Femme fatale-action. KAPITEL rz. {,j

I.l Under Siege z: Dark Terrirory (Kapring i hoj fan) Executive Decision (Desperat valg) Fire Down Below The Climmer Man (Thc Glimmer Man) The Parriot {The Parrior) Exit Wounds (Biit!flounds - Skudhuller) Ticker \99t \996 t997 1996 1998?ooo 2002 CeoS Murphy Stuarr Baird Felix Enriquez Alcali John Gray Dean Semlcr Andrzcj Barrkowia,k AJbert Pyun KAPITEL rz Femme fatale-action,' ; I :.i {,j

Hun er mere cool end Clint Easrwood, mere hirdtsliende end Schwarzenegger, har hurtigere reflekser end Bruce Lee og ser mere rodt end Charles Bronson. Hvem? Den kvindelige actionhelt, selvfblgelig. Det er uretfardigr, hun forst flr sit eget kapitel i halvfemserne, for hun har delraget idrengelegen, siden Pam Grier slog benene vak under publikum som barmfager havnerske i Cofi (r97) og Fory Brown (t9741. Blaxploitationfilme n havde adskillige hirdtsliende heltinder i halvferdserne - blandt andet fotomodellen Tlmara Dobson i Cleopatra Joqcs 6g7) og martial artskemperen Gloria Hendry i Blach Beh Jones (1973)- og i firserne fulgre de hvide actionheltinder trop i film som Aboue tbe Ldw Q981, Red Sonja (tg81) ob Aliens G986) med henholdsvis Cynthia Rorhrock, Brigirte Nielsen og Sigourney Weaver. I starten af halvfenrserne blev y'rz me fatale-action en del af actionfilmens mainstream med Kathrvn Bigelows Blue Steel (r99o), Luc Bessons Nihia (rygo) og James Camerons Ti"rmindtor 2 i99z). For den kvindelige heh blev kendt i Vesten, havde hun sparket rov ob svungec sv rd i Hongkongs martial arts- og xuordpl.ayfilm i tresserne. tesserne fostrede ogsi en latexkladt kvindelig agent i den engelske w-serie Tbe Auengers, og de amerikanske w-serier 'ly'oman Bionic W'oman, ly'onder og Charlie's AngeL dyrkede actionhelrinderne i halvf)erdserne. Den kvindelige helt har rodder i mytologiens valkyrier, amazoner og sagnomspundne kvindelige krigere. Og for hun blev actionheltinde, stoder vi pi hende i HollJ.woods andre 'mandegenrer', hvor hun optr der som gangsterdronning i Lady Scarface Q,14t), som soroverdroning i Anne of the Indie: (ry5r) og som cowboydro nniog i Forry Guns 1957). Gir vi endnu lengere tilbage i filmhistorien ttl det popukre seialqueen-melodrama i tierne og r).verne moder vi en ridlig actionheltinde i Jiln serials som Hazards of Helen og Perib of Pauline.'! j I { t J

Si den kvindelige actionhelr er ingen nyhed. Nir jeg har gemt hende til halvfemserne, er der ikke, fordi hun er en sjalden grst i genren - hvilket hun sratisrisk ser er - men fordi hun udgci. er problem: Hun horer jo ikke h.jemme i acrionfilmen, der er produceret af og til mrnd. En genre, der sryrker macho-egoet og socialiseret mend til 'maskuline' dyder som ar k mpe, frelse, redde og handle. Den kvindelige helt er en anormalitet, en eksotisk figur, en kvinde, der'rrrder ien mands sted'. Hun burde sidde hjemme med mand og born - og ikke desto mindre fojter hun omkring med karatespark og shotgun. I den feministiske filmforskring er hun blevet fortolket som en genderbender - en figur der sprenger sit kons rammer I dette perspektiv bliver hun en progressiv figur i debatten om kvindefrigorelse og ligestilling: "Moderne acrionfilm udfordrer bide cinematiske og kulturelle forestillinger om en naturlig eller normal kvindelig opforsel," skriverjeffrey Brown i "Gender and the Acion Heroine".'Andre har set hende som en feministisk Drrrl, en aggressiv kvinde, der spiller pi mendenes boldgade uden at slippe sin kvindelighed. Her kan bitch vare udlagt bide negativt og positivt, som en aggressiv opforsel pi kanten af det usommeligt ukvindelige. Og endelig er heltinden blevet forrclket som gender cross dressen Alts5. en kvinde forklrdt som mand, eller omvendt, en mand forkladt som kvinde. Den amerikanske filmforsker Carol Clover - der har forsket i gyserfilm - havder at heltinderne i Aliens, Mt 45 og The Silence ofthe Lambs sler ikke er kvinder, men androgyne figurer i kvindetoj. Det mandlige publikum til disse film identificerer sig ikke med heltind,ensom huinde, men med de'feminine' folelser hun reprasenterer - angst, smerte, underkastelse og tortur. Clover taler i forbindelse med, rape-reuenge-frlm (en genre, hvor kvinder bliver voldtaget i forste halvdel af filmen og hevner sig pi gerningsmandene i anden halvdel) om "den mest ekstreme og frsiske form for cross-genler-identifikation," nir et mandligt publikum identificerer sig med et kvindeligt voldtagtsoffer, der gir amok. Jeg skal ikke aliise, at actionfilmens smukke og veludrustede heltinder kan forrclkes som genderbenders, bitches eller gender ros dresvrs. Men det er ikle pointen. For den hirdtsliende heltinde er dybest set ihhe en huinde. Ser i et psykologisk perspektiv er hun ikke en 'rigtig' figur som den mandlige helt. Ham identificerer J08 man sig med som person. Den kvindelige helt er derimod et 6egarsobjeht. Actionfilmens heltinde er, hvad Gilles Deleuze kalder "den ideelle masochisriske kvinde". Den ideelle masochistiske kvinde er ikke masochist, men kvinden, der seruicererden mandlige masochist. En kvindelig dominatrix i lak, larcx og knker, med pisk og magr til at straffe. Deleuze pointerer, at hun ikke rr magtfuld; ligesom femme fatale-figuren i flm zolr-genren er hun ikke herre over sin egen sryrke. Hun har flet sin magt afmanden, der trakker i tridene bagved. Dele uze siger, at en dominatrix mi instrueres afsit ofler, forend hun bliver betroet pisken. Og psykoanalysen konkluderer, ar der ikke er nogen kvinde gemt bag denne fanrasi, men en straffende far: "Hver gang vi har haft lejlighed til ar undersogen fantasi, har vi fundet faderen eller hans stedfortrader skjult bag den straffende kvindes figur," skriver Theod.or Roki Masocbism in Sex and Sociery.t Carol Clover ser isin analyse af rape-reuenge-fiknen kun den mulighed, at et mandligt publikum identificerer sig med den kvindelige hovedperson, og ikle med de 'onde' mend: "Alle tilskuere, bide de mandlige og kvindelige, vil valge Jennifers side (...) Uden en sidan identifikarion giver dramaets hevnhse ingen mening overhovedet.".+ Hun mener, at et mandligt publikum unuligtkan identificere sig med mend, der begir vold mod kvinder og derefter bliver ofre for samme kvinde. Andet ville jo vere en Deluers idenrifikarion. Men der er nerop. hvad de kvindelige helre rilbyder publikum. En 'pervers' identifikation. Forst med den sadistiske mishandling af heltinden, dernast med hendes hrvn over sine modstandere, Plottet i femme fatale-action er sjaldent si ekstremt som i rape-revenge-filmen, men ogsi her finder vi voldtagter og prostitution, ydmygelse af kvinder og gengrldelse mod mand. Langt den st6rsre del af femme htale-action er konsrrueret med mend for oje. Det er en bevidst ironi, at den kvindeligeeek i Barb Vire - spillet af Pamela Anderson, den veludrusrede silikonesild fra w-serien Baywatch - gfu amok ni.r mand kalder hende "babe". Hvilket hun selvfolgelig er; kladt i keder, latex og lader, hojhelede lakstovler og fetichistisk udsryr som hundehalsbind og tung makeup. De kvindelige helrc i The Long Kiss Goodnight og Charlie's Angeb er mere spiselige for et mainstre ampublikum, men stadig babes. Smukke, velskabte, flesh for the imagination. l09

Dette kapitel prrsenterer tre seje sild fra halvfierdserne, firserne og halvfemserne: Blaxploitationfilme ns dronning Pam Crier, Sigourney Veaver i de fi,re Aliens-film og Geena Davis i The Long Kiss Goodnirht.> Pam Grier: Blaxploitationfilmens dronning Actionfilmens forste heltinde er den fantastiske Pam Grier. Hun debuterede i wivt)lm - utornen in priron- eller kvindefangselsfilm - knoklede sig gennem horror og raro rds-and+andtk-fllm og end,rc som bla-rploitationfilmens dronning. Hun blev markedsfort som sexet, aggressiv og selvstandig, en cool super bitch og en big, bad mama, d.er serverede vold uden at blinke: Hun skjulte barberblade i sin afrofrisure og skod, drebte og kastrerede mand med ironiske bemarkninger som: "Har jeg givet din maskulinitet bli merker?" Heodes action persona var baseret pi ro elemencer: Vold mod mand og en ublu udnytrelse af hendes krop. Blandet med action var alrid voldtagt, mishandling, tortur, kinky kvindekampe og sex. Pi film lod Cier aldtig r.r'a-nd, fl overtaget. I virkelighedens verden blev hendes karriere desvrrre lagt pi is, da hun gjorde opror mod Holll.woods pengemand og afuiste sir filmimage som bitch. Pam Grier kan nrppe krldes en positiv rollemodel fbr kvinder. Hendes film og skabne som skuespiller understreger, ar f mme faale-action ikke handler om kvindefrisorelse. lkke desto mindre er hendes f)lm uimodstielige, ogsi foi er kvindeligr publikum. Aldrig har man ser en si ri., medrivende og fuldstandig usryrlig sexet og charmerende kvindelig helt. Fangselsfantatier Pam Criec der er fodt i 1949, dromre ikke selv om at blive skuespiller. Hendes krop valgte for hende. Fra sin far er hun mulat, fra sin mor indiansk og indisk. Hendes kropsmil kan gore Barbie ialoux - 9z-57-92 - og med en stolt hogenese, mandelformede ojne og smukke, regelmessige trek var den hoje, slanke Grier ikke bare en skonhed, men ogsi enhver mands beskidte onskedrom. Den gte vare - uden silikone. Som attenirig blev hun opdaget af en holly"woodagent,red en skonhedskonkurrence, hvor hun var eneste sorre deltager. Hun vandt ikke, men fik en pris for sin sang og dans (Grier synger selv titelsangen i The Big Doll House). Grier rog til Holll.wood og fik en lille rolle i Russ Meyers Bryond the Vallry of tbe DolLs Ggzo\. Da hun var receptionist i filmselskabet AIP, blev hun opdaget af producenten Roger Corman, der ledte efter en hvid, aggressiv pige til sin neste film. "Corman lod mig provefilme til rollen som hvid pige. Han sagde, at han ledte efrer en, der var aggressiv og livlig, og jeg tenkte, at hvis jeg kunne vise ham nojagtig, hvor aggressiv og livlig jeg var, spillede hudfarven ingen rolle. Da instruktoren bad en skucspillerinde skubbe mig, skubbede jeg tilbage. Roger syntes, det var fantastisk," fortalte Grier.6 Filmen var Jack Hills The Big Doll House (r9zr), den forste afen rekke wiyfrlm produceret i Filippinerne. Efter en rolle som lesbisk fange r 7-he Big Doll House var Grier fange i The Big Bird Cage (1972), sadistisk lesbisk fangevogter i Women in Caget (1972), prostiruerer indsar i Blzch Mama, White Mama (ry7) og afrikansk prinsesse tvung t til at kampe som gladiator i The Atena (1974). Eftersom rzrpfilmene lagde grunden til Griers action persona, skal vi se nermere pi denne genre, der horer til dramaets mere pornografiske undergenrerz 'Wiyfilm lover to ryper sex: Mands (og kvinders) mishandling af kvinder, og kvinder senere mishandling af mand. "Soft young girls behind hard prison bars... They<l do anyrhing for a man - or to him!they caged their bodies, trut not their desires!" ("Blode unge kvinder bag hirde tremmer -.. De ville gore hvad som helst for en mand - eller mod ham! De lankede deres kroppe, rnen ikle deres begar!") lover plakaten rtl The Big Doll Hozse med en tegning af fem kvindelige fanger i et gyldent fuglebur. Plakaten til -1rc ]II

