social/sundhed - nummer 11 - november 2007 De selvkørende Sosu-assistenterne på N11 på Bispebjerg Hospital tager sig af det hele side 32 Vikar-boom Flere og flere vælger det frie vikarliv i ældreplejen side 20
Vi kommer jer i møde Med jobtøj fra De Forenede Dampvaskerier A/S sørger vi for gode pasformer til alle uanset højde og drøjde - uden meromkostning, et bredt sortiment i farver, snit og længder, så alle føler sig godt tilpas samt et design der både er smart og praktisk til arbejdet. Ring 7010 1668 og tal med os om en skræddersyet beklædningsløsning til dig og dine kolleger. salg@dfd.dk 7010 1668 www.dfd.dk Få et liv med STØRRE OVERSKUD Brug for EKSTRA PENGE HER OG NU? RING TIL OS på telefon 44 39 39 44, hvis du vil høre mere om dine muligheder. Voreskunderådgiveresidder klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 8.30-16.00. - Kig også på www.pensam.dk/bank og læs mere om lån og lønkonto. I PenSam Bank kan du låne billigt op til 200.000 kr. uden sikkerhed og uden at have lønkonto hos os. Bare du har en sund økonomi og ikke er registreret i RKI. Vi blander os ikke i, om du bruger pengene til fx rejser, bolig eller til at få andre, dyrere forbrugslån ud af verden. Det er dig, der bestemmer. Rentesatser i PenSam Bank Nominel INDLÅN Nominel UDLÅN rente p.a. ÅOP* Lønkonto 3,00% Lønkonto 7,75% Højrentekonto** 4,00% - 100% udnyttelse 8,10% Børneopsparing*** 5,00% - 50% udnyttelse 8,50% Kapitalpension 3,75% - 25% udnyttelse 9,40% Ratepension 3,75% Billån 5,50% 6,70% Selvpension 3,75% - Udbetaling under 20% 7,75% 9,00% Boliglån 5,50% 5,90% Fordelslån 7,75% 8,40% Forbrugslån 8,75% 9,10% Boligkredit 5,00% - 100% udnyttelse 5,30% - 50% udnyttelse 5,50% - 25% udnyttelse 6,10% Rentesatserne er variable. * Årlig omkostning i procent ** Garanteret rente på 4% p.a. til og med 31. maj 2008 *** Garanteret rente på 5% p.a. til og med 31. december 2007 Hent eller bestil en låneansøgning på www.pensam.dk/bank. 2 fag og arbejde november 2007
indhold Alle er bange for lederen Vi har et stort problem i den gruppe, jeg arbejder i. Lederen er ny, og alle er bange for hende. Hvad kan vi gøre, spørger et medlem. Panelet svarer side 44 Sammenholdet er røget Connie Ryberg er ryger og plejehjemsbeboer. Siden den nye rygelov er trådt i kraft, er det slut med at ryge sammen med de andre på plejehjemmets fællesarealer side 16 Kontinens-granskere I Gentofte Kommune er der gode erfaringer med efteruddannelse af social- og sundhedspersonale til kontinens-granskere tema side 6-11 Vi cykler længst på rugbrød På plejecentret Mødestedet i Grindsted arbejder medarbejderne på at få sundhed og velvære ind som en naturlig del af hverdagen side 13 De selvkørende på Bispebjerg De lærer hinanden op. De går stuegang og doserer medicin. Social- og sundhedsassistenterne på neurologisk afsnit N11 på Bispebjerg Hospital tager sig af det hele. Og gør det godt side 32 Kort 4 Skamfuldt ikke at have kontrol 9 Forskellige typer inkontinens 10 Fagligt talt 12 Bortvist, fordi manden røg 18 På spidsen 19 Vikarer indtager arbejdspladserne 20 Kommunernes monopolstatus er forbi 23 Revolution på plejehjemmet 24 Man skal have is i maven 26 Før du tager springet 26 Lønnen er ikke alt 27 Dennis K. 28 Ø-liv 29 Det tredje kvindeoprør 34 OK-08: Så lød startskuddet 36 Jettes sejr 39 Sørens slag for rettighederne 40 Dyrt at fejle 42 Panelet 44 Efterløn du kan nå det endnu 46 Send dit dagpengekort via internettet 48 Skat 2008 49 Timeout 50 Stillinger 51 Krydsord 54 Afdelinger og klubber 55 I køkkenet 58 fag og arbejde november 2007 3
kort Helt normalt.»synes han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.«citat FRA EN PATIENTJOURNAL Ord som sukkerkold, snerle og Zephyr er bedst og bedst er lugten af halvrådne efterårsblade. FORFATTEREN SØREN ULRICH THOMSEN Godt nyt Gode nyheder kan ikke gentages for tit. Endnu engang har forskere fundet ud af, at et enkelt glas vin eller øl om dagen er godt. Det er tre ernæringsforskere blandet andre Per Brændgaard fra Ankerhus Husholdningsseminarium der siger, at hvis man er over 50, er det decideret gavnligt at få en genstand hver dag. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme betragteligt. Skål for ham. FOA kommer på besøg 2.500 FOA-arbejdspladser får mellem 12. og 23. november besøg af FOA. FOAs afdelinger og tillidsrepræsentanter vil tage en snak med de ansatte som en del af kampagnen om OK-08. Hjemmeside om KOL Omkring 300.000 danskere har KOL Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. Danmarks Lungeforening har lavet en hjemmeside, hvor du kan få oplysninger om sygdommen. Du kan blandt andet stille spørgsmål til KOLsygeplejerske Marie Lavesen. www.kol.dk Hjemmehjælpere må spæne på grund af regnefejl Mandeuniformer på catwalken FOTO: LENE ESTHAVE Det er gået helt galt med kuglerammen i Ny Haderslev Kommune. En regnefejl betyder, at der mangler 22 millioner kroner på ældreområdets lønbudget, Fællestillidsrepræsentant Gyda Mortensen, Haderslev og at kommunen derfor ikke har råd til at ansætte de hjemmehjælpere, der er brug for. Gyda Mortensen, fællestillidsrepræsentant, er meget frustreret:»hvordan kan man regne så meget forkert? Kommunen henviser til, at de er kommet til at bruge den gamle, alt for lave Haderslev-timepris for den visiterede ydelse. Det virker, som om de sammenlagte kommuner prøver at vaske hænder på hinanden.«gyda Mortensen har påtalt miseren over for ledelsen og stillet spørgsmål til det.»imens må mine kolleger løbe stærkt for at nå det hele.«et sjældent syn: Plejeuniformer på catwalken. Men nu, hvor mændene i Ny Næstved Kommune endelig har fået deres egne uniformer, skulle det markeres. Hidtil har mændene skullet trække i figursyet dametøj, når de mødte på arbejde. Den krænkende behandling bliver de nu forskånet for. Tiltaget med at give mændene deres eget tøj, roses af Mpower, et EU-projektet, som går efter at få flere mænd ind i omsorgsfagene. 4 fag og arbejde november 2007
