Den perfekte jul Ordet Fangers julekonkurrence. Vi præsenterer de 10 vindere.
Ordet Fangers store julekonkurrence "Skriv om din perfekte jul" blev en stor succes Ca. 400 skoleelever sendte i julen 2012 deres forslag på Den perfekte jul ind til os. Vi fandt efterfølgende de 10 vindere og historierne gengives i denne lille julebog. Til inspirerende læsning i juledagene. Det var meget svært at vælge de bedste. Fantasien og skrivelysten var stor. 1. Pladsen gik til Stine Vernersen fra Fredericia og hendes skoleklasse fik efterfølgende besøg af forfatteren Nick Clausen. Det er os en fornøjelse at præsentere alle 10 vindere - og deres julehistorier.
Vinderne var: Stine Vernersen, Fredericia Eva Elvensø Gregersen, Aabybro Karoline Præstholm, Roskilde Therese Høstgaard Kjeldsen, Risskov Anne-Sophie Aagard Thein, Fredensborg Marie Kuskner, Charlottenlund Thea Rebien, Kalundborg Zenia Henckel, Fredericia Trine Bodilsen, Tilst Isabella Andersen, Fredericia
At sanse jul Et sted derude findes der en hånd, og når der er pyntet op med røde julebånd, tager Hånden varme, uldne vinterhandsker på, og går tur i den hvide skov, hvor træer står på skrå. Hos familien er stemningen blid og mild, sammen nyder de varmen fra kaminens ild. De folder juleguirlander i glansfuldt grønt, indtil kassen med papir er fuldstændig tømt. Der er hygge i luften, kan Hånden fornemme, det er den perfekte jul, Hånden aldrig vil glemme. Et sted derude findes der en mund, og når is dækker selv søens bund, laver Munden den lækreste julemad, krydret med nelliker, salt og et laurbærblad. Der er flæskestege med de sprødeste svær, og brun sovs med kartofler elsker Munden især. Kagerne ligner snemænd, hjerter og en enkelt kamel, de smager af ægte jul med et strejf af kanel. Te eller kakao? Det må Munden selv bestemme, det er den perfekte jul, Munden aldrig vil glemme. Et sted derude findes der en næse, og ved juletid når det i træer blæse, tager Næsen ind til byen for julen at lugte, og mellem brændte mandler og småkager bagte. Næsen dufter alt fra flæskesteg og honninghjerter, til brune kartofler, grangrene og juledesserter. Der er kanel, kardemomme og varm chokolade, og alt hvad der nu er på en hovedgade. Næsen snuser ind, og føler sig hjemme, det er den perfekte jul, Næsen aldrig vil glemme. Et sted derude findes der et øje, og når sne dækker bakker og høje, pynter Øjet op, og lader julestemningen fylde, laver julehjerter, og sætter nisser på hver hylde. I stuen står juletræet stort, grønt og flot, pyntet med julekugler, slik og andet godt. Under træet ligger gaver pakket ind i farverigt papir, med julemænd, hjerter og Rudolf med gevir. Julestjernen er hængt op, sat fast med en klemme, det er den perfekte jul, Øjet aldrig vil glemme. Et sted derude findes der et øre, og når man overalt kan juleklokker høre, slapper Øret af og hører julesalmer, om en dreng der blev født blandt daddelpalmer. Vokalerne klinger blødt som silkebånd, og luften emmer af juleånd. Udenfor kan Øret høre sneen knirke, og lyden af klokker fra den nærmeste kirke. Ringklokken lyder, og Øret hører en stemme, det er den perfekte jul, Øret aldrig vil glemme. Et sted derude findes der en drøm, der til julemanden beder en bøn, om at det bliver en hvid jul igen i år, hvor alle en velsignelse af julefreden får. Og hvor Drømmen kan hjælpe dem der i nød, med at få en juleaften med gaver og risengrød. Men den beder også om friheden til at drømme, og bare lade tanker og ønsker strømme. For at drømme er den sjette sans, man kun har i barndommens glans. af Anne-Sophie Aagaard Thein
