Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : 2

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Arbejdsmarkedet i tal November Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 11

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Arbejdsmarkedet i tal Juni Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal Marts Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Effektvurdering - Bevillingsstatus

Hvad koster uheldene kommunerne?

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Arbejdsmarkedet i tal August Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 19

Arbejdsmarkedet i tal Marts 2017

Arbejdsmarkedet i tal Maj Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal Juli Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Arbejdsmarkedet i tal Februar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 17

Nordisk Rusmiddelseminar København august Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge

Dokumentation af serviceopgave

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2014

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Arbejdsmarkedet i tal Januar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 16

Arbejdsmarkedet i tal December Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

Analyse af det specialiserede voksenområde

Arbejdsmarkedet i tal juli Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal november Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Stadigt færre offentligt forsørgede

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

Arbejdsmarkedet i tal august Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal september Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune August 2018

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Arbejdsmarked i tal maj Kilde: jobindsats.dk Side 1 af 12

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Beskæftigelsesområdet Politisk fokus på udvikling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status oktober 2017

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Nøgletal på beskæftigelsesområdet Vesthimmerlands Kommune Februar 2019

Ledelsesinformation: Beskæftigelsesudvalget

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status maj 2018

September Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien

Transkript:

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Rikke Ibsen, i2minds Redaktion: Sundhedsstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Michael Ibsen, i2minds Foto, forside: Colourbox Version: 1.0 Versionsdato: november 2016 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2016 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-811-7

Om rapporten Denne kommunerapport opgør de kommunale omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug for Kommune. Omkostningerne er opgjort i tabeller, der svarer til tabellerne i rapporten "Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Nr. 3" baseret på registerdata fra 2014. For beskrivelse af metoder, data og resultater mv. henvises ligeledes til teksten i den nævnte rapport. 1

Resultater Tabel 4: Procentvise andele af alkoholoverforbrugere i Danmark fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Antal borgere 18+ år (N) 17.642 Alkoholoverforbrugere Antal Andele (%) Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt 90 0,5 Borgere i alkoholbehandling 154 0,9 Borgere med alkoholoverforbrug samlet 244 1,4 Bemærkning: Antal borgere +18 år 1. januar 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Danmarks Statistik. Tabel 5: Procentvis aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 90 154 244 Aldersgrupper % % % 18-29 år 14,4 5,2 8,6 30-49 år 20,0 40,9 33,2 50-59 år 21,1 24,7 23,4 60-69 år 21,1 21,4 21,3 70+ år 23,3 7,8 13,5 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 6: Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 90 154 244 Uddannelse % % % Folkeskole, gymnasial og uoplyst 42,2 50,0 47,1 Erhvervsuddannelse 45,6 38,3 41,0 Videregående uddannelse 12,2 11,7 11,9 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 2

Tabel 7: Procentvise andele af borgere i de to grupper af alkoholoverforbrugere, der får overførselsindkomster, sammenlignet med deres respektive r Overførelsesydelse % % % % Kontanthjælp 12,2 5,6 0,41 24,7 7,1 0,00 Førtidspension 17,8 6,7 0,01 20,8 8,1 0,00 Fleksjob - 1,7-1,9 1,0 0,99 Skånejob 0,0 0,0 1,00 - - - Løntilskud - - - 4,5 2,3 0,87 Sygedagpenge 10,0 3,9 0,36 18,8 7,1 0,00 Bolig- og børnetilskud 33,3 21,8 0,28 43,5 19,5 0,00 Øvrig kontanthjælp (a) 6,7 6,7 1,00 23,4 6,8 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 8: Gennemsnitlige kommunale ydelser (overførsler og andre ydelser) per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunale ydelser Kontanthjælp 11.062 kr 2.930 kr 0,08 20.529 kr 4.990 kr 0,00 Førtidspension 28.565 kr 10.687 kr 0,06 34.867 kr 12.768 kr 0,00 Fleksjob - 2.858 kr - 2.311 kr 1.343 kr 1,00 Skånejob 0 kr 0 kr 1,00 - - - Sygedagpenge 4.399 kr 1.717 kr 0,93 8.212 kr 3.866 kr 0,57 Øvrig kontanthjælp (a) 2.695 kr 2.654 kr 1,00 12.475 kr 2.057 kr 0,00 Kommunalt betalt overførselsindkomster i alt 46.720 kr 20.846 kr 78.394 kr 25.024 kr Boligtilskud 6.308 kr 4.614 kr 0,98 7.088 kr 3.165 kr 0,00 Børnetilskud 0 kr 1.078 kr 0,64 915 kr 1.192 kr 1,00 Kommunale ydelser i alt 53.028 kr 26.538 kr 0,00 86.397 kr 29.381 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Borgere i alkoholbehandling og deres 3

Tabel 9: Procentvise andele af borgere, der har haft en kontakt med sundhedsvæsenet, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Sundhedsydelse % % % % Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 84,4 20,1 0,00 40,3 15,3 0,00 Somatiske ambulante behandlinger 80,0 52,5 0,00 68,2 50,0 0,00 Praksissektoren 94,4 92,7 1,00 98,1 92,5 0,12 Psykiatriske stationære behandlinger 11,1 - - 22,1 1,6 0,00 Psykiatriske ambulante behandlinger 16,7 1,7 0,00 33,8 2,9 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 100,0 94,4 0,12 99,4 93,5 0,05 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 10: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger til medfinansiering af sundhedsydelser i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 18.634 kr 4.261 kr 0,00 6.657 kr 2.277 kr 0,00 Somatiske ambulante behandlinger 3.791 kr 3.667 kr 1,00 3.016 kr 2.095 kr 0,50 Praksissektoren 510 kr 441 kr 0,95 557 kr 398 kr 0,14 Psykiatriske stationære behandlinger 3.234 kr - - 4.915 kr 189 kr 0,00 Psykiatriske ambulante behandlinger 842 kr 23 kr 0,07 1.510 kr 457 kr 0,12 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 27.011 kr 8.393 kr 0,00 16.654 kr 5.415 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret Borgere i alkoholbehandling og deres 4

