Politisk arbejdsgrundlag for byrådet i Herning Kommune, 2014-2017

Politisk arbejdsgrundlag for byrådet i Herning Kommune, 2014-2017 16. december 2013 Indledning Herning Kommune har de senere år været igennem en eksplosiv udvikling på en række områder. Herning og Herning-egnen er for mange danskere indbegrebet af virkelyst og iværksætterånd et område, hvor store opgaver løftes, og hvor nye initiativer blomstrer. Dette tydelige brand betyder også, at Herning og Herning Kommune har bedre forudsætninger end mange andre midt- og vestjyske kommuner for at imødegå tendensen til, at borgere og virksomheder søger mod øst. Herning Kommune placerer sig igen og igen i top i diverse målinger af erhvervsvenligheden, og det er en styrkeposition, det nye byråd vil værne om ved fortsat at sørge for gode rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Et velfungerende og driftigt erhvervsliv er en grundforudsætning for at kunne tilbyde borgerne de velfærdsydelser, de efterspørger. Og en grundforudsætning for, at så mange som overhovedet muligt har et arbejde at stå op til. Herning og Herning-egnen tilbyder en bred vifte af fritidstilbud. Det gælder fra store events over sportslige og kulturelle oplevelser til et rigt foreningsliv. Disse områder skal til stadighed udvikles. Det skal fortsat være attraktivt at bo, leve og arbejde i Herning-området. I relation til borgerne handler det i høj grad om at etablere forudsætningerne for det, man kan kalde det gode liv, hvor frivillighed, forebyggelse og følelsen af at høre til og have lyst til at tage medansvar går hånd i hånd. I denne byrådsperiode vil byggeriet af superhospitalet i Gødstrup tage form. Herning Byråd vil have maksimal opmærksomhed på mulighederne for både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med etableringen af en af Danmarks største arbejdspladser få kilometer fra Hernings centrum. Kommunens økonomi er rammen Afsættet for de kommende års byrådsarbejde i Herning Kommune er en økonomisk virkelighed, hvor presset på de offentlige kasser er meget stort. Byrådet i Herning Kommune ønsker at fastholde en ansvarlig, økonomisk linje, fordi det er forudsætningen for at sikre et lokalt råderum til nye initiativer. De økonomiske nøgleord vil derfor fortsat være robusthed, frihed og handlekraft. Det vil blive nødvendigt at prioritere skarpt for at kunne sætte fart i nogle af de initiativer, vi i Herning Kommune ønsker at fremme. 1

Det offentlige Danmark står foran en række år, hvor der næppe bliver flere penge til rådighed til velfærdsydelser. Sådan er den landspolitiske virkelighed. Der er på Christiansborg bred, politisk opbakning til, at det private arbejdsmarked skal have gode rammebetingelser for at skabe den nødvendige vækst. Modernisering, effektivisering, konkurrenceudsættelse, innovation og digitalisering bliver derfor nøgleord for arbejdet i Herning Byråd i de kommende år. Samtidig byder den teknologiske udvikling på nye muligheder på en række velfærdsområder. Og årene, der kommer, vil formentlig byde på en markant udvikling på området. Herning Byråd vil med interesse, åbenhed og sund fornuft se på de muligheder, der måtte byde sig til. Hvad skal vi leve af i fremtiden beskæftigelse, uddannelse og erhvervsliv Borgerne ønsker høj kvalitet i de kommunale velfærdsydelser. For at kunne levere den kvalitet er Herning Kommune afhængig af, at det lokale erhvervsliv blomstrer, tager nye initiativer og tror på fremtiden. Kun på den måde kommer der tilstrækkeligt med skatteindtægter til at løfte velfærdsopgaverne. Herning Kommune skal derfor fortsat være kendt for erhvervsvenlighed og gunstige rammevilkår for virksomhederne. Herning-områdets omdømme som et sted, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor