Dansk-historie-opgave

Transkript

1 Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I 2.g skal du skrive en Studieretningsopgave (SRO) og i 3.g et Studieretningsprojekt (SRP). Opgaven er individuel. Opgaven vurderes af dansk- og historielærerne, og du får en skriftlig respons og en karakter for opgaven. DHO-forløbet afsluttes med en mundtlig årsprøve i eksamensperioden. INDHOLD Tidsramme Fag og område Forberedelse, vejledning og skriveperiode Omfang Opbygning og indhold Om citater, noter og litteraturhenvisninger Korrektur og revision Aflevering Bedømmelse og respons Mundtlig årsprøve

2 2 Tidsramme Uge 18-20: Introduktion til opgaven i fagene: Hvordan skriver man en historieopgave. Hvordan skriver man en danskopgave. Rammerne for opgaveforløbet fremlægges af lærerne, og emnet for opgaven aftales. Kursus i litteratursøgning afholdes af studiecenterlederen og af klassens lærere. Individuel litteratursøgning inden for det valgte område og læsning af litteratur til opgaven. Uge 19, evt. før: Valg af fag og emne. Husk at faglæreren skal godkende dine ønsker. Uge 21-22: Skrive- og vejledningsuge ( maj) Der er ikke almindelig undervisning i denne uge, men dine lærere vil lægge to runder vejledningstimer ind i skemaet, hvor du kan træffe din faglærer (se tid og sted i Lectio). Senest torsdag d. 21. maj skal problemformuleringen være færdig og godkendes af faglæreren. Onsdag d. 28. maj Opgaven afleveres på kontoret og elektronisk i Lectio senest kl. 12. I eksamensperioden afholdes en mundtlig årsprøve, hvor I fremlægger jeres opgave for læreren. Orienter dig løbende på Lectio! Det er vigtigt, at du er bevidst om tidsplanen, så tiden ikke løber fra dig. Fag og område Opgaven skrives i enten historie eller dansk eller i begge fag. Du vælger i samråd med din lærer din vinkel på emnet. Emnet for opgaven skal være fagligt relevant, og du skal i opgaven demonstrere, at du behersker fagets metoder og kan honorere de formelle krav til videnskabelige opgavers opbygning og udformning. Rammerne for opgaveforløbet fremlægges af lærerne. Der kan være tale om et overordnet emne, som alle arbejder indenfor, eller man kan aftale, at opgaverne kan skrives inden for de emner, som klassen har arbejdet med hidtil. Forberedelse, vejledning og skriveperiode Som det fremgår af tidsplanen, er opgaven en del af en større proces. Når klassen har fået en fælles introduktion til DHO-forløbet af dansk- og historielærerne, går du i gang med at undersøge, hvad du gerne vil gerne vil arbejde med. Det er vigtigt at være i god tid, så du kan sætte dig grundigt ind i emnet og læse om det. Det er også vigtigt at få skaffet materialer i god tid, inden du skal skrive opgaven.