Bhch Mama, lvhite Mama viser d,e ro kvindelige hovedrollec Pam Grier og Margaret Markov, kledt i pjalter og i ferd med ar kvele en mandlig vagr med deres lenker under sloganet: "Kvinder i lanker - hvor de kommer fra, er det her... SJOVT!!" Og omslaget pi TLe Arena (ikke det orginale omslag, men et senere) viser en kvindelig gladiator kempe mod en mandlig gladiator med ordene: "Fire sexede vilddyr winger romerne til underkastelse" ("Four sexy savages beat the Romans into submission"). lyipfilmens kvindelige helte blev prasenrerer som amazoner, der brandte af begar og nod at mishandle mand. Halvfierdsernes klassiske uipfortalling ibner alrid med, at nye fanger kommer til et "Vomen's rehabilitation center", som fangslet hedder i Bhcft Mama, White Mama. Fengslet er i Asien, hvor liv er billigt, og staristern er underbetalre lokale, der ikke aner, hvad der foregir. Her bliver kvinderne udnytret og mishandler af liderlige, kvindelige vagter; plorter beglznder med 'let' mishandling, der eskalerer til mord. I The Big Doll House bliver flngerne 'undersogt', indledningsvis hvilket vil sige kladt nogne og lagt pi et bord, hvor de bliver befolt (ude og inde) af en grim, asiatisk kvindelig vagt. Vagren torrer demonsrrativr sine fingre af pi sin jakke, for at vi skal forestille os, hvad kameraet ikke viser. Kameraer foretrakker bryst og rov og undgir der genitale omride. Frontal nogenhed er sjalden, og mand bliver aldrigvist frontalt nagne. Hardcore vold og sex foregir sedvanligvis uden for kameraet. For ekempel bliver voldtagten af Budicia (Margaret Markov\ i The Arena vist fralivet oe op med frastodende og liderlige gamle romere, der lrner sig ind over den voldragne kvinde. I begyndelsen er de nye fanger uvenner, hvilket er et piskud for kvindekampe i cellerne, kantinen eller pi de mudrede marker. Senere bliver de venner, overvinder vagterne og flygter. Til slut bliver lesbiske vagter og onde mrnd drabt. "Den basale formel i disse film er at placere kvinderne i depraverende situationer, udnytte dem seksuelt med kameraet, og i sidsre ende handler der si altid om, at kvinderne gor opror imod deres undertrykkere," siger Darius James i et interview om Griers fangselsfilm. " ltrp film er hbler om selvstandighed, samridig med ar de rilfredsstiller publikums perverse, dekadente fantasier."8 lvivfilm handler helt og holdent om sex, bare uden pornofilmens traditionelle meat shots og money shots Vi ser ingen penetration eller srd, og ingen'normal'sex. I stedet bliver den mandlige tilskuer tilbudt perverse situationer. Perverse "i ordets bogstavelige berydning, hvilket er at afuige fra mere direkte former for senita.l sex."c En ldassisk situation er brusebadet: "Srrip'em and g.,'.- *.,," beordrer en kvindelig vagt t Bhck Mama, tyhite Ma' rya. Kvinderne leger kldt i badet, uvidende om at d bliver overviget af en kvindelig vagt, der masturberer (Afgiorr en mandlig hntasi: Ar masturbere til synet af en kvinde, der masturberer ved syner af nogne kvinder...). Andre klassikerer store kvindekampe og kampe mellem to kvinder - som mudderkampen i The Big Doll House mellem Pam Grier og en anden kvindelig fange om rer' ten til en rredie kvindelig fange. Di',se kampe er uskyldige' med lussinger og hirrivning. Mindre uskvldig et rcrturer. I Black Mama, V(hite Mama bliver en Prostitueret tortureret, m ns hendes alfons smilende ser pi. Og i The Big Doll House bliver en nogen kvinde mishandlet til dode pi en middelalderlig torturbenk, mens en mystisk tavs figur nred hetre, sorte stovler og pisk ser pi fra en cronstol. (Figuren viser sig at vare fengslets smukke, lesbiske direktor). Og de krindelige gladiatore r mi krmpe mod hinanden i den romerske arena. Disse billeder af kvinder, der torrurerer, nrishandler og dreber andre kvinder - undertiden med fornojelse. andrc gange med ubehag - er alle konstrueretil cr mandligt blik. I psykoanalysen er mend traditionelt aktive og sadisriske og kvinder passive og masochistiske. Og i en psykoanalyrisk lasning er det let at se a,rpfilmenes kvindemishandling som en almindelig sadistisk mandlig fantasi. Men efter kvindetorturen byder filmene pa scenet hvor mand ydmyges og larterliggores. Mpnd bliver drabt sidst i uipfilm, og blandt dem er ofie en komisk figur, hvis maskulinitet bliver latrerliggjort. For eksempel bliver en [rastodende romersk 6osse i The Arena - der tre gange understreger' at han i hven fald' ikl<e vil rore de kvindelige fanger - drabt i slutningen. Og de to frugtselgere Fred og Harry (Sid Haig) i The Big Doll Houte, der konstant fantaserer om sex med de indsatte, ender med at tulle rundt iskoven i identiske hvide underbukser, fordi deres roj pi komisk vis er stielet af Pigerne. Eller scenen i 81zc* Mama, White Mama, hvor en gangst r winger to mand til at

smide bulaerne: "Sig mig, hvem afdem har den storste pik,,,sdorger han en prosriruerer. der har hafr sex med begge mrnd...srro_ merens er,.. rl./e cenrimerer. Hans [en ministersekretar] er ti. miske tolv centimerer,'svarer hun, Gangsreren kigger..ork efrer, nej, syw eller otte cencimeter," ler han hojt. Denne ydmygelse sker i en spogefuld rone og rammer gerne berydningsfulde mrnd. Efrer de sadisciske fantasier folger de masochisriske, hvor mrnd er ofre. for kvinders og andre mrnds 'komiske mishandling. l%ipitlmens mand'har en vigtig funktion. Midt i dei skrisikre ma_ skulinitet minder han publikum om, at maskuliniteten er skrobe_ lig. Uanset hvor magtfulde mand foler sig, skal de aldrig vide sig s1krc...hlsk, hvordan Big Balls blev ydmyget af Seagalhjren i Oi Deadly Ground. Maskuliniteten er et sporgsmil om p.estation, og wipfrlmen handler ikke kun om ar,prestere' pi t.kostnirrg J kvinder, men ogsi om prrsntio nsangrt. I scenen med g"rrgr,.'an bliver publikum b,ide invircret ril at identificere si* -.Jd.i l..nde gangsrer og med den ydmygede min isrersekre rjr. Ajrsl ril bide at fole sig som herre over sin porens og ude af stand til at preste_ re.ro Begge dele horer ril den mandlige lysr ved a,r4film. Hvordan fremsril]es da kvindelig lysr i z,,pfilmenel I The Big Doll House siger Harry pi et tidspunkt til Fred:,,Ved du, at de.i si liderlige, at man kan hore dem skryde om natten?', Derefter folger en dybsindig betragtning: "Det bliver ikle mig, der voldta_ ger en af dem, men en af dem, der voldrager mig!" En onske_ drom der gir i opfrldelse, da en kvindelig f"rrg. -1d kniv truer Fred til sex: "Fi den op ar sti, eller jeg skarer Jen afl" siger hun. Kvinder i wipfilm - bide vagter og indsatte _ bliver frlmstillet som liderlige og sexhungrende. Kameraet viser aldrig et money shot (mandens udlosning), men det viser gern. en k,riid.s an.igi, nir hun flr orgasme. Kvinderne kan E orgasme, men de fir sjj_ dent deres frihed. Alle lesbiske kvinder Jor - Fanger og f"ng._ vogtere - og de fleste kvinder bliver drabt under flugtfo.rrg.t, bortset fra en enkelt hovedrolle. Siledes undslippe. h.ltind* I The Big Doll House, men bliver til slut,"-let op af en bil, der korer hende rilbage ril lejren. Kun ro kvindelige gladiarorer slip_ per vek i The Arena (Markov og Grier), og,black Mama' er den eneste, der slipper vak med sine 4o.ooo dollars i Blach Mama. lvhite Mama. tt4 I da-g virker Pam Griers urpfilm narmest uslryldige. Der er sex og sadisme i rigt mll, men hardcoresage.n. for.gi, uden for kameraet, og ronen er ofte pi gransen til komedie. "Man skulle _ de t gjorde jeg i hvert fald forvente mere sadisme ar dsmme ud fra plakaterne, men filmene er faktisk mindre chokerende end Criers actionfilm. Det lykkes pi forunderlig vis pam Grier at have sis over sit mareriale og fremrrade rom en srrrk. rilrraklende oa il,id,.lu_ srrndig kvinde. "l like being on rop," siger hun i ihe Big Dolt Howe, hvor hun er en lesbisk fange, der forsvarer sin ret til it foragte mand: "Du er ridden, Harry. Og ved du hvorfor? Fordi du er en mand. Alle mand er svin, og de vil bare bruge os. Jeg har lange nok ladet mig bruge, derfor er jeg havner t.. V"n j.,., slut! Horer du! Jeg lader ikke en mands beskidte hander rore mig igen!" Griers figur bliver drebr i The Big Doll House, men r Blac"h Mama, lyhite Mama der blev h.ndes rrore gennembrud _ bliver hun hverken rorrurerer eller vold,rg.r og.nd., med ar slippe vrk. lagde grunden lip-flnene til den action p.rrorr", d.r rk,.,'ll. grr. Pam Grier beromt: En sorr og vild amazone, en bitch, der ka:ioer og dreber. der bruger sin krop om nodvendigr, men alrid lorlanger u-afh.rngighed og frihed. Man siger ar,.u.iy -rn is an island.'. I si fald er Grier en ode o med et uindtageligt fort. Actionf lmens gudmor Der gir en direkte linje fra wipfrlmene til actionfilmene oe lra Criers zr4persona ril hendes acrion persona. Jack Hill, der inirru_ erede Th-e Big-Doll House og The Big Bird Cage, skrev og instrue_ ldlossa Cffi 09n) og Foxy Brou.,n (t974), de ro film,-d.r gjorde Crier til "Queen of Blaxploitation". Hill overfort. det eroiiske budskab fra u.,ipgenren til actionfilmen: plakaten til Cofi viser jen yppige-grie_r i bikinitop og taljelave bukser, med.r,,"horg,rn hvilende pi hoften og ordene: "She! the,godmotheri of them all... The baddest One-Chick Hir-Squad that ever hit rown!' Ilakaren ril Foxy Brown viser Grier -.d l"ng, srram kjole og en lille pistol gemt i sine hojhaled. sko omgiuet Jsmi billeder 3rt

