IT på Rødkilde Gymnasium gennem 25 år

IT på Rødkilde Gymnasium gennem 25 år v/ Lars Joen Jensen På Rødkilde Gymnasium har vi nu brugt computere i ca. 25 år. I forbindelse med skolens 150 års jubilæum i august 2015 virker det derfor naturligt at skildre IT- udviklingen gennem disse år. Udviklingen falder i tre faser: Perioden 1990 til 1996, hvor computeren primært bliver brugt til tekst- og talbehandling. I foråret 1996 bliver internettet en realitet på skolen, og herefter bliver informationssøgning og senere kommunikation nøgleord. Tredje fase indledes i 2010, hvor vi begynder at bruge ibøger, samarbejde i Google- dokumenter og på Facebook, og skolens kridttavler bliver erstattet med interaktive SmartBoards. Forhistorie Men, udviklingen og brugen af computere har nu været undervejs længe faktisk lige siden 1830 erne. Industrialiseringen i 1800 tallet krævede udregninger mange, store og præcise. Englænderen Charles Babbage (1791-1871) udtænkte og begyndte at konstruere den første mekaniske maskine til kalkulation (hvilket hedder: compute på engelsk). Til at indlæse tal i maskinen brugte han hulkort. Desværre nåede han ikke at fuldføre projektet, inden han døde. I U.S.A. stod man i 1880 erne overfor et problem; befolkningen på over 6 millioner skulle tælles og opdeles i forskellige kategorier, og Herman Hollerith (1860-1929) opfandt ligeledes en mekanisk computer, der kunne løse denne opgave. Opfindelsen blev senere solgt til IBM og videreudviklet. I England opfandt man i Bletcheley Park under 2. verdenskrig en stor, elektronisk regnemaskine (Colossus), der kunne bryde de hemmelige koder, tyskerne konstruerede med deres Enigma- maskiner. Den amerikanske hær havde ligeledes brug for en maskine, der kunne udføre store, komplicerede udregninger lynhurtigt, og de nåede frem til ENIAC i 1945. Desværre var disse computere kæmpestore og brugte radiorør, der kun holdt i kort tid, så de var på alle måder kostbare og upraktiske. Heldigvis blev transistoren opfundet i 1947 og kunne erstatte radiorøret. Microchippen så dagens lys i 1959, og micro- processoren kom i 1969, så nu var vejen banet for at kunne konstruere mindre og billigere computere i 1970 erne og 1980 erne. Firmaet Apple lancerede deres Macintosh i 1984, der med sin mus og grafiske brugerflade satte standarden for fremtidige, personlige computere. Microsoft udgav året efter deres styresystem: Windows. På Rødkilde Gymnasium eksperimenterede flere lærere - heriblandt Jørgen Sørensen, Arne Ebbesen, Carl Lauridsen og Peter Wriedt i midten af 1980 erne med personlige computere; 1

De købte privat hver en Commodore 64 maskine (kr.7.500), hvor de programmerede små fag- programmer med kodesproget Comal 80 fx spørgeskemaer til samfundsfagsundervisningen. Alle skolens lærere gennemgik et 40 timers kursus i Elektronisk Data Behandling (EDB). Her blev man introduceret til den nye teknologi og læste tekster fra antologien: Menneske EDB - samfund (Dansklærerforeningen / Samfundsfagsnyt 1984). Skolens elever gennemgik et tilsvarende kursus over 30 timer. Her ovenfor ses en elev i skolens EDB- lokale ved en Piccolo- maskine. 2

