Vejledning til større skriftlige opgaver



Relaterede dokumenter
Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

SRO 2017 SRO 2G

STUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Elevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Dansk-historie-opgave

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

Dansk- og historieopgaven i 1g

Dansk-historie-opgave 1.g

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Dansk/historie-opgaven

Dansk-historieopgave

Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN

Større Skriftlig Opgave SSO

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn

SSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

SSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om Da/Hi-opgaven DHO

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Elevvejledning STX. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

Information om. Historieopgaven i 1hf

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2017

Dansk og/eller historieopgaven i 1g

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren:

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2013 VEJLEDNING

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers

Opgavemanual til DHO SRO SRP

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g

Vejledning til Word på MAC

1g-opgaven i dansk. Råd og vink

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - februar 2016 VEJLEDNING

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Rapport Retningslinjer

Opgavemanual til DHO SRO SRP

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2011/2012

Vejledning til Word på MAC

AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Vejledning i AT-synopsis

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Formalia ved opgaveskrivning

Dansk-historie-opgaven (DHO) Tårnby Gymnasium & HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

kast-brande Gymnasium SSO: Skoleåret Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf,

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Historieopgaven 1. HF

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

HF: Større Skriftlige Opgave

Vejledning til Word på PC

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

Transkript:

Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens indledning.. 3 1.5. Om opgavens hovedafsnit...3 1.6. Om konklusion/afslutning/sammenfatning 3 1.7. Om litteraturliste 4 1.8. Om bilag 4 2. Generelt om opgaven.5 2.1. Normalsidebegrebet 5 2.2. Sidetal.5 2.3. Citater.5 2.4. Noter 5 2.4.1. Henvisningsnoter.5 2.4.2. Realnoter.. 6 1

0. Indledning Inden du kan sætte huen på hovedet, skal du have lavet 2-3 skriftlige opgaver, hvor der er særlige krav til udformningen. De præcise krav til bl.a. sidetal er forskellige fra opgave til opgave, men der er også en række fælles, formelle krav til opgavens opbygning og angivelse af fx litteraturhenvisninger, citater og noter. I denne vejledning er alle de formelle krav beskrevet, og du kan bruge den som en tjekliste til, om du har gjort, som det forventes af den, der retter opgaven. I vejledningen er der først en oversigt over kravene til opgavens opbygning. Det handler om, hvordan du strukturerer opgavens forskellige elementer: indledning, hovedafsnit, konklusion litteraturliste osv. Det andet hovedafsnit i vejledningen beskriver, hvordan du skal angive sidetal, citater og noter. Foruden de fælles krav er der også nogle krav, der er specielle for hver opgave. Det krav, som eleverne tit er mest interesseret i, er omfanget. Omfanget af de forskellige opgaver er angivet i tabellen herunder sammen med nogle udvalgte andre oplysninger: Opgave Tidspunkt Vejledende antal sider Forside fra skolen Engelsk resume Historie (HO) 1.hf dec. 5-8 nej nej nej Da-Hi (DHO) 2.g aug-sep. 5-8 nej nej nej SRO 2.g feb.-marts 6-10 nej ja nej SRO 2.t Feb-marts 5-8 nej ja nej SSO 2.hf dec. 10-15 ja ja ja SRP 3.g dec. 15-20 ja ja ja SRP 3.t Dec. 10-15 ja ja ja Ekstern censur 2

