Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup Kommunes initiativer på idrætsområdet i de kommende 10-15 år. Redegørelsen er et cirka 120 siders langt forslag udarbejdet i et tæt samarbejde mellem borgere, brugere og Ballerup Kommune under ledelse af idrætsforsker Laila Ottesen. Denne tekst fremhæver hovedlinierne i redegørelsen. Ønskes den fulde redegørelse kan du rette henvendelse til Kulturforvaltningen på telefon 44773008. Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Skal kommunen fortsat støtte foreningsidrætten med økonomi og faciliteter? Skal der til gengæld for støtten stilles krav til foreningerne om en bestemt politik? Skal der foretages en anden fordeling end i dag? Skal kommunen støtte den selvorganiserede idræt og hvordan?
Det er i Ballerup udgangspunktet at bevare de positive elementer, som foreningsidrætten rummer. Foreningerne skal ikke måles på deres indvirkning på social- og sundhedsbudgetterne, men på deres betydning for trivsel og livskvalitet. Idrætten er i dag den største fritidsaktivitet i vores samfund, og den har enorm social, sundhedsmæssig og kulturel betydning, som værdsættes højt i Ballerup. Hvem laver vi i Ballerup Kommune idrætspolitik for? Ballerup Kommune har siden 2. Verdenskrig udviklet sig fra en lille landsby til en stor, moderne forstad med cirka 45.000 indbyggere fordelt med 26.000 i Ballerup by og Egebjerg, cirka 6.000 i Måløv og cirka 12.000 i Skovlunde. Etagebyggeri og parcelhusbyggeri er næsten ligeligt fordelt. Idrætten har spillet en central rolle i opbygningen af Ballerup Kommune, og stort set alle idrætsfaciliteter er kommunale. Der er allerede i dag forskel på idrætslivets udfoldelse i Ballerup Kommunes bydele Måløv og Skovlunde ligner større landsbyer, hvor der er få idrætsforeninger med mange medlemmer, og der er altovervejende tale om traditionelle idrætsgrene. I Ballerup er der sket en opsplitning i mindre satelitbyer, og der er derfor mange små foreninger også indenfor den samme idræt. Der er mange små foreninger med specialidrætter og set i forhold til indbyggertallet er der få foreningsmedlemmer men også en større udbredelse af selvorganiserede idrætsaktiviteter. Det er disse forhold, der er søgt taget højde for i Ballerup Kommunes idrætspolitik:
Overordnede idrætspolitiske principper og mål: Alle alders- og befolkningsgrupper bør have mulighed for et aktivt idrætsliv. Idrætsforeningerne og foreningslivet generelt fremmes. Idrætsudøverne sikres mulighed for deltagelse i beslutningsprocesserne. Fordeling af ressourcer og faciliteter skal hele tiden være til debat. Det er en kommunal opgave at stille faciliteter til rådighed for borgerne. Børn og ældre bør sikres mulighed for idrætsudfoldelse i deres lokale nærmiljø. Specielle faciliteter samles centralt i kommunen. Åbne faciliteter og/eller faciliteter med brugerbetaling fremmes. Hvordan kan økonomi og lovgivning bedst støtte idrætten? Det er Folkeoplysningsloven, der regulerer kommunernes støtte til folkeoplysning, der har betydning for en kommunes idrætsliv. Folkeoplysningsudvalget fordeler på idrætsområdet aktivitetsstøtte til de 0-25 årige (og i Ballerup Kommune også de over 60-årige), tildeler lokaler samt administrerer 5%-puljen. Økonomi og lovgivning:
Aktivitetsstøtten øges. Aktivitetsstøtten øges mest for de 6-18-årige. Foreningernes sociale arbejde støttes. Kursustilbud tilpasses den enkelte forenings særlige behov. Købe-idræt med brugerbetaling for nogle faciliteter udvikles i kommunalt regi. 5%-puljen administreres i tættere samarbejde med idrætsforeningerne. Idrætten repræsenteres stærkere i Folkeoplysningsudvalget. Idrætsaktiviteter for idrætssvage grupper fremmes via tilførsel af nye ressourcer. Hvordan skal arbejdet mellem forvaltning, politikere og idræt organiseres? Forholdet mellem forening, forvaltning og politikere har stor betydning for foreningernes daglige vilkår. Foreningernes kommunale tilskud udgør i dag mellem 25 og 50 % af de årlige indtægter, hvorfor den politiske afhængighed er større end nogensinde. En øget decentral medbestemmelse giver idrætten større indsigt i de relevante politiske beslutninger og den administrative praksis, der vedrører idrætten.