af kampende kvinder og teksten: "Don't mess aroun' with FOXY BRO\VN. She's the meanesr chick in rown! She's brown sugar and spice but ifyou doni treat her nice, she'll put yorr on icel" Griers action peruona var er paradoksalt vesen: Hvor hendes wip-heltinder var rene amazonel er hendes actionheltinder sode all American girk, der winges ril at tage affare, fordi verden er korrupt og loven imporent. Hendes heltinder har sostre og brodre, frdre, kerester og venner, der bliver siret, truet, drabt og havnet. Og nir det gelder havnen, forvandler Griers omsorgsfulde heltinder sig ril drrberamazoner. Cofr starter med' at en sort narkohandler bliver hentet ud afen natk-lub af en af sinc pushere, der har bragt ham en pige. "Jeg har rigeligt fams. Jeg har endda hvid $ams," siger narkomanden og peger pi sine ludere. Men ingen mand kan modsti Grier i lirkort kjole, der venter i hans bil og siger, hun vil gore alt for et fix. I sovevarelset trkker hun imidlertid en shotgun frem fra rasken: "'fhis is the end ofyour rotten life, you mother fucking dope pushe.," siger hun og skyder hans hoved af. Kameraet viser os endda det halve hovedl For hun draber den anden pushef, afslorer hun sit motiv: "Mit navn er Coffo. Loubel Coffr er min lillesoster. Hun er kun elleve, og I har gjort hende til junkie. Hele hendes liv er vek, hun kan aldrig R det tilbage, og I lever i luksus. Det er ikl<e fair." Nej, det er ikle fair, og Coffy er en kvinde med veludviklet retfrrdighedssans. Efter at hun har drebt de to mend, tager hun pi arbejde - hun er sygeplejerske pi et hospiml, en sort soster klrdt ihvidt, godhedens og uskyldens farve. Coffy er bide frelsende engel og selvtagtshevnerske. Pi dette tidspunkt i sin karriere er hlrn stadig usikker pe, om hendes handlinger cr forsvarlige, og efter et besog hos sin katatoniske soster diskuterer hun forbrydelse og straf med vennen Carter, der er betjent: Coffy: Carter, ville du ikke have lyst til at drabe en, der havde gjort det her mod din lillesoster? Carter: Helt sikkert. Cofly: Si du synes, det ville vare i orden? Carter: Hvad? At slryde en pusher, d r kun selger stoffer, si han kan tjene til sit eget forbrugi Hvilken forskel vil det 3ro gore, Cof!, nir han bare er del af en k-ede, der ender i Tyrkiet eller Vietnam hos en fattig bonde. Hvad vil du gore? Drebe dem alle sammen? Cof$: Hvorfor ikke? Der er ikle noget andet, de r hjelper. Ne.j, inret andet hjalper, og da Carter bliver tesket til en uoprerrelig hjerneskade i sin egen stue, fbrdi han nagter at tage imod bestikkelse, er Cofr tilbage i havnerrollen. Hendes viben i krigen mod narkomandene er - g t engang - hendes krop. Forkladt (eller alkladt) som prostitueret kommer hun ind i King Ceorges (Robert DoQui) escortbureaunder navner mrs. Deek. "Jeg tager ikke nogen lederjob." siger hun, "ingen piske, reb, ianker eller noget af det fetichsjov Kun normal sex. Men hvad dit angir, er jeg den bedste i branchen." Der er nu intet 'normalt' over Griers actionheltindcr, der fortaller de samme vide fintasier som hendes azpfilm: Forst udnyttes kvinderne, derefter ydmyges mandene. Griers heltinder satter altid handling bag ord, og med sine seksuelle ydelser flr Coffy K.ing George ril at glemme alr om sikkerhed og sin kareste Meg. Meg er rasende: "Mrs. Deek, hvad er det for er navn," siger hun mistanksomt. Deek udtales diich- pik. Og ved en f'est hos King George starrer Coffy et kvindeslagsmil. Hun har hort, at mr. Vitroni, bagmanden bag narko, prosrirurion og politisk korruption, tender pi vilde eksotiske kvinder. Og Vitroni tender ogsi pi, den iltre Cof$, der sparker, deler knytneveslag ud og narrer Meg til at skere sig pi barberbladene gemt i Cofi's frisure. "Hun er et vilddyr," siger Vitroni, "jeg zd have hende. I aften!" I kampens hede bliver alle escortpigernes kioler tilfaldigvis revet i stykker, si vi ser deres bryster - et element hentet fra Griers wip film. Pi Vitronis hotelvarelse folger mere ydmygelse: Vitroni win-, ger CofS til at kravle for sine fodder i iben kjole og hoihelede stovler, mens han spyrter hende i ansigtet ob kalder hende "dirry nigger bitch" og "black trash". "Jeg ved, jeg ikke er god nok til dig, men lad mig nu f) din fantastiske hvide krop," flr han hende ril at tigge. Pi dette ridspunkr hiver hun sin shorgun frem (gemt i en bamse!) og sigter: "Vil du se mig krybe for dine foddec din hvide mother fucherl Yil du spytte pi mig og ha mig ril at krybe? Jeg skal pisse pi din grav imorgenl" 3r7 i J!! : :

Men havnen mi vente til slutningen, og pi dette tidspunkt bliver Coffy [anger af Virronis mrnd. Virro-ni dr*b., Kine C.orn. og tilkalder Coffis karesre Howard. en sorr poliriker. dl, pr_aikerretferdighed og opror for sine sorte,rti*.. f."a.. ["",if Cof$,s havnplaner, vil Vitroni vide? Den klrrupte Ho*"rd t:-rg:t har lyrret ril mine "f_ 9rry'"Du poliriske raler. Jeg rroede, du v_rdsre bedre end ar lyrre til der pis.. :varer han og kasrer er blik pi Coffr: "Hun er bare en dulle, jeg kn.pp." 1.g"rk"l uir. di;, hvor vigtig hun er: Tag hende ud og,kyd h.nd...- Vitroni sender tre mend af sred for at henrette Cof$, og skjule liget. Nu er havnens stund kommet, og Coffy,tipp., f.iu.i lokke frrene med sex. Den forste bliverirabt'-"a'.".at,.a.. "i samlejet, de to andre ved, at Coffy flr deres bil ril at kore galt. Derefter skaffer Coffy sig bil og shotgun og myrder Vitroni og nans mend. i regnskabet _-!-en_sidste er den svigefulde kareste Howard. Da Coffr.dukker op i hans hus pi,trandin, lyk_kes der h.^ n"r** besnakke den gennemrrvede, rrarre og desillusionerede kvinde. "Der enesre. du har brug for ar vide..r,,, du., ^in boby, ogire er din mand, og ar jeg vil beskyrre dig og sorge for rf,.- fti.f,l.l om den rrygge mandlige favn er besnarende, og Coffy skal liqe ril at give efrer, da en hvid luder rrader ud af Hoiards sou.urrjs.lil Forridtl Vi forsrir, at Coffis krig ikle kun er ^oa n"rt o* oe Korruprronenr men ogsi mod mands udnyttelse af kvinder Cod samer en sropper for Howards seksuelle logne ved skyde ham i skridter, hvorpi hun vandrer ud i stranden-s "t,olopg"r,g i.dr"g., filmens ritelsang: "f It's not the end it's the beginning revenge is a virtue you stood up like you should standing up strong like we all wish we coull you're a shining example of black pride you re a new breed, a furure seed 'Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det. Det var som i en drom,,, siger Cofr pi et tidspunkt, hvor hun har drabt ni mand. 1d Anmelderne kunne tilsyneladende lide drommen. Variety fandt, at Grier var ''en sraruarisk skucspillerinde med en krop, hun ikke tover med at vise, Et godt valg og med gode chancer for en efterfolger, der viser hendes talenter." Og Boxofrce skrev: "Miss Grier er en flot og habil skuespiller, der har i gennemsnit to til tre nogenscener per fiip."', Cof$' lagde sin shotgun fra sig, men actionfilmens kvindelige helte var kommet for ar blive. luet efter Benoptog Grier rolljn som hrvnerske i Foxy Brown. Forste halvdel er et tamt forsog pi. at legitimere anden del, havnen: Heltinden Foxy Brown (pam Grier) har en coke-dealende bror og en FBl-kareste, der begge bliver drabt af den onde narkodronning Katherine Vall (Kathryn Loder) og hendes elsker Steve (Peter Brown), der beskyrte! deres narkohandel ved at tilbyde korrupte dommere escortservice. For at komme tat pi bagmendene udgiver Grier sig derfor igen for at v re escortplge. Denne gang er der to versioner af den mandlige ydmygelse: Mild latterliggorelse og srreng kastration. Latterliggjort bliver en aldre dommer, som Foxy og Claudia bliver sendt ud for at underholde. Pi et hotel 0nder pigerne en flok dommere med halvnogne piger pi skodet. Foxy og Claudia rrrkker deres kunde ind fi et urrelse, hiver hans bukser afog ser Ieende pi hans pik: Fory: Claudia, se engang! Baby, har du tenkr dig at bruge din der pi mig? Dommeren: Hva? Foxy: Jeg mener, jeg har hort om kodmangel, men ddt der er latterligt. Dommeren; Jamen, du skal... jeg mener... de andre piger kunne lide den. Foxy: Jeg er sikker pi, jeg kan lide den. Jeg kan bare ikke finde den. Claudia, hjalp mig med at lede. Jeg tror, den er her er sted. IBegge piger undersoger grinende dommeren] Foxy: Anklagen,. rede Dommer, er overfald med et meget lidr dodbringende viben. Claudia: Jeg mener, tal om er 'srumpt instrument,. Men dommere n bliver ikke fornarmet. Tvartimod.,,Jeg kan godt Ii, lil rr lli