1. Opgavens opbygning 1 1.1. Om forside Her skal der stå navn, klasse, valg af fag og opgaveformuleringen. Hvis opgaven har ekstern censur, udleveres forsiden af skolen, og hvis der sammen med opgaveformuleringen er udleveret bilag, placeres de umiddelbart efter denne. 1.2. Om abstract KUN for SRO, SRP og SSO Det er et krav, at der i SRO, SRP og SSO er et engelsk resumé af opgaven. Formålet med resumeet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. De formelle krav til resumeet er: - fylder typisk 10-20 linjer - indeholder en beskrivelse af opgavens formål/problemstilling, anvendte metoder, resultater og konklusioner - indeholder ikke citater eller kildehenvisninger - skrives i ét afsnit - laves efter opgaven er skrevet - placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen på en side for sig. Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: - en relevant sammenfatning af opgaven - overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende - skrevet på forståeligt engelsk 1.3. Om indholdsfortegnelse Se forsiden af dette hæfte. Ordnet opstilling af de selvstændige hovedafsnit og evt. underafsnit, litteraturliste, noter og henvisninger samt bilag med angivelse af sidetal. Indholdsfortegnelsen bør placeres på en side for sig i opgaven. Det er en god idé med nummerering af afsnittene, så det tydeligt fremgår, hvad der er hovedafsnit, og hvad der er underafsnit (som her i hæftet). 1.4. Om indledning Her præsenteres emnet og opgavens problemformulering. Samtidig gives en redegørelse for disponeringen af stoffet og evt. målet med opgaven. 1.5. Om opgavens hovedafsnit Det er en god idé at lade de enkelte afsnit være tydeligt afgrænsede og forsynet med underoverskrifter som i dette hæfte. Væsentligt for opgavens helhedspræg er overgangsafsnit. Tag læseren ved hånden, og fortæl, hvad der skal komme i det følgende. Delkonklusioner kan med fordel benyttes ved afslutningen af større afsnit for at lette læsningen og for at holde den røde tråd klar. 1.6. Om konklusion/afslutning/sammenfatning Det er vigtigt, at du afslutter opgaven med en form for opsamling. Det kan være en sammenfatning eller en konklusion på de "resultater", du er nået frem til gennem dit arbejde med stoffet. Bring ikke nye emner ind i opgaven på dette sted, men hold dig til afrundende kommentarer, der forholder sig til opgavens fokuspunkter. 1 Taget mere eller mindre fra Risskov Gymnasiums praktiske råd vedrørende udformningen af en større skriftlig opgave: http://www.risskov-gym.dk/fileadmin/arkiv/dokumenter/opgskriv_01.pdf 3

1.7. Om litteraturliste En litteraturliste er en samlet oversigt over alt benyttet materiale, som placeres til sidst i opgaven på en side for sig. Her skal læseren af opgaven kunne se, hvilket materiale du har anvendt. Det er derfor vigtigt, at den er korrekt og overskuelig. Listen ordnes alfabetisk efter forfatterefternavn, ligegyldig om der er tale om bøger, artikler eller web-sider. Hvis websiden ikke har en forfatter, kan man bruge websidens titel, der fremgår af adressefeltet i browseren. Nedenfor kan du se, hvordan du korrekt angiver forskellige typer værker. Disse regler bygger på anbefalinger i Heltberg og Kocks Skrivehåndbogen og de internationale regler fastlagt af MLA (Modern Language Association). Eksempel på en litteraturliste: Blaksteen, Vibeke. Væbnet med ordenes vinger. København: Gyldendal, 1991. 2 Brandt, Per Aage. O at være et subjekt. Analyser af moderne dansk lyrik 1. København: Borgen, 1976, s. 88-103. 3 Culler, Jonathan. Beyond Interpretation: The Prospects of Contemporary Criticism. Comparative Literature 28 (1976): s. 244-256. 4 Ernest Hemingway Biography>Childhood: The Hemingway Resource Center. Adresse: www.lostgeneration.com. Besøgt d. 20.01.2011. Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme. Herning: Systime 1984. 5 Mathiassen, Søren og Nielsen, Svend-Aage. Born in the USA. Holsted: Futurum, 1984. 6 Nørgaard, Henry. Einstein får atter ret. Politiken 11. september 1995, 1. sektion: s. 6. 7 Ring-Hansen Holt, Julie. Danske nanomaterialer sætter bilen på slankekur http://ing.dk/artikel/115453- danske-nanomaterialer-saetter-bilen-paa-slankekur 13. januar 2011 8 Wikileaks: Faktalink udarbejdet af journalist Espen Fyhrie, ibureauet/dagbladet Information. Adresse: http://www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/wikileaks00 Besøgt d. 20.01.2011 9 I nogle fag skelner man mellem primær- og sekundærlitteratur. Primærlitteratur er fx den roman, man analyserer og fortolker, mens sekundærlitteratur er litteratur om genren, forfatteren og artikler med andres analyser og fortolkning af romanen. I litteraturlisten laver man i disse tilfælde en opdeling, sådan at man først skriver primærlitteraturen (i alfabetisk rækkefølge efter forfatterefternavn) og dernæst sekundærlitteraturen (også i alfabetisk rækkefølge efter forfatterefternavn). 1.8. Om bilag Tabeller, noder, artikler, skemaer og lignende, der danner baggrund for hele opgaven, kan indgå som bilag. Bilagene nummereres, så der kan henvises til dem, og de placeres bagerst i besvarelsen. 2 Eksempel på hvordan man angiver en bog med en forfatter 3 Eksempel på en tekst, der findes i en antologi (tekstsamling) 4 Eksempel på en artikel i et videnskabeligt tidsskrift 5 Eksempel på en bog med flere end to forfattere 6 Eksempel på en bog med to forfattere 7 Eksempel på en avisartikel 8 Eksempel på en internet henvisning. Det er ofte her, der er problemer. Opgiv altid den korrekte og fulde internetadresse direkte til artiklen (uden om søgemaskiner m.v.). Hvis artiklen er forsynet med dato, skal den medtages. 9 Eksempel på en internet henvisning, hvor der ikke er tale om egentlig artikler, men links og kommentarer til andre siden. Her benyttes så internetsidens titel som henvisning. 4