Nordmændene er det folk i verden, der drikker mest kaffe. Danskerne kommer ind på en tredjeplads efter finnerne. Når danske familier skal have ny computer, eller andet it-grej, er det de store børn, der bestemmer model og mærke, viser en undersøgelse fra Copenhagen Business School. Mød kolleger på foa.dk Er du neurofysiologiassistent, og har du lyst til at udveksle ideer og erfaringer med dine kolleger, så har FOA et tilbud til dig: Et elektronisk fagligt netværk, som du kan bruge, når det passer dig. Du får adgang til netværket ved at gå ind på FOAs hjemmeside under menuen Mere indhold og vælge Faglige netværk. Her kan du få din adgangskode. Psykisk belastende at arbejde med mennesker 65 procent af FOAs medlemmer føler, at jobbet belaster dem psykisk. Dermed er FOAs medlemmer den gruppe på arbejdsmarkedet, der i størst omfang oplever arbejdet som psykisk belastende. Det viser en undersøgelse, som Center for Arbejdsmarkedsforskning står bag.»de fleste danskere er meget ansvarsfulde. Vi vil så gerne give en god service og gøre et godt stykke arbejde. Derfor er det meget psykisk belastende for os, når vi oplever, at der ikke er tid og hænder nok til at udføre vores arbejde godt nok,«siger Ole Nørby Hansen fra Arbejdsmedicinsk klinik i Herning til dagbladet 24timer. Borgmestre vil tiltrække arbejdskraft Borgmestrene i Danmarks seks største byer har sammen lagt planer for at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere. Her er deres ideer: Uddannelse og efteruddannelse skal være et naturligt element for de offentligt ansatte. Jobbene skal gøres mere attraktive for de unge blandt andet med trainee-stillinger, kombinationsuddannelser og uddannelsesophold i udlandet. Kommunerne vil være bedre til at spotte fremtidige ledere, så de kan udvikles og komme videre i systemet. Der skal bruges flere penge på medarbejderpleje, så de ansatte føler sig værdsat. Mangfoldighed i rekrutteringen man ønsker flere ansatte med anden etnisk baggrund. Regelforenkling ønskes. Kommunerne vil opfordre regeringen til at lade mindst et dokumentationskrav udgå, hver gang man indfører et nyt. Grønland får EPJ før Danmark Grønland er ved at udrulle elektroniske patientjournaler på alle sygehuse, på nær landshospitalet, der kommer med senere. Inden nytår vil Grønland have et fuldt udbygget EPJ-system og så langt er vi langt fra i Danmark, skriver Dagens Medicin. De ældre er ingen byrde Ældre danskere er langt fra en byrde. Nye tal fra Oxford Institute viser, at danskere i aldersgruppen 70-79 år leverer frivilligt arbejde til en værdi af 10,4 milliarder kroner til det danske samfund. Og den indsats, de ældre yder for resten af familien, svarer til 100 milliarder kroner. Antibiotika mod ryglidelser Danske forskere er i færd med at udvikle en kur mod kroniske rygsmerter. Smerterne skyldes i nogle tilfælde bakterier, som kan bekæmpes med antibiotika. Forskerne på Rygcenter Fyn er optimistiske efter, at 60 procent af en gruppe patienter blev raske efter behandling med antibiotika, andre fik det bedre, mens kuren var uden effekt på et mindretal. Autorisation inden for rækkevidde Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fremsætter i januar lovforslag om autorisation af social- og sundhedsassistenterne. Det fremgår af lovprogrammet, som blev offentliggjort ved Folketingets åbning den 2. oktober. Forslaget skal sikre en mere fleksibel varetagelse af opgaverne og en mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på socialog sundhedsområderne. Autorisationen indebærer, at titlen social- og sundhedsassistent bliver beskyttet. fag og arbejde november 2007 5
Inkontinens 6 fag og arbejde november 2007
stadig tabu Kontinens-granskere. Med større viden om årsager, pleje og behandlingsmuligheder kan mange ældre få mindsket deres inkontinens eller få bedre hjælpemidler. I Gentofte Kommune er der gode erfaringer med efteruddannelse af social- og sundhedspersonale til kontinens-granskere. Af Britta Lundqvist Foto: Mike Kollöffel Hvad der kommer ind, skal også ud. Derfor var det en stor aha-oplevelse for personalet, da forklaringen på en beboers mange våde bleer kom frem. Beboeren drikker fire liter væske i døgnet! Det gør hun stadig, men nu er der i den individuelt planlagte pleje lagt flere toiletbesøg ind, og personalet ved, hvorfor bleen er så våd og at det ikke er fordi, bleen ikke er blevet skiftet. Social- og sundhedsassistenterne Rita Petersen og Mai Eskou arbejder i Kridthuset i Nivå, Gentofte Kommunes plejehjem for beboere med psykiske eller dementielle lidelser. Rita og Mai er kontinens-granskere. Interessen for inkontinens har de haft i mange år, og titlen har de fået efter et uddannelsesforløb for kommunens ansatte i ældreplejen. Den nye viden har ført til gode resultater: Nogle ældre kan undvære ble og andre kan få bedre hjælpemidler. Forudsætningen for at finde den rigtige løsning er en grundig udredning af årsagerne. Som granskere har de særligt fokus på beboernes inkontinens, de underviser kolleger og holder emnet varmt.»vi kan se, at hvis vi i perioder kvitter undervisningen, så stiger bleforbruget,«konstaterer Rita Petersen. Det skal være værdigt I Kridthuset har beboerne psykiatriske diagnoser, og for en maniodepressiv beboer skal plejen afstemmes med den tilstand, beboeren er i. Om hun i manien kan det hele, eller i depressionen skal have hjælp til det hele. Nye modeller. Rita Petersen og Mai Eskou holder sig ajour med nye hjælpemidler, her underbukser i stræk, som også fås med hoftebeskyttere.»det afgørende er, at det i alle tilfælde skal være værdigt for beboeren,«fastslår Rita Petersen. En beboer fik meget negativ kontakt fra de andre beboere, fordi han satte sig i møblerne, når han var våd. Løsningen er blevet at lægge en bukseble frem til ham om morgenen sammen med tøjet. Når han klæder sig på, tager han den på og problemet er løst.»beboerne er åbne og direkte ved hinanden og siger det højt, når en har tisset i bukserne. Så vi skal skærme meget for at beskytte personen,«siger Mai Eskou. fag og arbejde november 2007 7
Granskere i Gentofte Gentofte Kommune har uddannet 24 såkaldte kontinens-granskere : social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere og enkelte sygeplejersker. Kontinens-granskerne er uddannet til at foretage dataindsamling, udfylde væske/vandladningsskema, blevejningstest og efterfølgende konkludere, hvilken inkontinenstype, det drejer sig om. Inkontinenstypen afgør, hvilke tiltag der skal sættes i værk, for eksempel faste toiletbesøg, bækkenbundstræning, kontakt til egen læge med henblik på ordination af lokalt østrogentilskud og valg af hjælpemidler. Inkontinens hos ældre Cirka hver tredje kvinde over 70 har inkontinens. Cirka halvdelen af kvinder over 80 har inkontinens. Mange kan slippe af med deres inkontinens eller få mindsket problemet, hvis de får den rigtige vejledning og behandling. Ældre danner mindre af det hormon, der sørger for, at man udskiller mindre urin om natten. Mange ældre har behov for at tisse en-to gange om natten. Kilde: Marianne Ottesen: Værd at vide om inkontinens, 2006, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Se også: Kontinensforeningen