genfindes inden for de enkelte branchegrupper. Den højere anmeldeincidens blandt de 18-24-årige i forhold til de ældre aldersgrupper, som især ses blandt mænd, kan sandsynligvis tilskrives de 18-24-åriges begrænsede erfaring, manglende eller utilstrækkelig oplæring og instruktion om risici på arbejdspladsen og unge mænds øgede risikotagen. Vedrørende udviklingen i arbejdsulykker ses følgende hovedtendenser: For samtlige arbejdsulykker ses en signifikant faldende tendens i anmeldeincidens blandt 18-24-årige i perioden 1993-2002. Anmeldeincidensen topper i 1995, for herefter konstant at falde til et niveau i 2002, der ligger lidt lavere end i begyndelsen af perioden. Tilsvarende forløb ses for udviklingen i anmeldeincidensen for øvrige alvorlige arbejdsulykker, men der er ikke tale om en signifikant faldende tendens i perioden 1993-2002. Der er anmeldt i alt 51 dødelige arbejdsulykker blandt 18-24-årige i perioden 1993-2002. Antallet ligger mellem 9 og 2 tilfælde årligt. Den faldende tendens i anmeldeincidens for arbejdsulykker genfindes inden for ni branchegrupper, mens der i seks branchegrupper er tale om en stigende tendens. I de resterende 34 branchegrupper er anmeldeincidensen varierende eller uændret. Ligesom det ses for unge under 18 år, er mønstret for de anmeldte lidelser for de 18-24-årige forskelligt fra de ældre aldersgrupper, først og fremmest ved at der anmeldes betydeligt flere allergiske/irritative hudlidelser og væsentlig færre bevægeapparatlidelser. Desuden anmeldes relativt få lidelser, som typisk har lang latenstid, fx hjerneskader, høreskader og kræft. Forklaringen på disse forhold er delvist sammenfaldende med forklaringerne, der er beskrevet ovenfor vedrørende unge under 18 år. Med hensyn til allergiske/irritative hudlidelser kan årsagen til, at sådanne overvejende anmeldes blandt de 18-24-årige være, at det typisk er unge, der er beskæftiget i risikojob, som først og fremmest involverer vådt arbejde. En supplerende årsag kan være, at kontakteksem normalt optræder med kort latenstid, og at de unge, når de først har fået lidelsen, forlader det pågældende job og ikke senere søger lignende arbejde. Vedrørende udviklingen i arbejdsrelaterede lidelser ses følgende hovedtendenser: For samtlige arbejdsrelaterede lidelser ses et statistisk signifikant fald i anmeldeincidens blandt 18-24-årige i perioden 1992-2002. Faldet sker især frem til 1999. For de hyppigst anmeldte grupper af lidelser, bevægeapparatlidelser, allergiske/irritative hud- og luftvejslidelser, ses der ligeledes en statistisk faldende tendens. Det skal dog bemærkes, at XXV