Den magiske snekugle Det var juleaften og to børn ved navn Annika og Daniel ventede på at de skulle danse om juletræet, have gaver og lækker mad. Klokken slog 21:00 og endelig skulle de og deres forældre danse om juletræet. De sang højt fra træets grønne top, nu er det jul igen og bjældeklang. Da de var færdige skulle de alle sammen have gaver. Faren fik en bog, mor fik en ny kjole, Daniel fik en hundehvalp som han kaldte for Buster og Annika fik en blå snekugle med glimmer og sne. Inde i snekuglen var der en lille by, så når man rystede den skulle det forestille at det sneede i den lille by. De blev alle sammen meget glade for deres gaver især Daniel og Annika. Daniel sad sammen med Annika resten af aftenen og legede med lille Buster. Annika legede også lidt med sin snekugle, for hun syntes at den var så flot. Hun gik ind til Daniel og Buster og viste den til dem. Men pludselig slog klokken 12:00 og snekuglen begyndte at lyse. De syntes at de så underligt ud, men det var også flot. Lyset snurrede sig rundt om alle tre, og de faldt ind i snekuglen. De var faldet ind i snekuglen og inde i den så der meget magisk ud. Det sneede med bitte små krystaller, der var små huse i gaderne og beboerne var glade nisser med spidse øre og glimmer kinder. Annika og Daniel kunne ikke tro deres egne øjne. De begyndte med at gå lidt i gaderne, for at se hvad alle nisserne lavede. Pludselig kom der en snemand gående igennem gaden og Annika og Daniel gik hen og sagde hej`, til den. det kunne den godt hjælpe dem med. Det første sted de gik hen var bageren. Der stod to nisser og var i gang med at bager kager. Annika og Daniel fik en stor marengs og et honninghjerte hver. De gik lidt længere op ad gaden og ind på en cafe, hvor de fik en kop varm kakao med flødeskum. Længere op ad gaden kom der en nisse og sagde at de allesammen skulle komme hen til det store hus og fejre jul. Annika, Daniel og snemanden sagde at det ville de meget gerne. Klokken 18 skulle de gå derhen og klokken var nu 17, så der var stadig en time til. Da klokken var 18 skyndte de sig at gå hen til det store hus. Det var hyggeligt at være der. Til middag fik de gås med brune kartofler og rødkål. Desserten var ris a la mande med en mandel og Daniel vandt mandelgaven. Så skulle de danse om juletræet og synge. I julegave fik Daniel et halstørklæde med snemanden og Annika fik en ny snekugle med deres hjem. De satte deres hænder på snekuglen og blev tryllet hjem. Det var deres bedste jul nogensinde! De spurgte den, om den kunne hjælpe dem med at vise hvor, de forskellige ting var henne i byen. Det sagde den at af Zenia Henchel
Den perfekte jul Jeg vil fortælle om en jul, som for mig var lige efter bogen. Den var så perfekt, som en jul overhovedet kan blive. Det er en de juleaftener, jeg aldrig vil glemme. Jeg var seks år gammel. Jeg skulle holde jul hos min mormor og morfar, som på det tidspunkt boede i et nedlagt kloster i Ribe. Klosteret er kæmpestort, og jeg løb rundt og legede sammen med min lillesøster og min fætter hele dagen. De lange gange var sjove at lege fangeleg på, og havde mange kroge, hvor man kunne gemme sig. Senere tog vi i den fyldte domkirke og sang en masse af de kendte julesalmer. Da vi kom hjem, var der stillet konfekt og julekager frem. Jeg husker det som noget af det bedste. Vi guflede løs af lækkerierne og løb så rundt og legede fangeleg igen, indtil det var blevet spisetid. Til forret fik vi risengrød, hvori der var puttet to mandler. Vi har nemlig den tradition i vores familie, at vi spiser risengrød først juleaften. Det stammer fra dengang, hvor man ikke havde råd til så meget fin mad og derfor skulle lægge en god bund først. Det var altid spændende, hvem der fik mandlen. Den, der fik mandlen, fik mandelgaven, og den ville jeg gerne have. Minsandten om jeg ikke også fik mandlen! Inde i den store pakke, var der et kæmpe