Redegørelse af 30. maj 2012 om erhvervslivet og reguleringen 2011

Relaterede dokumenter
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

Redegørelse nr. R 19 (2/6 2010) Folketinget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. Maj 2014

Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet set)

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i

Implementering af byrdelettelser er gået i stå

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Staten ansætter ikke seniorer

Langsommelig statslig regelforenkling svækker virksomhedernes

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Erhvervs- og Vækstministeriet. Redegørelse af 27. februar 2013 om erhvervslivet og reguleringen Erhvervs- og vækstministeren

(FISCUS) (KOM(2011)706).

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

REDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET, EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN- GEN 2015

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2013

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007

Oversigt over kommissioner

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i Marts 2012

Brug for flere digitale investeringer

Forslag. Finanslov for finansåret 2015

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Finansudvalget Aktstk. 97 Offentligt. Aktstykke nr. 97 Folketinget Erhvervsministeriet. København, den 12. marts 2019.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Til interessenterne på vedhæftede liste

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvist fraviges. Det gælder, såfremt der er tale om:

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i Januar 2015

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Digital forskning fylder meget lidt

Folketinget - Skatteudvalget

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober (redak. LNS) SAMLENOTAT

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Oktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten

Oversigtstabeller _Blå skilleblade.indd 1 02/07/

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Vision: Europas bedste havne

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Sådan bekæmper vi byrder. 20 forslag som gør det enklere at drive virksomhed i Danmark

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den maj 2007

Europaudvalget RIA Bilag 6 Offentligt

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 266 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Kammeradvokaten opgørelse over statens forbrug Februar 2017

Europaudvalget Økofin Offentligt

Releasenote til Det fælles Datagrundlag - DFDG pr. 16. september 2019

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioudstyr, KOM(2012)584

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for Juni 2010

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt

Tre ministerier har stået for 62% af væksten i Regelstaten Af Jonas Herby (T: )

Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den 12. december

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

Europaudvalget. Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 33 Offentligt REFERAT AF 33. EUROPAUDVALGS MØDE

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt

Transkript:

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 273 Offentligt Erhvervs- og vækstministeriet Redegørelse af 30. maj 2012 om erhvervslivet og reguleringen 2011 Erhvervs- og vækstministeren 1. Indledning Det er afgørende for væksten i Danmark, at der er gode erhvervsvilkår for danske virksomheder. Danmark ligger højt i fx Verdensbankens undersøgelse af kvaliteten af erhvervsreguleringen, og den position skal fastholdes. Lave administrative byrder giver danske virksomheder en konkurrencefordel og mulighed for at bruge deres ressourcer på at drive forretning og skabe vækst frem for på unødvendigt administrativt arbejde og bureaukratiske processer. I marts 2012 lancerede regeringen en målrettet indsats for bedre erhvervsregulering, der skal give virksomhederne enklere regler og gøre det lettere for dem at leve op til kravene fra det offentlige. Indsatsen løber foreløbig frem til 2015 og vil foregå i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Som led i den nye indsats er der nedsat et Virksomhedsforum for enklere regler. Målet for regeringens indsats er, at reglerne skal forenkles væsentligt på de områder, hvor virksomhederne oplever, at byrderne er størst, og at de administrative byrder samlet set skal være lettet i 2015. Fremover vil der ikke kun være fokus på selve reglerne, men også på, hvordan reglerne kommunikeres, implementeres, håndhæves og passer ind i virksomhedernes daglige drift. Det skal tage højde for, at virksomhedernes oplevelse af byrderne ikke bare relaterer sig til selve reglen og paragraffen men også til den konkrete indberetning, sagsbehandling, hjemmeside, service mm., som samlet udgør det offentliges ansigt overfor virksomhederne. Der er derfor behov for et nyt fokus for den fremadrettede indsats. Forenklinger kan således opnås på flere måder, ved fx en reduktion af traditionelle AMVAB byrder eller en reduktion af de oplevede byrder som fx sagsbehandlingstider etc. Det afgørende er, at indsatsen rettes mod de områder, som virksomhederne finder mest byrdefulde. Der vil blive sat konkrete mål for de områder, som Virksomhedsforum udpeger, og regeringen vil løbende opgøre status på indsatsen. Den nye indsats kickstartes med en række konkrete initiativer, som skal gøre det enklere at drive virksomhed. Endelig vil der fortsat være fokus på indsatsen i EU og på, at EU-forenklinger kommer danske virksomheder til gavn. I første halvår af 2012 er der under det danske EU-formandskab sat et tydeligt dansk fingeraftryk på den kommende dagsorden for bedre regulering i EU, Smart regulation. EU-indsatsen flugter med den nationale indsats og skal i de kommende år fokusere på de områder, som er vigtigst for virksomhederne. 2. Gode rammer for at drive virksomhed i Danmark For at sikre virksomhederne gode erhvervsvilkår skal erhvervsreguleringen være enkel og effektiv, let at efterleve og administrere. Verdensbanken har undersøgt erhvervsreguleringen i 183 lande. Her måles og sammenlignes regulering og aktiviteter forbundet hermed af relevans for små og mellemstore virksomheder. Undersøgelsen indeholder vurdering af 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter, herunder opstart, betaling af skat, opnåelse af kredit, 1