3 3 Skolen udbyder et kursus i litteratursøgning, som studiecenterlederen afholder i klasserne. Studiecenterlederen kan også hjælpe dig, når du skal finde litteratur om dit emne, ligesom dine faglærere vil hjælpe dig med at finde relevant litteratur. Omfang Besvarelsens omfang er 6-8 sider. Skriv i punktstørrelse 12 (Times New Roman), 1½ linjeafstand og margin ca. 2½. En side indeholder typisk tegn (inkl. mellemrum). Husk at sætte sidehoved med navn og klasse samt sidenumre på alle sider. Indholdsfortegnelse, litteraturliste, samt eventuelle illustrationer, tabeller og tekstbilag tæller ikke med i de 6-8 sider, heller ikke når de er placeret i teksten. Opbygning og indhold Opgaven skal indeholde: Forside ned navn, klasse og skole Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering I indledningen introducerer du dit emne og din vinkel på emnet og beskriver kort, hvordan du agter at løse opgaven. Problemformuleringen er det centrale værktøj i opgaveskrivningen. Problemformuleringen er et passende bredt og samtidig afgrænset spørgsmål, der ikke kan besvares uden en undersøgelse af tekstmaterialet. Spørgsmålet må ikke på forhånd kun have ét muligt svar eller kunne besvares med ja eller nej. Problemformuleringen er opgavens fokus. I problemformuleringen indgår typisk de tre taksonomiske niveauer, således at opgaven strukturelt vil bevæge sig op ad den taksonomiske trappe - fra redegørelse over analyse til vurdering. Opgavehoveddel Dette er selve opgaven, som består af en række afsnit, der korresponderer med indholdsfortegnelse og problemformulering. Afsnittene er typisk struktureret således, at de starter med en kernesætning (også betegnet nøglesætning), og resten af afsnittet så uddyber, forklarer og/eller eksemplificerer kernesætningens indhold (jf. engelskundervisningen: "paragraph" og "topic sentence"). Hvert afsnit kan afsluttes med en lille sammenfatning. Konklusion på hele opgaven Konklusionen er et svar på din problemformulering, og problemformuleringen og konklusionen hænger derfor nøje sammen. Der skal ikke være nye informationer! Husk at du skal underskrive efter konklusionen. Litteraturliste Litteraturlisten er en samlet fortegnelse sidst i din opgave over det materiale, du har anvendt under besvarelsen af din opgave.

4 4 I nogle fag, fx dansk, skelnes der skarpt mellem primær- og sekundærlitteratur. Primærlitteraturen er de(n) centrale tekst(er), fx en roman, sekundærlitteraturen er de tekster, man har brugt til at belyse primærlitteraturen. I litteraturlisten anføres i så fald primærlitteraturen øverst. Litteraturlister kan udformes på forskellige måder. Følgende angives altid: forfatter (alfabetisk efter efternavn), værkets titel (gerne fremhævet), forlag og udgivelsesår. Eksempel: Kristensen, Tom, Hærværk. Gyldendal Hvis du har anvendt elektroniske medier (radio, TV, lydoptagelser, Internet mv.) skal disse også angives præcist - angiv fx dato for besøg på et websted. Hvis du ikke vedlægger kopi eller udskrift, skal du sørge for, at lærerne let kan rekvirere materialet hos dig (CD, internetfil eller papirkopi, link.) Kopien skal sikre, at dine henvisninger kan dokumenteres. Noter og litteraturhenvisninger (hvis de ikke er placeret nederst på siderne) se i øvrigt nedenfor. Om citater, noter og litteraturhenvisninger Opgaven bygger i en eller anden grad på oplysninger og synspunkter andre har fremsat, og derfor er det afgørende, at du viser evne til selvstændigt at bruge stof og synspunkter om dit emne fra bøger og artikler Når du bruger andres stof eller synspunkter, skal du tydeligt markere det i din tekst, og den anvendte bog eller artikel skal anføres i din litteraturliste. Der er mange måder at lave henvisninger og litteraturlister på; de enkelte fag har i nogen grad deres egne traditioner, men dokumentationen skal være til stede i opgaven, ellers vil man ved bedømmelsen sige, at opgaven enten er præget af påstande, eller at den er præget af afskrift, dvs. plagiat. Tal med din vejleder, hvis du er i tvivl om fremgangsmåden. Hvad angår anvendelsen af citater generelt, kan man sige, at mængden af citater ikke skal overdrives, at der kun skal citeres væsentlige passager, og at citater ikke skal stå og flagre uden sammenhæng med din øvrige tekst, men skal kommenteres og dermed kommer til at indgå naturligt i teksten. Generelt kan gengivelse af andres synspunkter finde sted på to måder: 1. Du kan referere andres opfattelse med dine egne ord. 2. Du kan citere ordret. Her skal du markere ved anførelsestegn eller kursivering og ved længere citater evt. markere med mindre linjeafstand og indrykning. Husk at et citat skal gengives nøjagtigt, som det står i kilden. I begge tilfælde skal du henvise til den bog eller artikel, hvor citatet eller referatet er taget fra. Det du IKKE skal gøre, er at vælge en mellemform, så det ikke er til at se, hvad du selv har skrevet, og hvad der er lån fra andre. Noter kan bruges til litteraturhenvisninger, men også til kommentarer eller betragtninger der ville virke forstyrrende i selve teksten. Noter kan anbringes umiddelbart efter et citat/referat eller stå samlet sidst i opgaven, men de står mest overskueligt fortløbende og nederst på siderne. Mængden af noter skal, som citater, ikke overdrives.