kommunen yder fleksible og hurtige løsninger til erhvervslivet, skal styrkes yderligere i årene, der kommer. Der skal fortsat være fokus på infrastrukturen, hvor motorvejsnettet snart er fuldt udbygget omkring Herning og sikrer adgang til og fra Herning-områdets virksomheder. Men også den offentlige trafik - ikke mindst togforbindelserne, hvor nye milliard-investeringer fra staten er på vej - har betydning. Byrådet er optaget af, at det midt- og vestjyske område får størst muligt gavn af de mange penge, der skal investeres via togfonden. Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i Herning Kommune skal løftes, fordi virksomhederne vil efterspørge det, og fordi Herning-egnen har et mindre efterslæb på det felt. Men det betyder ikke, at produktionsvirksomhederne bliver glemt. En del af Herning-egnens DNA er evnen til at producere varer af høj kvalitet. Industrien er derfor fortsat en karrierevej for de unge. Vi har i allerhøjeste grad behov for den faglærte, kvalitetsbevidste arbejdskraft. Brug for dygtige håndværkere på alle niveauer. Vi skal derfor have flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Særligt fokus vil byrådet have på ungeledigheden, som de senere år har været for høj. Allerede nu er en række initiativer sat i gang for at gøre noget ved problemet, og byrådet opfordrer til, at virksomhederne tager et medansvar for at løfte de yngste ledige ind på arbejdsmarkedet. Kommunen kan ikke løse opgaven alene. Og det er af afgørende betydning både socialt og økonomisk, at ungeledigheden falder i løbet af byrådsperioden. Byrådet vil i den forbindelse også være opmærksom på, at Herning Kommune vejleder de unge bedst muligt om ikke bare uddannelsesmuligheder, men også om erhvervs- og jobmuligheder. Også muligheden for at få et studiejob skal i fokus. Beskæftigelsesudvalget skal inden udgangen af 2015 præsentere en midtvejsstatus for indsatsen mod ungeledigheden og styrkelsen af uddannelsesindsatsen. Byrådet har allerede i forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttet, at det i fremtidige, kommunale udbud af en vis størrelse vil blive vægtet, hvis der samtidig er praktikpladser inkluderet i de tilbud, kommunen modtager. 2

Det danske arbejdsmarked er i disse år præget af flere store reformer, blandt andet på kontanthjælpsområdet. Byrådet vil tage aktivt stilling til disse reformer og er parat til at drage de konsekvenser af reformerne, der måtte vise sig at være rigtige og nødvendige. Reformerne vil for eksempel kunne påvirke Herning Kommunes beskæftigelsesindsats. Hvis de økonomiske konjunkturer for alvor vender i løbet af byrådsperioden, vil byrådet naturligvis have fokus på de udfordringer, der måtte følge med. Det kan for eksempel vise sig nødvendigt at forholde sig til flaskehalsproblematikker og situationen på uddannelsesområdet. En hel kommune i balance Herning by og detailhandlen i bymidten er udfordret i disse år. Byrådet anerkender vigtigheden af et velfungerende og driftigt bycentrum og vil have særligt fokus på initiativer, der kan støtte op om fortsat udvikling af bymidten. Byrådet ønsker i samspil med bl.a. Cityforeningen og øvrige aktører at udarbejde en Vision 2020 for Herning City, som i løbet af de kommende år skal gøre Hernings centrum markant mere attraktivt for både erhvervsdrivende, kunder og borgere. Afsættet for arbejdet er blandt andet den ti punkts-plan for Herning City, som er udarbejdet i 2012. En række initiativer fra ti punkts-planen er sat i gang for at fortætte Hernings centrum og gøre området mere attraktivt og levende. Gågaderenoveringen fortsætter, og det kommende, nye hovedbibliotek skal fungere som magnet og være omdrejningspunkt for et samspil