www.kontinens.dk, Kontinensforeningens telefonrådgivning 70 20 08 70. Blevejning og væskeskema I Kridthuset er det lidt over halvdelen af beboerne, der har større eller mindre problemer med inkontinens. I forlængelse af gransker-uddannelsen satte plejehjemmet det mål, at alle beboere med urininkontinens skulle udredes. Dette mål er nået i løbet af 2007, og næste mål er at udrede afførings-inkontinens. Udredningen af urininkontinens består i udfyldelse af et væske- og vandladningsskema, hvor der i tre døgn føres regnskab over, hvad der kommer ind og ud, samt eventuelt i hvilken situation, for eksempel host, nys eller pludselig tissetrang. Hos beboere, der kan tisse på toilettet, foregår målingen i en såkaldt Texashat en hat med milliliterangivelse. Hos blebrugere måles urinmængden ved at veje bleen. Ud over målingen udfyldes et udredningsskema med oplysninger om, hvor længe der har været problemer med inkontinens, hvilke bleer der bruges, og hvilke fysiske og psykiske sygdomme beboeren har/har haft.»nogle kolleger ser rødt og siger åh nej, når de ser et væske- og vandladningsskema, men udredningen giver dokumentation, som er forudsætningen for at kunne hjælpe rigtigt,«siger Mai Eskou. Dokumentationen kan også bruges, når en beboer er overbevist om, at hun er nødt til at bruge ble, indtil de med skemaet kan vise, at hun ikke behøver bleen. Takket være udredning lykkedes det også at hjælpe en beboer, der var både urin- og afførings-inkontinent, ved at ændre afføringsmedicinen. Kreative løsninger Efter udredningen kommer valget af løsninger. Demente kan blive urolige eller aggressive, når de skal tisse. De har brug for at blive guidet, og det kan både ske ved hjælp af billeder og ord.»somme tider er det ord som lokum og pisse, der skal bruges, for at de forstår. Det gælder om at være kreativ,«konstaterer Mai Eskou. Det kendte trick med rindende vand er også altid godt,»men jeg ved ikke, om det er derfor, vi lukkede springvandet,«tilføjer Rita spøgefuldt. Det er jo ikke altid, at toilettet er lige ved hånden, når en beboer skal»vi havde en beboer, der i to dage havde haft afføring i bukserne, og da vi spurgte, om hun havde problemer med maven, var det klare svar: Næh, når jeg skal, så gør jeg det!«fleksible. Rita Petersen og Mai Eskou demonstrerer fleksbleen, som både kan gives på, når man er sengeliggende, og når man står op. 8 fag og arbejde november 2007
Bedre bleer Som granskere er det også Ritas og Mais opgave at holde sig a jour med hjælpemidler, og tre gange årligt har de møde med bleleverandøren, hvor de gennemgår, om de typer bleer, de bruger, også passer til beboerne. Blandt de nye hjælpemidler er elastiske tætsiddende underbukser til afløsning af nettrusser, som kan være svære at få af og på. Der er også udviklet bedre bleer, blandt andet fleksbleen, som både kan bruges til sengeliggende og stående. Fleksbleen er ergonomisk bedre at arbejde med for plejepersonalet end de almindelige bleer. Blevejning. Hvor meget væske kommer ind og ud? I tre døgn føres der væske- og vandladningsskema på beboere, der skal have udredt deres inkontinens. Humor godt mod tabuer Rita og Mai synes, det er fagligt tilfredsstillende at have fået videreuddannelse, og de kan lide at formidle deres viden til kollegerne som undervisere og resursepersoner. Mai har efter 20 år i Kridthuset valgt at arbejde som flyver og kommer dermed i både dag-, aften- og nattevagter, hvor hun kan lære fra sig. De synes også, det er lykkedes at få en afslappet stemning omkring det tabubelagte emne, og de anbefaler humor som et godt værktøj. For eksempel kan der godt gå sport i blevejning, hvor det gælder om at gætte, hvad bleen vejer. brlu@foa.dk Skamfuldt ikke at have kontrol Ofte hører man påstanden, at inkontinens er noget, der hører alderen til, men i mange tilfælde kan der gøres noget. Sagt lidt populært er det bedre»at lukke for hanen i stedet for at blive ved med at tørre vand op fra gulvet.«mindst 400.000 voksne mennesker i Danmark lider af ufrivillig vandladning, inkontinens. To til tre gange så mange kvinder som mænd får urininkontinens, og forekomsten stiger med alderen. Urininkontinens er et alvorligt problem for den, det rammer. Det er forbundet med skam ikke at have kontrol over sine udskillelser. Almindelig social kontakt og aktiviteter kan blive uoverskuelige at deltage i, og der er alvorlig risiko for social isolation. Nattesøvnen kan blive forstyrret af hyppige toiletbesøg, som både medfører nedsat evne til at fungere optimalt i dagtimerne og risiko for fald i forbindelse med toiletbesøget. Ud over de mange gener, inkontinens medfører for den enkelte, koster inkontinens også samfundsøkonomisk. Beregninger viser, at der i Danmark bruges minimum 1,25 milliarder kroner. Cirka 93 procent af udgifterne går til kompenserende foranstaltninger og kun syv procent til undersøgelse og behandling, operationer og lægemidler. Træning af bækkenbunden Bækkenbundstræning kan være et effektivt behandlingstilbud til kvinder med urininkontinens. Effekten er størst ved svær inkontinens. Med bækkenbundstræning kan mange slippe helt af med anstrengelses-inkontinens. Personer med tranginkontinens kan lære at undertrykke tissetrangen ved at knibe længe og hårdt, så de kan nå på toilettet. fag og arbejde november 2007 9
Udredning. Et af redskaberne til udredning af inkontinens er Texashatten, som let monteres på toilettet og måler urinmængden. Forskellige typer inkontinens Typebestemmelse. Det er vigtigt at undersøge, hvilken type inkontinens det drejer sig om for at kunne behandle eller mindske generne. Af Hanne Schøler Bredgaard Foto: Mike Kollöffel Den normale vandladning De nedre urinveje består af urinblæren, som er opbygget af trelaget glat muskulatur, med reservoirfunktion på cirka 250-400 milliliter, og urinrøret med afløbsfunktion. Kvindens urinrør er cirka tre-fire centimeter langt, mens mandens er cirka 20 centimeter. Lukkefunktionen varetages af lukkemusklen og understøttes af bækkenbundsmuskulaturen. Når blæren udspiles, bliver der sendt sensoriske impulser fra blæren via rygmarven til vandladningscentret i hjernen, hvorfra den overordnede kontrol med vandladningen styres. Når man skal lade vandet, sendes motoriske impulser den modsatte vej til blæremusklen, som trækker sig sammen og til lukkemusklen, som afslappes. Det medfører en trykstigning i blæren, som overstiger trykket i urinrøret, og vandladningen går i gang. Det er normalt at lade vandet op til syv gange om dagen og to gange om natten. 10 fag og arbejde november 2007
