Yderligere fald i elforbruget i 4. kvartal 2008.

4. kvartal 2008 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 2 1 0-1 -2-3 Procent 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. Glidende gennemsnit Kvartalsvækst Yderligere fald i elforbruget i 4. kvartal 2008. Udviklingen i elforbrugspanelet viser i 4. kvartal 2008 et fald på 3,2 pct. i det klima- og kalenderkorrigerede elforbrug i forhold til samme periode året før. Faldet kan især tilskrives fald i elforbruget i industrien hvor næsten alle industrigrene har faldende elforbrug. De største bidrag til det samlede fald kommer dog fra brancherne; kemisk industri mv., sten, ler og glasindustri og jern- og metalindustri. Også for året som helhed falder det samlede elforbrug. Udviklingen i elforbrugspanelet viser således i 2008 et fald på 1,9 pct. i det klima- og kalenderkorrigerede elforbrug. Her er det ligesom for 4. kvartal også industrien som bidrager mest til faldet. www.elforbrugspanel.dk

Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. Dansk Energi - Net og Energinet.dk finansierer elforbrugspanelerne. 42 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagest i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, www.elforbrugspanel.dk. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Panelresultater...3 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater...4 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger...5 4 Regionale resultater...6 5 Årsresultater...7 6 Baggrundsdata...10 7 Kilder og metode...12 8 Styregruppen samt deltagende parter...13 Elforbrugspanelerne Side 2 af 13

Panel resultater 1 Panelresultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser, udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier for de korrigerede vækstprocenter ses i figurerne 2-6. 1.1 Vækstrater i forbruget af el opdelt på husholdninger og erhverv Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 er vist i tabel 1. Tabel 1. Landsvækstprocenter opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008. Faktisk Korrigeret Boliger -1,7% -2,0% Landbrug -0,2% -0,2% Industri -7,7% -7,6% Handel/Service -1,4% -1,4% I alt -3,2% -3,2% 4. kvartal 2008 er kalendermæssigt meget lig samme kvartal året før. Der er for kvartalet som helhed således ikke variation i antal arbejdsdage og weekenddage. Temperaturmæssigt er 4. kvartal 2008 som helhed også meget lig 4. kvartal 2007. Af disse årsager er forskellen mellem de korrigerede vækstrater for elforbruget og de faktiske vækstrater yderst beskedne. 4. kvartal 2008 er dog mere blæsende end samme kvartal året før. Dette virker i boligerne forøgende på elforbruget. Boliger: Elforbruget i boligerne udviser efter korrektion et fald på 2,0 procent. Det forhold, at 4. kvartal 2008 var mere blæsende end samme kvartal året før, gør, at faldet på 1,7 procent i det faktiske forbrug undervurderer den underliggende forbrugeradfærd. Ses der på de enkelte boligkategorier, kommer det største og mest jævne bidrag til det faldende elforbrug fra parcelhuse. For parcelhuse med elvarme er udviklingen mere ujævn, idet forbruget i oktober og november falder, mens det stiger på grund af mere kulde i december. Landbrug: Inden for landbruget er der et fald på 0,2 procent i det korrigerede elforbrug. Den ukorrigerede vækst i elforbruget for landbruget er af samme størrelse. Væksten kommer navnlig fra landbrug uden elvarme i juli, mens landbrug med elvarme samt gartnerier ikke har faldende forbrug. Industri: Det korrigerede elforbrug i industrien falder 7,6 procent i 4. kvartal 2008. Dette er stort set lig den faktiske vækst. Industriens produktionsindeks er for kvartalet som helhed faldet 5,9 procent i forhold til i fjor. Næsten alle industrigrene har faldende elforbrug, men de største bidrag til det samlede fald kommer både i Vest- og Østdanmark fra brancherne; kemisk industri mv., sten, ler og glasindustri samt støberier og jern- og metalindustri. Handel/Service: Handels- og serviceerhvervene er i 4. kvartal 2008 kendetegnet ved et korrigeret elforbrug, der falder 1,4 procent. Dette er lig den faktiske vækst. De mest gennemgående bidrag til faldet i elforbruget i Østdanmark kommer fra bank- og forsikringsvirksomhed samt forretningsservice og postvæsen og telekommunikation. I Vestdanmark er faldet mest udpræget i engroshandel og køle- /frysehuse. Det hører dog med til billedet, at der er fald i de fleste underbrancher inden for handel og service i både Øst- og Vestdanmark. Elforbrugspanelerne Side 3 af 13

Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbilledes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage- og kalendervariationer. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger 5 3 1-1 -3-5 2000JAN 2002JAN 2004JAN 2006JAN 2008JAN 2010JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug 5 3 1-1 -3-5 2000JAN 2002JAN 2004JAN 2006JAN 2008JAN 2010JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri 5 3 1-1 -3-5 2000JAN 2002JAN 2004JAN 2006JAN 2008JAN 2010JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service 5 3 1-1 -3-5 2000JAN 2002JAN 2004JAN 2006JAN 2008JAN 2010JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark 5 3 1-1 -3-5 2000JAN 2002JAN 2004JAN 2006JAN 2008JAN 2010JAN Elforbrugspanelerne Side 4 af 13

Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale el-produktion i Danmark ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Vækstrater for panel- og systemdata fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008. Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet -3,2% -3,6% -2,6% Systemdata -3,1% -3,6% -2,3% I Østdanmark giver elforbrugspanelet lidt lavere vækst end systemdata. I Vestdanmark er der overensstemmelse mellem elforbrugspanelet og systemdata. Forskellen mellem vækst i panelet og systemdata er på landsplan 0,1 procentpoint. Afvigelsen mellem panel og systemdata er dels udtryk for, at det ikke er samme størrelse, der afspejles, dels indeholder systemdata nettab. Desuden er bevægelser pga. nedlæggelser og nyetableringer holdt ude af panelet. Endelig er der også en vis statistisk usikkerhed på panelet, fordi der er tale om en stikprøve. Elforbrugspanelerne Side 5 af 13

Regionale resultater 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 3: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008. Faktisk Korrigeret Boliger -2,1% -2,4% Landbrug -0,3% -0,3% Industri -7,7% -7,5% Handel/Service -1,5% -1,5% I alt -3,6% -3,6% Tabel 4: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008. Faktisk Korrigeret Boliger -1,3% -1,6% Landbrug 0,3% 0,3% Industri -7,8% -7,8% Handel/Service -1,3% -1,4% I alt -2,6% -2,7% Mellem Øst- og Vestdanmark er der en klar forskel på forbrugsudviklingen i 4. kvartal 2008. Dette skyldes primært udviklingen indenfor boliger. Væksten er således klart mest negativ for boliger i Vestdanmark, hvilket også var tilfældet i 3. kvartal. For landbrug er udviklingen beskeden i begge landsdele, men går dog i hver sin retning. Udslagsgivende for forskellen er bl.a., at større gartnerier i Vestdanmark har haft faldende elforbrug. Elforbrugspanelerne Side 6 af 13

