Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Relaterede dokumenter
Transportprocesser i umættet zone

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

Transportmodellering på oplandsskala

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand?

Bestemmelse af stofdispersion

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Indledning og formål

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Fortynding i søer og fjorde

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Notat UDKAST. 2. august Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august Indholdsfortegnelse:

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

på 3 danske lokaliteter

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Intelligent styring af afværgeanlæg

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

Grænseværdier for miljøfremmede stoffer

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

PCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Niels Peter Arildskov, COWI. 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l l

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Miljø og regnvand Risiko ved udledning og nedsivning

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Drikkevandsrør af plast i forurenet jord

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Sporing af indtrængningsveje

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

ANVENDELSE AF BAKTERIELLE GENTEST I FORBINDELSE MED BIOREMEDIERING AF JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?

Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

INTERNT GEUS-NOTAT Side 1

Skelnen mellem pesticidkilder

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder

Måling af turbulent strømning

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle

Nedbrydningsrate, umættet zone

Transkript:

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering. Alt grundvand og overfladevand, ville være fyldt med opløst organisk stof hvis der ikke foregik mineralisering. Den lidt mere uddybende Lad os kigge lidt på, hvilke processer, der kan reducere koncentration og massestrøm. Opblanding (koncentration) med andet luft i inde- og udeklimasager. Opblanding (koncentration) med andet vand i recipienten (indvinding, vandløb, sø etc.). Processer der virker under transporten af vand Tegning: Stefan Søberg, GEUS 10. februar 2015 2

Stoftransportligningen for vandtransport (1 dimensional for nemheds skyld) C t = D R 2 C x² v R C x k R C C er koncentrationen i sted og tid (x,t), D er dispersionskoefficienten, R er retardationen, v er den gennemsnitlige strømningshastighed og k er en 1. ordens nedbrydningsrate. Ligningen er løst af flinke mennesker for randbetingelserne konstant flow og ens parametre i tid og sted samt C=C 0 når 0<t t 0 og 0 når t>t 0 samt at C (, t) = 0. 10. x februar 2015 3

Effekt af dispersionskoefficienten D Størrelsen og betydning af D Repræsenterer inhomogeniteten i hastigheden af vand målt med gennembruddet af et konservativt stof. Udtrykkes gerne ved en faktor α L, hvor D L = α L v. α L er skalaafhængig. Poul Bjerg har i 2008 samlet data fra forskellige tracer forsøg. Her er α L fra mindre end 1/100 af skalalængden til lidt under 1/10 af skalalængden. α T og α V er typisk 1 størrelsesorden mindre end α L. De betyder dermed ikke meget for hverken massestrøm eller koncentration. I Worst case er α L ca. 1/100 og i best case ca. 1/10 af skalalængden Figur fra Fank & Rock 10. februar 2015 4

Beregning med to D værdier V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Retardation = 1 α L = 10 m α L = 100 m I bedste fald giver dispersion alene en reduktion i massestrøm og koncentration på ca. en faktor 2 indenfor relevante afstande. Varigheden af massestrømmen øges ved øget D. 10. februar 2015 5

Retardation Stof R (f OC = 0,1 %) MTBE 1,0 2,4 D 1,0 MCPP 1,0 Dichlorprop 1,1 Benzen 1,2 1,1,1-TCA 1,5 TCE 1,5 p-xylen 3,7 PCE 5,8 Pyren 168 10. februar 2015 6

Beregning med to R værdier V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case) R = 1,5 (TCE) R = 5,8 (PCE) Dispersion og retardation giver en reduktion i massestrøm og koncentration på op til ca. en faktor 5 indenfor relevante afstande med relevante stoffer. Varigheden øges med større retardation og dispersion. Al masse kommer igennem. 10. februar 2015 7

Beregning med to hastigheder, R = 1,5 (TCE), forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case) V = 40 m/år V = 60 m/år Hastigheden betyder noget for varigheden af pulsen i kombination med D og R. Hurtigere hastigheder giver større maksimal koncentrationer/massestrømme. Der er total massebevarelse, svarende til at arealet under kurverne er ens. 10. februar 2015 8

Nedbrydning & rater Stof Rate (dg-1) Halveringstid (dg) Forhold COD 10-50 0,01-0,05 Renseanlæg, aerob Benzen, fra JAGG Benzen, fra JAGG 0,01 70 Aerob 0,001 700/2 år Anaerob TCE, fra JAGG 0,0001 7000/20 år Anaerob Pyren 0,02 35 Aerob Chlorerede med KB-1 0,15 5 Optimerede anaerobe, fra feltdata 10. februar 2015 9

Beregning med to nedbrydningsrater. V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case), R=1,5 (TCE) k = 0,0001 (JAGG) k = 0,001 (10 *JAGG) Reduktion på ca. en faktor 2 på koncentration og maksimal massestrøm. Samlet belastning reduceres ca. 50 %. Reduktion på ca. 3 størrelsesordener på koncentration og maksimal massestrøm. Samlet belastning reduceres 99,7 %. 10. februar 2015 10

Konklusion Nedbrydning er vigtigst fordi: Det er den eneste ægte fjernelsesmekanisme. Både koncentration, massestrøm og samlet massebelastning kan reduceres med størrelsesordener pga. af en lang opholdstid. Dispersion og retardation alene typisk kun kan reducere koncentrationen og massestrømmer med langt under en størrelsesorden under typiske forhold. 10. februar 2015 11