Find årsagen Inkontinens er ikke en sygdom, men et symptom, og det er derfor vigtigt at finde årsagen til, at inkontinens er opstået. I en undersøgelse fra Norge har man kunnet opnå helbredelse eller bedring hos 70 procent af patienterne ved ganske enkle procedurer, og kun 17 procent af kvinderne blev visiteret til videre undersøgelse, hvor man foretager væske/vandladningstest, bletest og urinundersøgelse. Undersøgelsen kan suppleres med måling af den urin, der er tilbage i blæren efter vandladning, gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af endetarmen. I Norge var det de praktiserende læger, der i en periode havde fokus på inkontinens, udredning og behandling. Meget af denne udredning kan foretages af veluddannet personale i den kommunale ældrepleje. Nys, host og anstrengelse Der findes forskellige typer af inkontinens. Inkontinens ved anstrengelse kaldet stress-inkontinens er ufrivillig vandladning i forbindelse med anstrengelse, nys eller host og skyldes nedsat tryk i urinrøret. Stress-inkontinens rammer hyppigst kvinder, cirka halvdelen af de inkontinente kvinder lider af stressinkontinens, mens under 10 procent af mænds inkontinens skyldes stress-inkontinens. De hyppigste årsager til stress-inkontinens er svækkelse af bækkenbunden efter fødsler, elitesport og svagere muskelvæv. Stress-inkontinens kan behandles med væskepædagogik, bækkenbundstræning og lokal østrogenbehandling. Når man skal tisse NU Når man får en pludselig og uimodståelig trang til at tisse, og der ofte kommer ufrivillig vandladning kaldes det urge-inkontinens, som er årsag til cirka hver femte tilfælde af inkontinens. ( Urge betyder stærk trang.) Symptomet er bydende vandladningstrang, som er svær eller umulig at undertrykke, og skyldes forøget tryk i blæren. Der er typisk vandladningstrang mere end otte gange i døgnet, og natlig inkontinens kan forekomme. Urge-inkontinens kan skyldes irritationstilstande, ofte blærebetændelse eller fremmedlegemer som katetre. Andre årsager er østrogenmangel, neurologiske sygdomme, for eksempel dissemineret sklerose og systemiske sygdomme, for eksempel dårligt reguleret diabetes. Behandlingen af denne type inkontinens retter sig mod årsagen og behandling af den grundlæggende sygdom. Blandings-inkontinens Inkontinens kan også skyldes en blanding af årsager såkaldt blandings-inkontinens hvor den ufrivillige vandladning kommer både med bydende vandladningstrang og også ved anstrengelse, nys eller host. Omkring hver tredje inkontinens skyldes en blanding. Behandlingen retter sig her mod det symptom, som er mest fremtrædende, og bækkenbundstræning vil altid være en vigtig del af behandlingen. Selskabsblære giver risiko Endelig findes der inkontinens, som hverken skyldes nedsat tryk i urinrøret eller forøget tryk i blæren, men andre faktorer. Det kaldes under et falsk inkontinens. Overløbs-inkontinens skyldes manglende blæretømning, hvor der efter vandladning fortsat er urin i blæren. Specielt ved stillingsændring, for eksempel når patienten rejser sig fra en dyb stol eller vender sig i sengen, er der så risiko for at urinen siver ud. Opøvelse af selskabsblære giver risiko for at komme til at lide af overløbs-inkontinens. Falsk inkontinens kan også skyldes uhensigtsmæssige drikkevaner, nedsatte sanser, fysiske sygdomme som for eksempel gigt og psykiske lidelser som depression og demens. Arkitektonisk inkontinens dækker over uhensigtsmæssige forhold i omgivelserne, for eksempel stejle trapper og dårlig belysning. hsb@gentofte.dk Hanne Schøler Bredgaard, afdelingssygeplejerske, kontinenssygeplejerske, Gentofte Kommune. Kilder: Dansk urologisk Selskab, www.urologi.dk Annette Jaquet: Urin-inkontinens et sygeplejefagligt perspektiv, 2005. Signalgivning. Når blæren udspiles, bliver der sendt impulser fra blæren via rygmarven til vandladningscentret i hjernen, som styrer vandladningen. Når man skal tisse, sendes motoriske impulser den modsatte vej til blæremusklen, som trækker sig sammen og til lukkemusklen, som afslappes. Så kan man tisse! Blekort. For at sikre, at der bruges den rigtige blestørrelse, står oplysningerne på et kort hos beboeren. Her står også oplysninger om hjælp til toiletbesøg. ILLUSTRATION: BIRGITTE LERCHE fag og arbejde november 2007 11
fagligt talt Meningsfuld dokumentation tak! sakset Af Karen Stæhr Mængden af dokumentation er et tema, der er højaktuelt. På hospitalerne kender vi det allerede som en del af akkrediteringen, og på plejehjemmene og særligt i hjemmeplejen, som tidsregistrering og dokumentation af de visiterede ydelser samt faglig dokumentation. FOA har over sommeren gennemført en række undersøgelser inden for hjemmeplejen, der viser, at medarbejderne oplever, at de skal dokumentere som aldrig før. Der skal både registreres, hvornår man ankommer hos borgeren, og hvornår man tager derfra, hvad der er lavet, hvad der ikke er udført. Der skal meldes tilbage til gruppeleder/visitator, og der skal skrives i borgerens bog, kardex og den elektroniske omsorgsjournal. Hele 46 procent af FOAs medlemspanel meldte tilbage, at de konsekvent dobbeltdokumenterer deres arbejde. Tid er der ikke blevet mere af! Der indføres mere og mere dokumentation, som stjæler tiden fra medarbejdernes direkte arbejde med borgeren. Medarbejderne har både uddannelse og erfaring, som de ikke får mulighed for at anvende, da de i stedet oplever at skulle bruge tiden på at dokumentere og registrere ydelser. Og det er et problem. Medarbejderne på social- og sundhedsområdet har valgt dette arbejdsfelt, fordi de gerne vil have med mennesker at gøre, og pludselig går al tiden med at dokumentere. Men er dokumentation da overflødig? Ja, noget dokumentation er. Jeg har selv fra flere medlemmer hørt, at de ofte skal dokumentere det samme tre forskellige steder. Eller at detaljeringsgraden for dokumentationen bliver helt grotesk. Det gælder for eksempel, når hr. Petersen har fået vasket hår, og det skal registreres, at håret er blevet vasket, og at det var med skælshampoo. Vi kan ikke undvære dokumentation! Dokumentation er helt afgørende for at sikre og udvikle høj faglig kvalitet. FOAs undersøgelser viser, at medarbejderne gerne vil den faglige dokumentation, der underbygger deres faglighed og deres arbejde i forhold til borgerne. I øjeblikket udvikles der kvalitetsstandarder til sundhedsvæsenet på det kommunale område. Målet er at sikre kvaliteten og øge patientsikkerheden. Når kvalitetsstandarderne anvendes på en hensigtsmæssig måde, skabes der mulighed for at anvende sin faglighed bredere. Dokumentation, som passer til