2. Generelt om opgaven 2.1. Normalsidebegrebet Det anbefales, at man skriver med linjeafstand 1,5 og punktstørrelse 12. Anvend eksempelvis Arial, Calibri eller Times New Roman. En normalside sættes til 2400 anslag med mellemrum. Udledning af matematiske formler og andre specielle tekster medtæller dog med det, de fylder. Det er en god idé her at spørge sine vejledere, hvis man er i tvivl - specielt i de naturvidenskabelige fag. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturlister, grafer, tabeller, abstract samt eventuelle illustrationer og tekstbilag tæller ikke med i beregning af sideantallet, selv om de er placeret i teksten. Benytter du materiale fra elektroniske medier, skal du gemme det eller evt. printe det til din(e) vejleder(e). 2.2. Sidetal Opgaven skal have fortløbende sideangivelse. Du må gerne bruge angivelsen side 1 af 13 og tilsvarende angivelser, så læseren kan se, om opgaven indeholder alle sider. 2.3. Citater Centrale tekststeder kan med fordel citeres direkte. Tjek, at citatet er helt korrekt anført. Hvis man udelader noget i citatet, skal det anføres således (...). Et citat skal markeres tydeligt i teksten. Der skal normalt sættes anførselstegn før og efter - fx: Myten er kendetegnet ved at foregå uden for rum og tid. ( ) historien om Dannebrog der faldt fra himlen, er et sagn, men da den ikke er historisk korrekt, kaldes den ofte en myte (Faglige forbindelser, DLF 2005, s. 83). Hvis man citerer fra den samme tekst flere gange, kan man forenkle henvisningen ved at skrive: (Faglige forbindelser, DLF 2005 (herefter F.B.), s. 82). Citater, der er længere end nogle få ord eller en enkelt sætning, fremhæves i teksten ved at stå i et selvstændigt afsnit med ekstra linjeafstand til teksten før og efter citatet, skrevet med linjeafstand 1 og med en bredere margin. Et citat, der får sit eget afsnit, skal ikke have anførselstegn (Risskov Gymnasiums hjemmeside 10 ) Alle citater skal naturligvis forsynes med henvisningsnote. 2.4. Noter Hvis du skal lave en note (henvisningsnote eller realnote), angives det med et nummer ved afslutningen af den sætning, noten gælder. Nummeret anføres med hævet skrift, så det er adskilt fra teksten. Noterne skal nummereres fortløbende. Noten kan placeres nummereret nederst på de relevante sider, adskilt fra teksten, eller kan placeres bag i besvarelsen i nummereret rækkefølge. 2.4.1. Henvisningsnoter: Disse bruges, a) når man viderebringer viden eller oplysninger, der ikke forudsættes alment bekendt, b) når man videregiver forfattersynspunkter fra den læste litteratur, c) når man citerer. Henvisningsnoter laver du sådan: 1) Ved den første henvisning til et værk angives værkets forfatter, dets fulde titel, udgivelsessted, forlag og udgivelsesår samt naturligvis sidetallet for henvisningen. 10 http://www.risskov-gym.dk/fileadmin/arkiv/dokumenter/opgskriv_01.pdf, side 2 5

2) Ved anden henvisning til samme værk bruges en valgt forkortelse, sædvanligvis forfatteres efternavn + udgivelsesår + sidetal. 3) Ved to på hinanden følgende henvisninger til samme værk skrives "samme" + sidetal. Det ser f.eks. sådan ud: ad 1: Strunge, Michael. Billedpistolen. København: Borgen, 1985, s. 8. ad 2: Strunge, 1985, s. 17. ad 3: samme s. 22. Standardforkortelser: side = s. 37 side + følgende side = s. 37f. side + følgende sider = s. 37ff. 2.4.2. Realnoter: Disse bruges, når man vil uddybe noget i teksten, som vil forstyrre sammenhængen, men som alligevel er relevant. F.eks.: "Rifbjerg var ganske ung, da han skrev denne tekst" 11 11 Rifbjerg debuterede først to år senere. 6