Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard Individuel Flexhandicapkørsel Lov om trafikselskaber 11

Formål. Ordningen er opdelt således at:

Kvalitetsstandard Individuel Flexhandicapkørsel Lov om trafikselskaber

Kvalitetsstandard for handicapkørsel

FLEXTRAFIK I SLAGELSE KOMMUNE

Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel

Befordringsordninger

Vejledning Sydtrafiks handicapkørselsordning for Haderslev Kommune

Afslag på at blive transporteret i kørestol på trappelift til 1. sal.

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Information om Handicapkørsel

Handicapkørsel. i Sydtrafik

Kørselsordninger for pensionister i Esbjerg kommune

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland

Kørselsordninger Hedensted Kommune. Februar 2019

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Værd at vide om Handicapkørsel

INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil nemt via computer eller app -Se hvordan på bagsiden

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_

Frederikshavn Kommune

Kørselsordninger for pensionister i Middelfart Kommune

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

Visitationsprojekt. udvalgte kørselsordninger i Ældre- og Handicapforvaltningen

Klagenævnet for Udbud J.nr (A.F. Wehner, Flemming Lethan, Henrik Pinholt) 10. november 1998

Midttrafiks kvalitetsstandard for handicapkørsel 2009

Handicapkørsel Region Midtjylland HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND. September 2016

handicap kørsel i sydtrafik

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel

Værd at vide om Flextrafik

2. udbud personkørsel i Aalborg Kommune - fastlæggelse af serviceniveau og krav til kørsel.

KVALITETSSTANDARD Fribefordring Kørsel til læge og speciallæge, samt kørselsgodtgørelse Sundhedsloven 170 og 173

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel, juni 2015

Værd at vide om Flextrafik

Kvalitetsstandard for kørsel til afprøvning af hjælpemidler

Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel. 18. januar 2011

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Værd at vide om Flextrafik

Værd at vide om Flextrafik

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Høringssvar vedrørende MOVIAs forslag til sammenlægning af de tre handicapkørselsordninger i Østdanmark

Hvem er vi? Nordjyllands Trafikselskab. Region Midtjylland MOVIA. Midttrafik. Sydtrafik BEHOVSTYRET KOLLEKTIV TRAFIK

Aktuelle takster vil altid kunne findes på moviatrafik.dk/flexhandicap.

Kim Clausen Operator & kvalitetschef kic@moviatrafik.dk

HANDICAPKØRSEL I SYDTRAFIK

Hvad er BeKTra? Drift af hardware og software. Kun opgaver for ejerkredsen. Konsulentopgaver for ejerne Hjælp til den daglige drift

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Personer med handicap skal kunne rejse selvstændigt og spontant med den kollektive transport på samme vilkår som alle andre.

Transkript:

Side 1 af 5 sider Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune 1. Ydelsens lovgrundlag Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, 11 om individuel handicapkørsel 11 Trafikselskabet skal for svært bevægelseshæmmede over 18 år etablere individuel handicapkørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende. Stk. 2. Individuel handicapkørsel skal 1) Som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt og 2) Foregå i egnet køretøj Stk. 3. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen. Stk. 4. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet. Stk. 5. Trafikselskaberne skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel 2. Formål med ydelsen Flexhandicap sikrer svært bevægelseshæmmede et kollektivt trafiktilbud, som ligger ud over den kørsel, der er dækket af anden lovgivning. Flexhandicap er et tilbud, der giver bevægelseshæmmede mulighed for mobilitet på linje med borgere, der anvender den almindelige kollektive trafik. Formålet er således at ligestille svært bevægelseshæmmede borgere i samfundet med borgere uden fysiske handicap, for så vidt angår transportmuligheder med kollektiv trafik. 3. Roller og arbejdsdeling Fra 1. januar 2015 er arbejdsdelingen mellem NT og Kommunen delt mellem visitering til kørselsordningen og udførelsen af kørslen. Kommunes ansvar er visitering af borger fastsættelse af serviceniveauet ift. visiteringen. NTs ansvar er kørselsordnings udførelse fastsættelse af serviceniveauet for kørslen. 4. Hvilke behov dækker ydelsen Ordningen omfatter kørsel til fritidsformål som fx indkøb, fritidsaktiviteter, familiebesøg osv. Lovens minimumskrav definerer at ydelsen ikke kan anvendes som kørsel, der er dækket af anden lovgivning (fx lægekørsel mv.) Det indstilles: at man i Frederikshavn kommune beslutter, at der ikke er begrænsninger i formålet, da det kan være hensigtsmæssigt for borger og økonomisk fordelagtigt i forhold til det samlede budget for