procedurer ved handel osv. 1 Tabel 1 viser, at Danmark ligger nr. 1 blandt EU-landene og nr. 5 samlet set. De fire bedst placerede lande i undersøgelsen er Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA. Det fremgår af Verdensbankens undersøgelse, at Danmark relativt set har en administrativ let regulering. Danmark ligger fx højt i forhold til effektive procedurer i forbindelse med eksport og import. Størsteparten af de øvrige lande stiller eksempelvis krav om flere dokumenter i forbindelse med handel, med højere tidsforbrug for virksomhederne til følge. Hertil kommer, at den erhvervsvenlige regulering følges af et højt socialt beskyttelsesniveau. For at fastholde den høje placering, er det vigtigt at fortsætte med at sikre enklere regler og gennemføre lettelser, som gavner virksomhederne. Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet) Nr. Land Nr. Land Nr. Land 1 Danmark (5) 6 Tyskland (19) 11 Frankrig (29) 2 Storbritannien (7) 7 Letland (21) 12 Portugal (30) 3 Irland (10) 8 Estland (24) 13 Nederlandene (31) 4 Finland (11) 9 Litauen (27) 14 Østrig (32) 5 Sverige (14) 10 Belgien (28) 15 Slovenien (37) Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2012, ease of doing business index. 3. Udviklingen i de administrative byrder i 2011 Tabel 2 viser udviklingen i de administrative byrder i 2011 fordelt på seks ministerier 2 og den samlede udvikling i de øvrige ministerier 3. Det fremgår af tabellen, at de administrative byrder samlet set er steget med ca. 79 mio. kr. i perioden, svarende til 0,3 pct. Virksomhederne anvendte pr. 31. december 2011 ca. 23,4 mia. kr. årligt på at efterleve administrative krav i lovgivningen. Tabel 2: Udviklingen i administrative byrder for virksomhederne i 2011 Ministerium Administrative byrder pr. 1/1-2011 Administrative byrder pr. 31/12-2011 Udvikling i de administrative byrder i perioden Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Økonomi- og Erhvervsministeriet 7.882 7.914 31,5 0,4 Skatteministeriet 7.424 7.459 35,3 0,5 Beskæftigelsesministeriet 2.931 2.931 0 0 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri 2.503 2.516 12,5 0,5 Justitsministeriet 759 759 0 0 Miljøministeriet 710 710 0 0 Øvrige ministerier 1.126 1.126 0 0 I alt 23.336 23.415 79,3 0,3 Tabel 3 viser antallet af regler med henholdsvis byrder og lettelser, som er udstedt/vedtaget i 2011 fordelt på de seks ministerier og øvrige ministerier. Af tabellen fremgår, at der er indført flere byrdefulde regler end regler med lettelser i 2011. Kun regler, der har haft konsekvenser over 10.000 timer, er målt og indgår i opgørelsen af konsekvenserne i kr. De målte love, bekendtgørelser og øvrige initiativer har medført en mindre stigning i administrative byrder for virksomhederne på ca. 79 mio. kr. 1 Verdensbanken 2012: Doing Business 2012, ease of doing business index. 2 De administrative byrder ved reglerne er målt ved AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). 3 Øvrige ministerier med erhvervsrelevant lovgivning var frem til oktober 2011: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet, Socialministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet. 2