puslespil. Det var bare den bedste mandelgave, jeg kunne tænke mig. Hovedretten bestod af and, flæskesteg, kartofler, brun sovs, rødkål og alt muligt andet. Allerbedst var flæskesværene. Et kort øjeblik efter vi havde spist, skulle min onkel på toilettet. Vi andre sad lidt og snakkede, og pludselig bankede det på døren. Mig og min fætter gik hen for at åbne, og der stod julemanden! Vi hilste pænt på ham, og han spurgte os, om vi havde været artige i år og tog så sækken med julegaver frem. Idet han tog sin hånd ned i sækken, råbte min fætter: Det er i hvert fald ikke julemanden! Det er onkel Kristian! Han snyder! Da jeg kiggede efter, kunne jeg faktisk godt se, det var onkel Kristian. Min onkel nåede ikke at sige noget, for i næste øjeblik hev min fætter det falske julemandsskæg af ham. Der stod min onkel Kristian så og var helt rød i hovedet. Da vi havde danset om juletræet og pakket gaver op, sagde min far pludselig til mig og min lillesøster, at vi manglede at pakke endnu en gave op. Ganske rigtigt: Under juletræet lå en lille bitte pakke. Da vi åbnede den, var der en tegning af en dame med et lille barn i maven. Min far fortalte os, at tegningen skulle forestille min mor, og pludselig fandt jeg ud af, at jeg skulle være storesøster, og jeg blev ellevild. Ja, så glad at jeg dansede rundt i stuen. Det var den bedste gave jeg nogensinde har fået, og det vil jeg aldrig glemme! I dag er min lillebror fem år og hedder Mathias. af Karoline Præstholm
Jul Duften af jul, flæskesteg, brunkartofler, mandler og gløgg rammer mine lugtesanser som en blød pude. Følelsen af glæde, hygge og alt for mange brunkager kommer helt nede fra maven og danner en sød fornemmelse af jul. Tanken om, at det nye år er lige om hjørnet, giver små sommerfugle i maven. Og til de støjende selskaber, hvor dialogen er om januars slankekur, gaveindkøb og tante Marias risalamande - det hører med til julen. ønskesedler og guf hver aften. I julen fejres kærligheden og det er så vigtigt at huske hinanden, og dem som ikke er ligeså privilegerede som os. Det er julen især for mig! De gamle julehits som bliver spillet i radioen fra d. 15. november og frem til juleaften er noget af det, der får mig i julestemning. Men det, som får mig mest i julestemning er, hvis der er små, bløde snefnug, der falder blidt på kinden, når man er ude at kælke, og sneen som knirker under ens vinterstøvler er noget af det man glæder sig til allerede i midten af oktober. Noget helt specielt ved julen er overraskelser, ikke kun gaverne, men også små glæder og traditioner, man har glemt i løbet af året. F.eks. risengrød, pebernødder, klejner, danse om juletræet, julekalendere som kører på tv og julepynt, som har gemt sig i julekassen på loftet, og som man ikke har skænket en tanke siden sidste jul. Det er julestemning for mig! Men for nogen er julen også en svær tid. Mennesker, som er alene, kan føle sig ensomme, mennesker med få midler har svært ved at få råd til alt det hyggelige, som er en selvfølge for os andre. Men netop derfor synes jeg, at julen også handler om at tænke på andre, tænke på andet end af Marie Kuskner
Julen er det bedste Jeg mærker varmen i pejsen og kan høre julemusikken spille i baggrunden. Julen er bare den bedste og hyggeligste tid på året. Man laver SÅ mange spændende og hyggelige ting. F.eks juledekorationer, julebag og julepynt mm. Jeg kan ikke sige præcis, hvad der er så specielt ved den, men tror det er hele stemningen ved julen. F.eks. lige nu sidder jeg og pakker gaver ind. Jeg kigger rundt i stuen. Der er stearinlys på bordene, julepynt alle vegne, tændt op i pejsen, familien er samlet, og det sner udenfor. Alle er glade og i godt humør. Det er så hyggeligt at være hjemme og