Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Transkript

1 Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg

2 Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt at føre et skib uden et søkort! De gentagne sundhedsprofiler et unikt redskab til at monitorere udviklingen af sundhedsindikatorer over tid.

3 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 3

4 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 4

5 Hvordan går det så i Region Sjælland siden 2013?

6 Der kan komme noget godt ud af at slå sig selv i hoved 6

7 Ligesom det er vigtigt at feje sine successer. 7

8 Relativt høj svarprocent 56% Højere for kvinder end mænd Relativt lavt for yngre Særligt lavt for personer med ikke vestlig baggrund Sker en vægtning af svarene så grupperne repræsenteres mere ligeværdige. 8

9 9

10 Sundhedsprofildata for regionen er ikke justerede Folk bliver fx ældre bør data fremadrettet aldersstandardiseres i sammenligningerne? Ikke noget man for alvor ændre udviklingen I 2036 er der dobbelt så mange ældre over 80 år

11 Mere behandling, flere ældre eller mere sygdom?

12 For andre områder skal der findes helt andre forklaringer Rygning 12

13 Rygning i regionen Hvad siger sundhedsprofilen om evnen til at forebygge. Hvem er dårlige eller gode? 13

14 Rygning socioøkonomisk status er afgørende.

15 Sociogruppe er vigtig uddannelse og uden for arbejdsmarkedet 15

16 Forskel i socialgruppe og Rygning

17 Forskel i socialgruppe og overvægt

18 Men ikke altid en klar sammenhæng Alkohol 18

19 Problematisk alkoholforbrug udbredt blandt arbejdsløse og efterlønnere to meget forskellige grupper - gennemsnit giver ikke den store mening 19

20 HUSK : alle kommuner kan ikke være bedre end gennemsnittet Tendens til at kommuner ser om man ligger over eller under gennemsnittet Husk på at forudsætningerne for et godt helbred er meget forskellige. Uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og indkomst Ville være ideelt hvis data havde tyngde til at kommunerne kunne underinddeles i geografi mv. Sample for lille til at se på konkrete initiativer Kan bruges til mere overordnet at følge policy..

21 Sammenkørering af data Sundhedsprofildata Overførsler Personlig og praktisk hjælp Sundhedsomkostninger Osv Matchet på køn og alder 21

22 Meromkostning per overforbruger til overførsler 22

23 Meromkostning per overforbruger til personlig og praktisk hjælp Burde standardisere bedre Alkohol overforbrug er ikke Bare alkohol overforbrug 23

24 Ved sammenligning mellem kommuner Generelt bedst at sammenligne mellem kommuner der er i samme socialgruppe Man altså heller ikke altid så let... For sammenhængen er ofte komplicerede 24

25 Hvad er hønen og ægget er man ledig fordi men er syg, eller bliver man syg fordi man er ledig 25

26 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 26

27 Indsatser i kommunen Variation internt i kommunerne er på mange måder langt mere interessante end variationer mellem kommunerne Nogle mønstre vil lyse op Hvor er der er almennyttigt boligbyggeri Mange med lav indkomst, uddannelse og uden job Fokus på social ulighed Men det er ikke nødvendigvis det almennyttigte boligbyggeri der har gjort af folk har en lav indkomst. 27

28 Skaber ghettoen arbejdsløshed eller ender arbejdsløse i ghettoen. 28

29 Prioritering og målretning - Anden end vestlig baggrund Ringe mentalt helbred Højt stress niveau Dårlige sociale relationer Dårlig søvn Spiser sundere, mindre overvægtige, drikker mindre alkohol, mindre stofmisbrug Brug for andre tiltag for personer med andet end vestlig baggrund. 29

30 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Men ikke helt let i praksis Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 30

31 Evaluering og forskning Sundhedsprofildata er kun pseudo-anonymiserede Giver unikke muligheder for at bruge data til forskning i kommunale sundhedsprojekter. Generelt modvilje til kontrollerede forsøg med ikke eksponeret gruppe. Sundhedsprofilen giver mulighed for at lave en konstrueret kontrolgruppe 31

32 Overvægt Population udtrukket fra o BMI fra Sundhedsprofil 2010 og Sundhedsprofil 2013 o Koblet med data fra DRG-kodet LPR, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelregisteret, Indkomstregisteret og data om overførsler Matchet på indextidspunkt på køn, alder, kommune, civilstand og uddannelse og fravær af diabetes type II Omkostninger mv. for : o BMI o BMI o BMI o BMI

33 Ændring i omkostninger til sundhedsydelser ved en stigning i BMI på 1 + BMI +30 Sundhedsydelser RR* (p-værdi) Samlede omkostninger til sundhedsydelser 1,03 (< 0,001) Somatiske stationære behandlinger 1,03 (< 0,001) Somatiske ambulante behandlinger 1,03 (< 0,001) Somatisk skadestue 1,01 (< 0,001) Praksissektoren 1,02 (< 0,001) Psykiatriske stationære behandlinger 1,03 (< 0,001) Psykiatriske ambulante behandlinger 1,06 (< 0,001) Medicin 1,05 (< 0,001) 33

34 Ændring i offentlige overførselsydelser og indkomst ved en stigning i BMI på 1 + (BMI+30) Sundhedsydelser og indkomst RR* (p-værdi) Samlede offentlige overførselsydelser 1,03 (< 0,001) Kontanthjælp 1,05 (< 0,001) Førtidspension 1,06 (< 0,001) Sygedagpenge 1,03 (< 0,001) Efterløn 0,97 (< 0,001) A-kasse 1,02 (< 0,001) Boligtilskud 1,02 (< 0,001) Børnetilskud 0,99 (< 0,001) Lønindkomst og anden ikke offentlig betalt indkomst - inkl. SU 0,99 (< 0,001) Samlet indkomst offentlige ydelser, løn og anden ikke off. betalt indkomst 0,99 (< 0,001) * Justeret for alder, køn, civilstand og uddannelse 34

35 35 Omkostninger og indkomst før og efter fedmeoperation Population: fedmeopererede i 2010 jf. Landspatientregisteret personer med BMI > 35 i 2010 i Sundhedsprofilen Omkostninger og indkomst opgjort 3 år før og efter operation

36 36 Samlede omkostninger til sundhedsydelser (kr.) før og efter operation kr År Case Kontrol kr kr kr kr kr kr kr kr 0 kr Case Kontrol Signifikant

37 37 Offentlige overførselsydelser (kr.) før og efter operation kr År Case Kontrol kr kr kr kr kr kr kr 0 kr Case Kontrol Signifikant

38 Mulige andre analyser med brug af sundhedsdata Rygning Samspil mellem sygdomme og rygning Egen vurderet helbred Hvad kan det forklarer i forhold til arbejdsmarked og sygdomsudvikling Sammenhæng mellem selvrapporteret sygdom og diagnoser og behandling Social ulighed osv. 38

39 Så hvad kan vi bruge sundhedsprofilen til! Følge om vi er på rette vej Slå os i hoved og forhåbentlig få gode ideer Sammenligne os med andre sammenlignelige Få øje på mønstre så vi kan målrette indsatsen Og så kan vi blive langt bedre til at bruge data til forskning og evaluering 39