med de øvrige, kulturelle institutioner i midtbyen. Kultur- og fritidsudvalget fremlægger senest i foråret 2015 forslag til konkrete initiativer, der styrker samspillet mellem det nye hovedbibliotek og de øvrige kulturinstitutioner i midtbyen. Byggeriet af ungdomsboliger vil give mere liv i city, og byrådet er åben for de nye muligheder, det vil give. Byen skal bruges. Flere skal bo i centrum. I indretningen af gader, pladser og øvrige udearealer tilstræbes det grønne element indtænkt. Byrådet glæder sig over udviklingen i området omkring Herning-Centret og ønsker, at det kobles endnu tættere sammen med bymidten. Herning by er og skal være lokomotivet i Herning Kommune. Uden et stærkt lokomotiv flytter toget sig ikke fremad. Men lokomotivet skal have nogle velfungerende vogne at køre sammen med. Derfor er det af afgørende vigtighed, at både oplandsbyer, centerbyer og de mindre lokalsamfund i kommunen er driftige og initiativrige. De større og mindre lokalsamfund uden for selve Herning skal fortsat være livskraftige alternativer til at bosætte sig i selve Herning og give væsentlige bidrag til mangfoldigheden i kommunen. Byrådet anerkender, at hvert enkelt bysamfund skal have mulighed for at udvikle sig med respekt for hvert lokalsamfunds særpræg og kvaliteter. Foreningslivet spiller en afgørende rolle i langt de fleste af Hernings omegnsbyer, og det har byrådet særligt blik for. Halbyggerier og fritidsfaciliteter er med til at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundene og vil fortsat have byrådets fokus. Således bekræfter det nye byråd hal-investeringerne i Aulum, Lind, Sdr. Felding, Snejbjerg og Vildbjerg samt BMX-banen i Feldborg. Byrådet ønsker at se på mulighederne for at forskønne indfaldsvejene til Herning. Den tydelige kommunikation over for borgerne om, hvornår der er sat penge af på investeringsoversigterne til renovering og udbygning af vejnettet rundt omkring i kommunen, fastholdes og udbygges. 3

Der ønskes en kortlægning af bredbåndsdækningen i kommunen samt en oversigt over eventuelle håndtag, der kan bringes i anvendelse for at påvirke udbredelsen i positiv retning. Folkeskole og dagtilbud Herning Kommunes folkeskoler står over for store forandringer, når den nye folkeskolelov, og den nye læreroverenskomst, træder i kraft 1. august 2014. Nytænkning og omstilling bliver nøgleord. For skoleledere, lærere, pædagoger og elever. Og for den del af administrationen på Herning Kommune, der arbejder med folkeskoleområdet og med fritidshjem/sfo. Byrådet anerkender og støtter den omstillingsproces, folkeskolerne og dermed også SFO erne og dagtilbuddene står overfor. Ud over den ændrede hverdag på skolerne vil der også ske fysiske ændringer på en del skoler, og efteruddannelse for både ledere og lærere rykker højt op på dagsordenen i den kommende byrådsperiode. Den nye folkeskolereform tildeler skolelederne den fulde ledelsesret udøvet i en decentral struktur. Skolebestyrelsen får medansvar for udviklingen, og medarbejderne inddrages i de beslutninger, der skal træffes som følge af folkeskolereformen. Den kommende analyse på skoleområdet vil sætte fokus på antallet af folkeskoler i Herning Kommune og give bud på, hvordan fremtidens skolekort i Herning-området skal se ud. Byrådet afventer analysen og vil tage grundigt bestik af den, før eventuelle beslutninger på området føres ud i livet. Samtidig ligger det fast, at folkeskolereformen stiller krav om øget kvalitet i undervisningen, blandt andet ved flere timer læst af linjefagslærere. Byrådet i Herning er parat til at tage de nødvendige skridt i den anledning for at sikre, at Herning Kommunes folkeskoler også i fremtiden kan tilbyde undervisning på højt kvalificeret niveau