Fase 1 tekst og talbehandling I skoleåret 1989/90 indkøber Rødkilde Gymnasium et antal Commodore 386 computere med DOS styresystem til EDB- lokalet, administrationen og en enkelt maskine til et lille lokale i tilknytning til lærerværelset: Retterummet. Her kan interesserede lærere nu tilegne sig tekstbehandlings- programmet Works, hvor de hvide bogstaver viser sig på en blå skærm, og hvor der tilknytter sig en særlig kommando, hvis bogstaverne skal skrives i kursiv eller med fed skrift. Dette bliver så vist med bogstaver i en anden farve. Vil man gemme sine ting og evt. åbne dem på en anden computer, sker det på en diskette i A- drevet. Ved siden stod en Matrix- printer, der under en øredøvende larm og med bogstaver bestående af små punkter kunne printe teksten ud på lange baner af papir. Ikke underligt, at mange knapt så computer- interesserede kolleger kiggede skævt til den nysgerrige bruger. Heldigvis kunne vi den følgende sommerferie låne en maskine med hjem og øve os i fred. Da gymnasiebekendtgørelsen bliver opdateret i maj 1993, kan man om faget Dansk læse: EDB, herunder tekstbehandling, indgår i undervisningen. I skoleåret 1993/94 oplever jeg som dansklærer før første gang, at nogle få elever medbringer bærbare pc er: Notepads, men det varer ikke længe, før disse elever atter går over til håndskrevne noter fra timerne. På Rødkilde får vi i skoleåret 1994/95 Windows 3.11 på skolens maskiner, og dette er et stort skridt frem for brugervenligheden: nu er skærmen ikke længere blå, men hvid med små vinduer, der kan åbnes og kommandoer vælges. Samtidig går vi over til tekstbehandlings- programmet: WordPerfect, hvor vi nu kan se den skrevne tekst og fx kursiv og bogstaver med fed. 1995 er også året, hvor vi får nye maskiner: Commodore 486 med CD- drev, så vi kan benytte de forskellige multimedia CD- roms - med tekst, animationer, lyd- og filmklip, der bliver udgivet. 3

Jeg er som musiklærer fx meget begejstret for Microsofts udgivelse: The musical instruments, hvor man kan læse om de enkelte musikinstrumenter, se fotos og oven i købet høre små lydeksempler. Det er sørme smart. Fase 2 vi går på nettet Internettet, der oprindeligt var et militært forskningsprojekt i USA i 1969 kaldet Arpanet, blev op gennem 1970 erne og 80 erne brugt mere og mere indenfor universitetsverdenen. I midten af 1990 erne kom browseren: Mosaic og senere Microsoft Internet Explorer samt søgemaskinerne Yahoo og Alta Vista, og nu blev det pludselig muligt for den almindelige dansker at gå på nettet. Microsoft udsendte styresystemet Windows 95, der gav mulighed for at sende e- mails. Store danske firmaer oprettede hjemmesider, og fx gik Danmarks Radio online 6. januar 1996. Carl Lauridsen introducerer samme år platformen: Sektornet på Rødkilde Gymnasium. Her kan man gå på nettet, men i begyndelsen er vi mange, der ikke har fantasi til at forestille os den altomgribende betydning, dette vil få i de følgende år. Tele Danmark introducerer platformen Opasia, som giver den almene dansker en første introduktion til internettets mange muligheder. Se evt. denne lille 5 min. introduktionsfilm: http://youtu.be/whd3aij- EqE Forbindelsen bliver etableret via et LAN- kabel til et telefonmodem, der havde en karakteristisk opkaldstone. 4

1996 er også året, hvor der for første gang bliver mulighed for at medbringe sin computer til skriftlig eksamen. I drengenes gymnastiksal (nu Science- afdelingen) opstiller pedellen et antal borde i en rundkreds, og så bliver hver enkelt af de dengang store TV- monitorer afskærmet fra de øvrige med store stykker pap, så eleverne ikke kan se hinandens skærm. Brugen af Informationsteknologi (IT) er nu en faktor i undervisningen, men hvad med lærerne? Kan og vil de tage dette nye medie til sig? På Rødkilde udnævner rektor i skoleåret 1998 to pædagogiske IT- vejledere (Alex Moestrup og undertegnede), der skal inspirere og hjælpe lærerstaben på vej. Carl Lauridsen etablerer samme år skolens første hjemmeside. Se billede til venstre. Undervisningsministeriet udsender en ny undervisningsvejledning, og nu sprudler den med ideer til praktisk anvendelse af IT i undervisningen. I april 2001 vedtager Pædagogisk Råd skolens første IT- målsætninger, og i det følgende skoleår sendes de første fem lærere på etårig IT- efteruddannelse med benævnelsen: Gymnasie- IT. Uddannelsen består af 8 moduler / opgaver; tre obligatoriske: IT og undervisning, Internettet i undervisningen og Fremstilling af egne undervisningsmaterialer. Dernæst tre valgmoduler og afslutningsvist et modul i hvert af vore fag. Spændende og lærerigt, men meget tidskrævende. Pædagogikumkandidater gennemgår som led i uddannelsen et IT- kursus, og alle skolens elever får i efteråret 1.g en lektion, hvor de introduceres til skolens computere og regler for brugen af samme. De mange papiropslag på lærerværelsets opslagstavle forsvinder fra 9. oktober 2001, hvor Rektors nyhedsbrev udkommer rent elektronisk for første gang. 2001 er også året, hvor vi på Rødkilde får vores første lærings- og kommunikations- platform: Fronter. Her kan man: kommunikere og dele undervisnings- materiale med sine elever og kolleger, benytte e- mail, kalender, portfolio- værktøj og lægge materiale i et privat, elektronisk arkiv. 5