Tabel 3: Antal love, bekendtgørelser og øvrige initiativer med administrative byrder og lettelser i 2011 Regler med Målte Regler med Målte Udvikling Ministerium byrder byrder* lettelser lettelser* Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Økonomi og Erhvervsministeriet 33 31,5 6 0 31,5 Skatteministeriet 9 35,3 3 0 35,3 Beskæftigelsesministeriet 5 0 3 0 0 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri 12 12,5 19 0 12,5 Justitsministeriet 5 0 1 0 0 Miljøministeriet 10 0 3 0 0 Øvrige ministerier 26 0 15 0 0 I alt 100 79,3 50 _0 79,3 * I tabellen indgår alle regler med byrder og lettelser. I kolonnerne med målte byrder og lettelser indgår kun regler med konsekvenser over 10.000 timer, som er bagatelgrænsen for at måle reglers administrative konsekvenser for virksomhederne. Der blev indført mindre byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets, Skatteministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris områder. På det finansielle område er reglerne om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger ændret og udvidet for at implementere et EU-direktiv. Det medfører administrative byrder for 10,7 mio. kr. årligt for investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber. Det er hensigten med direktivet at indføre fælles europæiske standarder og sikre en forsvarlig ledelse af foreninger, som detailinvestorer investerer i samt sikre god forretningsskik, risikostyring og hensigtsmæssig håndtering af interessekonflikter i investeringsforvaltningsselskaber. På det finansielle område er der endvidere indført nye regler vedrørende risikomærkning af investeringsprodukter og i den forbindelse øgede kompetencekrav til investeringsrådgivere. De nye regler medfører 20,8 mio. kr. i administrative byrder for finansielle virksomheder. Risikomærkningen er et trafiklys, der på tre kategorier angiver det enkelte investeringsprodukts risiko for tab. Formålet med risikomærkning og kompetencekrav er at sikre, at forbrugerne får tilstrækkelige oplysninger til at sætte dem i stand til at vurdere risikoen for tab i forbindelse med investering i en bestemt type investeringsprodukt. De nye regler er et supplement til kravene i EU-direktivet om investorbeskyttelse for detailkunder. På skatteområdet har indførslen af en afgift på mættet fedt givet virksomhederne administrative byrder på ca. 35 mio. kr. årligt. Afgiften blev pålagt producenter og importører af visse fødevarer som kød, ost, smør, margarine, vegetabilsk spiseolie mv. Virksomhederne skal hver måned beregne og indberette afgiften, herunder udspecificere den betalte afgift på de afgiftsbelagte fødevaretyper. Formålet med loven er bl.a. at tilskynde til bedre kostvaner og styrke befolkningens sundhed. På fødevareområdet har beslutningen om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme medført nye administrative byrder på ca. 12,5 mio. kr. årligt. Ejere af minkfarme over en vis størrelse skal indgå sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlæger. Formålet med bekendtgørelsen er at højne dyrevelfærden og dyresundheden i minkfarme. 4. Enklere regler den virksomhedsrettede indsats for bedre regulering 2012-2015 Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det en hovedprioritet for regeringen at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det forudsætter gode rammebetingelser for danske virksomheder. Regeringens mål er, at det skal være enklere at drive virksomhed i Danmark. 3

