Indhold. Idrætsstrategi Del 1 Rammerne for idrætten 5. Del 2 Målet med idrætten 14. Del 3 Mennesket i idrætten 17

Transkript

1 Idrætsstrategi

2 Indhold Idrætsstrategi Del 1 Rammerne for idrætten 5 Del 2 Målet med idrætten 14 Del 3 Mennesket i idrætten 17 2

3 Idrætsstrategi Byrådet vedtog på mødet den 1. oktober 2014 en Idrætspolitik for Sønderborg Kommune. På baggrund af målsætningerne i Sønderborg Kommunes idrætspolitik er der udarbejdet en idrætsstrategi for Målet med idrætsstrategien er at beskrive de indsatser og opgaver, der kan bidrage til at opfylde politikken. Idrætsstrategien er udarbejdet sammen med Idrætsrådet. Kultur-, borger- og fritidsudvalget behandler den 7. oktober 2014 et forslag til en idræts-strategi. Dette forslag bliver sendt til idrætsforeningerne i kommunen, og bliver gennemarbejdet med foreningerne på et fyraftensmøde den 30. oktober for at få idrætsforeningernes input og kvalificering af idrætsstrategien. Idrætsstrategien skal desuden ses i sammenhæng med Sønderborg Kommunes idræts-masterplan for idrætsfaciliteter (Kultur-, borger- og fritidsudvalget den 13. maj 2014). Idrætsstrategien indeholder oplæg til mulige opgaver. Oplægget kræver, at der udarbejdes en prioritering for perioden Prioriteringen sker på baggrund af den daglige dialog mellem Idrætsråd, idrætsforeninger og kommunen. Idrætspolitikkens overordnede målsætninger er, at: Borgere i alle aldre i Sønderborg Kommune skal gennem hele livet have mulighed for alsidige idrætstilbud med indhold. Idrætsforeningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og foreningernes egenart og egen forvaltning skal respekteres som det bærende princip. 3

4 Breddeidrætten og eliteidrætten skal styrke hinanden og give borgerne gode oplevelser i hverdagen. Idrætsstrategien er inddelt i 3 dele, ligesom idrætspolitikken er: Del 1 Rammerne for idrætten Del 2 Målet med idrætten Del 3 Mennesket i idrætten Med ønsket om et sundt og aktivt idrætsliv for alle i hele kommunen. Kultur-, borger- og fritidsudvalget 9. december

5 Del 1 Rammerne for idrætten Uanset at Sønderborg Kommune har fine idrætsfaciliteter, der er jævnt fordelt over hele kommunen, er det naturligt at idrætsforeninger, brugere og andre aktører foreslår, hvordan området skal udvikles i fremtiden. Der peges f.eks. på en mere lige adgang til de forskellige faciliteter dels på lige vilkår, men også at forskellige idrætsgrene kan være fælles om idrætsanlæg, klubhuse m.v. Der peges også på, at adgangen til idrætsfaciliteterne skal være digital lige fra man søger om adgang til dem, til man låser sig ind i dem osv. Endelig peges der på dilemmaet omkring, at der på samme tid og for det samme budget, der er til rådighed ønskes både vedligeholdte idrætsfaciliteter tæt på hvor borgeren bor, og centrale moderne idrætscentre, hvor der er specialiserede idrætsgrene og eliteidrætsmiljøer. a) Idrætsfaciliteter Sønderborg Kommune vil arbejde for at der er kvalitet i den service, vedligeholdelse og rengøring af de kommunale idrætsfaciliteter, som kommunen er ansvarlig for. Det sker bedst gennem et tæt samarbejde med de foreninger, der bruges facilite terne til daglig, og som derfor kan se, hvor der er behov for en indsats. Sønderborg Kommune vil arbejde på, at såvel udendørs som indendørs idrætsfaciliteter indtænkes i planlægning af etablering og renovering af boligområder. 5