og leve op til intentioner og mål i folkeskolereformen. Børne- og Familieudvalget skal være særligt opmærksom på konsekvenserne af, at der med folkeskolereformen flyttes resurser fra SFO/fritidshjem til skoleområdet. Når det gælder Herning Kommunes dagtilbud, er byrådet særligt opmærksom på, at den faglige kvalitet i det daglige samvær med børnene er høj. Udviklingen, som blev sat i gang i forbindelse med strukturændringerne på daginstitutionsområdet i Budget 2012, skal fortsætte. Omsorg og sundhed Sundhedsvæsenet er under hastig forandring. Udviklingen betyder, at borgernes risiko for indlæggelse i fremtiden vil blive reduceret, fordi den kommunale sygepleje i stigende omfang forventes at tage over. Tilsvarende forventes borgerne at blive udskrevet stadig hurtigere for at blive efter- og færdigbehandlet af den kommunale sygepleje. Denne udvikling skaber et pres på den nuværende kommunale sygepleje og et fremtidigt behov for akut-teams med mere specialiseret kommunal sygepleje. Herning Kommune er særligt opmærksom på at løse disse udfordringer. Byrådet afventer en præsentation af mulighederne på budgetkonferencen i foråret 2014, hvorefter et akut-team ventes etableret. 4

På ældreområdet er udviklingen, at flere ældre skal hjælpes til at hjælpe sig selv. Forstået på den måde, at det gode, værdige ældreliv ikke nødvendigvis er mest mulig bistand fra for eksempel hjemmehjælpere, men snarere en oplevelse af at kunne klare mest muligt selv, længst muligt. Det vil frigøre resurser til den helt nødvendige pleje. Velfærdsteknologien er i rivende udvikling. På en række områder vil den kunne styrke de ældres muligheder for at løse flere daglige opgaver på egen hånd, og når det passer den ældre borger bedst. Byrådet vil med interesse følge de kommende års udvikling på dette felt. Velfærdsteknologien åbner helt nye perspektiver på ældreområdet, men også inden for handicap- og psykiatri og på børn- og ungeområdet. For både ældre-, handicap- og psykiatri- og børne- og familieområdet gælder det, at der er tale om et betydeligt, økonomisk pres, som næppe aftager i den kommende byrådsperiode. Derfor vil fokus kontinuerligt være på at få øje på nye muligheder, ikke kun i forhold til velfærdsteknologi, men også inden for forebyggelse og frivillighed. Natur og miljø Herning-egnen rummer storslået natur og markante landskaber. Åbne vidder på heden og brede ådale, hvor åerne bugter sig omgivet af enge og store skove og plantager. Dette særpræg skal der fortsat værnes om, både af hensyn til borgerne og kommunens gæster og turister. Når det gælder landbruget og virksomhederne i øvrigt, er det meget vigtigt, at der ikke er unødig ventetid, når der søges om miljøgodkendelser. Både for de involverede virksomheder, men også af hensyn til de mange afledte arbejdspladser og miljøet. Byrådet har med budgetforliget for 2014 afsat ekstra ressourcer til miljøgodkendelser for at optimere landbrugs-erhvervets muligheder. Byrådet vil fastholde sit fokus på området i årene, der kommer. Der er udlagt ni områder i vindmølleplanen fra december 2010. Som udgangspunkt skal byrådet arbejde for opstilling af vindmøller i de områder, der er udlagt i kommuneplanen. Ellers kræver det en ændring af samme. Byrådet ønsker imidlertid en afklaring af, hvor tæt Herning Kommune på nuværende tidspunkt med de opstillede og planlagte vindmøller - kommer på det mål, byrådet har vedtaget om yderligere 60 MW vindenergi inden 2030. Denne afklaring skal indgå som et pejlemærke for Herning Kommunes politik på området i de kommende år. Vandplanerne udgør tilsammen en plan for, hvordan man kan forbedre det danske vandmiljø og dermed opnå renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer. Byrådet understreger, at hensynet til miljøet må gå hånd i hånd med landbrugets muligheder for at drive erhverv. Eventuelle tvister skal søges løst i samarbejde mellem landmænd, lodsejere og myndigheder. Byrådet bekræfter Herning Kommunes medlemskab af Green Cities og arbejder bredt med en grøn strategi, herunder naturpolitikken. Byrådet ser fortsat gerne Nationalpark Skjern Å fremmet. 5