Den virksomhedsrettede afbureaukratiseringsindsats frem mod 2015 skal ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet og fokusere på at forenkle reglerne såvel som reglernes kommunikation, implementering, håndhævelse m.v. Indsatsen bygger på fire indsatsområder 1. Virksomhedsforum for enklere regler. 2. Lettelse af virksomhedernes administrative byrder og forebyggelse af nye byrder. 3. Forenkling af EU-regulering. 4. Kick start med en række konkrete initiativer. 1. Virksomhedsforum for enklere regler Virksomhedernes oplevelse af de administrative byrder afhænger i høj grad af, om konkrete krav virker meningsfulde, og af hvordan reglerne kommunikeres, implementeres, håndhæves og passer ind i virksomhedens daglige drift. Eksempelvis er ansøgning om byggetilladelse ikke blandt de mest byrdefulde regler i AMVAB-regi, men virksomhederne oplever ofte, at ansøgningsprocessen er byrdefuld. Regeringen vil forny erhvervsreguleringen i tæt dialog med virksomhederne og organisationerne. Derfor har erhvervs- og vækstministeren nedsat Virksomhedsforum for enklere regler med repræsentanter fra både virksomheder og organisationer. Virksomhedsforum skal udpege sektorer og områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder og komme med forslag til forenklinger. Det kan fx dreje sig om ændrede regler, nye processer eller kortere sagsbehandlingstider. Det afgørende er, at der sættes ind, hvor virksomhederne efterspørger det. Regeringen vil være omfattet af et følg eller forklar -princip, som indebærer, at regeringen enten gennemfører initiativer til forenklinger på de udpegede områder eller forklarer, hvorfor der ikke igangsættes initiativer. Der vil blive sat konkrete mål for de områder, som Virksomhedsforum udpeger, og regeringen vil løbende opgøre status på indsatsen. 2. Lettelse af virksomhedernes administrative byrder og forebyggelse af nye byrder De administrative byrder skal samlet set være lettet i 2015. Ministerierne fortsætter deres løbende indsats for at lette virksomhedernes administrative byrder. Derudover skal der ske væsentlige lettelser på de områder, som Virksomhedsforum peger på. Nye forslag til erhvervsregulering bliver fortsat gennemset for administrative byrder. For at kunne forebygge nye byrder fortsætter regeringen med at anvende AMVAB-metoden til at gennemføre løbende målinger af alle væsentlige forslag til ny regulering med såvel byrder som lettelser og øvrige tiltag med væsentlige lettelser for erhvervslivet. Med fokus på de væsentlige forslag til ny regulering koncentrerer regeringen sig om at måle lovforslag eller bekendtgørelser, som medfører administrative byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer årligt. AMVAB er en internationalt anerkendt metode og anvendes af de fleste EU-lande, Europa-kommissionen, en række OECD-lande samt OECD og Verdensbanken. AMVAB-målingerne af de administrative byrder ved reguleringen bidrager både til arbejdet med at minimere administrative byrder i forslag til ny regulering, og gør det herudover muligt at følge udviklingen i de administrative byrder frem mod 2015. 3. Forenkling af EU-regulering 4