Organisering og samarbejde mellem forening, administration og politikere: Idrætten samles i én forvaltning. Der nedsættes et idrætråd med en bredere foreningsrepræsentation end idrætsudvalget. Idrætsforeningerne skal have 3 repræsentanter i Folkeoplysningsudvalget. Anvendelse af faciliteter og udbygning af eksisterende anlæg. Idrætsfaciliteter er en afgørende forudsætning for foreningernes udfoldelsesmuligheder. Ballerup Kommune råder over mange idrætsfaciliteter, der stilles gratis til foreningernes rådighed. Brugerråd er nedsat stort set alle steder så selvforvaltning er iværksat og fungerer på bedste vis. Ballerup Idrætspark er decentraliseret, så også her er mange beslutninger lagt ud til brugerne selv. Både foreningsidræt og selvorganiserede aktiviteter har behov for faciliteter. Der skal derfor i fremtiden i høj grad tænkes i både/og, når faciliteter planlægges. Organisering af eksisterende samt udbygning af de kommunale idrætsfaciliteter: Mindre lokale anlæg udbygges og åbnes for alle.
Klubhuse og klublokaler fastholdes som udgangspunkt for foreningernes sociale liv. Specialiserede anlæg samles i Ballerup Idrætspark. Ballerup Idrætspark udbygges til en egentlig idrætsby. Selvforvaltning fremmes bl.a. gennem styrkelse af brugerrådene. Idrætslig udfoldelse medtænkes i alle former for fysisk planlægning og vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Boligselskaber opfordres til at medtænke idrætsfaciliteter i deres planlægning. Fremme og udvikling af foreninger og deres aktiviteter. Idrætsforeningerne er en kerneydelse i det danske kulturliv, hvor grundlovens ord om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed tydeligt kommer til udtryk. Foreningerne er på mange måder en miniudgave af det danske samfund. Her opdrages man til fællesskab, demokrati og forpligtende samvær. Men man skal ikke være blind for, at de traditionelle foreningsværdier er under angreb for nutidens samfundstendenser, og derfor er det en vigtig at styrke, støtte og udvikle foreningsbegrebet. Udvikling af aktiviteter og foreninger: Alle der ønsker det skal have mulighed for at dyrke idræt.
Idrætsforeningernes kulturelle og sociale fællesskaber og netværk styrkes. Idrætsforeningernes generationsarbejde med børnene styrkes. Foreningernes forsøgs- og udviklingsarbejde støttes. Idrætsudfoldelse udenfor foreningerne styrkes. Styrkelse af den brede idræt Det er Ballerup Kommunes ønske at styrke og stimulere idrættens mangfoldighed og sikre, at man uanset alder, livsform og fysiske færdigheder har mulighed for at dyrke idræt i Ballerup Kommune. Derfor har Ballerup Kommune en række overordnede prioriteringer samt en række prioriterede satsningsområder i sin idrætspolitik: Idrætsforeninger og deres fællesskaber styrkes. Frivillige lederes indsats styrkes via en udvidet brugerindflydelse. Frivillige lederes administrative arbejde søges forenklet. Adgang til købe-idræt styrkes. Selvorganiseret motionsidræt styrkes. Idrætstilbud til ikke-idrætsaktive iværksættes.