Eleverne kan aflevere besvarelser elektronisk, man kan evaluere undervisningen og i funktionen: Fællesdokument kan flere personer skrive samtidigt. Skemaet afvikles dog i et separat program. Fronter bliver skolens intranet. I december 2001 får alle lærere udleveret en bærbar pc med Windows 98, der senere opgraderes til Windows XP nu skal der arbejdes elektronisk. Der opsættes trådløst netværk på skolen i efteråret 2002, og det giver en helt anderledes frihed til at arbejde uafhængigt af de tidligere LAN- kabler. Belært af erfaringerne med den meget ambitiøse Gymnasie- IT efteruddannelse skaber vi samme år på Rødkilde et mere realistisk alternativ: Rødkilde- IT. Her skal kursisterne gennem deres daglige undervisning demonstrere brug af: Fronter, tekstbehandling, PowerPoint og projektor, diagrammer og regneark, billedbehandling, informationssøgning, brug af hyperlinks og fagspecifikke programmer. Tilsvarende sammensætter vi et introduktionsmateriale, hvor alle nye elever, gennem en række små opgaver over en enkelt lektion, får eller repeterer grundlæggende IT- kompetencer. Undervisningsministeriet udsender i maj måned 2003 eksamensopgaver i udvalgte fag fx Musik A på A- disketter og året efter på CD. I skoleåret 2003/04 vedtager Pædagogisk Råd, at skolens kommunikation fremover udelukkende er elektronisk, og at mødereferater fremover skal placeres i Fronters arkiv. I 2005 får vi en ny gymnasiereform, og ud over nyskabelserne: AT, AP, NV og SRP skal de tidligere pensaopgivelser ved undervisningens ophør nu foreligge elektronisk og tilgængelige for alle interesserede. På Rødkilde vælger vi platformen fra UNI.C: Bo Skjærbæk overtager samme år posten som pædagogisk IT- vejleder efter Alex Moestrup. I skoleåret 2006/07 stopper Arne Ebbesen og John Grevsen som tekniske datavejledere, og vi køber fremover den tekniske bistand fra ACU (Amtscenteret for uddannelse). 6

Samme år bliver muligheden for at tale sammen på tværs af landegrænser via Skype meget populær. Det er ligeledes året, hvor flere og flere udskifter deres fotografiapparater med små, digitale kameraer. Nu er det slut med at fremkalde negativer, og man kan umiddelbart se det færdige billede. Rødkilde bygger om i skoleåret 2007/08 og får idrætshal, videns- center og stor, ny kantine, science- og musikafdeling samt den populære Vandrehal. Hjemmesiden får nyt layout: Firmaet Apple udsender sommeren 2008 deres første iphone, der sætter standarden for de kommende generationer af smartphones. I 2008/09 går Rødkilde fra Fronter over til Lectio, som modsat Fronter også kan tilbyde et administrativt modul med skema, fraværsregistrering m.m. Samme år deltager Rødkilde i et nyt forsøg med digitale, danske stile. Skolens mangeårige IT- frontløber, Carl Lauridsen, går på efterløn i sommeren 2009, og Jørgen Lassen bliver ny IT- chef. Siden midten af 1990 erne har Rødkilde opbygget en maskinpark af stationære pc ere, og i skoleåret 2009/10 råder vi over 74 stk.: 24 i skolens datalokale, 20 i fysiklaboratoriet og de 7