Årsresultater 5 Årsresultater I det følgende vises resultaterne for året 2008 sammenlignet med 2007. Landsvækstrater opdelt på hovedbrancher Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedbrancherne fra 2007 til 2008 er vist i nedenstående tabel. Tabel 5: Vækstrater i elforbruget i Danmark opdelt på hovedbrancher fra 2007 til 2008. Faktisk Korrigeret Boliger -1,1 % -1,9 % Landbrug 0,8 % 0,4 % Industri -3,0 % -3,3 % Handel/Service -0,8 % -1,2 % I alt -1,4 % -1,9 % År 2008 er præget af et elforbrug, der falder 1,9 procent. For året som helhed steg industriens produktionsindeks ca. 0,5 procent i forhold til året før. I fyringssæsonen var varmebehovet større end året før, hvilket især skyldes et koldt 1. kvartal. 2008 var skudår og havde én arbejdsdage mere end 2007. Disse fakta har samlet en forbrugsforøgende virkning, som gør, at de korrigerede vækstrater ligger under de faktiske. Boliger: Boligernes korrigerede elforbrug har været faldende hele året og udsvingene i løbet af året har været beskedne. Inden korrektion er der dog større udsving. 1. kvartal var koldt og her steg det faktiske forbrug med flere procent. Dette var dog ikke udtryk for den underliggende forbrugeradfærd og den samlede korrigerede vækst for boliger i 2008 er således minus 1,9 pct. Landbrug: Korrigeret for kalender- og temperaturvariationer er landbrugets elforbrug i Danmark steget 0,4 procent i 2008. Denne vækst er på samme niveau som året før. Det største udsving i forbruget kom i 2. kvartal, hvor der var et stort vandingsbehov, som førte til stor stigning i forbruget. Industri: Industriens elforbrug er efter korrektion faldet med 3,3 procent. Industriens produktionsindeks er i gennemsnit for året stigende med cirka 0,5 procent, hvilket ikke afspejles i elforbruget. Det faldende elforbrug er blevet særdeles tydeligt sidst på året. På trods af denne udvikling hen over året kommer de største bidrag til faldet, når der ses bort fra 2. kvartal, generelt fra kemisk industri mv. og jern- og metalindustrien. Handels- og serviceerhverv: Handels- og serviceerhvervenes kalender- og klimakorrigerede elforbrug har været faldende med 1,2 pct. i 2008. De mest gennemgående bidrag til faldet fordelt over hele året kommer fra bank- og forsikringsvirksomhed samt forretningsservice og postvæsen og telekommunikation. Elforbrugspanelerne Side 7 af 13

Årsresultater Regionale resultater I de følgende tabeller vises de regionale hovedbranchers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 6: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på hovedbrancher fra 2007 til 2008. Faktisk Korrigeret Boliger -1,6 % -2,3 % Landbrug 0,8 % 0,4 % Industri -2,8 % -3,2 % Handel/Service -0,2 % -0,6 % I alt -1,3 % -1,8 % Tabel 7: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på hovedbrancher fra 2007 til 2008. Faktisk Korrigeret Boliger -0,6 % -1,5% Landbrug 0,8 % 0,5 % Industri -3,6 % -3,8 % Handel/Service -1,5 % -1,9 % I alt -1,6 % -2,1 % Af tabel 6 og 7 ses at væksten i forbruget i Vest- og Østdanmark korrigeret for kalender- og klimavariation ligger henholdsvis lidt over og lidt under minus 2 procent. En forskel mellem landsdelene er, at elforbruget i boliger falder mere i Vestdanmark end i Østdanmark. Dette er lig situationen i 2007. En anden forskel mellem landsdelene er, at elforbruget indenfor handels- og serviceerhverv falder mest i Østdanmark. Denne tendens kan tilskrives, at det fald i elforbruget, som kommer fra bank- og forsikringsvirksomhed samt forretningsservice, navnligt i Østdanmark har været særlig tydeligt. Elforbrugspanelerne Side 8 af 13

Årsresultater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 8: Vækstrater for panel- og systemdata fra 2007 til 2008 Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet -1,4% -1,3% -1,6% Systemdata -1,2% -1,0% -1,4% Det fremgår af tabel 8, at panelets resultater ligger nogenlunde tæt på udviklingen i systemdata. Tabel 9: Industriens produktionsindeks, graddage samt hverdage og weekenddage i 2007 og 2008. Industriens produktionsindeks gennemsnit 112,6 113,1 Graddage i varmesæson 1839 1992 Graddage udenfor varmesæson 112 59 Køledage 8,3 10 Hverdage/weekenddage. 252 / 113 253 / 113 Elforbrugspanelerne Side 9 af 13