Regeringen arbejder for, at der fortsat er fokus på bedre regulering, Smart Regulation, i EU. Det er vigtigt, at der arbejdes for at gøre hverdagen for europæiske virksomheder enklere, og at forenklinger vedtaget på EU-niveau kommer danske virksomheder til gavn via implementering i dansk lovgivning. EU's stats- og regeringschefer besluttede i foråret 2007 at lette de administrative byrder med 25 pct. senest i 2012. Status maj 2012 er, at der er vedtaget lettelser for ca. 24,6 pct., svarende til ca. 30,5 mia. euro. Der følger også andre lettelsesforslag, som afventer vedtagelse, og Kommissionen forventer, at reduktionsmålet nås inden årets udgang. Den endelige opgørelse forventes i løbet af 2012. Det er vigtigt, at arbejdet i EU fortsætter efter 2012. Derfor har regeringen prioriteret højt at få fastlagt en fremtidig dagsorden under det danske EU-formandskab. Et konkret resultat heraf er vedtagelsen i februar 2012 af rådskonklusioner 4 om en fremtidig dagsorden for smart regulering med stor fokus på virksomhederne. Rådet er nu enigt om, at et fokus på involvering og indtænkning af virksomhederne skal være et ledende princip i indsatsen for smart regulering. Hermed er der fortsat en ambitiøs dagsorden i EU, som flugter med den danske indsats og prioriteter. Regeringen har også under det danske EU-formandskab sat fokus på det digitale indre markeds rolle i forhold til at skabe vækst, bl.a. gennem afbureaukratisering for virksomhederne som følge af smarte e-forvaltningsløsninger. På et uformelt rådsmøde i februar 2012 5 satte regeringen fokus på de store forenklingspotentialer ved bl.a. elektroniske udbudsprocesser i forbindelse med offentlige indkøb og elektronisk fakturering. Der var bl.a. enighed om at sikre elektronisk udbud i EU inden 2016, og at hovedparten af alle regninger kan sendes elektronisk inden 2020. I forbindelse med EU-arbejdet identificeres 15-20 konkrete EU-retsakter, som Danmark vil arbejde for at få forenklet frem mod 2015. Herunder fortsætter arbejdet i EU med at forenkle regnskabsdirektiverne og udbudsdirektiverne. Dette vil ske således, at der ikke sker forringelser af det eksisterende beskyttelsesniveau. Forenkling af EU s regnskabsregler Kommissionen har fremlagt forslag om forenkling af EU s regnskabsregler. Det er særligt harmoniseringen og lempelsen af regnskabskravene til små virksomheder, der vil kunne resultere i færre administrative byrder for de omfattede virksomheder. Hvis Kommissionens forslag vedtages som fremsat, vil det ifølge Kommissionen medføre administrative lettelser for op til 1,7 mia. euro om året for små og mellemstore virksomheder i EU. Forenkling af EU s udbudsregler Kommissionen har også fremlagt forslag om forenkling af EU s udbudsregler. Det skal bl.a. ske gennem øget mulighed for forhandling, formindskelse af dokumentationskrav, fokus på elektronisk kommunikation, forkortelse af frister og lettelse af krav til offentliggørelse. Særligt vil forslaget om øget brug af såkaldte egenerklæringer kunne medføre færre administrative byrder for de involverede virksomheder i en udbudsproces ifølge Kommissionen op til 169 mio. euro om året. Det skyldes, at byrderne på en kontrakt kan nøjes 4 Rådskonklusioner om en fremtidig dagsorden for smart regulering med stort fokus på slutbrugeren, Rådet for konkurrenceevne, 20. februar 2012. 5 Rådet for konkurrenceevne, 2.-3. februar 2012. 5