6 Kultur-, borger- og fritidsudvalget drøfter årligt anvendelsen af anlægsbudgettet, så etablering af nye anlæg prioriteres i forhold til: Hvilke idrætsgrene, der har behov for nye anlæg. Hvor i kommunen, der er behov for nye anlæg. Hvor stor en del af det samlede budget, der skal gå til henholdsvis nyanlæg og vedligeholdelse af eksisterende anlæg. Sønderborg Kommune har i august 2014 i samarbejde med ProjectZero lanceret ZEROsport, der skal få idrætsanlæggene til at optimere deres energiforbrug i kampen om at reducere CO2-udledningen. Der vil i hele perioden være en væsentlig fokus på, at idrætsanlæggene løbende reducerer deres energiforbrug. Kommunen råder over en række klubhuse og omklædningsrum. Nogle har behov for renovering, mens andre er funktionsdygtige. Det anbefales, at der i perioden udarbejdes en samlet 6

7 oversigt over faciliteterne, for at kunne målrette renoveringsbudgettet. Overblikket kan samtidig bruges til at lukke omklædningsrummene op for borgerne her tænkes i første omgang på de borgere, der dyrker selvorganiseret idræt. Der er i kommunen erfaringer med tilgængelighed for borgerne omkring offentlige toiletter og selvbetjente biblioteker. Det er Fritidsafdelingens vurdering, at det også kunne være en mulighed at skabe offentlige omklædningsrum, hvor borgeren lukkede sig ind ved hjælp af sit sygesikringskort eller en elektronisk nøglebrik. Som en del af idrætsstrategien sættes der fokus på hvordan forholdene for kitesurfere kan udvikles til gavn for både kitesurfere, private lodsejere og kommunen. Med hensyn til at tilvejebringe attraktive idrætsanlæg skal det særligt fremhæves, at Sønderborg Svømmeklub arbejder målrettet med planer om et svømmestadion, der rummer 50 m baner. 7

8 b) Brugen af idrætsfaciliteterne De idrætsforeninger, som ikke kan bruge de kommunale faciliteter, tilgodeses ved at kommunen yder tilskud til egne eller lejede lokaler i henhold til Folkeoplysningsloven og lokalt fastsatte regler. Fordelingen af haltider: Foregår i et samarbejde mellem forvaltningen, Idrætsrådet og brugerne. Tager særligt hensyn til børn og unge - specielt hvad angår tidspunktet for den tildelte træningstid. Tager hensyn til nærhedsprincippet. Tager særlige hensyn til handicappede i forbindelse med faciliteter, der er særligt vel-egnede til handicapidræt. Giver nystartede foreninger og idrætsgrene rimelige muligheder for at opnå hal-/banetid. Tager hensyn til klubbers behov for en større træningsmængde til elitesatsninger. Giver mulighed for, i det omfang der er ledig tid i dagtimerne, at stille disse tider til rådighed for ældreidrætsaktiviteter og anden idræt. Tager hensyn til, hvorvidt der er tale om en idrætsgren, der fortrinsvis dyrkes inden-dørs. Giver mulighed for at større opvisninger, turneringer og kampe kan benytte kommunale opvisningsfaciliteter. Sønderborg Kommune vil være fleksibel i forhold til at udlåne idrætsfaciliteterne til den selvorganiserede idræt i det omfang disse ikke benyttes af foreningerne eller til andre formål. 8

9 Den selvorganiserede motionsidræt tilgodeses i øvrigt med åbne faciliteter i nærmiljøet i form af grønne arealer (boldbaner), kondistier, cykelstier mv. Det vil være en naturlig udvikling, at maskiner og robotter overtager de rutineprægede driftsopgaver, så personaleressourcer kan bruges til at hæve serviceniveauet mest muligt. Derfor vil det igangværende forsøg med græsrobotter fortsætte, og evt. udvides. Det vil også være en naturlig udvikling, at brugere og foreninger i stigende grad benytter digitale arbejdsgange, når der skal bookes tid i idrætsfaciliteterne. Det kan f.eks. ske gennem kommunens digitale lokalebookingsystem, Webbook. Det gør det muligt for borgere, der ikke er foreningsmedlemmer at finde ledige haltider, hvor de kan komme ud og røre sig. 9