være i selskab med familien. Jeg bliver rigtig glad, når alle har det godt. Tit kan ens forældre eller venner komme i dårligt humør af ting i dagligdagen, men det sker ikke i julen. Man kan sige, at julen nærmest holder de sure miner væk og gør plads til ALT det positive. En ting, der også er rigtig godt ved julen, er at give gaver. Det er selvfølelig også rigtig dejligt at få gaver, det glæder man sig mega meget til, men jeg synes også, at det er rart at se andre smile og blive glade for de gaver, man har brugt tid eller penge på, jeg elsker det i hvert fald. Jeg glæder mig til at se deres reaktioner juleaften, og om de bliver glade for gaverne, men i det hele taget glæder jeg mig rigtig meget til juleaften. Jeg elsker JULEAFTEN! Jeg håber det bliver dejligt og hyggeligt Men nu må jeg i seng. Alt det julesnak gjorde mig helt træt og søvnig. Så må vi se, om der ligger en gave i sokken i morgen, det er nemlig den 4. og sidste søndag i advent.:) Det er morgen og klokken er ni. Det er den 4. advent i dag, Jubii. Jeg river den varme dyne væk og skynder mig om til min sok. Og minsandten, jeg synes vist, at sokken er blevet lidt større siden i går. Jeg kigger ned i den. Og helt rigtigt! Nederst i sokken ligger en flot blå gave. Jeg tager den op og går hen til sengen. Jeg pakker op og bliver meget meget glad for det syn jeg får. En CD og nogle fine ugleting. WOW. En gave kan faktisk betyde rigtig meget. Jeg skynder mig ned af trappen og ned til mine forældre. jeg har fået gave! råber jeg, min forældre kigger på mig. Jeg kan se, at smilet trænger sig på. Jamen dog, hvad har du fået? siger min mor. En CD og nogle fine ugleting siger jeg glad og løber hen til min hund Aslan. Den slikker mig og logrer voldsomt med halen. Den havde vist ikke set, at jeg var kommet. Jeg aer den, og så løber jeg ned i kælderen til min søster. Det er utroligt, hvor godt humør man kommer i, nu når man sådan har fået en fin gave. Det er en rigtig god start på morgenen, det burde man gøre noget oftere.:) Hej Monike! siger jeg. Min søster kigger bagud på mig. Hej Therese siger hun glad. Hun har vist også fået en god gave. Jeg går hen til hende. Hvad laver du? spørger jeg. Hun skynder sig at lægge armen over noget på skrivebordet. Noget hemmeligt siger hun. Jamen så må jeg vist smutte oven på igen siger jeg. Jeg løber ud til trappen og nynner højt fra træets grønne top, stråler juleglansen og går op af trappen. Jeg skynder mig hen til min mor og spørger: Moar, hvad skal vi egentlig lave i dag?. Min mor smiler. Vi skal bage pebernødder og jødekager, og så jeg skal sende nogle julekort ud siger hun. JUBIIII! råber jeg hurtigt. Vi skal bage pebernødder og jødekager i dag løber jeg rundt jeg siger jubii, jubii. Det bliver bare den bedste jul NOGEN SINDE! Jeg kan næsten ikke vente til juleaften, det bliver så hyggeligt! Min mor, far, søster og mine bedsteforældre samlet! Kan det blive bedre! Jeg fortsætter det gode humør resten af dagen. Vi hygger os og får bagt nogle fine julesmåkager. Hvis jeg bare forsætter sådan indtil jul, så bliver ventetiden ikke lang! Og helt rigtigt! Inden jeg får set mig om, så vågner jeg juleaftens dag. Klokken er otte. Mine forældre er ikke stået op. De kom vist meget sent i seng, så mange gaver de skulle pakke ind. Jeg skynder mig hen til min forældres soveværelse og hopper op i sengen! Det er juleaften i dag! råber jeg. I skal stå op nu fortsætter jeg. Min forældre strækker sig og åbner øjnene på klem. Godmorgen Therese, har du sovet godt? spørger min far. Ja da, men jeg kunne ikke falde i søvn i aftes, jeg var så spændt på dag! siger jeg. Det kan jeg godt forstå, det bliver rigtig hyggeligt. siger min mor. Vi går alle sammen nedenunder, og jeg