fagligheden, kræver mere enkle og målrettede dokumentationsmetoder, så det er fagligheden, der passer til dokumentationen. Det er først og fremmest nødvendigt, at der afsættes resurser således, at medarbejderne kan indfri kvalitetsstandardernes indbyggede krav om dokumentation. Men det er også nødvendigt, at kommunerne bruger dokumentationen som en mulighed for, at medarbejderne kan udøve deres fag, og ikke som et kontrolredskab med dobbelte registreringer, som efterlader en følelse af overvågning. Jeg arbejder for faglig tillid frem for ufaglig tælling. Kun på den måde kan dokumentationen opleves som meningsfuld. Det betyder væk med meningsløse registreringer og ind med mere god, præcis og faglig dokumentation. Karen Stæhr er formand for Social- og Sundhedssektoren. Ventetidsgaranti klæ r sygehusvæsenet af»der bliver altså striptease for åbent tæppe, når garantien træder i kraft. Fra alle egne af landet vil patienter blive henvist til privathospitaler. Ydmygelsen af det offentlige sygehusvæsen vil være en realitet om under to uger.«chefredaktør Kristian Lund om den nye ventetidsgaranti på en måned, i Dagens Medicin. Rævhede, New Zealand»Producenten spiller meget bevidst på at få hjortekødet til at se dansk ud og på at få det til at fremstå som et lokalt kvalitetsprodukt ved i teksten at fokusere på den præcise geografiske placering af virksomheden... Man gør meget for at sløre, at kødet er transporteret hertil ovre fra den anden side af kloden.«camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet om Rævhede hjortekød, i Jyllands Posten. Knus til vennerne»det gør vi, fordi vi skal vise, at vi alle sammen er så skidegode venner.«christine Feldthaus, livsstilkommentator, om, at der kysses og krammes som aldrig før, når venner og bekendte møder hinanden, i Politiken. Moms på fedt»de mest oplagte steder at øge momsen vil være på is, sodavand, slik, alkohol samt færdigretter og fastfood-produkter med højt fedtindhold.«folketingsmedlem Anders Samuelsen, Ny Alliance, i BT. 12 fag og arbejde november 2007
Vi cykler længst på rugbrød Sundhed. På plejecentret Mødestedet i Billund Kommune er der fokus på krop og kost. Her arbejder medarbejderne på at få sundhed og velvære ind som en naturlig del af hverdagen. Af Anni Heiberg Foto: Niels Åge Skovbo Tag trappen i stedet for elevatoren. Cyklen i stedet for bilen. Og rugbrød i stedet for rundstykker. Vi ved det godt, men gamle uvaner er svære at bryde. På plejecentret Mødestedet i Grindsted er de godt på vej. Medarbejderne minder jævnligt hinanden om at holde fast i gode vaner, og det, der før blev opfattet som surt, er ligefrem gået hen og blevet sjovt. Fordi det er sundt. fag og arbejde november 2007 13
Rugbrødsmotor. Cyklen er det foretrukne transportmiddel for Aase Dalgaard og Jannie Møller i hjemmeplejen. Den giver frisk luft, motion og humør. Men den kører ikke langt på hvidt brød.»jeg har vejet 30 kilo mere, end jeg gør nu, og dengang skulle jeg kæmpe for at komme op til min lejlighed på 2. sal,«fortæller social- og sundhedshjælper Jannie Møller. Jannie besluttede at lade trapperne blive hendes private motionsredskab. Hun begyndte at tage turen op og ned tyve gange. Først var det hårdt og næsten umuligt, men til sidst var det faktisk sjovt.»da vandrede jeg op og ned ad trapperne for min fornøjelses skyld,«smiler Jannie. Jannie havde allerede tabt sig, da distriktsleder Ingelise Jensen gav medarbejderne en ganske særlig julegave kurset Kroppen på arbejde.»vi havde talt meget om sundhed og velvære, og jeg ville gerne give personalet en øget bevidsthed om, hvordan vi holder os sunde,«forklarer Ingelise Jensen. Jannie var glad for gaven. Det samme var social- og sundhedshjælper Aase Dalgaard.»Jeg tænkte: Fedt! Det vil jeg gerne være med til!,«fortæller Aase.»Jeg bøvler med min nakke og mine Billig massør. Den blå reb-stump er en yppig massør, når den bliver rullet under ømme ben. Aase Dalgaard bruger den ofte om aftenen, hvis musklerne er ømme. 14 fag og arbejde november 2007
De gode vaner.»det gælder om at være bevidst om, hvad man selv kan gøre for sit helbred. Og vi skal snakke om det i hverdagen og holde hinanden fast på de gode vaner,«siger distriktsleder Ingelise Jensen. I snor.»ret dig op!«lyder det jævnligt blandt kollegerne på Mødestedet i Grindsted. Man skal forestille sig, at man har en snor i issen, så får man en lettere gang på jorden. skuldre. Skuldrene kan låse sig fast, og det gør vanvittigt ondt. Det hjælper meget, hvis man lærer at bruge sine muskler rigtigt.«reb og snor På kurset blev der sat fokus på hverdagen. Hvordan gør I, og hvad kan I gøre bedre? Det var i den forbindelse, de daglige rundstykker blev dømt ude. Nu er der rugbrød i kaffepausen.»hvidt brød dur ikke, vi kører meget længere på rugbrød,«afgør Aase Dalgaard.»På kurset fik vi nogle simple øvelser og hjælpemidler. Ikke noget med at investere i en masse udstyr, man aldrig får brugt,«fortæller hun og hiver et stykke reb op af tasken, sætter sig på gulvet og lægger rebet under benene.»hvis jeg er træt i benene om aftenen, ruller jeg ben, balder og fødder hen over rebet. Det hjælper og forebygger kramper,«forklarer Aase. Massagen er så behagelig, at Aase bliver siddende på gulvet og lader rebet arbejde under resten af interviewet. Jannie smiler ved synet:»efter de første kursusdage havde jeg ondt i balder og ben, fordi jeg havde brugt nogle muskler, jeg ikke plejede at bruge,«siger hun, mens Aase tilføjer:»ja, men det gjorde ondt på den fede måde.«aase Dalgaard har altid været bevidst om at passe på sig selv og sin krop, mens Jannie Møller ikke har tænkt så meget i sundhed.»jeg har problemer med nakke, skuldre, ben og hofter. Jeg er et fjols til at tage mig sammen, men kurset gjorde mig bevidst om min krop. Jeg har også fået lettere ved at slappe af, og jeg er blevet meget opmærksom på min holdning. Jeg var slem til at falde sammen,«fortæller Jannie. Kropsholdningen er noget af det, kollegerne ofte minder hinanden om nu. Mange gik foroverbøjede, og det kræver ekstra resurser at holde balancen i den stilling.»vi skal forestille os, at vi hænger i en snor. Så får vi en lettere gang og bliver mere ranke. Det har jeg tænkt meget over. Og flere har bemærket, at jeg er begyndt at gå på en anden måde,«fortæller Aase. Hun går hver dag tre kilometer med sine tre hunde, og hun cykler omkring ti kilometer i løbet af en arbejdsdag. For Jannie bliver det til lidt mindre, men så har hun en anden fidus, som hun fik på kurset:»noget af den bedste motion er faktisk at gøre rent. Så jeg har aldrig haft