lege med. Hvad sker der nu?" Nu begynder Foxy at klade sig afog lokker dommeren ind i sin favn, hvor han nasten nir at smase det Crierske kod, inden hun smider ham ud pi gangen og rib.ri'din lyserode, korrupte, liderlige dommer! Fjern din lille, vide spaghetti-orm, og hvis du moder en mand, ri send ham herind, ior jeg vil hun hai en rigtig mand!" Pi gangen bliver dommeren overhldet af en flok aldre, rykke damer I sidan en scene bliver den masochisriske lyst brugt til spas og fornojelse. Mere dramatisk bliver det, da Fory allierer sig med kvarterets sorte revolutionare brodre, der pi hendes ordre skerer Steves penis af. Kameraet klipper fra den skrigende Sreve ril Fory, der overrakj<er Karhrine elskerens genitalier i et picklesglas. Mens Kathrine undrer sig over, hvad der er i glasser, lremrryller Foxy en rkyder fra sin rf.ofiisu.e, dreber de to lirwagrer og sirer Kathrine. "Hvorfor draber du ikle osse mig, jeg vil ikle leve langere," skriger narkodronningen. "Death is too easy for you, bitch.i want you to suffen" svarer Fory koldt, kladt i stramt sort lader. Men hun har ogsi meget at hevne. Da Foxy hjalp Claudia med at flygte fra escortbureauet, blev hun selv fanger af Kathrines m;end, ronurerer, tasket og sendt sydpi til 'ranchen'. Uheldigt for hende, men heldigt for et mandligt publikum, der kan glaje sig til det mest smertelige ojeblik igriers karriere. "Ved du, hlr"j drengene vil gore med hendei" sporger Steve Kathrine. "Hun vil sikkert nyde det!" Pi ranchen bliver stakkels Foxy bundet til en seng af to gamle, fede og ulakre hvide bonderove (som 0lmens pressemateriale kaldre "degenererede"), der skiftes til at dope, voldtage og teske hende. Med sin pigiende og uhyggelige realisme adskiller denne scene sig fra resten af filmen, der er holdt i en let og munter tone. Den skramme nde vold. ala nrruren r Motorsausmassahren efterlader tilskueren - i hvert fald en kvindelis til- 'kuer ubehagelig til mode. Den fantasifulde Fory slipper vak ved at samle et barberblad op med tungen (et langt mere kinky syn end voldtagten), skrre sig los og snitte mandene i ansigtet med bojede metalbojler. Hun sarter ild til ranchen og draber begge mano. Selvom Colfl rydeligvis var spekulation, havde filmen alligevel en realisrisk rone ob en - i hvert fald nrrrarivr ser - rrovardig-hehinde. Foxy Brown forsoger hverken ar vrre realisrisk ell., rrovardig. Jack Hill vidste, hvad publikum gik efter, og serverede varen med en rihed gransende til den sadistisk-pornografiske zulpfilm. Da Claudia og Fory gir ind pi den n rmeste bar, er den siledes helt uforklarligt frldt med lesbiske. Pointen er selvfolgelig at give publikum den klassiske kvindekamp, men hvor kvindekampen i Cofi var notiveret, virker den her skamlost postuleret. Samtidig er dialogen nu bevidst om Griers srarus som Bad Mama: "Soster, jeg tror ikke, du snsker retfardighed, men hrvn," siger de sorte brodre til Foxy. "Thg I jer bare af retferdigheden, si skal jeg nok tage mig af havnen," svarer hun. Foxy Brown er ringere end sin forganger, men leverer en perfekt Grier: Stolt, stark, parat til at ade tortur og seksuelt misbrug for at A havn. Hun var den perfekte blanding af det, anmeldere kalder 'screen presence' og af de sadomasochistiske fantasier. "Grier er ved at f) en fanskare, og det er ikke svrrt at se lrsagen. Hun er kompetent og selvsikker, har et udtryksfuldt ansigt og er sandelig begavet med et imponerende brystparti," skrev Variety om Foxy Broun. "Det ville vrre inreressant at se hende i en anden type rolle hos en anden instruktor, hvis evner tukket ud over det gruopv kl{ende. "r, Hendes nrste film, William Girdlers Sheba, Baby fn ry75, var den sidste film produceret afaiil der havde lavet hendes urpfilm. Der er en kvindekamp, Grier udgiver sig igen for at vare escorrpige, og ien enkelt scene driller hun skurken med en merabevidst bemarkning: "Har jeg givet din maskulinitet bli mrrke r?" Men der var hverken kinky sex eller vold, ingen historie og en yderst tam Grier. Hendes sidste hovedrolle i halvlerdserne var i Friday Fotter Q97), en actionthriller hvor hun forsogte at "rakke ud over det gruopvakkende". Grier ville vrre komedienne frem for actionheltinde, og eftersom hun hverken teskede eller drabte mend, faldt filmen fuldstendig fra hinanden. Uden sit actionimage kunne Crier ikke redde en dirlig film fra fiasko. Spillex regler Crier fortrod eller undslcyldte aldrig sin voldelige og sexede Bad Mama-persona. "Ja, jeg lavede nogenscener. Og hvad si? Og ved ]2r

du hvad? Det var ikke producenterne, der insisterede, men mig selv der ville. Hvordan kan du spille et voldtegtsoffer eller en luder uden at vise nogenhed?"'r Hun tog de roller, Holll'rvood tilbod, og sammen med Barbra Streisand og Liza Minelli var hun en af filmbranchens ft indbringende kvindelige hovedrolleskuespillere. "Jeg tog de roller, ingen hollywoodstarlet ville rore ved, fordi de ikke vil nedvardiges eller odelagge deres negle. Det var en risiko, men jeg vidste ikke bedre, og pi en eller anden mide endte jeg pi toppen," sagde hun i 1976.'+ Griers persona var en nyhed. "Jeg skabte en ny heltinde. Fysisk stark og aktiv, i stand til at passe pi sig selv og andre. Hvis du tenker over det, kan du se, hun var protorypen for de nye og popularehvide Bionic Voman og W'onder \Yoman.legvil ikke undskylde den kvinde, jeg skabte," sagde Grier i interview. Men hendes heltinder var mere radikale end de navnte hvide heltinder, der var konstrueretil det tekkelige w-format. Griers action persona blev skabt og markedsfort afail filmselskabet der opdagede hende, producerede hendes wivfilm og actionfilm og gjorde hende til stjerne. Hendes persona var imporrerer fra vide dromme om en veludrustet, smuk og kastrerende havnerske. Griers heltinder var rralre, de gav igen nir mrnd udnyttede systemet og kvinderne, og de havde aldrig sh/dfoleke. I en tid, hvor kvinder flr indlagt silikone og suget fedt, er det befriende at se en handlekraftig kvinde uden skyldfolelse. Det er bare en skam, at hun kun findes i fiktionen. For da Pam Grier tog sin action persona alvorligt, gik alt galt. Hun ville ikke langere spille amazone, men v re amazone. Efirr Sheba, Babl o'drahe hun til pressen: (...) Jeg vil langsomt snige mig ind pl dem [filmselskaberne] og skabe et monster. Jeg er mere end en krop, kameraet kan ede.",6 Hun aflivede sir Bad Mama-image, der gik hende p,i nerverne: "Jo storre jeg blev, jo storre blev hallojet. Mine nerver var tyndslidte det meste af tiden. Jeg folte aldrig, ar jeg var den Pam Griet Faktisk f'olte jeg aldrig, at jeg uar nogen."'z Men hendes timing var uheldig. I r97t d6de blaxploitationbolgen brat, og Pam Griers n&ste store hovedrolle blev i Quentin Tarantinos Jachie Brown i 1997, som han skrev specieltil hencle. "Jeg har betalt min grld," sagde Grier i et interview i 1979. "leg vil ikle lengere vare politisk. Jeg vil arbejde. Og at vare politisk skader de folk, der prover at hjdpe mig." Fire ir uden en hovedrolle gjorde Crier ydmyg, og journalisten kommenterede i sin ar.ikel, at "der er intet synligr se.lt ved Pam Grier. Faktisk virker hun sirbar og bange, selvom hun prover at dekke begge dele med et coolydre." Den ode o med det uindtagelige fort var omsider erobret..t n, :t j {, Det er AIP's politik at give de sorte lort. De kan ikle lide mig, men arbeider udeluklende med mig, fordi jeg tjener penge til dem. De kan ikke lide, at jeg taler om deres luskede arbejdsform, eller at jeg siger, at mine film for dem var lortejob. De synes, jeg er utaknemmelig, fordi de opdagede mig og giorde mig til stjerne.'r Grier lod sig ikke lengere bruge. Hun takkede nej til ti tusind dollars fra Playboy for at vxre centerfotd og lavede sit eget filmselskab, Brown Sun Productions. "Jeg vil lave film, som jeg synes, de bor vere. Ingen tibelige, umulige kvinder. Ingen dumme situationer Sigourney Weaver: Fru Alien Mens firserne vrimler med actionhelte i mere eller mindre mvtologisk lormat fra marryrer ril.yborgs, gir den kvindelige helr under jorden efter blaxploitationfilme ns dod. Hun dukker op som birolle i den $e rde Dirty Harry-film, Suddzn Impact (1981), og i Conan the Dettroyer (1981 og har hovedrollen i adventurefilmen Red Sonja (r98i), men generelt kan de kvindelige actionhelte tel- J2l