5 5 Korrektur og revision Det er vigtigt at du læser ordentlig korrektur på din opgave, så den fremstår sprogligt korrekt og klart formidlet. Det bedste resultat får du, hvis du kan adskille skrive- og korrekturfaserne altså lægge opgaven fra dig, når den er færdigskrevet og så læse korrektur lidt senere og derpå rette og revidere. I revisionsfasen bør du bl.a. checke følgende: hænger det enkelte afsnit godt sammen, og fungerer afsnitsinddelingen godt? er sproget klart, korrekt, levende og præcist? er sætningerne (syntaksen) variereret), så du hverken skriver i overvejende korte hovedsætninger eller i overvejende lange, indviklede sætninger? er sætningerne klart sammenbundet? er der for mange fyldord, klichéer eller vage udtryk? er tegnsætningen korrekt og klar? er der nogen løse ender? Aflevering Opgaven skal afleveres onsdag d. 28. maj kl. 12 på to måder: i ét trykt eksemplar (to eksemplarer hvis det er en opgave i både dansk og historie) i klassedueslagene ved kontoret elektronisk i Lectio Bedømmelse og respons I får en skriftlig respons og en karakter for jeres opgave. Lærerne oploader den skriftlige respons under opgaven i Lectio, og det er jeres opgave at forholde jer til responsen og inddrage den i den mundtlige årsprøve (mere om årsprøven senere). Karakteren gives først efter årsprøven. Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: om opgaven er besvaret i forhold til problemformuleringen om du selvstændigt har udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof om opgaven er velargumenteret på et fagligt og metodisk grundlag problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet om du har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret og sammenhængende, og den sproglige udformning er korrekt, klar, præcis og ensartet igennem hele besvarelsen. om der er relevante og præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation korrekte og fyldestgørende noter og litteraturliste om alle kilder er oplyst

6 6 Mundtlig årsprøve I slutningen af eksamensperioden afholdes den mundtlige årsprøve. Den planlægges centralt og optræder som en normal aktivitet i dit skema. Prøven er en individuel 15. minutters prøve, hvor dansk- eller historielæreren vil være til stede, afhængig af hvilket fag du skriver i. Som en del af forberedelsen til prøven skal du have læst og forholdt dig til lærerens skriftlige respons på din opgave, som du finder i Lectio under opgaven. Prøven indledes med, at du holder et oplæg, som består af to hovedpunkter: 1. En redegørelse for hvad formålet var med opgaven (problemformulering) hvilke resultater der er opnået (konklusion) hvordan resultaterne er opnået (eksempler fra analysen) 2. En diskussion af, hvad der er godt og dårligt i opgaven. Inddrag her lærerens skriftlige respons. Hvordan kunne opgaven forbedres? Hvad skal du huske næste gang, du skal skrive en stor opgave (dvs. SRO en i 2g)? Efter oplægget samtaler du og læreren om opgaven. Til sidst fortæller læreren hvilken karakter, du har fået for din DHO. Læreren har på forhånd bedømt din opgave, men den mundtlige præstation til årsprøven kan påvirke karakteren.. God fornøjelse med opgaven!