10 Det overvejes også at etablere en digital platform med adgang til tilbuddene i idrætsforeningerne. I en evt. oprettelse af en lokal digital platform bør det overvejes, hvordan andre frivillige, kulturelle og ungdomsrettede tilbud kan inddrages, herunder fra de frivillige sociale foreninger og f.eks. Ungdomsskolen. Sønderborg Kommune råder over arrangementsbookingsystemet NEMTilmeld og systemet NetForvaltning, der skal gøre det lettere for arrangører at få offentlige tilladelser til afvikling af deres arrangementer. Formålet med at indføre digitale værktøjer er, at: Det bliver lettere at være frivillig i foreningen. Det bliver lettere for idrætsudøvere at få et overblik over, hvilke tilbud der findes lokalt. Forvaltningen arbejder med at kvalificere arbejdsgangene, så ressourcerne kan bruges på foreningsservice i stedet for administration. Der er blandt idrætsforeningerne et stort ønske om, at Sønderborg Kommune forholder sig til, foreningernes mulighed for adgang til lokaler. Der er forskelle mellem by og land, fordi efterspørgslen i by overstiger udbuddet. Og der er forskelle på mulighederne i kommunale, private og selvejende haller. c) Økonomi Det foreslås, at der i et samarbejde mellem Idrætsrådet, fritidsforeningerne og kommunen laves en kortlægning af tilskuds- og lånemuligheder. I forbindelse med anbefalingerne på baggrund af kortlægningen skal der indgå overvejelser omkring differentiering i forhold til tilskud. Her tænkes specielt i forhold til foreninger med store materialeudgifter (f.eks. ro- og kajakklub eller sejlklub). 10

11 Idrætsforeningerne ønsker også, at Sønderborg Kommune forholder sig til tilskudsreglerne baseret på 25 års reglen. Den er en fordel for visse foreninger og idrætsgrene, men til ulempe for andre. Der kunne f.eks. indføres tilskud til medlemmer over 60 år. Det opleves også, at der fortsat er behov for at informere og støtte foreningerne omkring kommunens forskellige tilskudsmuligheder. Fritidsafdelingen foreslår, at mulighederne for at yde administrativ hjælp til mindre foreninger undersøges. Foreningerne efterspørger støtte til fundraising, byggehjælp osv., samt en foreningsmentor ordning i én eller anden udgave. d) Samarbejde på tværs Der ønskes et samarbejde med turistbranchen og idrætsforeningerne i forhold til at tilbyde turister deltagelse i foreningernes aktiviteter. Det kan f.eks. sked ved at fremstille foldere på dansk, tysk og engelsk, samt udvalgte øvrige sprog vedrørende idrætstilbud eller ved at præsentere tilbuddene på en digital platform, som er tilgængelig der, hvor turisterne er. Ligeledes bør det være en opgave at give turister adgang til enten at leje idrætsfaciliteter eller måske endda lave hold i sommerferieperioden i samarbejde med idrætsforeningerne, turistbureau, sommerhusudlejning osv. Det kunne ske ved at benytte internetportalen FITDeal. Man kan inspireres af Club La Santa eller de store campingpladser ved Middelhavet, der arrangerer fodboldskoler, vandaerobic m.v. Også turister med handicaps vil kunne indgå, da flere af Sønderborg Kommunes idrætsforeninger har velfungerende handicapafdelinger. 11

12 Det vurderes, at det vil være en stor gevinst for idrætslivet i kommunen, at nye borgere orienteres om de mange muligheder i idrætslivet. Sundhedsområdet er en central samarbejdspartner for idrætsområdet. Idræt og brugen af kommunens idrætsfaciliteter, er et væsentligt redskab til at opnå bedre sundhed for kommunens borgere. Derfor vil Sønderborg Kommune fortsat arbejde for at koordinere sundheds- og idrætsfremmende tiltag på tværs af forvaltningsområder, både når aktiviteten er i naturen, og når den er i byens rum. Fritidsafdelingen formidler kontakten til andre relevante kommunale samarbejdspartnere, og støtter op om fritidsforeningerne og det frivillige arbejde med respekt for foreningernes egenart, ressourcer og organisering. 12