I halvfemserne drejer Alien 3 og Alien Rewnectioz Riplev lra at vcre actionheltinde til at blive en skaldet Jeanne d'arc og et klonet eksperiment. Begge film har metafrsiske toner af alien'en som en 'dirmon' og Ripley som en kvindelig frelser. Og sidste film slutter med at lade publikum se dagens [ys: Den forste solopgang pl Jorden i hele seriens forlob. Geena Davis: "Suck my dick everyone ofyou bastards!" Religios tielse er arypisk lor f'emme fatale-action, hvor vi som regel t-rnder fire stereoryperrr: Amazonen, luderen, moderen og datteren. De tre f'orste har vi allerede modt i Pam Griers og Sigourney Veavers film: Coffr og Foxy Brown var en blanding af villige Iudere og voldelige amazoner, og Ripley udviklede i anden film moderinstinkt og fik i tredje og lerde film ogsi afkom - omend et 'unaturligt' afkom. Den fierde stereoryp, datteren, bliver akruel i halvfemserne, hvor den er et boom i femme fatale-action med film som Nihiu (tggo), Blue Steel $99o), Tirminator z G99t), Thelma and Louise (t99r), Speed (1994), Cutthroat Island0g'1), Barb tvire (tgg6), The Long Ki:s Goodnigbt igg6\, G.l. Jane (ry97), The Matrix (rg9 ob Charlie's Angeb (zooo). I modsrtning til hjvt]erdsernes billigc B- tllm slir den kvindelige helt sig nu los i flotte og dyre holll'woodfilm, der er lavet af respekterede instruktorer som Ridley Scott, Luc Besson, James Cameron, Renny Harlin og Jan De Bont. Efter at have veret en marginal helt i en mandlig filmgenre treder den kvindelige helt iforgrunden, og femme fatale-action glr ind i en merabevidst fase, hvor filmene leger med de klichier, der er udvikler i de tidligere irtier. En af de mest vellykkede film er Renny Harlins The Long Kiss Good.night fra 1996. Hovedrollen spilles af Geena Davis, der ridligere har vrret naiv heltinde i Thelma and Louise og rapkzfter soroverdronning r Cutthroat Island Den sode og blide skolelerer Samantha Caine (Geena Davis) har lidt af amnesi i otre ir. Hun husker inrer afsin fortid og lever er lykkeligt, smiborgerligt familieliv med sin otteirig datter Caitlin, og karesten Hal. Et par dage for juleaften korer hun imidlertid galt, og nu melder ortiden sig: Hun ftr sare visioner om sig selv med blondt h,ir og kniv, og da en kriminel dukker op for at myrde hende, bliver hun nodt til ar opsoge den kvinde, hun troede at'have kysset farvel'. Sammen med privatdetektiven Hennesey (Samuel L. Jackson) efterlader hun mand og barn for at atdrkke fortiden. Hendes virkelige navn viser sig ar vare Charly Baitimore, CIA-agent med speciale i drab. Hennesey og Samantha folger fortidens spor og bliver fanget o1; torturerer af filmens skurke, Charlys tidligere lender. Under torturen vender Charlys identitet endelig dlbage i Samantha - "mit navn er Charly * spionen!" - der forvandler sig til en anden kvinde. Charly afi;kriver prompte sin datter og sit familieliv "Se, hvad hun har gjort ved min rov," klager hun over sin figur. Og da Hennesey foreslir hende at ringe til sin datter, snerrer Charly: "Samantha fik en datter, ikke jeg." Charly vil genoptage sit spionliv, men hendes gamle chef er i mellemtiden begyndt at samarbejde med de skurke, der otte lr ridligere forsogte at likvidere hende. De er i fard med er storstilet bombeattentat r - ja, grt engang - den by Samantha/Charly bor i. For at hindre Charly i ar afslore deres komplot (der skal fl regeringen til at give CIA flere penge) vil skurkene og CIA likvidere Charly. Hun beslutter ar stikke af med en formue, der har ventet otte ir i en bankbok. Noglen til boken henger om halsen pi Caitlins teddybjorn, og da Charly tager hjem for at hente noglen, folger skurkene efter og kidnapper Caitlin. Charly mi nu vrlge: Vil hun overgive sig - eller stikke af med pengene? Er hun en ansvarlig mor - eller den professionelle dreber? I en mvtisk slutning lorenes alle modsetningel Charly redder bven fra at blive I1 t I 7! { l I l I JJ2

bombet, hun redder sin datter ud af en lobsk lastbil, beholder blde penge og familie, gor svindieren Hennesey ril et bedre menneske, og til slut bliver hun personligt takket af prasidentcn. Dominatrixens natur I begyndelsen af kapirlet n vnte jeg dominatrixen fra den mandlige masochisme som den grundlrggende psykologiske figur under den kvindelige actionhelt. Hun er som sagt ikle en virkelig'eller'realistisk' figur, men en stereoqyp. Denne stereoryp truder rydeligst frem i en billig actionproduktion som Barb tvie, d.er er 6t langt dominanstrip, og Hongkongs halv- og helpornografiske actionfilm som Deadly China Dolk, Robotix, Nahed Killer og Ninja Final Duel (den sidste film har blandt andet en duel, hvor heltinden kamper splitternogen). I de mere stucrene mainstreamactionfilm er den kvindelige helts dominatrix-baggrund mere 'tilsloret'- men hvis man ser n&rmete efier, dukker den op. I sin analyse af masochisme, Det holde og det grusomne, hal Gilles Deleuze beskrevet den kvindelige dominatrix som en forening af tre kvinder: Den uterine" mor, den odipale mor og den orale mor. Den forste er en prosritueret med en "kaorisk seksualitet", den anden er en straffende mor (der ofte knyttes sammen med en straffende far) og den tredje figur er en arkaisk mor, der "bide n:trcr og bringer dod". Hans teori er inspireret af ernologen J.J. Bachofen, der forestillede sig en mytisk-historisk udvikling fra et matriakalsk samfund over et amazonesamfund til det nuvarende patriarkalske sam und. Deleuzes analyse af dominatrixens natur er luftig og abstrakt. It'fan forstlr den bedst, hvis man laser den som et opgor med Freuds og psykoanalysens teori om den straffende kvinde som reprrsentant for den straffende far Ne.i, siger Deleuze, denne kvinde er ikke en mand i forkledning, men har sin egen kvindelige natur, som psykoanalysen overser. Og nej, siger Deleuze, masochisten er ikke'syg', fordi han kan lide tesk; teskene symboliserer hans genfodsel til en "ny mand" uden for det partriarkalske system. Det vil fore for vidt og ligger heller ikke inden for JJ4 denne bogs rammer ar diskutere masochismens natur, si jeg vil nojes med kort ar sammenfarte f)eleuzes pointer: Dominatrixen bliver opdraget ril at tjene masochistens behov for straf og genfodsel, og hun bestir af rre kvinderoller: den prosituerede, den grusomme herskcrinde og den godc mor. Vi finder trak af disse srereotyper - ellet huindefanttsicr - i de fire stereoryper fra actionfilmen: Datteren, luderen, amazonen og moderen. Og Charly/Samantha er et godr eksempel pi, hvordan de modes i en fenme fatale-fantasrfgur. Datterens opdragelse til /uder For at blive den ideelle herskerinde skal dominatrixen forst opdrages. Derfor er den forste xereoryp daneren, hvis temaer er opdrutgeke, maske.radz og prortitution. Hun er knlttet til den anden stereoryp, tuaeren. I The Long Kiss Coodnigbt bliver datteren brugr ril ar forklare, hvordan Charlene Baltimore - for hun var Samantha og Charly - i forste omgang blev til snigmorderen Charly. Hennesey og Samantha opsoger en aldre ClA-agent, W'aldman, hvis navn de har fundet i en af hendes boger. "Dit nayn er Charlene Elizabeth Baltimore. Du arbejder for den amerikanske regering som morder," fortaller han sine lamsliede tilhorere. "Jeg burde vide det. Jeg har tr net dig." \Taldman kender Samanthas fonid: Hendes flr var en Royal Irish Ranger, og da han blev drrbt i tjenesten, blev Charly adopteret af mr. Perkins - filmens korrupte CIA-chef. rnr Perkins er ogsi navnet pi Caitlins teddybjorn med'noglen til Charlys forrid om halsen. 'Far' er med andre ord noglen til heltindens eksistens. Ligesom den mandlige actionhek er Charly skabt uden en mo!, men af mend, der reprasenterer loven: Hendes biologisk far var ranber; hendes adoprivfar er chef for CIA; den aldre agenr 'Waldman har trrnet hende; og CIA ha( ansat hende. Hun (be)tjener dem alle som en god darter. Traning og opdragelse nrvnes kun perifirrt i The Long Kiss Goodnight, nen bley tematiseret i Luc Bessons indflydelsesrige franske Nlllta (r99o). En ung narkoman og morder, Nikita (Arrne tjt