forsætter længere ned til min søster. Jeg river døren op og hopper op i sengen. Det er juleaften i dag, det er JULEAFTEN! siger jeg glad. Ja! Det er mega fedt råber hun. Hun hopper ud af sengen og tager mine hænder. Jeg glæder mig! siger hun igen. Også jeg! Kom vi går op ovenpå siger jeg. Vi kommer op til min forældre, og min mor har lavet smoothie, og der står franskbrød på bordet. Under hele morgenmaden sidder vi kun og snakker om julen, og om hvad ser skal ske i aften. Vi glæder os allesammen. Efter en lækker morgenmad, går min søster og jeg en tur med hunden, og min mor og far chekker, om vi har det, der skal bruges til i aften. Ventetiden i løbet af dagen går med hygge, julespil, gøre klar og masser af spænding. Klokken halv fire ankommer mine bedsteforældre, og spændingen bliver større og større. Min søster og får en ventegave og begynder ellers lige så stille at finde festtøjet frem. Kalkunen er sat i ovnen, og det begynder at blive mørkt uden for. Senere går min søster og jeg ud i haven med lommelygter. Vi skal finde sækkene fra julemanden. Det tager ikke lang tid. Vi skynder os ind med sækkene og lægger dem under det fint pyntede juletræ. Vi går op og henter vores egne gaver og lægger dem under også. Det skal nok blive godt. Klokken slår nu seks om aftenen. Der går ikke længe, før middagen bliver serveret. Min far er i fuld gang med at lægge tonsvis af pakker under juletræet. De kan ikke engang være der allesammen. Min bedstefar og jeg tager lige det sidste spil 500. Min søster kæler med Aslan, og min mor og bedstemor er i køkkenet. Så er tiden kommet til at spise. Langt om længe, men jeg tror, det er hele ventetiden værd. Og ganske rigtigt! Det smager himmelsk! Mm.. En rigtig god julemiddag er bare fantastisk. Vi sidder allesammen og snakker og hygger os i lang tid, og til sidst er vi stopmætte. Vi kan ikke spise risalamande lige nu, så vi beslutter at danse om juletræet og pakke lidt gaver op først. Det er simpelthen bare en fantastisk jul. Alle er glade, og vi hygger os og griner. af Therese Høstgaard Kjeldsen
En julehistore Oliver sad ved vinduet og så ud på sneen. Det var juleaften, men alligevel var han trist. Jorden var dækket af sne, og fik marken til at ligne en klat risengrød. Oliver boede på en gård med hans forældre og mange dyr. For så lidt som en uge siden havde Oliver været glad. Olivers mor havde været gravid i niende måned, men tre dage før jul, var hun kørt galt, og var endt i en grøft. Lægerne mente, at hun kunne miste barnet. Olivers verden var gået under efter det. Oliver havde glædet sig meget til sin kommende søskende. Han havde ventet i otte år på at få en, og nu, hvor han var så tæt på, fik han alligevel ikke en. Oliver hørte spektakel fra køkkenet. Det var hans far som var elendig til at lave mad. De sidste 3 dage havde stået på slatten spaghetti. Kort efter kaldte hans far på ham og Oliver skyndte sig ud i køkkenet. Hans far var fuldkommen griset ind i ris. Med et kunstigt smil sagde han, at han syntes Oliver skulle gå op på loftet med risengrøden til nissen. Det var en gammel tradition, og selv om Oliver slet ikke troede på nisser længere, vidste han, at det ville gøre hans sørgmodige far i bedre humør, hvis han satte risengrøden op. Lige inden Oliver lukkede lågen, hørte han en smaskende lyd fra hjørnet af loftet. Overrasket åbnede han hurtigt lågen, tændte lygten igen og lyste direkte over mod hjørnet. En tyk nissekone stod og gnaskede risengrød. Oliver kunne ikke tro sine egne øjne. Hvad er du for n en? Hvad laver du her? Hvor længe har du været her? spurgte han målløst. Nissekonen svarede smilende: Jeg er en ønskenisse. Jeg har boet her de sidste 65 år, så det er jo ikke så længe. Hendes øjne glimtede