Tabel 11: Procentvise andele af borgere med børn i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres Borgere i alkoholbehandling og deres Andel, som er forældre (%) 10,0% 15,1% 18,8% 25,0% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, se dataafsnit. Tabel 12: Antal forældre, antal børn per forældre samt andel børn der er anbragt eller med forebyggende hjælpeforanstaltning i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 90 179 154 308 Antal forældre 9 27 29 77 Antal børn 15 49 42 126 Gennemsnitligt antal børn, alle 0,2 0,3 0,3 0,4 Gennemsnitligt antal børn, kun forældre 1,7 1,8 1,4 1,6 Andel af børn med anbringelse 0,0% 0,0% 0,01 11,9% 2,4% 0,00 Andel af børn med forebyggende foranstaltning 20,0% 4,1% 0,00 7,1% 6,3% 0,01 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. De steder, hvor der ikke er angivet en p-værdi, er der ikke testet for statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 13: Gennemsnitlige omkostninger per barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 90 179 154 308 Antal børn 15 49 42 126 Anbringelser - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til anbringelser i alt per barn 0 kr 0 kr 1,00 52.929 kr 20.224 kr 0,71 Hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til forebyggende foranstaltninger i alt per barn 21.075 kr 3.703 kr 0,12 12.615 kr 7.169 kr 0,97 Anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger per barn totalt 21.075 kr 3.703 kr 0,12 65.544 kr 27.393 kr 0,58 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi 5

Tabel 14: Procentvise andele af borgere, der har modtaget personlig og praktisk hjælp i egen bolig og sygepleje i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r. Personlig og praktisk hjælp (a) % % % % Personlig hjælp og pleje 16,7 6,1 0,03 5,8 1,3 0,01 Praktisk hjælp 21,1 5,6 0,01 11,0 2,6 0,00 Personlig og praktisk hjælp, i alt 24,4 7,3 0,01 11,0 3,2 0,01 Hjemmesygepleje (b) 22,2 6,7 0,00 9,7 2,3 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. a) Kun andele af borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. b) Ved manglende oplysninger om hjemmesygepleje i kommunen er der ikke lavet en opregning på grund af store udsving i registreringen. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 15: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i egen bolig til personlig og praktisk hjælp i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r (a) Andel borgere, der bor i plejebolig (%) 3,7 0,8-1,1 0,2 - Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i egen bolig Personlig hjælp og pleje 9.342 kr 2.165 kr 0,00 2.238 kr 1.038 kr 0,61 Praktisk hjælp 1.828 kr 470 kr 0,00 1.211 kr 302 kr 0,00 Kommunale omkostninger til personlig og praktisk hjælp i alt (borgere i egen bolig) Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. Borgere i alkoholbehandling og deres 11.169 kr 2.635 kr 0,00 3.449 kr 1.341 kr 0,22 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger for borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. 6

Samlede omkostninger og perspektivering Tabel 16: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i alkoholbehandling og deres Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger 27.011 kr 8.393 kr 0,00 16.654 kr 5.415 kr 0,00 Kommunale overførsler og ydelser mv. 53.028 kr 26.538 kr 0,00 86.397 kr 29.381 kr 0,00 Anbringelser og hjælpeforanstaltninger 3.512 kr 1.014 kr 0,12 17.876 kr 11.206 kr 0,58 Personlig og praktisk hjælp (a) 11.169 kr 2.635 kr 0,00 3.449 kr 1.341 kr 0,22 Kommunale omkostninger i alt 94.721 kr 38.580 kr 124.375 kr 47.343 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger personlig og praktisk hjælp for borgere i egen bolig er indkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for personlig og praktisk hjælp for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi Tabel 17: Kommunale årlige meromkostninger i kommunen for de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres r Meromkostninger for gruppen med overforbrug af alkohol i forhold til kontrol Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og ydelser mv. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Personlig og praktisk hjælp Kommunale omkostninger i alt 3.407.378 kr 11.163.577 kr 1.248.787 kr 1.093.181 kr 16.912.922 kr Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. 7

Bilag omkostninger for ikke-kommunale overførsler Tabel I: Procentvise andele af borgere, der modtager ikke-kommunalt finansierede overførsler, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Ikke-kommunalt finansierede ydelser % % % % Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 38,9 38,5 1,00 18,8 18,8 1,00 Efterløn - 4,5-7,8 4,5 0,74 A-kasse 5,6 8,9 0,98 8,4 7,8 1,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel II: Gennemsnitlige omkostninger per borger til overførsler, der ikke er kommunalt finansierede, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r P-værdi Alkoholoverforbrugere Alkoholoverforbrugere Gennemsnitlige omkostninger per person Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 59.653,54 kr 55.516,45 kr 1,00 27.337,14 kr 26.411,08 kr 1,00 Efterløn - 5.119,99 kr - 10.906,11 kr 4.939,22 kr 0,42 A-kasse 1.064,11 kr 3.198,54 kr 0,98 5.635,40 kr 3.477,99 kr 0,96 Ikke-kommunale overførsler i alt 60.717,66 kr 63.834,97 kr 43.878,66 kr 34.828,29 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres P-værdi 8