Parillaud) flr rilbudt en ny start. Officielt er hun idomr livsvarigt fangsel for drab, og regeringen iscenesarter hendes selvmord i fangslet og afholder en begravelse, hvor hendes gamle 'jeg' bliver begravet. Nikita flr nu valget mellem henrettelse og at blive agent med speciale i drab. I efterretningstjenesten skal den aggressive og primitive Nikita lare alt forfra. "Lare at lase, gi, tale, smile, endda kampe. Lare at gore alt," siger hendes larer Uncle Bob (Tcheky Karyo). Vi finder ogsi en 'fars' opdragelse af heltinden i Red Sonja, Lady Dragon og Blach Belt Jones. Ogt Blue Steelbliver heltinden tre gange spurgt af tre mrnd, hvad der fik hende til at valge at blive betjent. Hendes forste to svar er "jeg onskede at skyde folk" og "jeg elsker at hamre folk op ad veggen". Hendes tredje - og sande - svar er: "Ham!" 'Han'er selvfolgelig den far, der teskede hende og hendes mor. I amazonens og moderens univers moder vi de negative versioner afstereoryperne; den'onde' amazone og den'onde' mor. I datterens univers finder vi desuden en Smuk Kvinde. Hun er ansat af regeringen til at undervise vores heltinde i ar forstille sig nm kuinde, i at le.re masheradens hunst. "Sntl, nir der er noget, du ikke ved. Du bliver ikke klogere, men det er mere behageligt for omgivelserne," siger Amande (Jeanne Moreau) til Nikira. I John Badhams amerikanske remake af Nihita, Point of No Renrn fra 1993 finder vi ogsi denne Smukke Kvinde. "Smil akid, nir du gir ind i et rum, min krre. Det flr andre til at slappe a[ Og det lofrer ansigtet," belrrer Amanda (Anne Bancroft) t Point of no Return. Ordene vekker minder om den engelske psykoanalytiker Joan fuvieres klassiske essay "Womanliness as Masquerade" fra I9z9: "Kvindelighed kunne siledes blive foregivet og biret som en maske, der tjente til bide at skjule de maskuline egenskaber og afuarge den forventede straf, hvis det blev opdaget, at hun besad dem.".; Her er en dyb ironi pi spil: I fuvieres essay er kvindelighed en maske, som intellektuelle kvinder bruger til at afuarge mands eventuelle vrede over, at de tr der ind pi 'hans' territorium (ved at vare intellektuelle og 'maskuline'). I actionfilmen bliver samme maske brugt i systemets opdragelse af daneren. Kvindelighed er en tteleotlp masbe, som heltinden larer at tage pi og af efter situationen. "Er du en grim alling eller en svane? For det er dit valg, at du ved det," lyder det i Point of No Renrn. Maskeraden gor ikle datteren til kvinde; den er er kosrume, der gor hende til luder. Heltinden larer at forsrille og forklede sig for at udfore de 'tienester', systemet kraver af hende. For datreren udforer sine missioner, tager hun sit kostume pi: Amande giver Nikita paryk og makeup pi foran spejlet, og til sin sidste opgave udgiver Nikita sig for at vrre prostituerer. Heltinden Karhy i Lady Dragon 5rtger ogsi paryk og makeup til at forvandle sig fra martial arts-kamper ril luder i ho.le hale og korr kjole. Og The Long Kiss Goodnight bruger nojagtig samme symbolik i scenen, hvor Samantha skifter udseende til Charly: Efter torturen og den forste konfrontation med skurkene er Hennesey og Charly taget pi hotel. Her vasker Charly blodet af kroppen, ldipper sit lange msrke hir kort, farver det platinblondt og hgger en tung makeup, der er modsarningen til hendes tidligere udseende som Samantha. Billederne er ledsaget af sangen "Shet not there", med teksten: "But let me tell you'bout the way she looks/ the way she acted, the color of her hair/ her voice is soft and cool, her eyes are clear and bright/ but she's not there." Denne kvinde eksisterer ikke. Maggie, Nikita, Megan og Charly ser alle ind i spejle, nir de tager deres kostumer pi, men i modsetning til Lacans spejlstadie (der'spejler'en identitetsudvikling), viser dette spejl kun en kvindelig stereotyp skabt til at behage mend. Datteren larer at optrade som luder "l masochisme pitager kvinden sig den prostitueredes rolle netop i sin egenskab afat vare en arlig kvinde," siger Deleuze.a Igen en forstillelse. Men maskeraden forer til voldtagt, i hvert fald i femme fatale-action. "Siden du kan lide at opfore dig som en luder, er der mig en glade at behage dig," siger skurken i Lady Drugon, inden han voldtager og torturerer heltinden. Hun troede, at hendes maskerade ville narre ham, men resultatet bliver, at hun mi tilfredssrille ham. Kathy i Lady Dragon ogmegani Blue Steelbliver ogsi voldtaget, og Charly siger "no thanks, I'm saving myself till I get raped" ril en mand, der antaster hende pi gaden. Hendes datrer, Caitlin, viser sig at vare resultaret af en tidligere voldtagt, og Charlys amnesi kom i Forbindelse med et voldtegtsforsog. Datteren udforer et'beskidt' job og hendes 'alfons' (faderen, systemer) er ligeglad med hendes misfornojelse. "Jeg kender dig og dit sadistiske spil. Du er syg, Bob," fortaller Nikita Bob. "Jeg er glad for at se dig. Jeg savner,6 337

dengangjeg havde dig for mig selv hver dag," svarer Bob og rrkker hende endnu et'job'. Og Maggie i den amerikanske version siger: "Jeg ved, du er srolt af ar have lavet mig om til en anden. Men du ser ikke godt nok efter. Jeg rren anden. Hjalp mig med at blive et bedre menneske. Lad rnig gi, Bob." Men nej. Datteren er bundet afsin konrrakt med sysremet, der ikke slipper hende frivilligt. Datteren kan opleve adgangen til at 'hindtere' viben (las: fallos) som en berusende frihed og adgangsbillet til heltens herlige Utopia. Men hun tager fejl. Hun har hnt sin skyder, og den mi kun bruges i statens tjeneste. Inden Maggie bliver sluppet los i Point oj No Return,bliver hun testet af sin chef med en chauvinistisk vits: Chefen: Du vil elske den her En kvinde gir ind pi en bar med en and under armen. Beder om et par ol. Bartenderen siger: "Hvad laver du pi en bar med der svin?" Hun siger: "Undskyld, men der er en and." Han siger: "Undskyld, jeg talte ikke til dig, men til anden." fchefen gentager smilendel Jeg talte til anden... [Maggie smiler ikke ad vitsen og rrckker kun srramt pi laberne, da chefen ser skarpt pi hende] Chefen: Jeg tror du er farlig. Fuldstendig psykopar. Havde det veret op ril mig, var du blevet kulet ned, si trrd ikle ved siden a[ For jeg skal sige dig: Hvis du gir over for rodt, er du fardigl Datrerens job som heltinde indebarer ingen frihed. Hun er underkastet en mands blik, hans ordrer og hans begar. Og nir systemet ikke kan bruge hende, skal hun likvideres. Derfor er CIA efter Charly, derfor dukker en cleaner op for at rage sig af Nikita og Maggie, og derfor bliver Megan i Blue Steel biret vak fra det afsluttende opgot tavs, livlos og tappet for energi. fi8 nmazonen Amazonen er den tredje stereoryp i femme fatale-action. Hun er den 'rene' Charly - mordersken - der slryder for ar drabe...du kunne have sigtet efter de $'res skuldre," klager Hennesey pi et tidspunkt. Amazonen er fantasien om fuldstandig og betingelseslos mandlig underkastelse. Hun e r det billede, den mandlise masochisr ser lor sir indre blik, nir han forestiller sig den ideeile herskerinde. Amazonensekualiter har inrer at g.r-. -.d krrlighed eller romantik. Den er dominans, vold og bega Hun tager, Lvad hun har lyst til. "Nir jeg vil ha' en mand, tar' jeg ham bare,,, siger rmazonen Zufa (Grace Jonesl i Conan tbc Desnoyer- Ligesi en liderlig Charly, der lagger an pi en modvillig H.nn.r.y, :D.,.r' krrlighed ved forste blik. Hold kafil" fonaller hun ham. Amazonen befinder sig i fasen mellem darte r og mor. Hun kommer efter darrerens opdragelse og prosrirurion. men har endnu ikke udviklet sig til mor. Hendes natur prasenreresom grusom, men det er forkert. I virkeligheden er hun en dattet der har for- Iadt systemer, en datter, hvis minde om fortiden er brrndt vak. Hun forveksler sin maskerade med en sand Windelie identitet. ''Jeg rror, hende Samanrha Caine var rgre nok. Miske-glemre du bare at hade dig selv," siger Hennesey pi er tidspunkt.it Ch".ly, som han synes er lovlig egoistisk og morderisk. Filmens pointe er, at Samanrha og Charly er dn kvinde. Samanrha haude blor elemr der selvhad. Charly barer pi. Der skal en cocktail af hukorimelsesrab, rorrur og liderlighed til at forvandle datteren til amazone. Hun tortureres til dode og genfodes i smertensdiben som amazone. ClA-agenten Karhy i Lady Dragon bliver voldrager, rorturerer og efterladt i junglen, hvor hun vigner som havnende amazone. Red Sonja bliver ogsa voldraget og efterladt doende for at blive krigerske. Og Chady-identiteten vender tilbage, da vibenhandlerne Daedalus og Timorhy rorrurerer Samanrha ued ar nedsanke hende i koldt vand bundet til en vandmslle. Tortur svakker ikke amazonen, hvis eksistens udspringer af smerre, og det iskolde vand dober en bleg og rasende Charly: "Daedalus. Jeg vil sli en handel af; Slip mig fri og leg lader dig beholde forligheden i benene." Denne aggressive kvinde er en dodbringende ballbuster, <ler kastrerer mandene. Hendes symbol er arret: I en komisk scene i J19