Årsresultater 6 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel 5 7 antallet af gyldige målesteder, tabel 8 viser fordelingen af hverdage, tabel 9 viser fordelingen af industriens produktionsindeks og tabel 10 viser graddagetallene. Tabel 10: Antallet af målere på landsplan. Kategori Oktober November December Boliger 470 476 444 Landbrug 458 478 478 Industri 462 482 491 Handel og Service 671 669 684 Total 2061 2105 2097 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 11: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Oktober November December Boliger 443 449 417 Landbrug 362 378 376 Industri 332 353 352 Handel og Service 514 517 526 Total 1651 1697 1671 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 12. Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Oktober November December Boliger 24 27 27 Landbrug 96 100 102 Industri 130 129 139 Handel og Service 157 152 158 Total 410 408 426 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 10 af 13

Årsresultater Tabel 13: Fordeling af hverdage og weekenddage/helligdage. Hver/lør/søn Hver/lør/søn Oktober 23 / 4 / 4 23 / 4 / 4 November 22 / 4 / 4 20 / 5 / 5 December 19 / 5 / 7 21 / 4 / 6 4. kvartal 64 / 13 / 15 64 / 13 / 15 Tabel 14: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret. Oktober 130,2 125,1 November 123,7 109,8 December 101,4 99,3 4. kvartal gennemsnit 118,4 111,4 Tabel 15: Antal varmesæsongraddage for 4. kvartal. Oktober 155 129 November 297 292 December 384 412 4. kvartal 839 833 Tabel 16: Antal graddage udenfor varmesæson for 3. kvartal. Oktober 4 6 November 0 0 December 0 0 4. kvartal 4 6 Tabel 17: Vindens energiindhold for 3. kvartal. Oktober 56 120 November 123 133 December 104 72 4. kvartal 283 325 Elforbrugspanelerne Side 11 af 13

Kilder og metode 7 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt, vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning, om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere, indenfor en kategori, er relativt større eller mindre i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: På boligområdet er et målested en radial, mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme målesteder. Ændringer i panelets sammensætning sker kun, når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, og der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Korrektionsmetode: Væksten i elforbruget korrigeres for variationer i vindens energiindhold, graddage og køledage samt kalendervariationer. Korrektionsfaktorerne er tilpasset de enkelte forbrugerkategorier. Der benyttes solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson. Data er oplyst af Teknologisk Institut. For nærmere redegørelse af korrektionsmetoden henvises til: Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne, Christoffer Rasch, juni 2007. Notatet forefindes på www.elforbrugspanel.dk. Produktionsindeks for industrien: Mængdeindeks for industriens omsætning offentliggjort af Danmarks Statistik er fra 1. januar 2003 erstattet af et produktionsindeks for industrien. Det nye indeks har 2000 som basisår. I denne rapport er det nye indeks benyttet og vist ikke-sæsonkorrigeret for industrien ekskl. skibsværfter. Elforbrugspanelerne Side 12 af 13

Styregruppen og deltagende parter 8 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, Dansk Energi - Net (Energi Fyn) Christoffer Nicolaj Rasch, Energinet.dk Henrik Hornum, Dansk Energi tl@odenseenergi.dk chr@energinet.dk hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via e-mail rettes til medlemmerne af styregruppen. Deltagende netvirksomheder AKE Net Brabrand Net A/S DONG Energy A/S ELRO Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Hobro Net A/S EnergiMidt Net A/S Energi Randers Net A/S ENV Net A/S ESV Net A/S Frederiksberg Elnet A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S GEV NET A/S HEF Net A/S Helsingør Elforsyning Net Ikast Værkerne Net A/S LEF Net A/S MES NET A/S NOE - Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nordthy Net A/S NRGI Net A/S Nyborg Elnet A/S Nyfors A/S RAH Net a/s Ringkøbing Forsyning Elnet A/S Roskilde Elnet SEAS-NVE A.m.b.A. SEF Net A/S - c/o Sydfyns Elforsyning Skjern Kommunale Elværk Struer Forsyning Elnet A/S Syd Energi Net A/S Sæby Kommunale Elforsyning Thy-Mors El-Net A/S TRE-FOR El-Net Vestforsyning Net A/S Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS Net A/S Østjysk Energi Net A/S Elforbrugspanelerne Side 13 af 13