det så pænt derhjemme, som jeg har nu,«ler hun. Latter og samvær Latter har der været meget af på kurset, og det er vigtigt, mener de to social- og sundhedshjælpere. De lærte deres kolleger at kende på en ny måde.»jeg har altid opfattet personalet på Mødestedet som to grupper: Os, der kører i hjemmeplejen og dem, der arbejder inde i huset. Jeg blandede mig ikke med dem i huset. Men nu lærte vi hinanden at kende, fordi vi skulle lave en del øvelser sammen to og to. Det løsner op, og man kommer til at grine. Nu er jeg ikke længere ked af at afløse inde i huset. Det var jeg før,«fortæller Aase Dalgaard. Aase, Jannie og kollegerne er også blevet flinkere til at hilse på hinanden. De vinker med højt hævet arm, når de passerer hinanden på cykel. Det er god motion for armen, så nu vinker de ekstra meget i Grindsted. heiberg@reportagegruppen.dk Sundhed i hverdagen Kurset Kroppen på arbejde forløb over fem eftermiddage med 14 dages mellemrum, og kursisterne fokuserede på sundhed, trivsel, sygdom og stress. Deltagerne blev præsenteret for metoder til at slappe af, til at få en bedre nattesøvn, passe på ømme led og muskler, motionere og spise sundt. Kurset blev til i et samarbejde med Be-you Healthcare i Grindsted. fag og arbejde november 2007 15
Sammenholdet Rygeloven. Connie Ryberg er ryger og beboer på plejehjemmet Peder Lykke Centret på Amager. Siden den nye rygelov er trådt i kraft, er det slut med at ryge sammen med de andre på plejehjemmets fællesarealer. Det er hun ikke glad for. Af Laura Engstrøm Foto: Mikkel Østergaard Connie Ryberg ryster på hovedet:»der er jo ikke noget sammenhold mere,«siger hun. Hun har boet på plejehjemmet Peder Lykke Centret på Amager i 16 måneder, og siden den 15. august i år har også dét plejehjem måttet bøje sig for den nye rygelov: Ingen rygning på fællesarealerne. Og det har ændret hendes hverdag.»vi er 14-15 stykker, der ryger i vores afdeling. Tidligere sad vi tit og sludrede, når vi havde spist aftensmad. Men nu går alle ind til sig selv, når de skal ryge efter maden, og kommer man ud igen, er alle gået,«fortæller hun. Derfor er Connie Ryberg nu for det meste inde hos sig selv. Det hænder, hun ruller i sin kørestol ud på den fælles altan. Her må de nemlig godt ryge.»men det er en meget lille altan, så vi kan kun sidde to-tre stykker ad gangen. Og hvad så til vinter? Der kan vi da ikke sidde derude,«siger hun. En tredjedel er rygere Connie Ryberg er ikke den eneste, der føler, at det sociale rum er blevet begrænset efter den nye rygelov er trådt i kraft. Mette Olsen, souschef på Peder Lykke Centret, oplever, at det er et generelt problem. Cirka 50 ud af de 152 beboere ryger, anslår hun.»beboerne vil som regel helst sidde, hvor de andre er. Det er tryggere og rarere. Men kontakten mellem beboerne har lidt et knæk, fordi de ikke længere kan sidde og hygge sig med en smøg efter maden. Og vi kan ikke lokke dem ud af deres boliger igen, for lidt efter skal de jo ind og ryge igen,«siger Mette Olsen. 16 fag og arbejde november 2007
er røget Røg.»Tidligere sad vi tit og sludrede, når vi havde spist aftensmad,«fortæller Connie Ryberg, én af de cirka 50 rygere blandt beboerne på Peder Lykke Centret. Bivirkning.»Kontakten mellem beboerne har lidt et knæk,«siger souschef Mette Olsen (tv.). 13 døde i 2006 Fatale brande på plejehjem er ganske almindelige. I 2006 omkom 13 personer i brande på plejehjem og i beskyttede boliger. Det svarer til knap en femtedel af alle dødsofre for brandulykker, viser den årlige opgørelse fra Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsinstitut.»Der er grund til at tro, at antallet af dødsbrande vil stige, nu hvor beboerne kun må ryge i egen bolig. Jo mindre opmærksomhed, jo flere tilfælde af uheld,«siger Ib Bertelsen fra Dansk Brand og Sikringsinstitut. Tidligere fulgte plejehjemmet sin egen rygepolitik. Det betød, at beboerne ikke måtte ryge, når der stod mad på bordet, og at de skulle tage hensyn til hinanden.»det har fungeret fint i alle årene. Vi har luftrensere på fællesarealerne, og dem, der havde svært ved at, de ikke måtte ryge så meget, skulle måske lige gå en tur engang i mellem og ryge et andet sted,«siger Mette Olsen. Større brandfare Ugen før fag og arbejde besøger Peder Lykke Centret, havde plejehjemmet besøg af brandvæsnet. En af de rygende beboere skulle kigge i nogle papirer, da cigaretten faldt ned i skuffen, hvor papirerne lå. Ilden blev hurtigt slukket, men det er ikke første gang, brandvæsnet kommer.»det sker jævnligt. Og for nogle år siden havde vi en ulykke, hvor en mand brændte ihjel,«siger Mette Olsen. Nu, hvor beboerne kun må ryge i deres egen bolig, bliver det sværere for personalet at holde øje med, om en beboer er faldet i søvn med en tændt cigaret. Ja, faktisk kan medarbejderne ifølge den nye lov kræve, at der ikke må ryges, når de opholder sig i boligen, og at der skal være luftet ud, inden han eller hun går derind.»hvis jeg beder en medarbejder gå ind og overvåge en beboer, mens han eller hun ryger, kan medarbejderen jo ret beset anmelde mig,«siger Mette Olsen. Smokey-Joe På afdelingen Ahorngangen må de holde skarpt øje med Willy Darling.»Smokey- Joe«står der på hans dør. Og bag den tænder han den ene cigaret med den anden. fag og arbejde november 2007 17
Smokey Joe. Her holder Willy til. Han tænder den ene cigaret med den anden. Grethe Alkilde, der er afdelingsleder dér, anslår, at han ryger omkring 60 om dagen. Og lige som to tredjedele af stedets beboere, er også Willy Darling dement.»han kan ikke forstå, at han ikke længere må ryge, hvor han plejede at ryge. Når vi beder ham lade være, kan han godt blive hidsig og lange ud efter os. Men vi har besluttet, at vi ikke vil bruge magt for at tvinge ham ind i sin bolig, så vi prøver at snakke med ham om det, så godt vi nu kan,«siger Grethe Alkilde. Ofte falder Willy Darling i søvn med cigaretten i hånden. Derfor er der lagt metalplader på bordene på hans faste pladser. Medarbejderne beder ham indimellem tage et brandsikkert rygeforklæde på, men han nægter. Bortvist, fordi manden røg Dagpleje. Anna Margrethe Wrøbell blev fyret, fordi hendes mand røg i den anden ende af huset, når børnene var der. Og det er ikke den første sag, siger FOA Odense. Af Laura Engstrøm Foto: Heidi Lundsgaard Det siger loven I den kommunale dagpleje er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. Dagplejeren ikke må ryge, når hun er sammen med børnene heller ikke udenfor. Hendes familiemedlemmer må dog gerne ryge i haven, når børnene er der. Rygeloven gælder kun inden døre, oplyser