Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Relaterede dokumenter
Transportprocesser i umættet zone

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand?

Bestemmelse af stofdispersion

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Fortynding i søer og fjorde

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

PCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Niels Peter Arildskov, COWI. 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l l

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Miljø og regnvand Risiko ved udledning og nedsivning

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Drikkevandsrør af plast i forurenet jord

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Sporing af indtrængningsveje

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Måling af turbulent strømning

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Nedbrydningsrate, umættet zone

Transkript:

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering. Alt grundvand og overfladevand, ville være fyldt med opløst organisk stof hvis der ikke foregik mineralisering. Den lidt mere uddybende Lad os kigge lidt på, hvilke processer, der kan reducere koncentration og massestrøm. Opblanding (koncentration) med andet luft i inde- og udeklimasager. Opblanding (koncentration) med andet vand i recipienten (indvinding, vandløb, sø etc.). Processer der virker under transporten af vand Tegning: Stefan Søberg, GEUS 10. februar 2015 2

Stoftransportligningen for vandtransport (1 dimensional for nemheds skyld) C t = D R 2 C x² v R C x k R C C er koncentrationen i sted og tid (x,t), D er dispersionskoefficienten, R er retardationen, v er den gennemsnitlige strømningshastighed og k er en 1. ordens nedbrydningsrate. Ligningen er løst af flinke mennesker for randbetingelserne konstant flow og ens parametre i tid og sted samt C=C 0 når 0<t t 0 og 0 når t>t 0 samt at C (, t) = 0. 10. x februar 2015 3

Effekt af dispersionskoefficienten D Størrelsen og betydning af D Repræsenterer inhomogeniteten i hastigheden af vand målt med gennembruddet af et konservativt stof. Udtrykkes gerne ved en faktor α L, hvor D L = α L v. α L er skalaafhængig. Poul Bjerg har i 2008 samlet data fra forskellige tracer forsøg. Her er α L fra mindre end 1/100 af skalalængden til lidt under 1/10 af skalalængden. α T og α V er typisk 1 størrelsesorden mindre end α L. De betyder dermed ikke meget for hverken massestrøm eller koncentration. I Worst case er α L ca. 1/100 og i best case ca. 1/10 af skalalængden Figur fra Fank & Rock 10. februar 2015 4

Beregning med to D værdier V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Retardation = 1 α L = 10 m α L = 100 m I bedste fald giver dispersion alene en reduktion i massestrøm og koncentration på ca. en faktor 2 indenfor relevante afstande. Varigheden af massestrømmen øges ved øget D. 10. februar 2015 5

Retardation Stof R (f OC = 0,1 %) MTBE 1,0 2,4 D 1,0 MCPP 1,0 Dichlorprop 1,1 Benzen 1,2 1,1,1-TCA 1,5 TCE 1,5 p-xylen 3,7 PCE 5,8 Pyren 168 10. februar 2015 6

Beregning med to R værdier V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case) R = 1,5 (TCE) R = 5,8 (PCE) Dispersion og retardation giver en reduktion i massestrøm og koncentration på op til ca. en faktor 5 indenfor relevante afstande med relevante stoffer. Varigheden øges med større retardation og dispersion. Al masse kommer igennem. 10. februar 2015 7

Beregning med to hastigheder, R = 1,5 (TCE), forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case) V = 40 m/år V = 60 m/år Hastigheden betyder noget for varigheden af pulsen i kombination med D og R. Hurtigere hastigheder giver større maksimal koncentrationer/massestrømme. Der er total massebevarelse, svarende til at arealet under kurverne er ens. 10. februar 2015 8

Nedbrydning & rater Stof Rate (dg-1) Halveringstid (dg) Forhold COD 10-50 0,01-0,05 Renseanlæg, aerob Benzen, fra JAGG Benzen, fra JAGG 0,01 70 Aerob 0,001 700/2 år Anaerob TCE, fra JAGG 0,0001 7000/20 år Anaerob Pyren 0,02 35 Aerob Chlorerede med KB-1 0,15 5 Optimerede anaerobe, fra feltdata 10. februar 2015 9

Beregning med to nedbrydningsrater. V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case), R=1,5 (TCE) k = 0,0001 (JAGG) k = 0,001 (10 *JAGG) Reduktion på ca. en faktor 2 på koncentration og maksimal massestrøm. Samlet belastning reduceres ca. 50 %. Reduktion på ca. 3 størrelsesordener på koncentration og maksimal massestrøm. Samlet belastning reduceres 99,7 %. 10. februar 2015 10

Konklusion Nedbrydning er vigtigst fordi: Det er den eneste ægte fjernelsesmekanisme. Både koncentration, massestrøm og samlet massebelastning kan reduceres med størrelsesordener pga. af en lang opholdstid. Dispersion og retardation alene typisk kun kan reducere koncentrationen og massestrømmer med langt under en størrelsesorden under typiske forhold. 10. februar 2015 11