13 Sønderborg Kommune vil: Samarbejde med Idrætsrådet for at sikre idrætsforeningernes mulighed for indflydelse på relevante beslutninger. Inddrage Idrætsrådet i relevante høringer og/eller gennem deltagelse i nedsatte arbejdsgrupper. Støtte foreningernes sociale arbejde med respekt for principperne om frivillighed og selvforvaltning. Holde et højt informationsniveau overfor idrætsforeningerne gennem 1) let tilgængelighed til kommunens fritidskonsulenter, 2) udsendelse af mails med relevant information og 3) fyraftensmøder med relevante dagsordener. Fortsætte initiativerne med Børne- og uddannelsesforvaltningen omkring den nye skolereform. Sammen med idrætsforeningerne udnytte mulighederne for et grænseoverskridende samarbejde. 13

14 Del 2 Målet med idrætten Uanset om idræt dyrkes på bredde- eller eliteniveau, ønsker Sønderborg Kommune at hædre de udøvere, der gør en særlig indsats, eller som opnår et mesterskab. Sønderborg Kommune afholder hvert forår et hædringsarrangement, hvor mestre fra det foregående år hædres og modtager kommunens officielle anerkendelse. a) Breddeidræt i forening Sønderborg Kommune arbejder for, at alle borgere kan deltage i idrætslivet og har mulighed for alsidige og gode idrætstilbud, der styrker den enkelte udøvers sundhed. Sønderborg Kommune arbejder for, at alle borgere har adgang til foreningslivet. Deltagelse i forpligtende fællesskaber er grundlaget for et stærkt socialt netværk. Sønderborg Kommune har et særlig fokus på at arbejde for at øge den aktive idrætsdeltagelse hos børn og unge. b) Breddeidræt som selvorganiseret idræt Den generelle udvikling i Danmark viser, at en stadig større del af befolkningen dyrker selvorganiseret idræt udenfor foreningerne. Den udvikling understøtter Sønderborg Kommune ved at skabe gode rammer for idræt og bevægelse i byens rum og naturen. I den forbindelse samarbejder Fritidsafdelingen med relevante aktører. c) Eliteidræt på amatørplan Folkeoplysningsudvalget fordeler årligt en Elitepulje til godkendte folkeoplysende foreninger i Sønderborg Kommune. Sønderborg kommune ønsker at være med til at fremme 14

15 mulig heden for, at aktiviteter kan præsteres på højest mulige niveau, ved at yde tilskud til: Folkeoplysende foreninger, som har fastsatte visioner og mål for målrettede elitetiltag. Foreninger hvor visioner og mål er fastsat enten målrettet mod enkelte idrætsudøvere, hold eller aktiviteter. Foreninger som kan dokumentere, at de har de nødvendige ressourcer til gennemførelse af visionen samt målene for elitetiltagene. Foreninger som kan redegøre for, hvorledes de nødvendige ressourcer realiseres, således at visionen samt målene for elitetiltagene kan realiseres. Foreninger som kan dokumentere via regnskab samt budget for de kommende år, at de har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at finansiere elitetiltagene nu og fremover. Med hensyn til at tilvejebringe attraktive idrætsanlæg til elitesporten skal det særligt fremhæves, at Sønderborg Kommune vil forbedre forholdene på Sønderborg Stadion ved at udvide banen, og forbedre lysforholdene. d) Eliteidræt professionel Sønderborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale med SønderjyskE herrehåndbold. 15