Indenrigsministeriet. Hele loven kan ses på www.im.dk Der er blevet stille hjemme hos dagplejer Anna Margrethe Wrøbell. Legetøjet er pakket sammen og sendt af sted igen til kommunen, og børnene tusser ikke længere rundt. For Anna Margrethe Wrøbell er blevet bortvist af Odense Kommune. Grund? Hendes mand røg i den anden ende af huset, når børnene var der. Og det er forbudt ifølge den nye rygelov, der trådte i kraft 15. august i år. For Anna Margrethe Wrøbell, der snart er 58 år gammel og har været dagplejer i 27 år i Odense Kommune, kom det nu ikke som et chok. Hun havde nemlig længe forinden protesteret over de nye rygeregler.»jeg havde det virkelig dårligt med den rygelov, for jeg vidste, at jeg ikke kunne overholde den. Min mand arbejder på skiftehold, og det er jo ikke altid, vi har fri på samme tid. Samtidig ville jeg også tilkendegive, at det ikke var acceptabelt, at jeg ikke havde råderet over den private del af min bolig. Med loven i hånden kunne kommunen jo nu bestemme over hele boligen. Jeg har ikke engang villet spørge min mand, om han ville holde op. Det er jo også hans hus,«siger Anna Margrethe Wrøbell, der ikke selv ryger. Ikke første sag Anna Margrethe Wrøbells sag bliver ikke den eneste, er Alice Due overbevist om. Hun er sektorformand i FOA Odense.»Der er en dagplejer mere i kommunen, som har fået en advarsel. Og den sag er lige så grel. Hun passer børnene i stueetagen, mens hendes mand indimellem ryger på førstesalen i huset, hvor børnene aldrig kommer. Kan det være rigtigt, at rygeloven 18 fag og arbejde november 2007
på spidsen»se her,«siger Grethe Alkilde, da hun har spurgt Willy Darling, om hun må kigge ind i hans skab.»der er brandhuller i meget af hans tøj.«hun frygter, at det en dag går helt galt.»vi har haft tre små brande inde hos ham, siden rygeloven trådte i kraft. Han er farlig for sig selv,«siger hun. Ingen penge til rygekabiner Og hvad siger de ikke-rygende beboere til den nye lov? En enkelt er glad:»jeg synes, det er godt. Der var ikke så mange af rygerne, der tog hensyn,«siger Anny Hansen. De andre trækker på skuldrene, det ser ikke ud til at bekymre dem synderligt. Mette Olsen kan dog godt blive bekymret. For den nye rygelov handler også om etik, mener hun:»beboerne betaler jo også husleje for fællesarealerne, og kan man så sige, at de ikke må ryge der? Det betyder jo, at de ikke har nogen rettigheder over deres egen bolig. I rygeloven står der også, at man må indrette rygerum eller opsætte en rygekabine, men det har vi hverken plads eller økonomi til, og der er jo ikke fulgt ekstra penge med. Men skulle vi i så fald stå bag en glasplade og kigge ind til de rygende beboere? Desuden synes jeg, lovgiverne må spørge sig selv, om det er ok, at man fratager de ældre retten til at bestemme, hvor de vil ryge i de sidste år af deres liv.«l_e@mail.dk Bortvist. Anna Margrethe Wrøbell blev bortvist af kommunen. I modsætning til en fyring betyder det tre ugers karantæne, inden hun kan søge dagpenge. Var hun blevet fyret, havde hun fået seks måneders løn. dermed står over grundloven?«siger Alice Due og henviser til grundlovens paragraf 72 og 73, hvor der står, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig.»vi har forespurgt Folketingets oplysning, og de svarer nej: En lov kan ikke stå over grundloven. Og hvis det er rigtigt, har folketingspolitikerne noget af et problem,«siger Alice Due. l_e@mail.dk Virginia forvist Af Peter Lindholm, chefredaktør Tobaksrøg, selv i små mængder, skader og gør livet ulideligt for ikkerygere. Heriblandt børn og andre mennesker, som offentligt ansatte skal drage omsorg for. Foruden sig selv. Hvis man var tilstrækkelig forhærdet, kunne man indtil for nylig blæse blå røgringe på sine omgivelser. Den går ikke længere. Ud med røgen, den farlige, som nu er forvist til gårde, gader og gyder. Dér må inkarnerede stakler tage ophold, hvis de vil fornøje sig med Virginia og alle tilsætningsstofferne. Men man kan jo også fortrække til sine egne fire vægge og give efter for sin ubændige, men helt private trang til røg. Boligen er ukrænkelig. Det står i grundloven. Her må hverken politiet, Folketinget, sundhedsapostle eller andre instanser blande sig i, hvad man gør ved sig selv. Punktum hvis man ikke lige er dagplejer. For så må man ikke ryge derhjemme, og det må ens ægtefælle i øvrigt heller ikke. Han kan godt stikke piben ind og vænne sig til den nye statsdirigerede husorden. Er det ikke til at kapere for Fru Dagplejer og hendes lillefar bliver hun bortvist fra jobbet. Selvom hun på behørig vis afskærmer børnene fra røgen, mens de bliver passet. Anderledes forholder det sig med Hr. Hansen, som har taget næstsidste ophold på et plejehjem, eller Fr. Jensen, som stadig bor derhjemme og får besøg af hjemmeplejen. De må godt brænde tobak af, til plejepersonalet bliver helt grønne i hovederne og muligvis pådrager sig lungecancer. Betænkeligt. Nogen må rykke ud og tage cerutterne fra de gamle. Røgen skader de ansatte. fag og arbejde november 2007 19
Vikarer indtager Boom. Antallet af ansatte i private vikarbureauer er mere end tredoblet siden 1999, og de private vikarbureauer står for en stigende del af ældreplejen. Det betyder en stigende belastning for de fastansatte, som ofte selv føler sig fristet til at hoppe med på vikarvognen. Som modtræk vil kommunerne oprette egne vikarkorps for bedre at kunne rekruttere nye folk til de faste stillinger, for at forbedre arbejdsmiljøet for de fastansatte og i håbet om at spare penge. 20 fag og arbejde november 2007
arbejdspladserne Af Kristian Gry Tegning: Otto Dickmeiss Lone Jørgensen er frustreret. Hun er lige mødt på arbejde og har fundet ud af, at hendes tre kolleger i teamet er vikarer lige som i går. De seneste år er antallet af private vikarer på hendes arbejdsplads steget voldsomt.»i de to dage havde jeg ikke tid til at sætte mig for at holde pause. Vikarerne kender jo hverken rutinerne eller beboernes vaner, og jeg har ikke tid til at sætte dem ind i alle detaljer. Derfor er det nemmest, at jeg tager de komplekse borgere, og vikarerne får de lette. Det giver ekstra arbejde til mig,«fortæller Lone, der er social- og sundhedsassistent på Knud Lavard Pleje- Centret i Ringsted. Når der er for mange vikarer på en arbejdsplads, kan det gå ud over plejen af borgerne. Men det slider også på de fastansatte, og det kan blive starten på en ond cirkel. Tre af Lones kolleger har netop kvittet deres faste job for at starte i et vikarbureau. Årsag: Bedre løn, fleksibilitet, fri for weekendarbejde og mindre ansvar for borgeren. Hun har selv overvejet samme skridt, men et godt fællesskab med kollegerne betyder, at hun bliver. Flere private hænder Ifølge en ny FOA-undersøgelse er Lones beretning symptomatisk for situationen i ældreplejen. Én ud af ti overvejer at skifte til job i private bureauer. Først og fremmest for at få mere i løn og bedre indflydelse på arbejdstiderne. Og vikarbureauerne har vokseværk. I 2006 sørgede sosu-uddannede i de private vikarbureauer for en omsætning tæt på 1,2 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling på blot fire år. Hidtil har det primært været Storkøbenhavn, Århus og Trekantsområdet, som har kæmpet med stigende vikarbudgetter. fag og arbejde november 2007 21
