Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
|
|
|
- Jan Carstensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens hverdag, men også er forudsætningsskabende læst oppefra og ned. Baggrundsmaterialet som arbejdsgruppen baserer sine forslag på kan ses under punktet referencer sidst i dokumentet. Begrundelse, målsætning, resultatmål, ønsket effekt og forslag til konkrete indsatser er beskrevet for hvert område i den følgende tekst. IT hardware, software og infrastruktur Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Digitale kompetencer og digital dannelse hos eleverne 1
2 Digitale kompetencer og digital dannelse hos eleverne. Begrundelse. Folkeskolens elever er i dag digitalt indfødte og altid på, og teknologien og dens sociale fællesskaber er en helt naturlig del af elevernes hverdag. Samtidig sker den teknologiske udvikling i et tempo, der gør det umuligt at skabe standarder for håndtering af de muligheder som nye devices/enheder, apps og webressourcer giver. Dette stiller også krav til de kompetencer og den dannelse vores elever skal bibringes i nutidens folkeskole for at kunne indgå i fremtidens samfund. Målsætning. - Alle elever i Viborg Kommune bibringes de digitale kompetencer bag de nedenstående fire temaer jf. Undervisningsministeriets faghæfte 48. o 1. Informationssøgning og -indsamling o 2. Produktion og formidling o 3. Analyse o 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. - Alle elever i Viborg Kommune bibringes en digital dannelse, der sætter dem i stand til at navigere, kommunikere og trives i et digitalt samfund. Resultatmål. - Der udarbejdes inden udgangen af 2014 en fælleskommunal plan for elevernes læringsmål vedr. digitale kompetencer og digital dannelse. Planen indeholder en tydelig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der gennemføres fælleskommunalt sammen med eksempelvis IT-konsulenter fra forvaltningen, SSP konsulenter og SSP betjente, og hvilke læringsmål den enkelte skole selv er ansvarlig for. - Den enkelte skole udarbejder en læseplan, der beskriver, hvordan skolen sikrer, at eleverne når de beskrevne læringsmål. Ønsket effekt. - At alle elever i fremtiden bidrager positivt som aktive samfundsborgere i et digitaliseret og højteknologisk videnssamfund i roller som elev, studerende, arbejder, borger, forbruger, æstetiker, person. - Alle elever skaber og vedligeholder positive sociale og faglige relationer gennem anvendelsen af de sociale medier og interaktive netværk. Forslag til konkrete indsatser. - Der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, der udarbejder og løbende tilpasser en fælleskommunal læseplan på baggrund af de reviderede fælles mål i faghæfte 48. Arbejdsgruppen kan med fordel inkludere IT- og SSP-konsulenter 2
3 fra forvaltningen, elever, lærere der repræsenterer folkeskolens tre afdelinger og alle fagområder, pædagoger fra SFO og klub samt skoleledere. Faglig udvikling Begrundelse. Udviklingen inden for IT s anvendelsesmuligheder i skolen og herunder fagenes digitale læremidler har inden for de seneste år udviklet sig markant, og intet tyder på, at dette vil mindskes i fremtiden. Samtidig er skolens elever som tidligere nævnt digitalt indfødte, mens arbejdet med IT for det pædagogiske personale meget ofte ikke falder helt naturligt i alle sammenhænge. Ydermere giver anvendelsen af IT i undervisningen nye didaktiske muligheder for at øge elevernes læring og motivation. Der er derfor behov for løbende at få opkvalificeret de didaktiske digitale kompetencer hos det pædagogiske personale, samt de læringsstrukturer og læringskulturer, der er på de enkelte skoler. Målsætning. - Alle skolernes pædagogiske personale har adgang til relevante digitale læremidler til alle fag. - Alle skolerne etablerer en formel struktur til fælles udvikling og gensidig læring blandt det pædagogiske personale baseret på etablering af praksisfællesskaber og med afsæt i aktionslæringsprincippet. - Didaktiske drøftelser af IT s anvendelse i fagene indgår i arbejdet i alle fagudvalg. - Der etableres en fælleskommunal struktur for kompetenceudvikling med fokus på anvendelsen af IT i undervisning. Resultatmål. - Ved udgangen af 2014 har alle fagudvalg på alle skoler udarbejdet en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med de digitale læremidler i det pågældende fag. Anvendelsen og udvalget evalueres løbende. - Ved udgangen af skoleåret har skolerne etableret en formel struktur til fælles udvikling og gensidig læring blandt det pædagogiske personale baseret på praksisfællesskaber og aktionslæringsprincippet. - Fra august 2014 er der etableret en fælleskommunal struktur for kompetenceudvikling med fokus på anvendelsen af IT i undervisning. Ønsket effekt. - At alt pædagogisk personale har de nødvendige kompetencer til reflekteret at kunne anvende og udvikle brugen af IT i undervisningen. 3
4 - At der løbende foregår den nødvendige fagdidaktiske udvikling hos alt det pædagogiske personale. - At alle skoler giver eleverne de nødvendige digitale kompetencer, samt understøtte elevernes digitale dannelse. Forslag til konkrete indsatser. - Fælleskommunal struktur for kompetenceudvikling. o Der afholdes i løbet af et skoleår to kursusdage for hvert fag med fokus på anvendelsen af digitale læremidler og IT fagdidaktik. o Kurserne afholdes som udgangspunkt med kommunens egne digitale fyrtårne fundet blandt kommunen pædagogiske personale. Dette kan suppleres med eksterne oplægsholdere. o Alle skoler er forpligtet til at sende relevant fagpersonale med på disse kurser, samt introducere indholdet hjemme på egen skole. - Adgang til digitale læremidler i alle fag. o Fra forvaltningens side udvælges en pakke af digitale læremidler, som dækker de store fag. (Dansk, Matematik, Naturfag og Engelsk). o Pakken betales fra forvaltningen i årene 2014 og 2015 og stilles til