resterende 30 fordelt på små pc øer rundt på skolen. I de følgende år udfases hovedparten disse, i takt med at alle skolens elever efterhånden medbringer en bærbar computer hver dag. Det øgede forbrug af IT understreger behovet for en hurtig adgang til internettet, og i skoleåret 2009/10 får vi en længe ønsket fiberadgang. Lærerne får nye pc er, og IT- vejledningen får fast kontor under Festsalen i K26. Fase 3 på vej mod den papirløse skole I skoleåret 2010/11 får IT- udviklingen på skolen en ordentligt skub fremad; kridttavlerne pilles ned i alle skolens lokaler og erstattes med SmartBoards. Der opsættes el- stik under alle skoleborde, så eleverne kan få strøm til deres medbragte computere. Rødkilde indleder et forsøg med en ren digital klasse, der så afprøver SYSTIMES nye, revolutionerende undervisningsmateriale: ibogen. Samtidig får alle skolens elever en konto hos Google og kan således her disponere over en gratis officepakke. Programmet: Docs, hvor flere elever kan skrive i et dokument på samme tid, bliver hurtigt meget populært. Anne Lise Bennedsen eksperimenterer med at inddrage Facebook i undervisningen, og Trine Østergaard og Lil Dochedahl Sørensen begynder at bruge Googles websider som lærings- platform. Skolens EDB- lokale er efterhånden overflødigt og nedlægges. For at give lærerkollegiet et yderligere IT- mæssigt skub fremad, får alle i januar 2011 en iphone til disposition. I skoleåret 2011/12 får alle dansk- og sproglærere mulighed for at benytte det elektroniske retteprogram EasyCorrect, og året efter får både lærere og elever adgang til ReStudy, hvor man kan se små undervisningsvideoer om fx hvordan man løser en andengradsligning eller sætter korrekte, grammatiske kommaer. Skolen får 2012 med Elsebeth Grøn en kommunikationschef og ny webmaster, og i den forbindelse skifter hjemmesiden layout og indhold. 8

I januar 2013 får lærerkollegiet udleveret en ipad til deres undervisning, og samtidig er det blevet tid til at skifte de udtjente lærer- computere. Denne gang får alle valget mellem pc eller mac, og der vælges halvt af hver. I klasserne er fordelingen efterhånden mere 1/3 til 2/3. De mange digitale fotos fra skolens hverdag hober sig op, og det bliver efterhånden nødvendigt at organisere og bestyre de mange fotos på en server. Vi er nu nået sommeren 2015, og IT er en helt integreret del af skole- og daglig- dagen; alle elever medbringer egen computer, og der kommunikeres via sms, Besked og mail. Undervisningsmaterialet består stadig af papir- bøger og fotokopier, men i mindst lige så høj grad af Pdf- dokumenter og i- bøger. I flere og flere fag afleveres og kommenteres besvarelser digitalt både i dagligdagen og ved skriftlig eksamen. Skolens beholdning af stationære computere er efterhånden udfaset, og eleverne benytter ligeligt deres computer, tablet og smartphone i undervisningen. Mange nyttige programmer kan hentes gratis på nettet, og der kommer hele tiden nye, smarte muligheder: i idræt kan man med en app på sin smartphone fx optage en idrætsudøvelse og studere den efterfølgende i slowmotion, i musik kan man komponere og lægge lyd på filmsekvenser. Læreren kan indtale kommentarer og demonstrere fx udregninger i små videosekvenser. I naturvidenskab bruges undertiden en lille, håndholdt computer, LabQuest, til data- opsamling, og i astronomi er de papirbaserede stjernekort erstattet af gratisprogrammet Stellarium, der kan simulere stjernehimlen overalt på kloden og til alle tænkelige tidspunkter. Der arbejdes desuden med videnskabelige data fra satellitter til bestemmelse af fx Solens rotationstid. Billederne analyseres i det gratis billedbehandlingsprogram ImageJ. På taget af Science- fløjen er der i år etableret et solcelleanlæg, der følger solens bevægelse på himlen. Data kan hentes ned og blive analyseret. Udviklingen indenfor IT går meget stærkt, og intet tyder på, at denne tendens vil ændre sig. Det bliver spændende at se, hvad de næste 25 år bringer af muligheder. 9