af glæde og hun fortsatte: Dog har jeg glemt at gøre noget de sidste 65 år, jeg er jo en ønskenisse og når man giver mig risengrød skal jeg opfylde et ønske. Så sig frem hvad du ønsker, men skynd dig, for jeg må ikke vise mig længe for et menneske. Oliver tænkte godt efter. Legetøj, penge, hundehvalp??? Pludselig vidste han, hvad han ville have. Jeg ønsker, at min mor ikke mister barnet! Nissekonen sagde: Hvad du ønsker, skal du få. Med et lysglimt forsvandt hun. Oliver gik temmelig overrasket ned til sin far. Nu var faren dækket med kanel og nyste meget. I det samme ringede telefonen, og da faren ikke kunne tage den pga. sin nysen, tog Oliver den. Hallo? lød moderens glade stemme. I baggrunden hørtes barnegråd. Oliver var en god dreng, så han traskede op af stigen til loftet med risengrøden. Han åbnede lågen og gik op på det mørke loft. Han fandt en lygte og tændte den, hvorefter han satte risengrøden på sin vante plads ovre i hjørnet. Efter det, slukkede han lygten og tog to trin ned af trappen. Dog havde han aldrig troet, hvad der ville ske bagefter. af Eva Elvensø Gregersen
En smuk julehistorie Nordstjernen, den smukkeste og mest strålende stjerne, malet på den frosne nattehimmel. Den overstråler, alle andre stjerne. Men lige denne julenat, lod den fra sin prægtige skønhed, dumpe en yndig juleengel. Den smukke hvide kjole, viftede i den kolde vintervind, da hun yndefuldt dalede mod jorden. Hendes øjne var, klarere end krystaller. Hendes hår, blødere end silke. Og hendes hjerte, større end de flestes. I et julefyldt kvarter, lod hun sig spadsere. Hun hoppede fornøjet rundt fra hus til hus, og tørrede frosten af fra de kolde ruder, så hun diskret kunne kigge ind. Mange huse nåede englen, men skuffet rystede hun på hovedet, da hun så at ingen længere kunne huske, hvad julen drejede sig om. Men som en blomst i vintertiden, skilte et hus sig ud fra mængden. Det var meget mindre end de andre, og ingen julepynt fyldte husets tag. Småløbende hastede Englen, hen mod ruden. Fnisende og spændt, lod hun sin hånd skubbe iskrystallerne væk fra vinduet. Hendes ansigt fik en bedrøvet mine. En enlig mor, sad i det lille forfaldne hus. Kvinden græd. Hun sad bøjet over en kæmpe bunke regninger, ved et lille bord. Huset så ud til at være samlet i et rum. I værelset stod to senge, hvori der lagde de kæreste børn og drømte om den søde juletid. Englepigen holdte sig for sin lille næse og lukkede sin mund, indtil hun blev helt sølvfarvet i hovedet. Så løb hun gennem væggen, og udåndede tungt. Spejdende lod hun sit blik flyde gennem rummet, indtil hun stirrede blidt ind i morens blege øjne. kærligt, og med disse ord rakte englen sin hånd frem. Moren kiggede mistroisk på hende, og så frem og tilbage men til sidst, lod hun placere sin hånd i Englens. Et blændende lysglimt opstod og en stor portal viste sig. Kvinden kiggede nysgerigt ind i den, og så til sin store forbløffelse alt det hun ville se. Det kunne på ingen måde gå for hurtigt for moren. Ivrigt trak hun englen med ind i portalen, og et snedækket landskab viste sig for deres øjne. Landet var fuld af dyre ting, og bunker af gaver lå på hvert eneste gadehjørne. Men midt i trængslen så kvinden hvordan folk behandlede hinanden.. de hakkede, skulede og nedgjorde hinanden for gavernes skyld. De havde stort set alt, udover hinanden Glæden i kvindens øjne dæmpede sig så meget, at en skuffelse åd hende op. Englepigen smilede bredt, og løslod en sukkersød fnisen Jeg tror du har forstået, hvorfor du skulle se dette ik. Moren nikkede forstående. Ideen med julen er at fejre at vi har hinanden kort sagt, det handler om at give ikke at få Lysglimtet opstod og fik kvinden til at slå øjne op. Hun lå i sin seng og var blevet vækket af sine børn. Juleglæde fyldte rummet, og forvandlede det til en julestue fyldt med mad og julepynt. Moren forstod nu, ideen med julen. En beroligende klang fyldte rummet, og jagede alle kvindens problemer bort kom med mig beordrede englen af Isabella Andersen