16 16

17 Del 3 Mennesket i idrætten Uanset idrætsstrategiens perspektiv for perioden , vil Sønderborg Kommune altid agere i forhold til ændrede vilkår for idrætten i Sønderborg Kommune. Det vil således være en opgave for både idrætsforeninger og kommune at støtte de asylansøgere, der bor midlertidigt i kommunen, til at have et aktivt fritidsliv. Vi ved også, at børnetallet og aldersgruppen år (hvoraf de fleste frivillige i idrætsforeningerne kommer fra) falder i Sønderborg Kommune i de kommende år. Samtidig stiger antallet af borgere over 60 år markant. Vi ved samtidig, at borgere over 30 år, og her især kvinder, er de mindst idrætsaktive (uanset om det er i foreningsregi eller som selvorganiseret). Det vil derfor være relevant at støtten og udviklingen indenfor idrætten i Sønderborg Kommune i de kommende år adresserede denne udfordring. a) Idræt for børn og unge Skolereformen skaber nye muligheder for samarbejde mellem skolerne og idrætsforeningerne. Samarbejdet er i gang, men endnu ikke som en naturlig del af både foreningernes og skolernes dagligdag, så det skal der arbejdes hen i mod i de kommende år. Der er stadig en del usikkerhed om, hvad der er muligt, men den usikker bliver fremover mindre og mindre ved at fortælle den gode historie om alle de tiltag, der virker til glæde for både idrætsforeninger og skoler. Fritidsafdelingen vil i samarbejdet have et særligt fokus på etablering af tilbud til ikke-idrætsaktive børn. 17

18 For at styrke børn og unge i foreningsidrætten vil kommunen i samarbejde med Idrætsrådet og foreningerne: Skærpe bevidstheden i fritidsforeningerne om børn og unge med særlig udfordringer i forhold til idrætslivet og arbejde for, at alle børn og unge tilbydes deltagelse i træning, stævner mv. på et passende niveau. Arbejde for at unge inddrages i foreningsarbejdet og opnår medindflydelse. Bidrage til at bevare og højne uddannelsesniveauet hos ledere og instruktører for de yngste idrætsudøvere. Opfordre til et styrket samarbejdet mellem idrætsforeningerne og skolen om bl.a. idrætsundervisningen. Opfordre til, at der tages hensyn til børns legemuligheder i gade- og bymiljøet. Opfordre boligselskaberne og grundejerforeningerne til at medtænke åbne arealer til lege- og aktivitetsmuligheder. I arbejdet sættes der fokus på, at sikre idrætstilbud både til de dygtigste børn og unge (f.eks. folkeskolernes tilbud om idrætsklasser, samt foreningerne elitesatsninger) og til de svageste børn og unge (f.eks. de ikke-aktive og overvægtige). b) Idræt for ældre/seniorer Sønderborg Kommune understøtter Idrætsrådets og idrætsforeningernes arbejde for at integrere og fastholde ældre i idrætslivet både som aktive udøvere og som frivillige i foreningsarbejdet. 18

19 c) Idræt for handicappede Sønderborg kommune understøtter arbejdet for at skabe idrætsog bevægelsestilbud til borgere med handicap. Nogle foreninger er aktive på handicapområdet. Fritidsafdelingen foreslår, at der i samarbejde med Idrætsrådet arrangeres en temakonference om, hvordan idrætsforeninger kan involvere nye medlemmer med handicap. Desuden er det vigtigt, at: Der tages hensyn til handicappedes behov ved renoveringen af nuværende faciliteter. Der tages hensyn til handicappedes behov ved etableringen af nye idrætsfaciliteter og at der arbejdes for, at idrætsfaciliteterne bliver tilgængelige for alle. Støtte foreningernes arbejde for idrætstilbud til handicappede børn og unge. Fortsætte samarbejdet med den lokale handicapidræt. d) Idræt for fysisk inaktive Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt. Udover den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet bidrager idræt med sociale fællesskaber, almen dannelse og kropslige erfaringer. Fritidsafdeling samarbejder med sundhedsområdet om at bygge bro mellem forløb i sundhedscentret og foreningslivet, Med det formål at støtte fysisk inaktive grupper til mere bevægelse i hverdagen. Endvidere har Fritidsafdelingen fokus på at sikre rammer for bevægelse, der henvender sig til fysisk inaktive borgere både ude og inde. 19

20 Kommunikation Sønderborg Kommune Fritidsafdelingen Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg T fritid@sonderborg.dk