Kontant. Nu vanker der en kontant bonus til Lone Jørgensen og de andre fastansatte på Knud Lavard Plejecentret, hvis de kan nedbringe vikarforbruget.»men det er mit indtryk, at problemet er ved at sprede sig ud i landet,«fortæller Flemming Hansen, konsulent i Kommunernes Landsforening. Kommunerne er derfor begyndt at tænke nyt for at holde på medarbejderne.»jeg vil næsten lægge hovedet på blokken og sige, at alle kommuner arbejder med planer om at oprette egne vikarkorps, enten centrale eller decentrale,«bedyrer Flemming Hansen. Pionerkorpset er en gevinst Hvis kommunerne skal klare kampen om hænderne, skal de selv oprette vikarkorps, tilråder Jørgen Vester, leder af Skive Kommunes vikarkorps. Vikarbureauernes antal solgte vikartimer inden for social- og sundhedsområdet 2003 1,83 millioner timer 2004 2,16 millioner timer 2005 3,39 millioner timer 2006 3,97 millioner timer Grafen viser de private vikarbureauers antal solgte timer per år for ansatte uddannet som social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. De ufaglærte indgår ikke i statistikken, derfor er der reelt solgt endnu flere timer. Kilde: Danmarks Statistik»Der er en del, der foretrækker den arbejdsform, som en vikaransættelse indebærer. Derfor bør kommunerne følge udviklingen og tilbyde den mulighed. Det er en nødvendig fremtidssikring.«skive Kommune var pioner, da man i 2003 oprettede sit eget vikarkorps i samarbejde med FOA.»Det sidste år er vi blevet kimet ned af landets kommuner. De ønsker alle at få input til at oprette deres eget vikarkorps,«siger han. Det er vanskeligt at afgøre, om det er billigere at bruge egne vikarer frem for private. Men ifølge Jørgen Vester er det en god forretning at have et kommunalt korps. Korpset giver kommunen en mulighed for at rekruttere faste medarbejdere og er samtidig med til at forbedre arbejdsmiljøet og servicen over for borgerne.»en ubetinget succes,«mener Jørgen Vester.»Inden for de sidste 14 dage har jeg afleveret fire rigtig gode medarbejdere. Det er brandærgeligt at miste dem, men det er en del af missionen at rekruttere og fastholde medarbejdere til kommunens ældrepleje,«siger han. Kamp om hænderne Men det kan være vanskeligt at få et kommunalt korps til at fungere. I Holbæk Kommune har man netop oprettet et korps efter Skive-modellen, men ikke uden problemer. Korpset er nu på 20 medarbejdere, men de vil gerne op på 60-70 stykker.»det er voldsomt svært at rekruttere folk. Mange har helt forladt branchen til fordel for bedre løn, mens andre søger til de private bureauer,«fortæller Birgit Becker, leder af vikarkorpset i Holbæk. Det samme problem har man i Københavns Kommune, hvor det centrale vagtkorps også mangler folk.»ganske enkelt fordi vi ikke kan tilbyde en løn, der matcher de private bureauer,«siger lederen af det københavnske vikarkorps, Connie Vejlø. Til gengæld melder Københavns Kommune om succes for et nyt decentralt korps. Men her tilbydes også en aflønning, der kan matche de private bureauer. Alle de kommuner, fag og arbejde har kontaktet, understreger, at uanset om de har egne korps, vil det være nødvendigt at bruge de private bureauer. Og hvis man skal tro Jes Søgård, direktør for DSI Dansk Sundhedsinstitut, er væksten for de private bureauer ikke stoppet.»vi har ikke set toppen endnu. Udviklingen i England og USA plejer at ramme os med fem seks års forsinkelse, og der har de private en større andel af markedet end herhjemme.«krig@foa.dk 22 fag og arbejde november 2007
Kommunernes monopolstatus er forbi Kalkule. Er det gakgak, at kommunerne bruger penge på dyre vikarer, eller kan det godt betale sig? Fag og arbejde har spurgt regnedrengene uden at få et klart svar. Af Merete Nielsen Økonom Martin Windelin fra AErådet er ikke just begejstret for tendensen inden for ældreplejen. Han har analyseret udviklingen i brugen af vikarer og kan se, at det går én vej. Opad.»Vikarbureauerne er jo sat i verden for at tjene penge på at skaffe arbejdskraft ikke et ondt ord om det men det er et skridt i retning af løsarbejdersamfundet.«set fra Martin Windelins skrivebord kan vikarboomet være et tegn på, at der er noget galt med de nuværende løn- og arbejdsvilkår i ældreplejen. De kan ganske enkelt ikke sikre den nødvendige arbejdskraft.»hvis private virksomheder havde haft en så stor grad af personaleudskiftning og mangel på arbejdskraft, ville løn- og arbejdsvilkårene typisk være blevet forbedret som reaktion på dette. Men de ansatte inden for ældreplejen har jo nærmest været underlagt en monopolarbejdsgiver kommunerne. Folk har ikke haft andre steder at søge hen, men nu er vikarbureauerne vokset frem, og så ser vi en aflønning, der i højere grad afspejler udbud og efterspørgsel.«iskold økonomisk kalkule? Men kan det overhovedet betale sig for kommunerne at hæve lønnen for de faste medarbejdere? Ifølge en række økonomer, som fag og arbejde har talt med, er der ingen, der har lavet det regnestykke. Det gælder også AErådet, men Martin Windelin vil ikke udelukke, at det kan betale sig at ansætte dyre vikarer.»det er muligt, at det bedre kan betale sig for kommunerne at sige: Vi har mangel på arbejdskraft med de nuværende løn- og arbejdsvilkår, og så slukker vi nogle ildebrande med vikarer. Samlet set slipper vi billigere, end hvis vi hævede lønnen for alle.«martin Windelin understreger, at den kalkule kun går så længe, der stadig er så mange ansatte, der trods alt accepterer de nuværende vilkår.»hvis der for alvor begynder at komme sprækker, og flere og flere søger over til vikarbureauerne eller andre erhverv, vil det blive stadig sværere at tiltrække arbejdskraft under de eksisterende vilkår.«men@foa.dk Økonom Martin Windelin, AErådet:»Vikarbureauerne er jo sat i verden for at tjene penge på at skaffe arbejdskraft ikke et ondt ord om det men det er et skridt i retning af løsarbejdersamfundet.«fag og arbejde november 2007 23