Revideret analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune

Velfærdssekretariatet Sagsnr. 18167 Brevid. 1906419 Ref. FLHA Dir. tlf. 4631 7706 flemmingh@roskilde.dk Revideret analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune 15. maj 2014 Som en del af budgetforliget for 2014 fremgår det, at: Træningsfaciliteterne er i dag fordelt på mange lokaliteter, og det har både fordele og ulemper og derfor foreslår forligspartierne, at det i løbet af 2014 undersøges nærmere, om det er den optimale lokalisering, eller om der er behov for samling på færre enheder. I undersøgelsen inddrages brug af private aktører. Antallet af borgere, der modtager genoptræning eller vedligeholdende træning i kommunerne er år for år steget markant siden kommunalreformen i 2007. Roskilde Kommunes Træningsafsnit har løst denne opgave ved at have fokus på kvaliteten og på at inddrage evidensbaserede metoder. Det er derfor lykkedes, at løse det stigende antal borgerforløb med en høj brugertilfredshed samtidig med, at produktiviteten er steget. Som følge af sundhedsloven og serviceloven skal Roskilde Kommune finansiere og/eller tilbyde forskellige typer af træning, nemlig: Genoptræning efter sundhedslovens 140 efter sygehusophold på baggrund af en lægefaglig vurdering Specialiseret genoptræning, som foregår ambulant på sygehuset, men betales af kommunen Vedligeholdende træning efter servicelovens 86 til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse samt hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder Træning hos privatpraktiserende fysioterapeuter på baggrund af lægehenvisning (vederlagsfri fysioterapi) Udgifter til træning og udviklingen i antallet af borgerforløb Som det fremgår af nedenstående tabel er antallet af genoptræningsforløb på baggrund af en genoptræningsplan efter sygehusbehandling steget med over 130 pct. fra kommunalreformens gennemførelse i 2007 til 2013. Der er således sket en fordobling i antallet af borgere, der modtager træning fra kommunens Træningsafsnit. Siden 2007 har borgerne haft mulighed for at vælge en privat fysioterapeut efter lægehenvisning som vederlagsfri fysioterapi. Også for denne type af træning er antallet af borgere steget år for år. Udviklingen i de forskellige typer af genoptræningsforløb 2007 2013: Type af træning 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Genoptræningsplan, sundhedsloven 140 1.130 1.213 1.738 2.008 2.237 2.314 2.672 Vedligeholdende træning, serviceloven 86-492 694 577 486 298 372 I alt - 1.705 2.432 2.585 2.723 2.612 3.044 Årlig stigning - - 43 pct. 6 pct. 5 pct. - 4 pct. 17 pct. Træningsforløb, der løses af andre leverandører Specialiseret genoptræning 271 199 269 277 313 330 300 Vederlagsfri fysioterapi - - 771 811 849 916 986 Der ses desuden et markant fald i antallet af vedligeholdende træningsforløb efter servicelovens 86. Det skyldes først og fremmest at en større andel af borgere, der udskrives fra sygehuset, udskrives med en genoptræningsplan

Side2/6 140. Det vurderes tillige, at der er en del borgere, der tidligere ville have været visiteret til vedligeholdende træning ved Træningsafsnittet, men som med indførelsen af Hjælp til Selvhjælp modtager træningen i hverdagen sammen med hjemmepleje under vejledning af en ergoterapeut fra Træningsafsnittet. For at imødekomme det stigende antal borgere, der bliver udskrevet fra sygehusene med en genoptræningsplan og dermed ofte med et behov for specialiseret genoptræning har Træningsafsnittet haft stor fokus på udvikling af kvaliteten ved at inddrage evidensbaserede metoder. Dette har givet sig udtryk i specialisering på en række enkeltområder og oprettelse af hold- og samtræning, hvor der er evidens for, at det giver et bedre forløb for borgeren. Dette målrettede fokus på evidens har resulteret i et fald i udgifterne pr. borgerforløb fra knap 8.300 kr. pr. forløb ved den kommunale genoptræning i 2009 til godt 7.900 kr. pr. forløb i 2013 (2013 pris og løntal). Udgifterne til træning har de seneste fem år fordelt sig således: Regnskabstal (1.000 