Den perfekte jul Vi sidder med kakao i stuerne, mens sneen falder ude for vinduerne, og far er ude for at save, jjuletræ fra have. Vi åbner vores julekalender, og vores julelys vi også tænder, vi tager nissehuen på i skolen, på vej derhen ser vi solen. Vi leger i sneen hele dagen, det syntes vi alle bare er sagen, en snemand skal der også til, nu har vi julen som vi vil. Juletræet står i stue, lige ved siden af vores vindue, og vi pynter træet op, med stjernen helt i top. Vi klipper julepynt af glanspapir, og i morgen skal vi gå Lucia, mor og far med blanke øjne står, mens hele optoget forbi dem går. I butikker vi køber mange gaver, men nogle af dem selv vi laver, jeg laver et maleri til min mor, en prinsesse med en balkjole stor. Af marcipan laver vi konfekt, det var ikke alt der blev helt perfekt, men det smagte nu alligevel godt, selvom det hele ikke var så flot. Vi danser rundt om juletræet, og glæder os til julemaden, og synger en masse julesange, og nu er det jul igen et ekstra par gange. Vi får flæskesteg og risengrød, men det vi nu allermest nød, det var selvfølgelig risalamande, lad os synge en ekstra julesang. Så skal farfar ha sig en lur, Mens vi andre går en tur, Ud at se på engle kor, Vores juleglæde den er stor. Nu kommer julemanden se hvad han kan, og selvom vi ved at det bare er onkel Dan, smiler vi sødt og inden han går, siger vi husk os nu til næste år. Vi ligger i vores seng og drømmer, om hvad der sker igen efter sommer, om det der sker igen efter vår, vi ønsker glædelig jul og godt nytår. af Thea Rebien
Medaljonen Det var morgen! Juleaften, endelig! Jeg fløj ned i stuen og hen til min sok. Jeg stak ivrigt hånden i sokken. Der lå en lille pakke. Hvad fik du?, råbte min lillesøster Signe, mens hun kom løbende hen mod mig. Hun havde en fin Barbie-dukke i hånden. Kom nu, åben den! Gavepapiret var grønt med juletræer på. Jeg åbnede den og tog en lille fin æske ud. Jeg vidste, Signe var mindst lige så spændt som mig. Indeni var der en smuk medaljon. Nøjh..hvor er den flot!, sagde Signe begejstret. Gæsterne var kommet. Mor havde lige spurgt, om jeg gik i kælderen efter karameller. Medaljonen dunkede mod mit bryst, da jeg gik ned af trappen. Kunne jeg mon åbne medaljonen? Det kunne jeg!!! Pludselig stod der en l i l l e m a n d med rød hue foran mig. Hvem er du?, spurgte jeg nysgerrig. Jeg er nissen Julimus. Medaljonen er magisk, du kan ønske og få alt med sådan en. Men pas på, ønsk med omhu!, sagde Julimus, og så var han væk. Vildt. En vaskeægte nisse o g m in meda l j o n va r m a g i s k. Jeg ville straks prøve den. Mille, hvor gjorde du af karamellerne?, spurgte mor. Jeg lukkede øjnene, knugede medaljonen i hænderne. Jeg forestillede mig en pose karameller. Hvordan gjorde du det?, spurgte Signe begejstret. Mor! Mille kan trylle! Jeg kiggede ivrigt ned på gulvet. Og der foran mine fødder lå en pose karameller. Jeg måbede. kjole blev revet i stykker, og Signes Barbie-dukke mistede et ben. Alle var forvirrede. Da jeg ønskede mig et nyt armbånd, væltede juletræet. Nu kunne vi ikke danse om det. Signe begyndte at græde. Jeg løb op på mit værelse. Det var alt sammen min skyld. Jeg smed mig på sengen og græd højlydt. Pludselig var der en, der prikkede mig på skulderen. Jeg satte mig langsomt op og tørrede øjnene. Foran mig stod Julimus og selveste Julemanden. Du har vist lavet koks i den min kære, sagde Julemanden roligt og satte sig ved siden af mig. Jeg forstår