Lethal lvea?on i sammenligner helr og helrinde ar, fordi hun kun overgiver sig til mend med flere ar end hende sclv. Arret er er minde fra kastrationen og horer derfor selvfolgelig rettelig hjemme pi hebens krop. Her er den et tegn, der beundres, ynkes og hrvnes (husk helret i Cyborg der "bare er dt storr ar"). Pi den kvindelige krigers krop vakker arret begar. Der viser hendes opdragelse til datter, luder og amazone, hendes accepr af den masochistiske kontrakt og hendes porenriale for mandlig 'genfodsel'. I filmens forste scene betragter Samantha sin nogne krop i spejlet og undrer sig over sine mange ar, Amazonen findes i en'god'og en'ond'udgave som heltinde og skurk, og ofte bliver de to sar til ar kampe. Cleopatra Jones kzmper mod en Godmother-figur i Cleopata Jones og en narkodronning i Cleopatra Jones and the Casino of Gold. Amazonen Zula kemper mod dronning Taramis i Conan tbe Destroyet. Og Red Sonja har svarget hevn over dronning Gedren, der har drabt Sonjas familie og ladet sine soldater voldtage hende som srraf for, at Sonja afuiste den lesbiske dronning. Ogsi Kathy i Lady Dragot mi forfors Susan, skurkens onde elskerinde, for ar fuldfore sin havn. (Vi finder ogsi onde amazoner i Die Hard Vith a Vengeance, Double Impact, Tbtal Recal/ og selvfolgelig i Bond-filmene). Med den onde amazone vender homoseksualiteten og prostiturionen tilbage: Den kvindelige skurk Susan tbrsyner sin elsker, filmens mandlige hovedskurk Ludwig, med prostiruerede, som han trsker og torturerer, og Godmother har i begge Cleopatra Jones-fi\- mene et harem af kvindelige prosrituerede. Mens datteren fik serveret chauvinistiske vitser af sysremer, gor amazonen grin med mendenes porens, f{er er ikke wivl om /ezrdrs evne ii at'prasrere', men om hanr, Kan han hindrere sin pik/ pistol? For Hennesey og Samantha g3.r ind pi. en starion, rager han en pistol i frakkelommen. "Den laver en bule, som folk kan se!" siger Samantha. "Vil du ha mig til at stikke den i bukserne og slcyde min egen pik ao" svarer Hennesey. "Hvad, er du nu blevet skarpskytte?" replicerer hun sarkastisk. Pi stationen gir Hennesey pi toilettet med ordene: "Jeg vil give en god ven hinden," men da forbryderne angriber, stikker Samantha hinden i hans lomme og a@rer pistolen. Symbolikken er klar: Hennesey kan lige nerop 'hlndtere'sin pik, mens amazonen mi klare pistolen. Senere bliver Hennesey chokeret ved syner af Waldmans mange pistojer: "Gode Gud, hvor mange har du?" udbryder han. Waldman ser loragteligt pi ham: "te. Skulder, hofte og dn ved siden af bananen. Nir agenter kropsvisiterer, er de ikke meger for at rage andre mend i skridtet." Hennesey kan ikke hindtere pisroler, og han har heller ikke tiltro til sin potens. "Tag dig sammen, smukle," afliser han Charly, "jeg er ikke smuk, jeg er ikle rig, og sidste gang jeg fik den sutret af, kostede Marsbarer ro kroner." Amazoncvitserne kredser uroligt om pikke og skydere. For hvis mand ikke kan stole pi dem, hvordan opforer de sig da i handerne pi en kvinde? Sandt at sige opforer de sig eksemplarisk. Amazonen hindterer ikke bare pistolen, hun behersker ogsi sprogets falliske symbolik og bander som en mand. "Suck my dick, everyone of you bastards," skriger Charly, da hun korer sin laswogn gennem en mur, og hendes kommentar til Timorhys kniv i det endelige opgor med skurken er: "Skat, kun ti cenrimeter?"du skal nok marke mig," lover Timothy. Amazonen har en sarlig status i femme fatale-action, Hun fir si at sige lov til at forblivs on top,\.vorfra hun sryrer pikke, pisroler, fallos og sig selv Men hun har kun denne uafhangighed, fordi hans fornojelse afhanger af den. Til slut bliver hun r mmer: Charly vender rilbage ril at vare Samantha med datter, kareste, hund og romantisk bjerghyrte i solnedgangenskzr. Karhy i Lady Dragon [\r e n ny familie i Bedstefir og hans son. Barb Wire slir folge med politichef Willis. Og Red Sonja overgiver sig til Lord Kalidor, hendes eneste ligemand i svurdkamp, ligesom heltinden i Lethal lyeapon l overgiver sig til helten, der har flere ar. Modrren Den sidste srereoryp er moderen. Hendes psykologi er simpel: Den godc mor er varm, omsorgsfuld, fblsom. Hendes domene er hjemmet, hvor Samantha bager julekager, smiler, Ier, er idyllens centrum. Moderen "ved, hvordan det foles at skabe liv," som Sarah formulerer der i 'lcnninator z. Hun ofrer serne livet for ar redde sin darrer, som Ripley i Alient. Omvend,t.l d.n ond. ^o, t40

kold, straffende og ufolsom. "Hold op med at vare et pattebarn og kom op at ste!" kommanderer Charly sin darter, der er bange for at sti pi skojter og er faldet og har brakket sit hindled. "Livet er fuldt af smerte. Lar det!" Dette er forste gang, Charly dukler op i Samantha, og hun er chokeret. Den onde mor mishandler og svigter sit af]<om. Sarah svigrer sin son ved at blive "en fuldstandig psykopat" og "total taber", som John beskriver sin mor. Og Charly afsvrrger sin datter: "Jeg bad ikle'om et barn. Samantha fik et barn. lkke jeg!" I den onde mor genfinder vi Deleuzes odipale mor Hun er fallisk og sadistisk, hun kastrerer og torturererr som en sort enke truer hun med at drabe og fortere sin familie. Charly endevender Caitlins rum for at finde teddybjornen med noglen om halsen, river skuffer ud, hiver ting ned af hylderne. Da hun horer kirkeklokker, gir hun hen til vinduet og ser gennem kikkertsigtet pi sin riffel hen mod kirken. Her deltager Caidin i et krybbespil, kledt ud som engel i hvidt komplet med vinger og glorie. Mor er klrdt i sort leder, sort riffel, luner gridighed, intet smil, ingen glorie. Charly sigter pi Caitlin, et billede pi en grusom mor. Vil Charly skyde sin egen datter? Drabe og fortare sin egen familie? Et kort ojeblik narer filmen denne tanke, og som for at oplylde den ubevidste fantasi dukker dreberen Timothy (Craig Birko) op og bortforer Caitlin i kirken. "Du vil bare blive afskrevet sorn endnu en skor mor, der kidnappede sit eget barn og dode med hende i en snestorm," siger han og liser Charly og Caidin inde i et fryserum. Pointen i femme fatale-action er ikke at glorificere den gode mor og nedgore den onde, men at forene de to modre i tredje mor, Deleuzes orale mor: Fantasiens vigtigste betydning ligger i at koncentrere alle de moderlige funktioner i den anden mor, den orale eller "gode" mor. Det er en fe.jltagelse at forbinde masochisme med temaet om den onde mor. Der er selvfolgelig onde modre i masochismen (.,.) men det er, fordi masochismens tendens er at idealisere den onde mors funktioner os overfore dem til den sode mor..: Denne tredje mor er idealet: Krrlig og moderlig, og dog fallisk og grusom. Havngerrig og aggressiv og dog beskl'ttende. Hun er fupley, der siger "get away from her, you bitcb!' til aliendronningen. Hun er Charly, der lover sin daner: "Vi dor ikke. Dc skal do." I valget mellem friheden og sin datter vrlger Charly ihhe at vele "en skor mor". Hun ofrer sit liv for at redde Caitlin. "Du ved godt, at de skyder hovedet af mig," siger hun til Hennesey, inden hun gir ind i bygningen, hvor den korrupte CIA-chef og hans agenter har sparret Caitlin inde. "Det her er sidste gang, jeg er et kont syn. " Nu skal Charly testes. Det lykkes hende at overtage lastbilen med den tidsindstillede bombe, der er blevet kort ind i centrum af hendes hjemby. Hun korer lastbilen ud af byen igen, men nu virker bremserne ikke, og Caitlin har gemt sig ilaswognens varktojsrum. Charly korer lastbilen gennem en mur og ned pi en bro, hvor den velter. Derefter kamper hun mod Timothy, der dukker op ien helikopter og prover sin lille falliske kniv af. Pi kna og dodeligt siret lykkes det Charly at lukke Caitlin ud af laswognen. "Lastbilen er en bombe. Den vil eksplodere. Lob. Jeg er lige bag dig, min skat," siger den blodende Charly. "Lab. Se dig ikke tilbage..." Caitlin lober afsted i den tro, at mor folger efter. "Stor pige," hvisker Charly og besvimer ved lastbilen. Da Caitlin opdager, at mor ikke kommer, vender hun straks tilbage: "Moa nej!! Det er okay. Jeg er ked af, at jeg forlod dig. Var nu sod og rejs dig op," greder hun og tilgiver den onde mor, der forlod hende. Da det ikke virker, gentager hun Charlys tidligere ord og slir sin mor med gipsen pi sit brrkkede hindled: "Livet er fuldt af smerte! Lar det! Si rejs dig op ojeblikkeligt, mor!!!" Caitlin er her mere end et barn. Hun er en engel, der giver sin onde mor syndsforladelse og bringer den gode og onde mor tilbage fra dodsriget. Caitlin skaber den umulige forening af Charly og Samantha. Deleuze kalder denne enhed for'den orale mor'. Administrationen afgrusomhed er nu overtaget afen god fallisk mor. I masochismen er hendes mission at afuabne faderen og skabe den nye mands fodsel. Den genopstandne Charly/Samantha dreber Timothy (der viser sig at vrre Caitlins far), hun draber en ende- Ios rakke korrupte ClA-agenter og f).r srarret en inrern under- 342 34J s? 7, fi 1.!{ lt *

sogelse af CIA. Charly/Samantha er ogsi lrsag til Henneseys genopstandelse. Den lille sorte detektiv er en svindler og en social tabet men han genopstir som helt pl Larry Kings rv-show (komplet med den virkelige Larry King). Hans lamsliede elcskone og jublende lille son ser ham pi w blive pres nrerer som intet mindre end nationens frelser. Charly/Samantha bidrager ogsn til nationens symbolske renselse ved at give filmens moderlige prasident - som vi har set kladt i slibrok - en undskyldning for at skere i CIAs budget: "Hvor jeres budget er? Jeg skal fortrlle dig, hvor det er: Kan du sige 'sundhedsvasen?" Kort sagt, Charly/Samantha forener alle dominatrixens roller Hun er en datter tranet afsystemet, hendes Charly har ludertrek, hun er en god mor - som Samantha - og ond mor - som Charly - og til sidst afldapser hun mandene med ordene "suck my dick everyone of you bastards!" Hvad er egendig meningen? "Hvordan er publikum?" vil en danserinde vide i Barb lvire. "Yide," svarer Barb. Hun arbejd.er under couer som erotisk danser og har giver er fire minurrer langr srripnummer ivandkanonernes centrum, fuld udsigt til den blottede silikonebarm i d-srorrelse, musik, slowmotion, glitrende vanddriber, glnge, scene, er hujende publikum. Publikum kom, si, og ikke et skridt var tort. Jeffrey Brown skriver i artiklen "Gender and the Action Heroine : Hardbodies and rhe Point of No Rg22", ql halvfemsernes kvindelige acrionhelt bryder med traditionelle konsroller og har "en bevidsthed om tilfaldigheden ved konnenes karakteristika." "Moderne acionfilm udfordrer sivel cinematiske som kulturelle formodninger om, hvad der er narurlig eller normal kvindelig opforsel," skriver han, "den moderne actionheltinde tilinretgor e.senrialisrisk trnkning med sin optraden itradirionelle maskuline roller.".6 Intet kunne vare mere forkert. Charly, Maggie, Megan, Nikim, fupley, Kathy, Sarah, Red Sonja og deres mange sosrre optrader nok i en mandegenre, men de har rpar traditionelle mandliqe rol- Ier, deres handlinger sr:ner ihhe sporgsmilsregn ved "nor-afkvindelig opforsel", og deres roller udfordrer ikke "tilfaldigheden ved konnenes karakteristika." Der er nemlig intet rilfeldigt over kon i femme fatale-action. For det forste fremstiller filmene omhyggeligt deres heltinder som undtageber i en mandsdomineret uerden: Charly overrasker, fordi hun er kvindelig spion - og hun er filmens eneste kvindelige ClA-agent over for en her af mandlige agenter. Nikita og Maggie bliver hvervet, ikke fordi de er usedvanlig aggressive, men fordi deres aggressivitet er usedvanligfor en huinde. Npley ke.mper i Aliens og Aliez 3 for at gore sig galdende som huindelig heh. Og Blue Steel rcmariserer Megans kamp for at vere betjent, som en kvindes kamp for at indtrade i en mandeuerden. Den kvindelige acrionhelr er eksotisk, en anormalitet, en excentrisk figrt, d"t nok er kvinde og feminin, men pi ingen mide en generel reprasentanr for kvindekonnet. Den mandlige helt er exceprionel. fordi han har us*dvanligevner. Den kvinde- Iige helt er exceptionel, slet og ret fordi hun er kvinde. Ligesom den indesparrede Sarah er hun en inreressant case study, 14'