kr. i 2013 pris og løntal) 2009 2010 2011 2012 2013 Kommunal træning 20.126 21.644 22.027 23.038 24.158 Ambulant specialiseret genoptræning (regionen) 1.688 1.720 1.725 1.672 1.754 Vederlagsfri fysioterapi (private) 10.118 9.980 9.409 10.618 11.577 Transport 2.693 2.802 2.678 1.769 2.092 Andet 4 1.125 385 475 877 I alt 34.629 37.272 36.224 37.571 40.458 Sammenlignet med andre kommuner er Roskilde Kommunes udgifter til træning pr. borger i kommunen lidt lavere end både landsgennemsnittet og gennemsnittet blandt kommunerne i region Sjælland. Pr. borger i kommunen var udgifter til træning i 2012, således: Udgifter pr. borger opgjort i kroner Roskilde Kommune Kommunerne i region Sjælland Kommunerne i hele landet Kommunal træning 279 260 279 Ambulant specialiseret genoptræning (regionen) 17 24 31 Vederlagsfri fysioterapi (private) 127 149 153 Transport 21 43 21 Andet 6 9 18 I alt 449 484 502 Samlet set anvender Roskilde Kommune færre midler til genoptræning og vedligeholdende træning end gennemsnitligt i både regionen og i hele landet. Bemærk, at ved sammenligning mellem kommuner anvendes udgiften pr. borger (indbygger) i kommunen, og ikke pr. borgerforløb. Dette skyldes, at der ikke sker en central registrering af antallet af borgere, der modtager træning. De ældre borgere udgør en forholdsvis stor gruppe blandt de 3.044 borgere, der fik enten genoptræning eller vedligeholdende træning fra Træningsafsnittet i Roskilde Kommune i 2013. Aldersfordelingen var fordelt som det fremgår af denne tabel:

Side3/6 Aldersgruppe Antal 0-17 110 18-64 1.030 65-74 695 75-84 703 85+ 506 I alt 3.044 Den største stigning har været blandt børn og unge, hvor antallet af forløb er fordoblet siden 2009. Samtidig ses der på træningsområdet, at der er en generel tendens, hvor de ældste dem over 85 år modtager betydeligt flere ydelser. Organisering og udvikling af træningsområdet i Roskilde Kommune Forvaltningen har siden kommunalreformen fulgt udviklingen af området med afsæt i løbende vurdering af behovet for at udvikle kvaliteten og organiseringen. På træningsområdet er der på den baggrund foretaget en række ændringer i løbet af de seneste fem år: Øget fokus på faglig specialisering og evidensbaserede metoder Ventetiden er blevet reduceret Øget fokus på holdtræning og samtræning Mere fleksibel anvendelse af træningslokalerne Renovering af træningslokalerne på Bernadottegården Træningsområdet er fordelt på seks lokaliteter i kommunen. Med fordelingen på seks lokaliteter er der fulgt en strategi, der både skal sikre størst mulig nærhed til borgerne og samtidig sikre fokus på faglig og evidensbaseret specialisering således, at borgeren oplever kort ventetid og god kvalitet i træningen. Strategien går ud på, at træningsopgaverne omkring borgerne fordeler sig i to kategorier med hver deres forudsætninger for at levere den bedste service og højeste faglighed til borgerne. Den første kategori er de generelle genoptræningsforløb inden for reumatologi (gigt) og geriatri (aldersbetinget) samt individuel træning og holdtræning. Disse opgaver varetages på alle seks forskellige lokaliteter i kommunen således, at borgerne oplever at have adgang til et træningscenter i nærområdet samtidig med at transportudgifterne holdes nede. Spredningen af lokalerne betyder desuden, at lokalerne og træningsmaskinerne anvendes af lokale foreninger, ældreklubber og til selvtræning uden for den normale åbningstid. Den anden kategori af træningsforløb kræver en specialiseret indsats. Her er eksempelvis tale om borgere, der skal have genoptræning som følge af amputation, kræft, hofteskader eller hjerneskader. Dette kræver en høj specialiseret faglighed og erfaring, der bedst opnås ved, at medarbejderne har tilstrækkelig mange træningsforløb af samme type. Herudover har borgerne typisk gavn af at træne med andre borgere inden for samme diagnosegruppe. Hver lokation har derfor en række specialer. Det betyder, at borgere med et specialiseret træningsbehov skal transporteres til dette træningssted uanset, hvor i kommunen de bor.