Side 2 af 5 sider kørselsordninger i kommunen. 5. Brugergruppe for ydelsen Det indstilles at følgende brugergruppe kan optages i ordningen: Borger skal opfylde følgende kriterier: Være svært bevægelseshæmmet (også med støtte af ganghjælpemiddel) Være bevilget et ganghjælpemiddel af kommunen Være fyldt 16 år (lovens minimumskrav er 18 år) Skal have et varigt handicap (længere end 12 måneder), Borger skal visiteres af bopælskommunen For borgere hvor der er tvivl om varigheden af handicappet, kan disse optages midlertidigt i den individuelle handicapkørsel, hvorefter der foretages en revisitering. 6. Definition af svært bevægelseshæmmet Brugergruppen er af lovgivningen defineret som borgere, der på grund af et bevægelseshandicap har behov for ganghjælpemidler. Kravet er, at ganghjælpemidlet er bevilget af kommunen og at ganghjælpemidlet er bevilget til støtte for gangfunktionen. Præcisering: Borgere der er berettiget til et ganghjælpemiddel, men ikke kan anvende det på grund af handicap kan også visiteres til individuel handicapkørsel. Dette kan fx være svært bevægelseshæmmede, der pga. nedsat funktion i armene ikke kan anvende et ganghjælpemiddel. Borgere der er bevilget et ganghjælpemiddel af andre årsager end et fysisk bevægelseshandicap kan ikke optages i den individuelle handicapkørsel. Dette kan fx være lungehandicappede, der pga. begrænset mobilitet er bevilget et ganghjælpemiddel til at hvile sig på, eller borgere der er bevilget et ganghjælpemiddel til transport af indkøb. Borgere der har fået bevilget et ganghjælpemiddel til transport af ilt kan af denne grund ikke optages i ordningen.

Side 3 af 5 sider 7. Ikke omfattede i brugergruppen: Handicap der ikke alene berettiger til optagelse i den individuelle handicapkørsel: Blindhed og svagt syn Døvhed Nedsat orienteringsevne Demens Psykiske handicaps Lungelidelser og allergier Lang afstand til kollektiv rutetrafik er ikke begrundelse for optagelse i ordningen. Præcisering: Der kan ikke visiteres til kørselsordningen alene med begrundelse i ovennævnte handicap. Der kan visiteres til kørselsordningen, hvis ovenstående handicap findes i kombination med et bevægelseshandicap og der er bevilget et ganghjælpemiddel til støtte for gangfunktionen. Blindestok kan ikke defineres som et ganghjælpemiddel til støtte for gangfunktionen. Borgere der benytter den ordinære kollektive trafik (busser og tog) er ikke udelukket fra ordningen. Borgere der har invalidebil er ikke udelukket fra kørselsordningen. 8. Serviceniveau i Flexhandicap Serviceniveauet i kørselsordningen er fastlagt af NT. Kørslen udføres som flextrafik, hvor kørslen koordineres med andre kørselsordninger. Det betyder, at der kan være andre passagerer med i bilen, at man skal samle andre kunder op, og/eller sætte af i løbet af turen, hvorfor turen typisk vil være længere end hvis borgeren kørte i egen bil. Kørslen bestilles af brugeren via internettet eller telefonisk ved NTs callcenter. Ordningen omfatter kørsel af borger. Der er mulighed for at bestille 104 enkeltture pr. år. Medlemmer af den individuelle handicapkørsel betaler et årligt abonnement for medlemskab af Flexhandicap, og betaler herudover en kilometerpris for kørslen. Der kan findes uddybende information om Flexhandicap på kommunens og NTs hjemmesider og i NTs Bestillingsog udførelsesstandard for flexhandicap Det indstilles at brugergruppen i Frederikshavn kommune tilbydes 104 årlige ture.