dig. Det er fascinerende, at kunne få alt hvad man vil have. Men forstår du, det er ikke altid det værd. Det er det, der er det specielle ved Ønske Medaljonen. Den lærer alle noget på sin egen utrolige måde. Jeg kiggede langsomt op på ham. Jeg kunne ikke se hans mund for alt hans skæg. Han smilede. Un d s k yld!, s a gd e j e g. J eg tror, jeg blev grådig! Det blev du min kære, sagde han med en rar stemme. Jeg gav ham medaljonen og et kæmpe kram. Så var han væk. Jeg skyndte mig ned. Alt var normalt. Juletræet stod på sin plads. Jeg havde mødt julemanden og lært noget nyt. Vi skal nyde, hvad vi har. Dette gjorde denne jul til den mest perfekte jul nogensinde for mig. Det var sejt, jeg ønskede mig et større juletræ med pænere pynt og flere pakker med mit navn på. Men hver gang jeg ønskede, kom der en konsekvens. Konsekvenserne blev større, jo mere jeg ønskede. En vase væltede, mors nye af Stine Vernersen
Min Jul Da jeg kommer ind i stuen ser jeg som det første at alt er pyntet. Juletræet der næsten knækker sammen under de tons tunge lag kræmmerhuse, julehjerter, sukkerstokke, lys og meter lange guirlander snoet flere gange rundt end hvad godt er. På hver en hylde i biblioteket stor som lille, står hjemmelavede men ubegribelig flotte nisser i al verdens gøremål; to sidder sammen og spiser slik, mens to andre nisser et par hylder væk danser for fuld galop. Ingen af dem ser hverken stressede eller bare den mindste smule bekymrede ud, trods de skal lave legetøjet til alle de små børn i verden. Selvom rummet er meget stort, virker det som om det hele er blevet mindre. Dels på grund af den fantastiske julepynt, dels fordi hele landsbyens befolkning er samlet herinde. Til venstre sidder en far med sine to børn og læser historie, julehistorier gætter jeg på, mens på den højre side der sidder en hel børneflok om en gammel kone. Jeg prøver at fange bare en smule af konens historie, men kan intet høre for de mange andre lydte stemmer i rummet. Jeg prøver forgæves at se hvilken bog hun læser fra, men børneflokken er for stor, og da jeg alligevel kom for tidligt, går jeg hen til med konen. Da jeg er kommet tættere på opdager jeg til min store forundring, at konen ikke har nogen bog. Mere ivrigt denne gang forsøger jeg at høre bare nogle få ord, for måske jeg kender historien. Men nej. Det er tydeligt at høre, at der er kommet flere mennesker, for lyden af stemmer der kæmpe om at overdøve hinanden er blevet højere. Tættere på, tættere på. Jeg hører nu konens ord: Og det var sådan det hele endte.. Nedtrykt over min tøven før, ser jeg børneflokken opløses mere og mere. Da sidste barn hopper syngende væk, sidder kun konen tilbage. Denne gang er jeg mere beslutsom, og går med raske skridt mod konen. Den bløde stemme får mig straks til at slappe af, og føle at jeg nok skal nå hvad end jeg vil nå. Hvad vil du mit barn? spørger hun, uden den mindste antydning af alder i stemmen. Foruroligende roligt svarer jeg Hvilken historie fortalte du børnene?. Og efter en tids tøven svarer konen: En historie er hvad man gør til en historie. Jeg kender intet navn på hvad jeg lige fortalte, og jeg ved heller ikke hvorfor så mange holder af mine fortællinger, men fortæller man med hjertet vil der altid være nogen der vil lytte. Og med et sov hun. Jeg vendte mig om og var listende på vej væk, da jeg kom i tanker om endnu et spørgsmål, men da jeg vendte mig var bare en tom stol, med mærke efter noget i det endnu lune lammeskind. Men alligevel blev jeg hverken bange eller forundret, nej tvært imod fortsatte jeg lige hen i stolen, og begyndte at fortælle om hvad end der lå mig på hjerte. Og som sagt, kom en lille dreng hen af Trine Bodilsen
Vi ønsker alle vore læsere en boglig jul