Side4/6 Tabellen neden for viser, hvordan specialerne fordeler sig på de seks centre: Træningssted Træningsopgaver Kastanjehaven, Jyllinge Fod og underben Bernadottegården Bækkenbundstræning Amputationer - ben Varmtvandsbassin til genoptræning Albue, underarm, hånd (ergoterapi) KOL-hold Æblehaven Knæskader, specielt korsbåndsoperationer Ryg Skuldre Børn Kristiansminde Hofteskader og hofteopererede (nye hofter) Brystopererede Kræftrehabilitering Toftehøjen, Viby Balancehold Nye knæ Fod og underben Plejecenter Trekroner Hjerneskade Borgere, der modtager genoptræning efter sundhedslovens 140 har ret til at få betalt udgifter til transport. Pensionister kan få refunderet beløb over 25 kr. set i forhold til det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel uanset afstand til genoptræningsstedet. Ikke-pensionister kan få refunderet udgifter, for beløb over 60 kr., hvis borgeren har over 50 km fra bopælen til genoptræningsstedet. Borgere, der modtager genoptræning ved Træningsafsnittet i Roskilde Kommune og ved et ambulant specialiseret genoptræningstilbud. Roskilde Kommune tilbyder befordring til kommunal træning for både borgere, der modtager genoptræning efter sundhedslovens 140 og vedligeholdende træning efter servicelovens 86. For borgere, der er visiteret efter servicelovens 86 er der en egenbetaling på 29 kr. pr. dag. For borgere, der modtager vedligeholdende træning efter servicelovens 86 er Roskilde Kommune ikke tilsvarende forpligtet til at tilbyde befordring eller refusion. Roskilde Kommune har dog valgt at tilbyde befordring til borgere, der pga. helbredsmæssige årsager ikke selv kan varetage transporten eller har andre, der kan hjælpe med dette. Brugernes tilfredshed med træningsområdet I 2009 og 2011 blev der gennemført undersøgelser af brugernes tilfredshed på genoptræningsområdet. Som de væsentligste konklusioner fra disse undersøgelser skal fremhæves følgende: Borgere, der er Meget tilfredse og tilfredse 2009 2011 Tilfredshed med resultatet af træningen 84,8 pct. 94,9 pct. Tilfredshed med fysio- og ergoterapeuternes faglige dygtighed 95,8 pct. 99,0 pct. Tilfredshed med ventetider til træningsstart 2009 2011 Passende 59,2 pct. 73,8 pct. Ved ikke 12,9 pct. 11,9 pct. For lang tid 27,9 pct. 14,3 pct.

Side5/6 Som det ses i tabellen er der en stigning i borgernes oplevede tilfredshed af både kvaliteten af træningen samt af terapeuternes faglige dygtighed og ventetid. Dette skal ses i sammenhæng til de ovennævnte indsatsområder. I brugerundersøgelserne blev der også spurgt til, hvilke tidspunkter brugerne ønskede at træne. Næsten samtlige ønsker til andre træningstidspunkter lå i det tidsrum, hvor der allerede på daværende tidspunkt blev tilbudt træning. Baggrunden for dette er formentlig, at mange af de borgere, der modtager træning enten er pensionister eller er sygemeldte, hvorfor de selv foretrækker, at deres træning foregår i dagtimerne. Ventetider til træning Udviklingen i brugertilfredsheden hænger bl.a. sammen med, at ventetiden er faldet i løbet af de seneste fire år til et omfang så Roskilde Kommune i dag er blandt de kommuner i landet med lavest ventetid. Dermed lever Roskilde Kommune op til målsætningen om, at træning skal være startet inden for en uge efter udskrivning fra sygehus. Udviklingen i ventetider til genoptræning opgjort som median i antal dage (årsgennemsnit): Type af træning 2010 2011 2012 2013 Genoptræningsplan, 140 10 8 7 5 Vedligeholdende træning, 86 32 22 14 7 Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi varetages af private fysioterapeuter. Det er muligt at vælge vederlagsfri fysioterapi når man henvises til fysioterapi fra egen læge. Borgeren kan selv vælge, hvilken fysioterapeut de vil anvende. I 2013 var der 986 borgere, der benyttede dette tilbud. Det er kommunen, der afholder udgiften. 