For det andet bliver de kvindelige actionheke ombyggeligt udsryrct med feminine motirc, rtminine fortallingu Jitnininc fobt:er. la, heltinderne skal handle, skyde, havne, drrbe, frelse, alle disse aktivireter vi har lart ar lorbinde med mand. Men de flr samtidie born. der skal beskyrres og reddes. voldregrer, der skal havnei familiec der skal etableres, forelskelser og uvenrede moder[olelser, skyld, skam og dldig samvitrighed. Actionhelren kan bevise sin maskulinitet ved ar draebe skurken. Acrionheltinden har ineen maskulinirer ar bevise, og hun kan kun bevise sin lemininiter ved at forlade genren og opfore sig som en 'rigtig' mor, husrru, kvinde. Derfor rakker Charly nej til en ledende posr i CIA (og hvilken rnand havde gjorr det?), Megan bliver biret livlos ud af'filmen, Nikita og Maggie flygter, fupley gik ind i Aliens som single, men (brladcr filmen msd mand og barn pi slab, og Coffi,,ill.r,r-, sin shorgun fra sig og forlader desillusioneret sin dsde kareste. De kvindelige motiver hindrer den vildhrelse, at den kvindeliee helt h* samme rolle som he lten. For det tredje pr senreres heltindens kon aitid, som Jilmens uig_ tigste t m/1. Ser vi ne rmere efre r, er hovedkonflikten i femme farale-action ganske enkelt umuligheden af ac vere lorinde og udfore en mands job. Der kan ikke lade sig gore ar vrre hclrinde og kvinde pi dn og samme rid, siger femme fatale-action, kun i den korte parentes afheltindens liv, som filmen foregir i: Enten er heltinden mor og fir valger mellem ar blive alskrejer som 'skor mor' eller legge heltegerningerne bag sig. Eller ogsi er hun datrer, hvilker vil sige fanget i en rolle, hun ikke onsker og ikke selv har valgt. Eller ogsi er hun amazone og dermed slet ikke en 'realisrisk, kvinde, men en myrisk figur hentet fra kulturens skatkiste af mands fantasier om smukke fllliske kvinder. Amazonen ftr iov til ar odrra_.le som mand, ia, men mi ril gengald give kob pi enhver illusion om realisme. " Conan yiset en ycrden, hvor der er to slags mend _ den ene har langr hir og fantasriske brvsrer,' konkludereden anmeldelse af Cozan med reference til filmens sverdleetende heft_ inde Valeria.,- Og Claire Noro, en kvindelig sfurbeir i fnntay branchen, lbrteller at heltinderne "opforte sig som mancl, talie som mend og var som mand. Men fosisk var de fremstiller som foldeudpiger med to vandmeloner klistret pi overkroppen og klrdt i haremskostumer. Sen..."'8 J4o Jeffrey Brown konkluderer, at "de samme rilskuere kan identifi_ cere s.ig med- bide en Ripley og en Rambo, en Maggie og en Mar_ tin Riggs pd ytmne mdde..." Men igen t"ge, h"i"fell."huord"r, skulle publikum kunne det, nir den -andlige.g k"i"a"fig" h.i har si forskellige historier? De Er begge t-.kl ;",'rn." inden bliver ogsi voldraget. Mend kan ikke fantasere ".rljrrn"ir_ o^ u*.. ligesom acrionheltinden, fordi hun er huinde i en ", mand.s uerden- De kan derimod fantasere om hende som et seksuelt objekt, hvilket,rniske forklarer de mange direkte,.1.,"u.11. ou.rgr.l i,l.nn. undergenre. De penere mainstreamproduktioner nedtoner vold_ rrgren. selvom den duk_ker op i Thelna and Louitc. G.l. lane os Alien j - men lowbudger-lilmene rvrlgcr i remaer. H.rn.d. i s"rr] rens undersrrom finder vi mend, Jer bliver skudr i pikken 1C7rff,i elle r flr den skirer af t Foxy Bror,uz), kvinde r der Ie-Lr,., o*.#1 Iades halvdode laboue the I tw og Ladl,4ueng"r), bi""rr. Ii,in,l._ kampe med mandfige ilskuerc tcleopatra Jona and the Casino of Golt Cofr), masser af bare bryst., og uoljrrgt.r. Femme fatale-action er underholdende, mei actionhelrinden er med Ripley som markanr undragejse _ ihheen mytologisk frel_.er. Hun bliver hverken national-ilon,o- E.rr*ood og"st"llon. eller kulrurel arkerype som Schwarzenegger Hendes kroj kan ikke reprtrsentere narionen. og hcndes missioner er spunder ind ikvin_ delige rnoriver fra a til z. Fe mm e fa ta le- ac t io n -f lm o graf Sidehih vtl sige, at heltinden er intcressant eller lremrredende uden at spille hovedrollen. Fasrer, Pussycarl Killi Killr tsarbarclla (Barbarella, Rumpigen og den sorte ryran) She-Devils on \{,hcck (She-Dcvils on Vheels) ljoxcar Bertha (Togroverne lra Arkansas) 196' r968 1968 t97z 147 Russ Mcyer Roger Vadim llerschell Gordon Lewis lrlarrin Scorsese

Black Belt Jones (Oreraver i luften) r97l CleopatraJones(Dynamitpigen) r97) Cofi (CofS - Den nideslose Foxy Brown Cleoparra Jones and the Casino of Cold (Dynamitpigen eksploderer rgen) Friday Foster Sheba Baby Alien (Alien Den 8. passager) Gloria (Cloria) Born in Flames Sudden Impact (Dirry Harry vender rilb;ge) Conan rhe Destroyer (Conan den uovervindelige) Pumping Iron II: The Vomen tlumping lron Il, kvinderne) Red Sonja Above the Law Aliens {Aliens- Der rndelige Fatal Beaury (Faral Beaury) Cherry zooo (Jagten pl Chcrry 2ooo) China O'Brien Blue Steel (Blue Steel) Deadly China Dolls Nikira (Nikita) Princess Madam Black Cat China O'Brien Robotrix Terminator z: Judgemenr Day (Terminator z: Dommedag) Thclma and Louise (Thelma og l,ouise) Alien ; (Alien t) Barman Returns (Batman vender rilbage) The Heroic Trio Lady Dragon Naked Killer 197) 1971 r97s Chuck Bail L97j Arthur Marks L97t!(/illiam Girdler 1979 Ridley Scott r98o John Cassavetes l98l Lizzie Borden ro8 i rg84 Iq84 r98t 1986 opgor) r,186 ry87 r988 r988 19go t990 1990 r990 I99I t99r I99I 199r Lr).)r r9gz 1991 19gz r992 r992 Robert Clouse Jack Srarrert Jack Hill Jack Hill Clint Easrwood fuchard Fleischersidzhich Ceorge Bucler dok. fuchard Fleischer Cory Yuen James Cameron Tom Holland Sreve DeJarnatt Robert CIouse Kathryn Bigelow Codfrey Ho Luc Besson Codfrey Ho Srephen Shin Robcrt Clouse Jamie Luk James Cameron Ridley Scott David Fincher Tim Burton Siu-Tung Ching, Johnny To David Vorth Clarence Fok YiuJeung i i 1 t Point of No Return (Kodenavn: Nina) Speed (Speed) \7ing Chung Cutrhroat lsland (Djevleoen) The Net (Nettet) Strange Days (Strange Days) Barb Vire Irma Vep The Long Kiss Goodnighr (The l.ong Kss Goodnight) Ravenhawk Set it off Alien Resurrection (Alien - Cenopstandelsen) C.l. Jane (G.1. Jane) Speed z: Cmise Control (Speed z: Cmise Control) Tomotrow Never Dies (Tomorrow Never Dies) -fhe Avengers (The Avengea) 'fhe Matrix (The Matrix) Charliet Angels (Charlie\ Angels) 199J 1994 t994 t995 1995 1995 1996 1996 r996 r996 r996 ry97 D97 t998 O99 zooo Crouching Tiger, Hidden Dragon (\7o hu cang long; Tiger pi spring, drage i skjr-rl) 1000 Lara Croft: Tomb Raider (Lara Croft: Tomb Raider) 2001 Resident Evil (Residenr Evil) zoo2 The Perils of Pauline The Hazards of Hclen The Avengers Police )foman Bionic Woman 'l he New Avengers 'Wonder'Woman Charliei Angels Cagney and Lacey Zena - Warrior Princess I-a Femme Nikita t997 t997 19rJ 19r4-17 L96r-1969 t974-1978 1976-1978 \976 1976-1979 r976-t981 r982-r988 r99t-zoor 1997-zOOr John Badham Jan De Bont Yuen Voo Ping Renny Harlin Irwin Vinkler Kathryn Bigelow David Hogan Olivier Assayas Renny Harlin Albert Pyun Gary Gray Jean-Pierre Jeunet fudley Scott Jan De Bont Roger Sportiswoode Jeremiah Chechik 'Ihe Vachowski Brothers Joseph McGinty Nichol Ang Lee Simon West Paul Anderson Action- og aduenture-flmtcrials og -n<erier med hvindeltge hebe idehich sidebich eng NBC ABC can/frleng/us ABC ABC CBS US/NZ can t48