Side 4 af 5 sider 9. Serviceniveau for borger For at sikre at borgeren får et kørselstilbud der stemmer overens med borgerens behov, skal der i visiteringen tages stilling til følgende forhold: Hjælpemidler Vogntyper Plads- og udstyrskrav til vognen (lift eller almindelig bil) Eventuel behov for gratis ledsager/ særlig hjælp Særlig hjælp fra chauffør Oplysninger om borgeren, der kan være af betydning for udførslen af kørslen Særlige krav til kørslen vil normalt være forbundet med højere omkostninger for kørslen bl.a. fordi det kan begrænse samkørsel eller vil være forbundet med et større tidsforbrug, som vognmanden skal have betaling for. Kørselskontoret har ansvar for i visiteringen at tilse at borgeren får det rette kørselstilbud. 10. Bevilling af ydelsen Borger ansøger om optagelse i Flexhandicap i borgerens bopælskommune. Kommunens Kørselskontor foretager en vurdering af, om borgeren opfylder kravene til at kunne optages i ordningen, og hvis dette er tilfældet tages stilling til, hvilket serviceniveau, der skal bevilges i forbindelse med kørslen. Afgørelse om bevilling eller afslag i Flexhandicap meddeles skriftligt af kørselskontoret til borgeren. 11. Afgørelse om optagelse i ordningen Kommunens Kørselskontor vurderer ud fra borgerens egne oplysninger og oplysninger i kommunens omsorgssystem om borgeren opfylder lovens minimuskrav og det vedtagne serviceniveau i kommunen. Det indstilles at kommunens Kørselskontor skal træffe en begrundet afgørelse inden for 4 uger efter ansøgningstidspunktet. Afgørelse om optagelse vedlægges klagevejledning til borgeren. 12. Iværksættelse, afmelding eller revisitering af ydelsen Iværksættelse: Får borgeren tilsagn om bevilling skal kommunens Kørselskontor oprette borgeren i NTs ITsystem web-solen, hvorefter borgeren fra kørselskontoret modtager en opkrævning på medlemskab. Når abonnementet er betalt af borgeren, vil borgeren kunne bestille kørsel. Afmelding: Hvis borgeren ikke længere skal deltage i Flexhandicap, skal borgeren udmeldes af kørselsordningen. Det er kommunens Kørselskontor, der skal sikre, at der sker en framelding i kundehåndteringssystemet Websolen. Framelding sker fx i forbindelse med dødsfald, hvis borgerens tilstand forbedres, således at borgeren ikke længere opfylder betingelserne, eller at borgeren fraflytter kommunen. Borgeren kan

Side 5 af 5 sider også efter eget ønske udtræde af kørselsordningen. Revisitering: Hvis betingelserne for allerede optagne borgere ændres, vil det være nødvendigt at revisitere borgeren. Typisk sker det som følge af at borgerens tilstand forværres fra fx at anvende rollator til at sidde i kørestol. Det kan også være at borgeren får behov for gratis ledsager. I det hele taget vil alle forhold, som er beskrevet undr pkt. 9 kunne begrunde en revisitering, hvilket vil sige en fornyet stillingtagen til hvilket serviceniveau borgeren skal have. Eller alternativt om borgeren fortsat opfylder betingelserne 13. Klage over visiteringen Klager over visiteringen skal ske til borgeren bopælskommune, mens klager over kørslen skal rettes til NT. Klager håndteres jf. beslutning på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. oktober 2014.