28,2 pct. af udgifterne Roskilde Kommunes udgifter til træning og genoptræning var i 2012 til vederlagsfri fysioterapi. De borgere i Roskilde Kommune, der har valgt en privat leverandør på baggrund af reglerne om vederlagsfri fysioterapi anvender mange forskellige fysioterapeuter både i og uden for kommunens område. Træningsafsnittet træner både borgere, der kommer med problemstillinger som genoptræning efter en knæoperation og borgere med meget komplicerede genoptræningsforløb af hjerneskadede, hvor der kræves en højt specialiseret faglig indsats, der leveres med høj intensitet dvs. 4-7 gang om ugen og optræning i borgerens eget hjem ved ergoterapeuter. Tilsvarende er der stor variation blandt de opgaver som private fysioterapeuter løfter under reglerne om vederlagsfri fysioterapi. Kompleksiteten blandt de behandlede borgere kan være stor. Samarbejde med private leverandører i andre kommuner Nogle kommuner har gennem forskellige udbudslignende modeller indgået aftaler med private fysioterapeuter. Enkelte kommuner har valgt at udbyde dele af de kommunale genoptræningsopgaver. Det gælder fx Varde, Viborg og Gribskov kommuner. Varde Kommune har udbudt genoptræningsforløb som håndkirurgi, diskusprolaps samt knæ-, hofte- og skulderoperationer, mens komplekse genoptræningsforløb som efter hjerneskade, demens, diabetes mv. varetages af kommunen selv. Viborg Kommune havde igennem flere år anvendt private fysioterapeuter til genoptræning af ryg- og knæskadede patienter. Kommunen valgte i 2007 at udbyde de genoptræningsopgaver som de private fysioterapeuter allerede løste for kommunen. Efter udbuddet var det stort set de samme fysioterapeuter, der blev indgået aftale med, men

Side6/6 kommunen opnåede som følge af udbuddet en besparelse på 20 pct. sammenlignet med udgifterne til de private før udbuddet. Gribskov Kommune har valgt at udbyde hele genoptræningsopgaven, og på baggrund af det seneste udbud løses denne opgave af Aleris Omsorg A/S, der i flere år har drevet både plejecentre, hjemmepleje og genoptræning for Gribskov Kommune. Enkelte andre kommuner har valgt at anvende de fritvalgsregler, der er kendt på hjemmeplejeområdet til også at gælde for en række genoptræningsopgaver. Eksempler på dette kendes fra Rebild og Aalborg Kommuner. Forvaltningen har været i kontakt med Aalborg Kommune for at opnå et mere indgående kendskab til deres model. Aalborg Kommune har taget udgangspunkt i fritvalgsreglerne for hjemmepleje og ud fra samme principper beregnet udgifterne ved kommunens egen drift, og derefter opfordret private fysioterapeuter til at blive godkendt til samme pris og kvalitetskrav som kommunen selv løser opgaven. Aalborg Kommune har dermed ikke sparet ved indførelse af modellen. De private fysioterapeuter får en pris pr. opgave svarende til Aalborg Kommunes egne udgifter pr. forløb. Hvis Roskilde Kommune derfor indfører en model svarende til den, der anvendes i Aalborg, vil dette ikke medføre en besparelse. I Aalborg Kommune er prisen efterfølgende blevet reduceret som led i en besparelse. Besparelsen er politisk vedtaget på linje med andre besparelser, og gælder både den kommunale genoptræning og de private leverandører. Det skal desuden bemærkes, at godkendelsesmodellen i Aalborg Kommune kun omfatter genoptræning efter ortopædkirurgiske indgreb, dvs. relativt velafgrænsede målgrupper med veldefinerede træningsbehov. De mere komplicerede forløb varetages fortsat af Aalborg Kommunes egen genoptræning.