Idræt for børn og unge Når det gælder børn og unge er det især vigtigt at give alsidige tilbud, som også tilgodeser psykiske og sociale behov. Følgende indsatser ønskes prioriteret. Den lokale idræt styrkes. Lokale idrætsforeninger styrkes. Der etableres åbne idrætstilbud for børn og unge. Nye konkurrence og stævneformer forsøges afprøvet. Der arbejdes for såvel bredde som elitetilbud. Foreninger anbefales at have samme træningstider for alderssvarende drenge og piger. Klublokaler danner rammen for foreningernes sociale liv. Unge inddrages i foreningsarbejdet. Rejse- og turtilskud fastholdes til børn og unge. Aktivitetstilskud til børn og unges under 18 år forøges. Bedre tilbud om motionsidræt for de 16-25-årige. Fritidsklubber/ordninger oprettes i de eksisterende idrætsanlæg. Idræt for ældre Ballerup Kommune ønsker at være aktiv i planlægningen af idrætstilbud for sine ældre medborgere. Følgende overordnede prioriteringer ønskes fremmet:
Ældreidræt anvises idrætslokaler og klublokaler i dagtimerne. Idrætstilbud for ældre skal ligge i nærmiljøet. Der ønskes flere lokale svømmefaciliteter. Idræt på ældres præmisser. Fastholdelse af ældre i foreningsarbejdet. Kontingent der afspejler den økonomiske formåen. Ansættelse af kommunale ældreidrætsinstruktører til igangsættelse af idrætstilbud. Iværksætte hvervekampagne for at få flere ældre til at dyrke idræt. Idræt for indvandrere Det er Ballerup Kommunes opfattelse, at idrætsforeningerne kan være omdrejningspunktet i kulturmødet mellem danskere og indvandrere, netop fordi foreningslivet også er en socialisering til dansk demokratisk kultur og opbygning af fællesskaber og netværk. Følgende anbefalinger fremmes: Udarbejdelse af en flersproget folder om dansk idrætskultur i Ballerup Kommune. Styrkelse af samarbejdet med sprogskolerne omkring idræt. Foreningsvejledning om kulturmødet. Øget aktivitetstilskud for indvandrerbørn under 18 år.
Idræt for handicappede Ballerup Kommune forsøger i alle forhold at stille handicappede lige med andre borgere også i forhold til mulighed for at dyrke idræt. Derfor følgende prioriteringer: Handicapvenlige adgangsforhold ved ny- og ombygninger. East Kilbride Badet udbygges med et varmtvandsbassin. Vejledning om handicappede elevers deltagelse i skolernes idrætsundervisning. Øget samarbejde mellem amt og kommune vedrørende handicapidræt. Idræt for eliten Eliteidræt er bestemt af menneskelige ressourcer, men selvfølgelig også af faciliteter og økonomi. Der er stor forskel på præmisserne for de enkelte foreningers elitearbejde også lokalt. Det er Ballerup Kommunes opfattelse, at man skal tage medansvar for elitens betingelser i kommunen og hermed også medansvar for den overordnede prioritering, der naturligt må foregå. Ikke alle kan få andel i midler målrettet elitearbejdet. Følgende anbefales: At Team Ballerup oprettes. At prioritere eliteindsatsen på udvalgte idrætsgrene.
Samarbejde med skoleidrætten Handleplan for idræt på skoleområdet beskriver og prioriterer indsatsen i skoleregi. Den frivillige idræt bør dog indgå i et snævert samarbejde med skoleidrætten for at sikre den bedst mulige formidling af foreningsidrætten i skolen. På skoleområdet anbefales følgende prioriteringer: Mindst 4 timers ugentlig idræt på alle klassetrin. Idrætslinie i 10. Klasse. Fortsat uddannelse af idrætslærere. Styrkelse af samarbejde ml. skole- og foreningsidræt. Undersøge skolebørnenes idrætsvaner i Ballerup. Idrætspraktik for skolernes ældste klasser.