med at erklære, at de lever op til kravene, således at det kun er vinderen af kontrakten, der skal aflevere dokumenter, der beviser dette. 4. Kickstart med en række konkrete initiativer Regeringen har kickstartet indsatsen for administrative lettelser frem mod 2015 med en række konkrete initiativer, som skal gøre det enklere at være virksomhed. Initiativerne indgår i regeringens samlede handlingsplan for enklere regler og administrative lettelser. Det indebærer bl.a. indførelse af en erklæringsstandard, som skal erstatte revision, og initiativer, der skal gøre det nemmere at starte en virksomhed. Erklæringsstandard i stedet for revision Der indføres en erklæringsstandard, som er særligt tilpasset behovene for revision i mindre virksomheder. Erklæringsstandarden erstatter den nuværende revision i forbindelse med revisors gennemgang af virksomhedens årsrapport og forventes at kunne give en besparelse på mindst 25 pct. i forhold til det, som en revision koster i dag. Hvis standarden indføres for alle mindre virksomheder, der i dag er omfattet af lovpligtig revision, så vil den give en lettelse på op til 130 mio. kr. årligt for ca. 35.000 virksomheder. Erklæringsstandarden er udarbejdet af FSR - danske revisorer. Initiativet er hermed også et eksempel på inddragelse af erhvervslivet i at finde de rette løsninger. Det vil derudover blive undersøgt, om det er muligt at lempe de formelle krav til regnskabet, der stilles til de virksomheder, der fravælger revision. Revision af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Der bliver etableret en række nye anmeldeordninger i forbindelse med mindre ændringer på husdyrbrug. Indførelsen af nye anmeldeordninger for fx afgræsning til naturplejeformål og omlægning til økologi vil betyde, at ændringer vil kunne foretages alene efter en anmeldelse fra den enkelte producent, og sagsbehandling i kommunen vil være enklere og hurtigere. Forenklet ansøgningsprocedure for anvendelse af bevæbnede vagter på skibe Initiativet indfører en mere smidig og fleksibel ansøgningsprocedure for at bruge civile bevæbnede vagter på danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for angreb af pirater. Våbenloven bliver ændret, så rederier kan få en generel tilladelse til at bruge civile bevæbnede vagter. Det betyder, at rederierne ikke længere skal søge om tilladelse for hver enkelt vagt og hvert enkelt våben. Forbedret service på fødevareområdet På baggrund af kundetilfredshedsundersøgelser gennemfører Fødevareministeriet en systematisk indsats for at forbedre servicen over for virksomhederne. Derudover skal et fælles kundecenter i NaturErhvervstyrelsen med kommunikations- og webkompetencer, itkompetencer, servicekompetencer og projektlederkompetencer skabe en entydig, sammenhængende og letforståelig indgang for virksomhederne. Nemmere opstart af ny virksomhed Regeringen ser digitalisering som et af nøgleinstrumenterne til at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Når kontakten mellem virksomheder og det offentlige bliver gjort nemmere gennem digitale løsninger, skaber det tid til forretning og vækst i virksomhederne samtidig med, at det gør det muligt at effektivisere sagsbehandling, regler og administration i det offentlige. Der registreres årligt ca. 20.000 nye virksomheder i Danmark. Kickstarten indeholder også initiativer, der skal gøre det nemmere at starte virksomhed. For det første introducerer Erhvervs- og Vækstministeriet inden udgangen af 2012 den digitale løsning kaldet Født digital. Født digital skal ses i lyset af, at kommunikationen med det offentlige bliver mere og 6

mere digital, og at virksomhederne må have flere digitale redskaber for at kommunikere med det offentlige på nettet. Født digital skal sikre, at iværksætteren nemt og enkelt tilmelder sig relevante offentlige digitale redskaber som NemID til Erhverv og Digital post i umiddelbar forlængelse af, at iværksætteren registrerer sig og får et CVR-nr. På Virk.dk lanceres der desuden i 2012 en digital guide til nye virksomheder. Guiden giver nye virksomheder overblik over vigtige krav til registrering og indberetning samt anbefalinger om offentlige tilbud. Virksomhederne bliver guidet til relevant registrering og indberetning om fx momspligt, regnskaber, om at blive arbejdsgiver, at handle med lande i EU/uden for EU og om andre mulige afgifter mv. Guiden indeholder desuden links til, hvordan virksomhederne får mere information hos de relevante myndigheder. Handlingsplanen for enklere regler og administrative lettelser vil løbende blive udvidet frem mod 2015, efterhånden som der kommer nye initiativer til. Regeringen vil afrapportere på arbejdet, herunder give status på de forslag, som Virksomhedsforum for enklere regler kommer med for at gøre hverdagen enklere for virksomhederne. 7