Herning Kommune som arbejdsgiver Herning Kommune som arbejdsplads står over for store forandringer i årene, der kommer. Den kraftigt øgede digitalisering, presset på det danske velfærdssamfund og de mange reformer, der vedtages på Christiansborg i disse år, vil ændre en række arbejdsgange. Byrådet ønsker, at Herning Kommune er kendt som en god arbejdsplads, hvor innovation, og viljen til at gå nye veje og afsøge nye muligheder, er i højsædet. Kommunen skal således være i øjenhøjde med Herning-egnens DNA. Klar, tydelig ledelse og klare forventninger til medarbejderne er vigtige forudsætninger for, at dette kan lykkes. Både Herning Kommunes medarbejdere, borgerne og virksomhederne fortjener og har krav på, at Herning Kommune har dygtige ledere, der forstår at kommunikere, definere mål og sætte retning. Samtidig skal trivslen på arbejdspladsen have særlig opmærksomhed. Trivsel opleves og vurderes individuelt, men handler om overskud, både fysisk og mentalt. Store projekter Herning Kommune har de senere år haft succes med en klar event-strategi, som har tiltrukket en lang række store sports- og kulturbegivenheder og ad den vej har brandet Herning-området. Byrådet ønsker denne udvikling fortsat. For at styrke Herning som oplevelsesdestination og trække flere nationale og internationale gæster til Herning og MCH er Herning Kommune en del af et undersøgelsesprojekt, som skal afdække mulighederne for at etablere oplevelsesattraktionen TimeWorld. Ideen bag TimeWorld er at skabe en ny type attraktion med sjove, spændende og lærerige oplevelser om tid, hvor formidlingsformen er interaktiv, underholdende og af høj teknologisk kvalitet. Undersøgelsesprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Herning Kommune, MCH, Realdania og Region Midtjylland. Byrådet følger arbejdet med TimeWorld tæt med henblik på en endelig stillingtagen. Projektet TimeLine, som skal binde Herning by og området ved MCH sammen, ønsker byrådet yderligere fremmet. Museum Midtjyllands planer om at skabe et moderne, kulturhistorisk museum med afsæt i tekstilog beklædningsindustrien vil fortsat have byrådets bevågenhed. En realisering af projektet vil bidrage til at gøre midtbyen endnu mere attraktiv. Det kommende superhospital i Gødstrup er en unik mulighed for vækst og udvikling af Midt- og Vestjyllands virksomheder og uddannelsesinstitutioner og hermed også for beskæftigelsen på langt sigt. Hospitalet er afsæt for en helt ny bydel i Herning Kommune. Byrådet prioriterer en naturlig udvikling af området, som kan have potentiale til at vokse betydeligt. Når det nye superhospital åbner, bliver sygehuset midt i Herning gradvist tømt. Det betyder, at der opstår helt nye muligheder for det store areal i Herning Midtby. En byplankonkurrence skal komme med bud på, hvordan det store område kan anvendes i fremtiden. Arbejdstitlen for området er Herning+, fordi vurderingen er, at området kan blive et stort plus for Herning, hvis mulighederne udnyttes optimalt. 6

Endelig fortsætter Herning Kommune byggeriet af nye skoler, som matcher fremtidens krav til indretning og faciliteter. I byrådsperioden 2014-2017 skal der således træffes beslutning om en ny folkeskole i Hammerum/Gjellerup. 7

Herning, den 16. december 2013 Borgmester Venstre Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Kristendemokraterne 8