rådighed for alle skoler. o Forvaltningen evaluerer på anvendelsesgraden af disse læremidler, mens den enkelte skole evaluerer på den pædagogiske anvendelse af læremidlerne. o Den enkelte skole forpligtiger sig til at sende relevante lærer til et introduktionskursus i de valgte læremidler jf. ovenstående punkt om kompetenceudvikling. o På den enkelte skole beskrives i fagudvalgene, hvilke digitale læremidler der understøtter det enkelte fags undervisning, og hvordan de kan anvendes. - Formel struktur til fælles udvikling og gensidig læring. o På baggrund af aktionslæringspincippet fra forløbet Lær i egen praksis udvikles der en model for, hvordan personalet lærer af og med hinanden i forhold til anvendelse af IT i undervisningen. Kravene til disse modeller er: At de er forankret i fagudvalgenes arbejde med IT didaktik og digitale læremidler. At læringen baseres på praksisfællesskaber, hvor personalet ser og forholder sig til hinandens praksis. At personale og ledelse forpligter sig på aktivt at afprøve og vurdere nye materialer, metoder osv. 4
5 IT hardware og infrastruktur. Begrundelse. Som en grundlæggende forudsætning for overhovedet at tale om at udvikle de digitale kompetencer hos både personale og elever ligger de fysiske forudsætninger, der skal være på plads i form af IT-infrastruktur og antallet af devices eller enheder, som personale og eleverne har adgang til i hverdagen. Med IT-infrastruktur tænkes der her på adgang til internettet gennem trådløse netværk, og med devices/enheder tænkes der både på stationære Pc, bærbare Pc, tablets og smartphones. Målsætning. - Alle skolers IT-infrastruktur skal opgraderes med fokus på trådløse netværk og høj båndbredde jf. regeringens nationale strategi for it i folkeskolen. - Alle elever skal have adgang til en Pc/tablet - Alt personale har udleveret én device/enhed, der passer til dennes opgaver i skolen. Resultatmål. - At der er én enhed pr. elev og pr. pædagogisk medarbejder på skolerne ved udgangen af Alle enheder på en skole kan være på internettet samtidig ved udgangen af Ønsket effekt. - At al undervisning kan baseres på IT, uden at det giver tekniske problemer for det pædagogiske personale. - At den konstante adgang til IT skaber de rette forudsætninger for det pædagogiske personales egen faglige udvikling samt arbejdet med elevernes digitale kompetencer. Forslag til konkrete indsatser. - Opgradering af alle kommunens skolers netværk. (Er igangsat) - "Tre Trins Modellen" o Indskolingen Alle elever udleveres en tablet. o Mellemtrinnet Alle elever udleveres en bærbar Pc. Eleverne må i stedet også gerne medbringe egen bærbar Pc/tablet. o Udskoling - Eleverne medbringer selv brugbar bærbar Pc/tablet efter BYOD princippet (Bring Your Own Device). Skolen udlåner en bærbar Pc til de elever, der ikke kan eller vil medbringe selv. - Der opsættes projektorer i alle undervisningslokaler. - Der oprettes IT-patruljer på alle skoler (både blandt elever og personale) 5
6 Referencer. - Faghæfte Regeringens digitaliseringsstrategi. - Prezi oplæg af Jeppe Bundsgaard
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Øget brug af IT på Firehøjeskolen.
Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre
DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Strategi for digital velfærd m.v.
Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af
DIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016
Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...
Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen
1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.
Den danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Teknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Fredensborg Kommune. It- og mediestrategi 2013-2015
Fredensborg Kommune. Skole: Langebjergskolen It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig
Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen
IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen 2013-16 1. Indledning Strategien tager sit afsæt i regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen, Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi, KL
IT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015
Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg
UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17
2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,
Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012
Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Digitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole
Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.
Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it
Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni
Fredensborg Kommune. Fredensborg Skole. IT- og mediestrategi
Fredensborg Kommune. Fredensborg Skole IT- og mediestrategi 2013-2015 0 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig
Forslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Aftale mellem Varde Byråd og Blåvandshuk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Blåvandshuk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv
Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune
D. 16. april 2013 Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune 1 Indhold: Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune... 1 Indledning... 3 Vision... 4 Mål... 4 Temaer på
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
NOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN
DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013-2017 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION...
N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen
N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Digitaliseringsstrategi Skovboskolen
1. Indledning s IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2. Målsætninger, som er de konkrete
